Velkommen i SKOLE. Jeppe & Emma

Transkript

1 Velkommen i SKOLE Jeppe & Emma

2 Velkommen i skole Dit barn skal nu begynde i børnehaveklasse ved Esbjerg Kommunale Skolevæsen. Da det er vigtigt, at dit barn får en god skolestart, og at forældre og skole får et godt samarbejde har vi udarbejdet dette hæfte med forskellige oplysninger, som vi synes er værd at vide. Folkeskolen er jo en helt anden skole end den de fleste forældre har kendt, bl.a. fordi skolen har tilpasset sig udviklingen i det omgivende samfund. Fra skolens side opfatter vi barnet som et lille fornuftsvæsen, der med nysgerrighed og oplevelsestrang er parat til at suge viden til sig, men hvor vi i dag også lægger vægt på, at børn har følelser, fantasi, krop og behov for sociale relationer. Lad barnet være med i gennemgangen af hæftet og forklar, hvad I finder relevant. Velkommen til Esbjerg Kommunale Skolevæsen, til et forhåbentligt godt samarbejde, og vi håber DIT barn vil blive glad for at gå i skole og dermed få det bedst mulige udbytte af skolegangen. Esbjerg Byråd har vedtaget en politik for Esbjerg Kommunale Skolevæsen. Skolepolitikken er at finde på - Borger - Skole og uddannelse - Folkeskolen - Kommunens Folkeskoler. Med venlig hilsen Preben Jensen skolechef De første skoleår Selvom mange børn i dag passes i institutioner som vuggestuer og børnehaver, er skolestarten et skift i barnets tilværelse. Barnet kommer i nye omgivelser - får nye kammerater og nye voksne omkring sig. De børn, der begynder i børnehaveklassen eller 1. klasse, er næsten lige gamle. Men på andre måder kan der være større forskelle, der skal tages hensyn til. Det er vigtigt, at skolen får besked om barnets eventuelle særlige behov for forståelse og støtte. 2

3 Børnehaveklassen Klassen har sit eget lokale, der er specielt indrettet med bl.a. legetøj og materialer, der giver børnene mulighed for at lege og bruge fantasien. Der arbejdes med forskellige emner - f.eks. sundhed, kend dig selv og årstiderne. Emner, som er med til at gøre børnene bevidste om sig selv og deres omgivelser. Selv om man ikke skal lære at læse og regne i børnehaveklassen, arbejdes der dog ofte med øvelser og lege, som lærer børnene at være opmærksomme og gøre dem klar til at modtage undervisning. Hver dag foregår der noget, som samler børnene om en fælles oplevelse. Der bliver læst historier, sunget, dramatiseret og meget andet. Samværet i børnehaveklassen stiller krav til børnene om at samarbejde og at lære at vise hensyn til de andre i klassen. Det er også starten på at lære om medbestemmelse og medansvar. Undervisningen i børnehaveklassen varetages af børnehaveklasselederen i samarbejde med lærerne fra 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse. Helhedsskolen Der er Helhedsskole på samtlige skoler. Kontakt distriktsskolen for yderligere oplysninger. Helhedsskole betyder, at børnene i børnehaveklasse, 1. klasse, 2. klasse og 3. klasse hver dag møder fra kl til kl Udover den obligatoriske undervisning i henhold til Folkeskolelovens bestemmelser indgår der øvrige aktiviteter i Helhedsskolen. De øvrige aktiviteter kan bl.a. være: Ekstra timer indenfor Folkeskolelovens fagrække Lektiehjælpsordninger Andre aktiviteter som f.eks.: Motorisk træning, social træning, friluftsliv og sundhedsfremmende aktiviteter Musik, drama, dans m.v. i samarbejde med Kulturskolen Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, der indenfor disse rammer fastlægger indholdet. Heldagsskolen Der er indført Heldagsskole på Bakkeskolen. Heldagsskolen er for eleverne i klasse. Skoledagen starter hver dag kl og slutter kl Skolefritidsordning Der er i dag oprettet skolefritidsordning ved alle skoler. Skolefritidsordningen er et pædagogisk pasningstilbud til de mindste skolebørn (til og med 3. klasse). I skolefritidsordningen er der ansat pædagoger og medhjælpere til at tage sig af børnene. Der foregår mange forskellige aktiviteter - lige fra leg, spil og sport til udflugter og værkstedsaktiviteter. 3

4 Skolestart Dit barn skal begynde i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Der er dog mulighed for, at barnet kan begynde sin skolegang tidligere eller senere - alt afhængig af barnets udvikling. Fagene I 1. klasse undervises børnene i 7 fag. De undervises i: dansk idræt billedkunst musik matematik natur/teknik kristendom Ikke fag-delt undervisning Nogle lærere vælger at opdele undervisningen i emner. Det kan de gøre ved at tilrettelægge undervisningen som ikke-fagdelt. Ikke-fagdelt undervisning betyder, at eleverne i samme undervisningstime arbejder med f.eks. både dansk, billedkunst og matematik. Herved kommer der større sammenhæng i arbejdet og børnene får mulighed for at bruge hænderne. Barnets krop og intellekt skilles ikke ad. Musiske aktiviteter og værkstedsundervisning Børn udvikler sig med forskellig hastighed. Derfor skal hvert barn have mulighed for at lære i sit eget tempo. Det tages der hensyn til i undervisningen. Det er vigtigt at udvikle børns evner til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Når børn f.eks. synger, spiller og danser eller tegner og maler, så kaldes det musiske aktiviteter. Værkstedsundervisningen er også en vigtig del af skolestarten. Den giver barnet mulighed for at arbejde og eksperimentere med opgaver efter eget valg og i eget tempo. Værkstedsundervisning behøver ikke at være noget håndværksmæssigt med f.eks. hammer og søm. Det er en arbejdsplads, hvor der bl.a. anvendes praktiske materialer, og hvor børnene kan lave forskellige ting ved hjælp af en kort arbejdsvejledning eller tegning. Der ses også ofte dansk- og matematikværksteder. 4

5 Samarbejde mellem hjem og skole I Folkeskolelovens formålsparagraf er det fastslået, at skolen skal løse sin opgave i samarbejde med forældrene. Hensigten med samarbejdet er - i fællesskab - at skabe de bedste betingelser for det enkelte barns følelsesmæssige, forstandsmæssige og fysiske udvikling og evne til at omgås andre. Samarbejdet kræver en indsats fra både skole og hjem. Børnene må opleve, at hjem og skole kommer hinanden ved, og at forældre og lærere respekterer hinanden. Hvordan samarbejder vi? Den bedste måde at indlede et samarbejde på, er ofte enten at gøre noget sammen eller tage en snak om tingene. Derfor er det vigtigt, at forældrene møder op til de arrangementer og møder, som skolen indbyder til. I 1. klasse og 2. klasse er der mindst to samtaler årligt mellem barnets lærere og hjemmene. Her kan større eller mindre emner tages op, og man kan også tale med lærerne om barnets hverdag uden for skolen. Vi giver ikke karakterer i de små klasser. Ved forældresamtalerne giver lærerne oplysninger om den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Der holdes også forældremøder, hvor der orienteres mere generelt om skolen, undervisningen og klassen. Disse møder giver også forældrene lejlighed til at udveksle synspunkter med lærerne og de øvrige forældre. Børnehaveklassen gennemfører som regel tilsvarende arrangementer. I den enkelte klasse kan man beslutte at oprette et klasseforældreråd. Dette består af en gruppe forældre, der - i samarbejde med klasselæreren - kan tilrettelægge forskellige aktiviteter for børnene uden for skoletiden. Ved fravær Skolen skal altid have besked ved barns fravær. 5

6 Kom på skolen! Opstår der forhold, som vækker bekymring eller utilfredshed, er skolen altid åben over for forældrene. Det er vigtigt, at man taler om tingene, og en samtale vil næsten altid føre til en gensidig forståelse. ForældreIntra Når dit barn starter i børnehaveklassen har du mulighed for at tilgå skolens ForældreIntra hjemmefra via web. ForældreIntra giver mulighed for dig at følge med i elevernes arbejde samt at kommunikere med klassen lærere og klassen forældre m.m. For at få adgang til ForældreIntra, skal forældrene på en loginside indtaste et brugernavn og et kodeord. Brugernavn og førstegangs kodeord oprettes af skolen. Computeren med i skoletasken Har dit barn sin egen bærbare computer, må den gerne tages med i skole. Kommunen har ikke en særlig forsikring der dækker elevernes medbragte computer. Du bør derfor, på dit barns vegne, tegne en forsikring som dækker skader og tyveri. 6

7 Skolevæsenets service-afdelinger Skoleadministration Esbjerg Kommunes skoler hører under Børn & Kultur, Skole. Du er altid velkommen til at kontakte Skoleadministrationens personale i alle spørgsmål vedrørende folkeskolen i Esbjerg Kommune. Pædagogisk Udvikling Pædagogisk Udvikling arbejder for at skabe et samlet skolevæsen. Vi støtter og inspirerer skolerne i deres udvikling, således at alle børn får mulighed for at gå på en skole, hvor de trives og oplever involverende undervisning og god læring. Konsulenterne Konsulenterne har en bred didaktisk og pædagogisk indsigt i skolens virksomhed. Konsulenterne arbejder som pædagogiske udviklingskonsulenter; tager initiativer, sparrer med og støtter skolerne i arbejdet med egne eller kommunale projekter. Børn lærer på forskellige måder Børn lærer forskelligt, og der er mange måder at lære på. Disse begreber er indeholdt i det grundlag, som Esbjerg Kommunes skoler arbejder på. Forskellige måder at differentiere undervisningen på indgår i grundtankerne. Man tager udgangspunkt i barnets styrkesider og potentialer og bruger disse styrker i undervisnings- og læringssituationer. Hertil anvendes forskellige strategier, der kan have baggrund i f. eks. Mange Intelligenser eller Læringsstile, hver for sig eller i samhørighed. I tilrettelæggelsen af undervisningen tages der højde for, at mange børn, især de yngste, har behov for at bruge kroppen, når de lærer. Dette betyder, at undervisning og læring til tider foregår udenfor klasserummets traditionelle rammer. Læs mere om de projekter Pædagogisk Udvikling samarbejder med skoler om på 7

8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et tilbud til alle børn og unge mellem 0 og 18 år og deres familier. Her er ansat et antal psykologer, børnefysioterapeuter og konsulenter (læsekonsulenter, specialklassekonsulenter og synskonsulenter). Alle forældre kan få rådgivning og vejledning - også selv om barnet ikke er begyndt i skolen endnu. Hvis barnet har vanskeligheder, eller hvis familien ønsker råd om opdragelse m.v., kan man altid aftale tid for at få en samtale om problemerne. Vi arbejder på skolerne, i daginstitutionerne, i dagplejen og kommer også gerne i hjemmene. I samarbejde med de voksne, der omgiver barnet, søger vi at nå til en forståelse af problemerne og at finde relevante handlemuligheder. Ofte vil en målrettet specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, der tager udgangspunkt i barnets behov, kunne afhjælpe vanskelighederne. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Elever kan i perioder af deres skolegang få brug for støtte. Her kan der eventuelt gives tilbud om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Specialundervisningen og anden specialpædagogisk bistand er en støtte ud over den almindelige undervisning, men gives ofte i tilknytning til den almindelige undervisning. Den består oftest i, at eleven et antal timer om ugen får undervisning i en mindre gruppe eller i klassen i det fag, som volder vanskeligheder. Er der tale om f.eks. vanskeligheder med at omgås andre, gives støtte som regel i form af rådgivning og vejledning til hjem og skole. Forældrene kan selv henvende sig til PPR eller skolen og bede om hjælp, hvis barnet har vanskeligheder. I mange tilfælde er det læreren, som bliver opmærksom på, at barnet har behov for en særlig indsats. 8

9 Tale-hørecenteret Tale-hørecenteret (THC) er et tilbud til alle børn og unge mellem 0-18 år og deres familier. THC s personale består af tale-hørelærere, audiologopæder og en administrativ medarbejder. Alle forældre kan få rådgivning og vejledning måske har I allerede via dagtilbud stiftet bekendtskab med os, da meget af vores arbejde foregår i barnets første leveår, hvor der er meget fokus på sprogudvikling. Når barnet begynder i skole, kan der fortsat være behov for vores ekspertise, hvorfor vi ugentligt kommer på skolerne. Læs mere om THC på Sundhed Sundhedsplejersken Fører tilsyn med børnenes sundhedstilstand. Sundhedsplejersken giver både generel og konkret rådgivning om børns sundhed og trivsel. Sundhedsplejersken har regelmæssig kontakt med børnene ved sundhedsorienterende samtaler enkeltvis eller i grupper. Sundhedsplejersken samarbejder med forældre, lærere og pædagoger om barnets sundhedstilstand og deltager i sundhedsundervisningen på skolen. Hver skole har en sundhedsplejerske, som kan kontaktes af børn og forældre i hele skoleåret, og der er mulighed for hjemmebesøg. Læs mere om sundhedsplejen på - Borger - Familie og børn - Børn og unge - Sundhedspleje. Kontakt skolen og få oplyst hvilken sundhedsplejerske der er tilknyttet skolen. Undervisning under langvarig sygdom Er barnet indlagt på sygehus eller anden institution, sørger kommunen for barnets undervisning. Tandpleje Alle børn er fra fødslen automatisk tilmeldt børnetandplejen. Kommunens tilbud gives på én af de børnetandplejeklinikker, som ligger i kommunen. Barnet er tilmeldt klinikken, hvor man bor, men kan frit vælge en anden klinik, hvis det passer bedre. På børnetandplejeklinikkerne er al forebyggelse og behandling gratis. Det er Tandplejens opgave at arbejde for, at børnene har god tandsundhed, og at informere både barnet selv og forældrene om, hvordan barnet bedst kan bevare sine tænder sunde. 9

10 For de små børn gælder, at børnenes tandsundhed er forældrenes ansvar. Efterhånden skal børnene selv lære, hvordan de kan passe tænderne, at tage ansvar for tandsundheden. Den opgave hjælper Tandplejens personale børnene med, når de bliver gamle nok til det. På børnetandplejeklinikkerne indkaldes børnene fra 8 måneders alderen til regelmæssige undersøgelser. De fleste børn ses til undersøgelse 1 gang årligt. På kommunens børnetandplejeklinikker er der åbent alle skoledage og den første uge af sommerferien. I sommerferien er der en vagtordning, som annonceres lokalt. Den daglige åbningstid på klinikkerne er kl , men der kan tilbydes sene eftermiddagstider ved behov. Spørg på klinikken. Skolebørn, som har langt til en tandklinik, tilbydes transport med taxa eller Tandplejens bus, hvis forældrene ikke kan køre dem. På kommunens børnetandplejeklinikker foretages alle nødvendige behandlinger, og der kan gives tilbud om tandregulering. For at sikre den optimale tandbehandling af barnet, er det meget vigtigt at Tandplejen får besked om ændringer i barnets helbreds- og medicinoplysninger. Ønskes et andet tandplejetilbud end det, som gives på børnetandplejeklinikkerne, kan behandling også ske hos en privatpraktiserende tandlæge. Vælges dette skal forældrene selv betale 35% af udgiften. Endelig kan man vælge tandpleje i en nabokommune, hvis man ønsker det. Læs mere om Tandplejen på - Borger - Sundhed og Sygdom - Sundhed - Tandpleje og Tandskader Desværre slår mange børn tænderne, så der opstår skader. Hvis det sker, er det vigtigt at komme hurtigt til tandlæge. Sker skaden i skoletiden, vil de børn, der behandles på én af kommunens klinikker, blive sendt til behandling direkte fra skolen. For børn, som går hos en privatpraktiserende tandlæge, må børn og forældre selv sikre, at barnet kommer til tandlæge. Hvis der sker skader udenfor de tidspunkter, hvor skolens tandklinikker er åben, kan man kontakte en privatpraktiserende tandlæge. Udgiften hertil betales fuldt ud af kommunen for de børn, som er tilmeldt behandling på kommunens klinikker. For øvrige børn betales 65% af regningen. Større tandskader kan ofte først behandles færdige, når børnene bliver voksne og ikke længere er omfattet af tilbuddet om gratis tandpleje. Derfor anbefales det at tegne en tandskadeforsikring. Sikkerhed i trafikken I forbindelse med skolestarten skal barnet lære den nye skolevej at kende. Mange steder har kommunen gjort meget for at beskytte børnene mod den øvrige trafik. 10

11 Men ingen vej er helt uden fare! Derfor er det vigtigt, at du gennemgår skolevejen sammen med barnet og måske i den første tid følger barnet til og fra skole. Forældre er ansvarlige for, at barnet lærer at færdes i trafikken. Husk selv at være et godt eksempel for barnet! I skolen gør vi en stor indsats for at lære børnene om trafiksikkerhed. Vi opfordrer til at børnene kun køres i skole i meget begrænset omfang, idet der kan opstå farlige trafikale situationer, når der på samme tid er mange biler på skolens område. At GÅ i skole Mange mindre børn cykler ikke selv i skole. De bliver kørt i skole med skolebus, forældrene kører dem - eller de går. Det er derfor en god idé, at du går ruten igennem med barnet flere gange. På den måde lærer barnet de nødvendige færdselsregler. Ofte kan det være en god idé at lade flere børn gå sammen - eventuelt i følge med en voksen - alt afhængig af skolevejens placering i forhold til de befærdede veje. At CYKLE i skole Barnet bør kunne cykle sikkert, før du lader det cykle alene i skole. Du bør også sikre dig, at barnet kender og overholder de vigtigste færdselsregler. Tal med barnet om, at leg på cykel ikke må foregå på skolevejen og andre befærdede veje. Barnet bør lære disse 5 gode cykelvaner: 1. Giv dig altid god tid i trafikken. Kør først over gaden, når der er helt fri bane. 2. Kør altid med cykelhjelm og husk altid lys og reflekser, når det er mørkt. 3. Din cykel skal være i orden. Fortæl din far og mor, hvis der mangler noget på cyklen eller hvis den er gået i stykker. 4. Når du skal til venstre, så gør du sådan: - vis med armen, at du vil stoppe - stå af cyklen - kør først over gaden, når der er helt fri bane 5. Lær færdselstavlerne. Snak med din far og mor om,hvad de betyder. Prøv om du kan lære én ny tavle at kende om ugen. 11

12 Værd at vide Skolebestyrelsen På hver skole er der en skolebestyrelse. Bestyrelsen kan bestå af enten 5 eller 7 forældrerepræsentanter valgt blandt forældrene til skolens elever, 2 medarbejderrepræsentanter valgt blandt skolens medarbejdere og 2 elevrepræsentanter valgt blandt skolens elever. Skolebestyrelsens opgave er bl.a. at føre tilsyn med skolen. Den er med til at sørge for, at skolen er en god arbejdsplads for børn og voksne. På skolen kan du få at vide, hvem der sidder i skolebestyrelsen. Der vælges forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen hvert 4. år, øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Ansvar ved tyveri og skade Skolen påtager sig ikke ansvar for børnenes penge og værdigenstande - heller ikke for deres cykler. Kommunen har ikke en særlig forsikring, der dækker eleverne. Du bør derfor selv tegne en forsikring, som dækker skader og tyveri. Ulykkesforsikring Skolen har ikke en ulykkesforsikring hvorfor du selv bør tegne en forsikring som dækker ulykker. Glemte sager Glemte sager lægges ind i skolens depot. Har dit barn mistet noget, kan du måske finde det blandt de glemte sager. Det er bedst, at du selv kommer for at se efter tingene. Skoleflytning Esbjerg Kommune er delt op i skoledistrikter. Ønsker I ikke, at barnet skal gå på skolen i det skoledistrikt, hvor I bor, kan I søge om at få barnet indskrevet på en anden skole, ved henvendelse til den skole I ønsker i stedet. 12 Fætter Ib

13 Befordring af skoleelever Esbjerg Kommune dækker udgifterne til befordring, for børn der har længere skolevej end: - 2,5 km for elever i børnehaveklasse samt klassetrin. - 6 km for elever på klassetrin. - 7 km for elever på klassetrin. - 9 km for elever på 10. klassetrin. - og børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Bestemmelserne omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen. Kommunen sørger også for befordring til og fra skole af syge og handicappede børn. Hvis barnet ikke selv kan klare skolevejen, kan du kontakte skolen eller Skoleadministrationen på Ribe Rådhus. Esbjerg Kulturskole Esbjerg Kulturskole tilbyder musikalsk forskole, kor, sammenspil og instrumentalundervisning til folkeskolerne som en del af Helhedsskolen i børnehaveklasse til 3. klasse. Det er skolebestyrelsen på den enkelte skole, som afgør, hvorvidt skolen ønsker at lægge Kulturskolens tilbud ind i Helhedsskolen. På flere skoler tilbydes endvidere kor, sammenspil og instrumentalundervisning til elever fra og med 4. klasse. Udover aktiviteterne i folkeskolerne byder Esbjerg Kulturskole på kreative aktiviteter og undervisning indenfor musik, teater, billedkunst og ballet primært til børn og unge under 25 år. På den enkelte skole kan Kulturskolens kontaktlærer orientere om den pågældende skoles musiktilbud. For yderligere information se Kulturskolens hjemmeside - eller kontakt Esbjerg Kulturskole, Islandsgade 50, 6700 Esbjerg, tlf Sommerferiesjov i Esbjerg Kommune Der er mange forskellige tilbud at vælge imellem. Busture, prøv-selv-aktiviteter i Esbjerg og omegn samt foreningsaktiviteter. Nogle af aktiviteterne er gratis - andre skal der indløses billet til. Se mere i brochuren over sommerferieaktiviteter, som uddeles på skolen i maj/juni måned. Vil du vide mere - så kontakt Kultur & Fritid, tlf Feriekoloni Skolebørn får tilbud om ferieophold på en af Esbjerg Kommunes feriekolonier i Rendbjerg eller Sønderho. Opholdet varer 2 uger. 13

14 Ansøgningsskema om ferieophold udleveres på skolen primo februar. Det er Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der behandler ansøgningerne. Adresser Børn & Familieudvalget Formand: Hans Erik Møller Børn & Kultur, Skoleadministration Torvegade 74, 6700 Esbjerg Kontortid: Hverdage kl. 9-15, torsdag kl fredag kl Telefontider: mandag - onsdag kl torsdag kl. 8-17, fredag kl tlf Skolechef: Preben Jensen, tlf g prj@esbjergkommune.dk. Kontorchef: Birthe Christensen, tlf g bac@esbjergkommune.dk. Pædagogisk Udvikling Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf Leder: Gitte Høj Nielsen, g ghn@esbjergkommune.dk. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Torvegade 74, 6700 Esbjerg, tlf Ledende psykolog: Helle Bjerre g hbj@esbjergkommune.dk. Kontor for ovennævnte er på Ribe Rådhus, Giørtz Plads, 6760 Ribe Kommunens skoler Kontortid: mandag - fredag Læs mere om Esbjerg Kommunes Skolevæsen på - Borger - Skole og uddannelse - Folkeskolen - Kommunens Folkeskole 14

15 Bakkeskolen, tlf Skoleleder Steffen Lawaetz Bakkevejens skole, tlf Skoleleder Ina Krarup Nielsen Blåbjerggårdskolen, tlf Skoleleder Laust Poulsen Boldesager skole, tlf Skoleleder Carsten C. Møller Bryndum skole, tlf Skoleleder Thomas Tramm Rotendahl Danmarksgades skole, tlf Skoleleder Frank Korsbro Darum skole, tlf Skoleleder Susanne Hansen Egekratskolen, tlf Skoleleder Børge Pedersen Fourfeldtskolen, tlf Skoleleder Lars-Erik Rønn Gredstedbro skole, tlf Skoleleder Frede Kjems Guldager skole, tlf Skoleleder Aage Jespersen Gørding skole, tlf Skoleleder Bjarne Frederiksen Hjerting skole, tlf Skoleleder Emma Pedersen Kvaglundskolen, tlf Skoleleder Karin Korup Nordre skole, tlf Skoleleder Anders Winther Skads skole, tlf Skoleleder Steen B. Kodal Spandet-Roager skole, tlf Afdelingsleder Lene Schmidt Sørensen Spangsbjergskolen, tlf Skoleleder Lars Andersen Sønderrisskolen, tlf Skoleleder Peter Hundebøll Tjæreborg skole, tlf Skoleleder Dorthea Wehner Vadehavsskolen, tlf Skoleleder Stig Petersen Valdemarskolen, tlf Skoleleder Henrik Haller Vejrup skole, tlf Skoleleder Niels Peder Regel Vester Nebel skole, tlf Skoleleder Jørgen Ahlquist Vestervangskolen, tlf Skoleleder Elisabeth Lodberg Hansen Vittenbergskolen, tlf Skoleleder Karen Mortensen Ådalskolen, tlf Skoleleder Georg Barslund Nielsen Nordvangskolen, tlf Skoleleder Torben Mørup Nørremarkskolen, tlf Skoleleder Vibeke Domar Præstegårdsskolen, tlf Skoleleder Ole Hansen Rørkjær skole, tlf Skoleleder Per Lauridsen 15

16 Udgivet af Esbjerg Kommune Børn & Kultur Skoleadministration Tekst og tilrettelæggelse: Peter Hartvigsen Grafisk produktion og tryk: Grafisk Trykcenter Illustrationer: Kenny Schwartz Grafisk Trykcenter AS Tlf.: