Afsluttende rapport for projekt ForSpring. et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende rapport for projekt ForSpring. et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse"

Transkript

1 Afsluttende rapport for projekt ForSpring et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse

2 2 Rapport for projekt ForSpring

3 FORORD Gennem de sidste mange år er personer med funktionsnedsættelse i stigende grad inkluderet i det almindelig daglige liv i Danmark. Det er for rigtigt mange personer det eneste rigtige og en helt naturlig vej, udviklingen går. Nogle personer får imidlertid ikke de muligheder, de selv og deres omgivelser havde forventet. Nogle unge med funktionsnedsættelse, der har gået i almindelig folkeskole, haft kammerater og fritidsinteresser kommer alligevel ikke i gang med uddannelse eller arbejde, når de er færdige med folkeskolen. De tidligere klassekammerater og venner spredes i alle retninger, og omgangskredsen minimeres. Det offentlige system er ikke særligt opmærksom på denne gruppe, da systemet har en forventning om, at de unge følger det ungdoms- og uddannelsesliv, som deres tidligere klassekammerater har. I Institut for Muskelsvind og i andre handicaporganisationer har der gennem en årrække været et ønske om at styrke denne gruppes muligheder for at få et selvstændigt voksenliv. Også ved andre former for funktionsnedsættelse end muskelsvind tegner der sig et billede af unge, der lever et lidt tilbagetrukket liv. Dette blev klart efter et orienteringsmøde holdt på MarselisborgCentret i Århus i efteråret 1999 for personer med kendskab til området. Det var derfor oplagt at søge støtte til et udviklingsprojekt, der tilgodeså en bredere gruppe af unge med funktionsnedsættelse. Sammen med flere parter fra MarselisborgCentret blev der udarbejdet en projektbeskrivelse for projekt ForSpring. Formålet var at afprøve en lang række metoder til at unge mennesker med funktionsnedsættelse kunne få muligheder for at flytte hjemmefra, at komme i beskæftigelse og at få et større socialt netværk. På baggrund af erfaringerne fra et samarbejde med en gruppe unge mennesker med funktionsnedsættelse skulle udarbejdes en rehabiliteringsmodel, som kunne anvise god praksis for indsatsen for personer med funktionsnedsættelse andre steder. Resultatet af arbejdet er beskrevet i ForSprings Rehabiliteringsmodel, som er trykt i en særskilt håndbog, der kan rekvireres på MarselisborgCentret. Heri er givet anbefalinger til et udviklingsforløb for personer med funktionsnedsættelse, og der er givet en række eksempler på brugbare metoder og redskaber. Efter udgivelsen af rehabiliteringsmodellen har vi projektmedarbejdere været rundt i Danmark og holdt temadage for at præsentere modellen. Her har vi mødt mange tilkendegivelser af, at modellen og metoderne i høj grad er brugbare i forhold til andre målgrupper end den gruppe, der har været udgangspunkt for projektet. Det drejer sig blandt andet om unge med psykiske lidelser, voksne mennesker med funktionsnedsættelse, der fortsat bor hos deres forældre, unge i års-alderen med fysisk funktionsnedsættelse, unge med psykisk funktionsnedsættelse eller sent-udviklede, personer med generelle udviklingsforstyrrelser (for eksempel Aspergers syndrom), personer, der er i afklarende forløb i forbindelse med tilkendelse af pension og to-sprogede unge med vanskeligheder. Den afsluttende rapport skal ses som et supplement til rehabiliteringsmodellen, hvor der i højere grad er fokus på baggrundsmateriale og en gennemgang og en vurdering af de afprøvede metoder og redskaber. Med denne rapport håber vi, at en lang række personer med funktionsnedsættelse og deres samarbejdspartnere gennem rehabiliteringsprocessen kan blive inspireret til at sikre, at udgangspunktet er der, hvor personen med funktionsnedsættelse befinder sig. Ann-Lisbeth Højberg Leder af projekt ForSpring December 2004 Rapport for projekt ForSpring 3

4 INDHOLD RESUMÉ 9 INDLEDNING DEL OM PROJEKT FORSPRING 14 Baggrund for projektet 14 Formål med projektet 14 Fokusområder 15 Projektets værdigrundlag 15 Projektdeltagelse og rammer 18 Organisering og bemanding 18 Finansiering 19 Konklusioner vedrørende projektdeltagelse og rammer, organisering og bemanding DEL MÅLGRUPPEN 20 Generel beskrivelse af målgruppen 20 Supplerende beskrivelse af den aktuelle projektgruppe 21 Opsøgning af deltagere 21 Baggrundsviden om projektdeltagere 21 Konklusioner vedrørende målgruppen DEL PROJEKTETS METODER OG ERFARINGER HERMED 24 Metodebegrebet og metodeudvikling 24 Metoder til afdækning af funktionsniveau, kompetencer og udviklingsmål 24 Indledende interview 24 COPM-samtale 24 ICF 26 Ressource- og kompetenceafdækning 28 Fremtidsværksted 28 Konklusion vedrørende indledende interviews, COPM, ICF, ressource- og kompetenceafdækning og fremtidsværksted 29 Metoder til fremme af de unges udvikling inden for projektets seks fokusområder 33 Arbejdsmåden i ForSpring 33 Projektets indre struktur 35 Metoder i praksisprojektet 35 Individuelt arbejde 35 Handleplaner 37 Gruppebaseret arbejde 39 Eksterne ophold 39 Ressourcer og Kompetencer 40 Sociale kompetencer 41 4 Rapport for projekt ForSpring

5 Fælles projektopgave/temadage 42 Første fællesopgave: Bolig 42 Anden fællesopgave: Studietur til Litauen 43 Tredie fællesopgave: Deltagerplanlagte temadage 44 Planlægningsmøder 44 Café ForSpring 44 SpringerKomsammen 45 Rollespil 45 Socialt fællesskab 46 Konklusion vedrørende metoder til fremme af de unges udvikling indenfor projektets seks fokusområder 46 Metoder til evalueringer af projektets arbejdsmetoder og resultater 51 Løbende evaluering 51 Afsluttende interviews 52 Slutevaluering 52 Opfølgende interviews 52 Konklusioner vedrørende metoder til evaluering af projektets arbejdsmetoder og resultater 53 Eksempler på emner, der er arbejdet med inden for hvert enkelt fokusområde såvel gruppebaseret som individuelt 54 Konklusioner vedrørende fokusområder DEL PROJEKTDELTAGERNES RESULTATER 58 Resultater vedrørende kognitive og sociale kompetencer generelt 58 Resultater ud fra de enkelte fokusområder 61 Resultater ud fra beskrivelse af målgruppen DEL PROJEKTETS ANBEFALINGER 66 ForSprings rehabiliteringsmodel DEL SAMARBEJDSPARTER OG SAMARBEJDSRELATIONER 68 Forældre 68 Sagsbehandlere 68 Botræningstilbud 68 Handicaporganisationer 68 Øvrige 68 Konklusion vedrørende samarbejdsparter og samarbejdsrelationer DEL ORGANISATORISKE BARRIERER 72 Konklusion vedrørende organisatoriske barrierer DEL FORANKRING 74 Aktuel forankring 74 Forslag til fremtidig forankring 75 Rapport for projekt ForSpring 5

6 9. DEL PERSPEKTIVERING OG AFRUNDING 76 BILAG 1 78 Litteratur 78 Artikler 83 BILAG 2 86 Projektmedarbejdere samt deltagere i faglig styregruppe, referencegruppe og idéudviklingsgruppe 86 BILAG 3 88 Forberedelsesskema til handleplanmøde 88 Handleplan for deltager i projekt ForSpring 90 BILAG 4 92 Oversigt over emner, projektdeltagerne har valgt at arbejde med inden for projektets fokusområder 92 BILAG 5 94 Opgørelse af resultater ud fra COPM 94 BILAG Opgørelse af resultater ud fra ICF 103 BILAG Resultater opgjort ud fra henholdsvis medarbejdervurderinger og interviews med projektdeltagerne og deres netværk vedrørende fokusområder og kompetencer 109 BILAG Barrierer beskrevet ud fra erfaringer fra deltagerne i projekt ForSpring 115 Bilag A»Den lange vej gennem systemet«122 Bilag B»Ib«s sag 123 BILAG Notat vedrørende erfaringer i forhold til 77- hjælpeordningen Rapport for projekt ForSpring

7 Rapport for projekt ForSpring 7

8

9 RESUMÉ I handicaporganisationerne oplevede man op igennem 90 erne at et øget antal yngre personer med betydelig nedsat funktionsniveau enten»blev placeret«på plejehjem eller i alt for mange år blev nødt til at forblive hjemmeboende af den ene eller anden grund. Konsekvensen af denne politik blev, at de levede et liv stærkt afhængige af de nærmeste omgivelser og uden mulighed og forudsætning for op gennem ungdomsårene at udvikle et socialt netværk. De unge blev så at sige frarøvet muligheden for at udvikle sig til at leve en selvstændig voksentilværelse med beskæftigelse, eget hjem, sunde fritidsinteresser og gode venner. En række undersøgelser og konkrete eksempler på ovenstående forhold bevirkede, at MarselisborgCentret i år 2000 søgte og fik bevilget midler fra Socialministeriets satspuljemidler til udvikling af en rehabiliteringsmodel. Modellen skal give konkrete anvisninger til, hvordan de unge, der har et behov for og ønske om at leve en mere selvstændig voksentilværelse, sammen med pårørende og fagpersoner kan bringe sig i den situation, at de opnår den mest optimale grad af selvstændighed i voksenlivet. Rehabiliteringsmodellen er blevet udviklet på baggrund af mange års erfaringer fra bl.a. Muskelsvindfonden og andre handicaporganisationer, oplysninger fra og studiebesøg hos en lang række boog aktivitetstilbud i amter og kommuner landet over, tidligere udviklingsprojekter, samt gennemførelsen af et konkret rehabiliteringsforløb over en toårig periode med otte unge med omfattende fysisk funktionsnedsættelse. Inden igangsættelse af projekt ForSpring blev der gennemført en række studiebesøg og temadage med deltagere fra en lang række aktører blandt andet i form af repræsentanter fra handicaporganisationer, pårørende samt amtslige og kommunale fagpersoner. Seks fokusområder blev beskrevet som centrale i forhold til at kunne tilegne sig kompetencer til at kunne leve et selvstændigt liv. De seks områder var: erkendelse af vigtigheden af at kunne være initiativtager i et fællesskab erfaring omkring bomuligheder og viden om, hvad det betyder at flytte hjemmefra og få en dagligdag til at fungere viden om beskæftigelsesmuligheder viden om muligheder for praktisk hjælp, erkendelse af behov for praktisk hjælp og erfaring i varetagelse af en hjælpeordning viden om forsørgelsesmuligheder og erfaring i styring af egen økonomi aktivt deltagende i eksisterende sociale og kulturelle tilbud De seks fokusområder, hvor de unge skulle udvikle sig inden for, blev ligeledes udgangspunktet for en vurdering af, hvor der skabes barrierer og begrænsninger for de unges muligheder for at udvikle sig til aktivt deltagende medborgere i det samfund, de er en del af. I forbindelse med udvælgelsen af deltagere til projektet blev der udarbejdet en lang række inklusions- og eksklusionskriterier. Kriterierne skulle primært sikre, at alle, der ønskede at ansøge om at indgå i projektet, kunne vide, hvilke kriterier der blev lagt vægt på og vurderet ud fra. Det gav ligeledes potentielt interesserede mulighed for at afklare, hvorvidt de ønskede at ansøge om optagelse i projektet. En afdækning af den enkelte deltagers opfyldelse af kriterierne gav ligeledes medarbejdere en baggrund for at vurdere, hvorvidt gruppen af deltagere var homogen eller meget sammensat. Der var som udgangspunkt en forventning og forhåbning om at sammensætte en homogen gruppe, men virkeligheden har vist, at selv om gruppen umiddelbart syntes værende homogen, var det alligevel nødvendigt, at der blev arbejdet med udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. De valgte inklusionskriterier beskrev følgende forhold omkring den forventede kursist eller deltager: Ung Rapport for projekt ForSpring 9

10 mand eller kvinde i alderen år med et betydeligt og varigt nedsat funktionsniveau. Deltagerne skal være karakteriseret ved at leve et liv, hvor de er socialt dårligt fungerende med manglende initiativ og uselvstændighed. De unge kan ikke forventes at besidde alderssvarende kommunikative færdigheder i deres kontakt med fremmede og offentlige myndigheder. De unge skal kunne give udtryk for et ønske om og vilje til at yde en indsats for at skabe forandring af deres nuværende livssituation. Der skal hos de unge være et behov for støtte til at arbejde hen mod de mål, der drejer sig om at blive rustet til at leve en selvstændig voksentilværelse. Endelig skal de unge selv eller mindst én af de pårørende eller fagpersoner vurdere, at der er et udviklingspotentiale i forhold til at kunne leve en mere selvstændig voksentilværelse. Afsluttende blev der i kraft af projektets udformning lagt vægt på, at de unge har tilstrækkelig praktisk hjælp til rådighed i et omfang, der gør det realistisk at kunne deltage i et projektforløb, som det skitserede. Da projekt ForSpring er gennemført som et metodeudviklingsprojekt, har det fra begyndelsen været en del af målsætningen med projektets gennemførelse at afprøve en række forskellige redskaber og metoder i rehabiliteringsarbejdet med de unge deltagere. Metoderne er blevet udvalgt med udgangspunkt i det værdigrundlag og menneskesyn, der er formuleret for projektet. Projektet bygger på WHO s beskrivelse af, at funktionsevne og funktionsnedsættelse skal opfattes som et dynamisk samspil mellem helbredstilstanden inden for tre dimensioner, nemlig kroppens funktion/anatomi, aktivitet og deltagelse. Med udgangspunkt i den gensidighed, der er mellem de tre dimensioner vil disse blive sat i sammenhæng med personlige og omgivelsesmæssige faktorer, hvorefter en vurdering af funktionsniveauet vil fremstå mere realistisk. Projektet er ligeledes gennemført med udgangspunkt i det rehabiliteringsbegreb, der fremgår af Hvidbogen om rehabilitering. Disse rammer samt empowermentbegrebet har været styrende for de redskaber og metoder, der i praksisprojektet har været bragt i anvendelse sammen med otte projektdeltagere. Den udviklingsproces, der er sat i gang i projektet, har bygget på den opfattelse, at handling og refleksion kan føre til en udvikling fra viden over erfaring til erkendelse. Formålet er, at hver enkelt deltager skal udvikle sig til at blive initiativtager i forhold til egen udvikling og i de sociale relationer, den enkelte indgår i. De valgte metoder og redskaber i projektet har medvirket til en afdækning af de unges funktionsniveau, kompetencer og udviklingsmål, så de unges udvikling inden for fokusområderne har kunnet fremmes og befordres mest optimalt. Alle metoder og redskaber har i forbindelse med implementeringen været genstand for vurdering og evaluering. I rapporten og dens bilag findes dybdegående og omfattende vurderinger og konklusioner i forhold til de enkelte metoder og anvendte redskaber. I begyndelsen af projektperioden blev der lavet en statusrapport, der dels skulle give et billede af den enkelte deltagers udgangspunkt, dels vise hvor gruppen som helhed havde sit udgangspunkt. Denne status er i projektperioden fulgt op af anvendelse af en række redskaber og metoder. Især metoden COPM (Canadian Occupational Performance Measure) har været anvendt og vist sige særdeles anvendelig i forhold til, at hver enkelt deltager har kunnet opstille sin egen vurdering af funktionsniveau og udtrykke egne ønsker om udvikling inden for konkrete områder. Projektmedarbejdere og deltagere har i fællesskab forsøgt at anvende ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) til en afdækning af projektdeltagernes funktionsniveau og udvikling over tid. Desuden har fremtidsværkstedsmetoden været anvendt som et velegnet redskab til at skabe en fælles forståelse omkring udviklings- og aktivitetsønsker hos projektdeltagerne som helhed. I hele projektforløbet har der været arbejdet ud fra to perspektiver, dels ud fra hver enkelt deltagers eget udgangspunkt (det individuelle arbejde), dels ud fra 10 Rapport for projekt ForSpring

11 et ønske om at skabe et forpligtende samarbejdende fællesskab (det gruppebaserede arbejde). I alle arbejdsprocesser har der været fokus på projektarbejdsformen, hvor en opgave eller et problem afdækkes, hvorefter man individuelt eller i fællesskab planlægger og forbereder gennemførelsen. Herefter igangsættes og gennemføres aktiviteten for endeligt at afsluttes med en evaluering af opgaveløsningen eller aktiviteten. Det har vist sig vanskeligt, men særdeles udbytterigt, at fastholde alle faser i denne proces uanset om den strækker sig over 2 timer eller flere måneder. Deltagerne fastholdes og fastholder sig selv i en ansvarlighed for hele opgaveløsningen. I et ønske om at tydeliggøre udviklingsprocessen for den enkelte har hver deltager lavet handleplaner for egen udvikling, ligesom COPM-samtaler har været gennemført med jævne mellemrum. For at kunne sikre en gruppedynamisk udvikling med udbytte for den enkelte og gruppen som helhed, har det gruppebaserede arbejde indeholdt planlægning og gennemførelse af internater over flere dage i andre omgivelser end de kendte. Især kan nævnes et fantastisk udbytte i forbindelse med planlægning og gennemførelse af en studietur til Litauen. Det har ligeledes været givtigt for den enkelte deltager og gruppen som helhed, at der er arbejdet med personlige ressourcer, der primært har afdækket hver deltagers positive ressourcer. Men ressourcearbejdet skabte også bevidsthed om begrænsninger i forhold til forskellige aktiviteter og kompetenceområder. Deltagernes sociale kompetencer har været særdeles fremtrædende og centralt at fokusere på. Et udgangspunkt for projektet var jo netop, at manglende sociale kompetencer var baggrunden for den manglende selvstændighed, der karakteriserede deltagernes livssituation. Et resultat af projektet er den dynamiske rehabiliteringsmodel, der vil kunne finde anvendelse i sin helhed eller blot som inspiration for en lang række fagpersoner inden for handicapområdet, såvel socialsektoren som sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Såfremt værdigrundlaget bag modellen og modellens dynamik tages alvorligt, vil de fagpersoner, der arbejder inden for området kunne sætte praksis bag den ideologi der sikrer, at brugeren og brugerens behov og ønsker sættes i centrum. Det centrale er, at modellen tager udgangspunkt i, at man udover i teorien også i praksis skal fokusere på og tage afsæt i deltagernes egne beskrivelser af behov for og ønsker til udvikling. Modellen er udviklet som tre proceshjul eller cirkler, der skal fastholde og sikre empowermentprocessen i udviklingsforløbet hen mod øget selvstændighed. I centrum for de tre proceshjul ses brugeren eller kursisten som hjulets narv. Uden omkring personen findes første proceshjul, hvor indholdet består af værdigrundlaget og menneskesynet. Her omkring er proceshjul to, hvori metode og faglighed er beskrevet. Det yderste proceshjul er de aktiviteter, som igangsættes. Proceshjulene kan bevæge sig omkring personen, og begreberne kan derfor sammensættes efter behov. Det er ikke en lineær model, som kun har én rigtig vej, som alle skal følge. Den rigtige vej er den vej, den enkelte person på et givet tidspunkt vælger. Modellen er anvendelig i forbindelse med etablering og drift af udviklings-, aktivitets- og døgntilbud rettet mod personer med funktionsnedsættelse. Ideologien om at tage udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation og sammen med borgeren skabe mulighed for udvikling frem mod større selvstændighed, gør i høj grad modellen generalisérbar. Den vil i sin helhed eller i dele kunne anvendes i sammenhæng med en lang række målgrupper af såvel homogen som mere heterogen sammensætning. I forhold til konkrete resultater for projektets deltagere kan det blot konstateres, at deltagerne, de pårørende, fagpersonerne samt medarbejderne i projektet har noteret endog markante fremskridt for hver enkelt deltager inden for få eller mange af de prioriterede Rapport for projekt ForSpring 11

12 fokusområder. Specielt bemærkes det, at alle deltagere giver udtryk for gennem projektet at have udviklet venskaber, der rækker udover projekttiden. Flere af deltagerne giver udtryk for at have forbedret deres selvstændighed og selvværdsfølelse i en grad, der kan mærkes i forhold til deres nuværende livsvilkår. Flere af deltagerne har, formentligt inspireret gennem projektet, i projektperioden ændret deres boligsituation. Ingen af projektdeltagerne bor således i forældrehjemmet længere, selv om dette ikke i sig selv var et mål i projektet. I konkrete daglige gøremål har projektet ligeledes haft betydelig indflydelse på flere af deltagerne. Specielt fremhæver flere, at de nu i højere grad varetager kontakten til sagsbehandler og offentlige myndigheder, hvor det tidligere primært var moderen, der varetog denne opgave. Projektdeltagelsen har ligeledes hjulpet flere af deltagerne til en afklaring af deres ønske om fremtidigt forsørgelsesgrundlag, jobmuligheder samt fritidsinteresser. Samtlige af deltagerne har ligeledes opnået en større erkendelse af, hvilke hjælpe- og støttebehov de har. De deltagere, der har egen hjælpeordning, giver samstemmende med forældrenes vurdering udtryk for, at de i forlængelse af projektet er i stand til bedre at varetage styringen af hjælperordningen. Også kompetencen til at tage beslutninger og initiativ er blevet styrket. Projektet har netop vist, at et af de områder, der ikke var prioriteret fra begyndelsen blev særdeles centralt i forhold til den enkeltes selvforståelse, nemlig deltagernes kognitive kompetencer. I forbindelse med gennemførelsen af projektet blev der udarbejdet et notat omkring hjælpeordninger og den lovgivning, der er gældende. Notatet blev anvendt i forbindelse med Socialministeriets lovrevideringsarbejde. I denne sammenhæng blev der udarbejdet en beskrivelse af de lovgivningsmæssige barrierer, som de unge, deres forældre og sagsbehandlere støder på i forbindelse med ønsket om at indgå i en rehabiliterings- eller udviklingsproces. I modsætning til udvikling inden for snævert uddannelsesmæssige eller beskæftigelsesmæssige kompetencer, sigtes der her mod en udvikling frem mod kompetenceudvikling inden for en række tværgående kompetencefelter for derved at kunne få en mere selvstændig voksentilværelse. Der er udarbejdet et omfattende materiale, ligesom vi har et ønske om at kunne informere omkring de erfaringer, der er gjort i projektet gennem dokumentationsmateriale i forbindelse med projektgennemførelsen og afslutningen. Det er således muligt at finde informationer i: den afsluttende rapport håndbogen omkring rehabiliteringsmodellen en videofilm en metoderapport et notat, der beskriver lovgivningsmæssige barrierer et notat, der beskriver hjælpeordningernes muligheder og begrænsninger en række artikler om projektets metoder og arbejdsformer samt interviews med projektdeltagerne I det udarbejdede materiale vil mere dybdegående beskrivelser og argumenterede analyser af metoder og projektet som helhed kunne findes. En stor del af materialet vil være tilgængeligt såvel i bog/hæfteform som netbasseret via MarselisborgCentrets hjemmeside på 12 Rapport for projekt ForSpring

13 INDLEDNING Den afsluttende rapport for projekt ForSpring er inddelt i ni dele. Første del omhandler baggrunden for projektet. Her er en beskrivelse af formål, fokusområder og organisatoriske forhold. Projektet har udarbejdet et værdigrundlag, som anses for et meget vigtigt udgangspunkt i udviklingsarbejdet. I anden del er målgruppen beskrevet dels i form af den definerede målgruppe, dels den gruppe, som blev den faktiske projektgruppe. Tredje del gennemgår de afprøvede metoder og redskaber i forhold til afdækning af ønsker og behov, i forhold til aktiviteter samt i forhold til evaluering. Fjerde del gennemgår de resultater, deltagerne i projektet har opnået. I femte del præsenteres ForSprings rehabiliteringsmodel og i sjette del er der en gennemgang af samarbejdsparter og samarbejdsrelationer. Syvende del er en beskrivelse af ForSprings arbejde med afdækning af barrierer, som deltagerne er stødt på. I ottende del beskrives forankring dels i forhold til, hvad projektet allerede har fået implementeret, dels de overvejelser, der er til videre forankring. I niende og sidste del er udarbejdet en perspektivering på projektets metoder og resultater. Bilag fire indeholder en liste over emner, deltagerne i projekt ForSpring har valgt at arbejde med. Denne liste er udarbejdet for at vise, hvad det er for områder, der har haft væsentlig betydning for gruppen. I bilag fem er der som dokumentation for opnåede resultater for projektdeltagerne eksempler på, hvordan tre af projektdeltagerne har vurderet deres egen udvikling ud fra COPM. I bilag seks fremstilles dokumentation af resultater kodet ud fra ICF. Her er de samme tre personer valgt som eksempler. Bilag syv er endnu en dokumentation af resultater for projektdeltagerne. Det drejer sig om en fremstilling af resultater opgjort ud fra henholdsvis medarbejdervurderinger og interviews med projektdeltagerne og deres netværk vedrørende fokusområder og kompetencer. Bilag otte er en gennemgang af barrierer af primært lovgivningsmæssig karakter, som deltagerne i projektet er stødt på. Her er fokus på blandt andet problematikker vedrørende hjælpeordningen, som kan bevilges efter servicelovens 77. Dette arbejde har ført til udarbejdelse af et notat vedrørende hjælpeordningen, som er vedlagt som bilag 9. I det første bilag findes en omfattende liste over litteratur, som kan være relevant i arbejde med dette område. Bilag to er en liste over medarbejdere i projekt ForSpring samt deltagere i projektets faglige styregruppe, referencegruppe samt en idéudviklingsgruppe. I bilag tre findes en skabelon for planlægning af et handleplanmøde, som også kan være brugbar i planlægning af andre møder samt en skabelon til udarbejdelse af selve handleplanen. I rapporten er dels en beskrivelse af væsentlige forhold i projektet, dels konkluderende kommentarer til beskrivelserne. Konklusionerne er placeret umiddelbart efter det eller de afsnit, de konkluderer på. Konklusionerne stammer dels fra medarbejderevalueringer og erfaringer, dels fra afsluttende interviews med projektdeltagerne, deres forældre, sagsbehandlere og støttepersoner. Desuden fra løbende evalueringer med deltagerne. Rapport for projekt ForSpring 13

14 1. DEL OM PROJEKT FORSPRING Baggrund for projektet Projekt ForSpring er et udviklingsprojekt, der er iværksat for at udarbejde en rehabiliteringsmodel. Modellen skal beskrives metoder, der kan hjælpe unge med nedsat fysisk funktionsniveau til at leve et mere selvstændigt liv. Mange unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse har ligesom andre haft en opvækst med skolegang, familieliv, fritidsinteresser og kammerater. På trods af det er der mange, som ikke får etableret sociale kontakter, ikke flytter hjemmefra, ikke kommer i gang med fritidsinteresser eller uddannelse. Deres sociale netværk kommer primært til at bestå af forældre og hjælpere, mens beskæftigelsen i høj grad består af computerspil, video og tv. Hertil kommer, at der kan være begrænsninger i den unges omgivelser og i støttesystemet, som kan være hæmmende for udvikling af en selvstændig tilværelse. Indsatsen overfor unge med funktionsnedsættelse foregår i forskellige sektorer og udføres af en række forskellige faggrupper, ofte uden sammenhæng og samtidighed. På baggrund af den viden blev der søgt og bevilget midler fra Socialministeriet til et fireårigt udviklingsprojekt i perioden via Satsreguleringspuljen. Projektet begyndte i januar 2001, hvor der gennem litteraturgennemgang, studiebesøg og idéudvikling blev udarbejdet en nærmere præcisering af fokusområder og indhold. I begyndelsen af 2002 begyndte de første projektdeltagere og i august 2002 var den samlede gruppe af projektdeltagere etableret. Frem til maj 2004 forløb projektudviklingen i samarbejde med gruppen af deltagere. I den resterende del af projektperioden er rehabiliteringsmodellen udarbejdet, der er foretaget afsluttende evaluering, og der er arbejdet med forankring af projektets metoder og resultater. Formål med projektet Formålet med projekt ForSpring fremstår i projektbeskrivelsen således:» at udvikle en rehabiliteringsmodel for socialt svage unge med nedsat fysisk funktionsevne for at støtte dem i at opnå en selvstændig voksentilværelse på egne præmisser«. 14 Rapport for projekt ForSpring

15 »Modellen skal blandt andet fokusere på at udvikle deltagerne til at: afklare bomuligheder afklare muligheder og ønsker til beskæftigelse skabe sociale kontakter afdække muligheder for forsørgelsesgrundlag undersøge muligheder for praktisk hjælp træne færdigheder med henblik på at styre en hjælpeordning benytte eksisterende tilbud til unge Der vil desuden blive lagt fokus på at beskrive de barrierer, de unge støder mod på vej mod deres selvstændige voksentilværelse, og mulige løsningsmuligheder vil blive angivet«. Intentionen med modellen er at anvise en»god praksis«til gavn for kommuner, amtskommuner/regioner og private organisationer, der arbejder inden for dette felt. Desuden at give inspiration til personer med funktionsnedsættelse og deres netværk. Projekt ForSpring har bestået af to integrerede og gensidigt afhængige dele en metodeudviklingsdel og en praksisdel. Rehabiliteringsmodellen er udarbejdet ved at udvikle egnede arbejdsmetoder og evalueringsredskaber til projektet at afprøve disse gennem praksisprojektet med deltagelse af unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse løbende at dokumentere og evaluere metoder og resultater i praksisprojektet efterfølgende at justere og videreudvikle arbejdsmetoder og evalueringsredskaber lave en samlet fremstilling af arbejdsmetoder og redskaber, der kan anbefales i rehabiliteringsarbejde med den pågældende målgruppe Rehabiliteringsmodellen bygger på viden inden for en række felter: Viden om målgruppens funktionsnedsættelser og konsekvenserne heraf for de unge i relation til selvstændighed (eller mangel på samme) Viden om metoder til at udvikle de unges kompetencer på en række specifikke områder. Projektet forudsætter, at der tages udgangspunkt i de unges ønsker og behov. Der anvendes derfor også viden om, hvordan man afdækker og arbejder med disse områder Viden om boligmæssige, uddannelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale områder Fokusområder De delmål, som var beskrevet i projektbeskrivelsen er siden bearbejdet og er blevet til fokusområder for praksisprojektet: Erkendelse af vigtigheden af at kunne være initiativtager i et fællesskab Erfaring omkring bomuligheder og viden om, hvad det indebærer at flytte hjemmefra og få en dagligdag til at fungere Viden om beskæftigelsesmuligheder Viden om muligheder for praktisk hjælp, erkendelse af behovet for praktisk hjælp og erfaring i varetagelse af hjælpeordning Viden om forsørgelsesmuligheder og erfaring i styring af egen økonomi Aktivt deltagende i eksisterende sociale og kulturelle tilbud Projektets værdigrundlag Overordnet er der i praksisprojektet arbejdet ud fra nogle grundlæggende principper. Der er udarbejdet værdigrundlag for projektet, der blandt andet påpeger, at medarbejdernes bærende værdier i arbejdet er at se den unge som en myndig medborger med ansvar for Rapport for projekt ForSpring 15

16 Projekt ForSpring bygger på WHO s beskrivelse af ICF (Schiøler, 2003), hvori det fremgår at funktionsevne og funktionsnedsættelse skal opfattes som et dynamisk samspil mellem helbredstilstanden inden for tre dimensioner. De tre dimensioner består af kroppens funktion og anatomi, aktivitet og deltagelse. Dimensionerne påvirker gensidigt hinanden og skal samtidig ses i sammenhæng med personlige og omgivelsesmæssige faktorer, der også har indflydelse på funktionsniveauet. egne handlinger. Den fysiske funktionsnedsættelse betyder»blot«, at der er nogle menneskelige funktioner, som den unge ikke mestrer. Vi er medarbejdere - Altså vi arbejder med dem. - For mig, for os er det en enormt vigtig del, at vi samarbejder med, og vi ikke arbejder for. 1) ForSpring tager desuden udgangspunkt i rehabilitering, som det er beskrevet i Rehabiliteringsbegrebet i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (Syddansk Universitet, 2004). Heri er rehabilitering defineret som:»..en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats«. Værdigrundlaget er baseret på begrebet empowerment, hvilket i denne sammenhæng betyder at få styrke til at håndtere sit eget liv og få styrke til at søge indflydelse. Der er en forventning om samarbejde med gensidig respekt og accept af forskellighed, og der arbejdes med udgangspunkt i ressourcer. Deltagerne skal opleve at blive set og hørt, og deltagernes egne oplevelser af deres situation er i fokus. Deltagerne har ret til at bestemme om et problem eksisterer, og om der skal gøres noget ved det. Ifølge Jytte Faureholm (1996) kan empowerment beskrives som en aktiv proces, der foregår både mellem deltagerne og inde i hver enkelt deltager. Processen involverer fælles respekt og kritisk refleksion, hvorved mennesker og kontrollerende systemer forandres på måder, der tilgodeser indflydelse og påvirkningsmuligheder i retning af at opnå et bedre liv og en mere ligeværdig status i samfundet. Projekt ForSpring har arbejdet udviklingsorienteret ud fra opfattelsen af at: Handling + refleksion kan give 1) viden 2) erfaring 3) erkendelse En person, der udfører en handling og reflekterer over denne, har mulighed for at tilegne sig viden, erfaring og erkendelse. På baggrund af dette er følgende udviklingsproces sat i fokus: Passiv deltager aktiv deltager initiativtager Som passiv deltager er man fysisk til stede, men er ikke ydende. Som aktiv deltager er man lyttende, man samarbejder og agerer. Det højest opnåelige er at være initiativtager, hvor man ikke er afventende, men hvor man selv indleder, udtænker og udfører nye ideer. 1) Stammer fra et interview med projektleder og projektmedarbejder foretaget af Udviklingsforum juli Rapport for projekt ForSpring

17 I ForSpring har følgende nøglebegreber stor betydning og er her forstået på følgende måde: Brugerindflydelse - eller deltagerindflydelse er fundamentalt i såvel teori som praksis. En forudsætning for at opnå positive resultater er at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og sikre, at personens egne ønsker og mål hele tiden er i centrum. Deltagerne har derfor i væsentlig grad medindflydelse på beslutninger omkring den indsats, der sættes i værk for den enkelte. Brugerindflydelse ses som et mere snævert begreb end brugerinddragelse (Bengtsson, 2003). Ressourcer er alle mennesker i besiddelse af. Hver enkelt person skal blive mere bevidst om sine ressourcer, og disse skal styrkes. På den måde kan personens motivation øges, hvilket er en forudsætning for, at personen selv kan yde den nødvendige indsats for at skabe forandring. er for eksempel ikke tilstrækkeligt at se på bomuligheder, hvis man ikke samtidig ser på behov for praktisk hjælp. Det er ikke tilstrækkeligt at se på deltagelse i socialt fællesskab uden samtidig at se på personlige kompetencer. Samarbejde på tværs er vigtigt, når mange personer er involveret i den enkelte persons liv. Deltagerne støttes i at skabe overblik over, hvilke personer der er vigtige at inddrage, når beslutninger skal tages. Koordinering af diverse tiltag er vigtigt for at sikre sammenhæng i indsatsen. Langvarig indsats er en forudsætning for at give deltagerne mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige, for at de kan leve det liv, de selv ønsker. Selvstændighed og selvstændig adfærd vil altid kunne udvikles, når man bliver mødt med omgivelsernes forventninger og tillid til, at man kan noget. Der arbejdes bevidst på at stille realistiske udfordringer, der kan styrke personens værdighed og opfattelsen af at være et selvstændigt individ med plads til den forskellighed, som hver enkelt person har. Desuden er medarbejderne bevidste om at undgå ukritisk omsorg. Medarbejderne støtter deltagerne i deres eventuelle ønske om frigørelse fra forældrene og øvrige støttepersoner. Med selvstændigt liv menes, at man selv har større indflydelse på, hvordan man ønsker at leve sit liv man har større medbestemmelse og flere muligheder for at føre sine ønsker ud i livet. Det handler ikke om, at man nødvendigvis skal bo alene. Det handler om egen indflydelse. Helhedsorienteret indsats er ligeledes en forudsætning for en effektfuld rehabiliteringsindsats. Det er nødvendigt at omgivelserne ser på det hele menneske og ikke nøjes med at fokusere på isolerede områder. Det Rapport for projekt ForSpring 17

18 Vigtige forudsætninger i praksisprojektet for at kunne opfylde værdigrundlaget er: På det individuelle plan at der sikres en individuelt tilpasset indsats at deltageren får mulighed for at tilegne sig kundskaber samt viden om, hvordan han kan søge informationer at deltageren kan få støtte til at skabe overblik over alle de opgaver, han skal varetage at deltageren støttes i at tage ansvar for sig selv og ansvar overfor andre at deltageren har høj grad af selvbestemmelse På det gruppebaserede plan at arbejde med gruppen som vigtigt arbejdsinstrument at deltagerne får mulighed for at skabe personlige relationer til de øvrige deltagere og faglige relationer til medarbejderne at der er udpræget grad af rummelighed overfor de enkelte deltageres forskelligheder På det organisatoriske plan at have tilstrækkelig med tid - hele og halve dage og flere døgn i træk at der sikres gentagne evalueringer, som medfører løbende tilpasning af indsatsen i takt med nye udviklingsønsker og -behov at medarbejderne udviser stor fleksibilitet i forhold til at arbejde ud fra deltagernes behov Projektdeltagelse og rammer I praksisprojektet, som har forløbet i perioden , har deltaget otte unge mænd med funktionsnedsættelse i alderen år. Deltagerne har været i projektet gennemsnitlig 20 timer om ugen fordelt på fire dage. Cirka hver sjette uge har der været afholdt et eksternt ophold af et til tre døgns varighed oftest på et ferie/kursuscenter. Desuden har der været afholdt en studietur af ti dages varighed. Praksisprojektet har haft et stort projektlokale i rehabiliteringsparken MarselisborgCentret i Århus. Desuden har der kunnet gøres brug af et ekstra lokale, hvor hjælperne til de personer, der havde hjælpeordning efter servicelovens 77 kunne opholde sig, når der ikke var behov for deres assistance. Organisering og bemanding Projektet har været organiseret med Faglig styregruppe: Styregruppen sikrer, at det faglige indhold lever op til projektbeskrivelse og bevillingsgrundlag. Den faglige styregruppe skal blandt andet godkende centrale faglige elementer og metoder i projektet og tilse at projektets forskellige dele og faser afvikles inden for de planlagte økonomiske og tidsmæssige rammer. I den faglige styregruppe har siddet repræsentanter fra Institut for Muskelsvind, JobCenter Århus Nord, Amternes Specialkonsulentordning for bevægelseshandicap samt en psykolog med ekspertise på området (Se bilag 2). Den faglige styregruppe mødes som udgangspunkt fem gange om året samt efter behov. Referencegruppe: Der er desuden nedsat en referencegruppe, hvis primære funktion er at være rådgivende og orienterende overfor projektet. I referencegruppen har siddet repræsentanter fra Socialministeriet, Økonomiog Erhvervsministeriet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Solbakken (et botilbud for personer med fysisk funktionsnedsættelse), Egmont Højskolen, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Videnscenter 18 Rapport for projekt ForSpring

19 for Bevægelseshandicap og Peter Sabroe Seminariet (Se bilag 2). Referencegruppen mødes som udgangspunkt to gange om året. Projektgruppe: Der er ansat en projektleder, som er uddannet ergoterapeut og en projektmedarbejder, som er uddannet socialpædagog. Desuden har flere af MarselisborgCentrets medarbejdere bidraget med idé- og metodeudvikling, dokumentation, evaluering samt faglig sparring (Se bilag 2). Der har desuden været tilknyttet eksterne medarbejdere til projektet i kortere eller længere forløb. Endelig er der gjort brug af brugerrepræsentanter fra flere handicaporganisationer. Finansiering Projektet er finansieret af Socialministeriet via Satsreguleringspuljen med en bevilling på i alt 6,1 mio kr. fordelt over perioden deltagerne havde mindre end halv times transporttid i bil/på Mini Crosser, og den sidste deltager havde en times kørsel. For deltagerne har det været vigtigt at have et fast projektlokale på et»uvildigt sted«, som ikke var en skole eller et rådhus/socialcenter. Den faglige styregruppe og referencegruppen har fungeret til projektets tilfredshed. Det ville have været hensigtsmæssigt med tilknytning af en faglig vejleder gennem hele projektforløbet. Dette ville have givet mulighed for at få mere dybdegående og fagligt relevant sparring og kritik. Der har været behov for større bemanding i praksisprojektet end forventet. Den megen brug af individuelt arbejde og arbejde i mindre grupper har fordret, at der har været behov for mere end én medarbejder hele tiden. En mindre projektgruppe ændrer ikke på dette, da der i en gruppe på otte altid vil være nogle personer, der kan støtte andre i en proces og derved reducere behovet for medarbejderstøtte. Konklusioner vedrørende projektdeltagelse og rammer, organisering og bemanding En gruppe på otte deltagere har været passende. Det hensigtsmæssige vil være mellem seks og ti personer. Hvis der havde været flere deltagere, ville det have været svært for deltagerne at overskue gruppen og et mindre antal havde været sårbart f.eks. i forbindelse med sygdom. I den sidste del af praksisprojektet var der færre deltagere, hvilket gav en mindre dynamisk gruppestruktur. Timetallet på 20 timer om ugen og antallet af eksterne ophold har været passende, dog har enkelte deltagere af hensyn til deres fysik i perioder haft behov for færre timer. Studieturen har været af meget stor betydning (Se desuden konklusioner vedrørende Individuelt arbejde s. 35 og Gruppebaseret arbejde s. 39). Den fysiske placering af praksisprojektet på MarselisborgCentret har været hensigtsmæssig. Syv af Kombinationen af medarbejdere med forskelligartet baggrund (for eksempel ergoterapi, socialrådgivning og socialpædagogik) har sikret en bred faglig tilgang og kan anbefales. Muligheden for at trække på personer med supplerende faglige kompetencer har været værdifuld. Såvel medarbejdere som de fleste deltagere mener, det har været værdifuldt at gøre brug af en rollemodel. Det er væsentligt for unge med funktionsnedsættelse at spejle sig i andre personer med funktionsnedsættelse for her igennem at opnå en højere grad af selvforståelse. Deltagerne nævner bl.a. at det har været godt, at rollemodellen har kunnet sætte sig ind i deltagernes situation og at han har inspireret dem til at gøre ting, de før ikke ville have kastet sig ud i. Rapport for projekt ForSpring 19

20 2. DEL MÅLGRUPPEN Generel beskrivelse af målgruppen Målgruppe (inklusionskriterier) De aktuelle projektdeltagere ved projektstart vurderet af projektmedarbejderne på baggrund af indledende interviews samt ved den indledende periode i praksisprojektet Alder mellem 18 og 25 år Alle er mænd mellem 18 og 21 år Betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsniveau Alle har varigt nedsat fysisk funktionsniveau i forskellige sværhedsgrader Følgende diagnoser er repræsenteret: Spastisk lammelse, rygmarvsbrok, muskelsvind Socialt dårligt fungerende (manglende initiativ, stille, tilbageholdende, uselvstændig) Deltagerne har i større eller mindre grad nedsat socialt funktionsniveau karakteriseret ved tilbageholdenhed, afventende adfærd, generthed eller mindre modenhed end jævnaldrende Opfylder ikke alderssvarende kommunikative forventninger (kommunikere med fremmede, kontakt til offentlige myndigheder) Deltagerne har generelt vanskeligt ved at kommunikere med fremmede, at have/tage kontakt til offentlige myndigheder m.v. Deltagerne er gode til at kommunikere med hinanden, projektmedarbejderne, familie, socialt netværk m.v. Et udtrykt ønske om at yde en indsats og vilje til at skabe en ændring Alle deltagere giver udtryk for ønske om at deltage i projektet Behov for støtte til at arbejde hen mod de mål, der overordnet drejer sig om at blive rustet til at leve en selvstændig voksentilværelse Alle har i større eller mindre grad behov for denne støtte Har et udviklingspotentiale i forhold til at kunne leve en selvstændig voksentilværelse Er yderst vanskeligt for projektmedarbejderne at vurdere ved projektstart Har praktisk hjælp til rådighed i et sådant omfang, at det giver mulighed for deltagelse i det skitserede projektforløb De otte deltagere har mulighed for at få den nødvendige praktiske hjælp. To potentielle deltagere kunne ikke medvirke i projektet, da de ikke var bevilget hjælpeordning og ikke kunne få bevilget anden form for praktisk hjælp, der var tilstrækkeligt til at kunne deltage i projektaktiviteterne Der er desuden udarbejdet kriterier for, om en ung falder udenfor projektets kriterier for deltagelse. Her er følgende eksklusionskriterier benævnt: Senhjerneskadet Psykisk udviklingshæmmet Alvorlig psykisk sygdom 20 Rapport for projekt ForSpring

ForSprings rehabiliteringsmodel. - for unge med nedsat funktionsniveau

ForSprings rehabiliteringsmodel. - for unge med nedsat funktionsniveau ForSprings rehabiliteringsmodel - for unge med nedsat funktionsniveau Overordnet plan for udviklingsforløbet I det indledende arbejde inden kursisterne begynder, foretages nødvendig afklaring af rammer,

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser Anbefalinger for god praksis og kvalitet i indsatsen på botilbud og botilbudslignende boformer Baggrunden for projektet

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Projekt SKUD SKole- og Uddannelsesprojekt for børn og unge med Duchennes muskeldystrofi

Projekt SKUD SKole- og Uddannelsesprojekt for børn og unge med Duchennes muskeldystrofi Projekt SKUD SKole- og Uddannelsesprojekt for børn og unge med Duchennes muskeldystrofi Afrapportering fra projektperioden 1. januar 2007 til 31. december 2009 RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Kongsvang

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og kommunikationsafdelingen att. AC-konsulent Louise Holm Kristineberg 3 2100 København Ø 26.

Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og kommunikationsafdelingen att. AC-konsulent Louise Holm Kristineberg 3 2100 København Ø 26. Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden Formand Kirsten Elise Hove Skovbrynet 7 2880 Bagværd Mobil 23 26 03 10 E-mail:psykiatriforening.formand@gmail.com Hjemmeside: www.psykiatriforening.dk

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Projekt Ny start Evaluering december 2012

Projekt Ny start Evaluering december 2012 Projekt Ny start Evaluering december 2012 Baggrund Projektet blev etableret på baggrund af et behov for at yde en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats til ressourcesvage familier i Rebild Kommune.

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere