ForSprings rehabiliteringsmodel. - for unge med nedsat funktionsniveau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ForSprings rehabiliteringsmodel. - for unge med nedsat funktionsniveau"

Transkript

1 ForSprings rehabiliteringsmodel - for unge med nedsat funktionsniveau

2 Overordnet plan for udviklingsforløbet I det indledende arbejde inden kursisterne begynder, foretages nødvendig afklaring af rammer, målgruppe og opsøgning af målgruppen. I udviklingsforløbet gentages aktiviteterne det antal gange og i den rækkefølge, der er hensigtsmæssigt. I begyndelsen af udviklingsforløbet vil det være hensigtsmæssigt hovedsageligt at arbejde med gruppebaseret arbejde, mens det individuelle arbejde bør opprioriteres senere i udviklingsforløbet. Planlægning af indholdet i udviklingsforløbet bør tage hensyn til eventuelle nye kursister hvert halve år. Alle kursister bør som opfølgning tilbydes deltagelse i gruppesammenkomster. Parenteserne henviser til det sted i publikationen, hvor der kan læses mere om emnet. Indledende arbejde Udviklingsforløb af op til 1½ års varighed Opfølgning Personprofil (s. 24) Afgrænse målgruppe (s. 19) Afklaring af udviklingsforløbets overordnede rammer (s. 13) Opsøge bruttogruppen (s. 20) Introduktionsmøde (s. 20) Indledende interviews (s. 20) Definition af fokusområder (s. 21) Teambuilding (s. 31) Gruppebaseret arbejde (s. 34) ud fra fokusområder eller spontane ønsker: Fremtidsværksted (s. 26) Eksterne ophold (s. 36) Temadage Socialt fællesskab (s. 40) Informationsmøde for pårørende og relevante samarbejdspartnere Studietur (s. 39) Kursistplanlagte forløb (s. 38) Individuelt arbejde (s. 32) ud fra COPM-samtaler (s. 25) Spontane ønsker Gruppebaseret arbejde Erfaringer fra tidligere opgaver Gruppesammenkomst med eksisterende og afsluttede kursister (s. 43) Evaluering og afslutning (s. 41) Aktører: Initiativtagere til udviklingsforløbet samt medarbejdere Aktører: Medarbejdere og kursister Aktører: Medarbejdere

3 Stop-op-dag Emnearbejde Eksternt lytning Aktiv Fleksibilitet ophold Tværfaglighed omsorg Konfrontation Støtte Handleplan Sokratisk Gruppebaseret arbejde Individuelt arbejde metode Gentagelse Unik Aktiv deltagelse Ressourcer Personligt ansvar Myndig medborger Ejerskab Kursisten Nuzo Afprøvning Brugerindflydelse Kompetencer Udgangspunkt i kursistens ønsker og mål Rummelighed Tillid Fastholdende Rådgivning Vejledning Tilskyndelse Coaching Socialt fællesskab ForSprings rehabiliteringsmodel Rehabiliteringsmodellen består af 3 cirkler, der uafhængigt af hinanden kan rotere omkring kursisten. Det er kombinationen af indholdet i de 3 cirkler, der sikrer empowermentprocessen i udviklingsforløbet. De valgte ord i cirklerne er ikke en komplet liste. Aktiviteter Metode og faglighed Værdigrundlag og menneskesyn Øget selvstændighed Planlægningsmøde ukritisk Opmuntring Teambuilding Undgå Rollemodel Studietur Kursistplanlagt forløb ForSprings rehabiliteringsmodel er gældende i alt arbejde med udviklingsønsker og udviklingsopgaver. Disse bliver defi neret på baggrund af fokusområder og individuelle udviklingsmål. Eksempler på udviklingsønsker og udviklingsopgaver: Flytte til egen bolig Få overblik over økonomi i forbindelse med at flytte til egen bolig Forberede spørgsmål til gæstelærer vedrørende fritidsmuligheder Blive bedre til selv at ringe til sagsbehandleren

4

5 ForSprings rehabiliteringsmodel - for unge med nedsat funktionsniveau

6 Rapporten er udarbejdet af Ann-Lisbeth Højberg, projektleder, Anette Nørskov, projektmedarbejder og Tove Clemmensen Madsen, projektkonsulent. Redigering: journalist Julie Lindegaard, Grafi sk opsætning: T-Bone Grafi k, Tryk: Phønix Trykkeriet Illustrationer: T-Bone ISBN: Materialet i denne publikation må gengives med tydelig kildeangivelse. 2 - ForSprings rehabiliteringsmodel

