Indholdsplan (undervisningsplan) (Skoleåret 2015/2016)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan (undervisningsplan) (Skoleåret 2015/2016)"

Transkript

1 Indholdsplan (undervisningsplan) (Skoleåret 2015/2016) [1]

2 Indholdsplaner Gylling Efterskole Gylling Efterskoles værdigrundlag... 5 Skolens værdigrundlag hviler på et positivt menneskesyn og et forpligtende fællesskab Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse... 6 Undervisning obligatorisk... 7 Biologi... 7 Dansk... 7 Emneuger... 8 Engelsk... 9 Fortælletime/debattime... 9 Fysik/kemi Fælles idræt Geografi Historie Højskolefag Kristendomskundskab Krop- træning og Kost Matematik: Opstartsdage OSO-opgave Erhvervsuge/brobygning/praktik Brobygning Individuel praktik Samfundsfag Sangtime Skolerejse Ved dagens begyndelse Undervisning valgfag Astronomi Badminton [2]

3 Basketball Begyndermotion Billedkunst Dans Drama Film Fodbold Keramik Grafik Håndbold Idræt på tværs Keramik Big Size Klatring Kondi/styrketræning Kor Kreativt værksted Metalsløjd Musik Outdoor Sangtime Smykker Små-møbler Springgymnastik Teknisk Tegning Træsløjd Tysk Ultimate Volleyball Samvær og sociale aktiviteter Afslutningsdagene Aktivitetsweekender Bliveweekender Fuglsøstævnet Gammel elevdag Gangarrangementer Idrætsdag (atletikmærke) [3]

4 Juleafslutning Musikfestival Måltider Rengøring [4]

5 Gylling Efterskoles værdigrundlag På Gylling Efterskole mener vi, at skolens undervisning og hele dagligdag bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Gylling Efterskole er en ordblindeefterskole, som udelukkende optager normaltbegavede elever med specifikke indlæringsvanskeligheder i dansk. Skolen drives med et pædagogisk sigte, hvor anerkendelse af den enkelte elevs evner og udviklingsmuligheder fungerer som øjenåbner for deres egne kvaliteter og potentialer, således at eleverne kan udvikle sig maksimalt både fagligt, menneskeligt og socialt, så de får mulighed for at komme videre i livet herunder i uddannelsessystemet. Gylling Efterskoles praksis bygger på en overbevisning om, at alle har et læringspotentiale. Eleverne mødes med anerkendelse og ligeværd og et krav om at fordybe sig og tage ansvar for deres egen udvikling. Denne praksis udmønter sig i en særligt tilrettelagt undervisning på niveaudelte hold med få elever på holdet. Holdene inddeles på baggrund af forskellige tests. Skolens værdigrundlag hviler på et positivt menneskesyn og et forpligtende fællesskab. Gennem succesoplevelser og anerkendelse i såvel boglige, kreative, musiske som praktiske fag får eleven mulighed for at øge sit selvværd. Derigennem får eleven øget motivationen for at udvikle sig fagligt og indgå i et forpligtigende fællesskab. Vi ønsker at udvikle eleverne til selvstændige mennesker med et positivt livssyn. Det tilstræbes gennem faglig dygtiggørelse kombineret med et godt ligeværdigt samvær med kammerater og undervisere/personale. I al samvær og undervisning lægger vi vægt på det ligeværdige møde og den ligeværdige samtale, da vi på Gylling Efterskole er af den overbevisning, at denne interaktion giver eleverne mulighed for gode læringsprocesser i deres faglige, sociale, personlige og demokratiske udvikling. Vi tror på, at den almindelige efterskoledag med samvær, undervisning, fællessang, morgensang, fadervor, fortælling og humor giver gode grundlæggende værdier og kompetencer for elevernes livsduelighed. Vi er af den opfattelse, at specifikke indlæringsvanskeligheder ikke bør begrænse elevernes læringsmuligheder. I de boglige fag inddeler vi derfor eleverne på niveaudelte hold, hvor vi bl.a. benytter os af IT-kompenserende undervisning. Formålet er at sikre, at eleven får mest muligt ud af undervisningen, således at eleven har mulighed for senere at gennemføre en uddannelse, der svarer til vedkommendes intelligens og motivation. [5]

6 Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse (sætte fri og lægge op til samtale, frihed og lighed mod kontrol og sortering) På Gylling Efterskole mener vi, at skolens undervisning og hele dagligliv må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. På Gylling Efterskole mener vi, at eleverne skal opdage menneskelivets betydning via en folkelig oplysning, livsoplysning. Gennem undervisning og samvær lærer eleverne at give udtryk, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår. På Gylling Efterskole mener vi, at målet for livsoplysning er at opnå glæden ved at modtage anerkendelse fra andre og en ukontrolleret trang til selv at give anerkendelse. Anerkendelse skaber lysten til at forstå sig selv og verden, til at foretrække fællesskabet, hvor den enkelte må have den maksimale grad af frihed, der lader sig forene med samme grad af frihed for andre. Gylling Efterskole tror på, at den vigtigste form for relationer (interaktioner) er de situationer, hvor mennesker handler med det bevidste formål at fremkalde reaktioner hos andre, eller som svar på andres handling (ingen arbejder alene). Gylling Efterskole tror på, at mennesket er reflekterende, selvstændigt og handlende, at det pædagogiske møde består af individuelle mennesker med hensyn til indsigt og indflydelse, men lige i rettigheden til at deltage i samtalen. Gylling Efterskole mener, at det gode liv tager sit udgangspunkt i dialogen omkring menneskets historiske og kulturelle praksis. Gylling Efterskole tror på, at al demokratisk dannelse bygger på anerkendelsens forudsætninger: ligeværd, tolerance, omgængelighed, indlevelse og understøttende nærvær, hvor eleverne udviser medborgerskab. [6]

7 Undervisning obligatorisk Biologi Signalement: Skolens geografiske placering nær skov og strand samt de nyopførte naturfagslokaler giver faget biologi unikke vilkår. I undervisningen tages der hensyn til elevernes faglige forudsætninger, og undervisningen tilrettelægges, så alle får udbytte af den. Eleverne placeres på 6 hold. Holdene er ikke niveaudelte. Holdene sigter mod at være inddelt i 8.klasser, 9. klasser og 10. klasser. Undervisningen er placeret i skoleårets første 8 uger samt i de sidste 8 uger i 4 ugentlige lektioner. Der bruges IT i form af relevante sites som f.eks. Derudover bruges oplæsningsprogrammet ved tilegnelse af teoretisk viden. Formålet for biologi er at give eleverne viden om og lyst til at fordybe sig i faget. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende trinmål/slutmål for faget: Dansk Signalement: Undervisningen i dansk lægger vægt på at styrke elevens selvværd og lysten til indlæring. Desuden ønsker vi at efterleve Grundtvigs udsagn om at oplive eleven, før man oplyser, samt styrke elevens tolerance, tillid og ansvarlighed i et forpligtende fællesskab. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleåret både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, og der stræbes efter at differentiere, så den enkelte får specifikke udfordringer tilpasset dennes niveau. Umiddelbart efter skolestart tester vi elevernes faglige niveau og inddeler herefter eleverne på danskhold, som svarer til deres niveau. Undervisningens metoder og pædagogiske virkemidler målrettes efter, hvilke behov eleverne har for at modtage læring optimalt. Der undervises henholdsvis 9 lektioner om ugen af 45 minutters varighed, hvor disse dagligt ligger placeret i dobbeltlektioner for at opnå flow og fleksibilitet samt tid til fordybelse i emner. IT indgår som en central del af undervisningen. Det tilstræbes, at eleven medbringer egen bærbar computer, hvorefter brug af Office Pakken og CD-ORD samt generel brug af internet er implementeret i danskundervisningen. [7]

8 Eleverne dygtiggøres i brugen af PC en som personligt værktøj i undervisningen, som hjælp til stavning, skrivning og udformning af opgaver i faget. Det tilstræbes at tilpasse programmernes funktioner og brugerflade efter elevernes individuelle behov. Det gøres muligt for eleven at løse de fleste danskfaglige opgaver med brug af digitale hjælpemidler, hvor bøger, opgaver og opslagsværker er tilgængelige for eleverne på PC. Udover opgaveløsning gøres eleverne bekendt med indscanning af tekst, vedligeholdelse af PC, og brug af den generelle brugerflade i Windows og Office, således at eleven kan yde selvhjælp til uddannelser efter endt forløb på Gylling Efterskole. Formålet med undervisningen i dansk er først og fremmest at give eleverne mulighed for at udvikle og styrke deres færdigheder og kundskaber. Det sker bl.a. ved at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende trinmål/slutmål for faget: Emneuger Signalement: I løbet af skoleåret afholdes der forskellige emneuger fx musical og filmuge. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes faglige og personlige forudsætninger. Musical: Ca. 60 elever arbejder med en opsætning, der vises for forældre, tidligere elever, kommende elever og andre gæster. Filmuge: Sideløbende med musicalen arbejder ca. 60 elever med at fremstille kortfilm, der også vises for forældre, tidligere elever, kommende elever og andre gæster. Der er undervisning fra Emneugerne er i udpræget grad med til, baseret på den indbyrdes afhængighed af hinanden og den enkeltes deltagelse, at skabe fællesskab -styrkende traditioner og ansvarlighed for det fælles mål/produkt. Målet for emneugerne er, at eleverne ud fra deres forudsætninger oplever fordybelse i et givet emne. Emneugerne har meget forskelligt fagligt indhold. Fælles for emneugerne er, at alle elever arbejder med et fælles emne. Den enkelte elev vil opleve, hvordan man i kraft af samarbejdet og fællesskabet kan arbejde mod et fælles mål. [8]

9 Engelsk Signalement: Undervisningen i engelsk lægger vægt på at styrke elevernes selvværd og lysten til indlæring. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau, og undervisningen målrettes efter, hvilke behov eleverne har for at modtage læring optimalt. På mange af engelskholdene benyttes der CL-strukturer netop til at understøtte ovenstående. Umiddelbart efter skolestart tester vi elevernes faglige niveau og inddeler herefter eleverne på engelskhold, som svarer til deres niveau. Der undervises tre til fire lektioner om ugen af 45 minutters varighed. Holdstørrelserne varierer fra elever. De elever, der har det største faglige behov for hjælp, findes på de mindste hold. Det der især kendetegner undervisningen i engelsk på Gylling Efterskole er i høj grad, at IT er en velintegreret part i den daglige undervisning. På grund af elevernes vanskeligheder med at læse og skrive sproget benytter vi os for det meste af digitale tekster, digitale undervisningsmaterialer ligesom vi også bruger programmet CD-ord, der er et kompenserende It-program, der ligeledes kan læse op for eleverne på engelsk med en meget autentisk digital stemme. Formålet med undervisningen er, at eleven tilegner sig færdighed i at forstå det talte engelske sprog, i at tale sproget - at udtrykke sig på engelsk, i at opfatte indholdet af en engelsk tekst og i skriftligt at benytte sig af sproget. Undervisningen skal øge elevernes mulighed for at orientere sig om levevilkårene og kulturen i engelsksprogede lande, så de opnår et bedre grundlag for mellemfolkelig forståelse. Derudover skal undervisningen medvirke til, at eleverne bevarer lysten til at anvende sproget, og at de får interesse for at dygtiggøre sig yderligere heri. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende trin- og slutmål for faget: Fortælletime/debattime Signalement: Gennem fortælling formidles livsoplysning, idet der bl.a. tages udgangspunkt i religion, historie/egnshistorie, nordisk og græsk mytologi, litteratur, sang, musik, skolens idégrundlag, elevernes oplevelser og emner fra skolehverdagen her og nu. Lektionerne afsluttes evt. med debat og kan også have elever som fortællere. 2 ugentlige lektioner for alle elever. At glædes ved fællesskabet omkring fortællingen. Gennem fortælling ønskes det at give eleverne en oplevelse af og forståelse for deres eget liv og verdenen omkring dem, deres egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår, idet etik og mennesketyper livsfilosofi ses i et historisk kulturelt perspektiv, hvor der relateres til Gylling Efterskoles værdigrundlag og dét, vi forstår ved livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse belyst gennem bl.a. litteratur, musik og hverdagens oplevelser. [9]

10 Vi ønsker at sætte det gode liv til debat. Fysik/kemi Signalement: I fysik/kemi-undervisningen på Gylling Efterskole vægtes forsøg og eksperimentelt undersøgende arbejde højt. Undervisningen skal være med til at pirre elevernes nysgerrighed overfor den omverden, de lever i. Undervisningen skal give eleverne mulighed for til stadighed at undre sig samt stille spørgsmål og søge svar for at opnå en større forståelse af deres omgivelser. Der lægges vægt på, at eleverne får en forståelse af, at fysik/kemi ikke blot er et skolefag, men er en del af den verden, de lever i således, at mange problemstillinger kan belyses ud fra en fysisk/kemisk tilgang. Det er vigtigt, at eleverne opnår en tryghed i at opstille hypoteser, planlægge og udføre forsøg samt blive i stand til at kunne konkludere på de resultater og iagttagelser, de gør. Vores mål er, at dette sammen med teoretiske gennemgange kan være med til at give eleverne en faglig ballast, så de kan deltage i og tage stilling til debatter, der berører deres egen hverdag og vores fælles verden. Som udgangspunkt tager undervisningen afsæt i den forhåndsviden, eleverne har med sig. Det betyder, at undervisningen foregår på forskellige niveauer, således at den enkelte elev udfordres på sit eget aktuelle niveau. Undervisningen i fysik/kemi er obligatorisk for 8. og 9. klasse og valgfrit for 10 klasse. Alle elever har 2 x 45 min. pr. uge. Undervisningen foregår i skolens naturvidenskabelige eksperimentarium (efteråret 2008). Computeren bruges aktivt som værktøj i undervisningen. Det materiale, der skal læses, gives digitalt eller via links til hjemmesider, så eleverne har mulighed for at få oplæsningsprogrammet til at læse højt. Desuden opfordres eleverne til at bruge digitalkamera / mobiltelefon til at dokumentere deres eksperimentelle arbejde. Til understøttelse af undervisningen bruges interaktive tavler. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende trinmål/slutmål for faget: Fysik-Kemi Fælles idræt Signalement: Fælles idræt efterår: I efterårsperioden arbejder vi hen imod gymnastikopvisningen, som ligger lige efter jul. I undervisningen arbejdes der bl.a. med grundtræning, rytme og styrketræning samt de [10]

11 serier, der kommer til at indgå i opvisningen. Vi arbejder med ind- og udmarch, fællesserier og drenge- og pigeserier. Fælles idræt forår: I forårsperioden varierer undervisningen fra gang til gang. Indholdet i undervisningen kan f.eks. være cykel- eller løbeture i forskelligt terræn og forskellige spil og lege gamle som nye. Undervisningen i fælles idræt skal motivere eleverne for fysisk aktivitet og styrke både fysiske, sociale og psykiske kompetencer hos den enkelte. Det centrale i begge fagets perioder er, at eleverne får nogle fælles oplevelser, som skaber sammenhold og styrker fællesskabet også ud over selve undervisningen. Faget er obligatorisk hele året for alle elever. Vi har to samlede lektioner om ugen á 45 minutter. Indholdsmæssigt er faget delt i en efterårsperiode og en forårsperiode. Formålet for undervisning i fælles idræt er, at eleverne oplever glæde ved at udøve idræt i et forpligtende samarbejde og fællesskab med andre. Målet for fællesidræt er: At eleverne opnår glæde ved at bevæge sig til musik sammen med andre. At det personlige udtryk styrkes i samspillet med hele holdet. At eleverne forstår betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat. At fælles oplevelser skaber sammenhold også udover undervisningen. Geografi Signalement: Geografiundervisningen på Gylling Efterskole er inddelt i to perioder. I første periode arbejdes der med: Kortlære, byer og lande. Derudover arbejdes der med grænser og regioner i Europa samt globale mønstre og vejret. I anden periode arbejdes der med: Befolkninger, ressourcer (vand, olie, alternative energikilder, kul), industri og handel, samt Danmarks landskaber og undergrund. Der arbejdes både individuelt og i grupper. Eleverne er så vidt muligt inddelt årgangsmæssigt, og der undervises i hold med ca.18 på hvert. Undervisningen er delt op i to forløb, et om efteråret og et om foråret. Varigheden af forløbene er 5 uger med 2 lektioner + en halv temadag. Formål : Kende navnene på væsentlige danske lokaliteter og deres placering. Kendskab til kortlæsning, længde og breddegrader. Kende verdensdele, byer og lande på kortet. Kendskab til vigtige forhold bag vejr og klima. Kendskab til andre menneskers levevilkår i eget og andre samfund. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende trinmål/slutmål for faget: [11]

12 Historie Signalement: Der afholdes ikke udtræksprøve i faget. I stedet foretages der samlæsning med fagene fysik/kemi, samfundsfag, dansk, kristendom, ved dagens begyndelse, fortælletimer og sangtimer. Der foretages en selvevaluering, der erstatter prøven. Se evt. stendom.aspx Undervisningen varetages i de nævnte fag for skolens 8. og 9. klasser. I hvert skoleår indsendes dokumentation for, at undervisningen i historie leder frem mod slutmålene for faget. Elevens standpunkt indgår i skolens selvevalueringsmodel (skoleudtalelsen). Relevante temaer, fra folkeskolens historiekanon fra klasse, indgår i undervisningen i fysik/kemi, samfundsfag, dansk, kristendom. Herudover også i : Ved dagens begyndelse bliver der set dagens nyheder og indlæggene bliver derefter diskuteret og bl.a. sat ind i et historisk perspektiv. Sangtimerne vil der bl.a. blive sunget sange og salmer med historisk indhold. Undervejs bliver der holdt oplæg om sangenes og salmernes historiske kontekst. Fortælletimer bliver der undervist i Grundtvig og hans samtid samt Gylling- og omegns lokalhistorie. Herunder bl.a. om det historiske indhold vedrørende egnens tre herregårde, Gyllingnæs, Dybvad og Aakjær. IT indgår som en central del af undervisningen i faget. Bl.a. bruges oplæsningsfunktionen ved tilegnelse af teoretisk viden. I alle de, med historie, samlæste fag indgår fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: Udviklings- og sammenhængsforståelse Kronologisk overblik Fortolkning og formidling Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau, sigtes der mod, at eleven når de gældende slutmål for faget: al%202009%20-%20historie/slutmaal%20for%20faget%20historie.aspx Højskolefag Signalement: I faget højskolefag på Gylling Efterskole tilbyder vi alternative fag til 10. klasse, som skal styrke den almene viden, dannelse og livsoplysning. Faget kan fx rumme områder som psykologi, debat, multimedie og miniprojektopgave. Disse fag roterer hen over året, således at alle elever bliver undervist i alle fagområderne, hvor lærerne har hvert deres værksted. Højskolefag forekommer 1 gang om ugen i 2 lektioner ad gangen. Desuden er der 3 temadage, hvor hele dagen sættes af til fordybelse, inspiration og workshops. Der er ca. 18 elever på hvert hold, som roterer mellem de forskellige højskolefag-områder. IT bruges i det omfang, det er relevant. Især i miniprojektopgave stilles der krav om multimedie på pc en samt fremlæggelse på storskærmsprojektor. [12]

13 Formålet med undervisningen i højskolefag er, at eleverne stifter bekendtskab med aldersrelevante fagområder som fx psykologi og debat, hvor der her afsættes tid til at kunne fordybe sig, debattere og samarbejde i grupper om relevante emner. Eleverne skal have mulighed for at diskutere store livsspørgsmål samt tilegne sig teoretisk viden derom. De skal ydermere lære at stå frem og præsentere deres stof for en større forsamling og modtage kritik heraf. Eleverne skal styrkes mundtligt i deres argumentationer omkring de valg, de foretager i fagene og i livet, samt prøve at koble teori og praksis. Højskolefagene er altså almendannende fag, som giver mulighed for fordybelse, undren, diskussion og samarbejde. Det tilstræbes ud fra den enkelte elevs muligheder og faglige niveau at lære eleven at planlægge, producere, fremlægge og modtage kritik af en opgave, som emnemæssigt er formuleret af underviserne. Der skal skrives en synopse som udgangspunkt for miniprojektopgaven, som er obligatorisk. Eleverne skal udover at modtage undervisning i psykologi, retorik, debat mm. afprøve egne tanker og teorier i diskussioner på klassen. Faget skal styrke den enkelte elevs individuelle dannelse. Kristendomskundskab Signalement: I kristendomskundskab tilstræber vi at nå omkring de 4 centrale kundskabs- og færdighedsområder: Livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng, ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Vi tager udgangspunkt i elevernes erfaringer og oplevelser og inddrager disse i samtalen om det faglige stof. Samtalen vil forme sig som en fri meningsudveksling, og frem for alt er eleven stillet frit i trosspørgsmålet. Tidsfaktor: 6 dobbeltlektioner samt 2 temadage. Holdstørrelse: Ca. 16 elever. Vi anvender IT og andre medier i undervisningen i det omfang, det falder naturligt. Formålet er bl.a. at styrke elevernes indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden, samt at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende trinmål/slutmål for faget: Krop- træning og Kost Signalement: KTK. på Gylling Efterskole er et valgfag, der veksler mellem teori og praksis. [13]

14 Faget fokuserer på at give en grundlæggende viden omkring sammenhængen mellem træning og kost - kostens betydning for træningsudbyttet og en generel viden omkring forskellige træningsformer. Den viden skal hovedsageligt erhverves gennem praksis, men der vil ligeledes være lektioner, hvor teoretisk materiale skal gennemgås. Der lægges vægt på, at man har lyst til at opnå viden omkring forskellige træningsformer og omkring generel træningsteori herunder noget fysiologi og viden omkring kosten og kroppens samspil. For at vælge faget vil det være en forudsætning, at man selv kan være aktiv og ønsker at være aktiv. I faget Krop kost og kondi anerkender vi, at vi kommer med forskellige forudsætninger, hvilket også bevirker, at det er af forskellige incitamenter, man vælger faget. Valgfaget Krop-kost og kondi på Gylling Efterskole ønsker at rumme alle, der er interesserede og motiverede. Krop-kost-kondi er placeret i skemaet med 4 lektioner om ugen i modul 1. I løbet af året kan man vælge faget i den anden valgfagsperiode, der ca. løber fra efterårsferien til juleferien. Antallet af elever kan variere alt efter efterspørgslen, men vi bestræber os på ca. at være deltagere. Faget er for både piger og drenge. Der foretages ikke niveaudeling i faget, men der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger. Formålet med undervisningen er, at eleverne oplever glæden ved og forståelsen for at holde sig i en god fysisk form, at eleverne oplever glæden ved samværet med andre og får gode fysiske og sociale oplevelser. Derudover sigter vi efter at opnå en elementær viden omkring forskellige træningsformer og kroppens samspil med kosten. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende slutmål/trinmål for især faget idræt: Matematik: Signalement: Idet vi tager udgangspunkt i den enkelte elev og elevens standpunkt i og indgang til læring af matematik, niveaudeler vi eleverne ud fra en test i begyndelsen af skoleåret. På de enkelte niveauer underviser vi derefter eleverne på den måde og med det udgangspunkt, der vil give den enkelte elev den bedste mulighed for yderligere udvikling og læring af faget. [14]

15 Matematik er et gennemgående fag hele året med 5 ugentlige lektioner med elever pr. lærer alt efter niveau. IT er en integreret del af faget matematik på alle niveauer, det være sig i form af geometriprogrammer, CAS programmer, regneark, eller andre programmer og apps, der kan støtte indlæringen i den daglige undervisning samt ved aflevering af skriftlige opgaver. På Gylling Efterskole bruger elever, computeren ved udfærdigelse af Folkeskolens Afgangsprøver i matematik. Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende trinmål/slutmål for faget: Matematik Opstartsdage Signalement: Opstartsdagene på Gylling Efterskole har både et fagligt og et socialt indhold. Det faglige indhold går ud på, at eleverne testes i dansk, matematik og engelsk, så de kan blive inddelt på hold, der svarer til deres niveau. Derudover er der også en formiddag og en eftermiddag, hvor eleverne fordyber sig i deres nye valgfag. Det sociale indhold går ud på, at eleverne lærer hinanden og skolen bedre at kende gennem en række forskellige aktiviteter som f.eks. o-løb på skolens område, walk and talk til stranden, idræt for sjov, temadag, samt gangarrangement. Der anvendes 7 1/2 dag. Aktiviteterne foregår på skolen og i skolens nærområde. Formål/mål: De faglige mål i opstartsdagene er: at eleverne gennem forskellige tests i dansk, matematik og engelsk bliver inddelt på undervisningshold, der svarer til deres individuelle niveau. At eleverne fordyber sig i deres to nye valgfag. De sociale mål i opstartsdagene er: [15]

16 at eleverne lærer hinanden og skolen bedre at kende, så de bliver trygge i deres nye omgivelser. at eleverne bliver udfordret på deres kreative, sociale og fysiske formåen ved at samarbejde om at løse forskellige opgaver. at opbygge og styrke sammenholdet og fællesskabet. OSO-opgave Signalement: Som en del af undervisningen i 10. klasse skal eleverne udarbejde en obligatorisk opgave. Den obligatoriske selvvalgte opgave skal, i modsætning til projektopgaven, have sammenhæng med uddannelsesplanen, perspektivere elevens uddannelsesønsker og dermed pege frem mod den efterfølgende ungdomsuddannelse. Tidsfaktor: Der bruges ca.8 fastlagte lektioner inden selve ugen til afklaring, materialeindsamling og lign. Uge 49 afsættes til fremstilling af OSO opgaven og i uge 50 er der afsat 1 ½ dag til fremlæggelser. Antal elever: Alle 10. klasse elever skal lave en OSO opgave. Der er tilknyttet et passende antal lærere, der fungerer som vejledere for de enkelte elever. Arbejdsform: Til forskel fra projektopgaven er arbejdet med den obligatoriske selvvalgte opgave i princippet individuel, hvilket dog ikke forhindrer flere elever i at kunne arbejde sammen. Eleverne kan således aflevere en samlet opgave, hvis det fremgår, hvordan arbejdet har været fordelt imellem dem. Der skal afleveres et konkret produkt, og opgaven skal fremlægges for 2 lærere. Indhold: Evaluering Info: I OSO ugen får eleverne mulighed for at arbejde med problemstillinger af samfundsfaglig, naturfaglig eller kulturel art. Problemstillingerne skal være aktuelle for deres eget erhvervsog uddannelsesvalg, og relateret hertil. Der laves en skriftlig udtalelse til eleverne og hvis man ønsker det, kan man få karakter på afgangsbeviset. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Erhvervsuge/brobygning/praktik Signalement: Erhvervsuge for 8.klasse på Gylling Efterskole UU-vejlederen bistår klasselærerne med planlægningen af undervisningen i arbejdsmarkedsorientering, og i den forbindelse kan vejlederen formidle kontakt til såvel gæstelærere som virksomheder. UU har et glimrende samarbejde med arbejdsmarkedets forskellige organisationer, som giver os en bred kontaktflade. Formålet med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse. [16]

17 Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet. Stk. 3. Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan og handlingsplan. Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at formulere egne drømme og forventninger give eksempler på forskellige menneskers karriereforløb kende forskellige former for informationssøgning gøre rede for folkeskolens undervisningstilbud og forskellige muligheder for at opfylde undervisningspligten samtale om faglige begreber, som har relation til elevernes uddannelsesplanlægning træffe personlige valg og begrunde dem. Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive typiske erhverv i lokalområdet beskrive sammenhæng mellem skolegang og senere beskæftigelse vurdere erfaringer med iværksætteri gennem undervisningsforløb kende til erhverv og job i udlandet benytte forskellige kommunikationsformer. Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på ansættelsesformer og -vilkår i offentlige og private virksomheder kende til regelsæt om undervisningsmiljø og om børns og unges arbejde diskutere ligheder og uligheder på arbejdsmarkedet, bl.a. i forbindelse med kønsog kulturforskelle [17]

18 diskutere livskvalitet i forhold til familieliv, fritidsliv, uddannelsesliv, arbejdsliv og samfundsliv. Arbejdsmiljø er et obligatorisk emne i skolens Uddannelses-, Erhvervs-, og Arbejdsmarkedsundervisning. Undersøgelser viser, at langt over halvdelen af unge på klassetrin har job ved siden af skolen, og at mange af disse unge arbejder med ting, som de slet ikke må. For at gøre undervisningen i arbejdsmiljø både lettere og mere vedkommende er der i Århus Amt udviklet et Miljøeksperimentarium. Her kan eleverne på en praktisk måde arbejde med emner fra området. Som indledning til den praktiske del er der en undervisningskasse der indeholder forskellige undervisningsmaterialer f.eks. videofilm, forskellige cases, lydbånd, spil, osv. Selve eksperimentariet består af flg. værksteder: et kemisk-værksted et støj-værksted et ergonomi-værksted et psykisk-værksted Hvert værksted består af 3-5 øvelser. Beregn ca. 1/2 time pr. værksted. Materialet indeholder også forslag til efterbehandling og ideer til fortsat arbejde med emnet. Brobygning Brobygning er en periode, hvor elever i 9. og 10. klasse deltager i et undervisnings- og vejledningsforløb på en ungdomsuddannelse. Der kan brobygges til: 1) Erhvervsuddannelserne (grundforløbsundervisning i en fællesindgang), 2) højere teknisk eksamen (htx), 3) højere handelseksamen (hhx), 4) studentereksamen (stx), 5) højere forberedelseseksamen (hf). Brobygning i 10 kl. Brobygning i 10.kl. består af obligatorisk og frivillig brobygning. Den obligatoriske brobygning har en varighed af 2 uger. Den frivillige brobygning er rettet mod erhvervsuddannelserne og varer op til 4 uger. Brobygning i 9 kl. Elever i grundskolen, som i 9. klasse er uafklarede om uddannelsesvalget efter 9. klasse, kan tilbydes brobygning til ungdomsuddannelserne i en uge, hvis skolen vurderer, at det vil gavne elevens mulighed for fortsat uddannelse. [18]

19 Individuel praktik Ved Individuel praktik forstås, at eleverne får mulighed for som gæster at komme ud i erhvervslivet og ved selvsyn sætte sig ind i forholdene på en arbejdsplads. I praktikperioden er den almindelige undervisning aflyst, og eleverne bliver udstationeret på forskellige arbejdspladser indenfor erhverv / erhvervsområder afhængigt af klasse og praktikform. Formålet med praktik: At eleven får lejlighed til: At deltage i det arbejde, der indgår i den daglige arbejdsgang på en given arbejdsplads. At stifte bekendtskab med de normer, der findes på den pågældende arbejdsplads. At få mulighed for at opleve andre menneskers arbejde. At følge arbejdet en hel arbejdsdag. Erhvervspraktikformerne: 9. årg. Jobsøgningspraktik. Eleverne lærer at læse en stillingsannonce, lave en skriftlig ansøgning og evt. at gennemføre en jobsamtale. Praktikken varer en uge og gennemføres på den virksomhed/institution, hvor eleven får ansættelse. I arbejdet bruges Skanderborg Odder Praktikavis. Under praktikken skal eleverne bo på skolen. Efter hvert praktikforløb skriver eleverne tilbagemeldingsbreve til praktikværterne. Praktikken foregår i efteråret. Brobygningen foregår i efteråret. Formål/mål: Se under signalement ovenfor og for yderligere uddybning : Samfundsfag Signalement: I samfundsfag arbejder vi frem mod, at eleverne skal forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og selv kan påvirke. Undervisningen tager afsæt i både tekster, dokumentarfilm, billeder, nyhedsudsendelser m.m. hvilket danner grundlag for fælles diskussion om aktuelle og almengyldige temaer. Faget er placeret som to kortere forløb i årsplanen, begge gange med en temadag til opstart og afslutning af forløbene. Holdstørrelserne er typisk fra elever, hvor undervisningen målrettes efter elevernes faglige niveau. IT bruges i det omfang, det er relevant. Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. [19]

20 Det er målet, at eleverne kan anskue forskellige problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, og at eleverne lærer, at de tre perspektiver ofte er gensidig forbundne. Sangtime Signalement: Sangtimen på Gylling Efterskole er samvær baseret på fællesskabet gennem sang. Der undervises i simple sangtekniske færdigheder - såsom kanon og rytmik. Eleverne synger fortrinsvis danske sange af hensyn til læsbarhed, og sangene udvælges således, at der optræder rytmisk musik fra flere genrer og tidsperioder. Kendte og mindre kendte sange øves med henblik på at give eleverne en fællesskabsfølelse gennem sangen og kendskab til nogle af de mest fremtrædende danske komponister i moderne tid. Sangtimen foregår i 1 lektion om ugen af 45 minutters varighed. Ved sangtimen er alle eleverne, forstanderparret og en lærer til stede. Sangtimen finder sted i skolens foredragssal, hvor sangene akkompagneres vha. enten flygel eller guitar enkelte gange af skolens husorkester eller af elever. Formålet er at give eleverne redskaber til at indgå i fællessang baseret på glæde ved sangens udtryk i fællesskabet. Eleverne skal rives med af stemningen og lære at udtrykke sig sammen med andre uafhængigt af disses baggrund og færdigheder. Gennem aktiviteter såsom quiz og forskellige sangformer skal eleverne opnå en bred forståelse af musikken og viden om dens opbygning. I sangtimen tilstræbes det at nå flg. mål at eleverne gennem sang og musik skal føle nærvær og fællesskab til hinanden at eleverne forstår vigtigheden af, at alle deltager med glæden ved sang og samvær at eleverne accepterer hinandens forskelligheder og kompetencer at eleverne stifter bekendtskab med de mest fremtrædende danske komponister at eleverne kan indgå i en musikalsk sammenhæng at eleverne lærer at forså musik som et udtryk for fællesskab At opbygge fællesskabsfølelsen ved at hele elevholdet synger sammen. At udvikle og styrke evnen og den umiddelbare glæde ved at synge og lytte til musik. Gennem sangen at fremme interessen for den folkelige fællessang og bevare og udbrede kendskabet til det bedste i den store danske sangskat og derigennem underbygge elevernes viden om dansk kultur. Ved analyse og fortælling omkring forfatteren uddybes forståelsen af sangenes indhold. At styrke evnen til forståelse af rim, rytmer og læsning. Skolerejse Signalement: Skolen tager hvert år i uge 6 på en skolerejse til udlandet. Turen har i de sidste mange år været en skitur til Sverige eller Norge. Eleverne bor i hytter. Hver hytte har tilknyttet en til to kontaktlærere. Skolens køkken medbringer proviant til de enkelte hytter, og i hytterne sørger eleverne herefter selv for bespisningen. Hver formiddag er der skiundervisning, hvor eleverne er inddelt på hold efter niveau. Vi evaluerer dagligt niveauerne, så eleverne har mulighed for at avancere i løbet af ugen. [20]

21 Om eftermiddagen er der frivilligt skiløb, men vi opfordrer eleverne til at komme ud på pisterne. Et par aftener om ugen er der fællesarrangementer for alle eleverne, hvor vi blandt andet hører om sjove episoder fra bakken. Turen foregår fra lørdag i uge 5 til fredag i uge 6. Vi rejser i to til tre busser. Ved ankomsten får elever og personale udleveret skiudstyr og liftkort til fem dages skiløb. Skiløbet foregår i hold af ca personer. Instruktionen varetages af skolens personale. Skolerejsens formål er primært at styrke fællesskabet og sammenholdet eleverne indbyrdes og elever og lærere imellem. Formålet er også at give eleverne oplevelser og udfordringer med skiløb samt at styrke deres sociale forståelse og ansvarsfølelse i forhold til at få dagligdagen i deres egen hytte til at fungere. Ved dagens begyndelse Signalement: a) TV-Avis med efterfølgende debat: Alle elever samles for at se og høre TV-Avisen, som derefter danner grundlag for en debat/dialog omkring aktuelle emner. b) Morgensang/fadervor: Vi synger to sange fra DGI-Sangbogen og beder fadervor i fællesskab. Hver morgen fra kl til kl samles alle elever til fælles begyndelse på skoledagen. Formål/mål: At styrke elevernes lytteevne, udvide deres viden omkring bl.a. samfundsfaglige emner nationale og internationale og styrke lysten til at tilegne sig ny viden. At træne elevernes evne til at give udtryk for egne holdninger og til sagligt at argumentere for disse med respekt for andres holdninger. At styrke elevernes sangglæde, bevare vores fælles historiske og nutidige sangskat og gennem fællessangen styrke fællesskabet. At styrke historisk og nutidig kulturtradition. [21]

22 Astronomi Undervisning valgfag Signalement: Astronomi har både en teoretisk og en praktisk dimension på Gylling Efterskole. Den teoretiske del består af klasseundervisning, film og øvelser med formål at lære at forstå vigtige fysiske og astronomiske begreber såsom planeters bane, gravitation, sorte huller og lignende. Den praktiske del består i at lave astronomiske observationer gennem skolens teleskoper. Målet er at give eleverne en forståelse for hvordan stjernehimmelen ser ud og lære hvordan man genkender stjernetegn og fixstjerner på nattehimlen. For at have mulighed for at se på stjerner vil en del af undervisningstimerne blive omlagt så de ligger på stjerneklare aftener. Eleverne skal opnå en større viden om de astronomiske opdagelser og en forståelse for vores nutidige verdenssyn. Denne læring er med til at gøre eleverne mere bevidste om fremtidige astronomiske opdagelser og deres implikationer på vores viden om universet. Astronomi er en del af de faglige mål for faget fysik og er med til at supplere de krævede fagmål der er for faget fysik/kemi der er beskrevet i fælles mål. Badminton Signalement: Badmintonundervisningen på Gylling Efterskole er både for nybegyndere og øvede. Der undervises i tekniske færdigheder samt opvarmning, holdspil og brug af de gældende regler i spillet. Badminton er et valgfag med fem lektioner om ugen i én valgfagsperiode og fire lektioner om ugen i en anden valgfagsperiode. Der er 20 elever og en lærer i faget. Formålet for badminton er: at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med badminton opnår færdigheder og kundskaber, der er med til at styrke deres almene og kropslige udvikling at eleverne bliver motiverede for og opnår glæde ved at udfolde sig fysisk at eleverne udvikler sig fysisk, psykisk og socialt Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: anvende grundlæggende bevægelsesfærdigheder fra badminton anvende den teknik, taktik og de regler, der gælder for badminton udføre enkle former for opvarmning indgå i et forpligtende fællesskab i undervisningen forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer [22]

23 Basketball Signalement: Basketball er et valgfag og kan vælges i en periode på Gylling Efterskole. En periode svarer til ¼ skoleår. I undervisningen tages der hensyn til elevernes fysiske forudsætninger, og der stiles mod, at alle kan være med. Der undervises i mindre hold, personer i 4 5 lektioner om ugen. Der foretages ikke niveaudeling i faget, men der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger. Der undervises i fagets tekniske, taktiske og fysiske dimensioner. I undervisningen lægges der vægt på spilforståelse og taktik. Formålet med undervisningen er, at eleverne oplever glæden ved og forståelsen for at holde sig i en god fysisk form, at eleverne oplever glæden ved samværet med andre og får gode fysiske og sociale oplevelser. Målet for undervisningen er, at elevernes fysiske og psykiske tilstand gennem fysiske aktiviteter i et fællesskab forbedres, at eleverne oplever et spil, hvor afhængigheden af andre er stor, og at ens egen indsats har stor betydning for holdets indsats. Begyndermotion Signalement: Begyndermotion henvender sig til elever, der har ønske om og behov for grundtræning af krop og kondition. I undervisningen tages der hensyn til elevernes fysiske forudsætninger. Der undervises i styrke-og konditionstræning, løb for ikke øvede fra 3-6 km samt fysisk og mental afspænding. Begyndermotion er et valgfag, der tilbydes en til to perioder i løbet af skoleåret. Første gang er placeret i starten af skoleåret. Der undervises i mindre hold, personer i 4 lektioner om ugen. Formålet med undervisningen er, at eleverne oplever glæden ved og forståelsen for at holde sig i en god fysisk form, og at eleverne oplever glæden ved, i samværet med andre og alene, at få gode fysiske og sociale oplevelser. Målet for undervisningen er, at eleverne oplever en forbedret kondition, styrke og kropsbevidsthed samt får større velvære både fysisk og psykisk. Billedkunst Signalement: Faget billedkunst tager udgangspunkt i elevernes individuelle niveau. Vores elever tilhører en gruppe, der på mange måder er særligt følsomme. Mange er generte og mangler mod til at udtrykke sig gennem billedsproget. Der arbejdes derfor på at skabe en atmosfære af tryghed og tillid i undervisningen. Det må dog af og til gerne gøre ondt at kæmpe med billedudtrykket. Der arbejdes primært med plane billeder, og det tilstræbes, at alle får en positiv oplevelse at bygge videre på. [23]

24 Følgende 3 områder er der særlig fokus på: Billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation. Eleverne laver ofte en udstilling af egne værker, da det er en vigtig proces at lære at kommunikere via det personlige udtryk. Tidsfaktor: 3 4 valgfagsperioder om året af 4 lektioner om ugen. Antal elever: elever. Vi anvender IT i undervisningen i det omfang, det falder naturligt i de enkelte opgaver. Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne gennem undersøgelser og erfaringer med materialer samt i arbejdet med primært plane og elektroniske billeder tilegner sig viden, forudsætninger og indsigt, der giver lyst til at udtrykke sig i og med billeder. De skal blive i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende trinmål/slutmål for faget: Dans Signalement: I dans arbejder vi primært inden for genrerne funk og jazz, men der indgår også elementer af andre danseformer f.eks. salsa, moderne jazz og klassisk ballet. Undervisningen er bygget op omkring en fast ramme, hvor vi efter grundig opvarmning arbejder med forskellige elementer indenfor dans. Det kan f.eks. være drejninger, øvelser og spring over gulv og improvisation. Herefter arbejdes der med koreografi, og timerne afsluttes med smidighedstræning. I skolens anden valgfagsperiode arbejder vi med koreografi, der fremvises i forbindelse med gymnastikopvisningen. Dans i tredje periode er en del af vores musicalmodul. I denne periode vægtes det koreografiske arbejde frem for det tekniske, og undervisningen har primært fokus på de serier, der indgår i musicalen. Faget tilbydes som regel i tre ud af fire valgfagsperioder og har et ugentligt timetal på 4 lektioner a 45 minutter. Holdstørrelsen varierer, men ligger typisk på 10 til 15 elever. Faget henvender sig til alle, der har lyst til at danse. Formålet for undervisning i faget er, at eleverne oplever dansen som en social aktivitet, hvor de skal lære at udtrykke sig med dans som en varieret udtryksform, der er afpasset efter forskellige typer af musik. At eleverne opnår glæde ved at bevæge sig til musik sammen med andre. At det personlige udtryk styrkes i samspillet med hele holdet. At eleverne får indsigt i forskellige danse- og udtryksformer. Drama Signalement: Der arbejdes bevidst med improvisation for at kompensere for elevernes læsehandikap. Der arbejdes bevidst med præsentation af de producerede improvisationer for at styrke [24]

25 elevernes selvtillid. Der arbejdes med kropsudtryk, stemmeføring, mime, sang, musik og dans samt scenografi, kostumeproduktion og sminkning. Lys og lyd indgår, når der produceres en forestilling. Der arbejdes med små teatersekvenser, hvor disciplinerne øves. Slutteligt arbejdes der frem mod en forestilling, hvor de forskellige færdigheder afprøves. Fire lektioner om ugen i tre perioder. Ca. 14 elever på holdet. Anvendes ved større teaterproduktioner til indlæring af replikker og i teknikafdelingen. Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Undervisningen skal udvikle elevernes forståelse for og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. At give eleven færdigheder indenfor drama og styrke elevens selvtillid! Film Signalement: Film indeholder flere forskellige trin eller faser. Indenfor valgfagsperioden skal filmholdet planlægge, nedskrive og klargøre en strategi/manuskript for den ønskede film. Herefter selve filmoptagelsen, hvor både skuespillere og produktionshold skal samarbejde om produktet. Sidst skal filmen efterbehandles, klippes, mangfoldiggøres og fremvises for skolen. Holdet kan rumme elever med alle typer forhåndsviden og niveauer. Film tilbydes fire eller fem lektioner om ugen i to perioder, hvoraf den ene periode er med to undervisere. Holdet er på elever. Der bruges digital filmredigering vha. Movie Maker eller anden let anvendelig software med dansk brugerflade. Desuden vil der være brug af PC, Tablet, Smartphone og digitale hjælperedskaber ved skrivning af filmmanuskript og evt. storyboard. Formålet er at give eleverne indblik i filmmediets muligheder og udtryksformer, og at eleven i samarbejde med andre opnår at fremstille en færdig film baseret på de trin/faser, der er beskrevet i signalementet. At give eleven færdigheder indenfor almen filmproduktion. Fodbold Signalement: Fodbold på Gylling Efterskole er et valgfag, hvor lysten, motivationen og legen har første prioritet. Der stilles ikke krav om, at man som elev har et bestemt niveau eller har spillet mange år i klubregi. Derimod lægges der vægt på, at man har lyst til at lære spillet eller at dygtiggøre sig. Anerkendelse af at vi kommer med forskellige forudsætninger er vigtig, fordi [25]

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT

12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE SKOLEÅRET ELEMENT ELEMENT SKOLEÅRET 12-13 ALBERTSLUND 10.-KLASSESKOLE Hvorfor vælge Det 10. Element? Det 10. Element er starten på din ungdomsuddannelse: - du bliver mere afklaret om din fremtid - du styrkes fagligt og

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

- en vifte af muligheder

- en vifte af muligheder - en vifte af muligheder Velkommen Til et spændende og anderledes skoleår på 10. klasseskolen Øresund. Vi giver dig mulighed for: At komme i brobygning på en ungdomsuddannelse. At aflægge 10. klasseprøven

Læs mere

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse

10. klasse. på Tingagerskolen. - et godt udgangspunkt! skolen 10. klasse 10. klasse på Tingagerskolen rbejde I sama msngdo u d e m skolen 10. klasse - et godt udgangspunkt! Er du klar til 10. klasse? Faglige udfordringer Kompetent uddannelsesvejledning Oplevelser for livet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.

Brøderup Efterskole. sætter spor. Karlshøj 40 4733 Tappernøje. Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook. Brøderup Efterskole Karlshøj 40 4733 Tappernøje Tlf.: 55 56 41 33 www.brøderupefterskole.dk kontoret@befs.dk www.facebook.com/broederup Brøderup Efterskole sætter spor Brøderup Efterskole er grundlagt

Læs mere

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes.

Ikke alle elever vil kunne få deres første prioritet og det er ikke givet, at alle fag oprettes. Valgfag på SIM Nu er det tid at vælge, hvilket valgfag du ønsker næste skoleår. Læs de næste par sider godt igennem og vælg så mindst 3 fag, som du skriver på tilmeldingen på sidste side i prioriteret

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen

Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse. Velkommen Information om Dalum Ungdomsskoles 10. Klasse Velkommen Værdigrundlaget for vores 10. klasse Forskellighed se muligheder frem for begrænsninger Anerkendelse af kompetencer og ressourcer i mangfoldigheden

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

10. klasse et anderledes skoleår 2015/2016 På Hadsten Skole i Hadsten eller. På Skovvangsskolen i Hammel

10. klasse et anderledes skoleår 2015/2016 På Hadsten Skole i Hadsten eller. På Skovvangsskolen i Hammel 10. klasse et anderledes skoleår 2015/2016 På Hadsten Skole i Hadsten eller På Skovvangsskolen i Hammel 1 o Ønsker du afklaring på din uddannelsesretning? o Har du brug for et år med både faglige og sociale

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole Eud 10 er for dig Der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne Der er usikker på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg Altså er du i tvivl om du er klar til

Læs mere