Profession i forandring

Transkript

1 MARTS DIAKONbl bladet adet 49. ÅRGANG Profession i forandring Viden giver muligheder Man skal lytte Ånden i hånden TEMA: Diakoni mellem teori og praksis

2 2 DIAKONbladet Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund > DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør: Diakon, sognemedhjælper Hanne Raabjerg, Fastrupvej 6, 8355 Solbjerg. Tlf Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre Tlf Diakon/diakonsekretær Conny Pedersen Hjelm Center for diakoni og ledelse, Kolonivej 19, Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf Diakon Britt Hoffmann, Pramdragervej 12, 8940 Randers SV. Tlf Diakon, diakonsekretær Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Århus C. (arb.) Tlf > DIAKONFORBUNDET FILADELFIA Formand: Diakon Merete Henriksen, Nymarksvej 65, 7000 Fredericia Tlf Diakonisekretær: Conny Hjelm, Kolonivej 19, 4393 Dianalund. Tlf > DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND Diakonsekretær: Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Århus C, Tlf Formand: Diakon/soc.pæd. Klaus Kühne Kløvergade 4, 8722 Hedensted Tlf / kuhne@mail.dk > DIAKONBLADET Adresseændring Indtastes på eller sendes til: Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte Tlf werner@wittekind.dk Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via . Annoncer Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Grafiske Hus a s, diakon@werk.dk. Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller forkorte tilsendte indlæg. Produktion: WERKs Grafiske Hus a s, Højbjerg Tlf werk@werk.dk Næste blad udkommer på tryk/elektronisk juni Deadline: 1. maj I 2012 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec. Dette nummer er redigeret af Bent Ulrikkeholm og Conny Hjelm. Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde ikke altid er muligt at bringe samtlige tilsendte indlæg i bladet. Savner du noget så kig på hjemmesiden. red. Ledighedens identitet hvad gør jeg ved den? Af diakon Jacob Gundestrup Møller, uddannet januar 2012 Marts 2012 De fleste påbegynder en uddannelse med det formål, at få et job indenfor sit uddannelsesfelt efter endt uddannelse. Men, hvad gør man, hvis disse forventninger ikke holder stik? Det er et spørgsmål som rigtig mange unge slås med i disse måneder. Som uddannet diakon og socialpædagog er vi uddannet ind i en tradition med lav grad af arbejdsløshed, så hvad stiller man op, når man ikke får et job og hvad kan ens netværk gøre. Det er store spørgsmål, som man møder som ledig og nyuddannet. Henrik Enegaard Skaanderup, tidligere direktør for bl.a. MT Højgaard, fortæller i sin nye bog Slået hjem om de følelser, der er på spil, når man bliver ledig og skal søge job i en kultur, hvor de flestes identitet er bundet op på et arbejdsliv og kollegialt samvær. Skaanderup beretter videre i bogen, hvor problemfyldt et tabu ledighed er, når det kommer til ens netværk og familie, når de ikke spørger én om dette og hint, og man ikke orker hele tiden selv at skulle starte samtalen. Hvad gør man da, når klokken ringer 10 om formiddagen, og man igen oplever, at man sidder helt alene uden studiekammerater eller kolleger? Min egen oplevelse er, at det gælder om at holde sig i gang og strukturere sig ud af det. En plan for, hvordan dagene skal forløbe, så de mest af alt minder om en arbejdsdag med deadlines. Brug dine muligheder som medlem af en a-kasse og tag et gratis kursus, der gør dig mere attraktiv på markedet.

3 Marts 2012 DIAKONbladet 3 Diakonien og akademiseringen Af Jens Maibom Pedersen, forstander, Diakonhøjskolen Der tales mange forskellige steder om faren ved en stigende akademisering. Flere og flere steder foretrækkes akademisk uddannet personale i stillinger, der tidligere fint kunne besættes af ikke særligt veluddannet personale, men med erfaring og hjertet på rette sted. Det gælder også indenfor den diakonale verden. Brug for årvågne ledere og bestyrelser Vi kender godt tendensen også på Diakonhøjskolen. Her uddanner vi ikke længere bare diakoner men professionsbachelorer i diakoni og socialpædagogik. Jo, fint skal det være! Men måske er der mening med galskaben, og måske er problemet slet ikke, at uddannelseskravene bliver større og større? Måske ligger problemet i virkeligheden i, at optagende og ansættende myndigheder (også i den diakonale verden) ikke helt ved, hvad de efterspørger og hvorfor? Således oplever vi bl.a., at helt centrale ansættelser overlades til konsulentfirmaer, at stillingsopslag alene efterspørger formelle kompetencer, at optag til flere og flere uddannelser alene baserer sig på gennemførte gymnasiale eksamener etc. Der er således brug for et årvågent bestyrelses- og lederniveau, der ikke alene stiller sig tilfreds med fine akademiske titler og lange uddannelser, men fastholder at det diakonale arbejde står og falder med hjertekule, formål og værdier. Uddannelse er vigtig Den diakonale verden er et godt eksempel på, at uddannelse er vigtig. Diakonissehusene, Kolonien Filadelfia og Diakonhøjskolen er hver især eksempler på, hvordan uddannelse har været en integreret del af den diakonale selvforståelse og udvikling og sådan skal det naturligvis blive ved med at være. Vi skal, på hver vores måde, tænke i hvordan vi bedst, i forhold til den tid vi er en del af, fortsat kan udvikle og udbyde uddannelser, der matcher behov og efterspørgsel. Det er i forlængelse heraf, at udviklingen i Diakonhøjskolens diakonuddannelse skal ses. I takt med at samfundets krav til omsorgspersonalet indenfor det sundheds- og pædagogfaglige felt er steget, må kravene til diakonuddannelsen naturligvis følge med. Altså hvis vi mener, at diakoniens faglighed stadigvæk har noget at bidrage med i 2012? Og det gør vi, skulle jeg hilse at sige! Faktisk mener vi, at diakonien er vigtigere end nogensinde, fordi den har et veldefineret fortegn og udgangspunkt det kristne menneskesyn. Og netop dét er der brug for i en tid, hvor alting forsøges relativeret og menneskelivet forsøges instrumentaliseret og nedskrevet til at være et spørgsmål om nytteværdi. Realkompetancevurdering Derfor er der god brug for en professionsrettet bacheloruddannelse i diakoni og socialpædagogik, hvor virkelighedens kompleksitet (de nye diagnoser, den manglende økonomi etc.) og mange spørgsmål tages alvorligt, og hvor viden, færdigheder og kompetencer bringes i spil i fælles refleksion omkring det fælles liv. Den stigende akademisering er altså ikke en fare i sig selv, medmindre vi alle sammen falder på halen for den og glemmer, at der er mere at sige. På Diakonhøjskolen betyder det bl.a., at optaget til diakonuddannelsen også foregår via en såkaldt realkompetencevurdering. Det er et fint ord, der betyder, at dé potentielle studerende, der ikke nødvendigvis er gået den slagne uddannelsesmæssige vej, kan optages, hvis de f.eks. har arbejds- og foreningserfaring, lyst & gå-på-mod mv. Det diakonale arbejde har brug for mange forskellige før-faglige indfaldsvinkler til de diakonale uddannelser, for heri ligger også historisk set en afgørende kim til fortsat udvikling og innovation af diakonien. TEMA: Diakoni mellem teori og praksis

4 4 DIAKONbladet Marts 2012 TEMA: Diakoni mellem teori og praksis Behold praktikkerne! Af Bent Ulrikkeholm Kristian Berg Kildeholm er botræner på Havredal Praktiske Landbrugsskole. Her bor og uddannes unge mennesker til landbrugsassistenter på en så lidt boglig måde, som det nu kan gøres. Det har skolen succes med, og Kristian der selv har en landmandsuddannelse, er ikke overraskende en diakon, der lægger vægt på praktikkerne. Diakonhøjskolen forlod han som nyuddannet i januar Hvad mener han om uddannelsen? At være botræner Arbejdet som botræner handler mest om at støtte de unge elever i at få styrket deres kompetencer i at håndtere livets mange gøremål. At bo sammen, sørge for mad, tøj, fritidsinteresser og økonomi. Landbrugsuddannelsen fylder selvfølgelig meget, og her er Kristian også engageret som vikar ved grisepasningen, så det er ikke pædagogik det hele. Uddannelsens relevans? Diakonuddannelsen synes Kristian har været en god forberedelse til arbejdet. Uddannelsen er tidssvarende, og han har især været glad for uddannelsens indføring i grundprincipperne i sjælesorg. Det har givet gode redskaber, og styrket min opmærksomhed på at være lyttende i dialogen, siger Kristian. Han er dog ikke i tvivl om, at det er at lære tingene i praksis, der især taler til ham. Det hænger selvfølgelig sammen med, hvem man er, og for mig var det en faktor i mit valg af uddannelse, at Diakonhøjskolen havde tre praktikker på et halvt år, og jeg synes ikke, man bliver en bedre medarbejder af mere teoretisk læring, siger Kristian. Han mener, der kan være en fare i, at man som uddannet pædagog og diakon kan ende med at tale et andet sprog, end de mennesker man omgås på sit arbejde, hvis den teoretiske læring tager overhånd. Diakonhøjskolens læringsmiljø Kristian satte stor pris på at der var meget klasseundervisning og god kontakt med lærerne i uddannelsestiden. Planlægningen af praktikkerne så man starter med de almindelige børn og arbejder sig lidt op i sværhedsgrad er fin. Det kristne menneskesyn er også afgørende, og på mange måder det holdningsmæssige fundament, der binder det hele sammen, mener han. Fra skole til job Hvordan oplevede Kristian overgangen fra at være studerende, til at være nyuddannet med eksamensbevis i baglommen? Det er faktisk lidt skræmmende i starten, at man pludselig ikke er skærmet af sin status som studerende længere, og har ansvar på egen hånd. Her på Havredal var de rigtig gode til at støtte mig, og det gjorde overgangen nemmere, fortæller Kristian. Det handler især om tillid, mener han. Det støtter meget i starten, at man bliver vist tillid fra arbejdspladsen, og kan begynde at udfolde sin egen stil. Det er en spændende tid som helt nyuddannet, selv om der er noget usikkerhed at overvinde, siger Kristian.

5 Marts 2012 DIAKONbladet 5 Fra diakonelev til studerende fra diakon til professionsbachelor! Af diakon Hanne Raabjerg Diakonbladet har talt med diakon Yrsa Lavdal, der i en årrække har fungeret som praktikansvarlig for diakonstuderende, om hendes indtryk af uddannelsens udvikling igennem årene. En udvikling fra diakonelev til diakonstuderende, fra diakon til professionsbachelor i diakoni og pædagogik. Det var anderledes at være diakonelev i praktik dengang. Yrsa blev uddannet diakon/socialpædagog i Ja, nu er elever ikke elever, men studerende Yrsa mindes dengang hun var i praktik på Elev Børnehjem, under Jysk børneforsorg. Man havde nogle mål og delmål der skulle opfyldes for at praktikken kunne erklæres bestået. Eleverne var til en samtale med forstanderen hvor disse mål blev gennemgået, og afkrydsningsskemaet blev brugt som tjekliste for at man havde været igennem alt. Dokumentation og læringsmål Dengang var der ikke al den dokumentation, og læringsmål som der er nu. Men Yrsa mener det er rigtig godt at uddannelsen følger med tiden. Det er rigtig vigtigt med en faglig dygtighed. Ellers kan diakonuddannelsen ikke hamle op med andre tilsvarende pædagoguddannelser. Nu bliver man jo også professionsbachelor i diakoni. Det er også et nyt ord i denne sammenhæng. Dengang var man også obs. på at uddannelsen skulle give en god faglig viden, ligesom man er nu. Så det er Yrsas oplevelse at det gennem årene har været en kompetent viden man fik med sig fra uddannelsen på Diakonhøjskolen. I flere år har Yrsa haft ansvar for de studerende fra Diakonhøjskolen, som er i praktik på Birkebakken. Ånd og hånd Da jeg spørger Yrsa hvad hun tænker om begreberne åndens og / eller håndens diakoni, åbner det for en snak om, hvor vigtigt hun oplever at det er, at have en sammenhæng imellem tro og viden. Det er meget vigtigt, at vi holder fast i diakonien i uddannelsen. Men det er samtidig meget vigtigt med den faglige dygtighed. Det er ikke nok at have empati og omsorg. Der stilles også andre krav til uddannelserne indenfor pædagogfagene end at være fyldt med et stort hjerte. Derfor skal der stilles uddannelsesmæssige krav også i praktikken. TEMA: Diakoni mellem teori og praksis Yrsa har arbejdet på Birkebakken siden starten af 1990-erne. Efter en kort tid i en menighedsbørnehave og siden 7 år som dagplejemor blev hun ansat på Birkebakken i Brabrand ved Århus. Det er en døgninstitution for børn, unge og voksne med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau. Yrsa Lavdal

6 6 DIAKONbladet Marts 2012 TEMA: Diakoni mellem teori og praksis Ånd og hånd kan i det hele taget ikke skilles ad for et kristent menneske. Diakoni er en naturlig følge af éns kristenliv. Alle er jo egentlig diakoner. Nogle af os har jo bare lært mere om det på skolen. Diakoni, et menneskesyn Yrsa gør altid noget ud af at understrege for de studerende, at de skal være beviste om, at det at være diakon ikke betyder, at vi er bedre eller noget helt særligt. Vi kan fagligt set det samme, som alle andre der er uddannet pædagoger. Men vi har et kristent menneskesyn at ha det i. Men hun kan nu egentlig også godt se en fare ved at det hele bliver for teoretisk. Der adskiller den nuværende uddannelse sig nok alligevel noget fra dengang i erne. Men Yrsa understreger igen vigtigheden af at følge med fagligt set, og dermed skal uddannelsen være på linje med andre uddannelser. Troen som ballast Nogle gange spørger Yrsas kollegaer og andre hende om det ikke kan være en hæmsko for diakoner at skulle føle en ansvarlighed overfor vores Gud. Nej, svarer Yrsa altid: det handler ikke om en besværlig ansvarlighedsfølelse, men om at jeg kan finde et sted at bringe min tak frem. Jeg kan takke for at endnu en dag har været fyldt med oplevelser og udfordringer på mit arbejde. Det handler om at have en ballast med sig i form af en tro på Gud. Med andre ord, det handler om at have både ånden og hånden med i arbejdet og hverdagen. Det kan ikke skilles ad for et kristent menneske. Det er ikke nok med en god portion omsorg og empati. Ånden bærer håndens arbejde, eller er det omvendt? Fremtiden Til slut spørger jeg Yrsa hvad hun kan ønske sig af fremtiden? Hendes spontane svar er: et godt helbred, og at min arbejdsplads stadig er et godt sted at være. Jeg er glad for hver ny dag med spændende udfordringer. Det må gerne blive ved. Hun udtrykker også at hun har mange forskellige nicher i arbejdet, som gør at hverdagen aldrig bliver ensformig. Mon ikke de spændende udfordringer også handler om at være med til at uddanne kommende diakoner / professionsbachelorer?

7 Marts 2012 DIAKONbladet 7 Kære dagbog! Diakonhøjskolens Diakonforbund gennemførte i uge 44, 2011 et dagbogsprojekt. Diakoner og studerende skrev dagbog fra deres arbejde, én eller flere dage i den uge. Det giver et enestående indblik i hvor brede kompetencer diakoner har, eller får gennem deres meget forskellige ansættelser. Mødet mellem mennesker er det afgørende fikspunkt og værdigrundlagets prøvesten i alt socialt arbejde og derfor også i diakonien. I netop det møde kan man ikke gemme sig bag budgetter eller regler, man kan ikke gøre sit arbejde halvt uden at blive afsløret af et blik fra et andet menneske. Bidragsyderne til denne dagbog møder mennesker i mange forskellige situationer og i alle aldre i deres daglige arbejde. Det stiller krav til dem om at være dygtige fagligt og engagerede menneskeligt, og samtidig holde den af og til svære balance mellem arbejde og privatliv. For mange nyuddannede stiller det første job jo netop sine krav i de år, hvor de også etablerer sig med børn og familieliv. TEMA: Diakoni mellem teori og praksis Med titlen Dagbog fra virkeligheden forsøger vi ikke at tage patent på at kende mere til virkeligheden end andre mennesker eller faggrupper. Vi ønsker derimod at understrege, at diakoniens virkelighed er mangfoldig, og at det samlede billede altid vil være en mosaik med mange farver og udtryk, der aldrig bliver endegyldige. Gratis download fra diakonforbund.dk eller bestil et trykt eksemplar til 50,00 kroner + forsendelse hos diakonsekretær Bent Ulrikkeholm.

8 8 DIAKONbladet Marts 2012 TEMA: Diakoni mellem teori og praksis DIAKON(I) UDDANNELSE FØR OG NU Af Conny Hjelm Liselotte Malmgart er teolog, underviser i kirkehistorie på Aarhus Universitet og skrev engang speciale om diakonuddannelsen på Kolonien Filadelfia. Hun har også skrevet om den historiske udvikling af Sankt Lukas Stiftelsen og er censor på diakoni-uddannelsen i Dianalund. Hvilket syn har hun på udviklingen af uddannelsen til diakon? Spørgsmål 1 Hvis man tager et overblik over diakoniuddannelsernes udvikling, hvad ser du som den største forandring fra 1904 til 2012? I det moderne uddannelsessystem skal man i studieordninger beskrive, hvilke kompetencer de studerende skal tilegne sig gennem uddannelsen. Det tvinger undervisere og studerende hele tiden til at overveje, hvad diakoni egentlig er og hvordan man bliver god til det! Det tror jeg er sundt. Der er også sket noget med længde og indhold. Det afspejler, at en professionel uddannelse til diakon naturligvis skal være på højde med andre uddannelser i samfundet, hvor man i dag forholder sig til helt andre problemer end i 1904 og hvor uddannelsesniveauet generelt er højere. Liselotte Malmgart Spørgsmål 2 Tror du udviklingen i kønsfordelingen af elever har påvirket uddannelserne? Jeg tror ikke, at kønsfordelingen kan isoleres som faktor. Diakoni har altid tiltrukket både mænd og kvinder, selvom det indtil 1960erne var på forskellige institutioner; mændene på diakonskolerne og kvinderne i diakonissehusene. Det er samfundets udvikling, de nye sociale arbejdsopgaver og ikke kønsbalancen, der har haft størst betydning for uddannelserne. Spørgsmål 3 At omsorgen for de svageste er gået fra kirkens regi til statens og nu til de frivilliges hænder, kan dette ses ind i en uddannelsesmæssig sammenhæng? Udover at det er en noget forenklet udgave af historien, så har det helt klart medvirket til uddannelsernes succes, at der i løbet af 1900-tallet blev oprettet mange offentlige arbejdspladser indenfor det sociale område. Hverken kirken eller de frivillige organisationer har nogensinde løst sociale opgaver i samme omfang som kommunerne og staten. Hvis du mener frivillige personer, så ved vi vist alle, at selvom der tales meget om de frivilliges rolle i dag, så er der stadig mange opgaver, der kræver en faglig uddannelse. En frivillig på et hospice kan f.eks. ikke udføre den smertelindring, som den professionelle sygeplejerske kan. I dag tales der meget om, at frivillige skal involveres i forskellige sociale opgaver og det lægger op til, at ledelse af frivillige også er et relevant element i en diakonal uddannelse. Jeg lag-

9 Marts 2012 DIAKONbladet 9 de f.eks. mærke til, at nogle nye kommunale plejeboliger i Aarhus annoncerede efter frivillige. De skrev, at frivillige kan ikke erstatte personale, men kan give lige det ekstra, som betyder så meget for beboernes hverdag og tilbød fælles undervisning for personale og frivillige. Så der skal altså også uddannelse til at være frivillig. Spørgsmål 4 Hvad er styrker og svagheder ved at uddannelse i diakoni er gået fra at være primært en mesteroplæring i begyndelsen af dette århundrede til nu at være en skoleoplæring? Der var noget godt med mesterlære, men det betød også en vis vilkårlighed i, hvad man rent faktisk fik ud af sin uddannelse. Hvis man havnede på en afdeling med en forfærdelig oversygeplejerske, var det jo ikke sikkert man lærte så meget af det. Hvis det derimod var et godt sted, kunne man lære meget af de andres personlige måde at varetage opgaverne på. Hverken fortidens mesterlære eller nutidens praktik er en garanti for, at man har afprøvet alle de situationer, man bliver udsat for i det rigtige arbejdsliv. Vekselvirkningen mellem praktik og refleksion på skolebænken har altid været vigtig, men på mange områder har vi en større viden i dag, f.eks. om menneskers udvikling og sociale omstændigheders betydning. Groft sagt kan man sige, at engang lærte man ved at observere, hvad der var fungerede; i dag lærer man måske i højere grad at reflektere over, hvorfor det virker og hvordan vores handlinger påvirker andre mennesker. Det gør det naturligt, at teori fylder mere i uddannelsen i dag end for 100 år siden, netop for at uddannelsen skal være professionel. Spørgsmål 5 Har du et bud på, hvordan vi uddanner diakoner i år 2030? Jeg er i hvert fald helt sikker på, at der også skal uddannes diakoner i Måske vil ændringer i befolkningssammensætningen i Danmark betyde, at kendskab til andre sprog, religioner og kulturer kommer til at fylde mere. Der opstår måske et nyt behov for 1-årige overbygningsuddannelser eller efteruddannelse, hvor man sætter fokus på religionsmødet. Det betyder ikke, at uddannelsen skal være mere akademisk, men at fremtidens diakoner lærer det, de får brug for i deres daglige arbejde. TEMA: Diakoni mellem teori og praksis Illustration Fliedner Kulturstifttung. Diakonisser for længe siden, men kommunale daginstitutioner ansætter nu i stigende grad diakon/socialpædag oger.

10 10 DIAKONbladet Marts 2012 TEMA: Diakoni mellem teori og praksis Giv en hånd dag Af diakon Christian Fredsgaard Nørrelandskirken i Holstebro er en nyere kirke, som blev indviet og taget i brug i Allerede i byggefasen med de tilhørende menighedslokaler, som er et selvbyggerprojekt taget i brug 1967, var der tilknyttet ca. 120 frivillige. Denne tendens har været kendetegnende gennem årene og frem til i dag, hvor der ca. er det samme antal frivillige. Det er en kirke der summer af liv og der arbejdes med visioner i kirken ud fra de fire fokusområder: gudstjenesteliv, oplæring, mission og diakoni. Nørrelandskirken, Holstebro I efteråret 2009 blev der oprettet en menighedspleje ved kirken som er under de samvirkende menighedsplejer i Danmark. Sognet består meget af blokbyggeri og huser mange enlige og enlige forsørgere. Der er mange på offentlig forsørgelse i sognet, hvilket gør at sognet har en gennemsnitlig husstandsindkomst på ca kr. Der er tradition for at aktiviteter spirer frem ved at der er nogle der får en ide, og gerne vil prøve den af, og dette var også tilfældet med Giv en hånd dagen som blev startet af et par ansatte og en frivillig for et par år siden. At være kirke er også at møde vort medmenneske med praktisk hjælp og omsorg, og netop det praktiske arbejdsfællesskab er medvirkende til at der bliver skabt nogle relationer mellem de frivillige hjælpere der har en fælles opgave nogle timer en lørdag formiddag to gange om året og de der har hjælp behov. Der går altid to frivillige ud til opgaven og her skabers der også relationer, generationer imellem. Den der modtager hjælpen får dermed en relation til den frivillige der kommer i ens hjem, og det gør at næste gang vedkommende kommer i kirken eller møder personen på gaden, at så har de nogle fælles oplevelser, som gør at de har noget sammen. Vi lever i et samfund hvor vi ofte spørger hinanden: Hvad får vi for det? Når dette spørgsmål stilles tænker de fleste i penge, men der kan også tænkes i oplevelser, for det er ved at give andre noget at man modtager noget. Næstekærlighed kan også gives gennem en brug af boremaskine, skruetrækker, støvsuger, klud og kost, og det er altid nemmere at få en dialog i gang når man har nogle praktiske opgaver at være sammen om. De opgaver som den hjælpsøgende beder om hjælp til, er opgaver som den enkelte ikke kan få hjælp til af hjemmehjælperen eller selv kan klare. Det kan være at få pudset vinduer, tørret fod lister af, hænge billeder gardiner op, afrimet en fryser, rengøring af altanen eller hjælp til at få havemøblerne ud. Det kan også være at få gjort ekstra rent og via en sådan opgave sker det ofte, at der kommer en samtale i gang omkring en vase, platte, et billede eller anden ting som har en historie, som den der får hjælpen fortæller om. Alle kan være med til Giv en hånd dagen og dermed være med til at glæde et andet menneske, og gøre brug af de talenter vi hver især har fået tildelt. Diakonien har mange ansigter vi skal blot se mulighederne og lade dem spire og gro, gennem støtte og opmuntring til at tjene hinanden i handling og ord.

11 Marts 2012 DIAKONbladet 11 Ånden i hånden Af sognepræst Hanne Jul Jakobsen, Møllevangskirken i Aarhus I det 15. årh. i en lille landsby nær Nürenberg, boede der en familie med ikke mindre en 18 børn. For at kunne få mad på bordet arbejdede fader i familien næsten 18 timer om dagen. Det siger sig selv at det var temmelig fattigt i den familie. To af sønnerne, Albrecht og Albert Durer, havde en drøm. De ville begge to gerne uddanne sig og dygtiggøre sig inden for kunst, men de vidste at deres far aldrig nogen sinde ville kunne betale for at de kunne komme til Nürenberg og studere på kunstakademiet. De to sønner diskuterede det tit og længe. Hvordan skulle det kunne lykkes for dem at komme af sted? Og efter mange overvejelser indgik de en pagt. De ville slå plat og krone. Taberen skulle arbejde i minerne og på den måde støtte den anden til at gå på akademiet. Og når den første bror var færdig med sine studier efter fire år, skulle de bytte sådan at den anden bror også kunne komme på akademiet. En søndag morgen slog de plat og krone. Albrecht Durer vandt og tog af sted mens Albert arbejder i minerne de næste fire år og betalte for sin brors studier. Albrecht var en stor succes på akademiet. Han blev næsten en sensation og var vidt berømmet for sit arbejde, både med skulpturer og sine malerier. Da han var færdig med sine studier tjente han allerede godt på sin kunst. Da Albrecht vender tilbage til sin landsby, holder Durer-familien en fest for ham, for at fejre hans succes og hans hjemkomst. Og efter en lang og dejlig middag med musik og masser af vin og godt humør, rejser Albrect sig fra sin stol, slår på glasset og beder alle om at udbringe en skål for Albert, hans elskede bror, som har ofret så meget for at Albrecht kunne fuldføre sin ambition. Og han slutter med at sige: Og nu, Albert, min elskede bror, nu er det din tur. Nu kan du tage til Nürenberg, for at forfølge din drøm og så vil jeg tage mig af dig. Og alle vender sig mod Albert. Han ryster på hovedet, mens tårerne strømmer ned af hans kinder, mens han hvisker: Nej, nej, nej. Han ser Albrecht direkte i øjnene og siger: Nej, min bror. Jeg kan ikke tage til Nürenberg. Det er for sent for mig. Se, på mine hænder og han løfter hænderne I vejret se hvad fire år i minerne har gjort ved mine hænder. Knoglerne i hver eneste finger har været brækket og jeg lider efterhånden så meget af slidgigt, at jeg ikke kan holde et glas i mine hænder for TEMA: Diakoni mellem teori og praksis

12 12 DIAKONbladet Marts 2012 TEMA: Diakoni mellem teori og praksis at gengælde din skål. Og jeg kan da slet ikke hverken bruge en pensel eller en blyant mere. Nej, bror det er for sent for mig. Albrecht Durer har lavet mange berømmede kunstværker, men det billede, som han malede af sin brors ødelagte hænder er det mest berømte af dem. Han kaldte det helt enkelt for: Hænder, men meget hurtigt fik det titlen: Bedende hænder. Og når vi ser på det billede, så kan det minde os om at ingen kan klare sig alene. Ingen kan klare sig uden hjælp. Om historien er sand, vides ikke. Men det er også ligegyldigt, for den fortæller os noget meget sandt, nemlig at vi er afhængige af andres hænder. Når vi folder vores hænder, er det også et udtryk for at vi erkender at vi ikke er alene. At vi ikke kan klare os alene. Når hænderne først er foldede, og man klemmer fingrene lidt sammen, så er de næsten ikke til at vriste fra hinanden igen. Sådan kan de være at billede på, at bønnen bringer os helt tæt til Gud. Han er så tæt på os, som den ene hånd er det på den anden, når hænderne er foldede. Når vi folder vore hænder i bøn, så er det måske i situationer, hvor hænderne har måttet give op, når vi ikke har kunnet noget, vi så gerne ville, åbnet de døre, vi prøvede på i tilværelsen, eller når vi står magtesløse og måske bange. Hænderne kan også danne en skål, en tom skål, der venter på at blive fyldt med noget vi ikke kan fylde i den. Sådan hænger bøn rigtig meget sammen med tro. Tro på Gud er ikke at komme med en masse fortjenester og præstationer. Tro er tomme hænder at tage imod med. Når vi folder vore hænder i bøn krydser vore fingre hinanden, så de danner et kors. Det skal minde os om, i hvis navn vi beder. At vi beder i den korsfæstede og opstandnes navn. I Jesu Kristi navn. Ikke i vort eget navn, så bliver det bare et ønske. For der er forskel på ønske og bøn. Ønske går kun til os selv. Men bøn går til Gud. I bønnen lægger vi vores liv i Guds levende hænder de hænder der er naglemærkede for vores skyld, Og vi må tro på, at Gud, ikke holder hånden over os og skåner os men at han holder hånden under os og favner os, uanset hvad der end måtte ske. Kære Gud Vær med os, når vi føler os bundet på hænder og fødder. Vær med os, når vi har hænderne fulde af bekymringer og udfordringer Vær med os, når vi har svært ved at tage imod en udstrakt hånd og være med os, når vi ikke tør række vores hænder frem for at få hjælp. Vær med dem der hver dag må leve fra hånden og i munden. Og vær med dem, der er bundet på mund og hånd. Vi beder dig, vær med dem der har allermest brug for en håndsrækning. Lad os være dine hænder, fødder og mund. Lad os gå forrest for at skabe fred og retfærdighed i verden. Lad os vide, at vi er omsluttet af din kærlighed og favnet af din hånd, i liv og i død. Amen

13 Marts 2012 DIAKONbladet 13 Diakonkredse og konventarrangementer Aarhus: Læs nærmere på hjemmesiden om programmet for Aarhus diakonkreds, eller kontakt Mette Krag Jensen Sjælland og øerne 27. marts kl besøg på Hospice i Måløv. Tilmelding til Grethe Riber, tlf eller griber@mail.dk Alle medlemmer af Diakonhøjskolens Diakonforbund inviteres til diakonkreds, mandag den 23. april, kl18.00 på KFUK, Blågårdstræde 17, 4000 Roskilde. Viborg 12. marts, Viborg/Herning diakonkreds: Vi besøger Finderup Efterskole, Herborgvej Skjern. Kl Tilmelding til Oluf Therkildsen til / mail: oluf@finderupefterskole.dk eller Birgit Bønlykke / mail: birgitbonlykke@hotmail.com 14. marts, Holstebro/Aulum/Struer/Lemvig diakonkreds: Nørrelandskirken, Døesvej 1, 7500 Holstebro kl Er der brug for Kirkens Korshær i et velfærdssamfund? ved diakon / korshærsleder Verner Madsen, Herning. Aalborg 29. marts i Mariager Skrødstrup Efterskole, Mariager kl DIAKONI kirkens 4.ben. v/ lærer cand.theol. Bodil Lodberg, Diakonhøjskolen, Aarhus. Tilmelding senest mandag den 7. november til Egon Østergaard tlf eller Birgit Bønlykke tlf Se programmer for hele sæsonen 2012 på

14 14 DIAKONbladet Marts 2012 NYT fra Uddannelsesstart på den nye diplomuddannelse i diakoni og ledelse På skuddagen d. 29. februar mødes det første hold studerende, som har meldt sig til diplomuddannelsen i diakoni og ledelse. På Center for Diakoni og Ledelse er vi særdeles glade for, at vi har samlet et hold studerende på 12 deltagere, som skal i gang med uddannelsen. Deltagerne repræsenterer dels de diakonale institutioner, dels er der flere ansatte i Folkekirken, som har meldt sig på uddannelsen. Selvom uddannelsen nu går i gang med modul 1 vil det også fremover være muligt for nye deltagere at koble sig på enkelte eller flere moduler. Det er nemlig et krav til en åben uddannelse som denne, at nye deltagere kan komme til løbende. Er du interesseret i at deltage på efterfølgende moduler, så kig ind på vores hjemmeside hvor alle oplysninger om modulernes indhold og datoer er tilgængelige. Og tøv endelig ikke med at kontakte os for mere information på mail: diakoni@ filadelfia.dk eller på tlf Desuden minder vi om, at medlemmer af Diakonforbundet fortsat har mulighed for at få særligt tilskud som deltager på uddannelsen. Ny medarbejder på Center for Diakoni og Ledelse 1. februar tiltrådte Marianne Andersen, som vores nye administrative medarbejder på centeret. Marianne er 45 år, bor i Næstved sammen med sin mand og to børn. Hun har tidligere arbejdet på Filadelfia og har desuden erfaring med administrative opgaver fra et tidligere job som skolesekretær og ansat i et offentligt revalideringscenter. Marianne vil være til at træffe i vores åbningstid mandag til torsdag kl Stort velkommen til hende.

15 diakoni og innovation en konferencedag om virkelyst, handlekraft og iderigdom i det diakonale arbejde fredag den 27. april 2012 på Filadelfia i Dianalund Programmet Ankomst og kaffe Velkomst Ved Connie Yilmaz Jantzen, Centerleder Innovation og handlekraft Nød lærer nøgen kvinde at spinde eller hvad skal der til for, at vi i kirke og organisationer tænker nyt og bliver innovative i det diakonale arbejde? Oplæg ved Mogens Lindhardt, Rektor ved Folkekirkens Præsteuddannelse Mød ildsjælene og idemagerne 1. runde Inspirationsværksteder med præsentation af nytænkende diakonale initiativer læs mere på Frokost Mød ildsjælene og idemagerne 2. runde Deltagerne får mulighed for at besøge endnu et inspirationsværksted se Kaffepause Hvem har brug for diakonien i nutiden og fremtiden? Hvis nye initiativer skal være relevante og reelt gøre en forskel, er vi nødt til at kende målgruppen. Hvem er de udsatte, sårbare og fattige i Danmark i 2012? Oplæg ved Finn Kenneth Hansen, cand. polit., Center for alternativ samfundsanalyse, CASA Giv os medmenneskeligheden tilbage! En kærlig opsang til at genopfinde omsorg og diakonalt sindelag i dagens Danmark. Afsluttende bemærkninger ved Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Konferencen er slut tak for i dag om temaet Velfærdssamfundet forandrer sig. Den økonomiske krise har betydet smalhals indenfor den offentlige sektor, og nye grupper af borgere udstødes derfor som aldrig før. På samme tid er der for første gang i mange år sat spørgsmålstegn ved, om der er fattige i vores samfund. I det diakonale arbejde mærkes forandringerne bl.a. gennem forringede tilbud til nogle af de mest sårbare grupper i samfundet og færre økonomiske bevillinger til at løfte de mange presserende opgaver. Diakonien i kirke og organisationer er derfor udfordret til at tænke nyt og fastholde den innovative kraft, som har drevet diakonien gennem hele historien. En nødvendig handlekraft, virkelyst og iderigdom, som kan bringe medmenneskelighed og fællesskab ud til nye målgrupper for den diakonale indsats. det praktiske Konferencen er åben for alle interesserede. Konferencested: Festsalen på Filadelfia, Kurvej 4, 4293 Dianalund. Tilmelding: Senest den 1. april til diakoni@filadelfia.dk med angivelse af navn, adresse og ønsker til inspirationsværksteder (se bagsiden). Deltagerpris: 500 kr. (incl. frokost og kaffe) opkræves efter tilmelding. Bemærk særpris for diakoner er 350 kr.! Konferencen er arrangeret af: Roskilde Stifts Diakoniudvalg og Center for Diakoni og Ledelse, tlf , mail: diakoni@ filadelfia.dk

16 16 DIAKONbladet Marts 2012 Årsberetning 2011 for Diakonforbundet Filadelfia Merete Henriksen, formand Frivillighed har været tema for det forgangne år. I mange sammenhænge har der derfor været fokus på foreningslivet rundt i Danmark. Frivillige udfører et stort arbejde for at skabe gode vilkår for andre. Diakonforbundet Filadelfia er som andre foreninger afhængig af at frivillige gør en indsats for at forbundet kan bestå. Vi har konkret i bestyrelsen arbejdet med hvordan vi bedst bruger de kompetencer og interesseområder det enkelte bestyrelsesmedlem besidder. Bestyrelsesudvikling På det første bestyrelsesmøde efter sidste års generalforsamling besluttede vi at igangsætte et udviklingsarbejde. Vi bad Connie Jantzen om at lede processen. På det første møde i august havde vi afsat en hel dag. På de efterfølgende bestyrelsesmøder er der blevet fulgt op. Vi har hver for sig og i fællesskab arbejdet med udvikling af bestyrelsens arbejdsopgaver og med udarbejdelse af visioner for det fremtidige arbejde. Det har været en spændende proces hvor vi gennem dialog og debat har arbejdet frem mod præsentation at visioner og mål for Diakonforbundet Filadelfia. Dette glæder vi os til at præsenterer ved den kommende generalforsamling. Økonomisk tilskud til Center for Diakoni og Ledelse Sammen med den tidligere formand Frede Follmann har jeg været med i en arbejdsgruppe (uddannelsesfagligt råd) omkring udarbejdelsen af den nye Diakon og lederuddannelse: Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. Uddannelsen udbydes af Center for Diakoni og Ledelse i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi (KEA). Det har været vigtigt at få integreret så meget af den gamle uddannelse som mulig, men med øje for hvad der kræves af lederuddannelse på Diplom niveau. Vi glæder os over at det første hold med 12 elever er klar til at påbegynde første modul sidst i februar. Tilskud til diakonforbundets medlemmer Generalforsamlingen bevilgede i 2010 kr til udvikling af dette arbejde. Størstedelen af disse penge er kommet til udbetaling sidst i Forbundets bestyrelse har i samråd med Centret valgt at øremærke kr som tilskud til op til 5 medlemmer af diakonforbundet som ønsker at efteruddanne sig på den nye diplomuddannelse. Konkret kan man som deltager søge et tilskud på op til kr. for uddannelsen i sin helhed. Sammen med den offentlige støtte, der gives til uddannelsen, vil det betyde en væsentlig reduceret kursuspris. Det er en betingelse for at søge tilskud, at man gennemfører minimum ét år. Er man interesseret i at benytte muligheden for at få tilskud skal man henvende sig til diakonisekretær Conny Hjelm på cohj@filadelfia.dk eller på tlf Årsmøde Ved sidste årsmøde oplevede vi igen en stor opbakning, dejligt når lokalerne fyldes med glade diakoner. I år er overskriften for årsmødet: Det professionelle kald - fremtidens diakoni?. Det vil bl.a. blive belyst af Guro og Per Magnus Helgren fra Norge, Når katastrofen rammer om diakoniens plads i kriseberedskabet. Velkommen til årsmøde og diakonindvielse.

17 Marts 2012 DIAKONbladet 17 Det professionelle kald fremtidens diakoni? Velkommen til en broget buket spundet rundt om et fælles tema, som i år er Det professionelle kald fremtidens diakoni? Vi ønsker at blande os og være med i drøftelsen af opkvalificering og professionalisering af diakoniuddannelserne. Hvad betyder de nye veje for diakonien? Bliver diakonien bedre, når vi professionaliseres? Bliver diakonien værre? Hvor er forbindelsen til den gamle diakoni? Er der noget diakonien står i fare for at miste? Og hvad er diakonien på vej til at blive udvidet med? Altså en weekend, hvor det vigtigste måske ikke er at få svarene, men at vi vil stille spørgsmålene og drøfte dem sammen. Fredag den 27. april Kl Konference om innovation og iværksætteri i diakonien. Kl Denne aften er vores egen aften, hvor vi deler vore oplevelser og erfaringer. Dette år er det diakonerne Christian Schmidt og Kirsten Jacobsen samt diakoneleverne Ellen Panduro og Kirsten Graversen, som lægger for med deres tanker ud fra årsmødets tema, og vi andre tænker med. En dejlig og hyggelig aften! Lørdag den 28. april Kl Når katastrofen rammer om diakoniens plads i kriseberedskabet. Vi får besøg af Guro og Per Magnus Helgren fra Norge. Guro er ansat i Kirkerådet og er diakon og seniorrådgiver med ansvar for kirkens tjeneste ved katastrofer og ulykker. Per Magnus er diakon og var med i katastrofearbejdet på Utøya. Vi har bedt dem om a) at fortælle, hvad de helt jordnær og konkret gjorde b) at dele refleksioner om, hvad de har lært c) at komme med bud på hvorledes diakoni har sin plads i kriseberedskabet Formiddagen er åben for alle interesserede og koster 150 kr. Kl Kaffe og derefter generalforsamling. Dagsorden i henhold til lovene: a. Valg af dirigent (og sekretær) b. Bestyrelsens beretning c. Økonomi - regnskab budget fastsættelse af kontingent d. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter På valg er Joan Justesen (modtager genvalg), Merete Henriksen (modtager ikke genvalg), Kirsten Slot Jacobsen (modtager genvalg) og Anton Eg Andersen (modtager genvalg for de ekstraordinære medlemmer) e. Valg af to revisorer f. Indkomne forslag. Drøftelse af bestyrelsens forslag til fokusområder frem til Medsendt. g. Eventuelt Kl Den kære salmedigter Jens Rosendahl vil fortælle om sit forfatterskab og sammen vil vi synge nogle af hans sange. Arrangementet foregår i festsalen og er åben for alle interesserede. Pris 75 kr. Sidst på aftenen serveres vin, kaffe og lidt snack. Søndag den 29. april Kl Gudstjeneste og diakonindvielse i Filadelfias Kirke. Prædikant biskop Steen Skovsgaard. Derefter festmiddag i den store festsal med fejring af jubilarer og nyindviede diakoner. Kl. ca TAK for i år og på gensyn til Årsmøde april Hvor intet andet er anført holdes arrangementet på Kolonivej 19, 4293 Dianalund

18 18 DIAKONbladet Marts 2012 Temadag Diakonhøjskolen, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg 31. maj 2012, klokken Diakonhøjskolen & Diakonhøjskolens Diakonforbund Temadag for studerende, diakoner og andre interesserede Kom og mød blandt andre disse spændende mennesker! Det u-perfekte menneske Hospitalspræst og forfatter Preben Kok At SE det enkelte MENNESKE på trods Diakon, faglig chef Anne Marie Mulvad JAGER vi formålsløst det perfekte LIV? PhD i Religionsvidenskab og forfatter Iben Krogsdal Deltagerpris for temadag med kaffe og frokost 300 kroner. Beløbet bedes indsat på Konto Tilmelding til Diakonhøjskolen, Karin Henriksen, eller kh@diakonhojskolen.dk Se fuldstændigt program på eller Advarsel: u-perfekte personer til stede Indkaldelse af årsmøde og generalforsamling 2012 Lørdag 16. juni afholdes årsmøde med generalforsamling. Der er valg til både forbundets og skolens bestyrelse. Kandidater kan opstilles helt frem til generalforsamlingen, hvor valget foregår. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen under indkomne forslag skal være diakonsekretæren eller formanden i hænde senest lørdag den 19. maj i brevpost eller . Årsmødet bliver anderledes Formiddagen starter fælles klokken med en indledning og kaffe, og derefter er der to faglige workshops, og alle får lejlighed til at være med i dem begge. Korshærschef Helle Christiansen holder fællesforedraget under titlen: Lige streger og kantede mennesker. Diakoni i konflikten mellem regler og rum fra klokken Der er naturligvis som altid indbudte jubilarer, der om eftermiddagen får lejlighed til at sidde sammen og bytte gode historier. Under middagen vil der være et musikalsk indslag, og hele dagen er der god tid til at netværke og høre nyt. Se alt om program, tilmelding og hvad du ellers behøver på hjemmesiden fra 2. april: diakonforbund.dk / diakonforbund / dh diakonforbund / årsmøde 2012.

19 Marts 2012 DIAKONbladet 19 Diakonifaglig supervision Mindeord Diakon Kurt Johansson, , uddannet fra Diakonhøjskolen i Mange vil huske Kurt Johansson som flittig læserbrevsskribent og altid engageret debattør i mange års Diakonblade. Kurt sov stille ind i januar efter få dages sengeleje, og hans datter Elin fortæller, at hendes far var afklaret med at hans liv ebbede ud. Kurt Johansson og hustruen Susanne havde et fælles arbejdsliv på plejehjemsområdet i mange år. Kurt efterlader sig hustru, 3 børn, svigerbørn og 1 barnebarn. Diakon Knud Mogensen, , uddannet fra Diakonhøjskolen i Efter nogen tids sygdom døde Knud Mogensen på Hospice Fyn i februar. Knud havde prøvet lidt af hvert på arbejdsmarkedet, da han tog diakonuddannelse og senere med hustruen Sonja startede eget plejehjem i Bjerne ved Horne. Ægteparret fik dér 41 års fælles tjeneste. Knud Mogensen var bl.a. engageret i Indre Mission, Kirkens Korshær og menighedsrådsarbejde. Knud Mogensen efterlader sig hustru, 4 børn, svigerbørn og 9 børnebørn. Diakonforbundet tilbyder igen et fagligt og personligt udviklingsforløb for de nyuddannede diakoner. Fem gange i løbet af det første halve år tilbydes diakonerne at deltage i en gruppesupervision med diakon og supervisor Ole Smed. Ole Smed Det første hold er i gang. Der gennemføres formentlig to forløb i 2012, derefter vurderer bestyrelsen om tilbuddet kan fortsætte. Jobsøgning Diakonforbundet har et par gange det seneste år haft den glæde at kunne formidle et job til en diakon. Det sker gennem vores netværk med kirker og institutioner. Senest har én af de nyuddannede fra januar fået job på den måde hos Blå Kors i Arden. Heidi Hjul Jensen er blevet ansat som Diakon/Socialpædagog i et nystartet behandlingstilbud for årige med misbrugsmæssige og sociale problemstillinger. I diakonforbundet overvejer vi, om vi kan styrke denne funktion gennem for eksempel: Flere stillingsannoncer i Diakonblad og på hjemmeside Orientering af netværket når et nyt hold er på vej En mulighed for at slå sig op som jobsøgende diakon på web eller facebookside Det var rigtig fedt, at der kom et stillingsopslag fra diakon forbundet. Det var mit drømmejob, så jeg har været meget heldig. Æret være deres minde. Heidi Hjul Jensen

20 20 DIAKONbladet Marts 2012 Samspil med engagerede studerende Af Bent Ulrikkeholm Susanne Kristophersen er 1. februar 2012 startet som praktikkoordinator og underviser på Diakonhøjskolen, den gamle skole som hun forlod i 1995 som nyuddannet diakon. Hun har læst videre, og hun har arbejdet i psykiatrien. Til Diakonbladet fortæller hun her om det at vende tilbage og forventningerne til det nye arbejde. Engagerede studerende Susanne glæder sig meget til et spændende samspil om uddannelsen med de studerende. Der er jo et ansvar at fordele, for nutidens studerende har en høj grad af ansvar for deres egen læring. Det giver basis for et møde, der stiller krav til begge parter. Dertil kommer naturligvis et samarbejde med kollegerne på skolen, diakonforbundet og det store netværk med institutioner i praksisverdenen. Der er nok at tage fat på! At vende tilbage Det har måske længe ligget i baghovedet, at jeg engang kunne have lyst til at vende tilbage som underviser, men slet ikke at det lige skulle være nu, fortæller Susanne. Men muligheden var der pludselig, og hun mener, at kombinationen af undervisning og kontakten med praktikstederne giver god mening. Det er en spændende mulighed at forene det teoretiske med den praktiske verden, jeg har bevæget mig i de senere år, siger hun. Diakonbladet sætter jo netop nu fokus på uddannelsens udvikling med mere fokus på teori end tidligere, hvad mener Susanne om det? Fagligt og personligt samspil Som udgangspunkt tænker jeg, at et stærkt teoretisk fundament er en fordel i det praktiske arbejde. Den enkelte diakon/pædagog får bedre redskaber, og vi skal alle steder leve op til nye krav om dokumentation af metoder og indsats, siger Susanne. Hun ser samspillet mellem den fagligt/teoretiske ballast og personlige egenskaber som helt afgørende i pædagogens arbejde. De to dele kan ikke adskilles, og i mødet mellem mennesker er begge dele i spil. Det menneskelige møde er det centrale, og den teoretiske viden er med til at skabe handlemuligheder, mener hun. Fællesskabets betydning Susanne Kristophersen er optaget af at sætte fællesskabets betydning i spil. Jeg mener, at vi på mange niveauer lever i en tid, hvor der har været sat for stærkt fokus på individets betydning. Det er et vilkår i senmoderniteten, som også kan mærkes i pædagogiske metoder og kultur, mener hun. Og en øget opmærksomhed på de vilkår vi har, og den positive betydning det har, at indgå i relationer i stærke fællesskaber, vil hun gerne arbejde for. Det handler også i høj grad om den måde vi italesætter menneskers vilkår på, siger hun. Arbejdet venter, Susanne glæder sig, og det gør vi også i diakonforbundet velkommen til! FAKTABOKS Uddannet fra Diakonhøjskolen som socialpædagogisk diakon i Ansat som pædagog på Børne- og ungdomspsykiatrisk Center i Risskov samme år. Efteruddannelse i 2007: diplomuddannelsen i psykologi. I 2009 startet på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Specialet venter! Privat bor Susanne i Hornslet med mand og 3 børn, og hun er medlem af Menighedsrådet dér.

21 Marts 2012 DIAKONbladet 21 Joan tjekker ud Af Bent Ulrikkeholm Den fredag sneen kom til Aarhus, sad jeg på Joan Fuglsangs kontor og talte med hende om, at det er blevet til 17 år på Diakonhøjskolen. Nu venter pensionen og familien med bl.a. nogle flere besøg på Malta hos datteren, svigersønnen og børnebørnene. Der er også projekter i det nære, som skal passes endnu bedre. Rejseveninder (dæknavn: litteraturkreds), en butik i Nordjylland og noget af tiden behøver der slet ikke at ske noget. Der kom en vikar 1. januar 1995 kom Joan Fuglsang, der er uddannet socialpædagog og familieterapeut til skolen som årsvikar. Det blev til en fast ansættelse og samarbejde med fire forstandere. Joan har været med i skolens udvikling fra et stærkere højskolepræg til en MVU-uddannelse, og kan her på falderebet glæde sig over, at der er kommet papir på, at Diakonhøjskolen fremover uddanner professionsbachelorer. Hun er dog ikke i tvivl om, at Diakonhøjskolens DNA-kode stadig bærer præg af noget særligt. Jeg tror, højskoletraditionen fortsat betyder noget. Den enkelte lærers tilgang til de studerende er anderledes, end på de store uddannelsessteder, siger Joan. Hun giver som eksempler, at studievejledningen måske i højere grad har både et personligt og et fagligt spor, og kontakten sikrer en kontinuitet gennem uddannelsen, mener hun. De studerende Tidligere var der krav om praktisk erfaring før uddannelsen. Nu er de studerende som oftest yngre, mange har ikke haft et arbejde, men kommer fra gymnasiet til Diakonhøjskolen, det er baggrunden for indførelsen af mini-praktikken på to uger. Den kirkelige pro- fil er også under forandring, mener Joan. Tidligere var næsten alle vokset op i en kirkelig sammenhæng, det er mere forskelligt nu, og nogle bliver tiltrukket af skolens værdier, som de fremtræder i informationsmaterialet. Men én ting er stadig markant. Langt de fleste studerende har kendskab til skolen gennem et personligt netværk, fortæller Joan. Et bredt fundament Jeg mener, at Diakonhøjskolen lægger noget til ved den socialpædagogiske og diakonale profil, og i bund og grund står vores studerende på et bredere fundament, når uddannelsen er afsluttet, siger Joan. Hun har bemærket sig, at mange daginstitutioner har fået øjnene op for diakoners kompetencer. Generelt har Joan oplevet, at skolens omdømme er blevet rigtig godt gennem de seneste 10 år. Det er åbenhed, et stort netværksarbejde og mange kilometer på landevejen der begynder at bære frugt, mener hun. Skolen anerkendes ikke mindst for en god praktikforberedende undervisning. Vemod og forventning Joan Fuglsang har spillet en markant rolle i uddannelsen af mange diakoner. Hun fortæller, at lige dele vemod og forventning kæmper lidt om pladsen i sindet i de sidste uger på kontoret. Diakonbladets udsendte siger tak for indsatsen på manges vegne. Afskedsreception på Diakonhøjskolen, 15. marts 2012, klokken