7 Forord Denne rehabiliteringsmodel for unge med nedsat funktionsniveau er blevet til på baggrund af et fi re-årigt projekt projekt ForSpring. Projektet er gennemført på Marselisborg-Centret i Århus og er fi nansieret af Socialministeriet via Satsreguleringspuljen. Ønsket med modellen er at anvise en»god praksis«til gavn for kommuner, amtskommuner og private organisationer, der arbejder med at støtte mennesker med funktionsnedsættelse i at få et mere selvstændigt liv. Selve modellen skal ses som en overordnet beskrivelse af rammer og redskaber. Det er imidlertid de aktuelle kursister, der i vid udstrækning defi nerer det faglige indhold. Deres viden og engagement er essentiel og en forudsætning for at lave et tilbud med størst mulighed for vellykket udviklingsforløb. Publikationen er delt op i to, hvor første del beskriver baggrunden for og værdigrundlaget i projekt ForSpring. Anden del indeholder anbefalingerne til et udviklingsforløb, som projekt ForSpring anviser på baggrund af de opsamlede projekterfaringer. Herunder er tre afsnit: Udviklingsforløbets overordnede rammer, målgruppe og fokusområder samt udviklingsforløbets metoder. I anden del er der løbende beskrivelser af formål med indsatsen, arbejdsform, projekt ForSprings anbefalinger samt eksempler fra projekt ForSpring, der muligvis kan være til inspiration for fremtidige aktører. Bagerst er som bilag blandt andet givet eksempler på en række planlægnings- og evalueringsskemaer. Projektet har i mere end to år haft en gruppe unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse tilknyttet. Målet har været, at de unge skulle tilegne sig kompetencer til i højere grad at leve et mere selvstændigt liv. Det har blandt andet drejet sig om at kunne skabe overblik, at være bevidst om egne ønsker og behov, at kunne træffe beslutninger, at tage initiativ og at få nye erfaringer. Resultaterne viser, at de unge er blevet mere selvstændige. Projektets arbejdsmetoder, resultater, planlægnings- og evalueringsskemaer, litteraturhenvisning og andet relevant materiale er beskrevet i en rapport og lagt ind på MarselisborgCentrets hjemmeside ForSprings rehabiliteringsmodel - 3

8 Tak til deltagerne i projektet, der har gjort udarbejdelse af modellen mulig. Også tak til deres netværk bestående af forældre, sagsbehandlere, hjælpere og støttepersoner. Tak til projektets faglige styregruppe og referencegruppe for sparring og konstruktiv kritik i hele projektforløbet. Og ikke mindst tak til de personer, som gennem den fire-årige periode har støttet op om projektets tilblivelse, udførelse og afslutning. Ann-Lisbeth Højberg, projektleder. Oktober ForSprings rehabiliteringsmodel

9 Indholdfortegnelse Opsummering og konklusion...7 Om baggrunden for projekt ForSpring...7 Om projekt ForSpring...7 Om rehabiliteringsmodellen...7 Udarbejdelse af modellen...8 Rammer og redskaber for udviklingsforløbet...8 Indledning...9 Baggrund for projekt ForSpring...9 Overordnet formål med projekt ForSpring...9 Projekt ForSprings værdigrundlag...10 Udviklingsforløbets overordnede rammer...13 Udviklingsforløb...13 Indre struktur...14 Metoderne i de fi re faser...14 Gruppestørrelse...16 Tidsforbrug.. 16 Medarbejderressourcer...17 Fysiske rammer...18 Målgruppe og fokusområder...19 Afgrænse målgruppe...19 Opsøgning af bruttogruppe...20 Introduktionsmøde...20 Indledende interviews...20 Defi nition af fokusområder...21 ForSprings rehabiliteringsmodel - 5

10 Udviklingsforløbets metoder...23 Metodebegrebet og metodeudvikling...23 A Metoder til afdækning af funktionsniveau, kompetencer og udviklingsmål Interview Personprofi l COPM Fremtidsværksted...26 B Metoder til fremme af kursisternes udvikling...28 Teambuilding...31 Individuelt arbejde...32 Gruppebaseret arbejde...34 Eksterne ophold...36 Kursistplanlagte forløb...38 Studietur...39 Socialt fællesskab...40 C Metoder til evaluering Gruppesammenkomster med eksisterende og afsluttede kursister Bilag : Forslag til skemaer : Forslag til guide til brug ved indledende interview i forbindelse med udviklingsforløb : Litteraturhenvisning ForSprings rehabiliteringsmodel

11 Opsummering og konklusion Om baggrunden for projekt ForSpring ForSpring blev etableret med støtte fra Socialministeriet via Satsreguleringspuljen. Formålet var at udvikle en rehabiliteringsmodel, der kan støtte unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse i at opnå en selvstændig voksentilværelse. Mange unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse har ligesom andre haft en opvækst med skolegang, familieliv, fritidsinteresser og kammerater. På trods af det er der mange, som ikke får etableret sociale kontakter, flytter hjemmefra, kommer i gang med fritidsinteresser eller kommer i gang med en uddannelse. Deres sociale netværk kommer primært til at bestå af forældre og hjælpere, mens beskæftigelsen i høj grad består af computerspil, video og tv. På baggrund af den viden blev der søgt og bevilget midler til et fire-årigt udviklingsprojekt i perioden Om projekt ForSpring Projekt ForSpring har bestået af en metodemæssig og en praktisk del. I den praktiske del har der været tilknyttet otte unge med fysisk funktionsnedsættelse. De første deltagere begyndte i marts 2002, og de sidste deltagere sluttede ved udgangen af april Erfaringerne fra projektet har vist, at det i et udviklingsforløb er nødvendigt at have fokus på deltagernes kognitive funktionsniveau. Der drejer sig blandt andet om at have overblik, at kunne planlægge, at kunne løse problemer, at kunne tage beslutninger og at kunne tage initiativ. Erfaringerne har også vist, at det er muligt for unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse at tilegne sig redskaber og udvikle kompetencer til i højere grad at leve et selvstændigt liv. Deltagerne har såvel i et fælles interview efter projektafslutningen samt ved individuelle interviews givet udtryk for, at de i højere grad har erkendt, hvor vigtigt det er at træffe beslutninger, at tage initiativer og at handle selvstændigt. De har desuden fået mere erfaring på en lang række områder og er blevet mere bevidste om egne ønsker og behov. Desuden har de fået indsigt i forhold, der er vigtige for at kunne leve et selvstændigt liv. Om rehabiliteringsmodellen Rehabiliteringsmodellen er et resultat af udviklingsarbejdet i projektet, hvor de positive erfaringer er samlet i en række anbefalinger. ForSprings rehabiliteringsmodel - 7

12 Udarbejdelse af modellen Modellen er udarbejdet ved: at udvikle egnede arbejdsmetoder og evalueringsredskaber til projektet løbende at dokumentere og evaluere metoder og resultater i praksisprojektet at afprøve disse gennem praksisprojektet sammen med projektdeltagerne efterfølgende at justere og videreudvikle arbejdsmetoder og evalueringsredskaber at lave den samlede fremstilling af arbejdsmetoder og redskaber, der kan anbefales i rehabiliteringsarbejde med den pågældende målgruppe og som præsenteres i denne publikation Rammer og redskaber for udviklingsforløbet Modellen beskriver rammer og redskaber for udviklingsforløbet som følgende: Projektet tager afsæt i deltagernes egne beskrivelser af behov for og ønsker til udvikling. Det medfører hyppige retningsskift, da ønsker og behov hele tiden udvikler sig De kognitive kompetencer er essentielle at arbejde med, da de i meget høj grad er forudsætning for at komme til at leve et liv, hvor man selvstændigt definerer behov, mål og ønsker Indsatsen skal tage udgangspunkt i begrebet»empowerment«, hvor der er en forventning om og en støtte til, at hver enkelt person skal blive i stand til at planlægge sit eget liv og være sammen med andre mennesker Der tages udgangspunkt i en definition af begrebet rehabilitering, hvor der samarbejdes bredt med udgangspunkt i personens hele livssituation Indsatsen skal forløbe over et langt tidsforløb, da mange handlinger rent fysisk tager længere tid, når man har en funktionsnedsættelse Det er vigtigt at have en struktur i udviklingsforløbet, der sikrer, at indsatsen bliver målrettet Medarbejderne skal ved brug af forskellige metoder coache deltagerne i deres arbejde med at afdække aktivitetsønsker, foretage refleksioner og igangsætte handlinger Tilstrækkelig medarbejderstøtte med faglig bredde er nødvendig for at understøtte, at der sker en fortsat udvikling 8 - ForSprings rehabiliteringsmodel

13 Indledning Baggrund for projekt ForSpring Unge med fysiske funktionsnedsættelser har ofte svært ved at flytte fra forældrehjemmet. De er på flere måder afhængige af forældre og hjælpere blandt andet til at køre til og fra aktiviteter og til at hjælpe med praktiske gøremål. Det kan være uoverskueligt at få styr på alle de forhold, der skal være i orden for at flytte hjemmefra. Det er ofte vanskeligt at etablere og fastholde sociale kontakter, være arbejdsgiver overfor hjælpere, begynde på en uddannelse eller få job. Ofte er der ingen egnede boliger at flytte til, ikke mulighed for bevilling af tilstrækkelig praktisk hjælp eller mulighed for at kunne deltage i de aktiviteter, de ønsker. Desuden er der begrænsede muligheder for jobs, de kan varetage. For en del unge betyder det, at de skal forholde sig til problemstillinger, som andre unge almindeligvis ikke oplever og det er muligvis derfor, at de forbliver i forældrehjemmet længere end andre unge eller alternativt flytter på et plejehjem. Overordnet formål med projekt ForSpring Projektet blev etableret med det overordnede formål at udarbejde en rehabiliteringsmodel, der støtter socialt svage unge med fysisk funktionsnedsættelse i at opnå en selvstændig voksentilværelse. Projektet har blandt andet fokuseret på bolig, muligheder og ønsker til beskæftigelse, etablering af sociale kontakter, forsørgelsesgrundlag, muligheder for og afprøvning af praktisk hjælp samt benyttelse af eksisterende tilbud til unge. Desuden har projektet beskrevet de barrierer, som unge med funktionsnedsættelse støder mod på vej til en selvstændig voksentilværelse samt fokuseret på forslag til løsningsmuligheder. Projekt ForSpring har bestået af to integrerede og gensidigt afhængige dele den metodemæssige del og den praktiske del. Arbejdet med at udvikle rehabiliteringsmodellen har været den metodemæssige og teoretiske del. Den praktiske del, hvor otte deltagere har været tilknyttet, har omfattet afprøvning af teorier og metoder. Der er løbende lavet evalueringer og dokumentation for arbejdet i det praktiske arbejde, hvorefter der er justeret og videreudviklet på arbejdsmetoder og evalueringsredskaber. ForSprings rehabiliteringsmodel - 9

14 Rehabiliteringsmodellen er skabt ud fra et bredt kendskab til funktionsnedsættelser og konsekvenser i forhold til mulighederne for en selvstændig voksentilværelse. Desuden er den skabt ud fra viden om boligmæssige, uddannelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale områder. Erfaringerne kommer dels fra projektmedarbejdernes mangeårige arbejde indenfor dette felt og dels ud fra organisationer, offentlige myndigheder og enkeltpersoner, som har medvirket i idéudviklingen af dette projekt samt ud fra projektdeltagernes egne ønsker og behov. Projekt ForSprings værdigrundlag Overordnet set arbejdes der i ForSpring ud fra nogle grundlæggende principper. Medarbejdernes bærende værdier i arbejdet er ønsket om at se den unge som en myndig medborger med ansvar for egne handlinger. Det er vigtigt, at medarbejderne arbejder sammen med, og ikke arbejder for de unge. Værdisættet er baseret på begrebet empowerment, hvilket i denne sammenhæng betyder at få styrke til at håndtere sit eget liv og få styrke til at søge indflydelse. Der er en forventning om samarbejde med gensidig respekt og accept af forskellighed, og der arbejdes med udgangspunkt i ressourcer. Deltagerne skal opleve at blive set og hørt, og deltagernes egne oplevelser af deres situation er i fokus. Deltagerne har ret til at bestemme om et problem eksisterer, og om der skal gøres noget ved det. Empowerment kan defineres som en aktiv proces, der foregår både mellem deltagerne og inde i hver enkelt deltager. Processen involverer fælles respekt og kritisk refleksion, hvorved mennesker og kontrollerende systemer forandres på måder, der tilgodeser indflydelse og påvirkningsmuligheder i retning af at opnå et bedre liv og en mere ligeværdig status i samfundet (Henvisning 1). Projekt ForSpring bygger på WHO s beskrivelse af, at funktionsevne og funktionsnedsættelse skal opfattes som et dynamisk samspil mellem helbredstilstanden indenfor tre dimensioner. De tre dimensioner består af kroppens funktion og anatomi, aktivitet og deltagelse. Dimensionerne påvirker gensidigt hinanden og skal samtidig ses i sammenhæng med personlige og omgivelsesmæssige faktorer, der også har indflydelse på funktionsniveauet. (Henvisning 2). ForSpring tager endvidere udgangspunkt i rehabilitering, som det er beskrevet i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (Henvisning 3). Heri er rehabilitering defineret som:»..en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at 10 - ForSprings rehabiliteringsmodel

15 borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats«. I ForSpring har følgende nøglebegreber stor betydning og er her forstået på følgende måde: Brugerindflydelse - eller deltagerindflydelse er fundamentalt i såvel teori som praksis. En forudsætning for at opnå positive resultater er at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og sikre, at personens egne ønsker og mål hele tiden er i centrum. Deltagerne har derfor i væsentlig grad medindflydelse på beslutninger omkring den indsats, der sættes i værk for den enkelte. Brugerindflydelse ses som et mere snævert begreb end brugerinddragelse (Henvisning 4). Ressourcer er alle mennesker i besiddelse af. Hver enkelt person skal blive mere bevidst om sine ressourcer og disse skal styrkes. På den måde kan personens motivation øges, hvilket er en forudsætning for, at personen selv kan yde den nødvendige indsats for at skabe forandring. Selvstændighed og selvstændig adfærd vil altid kunne udvikles, når man bliver mødt med omgivelsernes forventninger og tillid til, at man kan noget. Der arbejdes bevidst på at stille realistiske udfordringer, der kan styrke personens værdighed og opfattelsen af at være et selvstændigt individ med plads til den forskellighed, som hver enkelt person har. Desuden er medarbejderne bevidste om at undgå ukritisk omsorg. Medarbejderne støtter deltagerne i deres eventuelle ønske om frigørelse fra forældrene og øvrige støttepersoner. Helhedsorienteret indsats er ligeledes en forudsætning for en effektfuld rehabiliteringsindsats. Det er nødvendigt at omgivelserne ser på det hele menneske og ikke nøjes med at fokusere på isolerede områder. Det er for eksempel ikke tilstrækkeligt at se på bomuligheder, hvis man ikke samtidig ser på behov for praktisk hjælp. Det er ikke tilstrækkeligt at se på deltagelse i socialt fællesskab uden samtidig at se på personlige kompetencer. Samarbejde på tværs er vigtigt, når mange personer er involveret i den enkelte persons liv. Deltagerne støttes i at skabe overblik over, hvilke personer der er vigtige at inddrage, når beslutninger skal tages. ForSprings rehabiliteringsmodel - 11

16 Koordinering af diverse tiltag er vigtigt for at sikre sammenhæng i indsatsen. Langvarig indsats er en forudsætning for at give deltagerne mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige, for at de kan leve det liv, de selv ønsker ForSprings rehabiliteringsmodel

17 Udviklingsforløbets overordnede rammer Modellen skal ses som en beskrivelse af rammer og redskaber, hvor deltagernes viden og aktive medvirken er essentiel i definering af det faglige indhold. Modellen kan bruges i den beskrevne version eller dele af den kan benyttes, hvor det synes hensigtsmæssigt. Ved iværksættelse af et udviklingsforløb må det afklares, hvorvidt der er eventuelle lokale krav om visitation eller andre rammer og organisatoriske forhold, der skal tages hensyn til. Det må endvidere afklares, hvilke samarbejdspartnere der vil være relevante at inddrage. I det følgende vil deltagerne i et udviklingsforløb blive betegnet som kursister. Udviklingsforløb ForSpring anbefaler, at der gives tilbud om et udviklingsforløb på op til halvandet år. Udviklingsforløbet er en empowermentproces, hvor der tages udgangspunkt i et klart defi neret værdigrundlag og de arbejdsmetoder, der er beskrevet i modellen. I forløbet arbejdes der indenfor de valgte fokusområder, som er betydningsfulde og nødvendige for de aktuelle kursister. Der er ikke krav og forventning om at alle kursister skal gennem et fast forløb, da kun rammer og struktur er fælles for alle. Indholdet tager udgangspunkt i den enkelte kursists egen defi nition af udviklingsønsker. Metoderne i udviklingsforløbet fordrer en vedvarende og kontinuerlig indsats for at nå de ønskede mål. Metoderne er, som det fremgår af det følgende, blandt andet brugerindflydelse, forventning om aktiv deltagelse og stillingtagen, coaching og vejledning. Kursisterne støttes i en personlig udvikling, som dels foregår på individuelt plan og dels på gruppeplan. Der arbejdes målrettet med at lade gruppen indgå som vigtig samarbejdspartner for den enkelte. ForSprings rehabiliteringsmodel - 13

18 Indre struktur Det er vigtigt at sikre, at de anvendte metoder og kursisternes udbytte kommer til at hænge optimalt sammen. Der bør derfor opbygges en systematik omkring udviklingsforløbets indre struktur, som lidt forenklet fremstillet kan vises i fire faser, hvor følgende metoder benyttes (se figur 1). Metoderne i de fire faser Faser Metoder 1. Afdækning Interview COPM Fremtidsværksted Personprofil 2. Forberedelse Forberedelse Struktureret planlægning Gentagelse 3. Afvikling Afprøvning i praksis Gentagelse 4. Evaluering Struktureret evaluering COPM Personprofil Figur 1 Den faseopdelte struktur bruges i så vel individuelt som gruppebaseret arbejde ForSprings rehabiliteringsmodel

19 Forløbet kan skitseres på følgende måde (se figur 2). Individuelt Gruppe COPM- samtale Erfaringer fra tidligere opgaver, handleplanmøder el.l Spontane ønsker Fokusområder Spontane ønsker Aktivitetsønske afdækkes Gruppebaseret arbejde Aktivitetsønske defineres 1. Afdækning Arktiviteten forberedes af medarbejder Arktiviteten forberedes af kursist Aktiviteten forberedes 2. Forberedelse Aktiviteten igangsættes Aktiviteten igangsættes 3. Afvikling Medarbejder evaluerer løbende aktiviteten og reflekterer Aktiviteten evalueres af kursist alene eller med støtte fra medarbejder Refleksion 1. Aktiviteten afsluttes eller 2. Aktiviteten fortsættes 3. En ny afdækning påbegyndes Medarbejder evaluerer løbende aktiviteten og reflekterer Aktiviteten evalueres ved afslutning af kursister og medarbejder 4. Evaluering Figur 2 Formålet med denne meget stramme struktur er at støtte kursisterne i at danne overblik og give dem mulighed for refleksioner samt at støtte medarbejderne i at træffe velbegrundede valg på baggrund af faglige refleksioner. Til dette brug er udarbejdet forskellige arbejdspapirer (se afsnittene om COPM s. 25, Individuelt arbejde s. 32, Gruppebaseret arbejde s. 34 og Evaluering s. 41). ForSprings rehabiliteringsmodel - 15

20 Alle processer i udviklingsforløbet gennemløber en fast struktur med afdækning af behov, planlægning, udførelse og evaluering. Det gælder for såvel det overordnede udviklingsforløb som for alle delprocesser individuelt og gruppebaseret. Dette betyder at man på samme tid kan være i gang med afdækning af ét individuelt udviklingsønske, mens man er i gang med planlægning af et andet. Varigheden af de enkelte processer er forskellig således at planlægning i én opgave kan tage få timer, mens den i en anden opgave kan tage dage eller uger. Ligeledes kan perioden for de enkelte opgaver variere. Det betyder at de enkelte kursister kan have et meget varieret tidsforløb til enslydende opgaver. Sideløbende arbejdes der med gruppebaserede forløb, som også følger den skitserede struktur. Kombinationen af den faste struktur, metoderne og værdigrundlaget medfører, at kursisterne får mulighed for at tilegne sig flere kompetencer til at kunne leve et mere selvstændigt liv (Se den skematiske fremstilling af rehabiliteringsmodellen på indersiden af omslaget). Forløbet afsluttes for den enkelte kursist, når kursisten og medarbejderne oplever, at kursisten har tilegnet sig de ønskede kompetencer eller af anden årsag ønsker at stoppe. Der kan optages nye kursister hvert halve år (Se den skematiske fremstilling af overordnet plan for udviklingsforløbet på indersiden af omslaget). Gruppestørrelse Syv til ti personer. Tidsforbrug 20 timer om ugen, dog med mulighed for individuelle hensyn. Eksterne ophold på for eksempel et ferie- eller kursuscenter i ét til tre døgn cirka fem gange i løbet af en halvanden års periode. Desuden mulighed for studietur ForSprings rehabiliteringsmodel

21 EKSEMPEL FRA PROJEKTET UGESKEMA Deltagerne mødtes i projektlokalet kl og sluttede tre af ugens dage kl og den fjerde dag kl Onsdag var fridag. Uge 37 Dato Ugedag Aktivitet Formål og indhold 8/9 Mandag Planlægge fremtidige temadage Alle arbejder med forberedelse af den temadag, hver især er ansvarlig for (Virksomhedsbesøg, modelbureau, idrætsdag). 9/9 Tirsdag Individuelt arbejde Afklare evt. fællesspisning fredag Individuel forberedelse i forhold til, hvad der ønskes støtte og vejledning til ved stylistbesøg fredag. Afklaring i forhold til, om der ønskes fællesspisning fredag efter projekttid. Eventuelt forberedelse. 10/9 Onsdag Fri 11/9 Torsdag 12/9 Fredag Planmøde Individuelt arbejde SpringerKomsammen Mødetiden er 9-17 Gennemgang af plan for uge 38. Ajourføring af kalendere. Ole: evaluere i forhold til eget arbejde. Niels: forberedelse til COPM samtale. Alle andre fortsætter det, de er i gang med. Gamle Springere er inviteret til at deltage i stylistbesøget. Dagen er delt i en teoretisk og en praktisk del: Teoretisk: Fremvisning af moden indenfor tøj, sko, hvilke dufte og frisurer er trendy. Orientering om hudpleje og produkter. Praktisk: I får selv lov til at prøve tøj, sko, tilbehør og dufte, desuden er der mulighed for en klipning. Medarbejderressourcer To fuldtidsansatte medarbejdere, afhængigt af den endelige målgruppe, tilknyttes hele udviklingsforløbet. Desuden er det hensigtsmæssigt at trække på eksterne medarbejdere ved behov for mere medarbejderstøtte eller ved specifikke udviklingsbehov. Det er vigtigt, at der påregnes god tid til planlægning, evaluering samt administrative opgaver. Der bør sikres en tværfaglig medarbejdertilknytning med bredt kendskab til rehabilitering og til værdibaseret arbejde med udgangspunkt i brugerindflydelse og empowerment. Medarbejderne skal udvise stor fleksibilitet i forhold til at arbejde ud fra kursistens forskelligartede behov og skal være i besiddelse af kreativitet og energi til samarbejdet med gruppen. ForSprings rehabiliteringsmodel - 17

22 EKSEMPEL FRA PROJEKTET MEDARBEJDERRESSOURCER I ForSpring har der været fastansat to fuldtidsmedarbejdere en ergoterapeut og en socialpædagog. Der har været tilknyttet en person med fysisk funktionsnedsættelse som rollemodel i én eller flere dage om ugen i godt et år. Timelønnede medarbejdere har været brugt i visse perioder i én til to dage om ugen. Projektet har også benyttet eksterne undervisere i forbindelse med konkrete emner, for eksempel til undervisning om funktionsnedsættelser, handicapidræt, den nye pensionslov og ved arbejdet med sociale kompetencer. I en fem-måneders periode har projektet desuden haft tilknyttet en socialrådgiverpraktikant. Fysiske rammer Udviklingsforløbet bør have et fælles kursussted, hvor der er mulighed for at komme dagligt uden at transporttiden bliver en belastning. Der bør være computere til rådighed til hver enkelt kursist, så tilpasningen til den enkelte kan blive optimal. EKSEMPEL FRA PROJEKTET FYSISKE RAMMER ForSpring har haft til huse på MarselisborgCentret i Århus. Projektlokalet var stort nok til, at fem personer i el-kørestol, tre personer i manuel kørestol og nogle gange op til ti gående personer har haft plads nok til at røre sig. Der har i lokalet været tre computere, en printer og mulighed for at lave kaffe og te. Projektdeltagerne har haft mulighed for at benytte MarselisborgCentrets kantine. Ind imellem blev en tidligere gymnastiksal brugt til elhockey. De unge med hjælpeordninger har valgt, at deres hjælpere ikke skulle være i lokalet hele tiden, men at de er blevet hentet ved behov. Hjælperne har derfor opholdt sig i et lokale i nærheden ForSprings rehabiliteringsmodel

23 Målgruppe og fokusområder Afgrænse målgruppe Målgruppen kan sammensættes ud fra mange forskellige kriterier, hvor en del af kriterierne vil være gældende for den enkelte kursist. I projekt ForSpring var målgruppen unge med fysisk funktionsnedsættelse, men en udvidelse af målgruppen kan være en mulighed. Der kan for eksempel være tale om at tilbyde udviklingsforløb til personer med fysisk funktionsnedsættelse, unge med syns- eller hørenedsættelse, socialt svage unge, sent-udviklede unge eller misbrugere, der er afvænnet. For alle gælder det, at de forventes at komme til at leve et selvstændigt liv. Overordnet er det vigtigt, at der tages stilling til inklusions- og eksklusionskriterier, når gruppen sammensættes, og at der sikres mulighed for en god gruppedynamik. Følgende er forslag til beskrivelse af målgruppe: Alder: begrænset aldersspredning, for eksempel år, år eller år. Fysisk funktionsniveau: nedsat funktionsniveau Social funktionsniveau: tilbageholdende, uselvstændig, afventende, svært ved at kommunikere med fremmede, tage kontakt til offentlige myndigheder og engagere sig Kognitiv funktionsniveau: vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, overblik, koncentration, svært ved at planlægge, løse problemer, tage beslutninger, tage initiativ, vise empati og mangelfuld selvindsigt Udviklingsønske: udtrykt ønske om at yde en indsats og vilje til at skabe en ændring Pædagogisk støtte: behov for støtte til at arbejde hen mod de mål, der overordnet drejer sig om at blive rustet til at klare en mere selvstændig voksentilværelse Praktisk hjælp: praktisk hjælp til rådighed i et sådant omfang, at det giver mulighed for deltagelse i det skitserede udviklingsforløb EKSEMPEL FRA PROJEKTET DEFINERE MÅLGRUPPE Deltagerne i projekt ForSpring var ved projektstart mellem 18 år og 21 år. Deres funktionsnedsættelser var spastisk lammelse, rygmarvsbrok og muskelsvind. Fire havde el-kørestol og tre havde manuelle kørestole. En var gående. Fire havde hjælpeordning (Servicelovens 77). To havde ledsageordning (Servicelovens 78). ForSprings rehabiliteringsmodel - 19

Afsluttende rapport for projekt ForSpring. et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse

Afsluttende rapport for projekt ForSpring. et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse Afsluttende rapport for projekt ForSpring et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse 2 Rapport for projekt ForSpring FORORD Gennem de sidste mange år er personer med funktionsnedsættelse

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejen tager hånd om dit barn 2009 2011 1 Lære- og udviklingsplanen Hvert 2. år udarbejdes en lære- og udviklingsplan. Målet er at leve op til de krav der, såvel lovmæssigt

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne. Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,

Læs mere

Medindflydelse Ligeværd Arbejdsfællesskab Frivillighed Fokus på ressourcer

Medindflydelse Ligeværd Arbejdsfællesskab Frivillighed Fokus på ressourcer Satspuljemidler 2010 kr. afsat midler til etablering af Arbejdsrehabiliteringsklubber for voksne med erhvervet hjerneskade Ålborg, Hjørring, Lolland, Slagelse og Odense bevilget midler til etablering,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning

Ydelseskatalog. CSU Egedammens Fritidsordning. Center for Specialundervisning Center for Specialundervisning Skovledet 14, 3400 Hillerød Lov om Social Service 36 og 104 Indhold Indledning... 1... 2 Formål... 2 Målgruppe... 2 Takster... 2 Visitering... 3 Fritidsordningens rammer...

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

Kvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge

Kvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard Støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard for støttekontakttilbud til unge Vision Visionen på det sociale område er at skabe og videreudvikle et fleksibelt og dynamisk tilbud for

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009

Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere