Afsluttende rapport for projekt ForSpring. et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende rapport for projekt ForSpring. et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse"

Transkript

1 Afsluttende rapport for projekt ForSpring et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse

2 2 Rapport for projekt ForSpring

3 FORORD Gennem de sidste mange år er personer med funktionsnedsættelse i stigende grad inkluderet i det almindelig daglige liv i Danmark. Det er for rigtigt mange personer det eneste rigtige og en helt naturlig vej, udviklingen går. Nogle personer får imidlertid ikke de muligheder, de selv og deres omgivelser havde forventet. Nogle unge med funktionsnedsættelse, der har gået i almindelig folkeskole, haft kammerater og fritidsinteresser kommer alligevel ikke i gang med uddannelse eller arbejde, når de er færdige med folkeskolen. De tidligere klassekammerater og venner spredes i alle retninger, og omgangskredsen minimeres. Det offentlige system er ikke særligt opmærksom på denne gruppe, da systemet har en forventning om, at de unge følger det ungdoms- og uddannelsesliv, som deres tidligere klassekammerater har. I Institut for Muskelsvind og i andre handicaporganisationer har der gennem en årrække været et ønske om at styrke denne gruppes muligheder for at få et selvstændigt voksenliv. Også ved andre former for funktionsnedsættelse end muskelsvind tegner der sig et billede af unge, der lever et lidt tilbagetrukket liv. Dette blev klart efter et orienteringsmøde holdt på MarselisborgCentret i Århus i efteråret 1999 for personer med kendskab til området. Det var derfor oplagt at søge støtte til et udviklingsprojekt, der tilgodeså en bredere gruppe af unge med funktionsnedsættelse. Sammen med flere parter fra MarselisborgCentret blev der udarbejdet en projektbeskrivelse for projekt ForSpring. Formålet var at afprøve en lang række metoder til at unge mennesker med funktionsnedsættelse kunne få muligheder for at flytte hjemmefra, at komme i beskæftigelse og at få et større socialt netværk. På baggrund af erfaringerne fra et samarbejde med en gruppe unge mennesker med funktionsnedsættelse skulle udarbejdes en rehabiliteringsmodel, som kunne anvise god praksis for indsatsen for personer med funktionsnedsættelse andre steder. Resultatet af arbejdet er beskrevet i ForSprings Rehabiliteringsmodel, som er trykt i en særskilt håndbog, der kan rekvireres på MarselisborgCentret. Heri er givet anbefalinger til et udviklingsforløb for personer med funktionsnedsættelse, og der er givet en række eksempler på brugbare metoder og redskaber. Efter udgivelsen af rehabiliteringsmodellen har vi projektmedarbejdere været rundt i Danmark og holdt temadage for at præsentere modellen. Her har vi mødt mange tilkendegivelser af, at modellen og metoderne i høj grad er brugbare i forhold til andre målgrupper end den gruppe, der har været udgangspunkt for projektet. Det drejer sig blandt andet om unge med psykiske lidelser, voksne mennesker med funktionsnedsættelse, der fortsat bor hos deres forældre, unge i års-alderen med fysisk funktionsnedsættelse, unge med psykisk funktionsnedsættelse eller sent-udviklede, personer med generelle udviklingsforstyrrelser (for eksempel Aspergers syndrom), personer, der er i afklarende forløb i forbindelse med tilkendelse af pension og to-sprogede unge med vanskeligheder. Den afsluttende rapport skal ses som et supplement til rehabiliteringsmodellen, hvor der i højere grad er fokus på baggrundsmateriale og en gennemgang og en vurdering af de afprøvede metoder og redskaber. Med denne rapport håber vi, at en lang række personer med funktionsnedsættelse og deres samarbejdspartnere gennem rehabiliteringsprocessen kan blive inspireret til at sikre, at udgangspunktet er der, hvor personen med funktionsnedsættelse befinder sig. Ann-Lisbeth Højberg Leder af projekt ForSpring December 2004 Rapport for projekt ForSpring 3

4 INDHOLD RESUMÉ 9 INDLEDNING DEL OM PROJEKT FORSPRING 14 Baggrund for projektet 14 Formål med projektet 14 Fokusområder 15 Projektets værdigrundlag 15 Projektdeltagelse og rammer 18 Organisering og bemanding 18 Finansiering 19 Konklusioner vedrørende projektdeltagelse og rammer, organisering og bemanding DEL MÅLGRUPPEN 20 Generel beskrivelse af målgruppen 20 Supplerende beskrivelse af den aktuelle projektgruppe 21 Opsøgning af deltagere 21 Baggrundsviden om projektdeltagere 21 Konklusioner vedrørende målgruppen DEL PROJEKTETS METODER OG ERFARINGER HERMED 24 Metodebegrebet og metodeudvikling 24 Metoder til afdækning af funktionsniveau, kompetencer og udviklingsmål 24 Indledende interview 24 COPM-samtale 24 ICF 26 Ressource- og kompetenceafdækning 28 Fremtidsværksted 28 Konklusion vedrørende indledende interviews, COPM, ICF, ressource- og kompetenceafdækning og fremtidsværksted 29 Metoder til fremme af de unges udvikling inden for projektets seks fokusområder 33 Arbejdsmåden i ForSpring 33 Projektets indre struktur 35 Metoder i praksisprojektet 35 Individuelt arbejde 35 Handleplaner 37 Gruppebaseret arbejde 39 Eksterne ophold 39 Ressourcer og Kompetencer 40 Sociale kompetencer 41 4 Rapport for projekt ForSpring

5 Fælles projektopgave/temadage 42 Første fællesopgave: Bolig 42 Anden fællesopgave: Studietur til Litauen 43 Tredie fællesopgave: Deltagerplanlagte temadage 44 Planlægningsmøder 44 Café ForSpring 44 SpringerKomsammen 45 Rollespil 45 Socialt fællesskab 46 Konklusion vedrørende metoder til fremme af de unges udvikling indenfor projektets seks fokusområder 46 Metoder til evalueringer af projektets arbejdsmetoder og resultater 51 Løbende evaluering 51 Afsluttende interviews 52 Slutevaluering 52 Opfølgende interviews 52 Konklusioner vedrørende metoder til evaluering af projektets arbejdsmetoder og resultater 53 Eksempler på emner, der er arbejdet med inden for hvert enkelt fokusområde såvel gruppebaseret som individuelt 54 Konklusioner vedrørende fokusområder DEL PROJEKTDELTAGERNES RESULTATER 58 Resultater vedrørende kognitive og sociale kompetencer generelt 58 Resultater ud fra de enkelte fokusområder 61 Resultater ud fra beskrivelse af målgruppen DEL PROJEKTETS ANBEFALINGER 66 ForSprings rehabiliteringsmodel DEL SAMARBEJDSPARTER OG SAMARBEJDSRELATIONER 68 Forældre 68 Sagsbehandlere 68 Botræningstilbud 68 Handicaporganisationer 68 Øvrige 68 Konklusion vedrørende samarbejdsparter og samarbejdsrelationer DEL ORGANISATORISKE BARRIERER 72 Konklusion vedrørende organisatoriske barrierer DEL FORANKRING 74 Aktuel forankring 74 Forslag til fremtidig forankring 75 Rapport for projekt ForSpring 5

6 9. DEL PERSPEKTIVERING OG AFRUNDING 76 BILAG 1 78 Litteratur 78 Artikler 83 BILAG 2 86 Projektmedarbejdere samt deltagere i faglig styregruppe, referencegruppe og idéudviklingsgruppe 86 BILAG 3 88 Forberedelsesskema til handleplanmøde 88 Handleplan for deltager i projekt ForSpring 90 BILAG 4 92 Oversigt over emner, projektdeltagerne har valgt at arbejde med inden for projektets fokusområder 92 BILAG 5 94 Opgørelse af resultater ud fra COPM 94 BILAG Opgørelse af resultater ud fra ICF 103 BILAG Resultater opgjort ud fra henholdsvis medarbejdervurderinger og interviews med projektdeltagerne og deres netværk vedrørende fokusområder og kompetencer 109 BILAG Barrierer beskrevet ud fra erfaringer fra deltagerne i projekt ForSpring 115 Bilag A»Den lange vej gennem systemet«122 Bilag B»Ib«s sag 123 BILAG Notat vedrørende erfaringer i forhold til 77- hjælpeordningen Rapport for projekt ForSpring

7 Rapport for projekt ForSpring 7

8

9 RESUMÉ I handicaporganisationerne oplevede man op igennem 90 erne at et øget antal yngre personer med betydelig nedsat funktionsniveau enten»blev placeret«på plejehjem eller i alt for mange år blev nødt til at forblive hjemmeboende af den ene eller anden grund. Konsekvensen af denne politik blev, at de levede et liv stærkt afhængige af de nærmeste omgivelser og uden mulighed og forudsætning for op gennem ungdomsårene at udvikle et socialt netværk. De unge blev så at sige frarøvet muligheden for at udvikle sig til at leve en selvstændig voksentilværelse med beskæftigelse, eget hjem, sunde fritidsinteresser og gode venner. En række undersøgelser og konkrete eksempler på ovenstående forhold bevirkede, at MarselisborgCentret i år 2000 søgte og fik bevilget midler fra Socialministeriets satspuljemidler til udvikling af en rehabiliteringsmodel. Modellen skal give konkrete anvisninger til, hvordan de unge, der har et behov for og ønske om at leve en mere selvstændig voksentilværelse, sammen med pårørende og fagpersoner kan bringe sig i den situation, at de opnår den mest optimale grad af selvstændighed i voksenlivet. Rehabiliteringsmodellen er blevet udviklet på baggrund af mange års erfaringer fra bl.a. Muskelsvindfonden og andre handicaporganisationer, oplysninger fra og studiebesøg hos en lang række boog aktivitetstilbud i amter og kommuner landet over, tidligere udviklingsprojekter, samt gennemførelsen af et konkret rehabiliteringsforløb over en toårig periode med otte unge med omfattende fysisk funktionsnedsættelse. Inden igangsættelse af projekt ForSpring blev der gennemført en række studiebesøg og temadage med deltagere fra en lang række aktører blandt andet i form af repræsentanter fra handicaporganisationer, pårørende samt amtslige og kommunale fagpersoner. Seks fokusområder blev beskrevet som centrale i forhold til at kunne tilegne sig kompetencer til at kunne leve et selvstændigt liv. De seks områder var: erkendelse af vigtigheden af at kunne være initiativtager i et fællesskab erfaring omkring bomuligheder og viden om, hvad det betyder at flytte hjemmefra og få en dagligdag til at fungere viden om beskæftigelsesmuligheder viden om muligheder for praktisk hjælp, erkendelse af behov for praktisk hjælp og erfaring i varetagelse af en hjælpeordning viden om forsørgelsesmuligheder og erfaring i styring af egen økonomi aktivt deltagende i eksisterende sociale og kulturelle tilbud De seks fokusområder, hvor de unge skulle udvikle sig inden for, blev ligeledes udgangspunktet for en vurdering af, hvor der skabes barrierer og begrænsninger for de unges muligheder for at udvikle sig til aktivt deltagende medborgere i det samfund, de er en del af. I forbindelse med udvælgelsen af deltagere til projektet blev der udarbejdet en lang række inklusions- og eksklusionskriterier. Kriterierne skulle primært sikre, at alle, der ønskede at ansøge om at indgå i projektet, kunne vide, hvilke kriterier der blev lagt vægt på og vurderet ud fra. Det gav ligeledes potentielt interesserede mulighed for at afklare, hvorvidt de ønskede at ansøge om optagelse i projektet. En afdækning af den enkelte deltagers opfyldelse af kriterierne gav ligeledes medarbejdere en baggrund for at vurdere, hvorvidt gruppen af deltagere var homogen eller meget sammensat. Der var som udgangspunkt en forventning og forhåbning om at sammensætte en homogen gruppe, men virkeligheden har vist, at selv om gruppen umiddelbart syntes værende homogen, var det alligevel nødvendigt, at der blev arbejdet med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. De valgte inklusionskriterier beskrev følgende forhold omkring den forventede kursist eller deltager: Ung Rapport for projekt ForSpring 9

10 mand eller kvinde i alderen år med et betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau. Deltagerne skal være karakteriseret ved at leve et liv, hvor de er socialt dårligt fungerende med manglende initiativ og uselvstændighed. De unge kan ikke forventes at besidde alderssvarende kommunikative færdigheder i deres kontakt med fremmede og offentlige myndigheder. De unge skal kunne give udtryk for et ønske om og vilje til at yde en indsats for at skabe forandring af deres nuværende livssituation. Der skal hos de unge være et behov for støtte til at arbejde hen mod de mål, der drejer sig om at blive rustet til at leve en selvstændig voksentilværelse. Endelig skal de unge selv eller mindst én af de pårørende eller fagpersoner vurdere, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at kunne leve en mere selvstændig voksentilværelse. Afsluttende blev der i kraft af projektets udformning lagt vægt på, at de unge har tilstrækkelig praktisk hjælp til rådighed i et omfang, der gør det realistisk at kunne deltage i et projektforløb, som det skitserede. Da projekt ForSpring er gennemført som et metodeudviklingsprojekt, har det fra begyndelsen været en del af målsætningen med projektets gennemførelse at afprøve en række forskellige redskaber og metoder i rehabiliteringsarbejdet med de unge deltagere. Metoderne er blevet udvalgt med udgangspunkt i det værdigrundlag og menneskesyn, der er formuleret for projektet. Projektet bygger på WHO s beskrivelse af, at funktionsevne og funktionsnedsættelse skal opfattes som et dynamisk samspil mellem helbredstilstanden inden for tre dimensioner, nemlig kroppens funktion/anatomi, aktivitet og deltagelse. Med udgangspunkt i den gensidighed, der er mellem de tre dimensioner vil disse blive sat i sammenhæng med personlige og omgivelsesmæssige faktorer, hvorefter en vurdering af funktionsniveauet vil fremstå mere realistisk. Projektet er ligeledes gennemført med udgangspunkt i det rehabiliteringsbegreb, der fremgår af Hvidbogen om rehabilitering. Disse rammer samt empowermentbegrebet har været styrende for de redskaber og metoder, der i praksisprojektet har været bragt i anvendelse sammen med otte projektdeltagere. Den udviklingsproces, der er sat i gang i projektet, har bygget på den opfattelse, at handling og refleksion kan føre til en udvikling fra viden over erfaring til erkendelse. Formålet er, at hver enkelt deltager skal udvikle sig til at blive initiativtager i forhold til egen udvikling og i de sociale relationer, den enkelte indgår i. De valgte metoder og redskaber i projektet har medvirket til en afdækning af de unges funktionsniveau, kompetencer og udviklingsmål, så de unges udvikling inden for fokusområderne har kunnet fremmes og befordres mest optimalt. Alle metoder og redskaber har i forbindelse med implementeringen været genstand for vurdering og evaluering. I rapporten og dens bilag findes dybdegående og omfattende vurderinger og konklusioner i forhold til de enkelte metoder og anvendte redskaber. I begyndelsen af projektperioden blev der lavet en statusrapport, der dels skulle give et billede af den enkelte deltagers udgangspunkt, dels vise hvor gruppen som helhed havde sit udgangspunkt. Denne status er i projektperioden fulgt op af anvendelse af en række redskaber og metoder. Især metoden COPM (Canadian Occupational Performance Measure) har været anvendt og vist sige særdeles anvendelig i forhold til, at hver enkelt deltager har kunnet opstille sin egen vurdering af funktionsniveau og udtrykke egne ønsker om udvikling inden for konkrete områder. Projektmedarbejdere og deltagere har i fællesskab forsøgt at anvende ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) til en afdækning af projektdeltagernes funktionsniveau og udvikling over tid. Desuden har fremtidsværkstedsmetoden været anvendt som et velegnet redskab til at skabe en fælles forståelse omkring udviklings- og aktivitetsønsker hos projektdeltagerne som helhed. I hele projektforløbet har der været arbejdet ud fra to perspektiver, dels ud fra hver enkelt deltagers eget udgangspunkt (det individuelle arbejde), dels ud fra 10 Rapport for projekt ForSpring

11 et ønske om at skabe et forpligtende samarbejdende fællesskab (det gruppebaserede arbejde). I alle arbejdsprocesser har der været fokus på projektarbejdsformen, hvor en opgave eller et problem afdækkes, hvorefter man individuelt eller i fællesskab planlægger og forbereder gennemførelsen. Herefter igangsættes og gennemføres aktiviteten for endeligt at afsluttes med en evaluering af opgaveløsningen eller aktiviteten. Det har vist sig vanskeligt, men særdeles udbytterigt, at fastholde alle faser i denne proces uanset om den strækker sig over 2 timer eller flere måneder. Deltagerne fastholdes og fastholder sig selv i en ansvarlighed for hele opgaveløsningen. I et ønske om at tydeliggøre udviklingsprocessen for den enkelte har hver deltager lavet handleplaner for egen udvikling, ligesom COPM-samtaler har været gennemført med jævne mellemrum. For at kunne sikre en gruppedynamisk udvikling med udbytte for den enkelte og gruppen som helhed, har det gruppebaserede arbejde indeholdt planlægning og gennemførelse af internater over flere dage i andre omgivelser end de kendte. Især kan nævnes et fantastisk udbytte i forbindelse med planlægning og gennemførelse af en studietur til Litauen. Det har ligeledes været givtigt for den enkelte deltager og gruppen som helhed, at der er arbejdet med personlige ressourcer, der primært har afdækket hver deltagers positive ressourcer. Men ressourcearbejdet skabte også bevidsthed om begrænsninger i forhold til forskellige aktiviteter og kompetenceområder. Deltagernes sociale kompetencer har været særdeles fremtrædende og centralt at fokusere på. Et udgangspunkt for projektet var jo netop, at manglende sociale kompetencer var baggrunden for den manglende selvstændighed, der karakteriserede deltagernes livssituation. Et resultat af projektet er den dynamiske rehabiliteringsmodel, der vil kunne finde anvendelse i sin helhed eller blot som inspiration for en lang række fagpersoner inden for handicapområdet, såvel socialsektoren som sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Såfremt værdigrundlaget bag modellen og modellens dynamik tages alvorligt, vil de fagpersoner, der arbejder inden for området kunne sætte praksis bag den ideologi der sikrer, at brugeren og brugerens behov og ønsker sættes i centrum. Det centrale er, at modellen tager udgangspunkt i, at man udover i teorien også i praksis skal fokusere på og tage afsæt i deltagernes egne beskrivelser af behov for og ønsker til udvikling. Modellen er udviklet som tre proceshjul eller cirkler, der skal fastholde og sikre empowermentprocessen i udviklingsforløbet hen mod øget selvstændighed. I centrum for de tre proceshjul ses brugeren eller kursisten som hjulets narv. Uden omkring personen findes første proceshjul, hvor indholdet består af værdigrundlaget og menneskesynet. Her omkring er proceshjul to, hvori metode og faglighed er beskrevet. Det yderste proceshjul er de aktiviteter, som igangsættes. Proceshjulene kan bevæge sig omkring personen, og begreberne kan derfor sammensættes efter behov. Det er ikke en lineær model, som kun har én rigtig vej, som alle skal følge. Den rigtige vej er den vej, den enkelte person på et givet tidspunkt vælger. Modellen er anvendelig i forbindelse med etablering og drift af udviklings-, aktivitets- og døgntilbud rettet mod personer med funktionsnedsættelse. Ideologien om at tage udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation og sammen med borgeren skabe mulighed for udvikling frem mod større selvstændighed, gør i høj grad modellen generalisérbar. Den vil i sin helhed eller i dele kunne anvendes i sammenhæng med en lang række målgrupper af såvel homogen som mere heterogen sammensætning. I forhold til konkrete resultater for projektets deltagere kan det blot konstateres, at deltagerne, de pårørende, fagpersonerne samt medarbejderne i projektet har noteret endog markante fremskridt for hver enkelt deltager inden for få eller mange af de prioriterede Rapport for projekt ForSpring 11

12 fokusområder. Specielt bemærkes det, at alle deltagere giver udtryk for gennem projektet at have udviklet venskaber, der rækker udover projekttiden. Flere af deltagerne giver udtryk for at have forbedret deres selvstændighed og selvværdsfølelse i en grad, der kan mærkes i forhold til deres nuværende livsvilkår. Flere af deltagerne har, formentligt inspireret gennem projektet, i projektperioden ændret deres boligsituation. Ingen af projektdeltagerne bor således i forældrehjemmet længere, selv om dette ikke i sig selv var et mål i projektet. I konkrete daglige gøremål har projektet ligeledes haft betydelig indflydelse på flere af deltagerne. Specielt fremhæver flere, at de nu i højere grad varetager kontakten til sagsbehandler og offentlige myndigheder, hvor det tidligere primært var moderen, der varetog denne opgave. Projektdeltagelsen har ligeledes hjulpet flere af deltagerne til en afklaring af deres ønske om fremtidigt forsørgelsesgrundlag, jobmuligheder samt fritidsinteresser. Samtlige af deltagerne har ligeledes opnået en større erkendelse af, hvilke hjælpe- og støttebehov de har. De deltagere, der har egen hjælpeordning, giver samstemmende med forældrenes vurdering udtryk for, at de i forlængelse af projektet er i stand til bedre at varetage styringen af hjælperordningen. Også kompetencen til at tage beslutninger og initiativ er blevet styrket. Projektet har netop vist, at et af de områder, der ikke var prioriteret fra begyndelsen blev særdeles centralt i forhold til den enkeltes selvforståelse, nemlig deltagernes kognitive kompetencer. I forbindelse med gennemførelsen af projektet blev der udarbejdet et notat omkring hjælpeordninger og den lovgivning, der er gældende. Notatet blev anvendt i forbindelse med Socialministeriets lovrevideringsarbejde. I denne sammenhæng blev der udarbejdet en beskrivelse af de lovgivningsmæssige barrierer, som de unge, deres forældre og sagsbehandlere støder på i forbindelse med ønsket om at indgå i en rehabiliterings- eller udviklingsproces. I modsætning til udvikling inden for snævert uddannelsesmæssige eller beskæftigelsesmæssige kompetencer, sigtes der her mod en udvikling frem mod kompetenceudvikling inden for en række tværgående kompetencefelter for derved at kunne få en mere selvstændig voksentilværelse. Der er udarbejdet et omfattende materiale, ligesom vi har et ønske om at kunne informere omkring de erfaringer, der er gjort i projektet gennem dokumentationsmateriale i forbindelse med projektgennemførelsen og afslutningen. Det er således muligt at finde informationer i: den afsluttende rapport håndbogen omkring rehabiliteringsmodellen en videofilm en metoderapport et notat, der beskriver lovgivningsmæssige barrierer et notat, der beskriver hjælpeordningernes muligheder og begrænsninger en række artikler om projektets metoder og arbejdsformer samt interviews med projektdeltagerne I det udarbejdede materiale vil mere dybdegående beskrivelser og argumenterede analyser af metoder og projektet som helhed kunne findes. En stor del af materialet vil være tilgængeligt såvel i bog/hæfteform som netbasseret via MarselisborgCentrets hjemmeside på 12 Rapport for projekt ForSpring

13 INDLEDNING Den afsluttende rapport for projekt ForSpring er inddelt i ni dele. Første del omhandler baggrunden for projektet. Her er en beskrivelse af formål, fokusområder og organisatoriske forhold. Projektet har udarbejdet et værdigrundlag, som anses for et meget vigtigt udgangspunkt i udviklingsarbejdet. I anden del er målgruppen beskrevet dels i form af den definerede målgruppe, dels den gruppe, som blev den faktiske projektgruppe. Tredje del gennemgår de afprøvede metoder og redskaber i forhold til afdækning af ønsker og behov, i forhold til aktiviteter samt i forhold til evaluering. Fjerde del gennemgår de resultater, deltagerne i projektet har opnået. I femte del præsenteres ForSprings rehabiliteringsmodel og i sjette del er der en gennemgang af samarbejdsparter og samarbejdsrelationer. Syvende del er en beskrivelse af ForSprings arbejde med afdækning af barrierer, som deltagerne er stødt på. I ottende del beskrives forankring dels i forhold til, hvad projektet allerede har fået implementeret, dels de overvejelser, der er til videre forankring. I niende og sidste del er udarbejdet en perspektivering på projektets metoder og resultater. Bilag fire indeholder en liste over emner, deltagerne i projekt ForSpring har valgt at arbejde med. Denne liste er udarbejdet for at vise, hvad det er for områder, der har haft væsentlig betydning for gruppen. I bilag fem er der som dokumentation for opnåede resultater for projektdeltagerne eksempler på, hvordan tre af projektdeltagerne har vurderet deres egen udvikling ud fra COPM. I bilag seks fremstilles dokumentation af resultater kodet ud fra ICF. Her er de samme tre personer valgt som eksempler. Bilag syv er endnu en dokumentation af resultater for projektdeltagerne. Det drejer sig om en fremstilling af resultater opgjort ud fra henholdsvis medarbejdervurderinger og interviews med projektdeltagerne og deres netværk vedrørende fokusområder og kompetencer. Bilag otte er en gennemgang af barrierer af primært lovgivningsmæssig karakter, som deltagerne i projektet er stødt på. Her er fokus på blandt andet problematikker vedrørende hjælpeordningen, som kan bevilges efter servicelovens 77. Dette arbejde har ført til udarbejdelse af et notat vedrørende hjælpeordningen, som er vedlagt som bilag 9. I det første bilag findes en omfattende liste over litteratur, som kan være relevant i arbejde med dette område. Bilag to er en liste over medarbejdere i projekt ForSpring samt deltagere i projektets faglige styregruppe, referencegruppe samt en idéudviklingsgruppe. I bilag tre findes en skabelon for planlægning af et handleplanmøde, som også kan være brugbar i planlægning af andre møder samt en skabelon til udarbejdelse af selve handleplanen. I rapporten er dels en beskrivelse af væsentlige forhold i projektet, dels konkluderende kommentarer til beskrivelserne. Konklusionerne er placeret umiddelbart efter det eller de afsnit, de konkluderer på. Konklusionerne stammer dels fra medarbejderevalueringer og erfaringer, dels fra afsluttende interviews med projektdeltagerne, deres forældre, sagsbehandlere og støttepersoner. Desuden fra løbende evalueringer med deltagerne. Rapport for projekt ForSpring 13

14 1. DEL OM PROJEKT FORSPRING Baggrund for projektet Projekt ForSpring er et udviklingsprojekt, der er iværksat for at udarbejde en rehabiliteringsmodel. Modellen skal beskrives metoder, der kan hjælpe unge med nedsat fysisk funktionsniveau til at leve et mere selvstændigt liv. Mange unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse har ligesom andre haft en opvækst med skolegang, familieliv, fritidsinteresser og kammerater. På trods af det er der mange, som ikke får etableret sociale kontakter, ikke flytter hjemmefra, ikke kommer i gang med fritidsinteresser eller uddannelse. Deres sociale netværk kommer primært til at bestå af forældre og hjælpere, mens beskæftigelsen i høj grad består af computerspil, video og tv. Hertil kommer, at der kan være begrænsninger i den unges omgivelser og i støttesystemet, som kan være hæmmende for udvikling af en selvstændig tilværelse. Indsatsen overfor unge med funktionsnedsættelse foregår i forskellige sektorer og udføres af en række forskellige faggrupper, ofte uden sammenhæng og samtidighed. På baggrund af den viden blev der søgt og bevilget midler fra Socialministeriet til et fireårigt udviklingsprojekt i perioden via Satsreguleringspuljen. Projektet begyndte i januar 2001, hvor der gennem litteraturgennemgang, studiebesøg og idéudvikling blev udarbejdet en nærmere præcisering af fokusområder og indhold. I begyndelsen af 2002 begyndte de første projektdeltagere og i august 2002 var den samlede gruppe af projektdeltagere etableret. Frem til maj 2004 forløb projektudviklingen i samarbejde med gruppen af deltagere. I den resterende del af projektperioden er rehabiliteringsmodellen udarbejdet, der er foretaget afsluttende evaluering, og der er arbejdet med forankring af projektets metoder og resultater. Formål med projektet Formålet med projekt ForSpring fremstår i projektbeskrivelsen således:» at udvikle en rehabiliteringsmodel for socialt svage unge med nedsat fysisk funktionsevne for at støtte dem i at opnå en selvstændig voksentilværelse på egne præmisser«. 14 Rapport for projekt ForSpring

15 »Modellen skal blandt andet fokusere på at udvikle deltagerne til at: afklare bomuligheder afklare muligheder og ønsker til beskæftigelse skabe sociale kontakter afdække muligheder for forsørgelsesgrundlag undersøge muligheder for praktisk hjælp træne færdigheder med henblik på at styre en hjælpeordning benytte eksisterende tilbud til unge Der vil desuden blive lagt fokus på at beskrive de barrierer, de unge støder mod på vej mod deres selvstændige voksentilværelse, og mulige løsningsmuligheder vil blive angivet«. Intentionen med modellen er at anvise en»god praksis«til gavn for kommuner, amtskommuner/regioner og private organisationer, der arbejder inden for dette felt. Desuden at give inspiration til personer med funktionsnedsættelse og deres netværk. Projekt ForSpring har bestået af to integrerede og gensidigt afhængige dele en metodeudviklingsdel og en praksisdel. Rehabiliteringsmodellen er udarbejdet ved at udvikle egnede arbejdsmetoder og evalueringsredskaber til projektet at afprøve disse gennem praksisprojektet med deltagelse af unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse løbende at dokumentere og evaluere metoder og resultater i praksisprojektet efterfølgende at justere og videreudvikle arbejdsmetoder og evalueringsredskaber lave en samlet fremstilling af arbejdsmetoder og redskaber, der kan anbefales i rehabiliteringsarbejde med den pågældende målgruppe Rehabiliteringsmodellen bygger på viden inden for en række felter: Viden om målgruppens funktionsnedsættelser og konsekvenserne heraf for de unge i relation til selvstændighed (eller mangel på samme) Viden om metoder til at udvikle de unges kompetencer på en række specifikke områder. Projektet forudsætter, at der tages udgangspunkt i de unges ønsker og behov. Der anvendes derfor også viden om, hvordan man afdækker og arbejder med disse områder Viden om boligmæssige, uddannelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale områder Fokusområder De delmål, som var beskrevet i projektbeskrivelsen er siden bearbejdet og er blevet til fokusområder for praksisprojektet: Erkendelse af vigtigheden af at kunne være initiativtager i et fællesskab Erfaring omkring bomuligheder og viden om, hvad det indebærer at flytte hjemmefra og få en dagligdag til at fungere Viden om beskæftigelsesmuligheder Viden om muligheder for praktisk hjælp, erkendelse af behovet for praktisk hjælp og erfaring i varetagelse af hjælpeordning Viden om forsørgelsesmuligheder og erfaring i styring af egen økonomi Aktivt deltagende i eksisterende sociale og kulturelle tilbud Projektets værdigrundlag Overordnet er der i praksisprojektet arbejdet ud fra nogle grundlæggende principper. Der er udarbejdet værdigrundlag for projektet, der blandt andet påpeger, at medarbejdernes bærende værdier i arbejdet er at se den unge som en myndig medborger med ansvar for Rapport for projekt ForSpring 15

16 Projekt ForSpring bygger på WHO s beskrivelse af ICF (Schiøler, 2003), hvori det fremgår at funktionsevne og funktionsnedsættelse skal opfattes som et dynamisk samspil mellem helbredstilstanden inden for tre dimensioner. De tre dimensioner består af kroppens funktion og anatomi, aktivitet og deltagelse. Dimensionerne påvirker gensidigt hinanden og skal samtidig ses i sammenhæng med personlige og omgivelsesmæssige faktorer, der også har indflydelse på funktionsniveauet. egne handlinger. Den fysiske funktionsnedsættelse betyder»blot«, at der er nogle menneskelige funktioner, som den unge ikke mestrer. Vi er medarbejdere - Altså vi arbejder med dem. - For mig, for os er det en enormt vigtig del, at vi samarbejder med, og vi ikke arbejder for. 1) ForSpring tager desuden udgangspunkt i rehabilitering, som det er beskrevet i Rehabiliteringsbegrebet i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (Syddansk Universitet, 2004). Heri er rehabilitering defineret som:»..en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats«. Værdigrundlaget er baseret på begrebet empowerment, hvilket i denne sammenhæng betyder at få styrke til at håndtere sit eget liv og få styrke til at søge indflydelse. Der er en forventning om samarbejde med gensidig respekt og accept af forskellighed, og der arbejdes med udgangspunkt i ressourcer. Deltagerne skal opleve at blive set og hørt, og deltagernes egne oplevelser af deres situation er i fokus. Deltagerne har ret til at bestemme om et problem eksisterer, og om der skal gøres noget ved det. Ifølge Jytte Faureholm (1996) kan empowerment beskrives som en aktiv proces, der foregår både mellem deltagerne og inde i hver enkelt deltager. Processen involverer fælles respekt og kritisk refleksion, hvorved mennesker og kontrollerende systemer forandres på måder, der tilgodeser indflydelse og påvirkningsmuligheder i retning af at opnå et bedre liv og en mere ligeværdig status i samfundet. Projekt ForSpring har arbejdet udviklingsorienteret ud fra opfattelsen af at: Handling + refleksion kan give 1) viden 2) erfaring 3) erkendelse En person, der udfører en handling og reflekterer over denne, har mulighed for at tilegne sig viden, erfaring og erkendelse. På baggrund af dette er følgende udviklingsproces sat i fokus: Passiv deltager aktiv deltager initiativtager Som passiv deltager er man fysisk til stede, men er ikke ydende. Som aktiv deltager er man lyttende, man samarbejder og agerer. Det højest opnåelige er at være initiativtager, hvor man ikke er afventende, men hvor man selv indleder, udtænker og udfører nye ideer. 1) Stammer fra et interview med projektleder og projektmedarbejder foretaget af Udviklingsforum juli Rapport for projekt ForSpring

17 I ForSpring har følgende nøglebegreber stor betydning og er her forstået på følgende måde: Brugerindflydelse - eller deltagerindflydelse er fundamentalt i såvel teori som praksis. En forudsætning for at opnå positive resultater er at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og sikre, at personens egne ønsker og mål hele tiden er i centrum. Deltagerne har derfor i væsentlig grad medindflydelse på beslutninger omkring den indsats, der sættes i værk for den enkelte. Brugerindflydelse ses som et mere snævert begreb end brugerinddragelse (Bengtsson, 2003). Ressourcer er alle mennesker i besiddelse af. Hver enkelt person skal blive mere bevidst om sine ressourcer, og disse skal styrkes. På den måde kan personens motivation øges, hvilket er en forudsætning for, at personen selv kan yde den nødvendige indsats for at skabe forandring. er for eksempel ikke tilstrækkeligt at se på bomuligheder, hvis man ikke samtidig ser på behov for praktisk hjælp. Det er ikke tilstrækkeligt at se på deltagelse i socialt fællesskab uden samtidig at se på personlige kompetencer. Samarbejde på tværs er vigtigt, når mange personer er involveret i den enkelte persons liv. Deltagerne støttes i at skabe overblik over, hvilke personer der er vigtige at inddrage, når beslutninger skal tages. Koordinering af diverse tiltag er vigtigt for at sikre sammenhæng i indsatsen. Langvarig indsats er en forudsætning for at give deltagerne mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige, for at de kan leve det liv, de selv ønsker. Selvstændighed og selvstændig adfærd vil altid kunne udvikles, når man bliver mødt med omgivelsernes forventninger og tillid til, at man kan noget. Der arbejdes bevidst på at stille realistiske udfordringer, der kan styrke personens værdighed og opfattelsen af at være et selvstændigt individ med plads til den forskellighed, som hver enkelt person har. Desuden er medarbejderne bevidste om at undgå ukritisk omsorg. Medarbejderne støtter deltagerne i deres eventuelle ønske om frigørelse fra forældrene og øvrige støttepersoner. Med selvstændigt liv menes, at man selv har større indflydelse på, hvordan man ønsker at leve sit liv man har større medbestemmelse og flere muligheder for at føre sine ønsker ud i livet. Det handler ikke om, at man nødvendigvis skal bo alene. Det handler om egen indflydelse. Helhedsorienteret indsats er ligeledes en forudsætning for en effektfuld rehabiliteringsindsats. Det er nødvendigt at omgivelserne ser på det hele menneske og ikke nøjes med at fokusere på isolerede områder. Det Rapport for projekt ForSpring 17

18 Vigtige forudsætninger i praksisprojektet for at kunne opfylde værdigrundlaget er: På det individuelle plan at der sikres en individuelt tilpasset indsats at deltageren får mulighed for at tilegne sig kundskaber samt viden om, hvordan han kan søge informationer at deltageren kan få støtte til at skabe overblik over alle de opgaver, han skal varetage at deltageren støttes i at tage ansvar for sig selv og ansvar overfor andre at deltageren har høj grad af selvbestemmelse På det gruppebaserede plan at arbejde med gruppen som vigtigt arbejdsinstrument at deltagerne får mulighed for at skabe personlige relationer til de øvrige deltagere og faglige relationer til medarbejderne at der er udpræget grad af rummelighed overfor de enkelte deltageres forskelligheder På det organisatoriske plan at have tilstrækkelig med tid - hele og halve dage og flere døgn i træk at der sikres gentagne evalueringer, som medfører løbende tilpasning af indsatsen i takt med nye udviklingsønsker og -behov at medarbejderne udviser stor fleksibilitet i forhold til at arbejde ud fra deltagernes behov Projektdeltagelse og rammer I praksisprojektet, som har forløbet i perioden , har deltaget otte unge mænd med funktionsnedsættelse i alderen år. Deltagerne har været i projektet gennemsnitlig 20 timer om ugen fordelt på fire dage. Cirka hver sjette uge har der været afholdt et eksternt ophold af et til tre døgns varighed oftest på et ferie/kursuscenter. Desuden har der været afholdt en studietur af ti dages varighed. Praksisprojektet har haft et stort projektlokale i rehabiliteringsparken MarselisborgCentret i Århus. Desuden har der kunnet gøres brug af et ekstra lokale, hvor hjælperne til de personer, der havde hjælpeordning efter servicelovens 77 kunne opholde sig, når der ikke var behov for deres assistance. Organisering og bemanding Projektet har været organiseret med Faglig styregruppe: Styregruppen sikrer, at det faglige indhold lever op til projektbeskrivelse og bevillingsgrundlag. Den faglige styregruppe skal blandt andet godkende centrale faglige elementer og metoder i projektet og tilse at projektets forskellige dele og faser afvikles inden for de planlagte økonomiske og tidsmæssige rammer. I den faglige styregruppe har siddet repræsentanter fra Institut for Muskelsvind, JobCenter Århus Nord, Amternes Specialkonsulentordning for bevægelseshandicap samt en psykolog med ekspertise på området (Se bilag 2). Den faglige styregruppe mødes som udgangspunkt fem gange om året samt efter behov. Referencegruppe: Der er desuden nedsat en referencegruppe, hvis primære funktion er at være rådgivende og orienterende overfor projektet. I referencegruppen har siddet repræsentanter fra Socialministeriet, Økonomiog Erhvervsministeriet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Solbakken (et botilbud for personer med fysisk funktionsnedsættelse), Egmont Højskolen, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Videnscenter 18 Rapport for projekt ForSpring

19 for Bevægelseshandicap og Peter Sabroe Seminariet (Se bilag 2). Referencegruppen mødes som udgangspunkt to gange om året. Projektgruppe: Der er ansat en projektleder, som er uddannet ergoterapeut og en projektmedarbejder, som er uddannet socialpædagog. Desuden har flere af MarselisborgCentrets medarbejdere bidraget med idé- og metodeudvikling, dokumentation, evaluering samt faglig sparring (Se bilag 2). Der har desuden været tilknyttet eksterne medarbejdere til projektet i kortere eller længere forløb. Endelig er der gjort brug af brugerrepræsentanter fra flere handicaporganisationer. Finansiering Projektet er finansieret af Socialministeriet via Satsreguleringspuljen med en bevilling på i alt 6,1 mio kr. fordelt over perioden deltagerne havde mindre end halv times transporttid i bil/på Mini Crosser, og den sidste deltager havde en times kørsel. For deltagerne har det været vigtigt at have et fast projektlokale på et»uvildigt sted«, som ikke var en skole eller et rådhus/socialcenter. Den faglige styregruppe og referencegruppen har fungeret til projektets tilfredshed. Det ville have været hensigtsmæssigt med tilknytning af en faglig vejleder gennem hele projektforløbet. Dette ville have givet mulighed for at få mere dybdegående og fagligt relevant sparring og kritik. Der har været behov for større bemanding i praksisprojektet end forventet. Den megen brug af individuelt arbejde og arbejde i mindre grupper har fordret, at der har været behov for mere end én medarbejder hele tiden. En mindre projektgruppe ændrer ikke på dette, da der i en gruppe på otte altid vil være nogle personer, der kan støtte andre i en proces og derved reducere behovet for medarbejderstøtte. Konklusioner vedrørende projektdeltagelse og rammer, organisering og bemanding En gruppe på otte deltagere har været passende. Det hensigtsmæssige vil være mellem seks og ti personer. Hvis der havde været flere deltagere, ville det have været svært for deltagerne at overskue gruppen og et mindre antal havde været sårbart f.eks. i forbindelse med sygdom. I den sidste del af praksisprojektet var der færre deltagere, hvilket gav en mindre dynamisk gruppestruktur. Timetallet på 20 timer om ugen og antallet af eksterne ophold har været passende, dog har enkelte deltagere af hensyn til deres fysik i perioder haft behov for færre timer. Studieturen har været af meget stor betydning (Se desuden konklusioner vedrørende Individuelt arbejde s. 35 og Gruppebaseret arbejde s. 39). Den fysiske placering af praksisprojektet på MarselisborgCentret har været hensigtsmæssig. Syv af Kombinationen af medarbejdere med forskelligartet baggrund (for eksempel ergoterapi, socialrådgivning og socialpædagogik) har sikret en bred faglig tilgang og kan anbefales. Muligheden for at trække på personer med supplerende faglige kompetencer har været værdifuld. Såvel medarbejdere som de fleste deltagere mener, det har været værdifuldt at gøre brug af en rollemodel. Det er væsentligt for unge med funktionsnedsættelse at spejle sig i andre personer med funktionsnedsættelse for her igennem at opnå en højere grad af selvforståelse. Deltagerne nævner bl.a. at det har været godt, at rollemodellen har kunnet sætte sig ind i deltagernes situation og at han har inspireret dem til at gøre ting, de før ikke ville have kastet sig ud i. Rapport for projekt ForSpring 19

20 2. DEL MÅLGRUPPEN Generel beskrivelse af målgruppen Målgruppe (inklusionskriterier) De aktuelle projektdeltagere ved projektstart vurderet af projektmedarbejderne på baggrund af indledende interviews samt ved den indledende periode i praksisprojektet Alder mellem 18 og 25 år Alle er mænd mellem 18 og 21 år Betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsniveau Alle har varigt nedsat fysisk funktionsniveau i forskellige sværhedsgrader Følgende diagnoser er repræsenteret: Spastisk lammelse, rygmarvsbrok, muskelsvind Socialt dårligt fungerende (manglende initiativ, stille, tilbageholdende, uselvstændig) Deltagerne har i større eller mindre grad nedsat socialt funktionsniveau karakteriseret ved tilbageholdenhed, afventende adfærd, generthed eller mindre modenhed end jævnaldrende Opfylder ikke alderssvarende kommunikative forventninger (kommunikere med fremmede, kontakt til offentlige myndigheder) Deltagerne har generelt vanskeligt ved at kommunikere med fremmede, at have/tage kontakt til offentlige myndigheder m.v. Deltagerne er gode til at kommunikere med hinanden, projektmedarbejderne, familie, socialt netværk m.v. Et udtrykt ønske om at yde en indsats og vilje til at skabe en ændring Alle deltagere giver udtryk for ønske om at deltage i projektet Behov for støtte til at arbejde hen mod de mål, der overordnet drejer sig om at blive rustet til at leve en selvstændig voksentilværelse Alle har i større eller mindre grad behov for denne støtte Har et udviklingspotentiale i forhold til at kunne leve en selvstændig voksentilværelse Er yderst vanskeligt for projektmedarbejderne at vurdere ved projektstart Har praktisk hjælp til rådighed i et sådant omfang, at det giver mulighed for deltagelse i det skitserede projektforløb De otte deltagere har mulighed for at få den nødvendige praktiske hjælp. To potentielle deltagere kunne ikke medvirke i projektet, da de ikke var bevilget hjælpeordning og ikke kunne få bevilget anden form for praktisk hjælp, der var tilstrækkeligt til at kunne deltage i projektaktiviteterne Der er desuden udarbejdet kriterier for, om en ung falder udenfor projektets kriterier for deltagelse. Her er følgende eksklusionskriterier benævnt: Senhjerneskadet Psykisk udviklingshæmmet Alvorlig psykisk sygdom 20 Rapport for projekt ForSpring

ForSprings rehabiliteringsmodel. - for unge med nedsat funktionsniveau

ForSprings rehabiliteringsmodel. - for unge med nedsat funktionsniveau ForSprings rehabiliteringsmodel - for unge med nedsat funktionsniveau Overordnet plan for udviklingsforløbet I det indledende arbejde inden kursisterne begynder, foretages nødvendig afklaring af rammer,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade Nye indsatser ny viden Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade 2 Indholdsfortegnelse Forord..............................................................................

Læs mere

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget

Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Udskrivningsstatus fra Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget Navn: Cpr.: Dato: (Hvornår den er skrevet) Bidragsydere: Forord: Status er opbygget ud fra referencerammen om ICF: International klassifikation

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m. Støttecentret Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.m Indhold Støttecentret specialvejledere i 85...5 Værdigrundlag...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2 Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje 2 Et rehabiliterings forløb (Borg) 3 Er det rådhuset? Den silo-opdelte kommune Samarbejde Muskelsvind griber ind i så mange sider af brugerens tilværelse,

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere