ForSprings rehabiliteringsmodel. - for unge med nedsat funktionsniveau
|
|
- Karla Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ForSprings rehabiliteringsmodel - for unge med nedsat funktionsniveau
2 Overordnet plan for udviklingsforløbet I det indledende arbejde inden kursisterne begynder, foretages nødvendig afklaring af rammer, målgruppe og opsøgning af målgruppen. I udviklingsforløbet gentages aktiviteterne det antal gange og i den rækkefølge, der er hensigtsmæssigt. I begyndelsen af udviklingsforløbet vil det være hensigtsmæssigt hovedsageligt at arbejde med gruppebaseret arbejde, mens det individuelle arbejde bør opprioriteres senere i udviklingsforløbet. Planlægning af indholdet i udviklingsforløbet bør tage hensyn til eventuelle nye kursister hvert halve år. Alle kursister bør som opfølgning tilbydes deltagelse i gruppesammenkomster. Parenteserne henviser til det sted i publikationen, hvor der kan læses mere om emnet. Indledende arbejde Udviklingsforløb af op til 1½ års varighed Opfølgning Personprofil (s. 24) Afgrænse målgruppe (s. 19) Afklaring af udviklingsforløbets overordnede rammer (s. 13) Opsøge bruttogruppen (s. 20) Introduktionsmøde (s. 20) Indledende interviews (s. 20) Definition af fokusområder (s. 21) Teambuilding (s. 31) Gruppebaseret arbejde (s. 34) ud fra fokusområder eller spontane ønsker: Fremtidsværksted (s. 26) Eksterne ophold (s. 36) Temadage Socialt fællesskab (s. 40) Informationsmøde for pårørende og relevante samarbejdspartnere Studietur (s. 39) Kursistplanlagte forløb (s. 38) Individuelt arbejde (s. 32) ud fra COPM-samtaler (s. 25) Spontane ønsker Gruppebaseret arbejde Erfaringer fra tidligere opgaver Gruppesammenkomst med eksisterende og afsluttede kursister (s. 43) Evaluering og afslutning (s. 41) Aktører: Initiativtagere til udviklingsforløbet samt medarbejdere Aktører: Medarbejdere og kursister Aktører: Medarbejdere
3 Stop-op-dag Emnearbejde Eksternt lytning Aktiv Fleksibilitet ophold Tværfaglighed omsorg Konfrontation Støtte Handleplan Sokratisk Gruppebaseret arbejde Individuelt arbejde metode Gentagelse Unik Aktiv deltagelse Ressourcer Personligt ansvar Myndig medborger Ejerskab Kursisten Nuzo Afprøvning Brugerindflydelse Kompetencer Udgangspunkt i kursistens ønsker og mål Rummelighed Tillid Fastholdende Rådgivning Vejledning Tilskyndelse Coaching Socialt fællesskab ForSprings rehabiliteringsmodel Rehabiliteringsmodellen består af 3 cirkler, der uafhængigt af hinanden kan rotere omkring kursisten. Det er kombinationen af indholdet i de 3 cirkler, der sikrer empowermentprocessen i udviklingsforløbet. De valgte ord i cirklerne er ikke en komplet liste. Aktiviteter Metode og faglighed Værdigrundlag og menneskesyn Øget selvstændighed Planlægningsmøde ukritisk Opmuntring Teambuilding Undgå Rollemodel Studietur Kursistplanlagt forløb ForSprings rehabiliteringsmodel er gældende i alt arbejde med udviklingsønsker og udviklingsopgaver. Disse bliver defi neret på baggrund af fokusområder og individuelle udviklingsmål. Eksempler på udviklingsønsker og udviklingsopgaver: Flytte til egen bolig Få overblik over økonomi i forbindelse med at flytte til egen bolig Forberede spørgsmål til gæstelærer vedrørende fritidsmuligheder Blive bedre til selv at ringe til sagsbehandleren
4
5 ForSprings rehabiliteringsmodel - for unge med nedsat funktionsniveau
6 Rapporten er udarbejdet af Ann-Lisbeth Højberg, projektleder, Anette Nørskov, projektmedarbejder og Tove Clemmensen Madsen, projektkonsulent. Redigering: journalist Julie Lindegaard, Grafi sk opsætning: T-Bone Grafi k, Tryk: Phønix Trykkeriet Illustrationer: T-Bone ISBN: Materialet i denne publikation må gengives med tydelig kildeangivelse. 2 - ForSprings rehabiliteringsmodel
7 Forord Denne rehabiliteringsmodel for unge med nedsat funktionsniveau er blevet til på baggrund af et fi re-årigt projekt projekt ForSpring. Projektet er gennemført på Marselisborg-Centret i Århus og er fi nansieret af Socialministeriet via Satsreguleringspuljen. Ønsket med modellen er at anvise en»god praksis«til gavn for kommuner, amtskommuner og private organisationer, der arbejder med at støtte mennesker med funktionsnedsættelse i at få et mere selvstændigt liv. Selve modellen skal ses som en overordnet beskrivelse af rammer og redskaber. Det er imidlertid de aktuelle kursister, der i vid udstrækning defi nerer det faglige indhold. Deres viden og engagement er essentiel og en forudsætning for at lave et tilbud med størst mulighed for vellykket udviklingsforløb. Publikationen er delt op i to, hvor første del beskriver baggrunden for og værdigrundlaget i projekt ForSpring. Anden del indeholder anbefalingerne til et udviklingsforløb, som projekt ForSpring anviser på baggrund af de opsamlede projekterfaringer. Herunder er tre afsnit: Udviklingsforløbets overordnede rammer, målgruppe og fokusområder samt udviklingsforløbets metoder. I anden del er der løbende beskrivelser af formål med indsatsen, arbejdsform, projekt ForSprings anbefalinger samt eksempler fra projekt ForSpring, der muligvis kan være til inspiration for fremtidige aktører. Bagerst er som bilag blandt andet givet eksempler på en række planlægnings- og evalueringsskemaer. Projektet har i mere end to år haft en gruppe unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse tilknyttet. Målet har været, at de unge skulle tilegne sig kompetencer til i højere grad at leve et mere selvstændigt liv. Det har blandt andet drejet sig om at kunne skabe overblik, at være bevidst om egne ønsker og behov, at kunne træffe beslutninger, at tage initiativ og at få nye erfaringer. Resultaterne viser, at de unge er blevet mere selvstændige. Projektets arbejdsmetoder, resultater, planlægnings- og evalueringsskemaer, litteraturhenvisning og andet relevant materiale er beskrevet i en rapport og lagt ind på MarselisborgCentrets hjemmeside ForSprings rehabiliteringsmodel - 3
8 Tak til deltagerne i projektet, der har gjort udarbejdelse af modellen mulig. Også tak til deres netværk bestående af forældre, sagsbehandlere, hjælpere og støttepersoner. Tak til projektets faglige styregruppe og referencegruppe for sparring og konstruktiv kritik i hele projektforløbet. Og ikke mindst tak til de personer, som gennem den fire-årige periode har støttet op om projektets tilblivelse, udførelse og afslutning. Ann-Lisbeth Højberg, projektleder. Oktober ForSprings rehabiliteringsmodel
9 Indholdfortegnelse Opsummering og konklusion...7 Om baggrunden for projekt ForSpring...7 Om projekt ForSpring...7 Om rehabiliteringsmodellen...7 Udarbejdelse af modellen...8 Rammer og redskaber for udviklingsforløbet...8 Indledning...9 Baggrund for projekt ForSpring...9 Overordnet formål med projekt ForSpring...9 Projekt ForSprings værdigrundlag...10 Udviklingsforløbets overordnede rammer...13 Udviklingsforløb...13 Indre struktur...14 Metoderne i de fi re faser...14 Gruppestørrelse...16 Tidsforbrug.. 16 Medarbejderressourcer...17 Fysiske rammer...18 Målgruppe og fokusområder...19 Afgrænse målgruppe...19 Opsøgning af bruttogruppe...20 Introduktionsmøde...20 Indledende interviews...20 Defi nition af fokusområder...21 ForSprings rehabiliteringsmodel - 5
10 Udviklingsforløbets metoder...23 Metodebegrebet og metodeudvikling...23 A Metoder til afdækning af funktionsniveau, kompetencer og udviklingsmål Interview Personprofi l COPM Fremtidsværksted...26 B Metoder til fremme af kursisternes udvikling...28 Teambuilding...31 Individuelt arbejde...32 Gruppebaseret arbejde...34 Eksterne ophold...36 Kursistplanlagte forløb...38 Studietur...39 Socialt fællesskab...40 C Metoder til evaluering Gruppesammenkomster med eksisterende og afsluttede kursister Bilag : Forslag til skemaer : Forslag til guide til brug ved indledende interview i forbindelse med udviklingsforløb : Litteraturhenvisning ForSprings rehabiliteringsmodel
11 Opsummering og konklusion Om baggrunden for projekt ForSpring ForSpring blev etableret med støtte fra Socialministeriet via Satsreguleringspuljen. Formålet var at udvikle en rehabiliteringsmodel, der kan støtte unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse i at opnå en selvstændig voksentilværelse. Mange unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse har ligesom andre haft en opvækst med skolegang, familieliv, fritidsinteresser og kammerater. På trods af det er der mange, som ikke får etableret sociale kontakter, flytter hjemmefra, kommer i gang med fritidsinteresser eller kommer i gang med en uddannelse. Deres sociale netværk kommer primært til at bestå af forældre og hjælpere, mens beskæftigelsen i høj grad består af computerspil, video og tv. På baggrund af den viden blev der søgt og bevilget midler til et fire-årigt udviklingsprojekt i perioden Om projekt ForSpring Projekt ForSpring har bestået af en metodemæssig og en praktisk del. I den praktiske del har der været tilknyttet otte unge med fysisk funktionsnedsættelse. De første deltagere begyndte i marts 2002, og de sidste deltagere sluttede ved udgangen af april Erfaringerne fra projektet har vist, at det i et udviklingsforløb er nødvendigt at have fokus på deltagernes kognitive funktionsniveau. Der drejer sig blandt andet om at have overblik, at kunne planlægge, at kunne løse problemer, at kunne tage beslutninger og at kunne tage initiativ. Erfaringerne har også vist, at det er muligt for unge mennesker med fysisk funktionsnedsættelse at tilegne sig redskaber og udvikle kompetencer til i højere grad at leve et selvstændigt liv. Deltagerne har såvel i et fælles interview efter projektafslutningen samt ved individuelle interviews givet udtryk for, at de i højere grad har erkendt, hvor vigtigt det er at træffe beslutninger, at tage initiativer og at handle selvstændigt. De har desuden fået mere erfaring på en lang række områder og er blevet mere bevidste om egne ønsker og behov. Desuden har de fået indsigt i forhold, der er vigtige for at kunne leve et selvstændigt liv. Om rehabiliteringsmodellen Rehabiliteringsmodellen er et resultat af udviklingsarbejdet i projektet, hvor de positive erfaringer er samlet i en række anbefalinger. ForSprings rehabiliteringsmodel - 7
12 Udarbejdelse af modellen Modellen er udarbejdet ved: at udvikle egnede arbejdsmetoder og evalueringsredskaber til projektet løbende at dokumentere og evaluere metoder og resultater i praksisprojektet at afprøve disse gennem praksisprojektet sammen med projektdeltagerne efterfølgende at justere og videreudvikle arbejdsmetoder og evalueringsredskaber at lave den samlede fremstilling af arbejdsmetoder og redskaber, der kan anbefales i rehabiliteringsarbejde med den pågældende målgruppe og som præsenteres i denne publikation Rammer og redskaber for udviklingsforløbet Modellen beskriver rammer og redskaber for udviklingsforløbet som følgende: Projektet tager afsæt i deltagernes egne beskrivelser af behov for og ønsker til udvikling. Det medfører hyppige retningsskift, da ønsker og behov hele tiden udvikler sig De kognitive kompetencer er essentielle at arbejde med, da de i meget høj grad er forudsætning for at komme til at leve et liv, hvor man selvstændigt definerer behov, mål og ønsker Indsatsen skal tage udgangspunkt i begrebet»empowerment«, hvor der er en forventning om og en støtte til, at hver enkelt person skal blive i stand til at planlægge sit eget liv og være sammen med andre mennesker Der tages udgangspunkt i en definition af begrebet rehabilitering, hvor der samarbejdes bredt med udgangspunkt i personens hele livssituation Indsatsen skal forløbe over et langt tidsforløb, da mange handlinger rent fysisk tager længere tid, når man har en funktionsnedsættelse Det er vigtigt at have en struktur i udviklingsforløbet, der sikrer, at indsatsen bliver målrettet Medarbejderne skal ved brug af forskellige metoder coache deltagerne i deres arbejde med at afdække aktivitetsønsker, foretage refleksioner og igangsætte handlinger Tilstrækkelig medarbejderstøtte med faglig bredde er nødvendig for at understøtte, at der sker en fortsat udvikling 8 - ForSprings rehabiliteringsmodel
13 Indledning Baggrund for projekt ForSpring Unge med fysiske funktionsnedsættelser har ofte svært ved at flytte fra forældrehjemmet. De er på flere måder afhængige af forældre og hjælpere blandt andet til at køre til og fra aktiviteter og til at hjælpe med praktiske gøremål. Det kan være uoverskueligt at få styr på alle de forhold, der skal være i orden for at flytte hjemmefra. Det er ofte vanskeligt at etablere og fastholde sociale kontakter, være arbejdsgiver overfor hjælpere, begynde på en uddannelse eller få job. Ofte er der ingen egnede boliger at flytte til, ikke mulighed for bevilling af tilstrækkelig praktisk hjælp eller mulighed for at kunne deltage i de aktiviteter, de ønsker. Desuden er der begrænsede muligheder for jobs, de kan varetage. For en del unge betyder det, at de skal forholde sig til problemstillinger, som andre unge almindeligvis ikke oplever og det er muligvis derfor, at de forbliver i forældrehjemmet længere end andre unge eller alternativt flytter på et plejehjem. Overordnet formål med projekt ForSpring Projektet blev etableret med det overordnede formål at udarbejde en rehabiliteringsmodel, der støtter socialt svage unge med fysisk funktionsnedsættelse i at opnå en selvstændig voksentilværelse. Projektet har blandt andet fokuseret på bolig, muligheder og ønsker til beskæftigelse, etablering af sociale kontakter, forsørgelsesgrundlag, muligheder for og afprøvning af praktisk hjælp samt benyttelse af eksisterende tilbud til unge. Desuden har projektet beskrevet de barrierer, som unge med funktionsnedsættelse støder mod på vej til en selvstændig voksentilværelse samt fokuseret på forslag til løsningsmuligheder. Projekt ForSpring har bestået af to integrerede og gensidigt afhængige dele den metodemæssige del og den praktiske del. Arbejdet med at udvikle rehabiliteringsmodellen har været den metodemæssige og teoretiske del. Den praktiske del, hvor otte deltagere har været tilknyttet, har omfattet afprøvning af teorier og metoder. Der er løbende lavet evalueringer og dokumentation for arbejdet i det praktiske arbejde, hvorefter der er justeret og videreudviklet på arbejdsmetoder og evalueringsredskaber. ForSprings rehabiliteringsmodel - 9
14 Rehabiliteringsmodellen er skabt ud fra et bredt kendskab til funktionsnedsættelser og konsekvenser i forhold til mulighederne for en selvstændig voksentilværelse. Desuden er den skabt ud fra viden om boligmæssige, uddannelsesmæssige, arbejdsmarkedsmæssige og sociale områder. Erfaringerne kommer dels fra projektmedarbejdernes mangeårige arbejde indenfor dette felt og dels ud fra organisationer, offentlige myndigheder og enkeltpersoner, som har medvirket i idéudviklingen af dette projekt samt ud fra projektdeltagernes egne ønsker og behov. Projekt ForSprings værdigrundlag Overordnet set arbejdes der i ForSpring ud fra nogle grundlæggende principper. Medarbejdernes bærende værdier i arbejdet er ønsket om at se den unge som en myndig medborger med ansvar for egne handlinger. Det er vigtigt, at medarbejderne arbejder sammen med, og ikke arbejder for de unge. Værdisættet er baseret på begrebet empowerment, hvilket i denne sammenhæng betyder at få styrke til at håndtere sit eget liv og få styrke til at søge indflydelse. Der er en forventning om samarbejde med gensidig respekt og accept af forskellighed, og der arbejdes med udgangspunkt i ressourcer. Deltagerne skal opleve at blive set og hørt, og deltagernes egne oplevelser af deres situation er i fokus. Deltagerne har ret til at bestemme om et problem eksisterer, og om der skal gøres noget ved det. Empowerment kan defineres som en aktiv proces, der foregår både mellem deltagerne og inde i hver enkelt deltager. Processen involverer fælles respekt og kritisk refleksion, hvorved mennesker og kontrollerende systemer forandres på måder, der tilgodeser indflydelse og påvirkningsmuligheder i retning af at opnå et bedre liv og en mere ligeværdig status i samfundet (Henvisning 1). Projekt ForSpring bygger på WHO s beskrivelse af, at funktionsevne og funktionsnedsættelse skal opfattes som et dynamisk samspil mellem helbredstilstanden indenfor tre dimensioner. De tre dimensioner består af kroppens funktion og anatomi, aktivitet og deltagelse. Dimensionerne påvirker gensidigt hinanden og skal samtidig ses i sammenhæng med personlige og omgivelsesmæssige faktorer, der også har indflydelse på funktionsniveauet. (Henvisning 2). ForSpring tager endvidere udgangspunkt i rehabilitering, som det er beskrevet i Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (Henvisning 3). Heri er rehabilitering defineret som:»..en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at 10 - ForSprings rehabiliteringsmodel
15 borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats«. I ForSpring har følgende nøglebegreber stor betydning og er her forstået på følgende måde: Brugerindflydelse - eller deltagerindflydelse er fundamentalt i såvel teori som praksis. En forudsætning for at opnå positive resultater er at tage udgangspunkt i det enkelte menneske og sikre, at personens egne ønsker og mål hele tiden er i centrum. Deltagerne har derfor i væsentlig grad medindflydelse på beslutninger omkring den indsats, der sættes i værk for den enkelte. Brugerindflydelse ses som et mere snævert begreb end brugerinddragelse (Henvisning 4). Ressourcer er alle mennesker i besiddelse af. Hver enkelt person skal blive mere bevidst om sine ressourcer og disse skal styrkes. På den måde kan personens motivation øges, hvilket er en forudsætning for, at personen selv kan yde den nødvendige indsats for at skabe forandring. Selvstændighed og selvstændig adfærd vil altid kunne udvikles, når man bliver mødt med omgivelsernes forventninger og tillid til, at man kan noget. Der arbejdes bevidst på at stille realistiske udfordringer, der kan styrke personens værdighed og opfattelsen af at være et selvstændigt individ med plads til den forskellighed, som hver enkelt person har. Desuden er medarbejderne bevidste om at undgå ukritisk omsorg. Medarbejderne støtter deltagerne i deres eventuelle ønske om frigørelse fra forældrene og øvrige støttepersoner. Helhedsorienteret indsats er ligeledes en forudsætning for en effektfuld rehabiliteringsindsats. Det er nødvendigt at omgivelserne ser på det hele menneske og ikke nøjes med at fokusere på isolerede områder. Det er for eksempel ikke tilstrækkeligt at se på bomuligheder, hvis man ikke samtidig ser på behov for praktisk hjælp. Det er ikke tilstrækkeligt at se på deltagelse i socialt fællesskab uden samtidig at se på personlige kompetencer. Samarbejde på tværs er vigtigt, når mange personer er involveret i den enkelte persons liv. Deltagerne støttes i at skabe overblik over, hvilke personer der er vigtige at inddrage, når beslutninger skal tages. ForSprings rehabiliteringsmodel - 11
16 Koordinering af diverse tiltag er vigtigt for at sikre sammenhæng i indsatsen. Langvarig indsats er en forudsætning for at give deltagerne mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige, for at de kan leve det liv, de selv ønsker ForSprings rehabiliteringsmodel
17 Udviklingsforløbets overordnede rammer Modellen skal ses som en beskrivelse af rammer og redskaber, hvor deltagernes viden og aktive medvirken er essentiel i definering af det faglige indhold. Modellen kan bruges i den beskrevne version eller dele af den kan benyttes, hvor det synes hensigtsmæssigt. Ved iværksættelse af et udviklingsforløb må det afklares, hvorvidt der er eventuelle lokale krav om visitation eller andre rammer og organisatoriske forhold, der skal tages hensyn til. Det må endvidere afklares, hvilke samarbejdspartnere der vil være relevante at inddrage. I det følgende vil deltagerne i et udviklingsforløb blive betegnet som kursister. Udviklingsforløb ForSpring anbefaler, at der gives tilbud om et udviklingsforløb på op til halvandet år. Udviklingsforløbet er en empowermentproces, hvor der tages udgangspunkt i et klart defi neret værdigrundlag og de arbejdsmetoder, der er beskrevet i modellen. I forløbet arbejdes der indenfor de valgte fokusområder, som er betydningsfulde og nødvendige for de aktuelle kursister. Der er ikke krav og forventning om at alle kursister skal gennem et fast forløb, da kun rammer og struktur er fælles for alle. Indholdet tager udgangspunkt i den enkelte kursists egen defi nition af udviklingsønsker. Metoderne i udviklingsforløbet fordrer en vedvarende og kontinuerlig indsats for at nå de ønskede mål. Metoderne er, som det fremgår af det følgende, blandt andet brugerindflydelse, forventning om aktiv deltagelse og stillingtagen, coaching og vejledning. Kursisterne støttes i en personlig udvikling, som dels foregår på individuelt plan og dels på gruppeplan. Der arbejdes målrettet med at lade gruppen indgå som vigtig samarbejdspartner for den enkelte. ForSprings rehabiliteringsmodel - 13
18 Indre struktur Det er vigtigt at sikre, at de anvendte metoder og kursisternes udbytte kommer til at hænge optimalt sammen. Der bør derfor opbygges en systematik omkring udviklingsforløbets indre struktur, som lidt forenklet fremstillet kan vises i fire faser, hvor følgende metoder benyttes (se figur 1). Metoderne i de fire faser Faser Metoder 1. Afdækning Interview COPM Fremtidsværksted Personprofil 2. Forberedelse Forberedelse Struktureret planlægning Gentagelse 3. Afvikling Afprøvning i praksis Gentagelse 4. Evaluering Struktureret evaluering COPM Personprofil Figur 1 Den faseopdelte struktur bruges i så vel individuelt som gruppebaseret arbejde ForSprings rehabiliteringsmodel
19 Forløbet kan skitseres på følgende måde (se figur 2). Individuelt Gruppe COPM- samtale Erfaringer fra tidligere opgaver, handleplanmøder el.l Spontane ønsker Fokusområder Spontane ønsker Aktivitetsønske afdækkes Gruppebaseret arbejde Aktivitetsønske defineres 1. Afdækning Arktiviteten forberedes af medarbejder Arktiviteten forberedes af kursist Aktiviteten forberedes 2. Forberedelse Aktiviteten igangsættes Aktiviteten igangsættes 3. Afvikling Medarbejder evaluerer løbende aktiviteten og reflekterer Aktiviteten evalueres af kursist alene eller med støtte fra medarbejder Refleksion 1. Aktiviteten afsluttes eller 2. Aktiviteten fortsættes 3. En ny afdækning påbegyndes Medarbejder evaluerer løbende aktiviteten og reflekterer Aktiviteten evalueres ved afslutning af kursister og medarbejder 4. Evaluering Figur 2 Formålet med denne meget stramme struktur er at støtte kursisterne i at danne overblik og give dem mulighed for refleksioner samt at støtte medarbejderne i at træffe velbegrundede valg på baggrund af faglige refleksioner. Til dette brug er udarbejdet forskellige arbejdspapirer (se afsnittene om COPM s. 25, Individuelt arbejde s. 32, Gruppebaseret arbejde s. 34 og Evaluering s. 41). ForSprings rehabiliteringsmodel - 15
20 Alle processer i udviklingsforløbet gennemløber en fast struktur med afdækning af behov, planlægning, udførelse og evaluering. Det gælder for såvel det overordnede udviklingsforløb som for alle delprocesser individuelt og gruppebaseret. Dette betyder at man på samme tid kan være i gang med afdækning af ét individuelt udviklingsønske, mens man er i gang med planlægning af et andet. Varigheden af de enkelte processer er forskellig således at planlægning i én opgave kan tage få timer, mens den i en anden opgave kan tage dage eller uger. Ligeledes kan perioden for de enkelte opgaver variere. Det betyder at de enkelte kursister kan have et meget varieret tidsforløb til enslydende opgaver. Sideløbende arbejdes der med gruppebaserede forløb, som også følger den skitserede struktur. Kombinationen af den faste struktur, metoderne og værdigrundlaget medfører, at kursisterne får mulighed for at tilegne sig flere kompetencer til at kunne leve et mere selvstændigt liv (Se den skematiske fremstilling af rehabiliteringsmodellen på indersiden af omslaget). Forløbet afsluttes for den enkelte kursist, når kursisten og medarbejderne oplever, at kursisten har tilegnet sig de ønskede kompetencer eller af anden årsag ønsker at stoppe. Der kan optages nye kursister hvert halve år (Se den skematiske fremstilling af overordnet plan for udviklingsforløbet på indersiden af omslaget). Gruppestørrelse Syv til ti personer. Tidsforbrug 20 timer om ugen, dog med mulighed for individuelle hensyn. Eksterne ophold på for eksempel et ferie- eller kursuscenter i ét til tre døgn cirka fem gange i løbet af en halvanden års periode. Desuden mulighed for studietur ForSprings rehabiliteringsmodel
21 EKSEMPEL FRA PROJEKTET UGESKEMA Deltagerne mødtes i projektlokalet kl og sluttede tre af ugens dage kl og den fjerde dag kl Onsdag var fridag. Uge 37 Dato Ugedag Aktivitet Formål og indhold 8/9 Mandag Planlægge fremtidige temadage Alle arbejder med forberedelse af den temadag, hver især er ansvarlig for (Virksomhedsbesøg, modelbureau, idrætsdag). 9/9 Tirsdag Individuelt arbejde Afklare evt. fællesspisning fredag Individuel forberedelse i forhold til, hvad der ønskes støtte og vejledning til ved stylistbesøg fredag. Afklaring i forhold til, om der ønskes fællesspisning fredag efter projekttid. Eventuelt forberedelse. 10/9 Onsdag Fri 11/9 Torsdag 12/9 Fredag Planmøde Individuelt arbejde SpringerKomsammen Mødetiden er 9-17 Gennemgang af plan for uge 38. Ajourføring af kalendere. Ole: evaluere i forhold til eget arbejde. Niels: forberedelse til COPM samtale. Alle andre fortsætter det, de er i gang med. Gamle Springere er inviteret til at deltage i stylistbesøget. Dagen er delt i en teoretisk og en praktisk del: Teoretisk: Fremvisning af moden indenfor tøj, sko, hvilke dufte og frisurer er trendy. Orientering om hudpleje og produkter. Praktisk: I får selv lov til at prøve tøj, sko, tilbehør og dufte, desuden er der mulighed for en klipning. Medarbejderressourcer To fuldtidsansatte medarbejdere, afhængigt af den endelige målgruppe, tilknyttes hele udviklingsforløbet. Desuden er det hensigtsmæssigt at trække på eksterne medarbejdere ved behov for mere medarbejderstøtte eller ved specifikke udviklingsbehov. Det er vigtigt, at der påregnes god tid til planlægning, evaluering samt administrative opgaver. Der bør sikres en tværfaglig medarbejdertilknytning med bredt kendskab til rehabilitering og til værdibaseret arbejde med udgangspunkt i brugerindflydelse og empowerment. Medarbejderne skal udvise stor fleksibilitet i forhold til at arbejde ud fra kursistens forskelligartede behov og skal være i besiddelse af kreativitet og energi til samarbejdet med gruppen. ForSprings rehabiliteringsmodel - 17
22 EKSEMPEL FRA PROJEKTET MEDARBEJDERRESSOURCER I ForSpring har der været fastansat to fuldtidsmedarbejdere en ergoterapeut og en socialpædagog. Der har været tilknyttet en person med fysisk funktionsnedsættelse som rollemodel i én eller flere dage om ugen i godt et år. Timelønnede medarbejdere har været brugt i visse perioder i én til to dage om ugen. Projektet har også benyttet eksterne undervisere i forbindelse med konkrete emner, for eksempel til undervisning om funktionsnedsættelser, handicapidræt, den nye pensionslov og ved arbejdet med sociale kompetencer. I en fem-måneders periode har projektet desuden haft tilknyttet en socialrådgiverpraktikant. Fysiske rammer Udviklingsforløbet bør have et fælles kursussted, hvor der er mulighed for at komme dagligt uden at transporttiden bliver en belastning. Der bør være computere til rådighed til hver enkelt kursist, så tilpasningen til den enkelte kan blive optimal. EKSEMPEL FRA PROJEKTET FYSISKE RAMMER ForSpring har haft til huse på MarselisborgCentret i Århus. Projektlokalet var stort nok til, at fem personer i el-kørestol, tre personer i manuel kørestol og nogle gange op til ti gående personer har haft plads nok til at røre sig. Der har i lokalet været tre computere, en printer og mulighed for at lave kaffe og te. Projektdeltagerne har haft mulighed for at benytte MarselisborgCentrets kantine. Ind imellem blev en tidligere gymnastiksal brugt til elhockey. De unge med hjælpeordninger har valgt, at deres hjælpere ikke skulle være i lokalet hele tiden, men at de er blevet hentet ved behov. Hjælperne har derfor opholdt sig i et lokale i nærheden ForSprings rehabiliteringsmodel
23 Målgruppe og fokusområder Afgrænse målgruppe Målgruppen kan sammensættes ud fra mange forskellige kriterier, hvor en del af kriterierne vil være gældende for den enkelte kursist. I projekt ForSpring var målgruppen unge med fysisk funktionsnedsættelse, men en udvidelse af målgruppen kan være en mulighed. Der kan for eksempel være tale om at tilbyde udviklingsforløb til personer med fysisk funktionsnedsættelse, unge med syns- eller hørenedsættelse, socialt svage unge, sent-udviklede unge eller misbrugere, der er afvænnet. For alle gælder det, at de forventes at komme til at leve et selvstændigt liv. Overordnet er det vigtigt, at der tages stilling til inklusions- og eksklusionskriterier, når gruppen sammensættes, og at der sikres mulighed for en god gruppedynamik. Følgende er forslag til beskrivelse af målgruppe: Alder: begrænset aldersspredning, for eksempel år, år eller år. Fysisk funktionsniveau: nedsat funktionsniveau Social funktionsniveau: tilbageholdende, uselvstændig, afventende, svært ved at kommunikere med fremmede, tage kontakt til offentlige myndigheder og engagere sig Kognitiv funktionsniveau: vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, overblik, koncentration, svært ved at planlægge, løse problemer, tage beslutninger, tage initiativ, vise empati og mangelfuld selvindsigt Udviklingsønske: udtrykt ønske om at yde en indsats og vilje til at skabe en ændring Pædagogisk støtte: behov for støtte til at arbejde hen mod de mål, der overordnet drejer sig om at blive rustet til at klare en mere selvstændig voksentilværelse Praktisk hjælp: praktisk hjælp til rådighed i et sådant omfang, at det giver mulighed for deltagelse i det skitserede udviklingsforløb EKSEMPEL FRA PROJEKTET DEFINERE MÅLGRUPPE Deltagerne i projekt ForSpring var ved projektstart mellem 18 år og 21 år. Deres funktionsnedsættelser var spastisk lammelse, rygmarvsbrok og muskelsvind. Fire havde el-kørestol og tre havde manuelle kørestole. En var gående. Fire havde hjælpeordning (Servicelovens 77). To havde ledsageordning (Servicelovens 78). ForSprings rehabiliteringsmodel - 19
Afsluttende rapport for projekt ForSpring. et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse
Afsluttende rapport for projekt ForSpring et udviklingsprojekt for unge med fysisk funktionsnedsættelse 2 Rapport for projekt ForSpring FORORD Gennem de sidste mange år er personer med funktionsnedsættelse
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereBrugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap
I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD
SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereEvaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015
Referencegruppe: Ledelse, medarbejdere og beboere. Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereDalhoffsminde Grundlaget og rammen for Dalhoffsminde
Grundlaget og rammen for Dalhoffsminde 2017 1 Grundlaget for Dalhoffsminde Virksomhedsgmndlaget for Forsorgshjemmet Dalhoffsminde udtrykker det generelle grundlag som vores aktiviteter hviler på. Virksomhedsgrundlaget
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereLotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereExit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:
Exit programmet Karakteren af og målet med indsatsen EXIT programmet er en del af indsatsen i EKP Enheden for kriminalpræventive indsatser i Københavns kommune. Indsatsen er et formelt samarbejde mellem
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereSERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108
SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108 - LÆNGEREVARENDE BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5020 Afdelingsleder: Rikke J Pedersen E-mail: Rikke.J.Pedersen@99454545.dk
Læs mereLEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år
LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereMål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereUdviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereGenerel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereKvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver
Læs mereIndividuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter.
SERVICEDEKLARATION Individuel behandling: stof og alkohol. Brønderslev Rusmiddelcenter. Adresse: Jyllandsgade 5, 9700 Brønderslev Telefon: 99454464 Afdelingsleder: Rikke Hessel Sørensen E-mail: rikke.hessel.sorensen@99454545.dk
Læs mereKvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:
Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv Gruppebaseret og individuelt tidsbegrænset forløb efter servicelovens 82a og 82b samt støtte efter servicelovens 85 Kvalitetsstandarden er vedtaget
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereBørnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk
Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereHandleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse
Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereVejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85
Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Indhold 1. Formålet med støtten... 3 2. Kerneopgaven... 3 3. Målgruppen og indsatsen... 3 4. Den rehabiliterende tilgang...
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereBoliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs merePræstøvej 86 Center for Socialpsykiatrisk Rehabilitering. Praktikstedsbeskrivelse og koncept.
Præstøvej 86 Center for Socialpsykiatrisk Rehabilitering Praktikstedsbeskrivelse. Praktikstedsbeskrivelse og koncept. Navn, adresse og telefon Kontakt Præstøvej 86 Center for Socialpsykiatrisk Rehabilitering.
Læs mereDagplejens Lære- og udviklingsplan
Dagplejens Lære- og udviklingsplan Dagplejen tager hånd om dit barn 2009 2011 1 Lære- og udviklingsplanen Hvert 2. år udarbejdes en lære- og udviklingsplan. Målet er at leve op til de krav der, såvel lovmæssigt
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereKvalitetsstandard Træning
Kvalitetsstandard Træning Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om træning?...4 3.1 Sagsbehandlingstid og iværksættelse...4 3.2 Klageadgang...4
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereKvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.
Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereSpecialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration
Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereBehov for alles ressourcer
Behov for alles ressourcer Rå-udkast til Handicappolitik for Hedensted Kommune. 2016 1. Forord (½ side) Om processen, involvering, arbejdsgruppe o.l. 2. Vision og bærende principper (½ side) Visionen for
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereSammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik
Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mere