Referat af møde i Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber

Transkript

1 Referat af møde i Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber Tid og sted: Den 8. oktober kl , Skottenborg 26, 8800 Viborg Mødelokale B1, 1. sal Deltagere: Louise Krarup Lyngsøe (LKL), Viborg Kommune, Midtklyngen Ulla B Hansen (UBH), Herning Kommune, Vestklyngen Dorte Blichfeld (DB), Aarhus Kommune, Aarhusklyngen Helle Hansen (HH), Randers Kommune, Randersklyngen Bente Winther Johansen (BWJ), Horsens Kommune, Horsensklyngen Gertrud Skipper (GS), Hospitalsenheden Vest Lene Lange (LL), Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Lilly Egholm (LE), Regionshospitalet Viborg, Skive Linda Bonde Kirkegaard (LBK), Region Midtjylland Dato Linda Kirkegaard Tel Linkir@rm.dk Side 1 Afbud fra: Ulla Skou Jens Bejer Damgaard Rikke Trangbæk Mødeleder: Louise Krarup Lyngsøe Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Ingen bemærkninger. 2. Drøftelse af workshop på Den nationale Temadag om behandlingsredskaber og hjælpemidler d.6. november 2012 På temadagen er hver region ansvarlig for forberedelse og afholdelse af en workshop. Region Midtjyllands workshop har overskriften: Indlæggelse i eget hjem herunder hjælpemidler/behandlingsredskaber og fremtidige teknologiske løsninger bl.a. den intelligente hospitalsseng

2 Det Regionale Samarbejdsråd skal udvikle en casebeskrivelse til overskriften jf. caseskabelon bilag 2. Deadline er 12. oktober Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter indhold til casebeskrivelsen. DB orienterede om planlægningen af temadagen. Herunder kan bl.a. fremhæves: Deltagerkreds: de lokale regionale følgegrupper/temagrupper, KL og Ankestyrelsen Formålet med Temadagen: et arbejdsgruppemøde Arbejdet kunne eventuelt munde ud i en henvendelse til ministeriet. Der er behov for at revidere afgrænsningscirkulæret specielt med henblik på teknologiske hjælpemidler Skal man ende op med ét nationalt afklaringskatalog/casekatalog? Drøftelse af mulige cases til Region Midtjyllands workshop Beslutning: Da der ikke var nogen konkret case, udarbejder DB en fiktiv case. 3. Orientering om justering af Inspirationskatalog Kontaktudvalget for Sundhedsstyregruppen drøftede Inspirationskataloget på mødet den 16. august Kontaktudvalget bemærkede, at Inspirationskataloget mangler at forholde sig til udlægning af borgere i eget hjem. Formandskabet har derfor tilrettet dette. Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd tager orienteringen til efterretning LBK orienterede kort om ændringerne. Beslutning: Orienteringen tages til efterretning med den bemærkning, at overskriften hurtig udskrivelse rettes til accelererede patientforløb. 4. Status på sundhedsaftalen Temagruppen om økonomi og opfølgnings første statusrapport på sundhedsaftalen er udarbejdet. Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd ud fra statusrapportens resultater udpeger tre prioriteter/fokusområder, som Rådet vil arbejde med i den næste del af aftaleperioden. Det Regionale Samarbejdsråd drøftede status på de politiske målsætninger oplistet i delaftalen om hjælpemidler og behandlingsredskaber samt mulige nye fokusområder. Af drøftelsen fremkom følgende pointer: De to målsætninger oplistet i Sundhedsaftalen er tæt på at være opfyldt: Der er nedsat lokale følgegrupper i alle klynger Rådet har udarbejdet et inspirationskatalog, som er sendt videre til godkendelse Nye fokusområder blev drøftet: Side 2

3 Sammenhængende patientforløb med borgeren i centrum. Indtil nu har Rådet brugt meget tid på at få beskrevet ansvarsfordelingen mellem region og kommuner. Nu er tiden moden til at se på de sammenhængende pt. forløb med borgeren i centrum samt at få beskrevet arbejdsgange, der sikre dette Velfærdsteknologi Beslutning: De nye fokusområder indmeldes til Økonomi og Opfølgningsgruppen Afklaringskataloget 5. Rettelser til afklaringskataloget Følgende forslag til rettelser er indsendt til sekretariatet fra så sygeplejerske Rikke Trangbæk (ad hoc medlem af Rådet): o 2.6 lymfepresmaskine: dette er navnet på en maskine fra et bestemt firma. Den overordnede betegnelse er IPC-maskine (Intermitterende Pneumatisk Compression) o 9.1 VAC behandling: dette navn er også anvendt i et bestemt firma. Det overordnede princip hedder: TNP-behandling (Topical Negativ Pressure). Der er kommet rigtig mange firmaer, som leverer produkter og maskiner til denne behandling. o Ligeledes en tilføjelse til Tilbehør under 9.1: Svampe, gaze, tilkoblingsslanger, opsamlingsbeholdere og film. Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter, hvorvidt rettelserne skal indarbejdes i Afklaringskataloget Rådet drøftede forslagene. Beslutning: De fremsendte forslag blev godkendt. LBK tilretter afklaringskataloget. 6. Drøftelse af NPWT (negativ pressure wound therapy) beskrivelse Aarhusklyngen har udarbejdet en beskrivelse af NPWT til e-dok. Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter, hvorvidt beskrivelsen skal indarbejdes i Afklaringskataloget. DB orienterede kort om Aarhusklyngens arbejde. Rådet drøftede, hvorvidt der skal udarbejdes en beskrivelse af TPWT i afklaringskataloget. Kan TPWT f.eks. indarbejdes sammen med 9.1 TNP eller kræver den sin egen beskrivelse? Beslutning: Rådet var enigt om, at der skal indarbejdes en beskrivelse i afklaringskataloget. Sårsygeplejerske Rikke Trangbæk inddrages i dette arbejde. Side 3

4 Henvendelser 7. Drøftelse af henvendelse vedr. afgrænsning af remedier til sondeernæring Henvendelse fra Ikast-Brande Kommune vedr. afgrænsning af remedier til sondeernæring: Vi oplever store problemer i forhold til børn, der på Herning Sygehus har fået indopereret mavesonde på sygehuset og herigennem indtager ernæringspræparater. Børnene ordineres og forsynes i den forbindelse med en pumpe. Sygehuset udskriver grøn recept (60 % tilskud) på ernæringspræparater, men også på pumpelejen og på de tilhørende remedier, som sonder, sprøjter, overledningssæt m.m. Sygehuset mener herefter, at udgift til leje af pumpen samt de resterende 40 % egenbetaling familierne får på remedierne, enten er familiens egen udgift, eller at der alternativt er tale om en kommunal udgift. Der er tale om børn, hvor pumpe og remedier ordineres som led i behandlingen på sygehuset/eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling, og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet. Børnenes forældre får på sygehuset undervisning i brug af pumpen og remedierne og familiens anvendelse af pumpe og remedier er fortsat under en vis kontrol af sygehuset. (Punkt i Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, nr. 149 af 21/ ). Det lader til, at sygehuset henholder sig til punkt i afklaringskataloget vedr. disse børn. Min opfattelse er dog - jfr. svaret fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til samarbejdsrådet i forbindelse med min sidste henvendelse til samarbejdsrådet af 8/ at punkt alene omfatter børn, der får ordineret tilskud til ernæringspræparater hos en (privatpraktiserende) læge - modsat børn, der behandles på sygehuset. Mit spørgsmål til samarbejdsrådet er derfor: Jeg fortolker det vejledende katalog vedr. punkt 4.2. Remedier til sondeernæring således: Selvom der står "borgere" under punkt 4.2.2, så gælder dette såvel børn som voksne, blot der er tale om, at det sker som led i, eller fortsættelse af den iværksatte behandling på sygehus/speciallæge (jfr. afgrænsningscirkulæret). Og dermed er såvel udgift til pumpeleje, som til remedier (overledningssæt, mic-key knapper, sonder, sprøjter m.m.) en 100 % sygehusudgift, og borgeren skal alene betale 40 % egenbetaling til selve ernæringspræparaterne. Og når der specifikt er nævnt "børn" under punkt så gælder det alene børn, der ikke er i behandling på sygehus. Disse børn kan få 60 % tilskud til såvel ernæringspræparater, som remedier og pumpeleje, og kan efterfølgende ansøge om dækning af evt. merudgifter, SL 41 ved kommunen. Er dette korrekt forstået? Side 4

5 Jeg håber på et snarligt svar fra samarbejdsrådet, idet den nuværende procedure fra sygehusets side i flere tilfælde har affødt, at enten Ikast-Brande Kommune eller forældrene til et sygt/handicappet barn, der er sat i behandling på sygehuset, er endt med at betale udgiften til såvel pumpeleje som remedier (40 % egenbetaling), som jeg mene er en ren sygehusudgift. Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter problemstillingen Rådet drøftede problemstillingen, og var enigt om, at ud fra ministeriets svar gælder 60/40 reglen til remedier kun patienter/borgere, der ikke er i behandling på hospital. I dette tilfælde læser kommunen således afklaringskataloget korrekt. Rådet var enigt om, at der er behov for at præcisere beskrivelse 4.2 i afklaringskataloget, og at privat praktiserende læge indarbejdes. Beslutning: LKL præciserer 4.2 i afklaringskataloget. 8. Tvist vedr. udlevering af forbindsstoffer og skyllevæske/utensilier til at skylle på kateter ved stop Henvendelse fra Aarhus Universitetshospital vedr. afklaring af tvist om udlevering af forbindsstoffer og skyllevæske/utensilier til at skylle på kateter ved stop: Det drejer sig om patienter som er udstyret med kateter i nyrebækkenet (nefrostomikateter) pga., afløbshindring fra nyren til blæren. Patienterne får skiftet kateteret hver 3. mdr. på hospitalet, og der udleveres fra hospitalet kateterposer, som skiftes x 1 ugentligt. Patienterne skal derudover have skiftet forbinding over indstilstedet x 2 ugentligt, hvilket kræver hjemmesygeplejerske. Kateteret kan fra tid til anden stoppe og kan så i mange tilfælde bringes til at fungere ved, at der skylles med sterilt isotonisk saltvand. Dette kan også varetages af hjemmesygeplejerske. Vi har ved tidligere lejlighed af jurist Anita Kindt fået oplyst, at det i serviceloven fremgår, at såfremt en hjemmesygeplejerske skal varetage en sygeplejehandling hos en borger (eller på en sundhedsklinik) skal kommunen dække udgiften til de utensilier, der måtte skulle bruges (forbinding/skylleutensilier). Odder Kommune mener, at fordi en nefrostomikateter er en behandlingsgenstand, skal hospitalet også levere forbinding og skylleutensilier til denne patientkategori. Samtlige af de andre kommuner, vi samarbejder med, leverer forbindsstoffer og skylleutensilier til denne patientgruppe uden problemer. Konkret eksempel: En borger bosiddende i Odder har et nefrostomikateter, som er stoppet. Hjemmesygeplejersken ringer til K-modtagelse og vi råder hende til at skylle på kateteret. Hun siger, at det kan hun desværre ikke, da man i Odder har valgt ikke at have skylleutensilier til nefrostomikateter på sygeplejedepotet. Disse har man bestemt skal leveres af hospitalet. Borgeren må derfor med patientbefordring transporteres til K-modtagelse, AUH, Skejby for at Side 5

6 få skyllet på kateteret, så det kan bringes til at fungere igen! En meget uhensigtsmæssig udnyttelse af sundhedssystemet og en gene og ulempe for borgeren. Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter problemstillingen. Rådet drøftede problemstillingen og udtaler følgende: At tage en patient som gidsel på denne måde er uacceptabelt. Det er en klar akut hjemmesygeplejeopgave. Ifølge værdigrundlaget i Afklaringskataloget på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber har vi en klar aftale om, at borger/patient ikke skal tages som gidsel mellem to sektorer. Under drøftelsen blev endvidere nævnt, at en arbejdsgruppe under temagruppen for indlæggelse og udskrivelse undersøger sygeplejeartikler. LBK undersøger denne gruppes opdrag. Beslutning: Rådet besluttede, at der skal udarbejdes en beskrivelse på nefrostomikateter i afklaringskataloget. LBK og LKL udarbejder udkast til en beskrivelse til næste møde. 9. Drøftelse af behandlingspuder til lejring/specielle lejringspuder Behandlingspuder til lejring/specielle lejringspuder, som hospitalets terapeuter finder nødvendige, følger borger ved udskrivning fra hospitalet for at fremme en hurtigere udskrivning. Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter problemstillingen HH orienterede kort om problemstillingen. Det drejer sig om udlagte patienter vedr. apopleksiteamet. Kommunen oplever, at hospitalet bestiller specifikke navngivne lejringspuder i kommunen. Problem ift. det kommunale serviceniveau. Beslutning: Rådet drøftede problemstillingen og var enigt om, at hospitalet ikke bør nævne det specifikke produkt. Det bør være kommunen, der vurderer hvilket specifikt produkt, der udleveres. 10. Drøftelse af problemstilling vedrørende ansøgning om en Pulse Press Ansøgning på en Pulse Press: Skal den sidestilles med punkt 9.1. VAC-behandling til sårbehandling eller med Lymfe Press (punkt 2.6.) skal den stilles til rådighed af hospital eller kommune? Sårambulatoriet skriver i journalnotat: Pt. kommer nu, og sår og eksem på ve. ben er forsvundet på 3-kammer behandlingen. Pt. kan selv administrere denne. Har fået behandlingen bevilget fra vores side fra pumpe i Viborg. Side 6

7 Vi søger derfor kommunen i dag mhp. at pt. udstyres med sådan en, som vi mener er meget velindiceret, da pt. kan holdes eksem- og sårfri, og hun selv kan administrere og den kun koster 5000 kr. Pt. skal selvfølgelig fortsætte kompressionsstrømpebehandlingen. Der søge i dag til kommune, og vi er blevet enige om at bevilge en måneds yderligere lån herfra, således at bevillingen formentlig kan komme på plads. På ansøgningsskemaet skriver sårambulatoriet: Har bevilling på kompressionsstrømper dette er ikke sufficient behandling alene. Været beh. her i sårklinik med Pulse Press, hvorefter eksem og sår er forsvundet. Borgeren er i forvejen bevilget klasse 3 kompressionsstrømper fra kommunen. Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter problemstillingen Rådet drøftede problemstillingen og var enigt om, at journalnotatet mangler oplysninger, da der ikke er foretaget en funktionsvurdering. Hvis funktionen er bedret har kommunen en forpligtigelse, hvis ikke er hospitalet forpligtet. Beslutning: Pulse Press kan sidestilles med en ICP maskine (2.6 i afklaringskataloget). 11. Orientering om opfølgning på henvendelse fra Skive Kommune vedr. SDO dragter Rådet drøftede på mødet 23. januar 2012 en henvendelse fra Skive Kommune ang. en problematik, de oplevede i forbindelse med tildeling af SDO-dragter til børn uden erhvervet hjerneskade. Kommunen oplevede, at det kunne være vanskeligt at træffe afgørelse om, hvorvidt dragterne skulle betragtes som et hjælpemiddel eller behandlingsredskab, idet der i afprøvningsresultaterne fra Regionshospitalet ikke fremgik, hvad det specifikke formål med dragten var samt at der i nogle tilfælde ikke var foretaget nogen afprøvning. På baggrund af drøftelsen i Det Regionale Samarbejdsråd blev der rettet henvendelse til Hammel Neurocenter. Hammel Neurocenter behandler dog udelukkende børn med erhvervet hjerneskade, men lovede at være opmærksom på problematikken også i den forbindelse. Efterfølgende blev der rettet henvendelse til Skive kommune, som kunne berette, at problematikken ikke længere var eksisterende, idet afprøvningsresultaterne i den forgangne periode var forbedret. Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd tager orienteringen til efterretning Rådet drøftede orienteringen og blev enigt om følgende tilføjelse: En SDO-dragt er et træningsredskab og ikke et hjælpemiddel. Dvs. forpligtelsen til udlevering af dragten afhænger af, om der er tale om en genoptræningsplan til specialiseret ambulant genoptræning eller en genoptræningsplan til almindelig ambulant genoptræning. Side 7

8 Endvidere var Rådet enigt om, at der skal udarbejdes en beskrivelse til afklaringskataloget om SDO-dragter. Et nyt kapitel om sansestimulering udarbejdes. Kugledyner og SDO-dragter placeres herunder. Derudover pointerede Rådet behovet for at præcisere de kommunale er vedr. træning i afklaringskataloget. Beslutning: LKL udarbejder i samarbejde med Skive Kommune et udkast til en beskrivelse af SDO-dragt. Arbejdsgrupper nedsat af Det Regionale Samarbejdsråd Indledende drøftelse af, hvor arbejdsgruppernes produkter skal indarbejdes. Beslutning: Der var enighed i Rådet om, at resultaterne i videst muligt omfang indarbejdes i afklaringskataloget, eksempelvis i bilag. 12. Godkendelse af kommissorium for arbejdsgruppen vedr. stomi Under Det Regionale Samarbejdsråd er nu nedsat en arbejdsgruppe vedr. stomi. Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter og godkender kommissoriet LKL orienterede kort om arbejdsgruppen og udkast til kommissorium. Beslutning: Kommissoriet blev godkendt uden bemærkninger. 13. Orientering fra arbejdsgruppen om skinner DB orienterede om møde i underarbejdsgruppen til arbejdsgruppen om skinner. Underarbejdsgruppen har til opdrag at udarbejde en henvendelse til ministerierne. Af gruppens drøftelser er det blevet klart, at der ikke er tvivl om afgrænsningen behandlingsredskab vs. hjælpemiddel på området, men snarer behandling vs. træning. Henvendelsen til ministerierne skal derfor gå på en præcisering af tolkningen behandling vs. træning ift. børn. Endvidere vil arbejdsgruppen om skinner se på kommunikationen på området. 14. Udkast til mødekalender Indstilling: at Det Regionale Samarbejdsråd drøfter og godkender mødekalenderen Beslutning: LBK sender kalenderinvitation på møderne i Outlook. Mødekalenderen tilrettes til to møder om året i stedet for de foreslåede fire. Side 8

9 15. Eventuelt Formandskab LKL rejste spørgsmålet om den kommunale formand er en tidsbegrænset post. LKL ytrede ønske om at blive afløst. Beslutning: LBK undersøger om der er nogle formelle rammer for formandskabet samt hvordan det foregår i de andre temagrupper. Orientering fra KL-arbejdsgruppen DB orienterede fra møde i KL-arbejdsgruppen. Herunder blev nævnt: Digitalisering af borgeransøgning om personlige hjælpemidler. Iværksættes i hele landet 1. december Fokus på at presse på for en revidering af afgrænsningscirkulæret Fokus på området for velfærdsteknologi Beslutning: Orientering fra KL-arbejdsgruppen bliver fast punkt på dagsordnen. Bilag: Revideret mødeoversigt 2013 Side 9