Idræt i udsatte boligområder Præsentation på netværksmøde i netværket for leg og legelandskaber, Rudersdal Kommune, 24. april 2012

Transkript

1 Idræt i udsatte boligområder Præsentation på netværksmøde i netværket for leg og legelandskaber, Rudersdal Kommune, 24. april 2012

2 Undersøgelsens formål Opnå viden om eventuelle barrierer for socialt udsatte og idrætssvage gruppers deltagelse i idræt og andre bevægelsesaktiviteter. At beskrive, hvordan omfanget og karakteren af idræts- og bevægelsesfaciliteter påvirker kropsudfoldelsen hos beboere i udsatte boligområder. At fremsætte forslag til, hvordan vilkårene for socialt udsatte og idrætssvage grupper kan ændres, så deres aktivitetsniveau hæves.

3 Hvad består undersøgelsen af? Analyse af litteratur samt evalueringer Kortlægning af seks boligområders idræts- og bevægelses-muligheder Undersøgelse af skoleelevers og voksnes idrætsdeltagelse i de seks boligområder

4 Afviger idrætsdeltagelsen i udsatte boligområder fra landsgennemsnittet?

5 VOKSNES idrætsdeltagelse (pct.) Landsgennemsnittet Udsatte boligområder

6 VOKSNES deltagelse i forskellige idræts- og motionsformer(pct.) Landsgennemsnittet Udsatte boligområder

7 SKOLE-ELEVERS idrætsdeltagelse (pct.) Gennemsnittet for fire kommuner Udsatte boligområder Hele landet

8 Andel af 5. og 6. klasses elever i Rudersdal Kommune, der går til idræt, sport, motion eller anden form for fysisk aktivitet, og andel der går til sådanne aktiviteter i en idrætsforening, sportsklub eller spejdergruppe (anført i parentes), fordelt efter skole (i pct.) Kajerød 89% Sjælsø (76%) 92% (86%) Høsterkøb 89% (89%) Vedbæk 90% (82%) Parkvej 85% (80%) Toftevang 87% (80%) Trørød 89% (75%) Bistrup 94% (87%) Dronninggård 89% (84%) 86% (75%) Skovly 90% (82%) 95% (87%) Vangebo 90% (81%) Nærum Ny Holte

9 10 12åriges deltagelse i forskellige idrætsgrene (pct.) Gennemsnittet for fire kommuner Udsatte boligområder

10 FORKLARINGER Kultur / etnicitet Socioøkonomisk baggrund Tilgængelighed

11 Analyse: KONKLUSION >> Forholdsvis høj idrætsdeltagelse i de udsatte boligområder, men lav deltagelse i idrætsforeninger og en række idrætsgrene >> Store forskelle mellem de seks boligområder, men forskellen er især stor blandt de voksne >> Den lavere idrætsdeltagelse i de undersøgte boligområder skyldes primært socioøkonomiske forhold >> Når idrætsdeltagelsen trods den relative høje andel af beboere, der er social udsatte i disse boligområder, er forholdsvis høj, skyldes det mange og gode faciliteter til idræt >> Kulturelle (etniske) forskelle er en medvirkende forklaring på - pigernes og kvindernes lave idrætsdeltagelse - den lave deltagelse i foreningsidræt - den lave deltagelse i visse idrætsformer >> Forskellene mellem boligområderne skyldes primært forskelle i mulighederne for at dyrke idræt

12 Benyttelse af grønne områder Syddansk Universitet & Bascon

13 Aldersrogade, København

14 Tingbjerg, København

15 Gellerup, Århus

16 Vollsmose, Odense

17 Stengaardsvej, Esbjerg

18 Sundparken, Horsens

19 Tre typer af grønne områder Naturområder Gellerup/Toveshøj Byparker Aldersrogade Grønt i boligområdet Sundparken

20 VOKSNE Gang og løb (pct.)

21 VOKSNE Benytter grønne områder til idræt og motion (% af idrætsaktive)

22 Skoleelever Er ude i naturen (pct.)

23 Skoleelever Benytter grønne områder til idræt og motion (pct. af idrætsaktive)

24 Hvad har betydning for benyttelsen af grønne områder til idræt og motion? >> Beliggenhed og tilgængelighed > En integreret del af boligområdet > Vejen dertil er tryg velkendt > Et sted på vejen til et andet > Den oplevede afstand fx Utterslev Mose og Brandbrand Sø >> Aktiviteter og traditioner > Området er kendt som udflugtsmål > Mange faciliteter og udfoldelsesmulighed - fx Fælledparken > Området er aktiveret til idræt

25 Forslag: De store grønne områder >> Aktiver de grønne områder og skab tradition for at bruge dem >> Skab tryghedsfølelse ved de store grønne områder >> Skab gode adgangsforhold mellem boligområdet og det grønne område