Sikkerhed i højsædet. Reparation af Danmarks ældste aktive gasledning. intensiv kampagne. Nr. 1 februar årgang. Side

Transkript

1 Sikkerhed i højsædet Side Nr. 1 februar årgang Flere graveskader trods intensiv kampagne Side 6 >>> Reparation af Danmarks ældste aktive gasledning <<< Side 8 - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Kvalitetsprodukter til gas, vand, olie m.m. Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring Dette system er beregnet til brug inden for en lang række områder, hvor der er behov for kontrol og afprøvning af gastilførslen på f.eks. laboratorier, skoler, højere læreanstalter og universiteter. O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke kun tale om en "maskering" af lugten. O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. Biologisk nedbrydelig. Produktet skal påføres med en forstøverpistol Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % Gasstikkontakt - PLUG1 Den specialdesignede gasstikkontakt gør, sammen med den medfølgende gasslange, til- og frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og sikkert. Stikkontakten har integreret strømningsog temperaturvagt. fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: - Kuglehaner - Filtre - Regulatorer - Butterflyventiler - Magnetventiler - Sikkerhedsafs.ventiler - Afblæsningsventiler - Pressostater - Gasmålere - Slanger og kompensatorer - Reguleringsventiler - Komplette gasramper - Komplette M/R stationer og meget mere... fh-teknik a/s Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf fh@fh-teknik.dk

3 Leder Medlem af Indhol d Leder: Et godt budskab til gaskunderne 3 Nye regler for tilsyn med gasinstallationer 4 Beredskabsplaner skal sikre el- og gasforsyningen 5 Flere graveskader i Reparation af Danmarks ældste aktive gasledning 8 Gastransmissionsledninger undersøges ved sprængningsforsøg 10 I energiens tjeneste 12 Nye rammer - nye udfordringer 13 Stor udfordring for Bygas2- projektet i København 14 BP fylder årligt tons gas på flasker 16 Nye regler om energimærkning 18 DONG opgiver monopol-aftale 19 Ændring af gasafgifter 20 Fusionsplaner er fortsat aktuelle 21 EU-frygter afhængighed af russisk gas 23 Artikeloversigt i Gasteknik er IGUs år 26 Nr ISSN Et godt budskab til gaskunderne Gaskonflikten mellem Rusland og Ukraine satte for en tid forsyningssikkerheden for naturgas og Europæisk energiforsyning i al almindelighed øverst på den offentlige dagsorden. Rusland reducerede gasstrømmen mod Europa, og man kunne konstatere faldende tryk i rørledningerne til flere europæiske lande. Naturgas blev forsidestof i Europas aviser. Hvad der længe har været velkendt blandt gasfolk, blev pludselig til en højaktuel offentlig erkendelse og bekymring: 40 pct. af Europas gasforbrug importeres, og hovedleverandøren er Rusland. Med mindre der gøres særlige foranstaltninger, vil denne gasimportafhængighed vokse til mere end 60 pct. i Og naturgas er - med en andel på 25 pct af energiforbruget - afgørende for Europas energiforsyning. Den spirende forsyningskrise kunne kort sagt udvikle sig til en alvorlig situation. Konflikten blev heldigvis hurtigt ordnet i mindelighed, men vil utvivlsomt sætte sig spor i fremtidig europæisk energipolitik. Men hvordan mærkede vi gaskonflikten i Danmark? Vi mærkede den ikke, bl.a. fordi Danmark er mere end selvforsynende med naturgas fra felter i den danske del af Nordsøen. De danske gasreserver i Nordsøen er opgjort til mellem 95 og 130 mia. m 3, svarende til års produktion på det nuværende niveau. Men derudover er dansk naturgasforsyning sikret for en lang årrække gennem aftaler om gas fra felter uden for den danske del af Nordsøen. DONG har igennem de seneste år øget sine bestræbelser i denne retning. Det væsentligste bidrag til at øge gasporteføljen var købet af en ca. 10 pct. ejerandel af det knap 400 mia. m 3 store Ormen Lange gasfelt i den norske del af Nordsøen. Ormen Lange feltet forventes at komme i produktion i 2007 og producere gas helt frem til I det daglige er gasforsyningen sikret mod afbrydelser gennem en række tekniske foranstaltninger. Og naturgassektoren kan bryste sig af, at der aldrig har været alvorlige forsyningssvigt. En væsentlig sikkerhedsforanstaltning er dubleringen af de kritiske forsyningsveje som f.eks. søledningerne i Nordsøen og under Lillebælt og Storebælt. Endvidere ligger der i gaslagrene i Ll. Thorup og Stenlille betydelige gasmængder, som kan sikre opretholdelsen af gasforsyningen i en rum tid, såfremt der skulle opstå midlertidigt svigt i leverancerne fra Nordsøen. På denne baggrund tør jeg godt slå fast, at vi i Danmark ikke har nogen grund til bekymring for gasforsyningssikkerheden, hverken på kort eller langt sigt. Og det er jo et godt budskab til gaskunderne. Niels Erik Andersen Formand Sponsorer for Gasteknik: Innovativ energiudnyttelse ( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r )

4 sikkerhed Nye regler for tilsyn med gasinstallationer De danske gasselskaber og Sikkerhedsstyrelsen har altid haft et tæt samarbejde, når vi snakker sikkerhed på gasinstallationer. Da naturgassen kom til landet, var sikkerhed et nøgleord og kontrol måtte være vejen frem. Dette var helt sikkert også nødvendigt og har fungeret glimrende i mange år. Imidlertid er den danske forbruger og ikke mindst vvsinstallatørerne, nu blevet så fortrolige med at have gas i hjemmet - og at arbejde med gasinstallationer, at der ikke er helt samme behov for at lave en 100% kontrol at en veluddannet og kompetent vvs-installatørs arbejde. Færre fejl på installationerne Gasselskaberne har gennem en flerårig periode lavet forsøg med at indføre begrebet stikprøveeftersyn, når en gaskedel skulle udskiftes. Forsøget har meget tydeligt vist, at de installatører, der har medvirket, vokser med opgaven hvilket har medført færre fejl på installationerne. Resultatet af de flerårige forsøg er nu indarbejdet som en regelændring i revision nr. 6 til Gasreglement A, hvori en væsentlig ændring er, at gasselskabernes tilsynspligt ændres fra tidligere at være et krav om 100% tilsyn, til fremover at kunne udføres som stikprøveeftersyn på minimum af 10% af de nye eller ændrede standardinstallationer. Større ansvar til vvs erne Imidlertid stiller denne form for stikprøvetilsyn endnu større krav til vvs-installatørerne, idet opsamlingen af installationsdata fremover i høj grad bliver baseret på vvs-installatørernes indberetninger. Det er derfor af væsentlig betydning, at en installatør ikke glemmer at indberette en installationsændring til gasselskabet. Skulle en sådan forseelse imidlertid finde sted, vil grebet overfor installatøren blive strammet. De gode erfaringer fra forsøget med stikprøvekontrol af gasinstallationer er nu indføjet som en permanent ordning med ændring af Gasreglement A. Af Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen Større fokus på flaskegas Som nævnt ovenfor har naturgasområdet gennem de senere år været inde i en stabil periode med meget få ulykker og en overvejende seriøs indstilling fra de involverede installatører. Imidlertid ser det knapt så opløftende ud på flaskegasområdet. Her peger alt i retning at et stigende antal ulykker, hvilket bl.a. skyldes, at der er kommet flere f-gasapparater på markedet, eftersom det er blevet meget moderne med en terrassevarmer som supplement til hyggen, når gasgrillen er tændt. Det er måske ikke lige de to apparat-kategorier alene, der skal have skylden for stigningen i ulykkestallet, men måske mere, at forbrugerne samtidig er blevet mere gør-det-selv - mindede, hvilket ofte resulterer i nogle sikkerhedskritiske hændelser. Særligt f-gas reglement Sikkerhedsstyrelsen vil i 2006 prioritere dette område meget højt. Vi forventer at udgive et separat f-gasreglement senere på året for derigennem bl.a. at synliggøre f-gasområdet og dettes risici - noget mere. Samtidig forventer vi at lave nogle målrettede kampagner på nogle udvalgte områder, som vi finder specielt kritiske. Erfaringerne har vist at vvsinstallatatørerne nu laver så få fejl ved installation af gaskedler, at gasselskaberne fremover kan nøjes med stikprøvekontrol. (Foto: Jens Utoft) 4 Gasteknik 1/2006

5 beredsk ab Beredskabsplaner skal sikre el- og gasforsyningen Den 1. februar 2005 trådte bekendtgørelserne 57 og 58 om beredskab i hhv. naturgas- og elsektoren i kraft. Formålet med bekendtgørelserne er at styrke beredskabet i sektorerne og at sikre forsyningen af el og gas i krisesituationer - uanset om kriserne er naturskabte, menneskeskabte (som fx terror) eller teknologiske. På gassiden omfatter bekendtgørelserne alle distributionsselskaberne, DONG Lager og Energinet.dk. DONGs gasbehandlingsanlæg i Nybro er endnu ikke dækket af reglerne, men Energistyrelsen arbejder med en ændring i Naturgasloven, således at Nybro også bliver omfattet. I elsektoren er ca. 120 selskaber omfattet af bekendtgørelsen. Bekendtgørelserne åbner op for, at selskaberne kan samarbejde om beredskabsopgaven, og det er der ganske mange af de mindre selskaber, der har valgt at gøre. Derfor er der i sektoren kun ca. 70 beredskabsaktører. Arbejdet er godt i gang Arbejdet med at implementere bekendtgørelserne er nu godt i gang. Alle selskaberne har udpeget en beredskabskoordinator, som skal varetage virksomhedens beredskabsarbejde, herunder kontakten til Energinet.dk, myndigheder og andre parter. Og i november 2005 meldte de selskaber, der har klassificerede anlæg, ind med en sikringsansvarlig, som skal stå for ajourføringen af sikringsplanerne i virksomheden. I Energinet.dk har vi udarbejdet en vejledning til, hvordan selskaberne kan organisere beredskabsarbejdet og komme i gang med de nye opgaver. Denne blev fulgt op, da vi i løbet af efteråret 2005 holdt en række møder med selskaberne i sektorerne, hvor beredskabskoordinatorerne fik lejlighed til at stille opklarende spørgsmål og prøve enkelte af bekendtgørelsens opgaver i praksis. Bekendtgørelserne om beredskab i el- og gassektoren pålægger de bevillingspligtige selskaber og Energinet.dk en lang række opgaver, der skal medvirke til at styrke beredskabet i sektorerne. Af Ernst Hagge, sektionschef i Energinet.dk ROS-analyser En vigtig del af beredskabsarbejdet er gennemførelsen af risiko- og sårbarhedsanalyserne (ROS). Det er nemlig i arbejdet med disse, at selskaberne får tydeliggjort eventuelle sårbarheder og får lejlighed til at diskutere mulige tiltag. Til det brug har Beredskabsstyrelsen lavet en generel model, der kan anvendes af alle statslige styrelser, civile sektorer m.m. Denne model har Energinet.dk i samarbejde med Energistyrelsen tilpasset til energisektoren. Virksomhederne skal i analyseprocessen forholde sig til følgende trusselsscenarier: Orkan Omfattende strømsvigt Breve med miltbrandsporer Omfattende it-nedbrud Terrorbomber Spansk syge (30% af personalet langvarigt syge) Eventuelle virksomhedsspecifikke scenarier Konklusionerne på analyserne skal sendes til Energinet. dk, som vil bruge dem som udgangspunkt til en samlet sårbarhedsvurdering for henholdsvis el- og gassektoren. Planer klar i 2006 Inden udgangen af april måned skal virksomhederne sende en sammenfattende beredskabsplan for virksomheden til Energinet.dk, som efterfølgende skal godkende materialet. Herefter skal Energinet. dk udarbejde en samlet beredskabsplan for hele elsektoren og for hele gassektoren. De to sektorberedskabsplaner skal godkendes i Energistyrelsen. Herefter begynder Energinet. dk på de godt 75 tilsynsbesøg, som skal gennemføres i løbet af ca. 1½ år. Energinet.dk I forbindelse etableringen af den nye organisation i Energinet.dk er alle koordinerende og overordnede opgaver for beredskabsarbejdet placeret i sektionen Beredskab el og gas. Det daglige beredskab varetages som hidtil af systemdrift og transmissionsafdelingerne. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionschef i Energinet.dk, Ernst Hagge, på telefon eller eha@energinet.dk. Det siger bekendtgørelserne Den 1. februar 2005 trådte to bekendtgørelser i kraft, der omhandler beredskab i henholdsvis el- og gassektoren. De to bekendtgørelser har samme indhold, idet der dog er sket en tilpasning til de sektorspecifikke forhold. Bekendtgørelserne fastlægger en lang række opgaver for sektorerne (også beskrevet i Gasteknik nr. 2 fra april 2005). De vigtigste opgaver skal kort repeteres her: virksomhederne skal udarbejde sikringsplaner for klassificerede anlæg virksomhederne skal udarbejde sårbarhedsanalyser Energinet.dk skal udarbejde sektorsårbarhedsanalyser virksomhederne skal implementere den nationale beredskabsplan i deres beredskabsplaner Energinet.dk skal udarbejde sektorberedskabsplaner Energinet.dk skal godkende alle beredskabsplaner samt føre tilsyn med virksomhederne Energinet.dk skal forestå krisehåndteringen i en krisesituation, herunder sikre kommunikationen mellem myndigheder, Energinet.dk og de bevillingspligtige selskaber Gasteknik 1/2006 5

6 di str ibution Flere graveskader i 2005 Som opfølgning på artiklen Gasselskaber i fælles front mod graveskader, omtalt i Gasteknik nr.4, 2004, er der nu udfærdiget en rapport om skader i 2005 indenfor DONGs forsyningsområder i Jylland og på Sjælland. Det er desværre nedslående læsning, idet tallene viser en stigning på 30% i forhold til 2004 på trods af den gennemførte kampagne. På distributions- og stikledninger har der været 92 overgravninger med gasudslip og 22 pågravninger uden udslip. Skadevolderne var i 81% af tilfældene entreprenører, 14% private og 5% kommunernes egne folk. Der var ikke søgt ledningsoplysninger i 65% af tilfældene. På trods af at ledninger var påvist, skete der alligevel skade på dem i 11% af tilfældene. Tidspunkterne hvor skaderne er sket, er i 85% af tilfældene mellem kl Det registrerede udslip har været ca m 3, som hovedsageligt er viderefaktureret n til skadevolderne. Hvad har været årsag til skaderne? Ved at analysere hændelserne fremgår det, at der har været øget graveaktivitet i Især har nedlægning af kabler og kabelkanaler af forskellig art, samt renovering af kloaksystemerne i en del mindre byer været skyld i mange skader. I tilfælde, hvor entreprenørerne entrerer med underentreprenører fra udlandet, er der set tilfælde, hvor afstandskrav og sikkerhedsregler ikke er overholdt, med skader til følge. I tilfælde hvor der er søgt ledningsoplysninger, mangler maskinføreren på stedet de tilsendte tegninger. Manglende omhu har på trods af både tegninger og afsætning været årsag til nogle uheld. Stadig stigende brug af underboringsværktøj har givet anledning til en del skader. Privatpersoner med lejet gravemateriel har været årsag til en del småskader, især på stikledninger. DONG har registreret 114 tilfælde i sit forsyningsområde, hvoraf 92 med gasudslip. Selv når der indhentes ledningsoplysninger, sker der uheld, viser opgørelsen. Af Bent Houborg Andersen, DONG Graveskadekampagnen Den fælles graveskadekampagne foregik fra marts til juni i Til kampagnen var udarbejdet nyt, anderledes materiale i samarbejde med et reklamebureau, og der var indslag i TV via OBS udsendelserne. Materialet blev udsendt til ca entreprenører, udvalgt af de enkelte gasselskaber med hensyntagen til forsyningsområdet. Der var rigtig god respons på materialet, hvilket måske skyldes den vedlagte konkurrence om en betalt firmafest. Konkurrencen blev vundet af medarbejdere fra Hornsherred Entreprenørforretning, som hovedsageligt opererer i HNGs forsyningsområde. Annoncekampagne For yderligere at gøre opmærksom på kampagnen blev der i fagbladet Entreprenøren og det daværende fagblad for SID indrykket store annoncer. Det skete for dels at gøre planlæggerne opmærksom på at søge ledningsoplysninger og dels at gøre maskinføreren opmærksom på ikke at grave uden at have den nødvendige dokumentation for, hvor gasledningerne ligger placeret. Yderligere er der udarbejdet plancher til hvert gasselskab, beregnet til at tage med ud til møder, hvor oplysningskampagnen kan formodes at have en virkning. Fremtidig opfølgning Som nævnt er det nedslående at se den fortsatte udvikling i antallet af overgravninger, og vi mener, at det - selv om man ikke umiddelbart kan se effekten af den førte kampagne - kalder på yderligere information fra gasselskaberne. Entreprenører og maskinførere skal til stadighed påmindes om at søge ledningsoplysninger og om ikke grave uden, at der på forhånd foreligger en tilladelse og de nødvendige tegninger. Det forhold, at der i stigende grad udføres ledningsarbejde af udenlandske entreprenører, medfører at vi i det nye år vil lade nogle af de væsentligste sikkerhedsregler for entreprenørerne oversætte til flere sprog - f.eks. tysk, engelsk, polsk og litauisk. Tendensen med stigende antal graveskader på plastledninger er generel i samtlige gasselskaber, hvorfor samarbejdet på dette område søges opretholdt gennem fagudvalget for gastransport ( FAU-GT ). Bent Houborg Andersen (beh@dong.dk) er teknisk koordinator hos DONG Distribution, Anlæg & Drift. 6 Gasteknik 1/2006

7 Gasteknik 1/2006 7

8 di str ibution Reparation af Danmarks ældste aktive gasledning I december måned 2004 lokaliserede Københavns Energi en lækage på en 500 mm forsyningsledning på Strøget tæt ved Helligåndskirken. Stedet er uhyre trafikeret, dog især af fodgængere. Ledningsdata Gasledningen er lagt i 1858 som hovedforsyning til byens gadebelysning. Ledningen drives med et tryk på mbar. (afgangstrykket fra kulgasværket i 1858). Materialet er støbejern med muffesamlinger, som stemmes med pakgarn og tætnes med bly Rørets indre diameter er 500 mm og godstykkelsen er ca. 20 mm. Ledningen er lagt i ca. 1 meters dybde. Opmåling og afrensning Efter frigravning af ledningen blev ledningen midlertidigt tætnet med bind og det blev vurderet, hvordan reparationen skulle udføres. Da røret var revnet lige bag en muffe var Denne artikel er baseret på en rapport, som Københavns Energi har udarbejdet om fremgangsmåden ved reparationsarbejde på gasledninger. Af Gert Hebeltoft, Københavns Energi det ikke muligt at reparere med en bandagemuffe. Vi valgte at skære et stykke ud, erstatte det med et stykke 355 mm PEH og samle det nye og gamle rør med en specialkobling. Det vurderes, hvor det er mest hensigtsmæssigt at skære ledningen ud. Det vil typisk være, hvor rørets overflade er mest jævn, da koblingerne er forsynet med tætningsringe af gummi, der kræver en ensartet overflade. Boring af arbejdshuller Der er ikke ventiler på vores forsyningsnet, så arbejdet skal udføres med gastryk på ledningen. Selve arbejdsområdet gøres gasfrit ved at sætte blærer i begge ender af reparationsområdet. Rørledningen bliver anboret med en hydraulisk hulsav med en diameter på ca. 10 cm. Hullerne skal bruges som adgangshuller for blærerne (ballonerne) som i ledningen skal afspærre for gassen mens der arbejdes. For at undgå gnistdannelser overhældes røret med sæbevand. Før blærerne kan monteres, er det nødvendigt at rense røret for aflejringer i bunden. Det sker for at sikre, at blærerne slutter så tæt som muligt til indersiden af røret. For at mindske gasudslippet under rensningen anvendes tvist og ler som interimistisk tætning af hullet, mens rensejernet er i brug. Figur 1. Principskitse for anboring af rørledningen. For at lukke hullerne inden blærerne isættes anvendes ler. Figur 2. Princippet for, hvordan der renses for diverse aflejringer i røret, inden der kan isættes blærer. Gennem anboringen renses røret for aflejringer inden blærerne isættes. For at begrænse gasudslippet mens rensejernet er i brug, anvendes tvist som interimistisk tætning. Der anvendes friskluftmaske mens der arbejdes. Isætning af blærer Blærerne er en slags balloner i en dimension, der passer til den aktuelle rørstørrelse. Blærerne monteres gennem de borede huller og der sættes to blærer i hver side. Gennem påfyldningskoblinger fyldes blærerne med kvælstof til det krævede tryk er nået. Mens blærerne fyldes, er det nødvendigt at fiksere dem med trægaffel for at de ikke skal blive trukket ind i ledningen, da der kan være store strømningshastigheder i gasledningen. Når blærerne først sidder, virker de ved friktion mod bevægelse og giver samtidig en 8 Gasteknik 1/2006

9 gastr ansport Figur 3. Principtegning af det samlede arrangement klar til udskæring af rørstykke. Det er af sikkerhedshensyn, at der monteres en blære til begge sider af arbejdshullet. meget stor tætningsoverflade. Endvidere er de sikret med snor i tilfælde af punktering. Når alle blærerne er sat i, monteres aftræksrør i hullet. Aftræksrørene skal lede gassen, der slipper forbi blærerne, ud til det fri. For enden af disse rør er anbragt en lille rist med en meget veldefineret maskestørrelse, der forhindrer at en evt. antændelse af udsivende gas vil kunne give tilbageslag i ledningen, der arbejdes på. Udskæring af rørstykke Til at skære gasledningen over anvendes en kæderørskærer. Dette værktøj består af en svær kæde med skærehjul mellem kædeledene. Rørskæreren anbringes på den optegnede skærelinie vinkelret på rørets akse og tilpasses den ydre diameter. Herefter tilspændes værktøjet med håndkraft og til sidst anvendes kraft, der er tilvejebragt af hydraulisk udstyr. Efter vedvarende belastning knækker røret. Når røret knækker lyder der et meget hult drøn, som både høres og mærkes i de omgivne ejendomme. Fjernelse af fraskåret rørstykke Røret er nu skåret to steder, men sidder stadig i spænd. Det er derfor nødvendigt at slå røret i stykker med en mukkert i Udgravningen med ledningen, der arbejdes på. Pilen markerer stedet, hvor utætheden er opstået. Den midlertidige reparation består af en omvikling af røret med selvklæbende plastmateriale den tunge klasse for at få den nødvendige plads til at fjerne rørstykket. Ved hårdt arbejde lykkedes det at slå en stor bid af det rørstykke, der skal fjernes. Mens der hamres og bankes på røret anvendes sæbevand. Isætning af nyt rørstykke Rørenderne afrenses en sidste gang og termopropperne fjernes. Flanger og tætningsringe til overgangsstykkerne til det nye plastrør monteres på den eksisterende ledning. Øvrige flanger og koblinger monteres på den nye plastledning og skubbes til anslag på støbejernsledningen, når den nye ledning er løftet på plads og ledningernes akser er overens. Alle dele monteres og strammes behørigt. Den nye ledning af plast er fremstillet af polyetylen og har en udvendig diameter på 355 mm og en godstykkelse på ca. 20 mm. Idriftsætning og tæthedsprøvning Før der lukkes op for gassen skal alt udstyret, der har været monteret på ledningen under reparationsarbejdet, fjernes. Aftræksrørene fjernes som det første. Herefter følger udtagning af blærerne og til sidst sættes låg på de små arbejdshuller i form af blæreplader. For at kontrollere om gasledningen er tæt, overhældes den sæbevand alle steder, hvor der er udført samlinger. Enhver utæthed vil medføre sæbebobler, der straks vil afsløre en evt. lækage. Alle samlinger er i dette tilfælde helt tætte og ledningen er nu atter i drift. Sådan en reparation tager nogle dage at udføre. Opgravninger i det indre København er ikke let og kompliceres af mange andre fremmede ledninger. (vand, tele, el, afløb mm). Metoden til reparation af støbejernsledninger bruges jævnligt, da vi stadig har ca. 500 km støbejernsledninger i alle dimensioner op til 1100 mm. Indtil for 15 år siden ville man have isat et nyt 500 mm støbejernsrør med en muffeende, og samlet med pakgarn og bly i den en ende og med en skydemuffe i den anden ende. Men den øvrige procedure har være den samme i 150 år. Figur 4. Principtegning af den færdige ledning med blæreplader monteret for at lukke arbejdshullerne. Gasteknik 1/2006 9

10 di str ibution Gastransmissionsledninger undersøges ved sprængningsforsøg Hvis uheldet er ude, og der går hul på en gastransmissionsledning, hvad sker der så? Dette undersøger FORCE Technology i et nyt testprogram, der løber i perioden november, 2004 til juni, Formålet er at undersøge forskellige stålkvaliteters evne til at standse en revne, hvis den først er begyndt at løbe i rørets længderetning. Overordnet set er det i samfundets interesse, at sikkerheden for gastransmissionsnettet er i top, og dette gælder selvfølgelig både for person- og driftssikkerheden. Årsager til skader Heldigvis har vi i Danmark være forskånet for brud på gastransmissionsnettet, men bl.a. ulykken i Belgien i juli, 2004 viser, at uheld kan ske. På verdensplan er tredjeparts aktiviteter ansvarlige for flest skader, men også materialefejl, korrosion, jordbevægelser og terror kan initiere en ulykke. Kun tre steder i verden findes der faciliteter og ekspertise til at kunne gennemføre fuldskalasprængninger af gastransmissionsledninger. FORCE Technologys testfacilitet ligger i det militære øvelsesområde i Jægerspris. FORCE Technology er i gang med en serie på fire sprængninger af gastransmissionsledninger. Forsøgene er de største af sin art i verden. Af Per Bo Ludwigsen, FORCE Technology Sprængning den 21. juni 2005 set fra 1,3 km afstand Hvorfor udføres sprængningsforsøg? 300 m langt testrør De aktuelle forsøg udføres på 300 m lange rørsektioner i materialekvaliteten X80. Der er tale om 30 rør med en godstykkelse på 17,5 mm. Trykket på op til 200 bar er ekstremt og 2,5 gange højere end det nominelle driftstryk i det danske gastransmissionsnet. Ved en sprængning frigives ca Nm³ naturgas. Gassen tappes fra MR-stationen i Lynge, og Energinet. dk er samarbejdspartner i forbindelse med gasleverancen. Gastrailere sørger for transport af gassen til Jægerpris, hvor den komprimeres til det aktuelle tryk. Rørsektionen fastholdes af kraftige betonankre i enderne, og det kan vælges, om sektionen skal ligge frit eller graves ned. Forsøg af den art kræver den største grad af sikkerhed. Sikkerhedsafstanden er på 1000 m i forbindelse med en sprængning, og luftrummet er lukket. Hurtige forsøg Forsøgene startes ved at en eksplosiv skæreladning sprænger et smalt lineært hul i røret, hvorefter en revne løber i rø- Belysning af sikkerhed for både eksisterende og nye gastransmissionsledninger. Sikkerheden relateres til både person- og energiforsyningssikkerhed. Bibringe væsentlig materialeviden til stålproducenter, bygherrer og operatører. Hvad er konsekvenserne i forbindelse med et uheld? Måling af revneudbredelseshastigheder. Typisk er hastigheden m/sek., men i sprøde stålkvaliteter kan revnen løbe op til 20 gange hurtigere. Hvor langt vil en revne løbe ved et uheld? Stopper revnen i grundmaterialet eller ved en rundsøm? Passer de eksisterende modeller for prædiktering af revneudbredelse? Hvad er relationen mellem designfaktor og sikkerhed? Hvilken indflydelse har rørdiameter, gassammensætning og temperatur på revneudbredelsen? Hvor stor er varmefluxen? 10 Gasteknik 1/2006

11 gastr ansport Sprængning den 11. oktober 2005 set fra 1,2 km afstand rets længderetning. Revneudbredelseshastigheden er på m/sek., hvilket betyder at forsøget er slut i løbet af ca. 300 millisekunder. Under forsøget måles tryk og revneudbredelseshastighed (vha. timingwires) med et dataopsamlingsudstyr, der er i stand til at registrere 1,5 millioner målinger i sekundet. Data opsamles i to uafhængige computersystemer, der er placeret i en beskyttet container nær røret og fjernstyres fra en computer, som er anbragt i sikker afstand. Ved et forsøg anvendes typisk 30 tryktransducere, 100 timingwires, 5 termoelementer, 8 strain gauges og 8 km kabler. En sprængning dækkes af 7 videokameraer. Den frigivne gas antændes vha. romerlys, og faktisk er det egentlige forsøg slut før gassen bryder i brand. Grunden til at gassen antændes bevidst er at det ikke kan accepteres, at en gassky driver omkring og måske bliver antændt vilkårligt. Gasflammen, der er ca. 300 m i højden, er udbrændt efter sekunder pga. det trods alt begrænsede volumen. Varmeflux I forbindelse med den seneste sprængning i oktober, 2005, hvor testrøret var begravet, udførte Risø målinger af varmefluxen i m afstand fra røret. Den maksimale varmeflux blev målt til 26 kw/m² i 100 m afstand. Til sammenligning giver en varmeflux på 16 kw/m² svære forbrændinger på personer efter 5 sek. DGF-årsmøde flyttet til Kolding Dansk Gas Forenings årsmøde i 2006 skal holdes på Hotel Comwell i Kolding torsdag den 9. og fredag den 10. november. Det har foreningens bestyrelse besluttet efter at der har været en del kritik af en tidligere beslutning om at holde årsmødet en mandagtirsdag i slutningen af oktober. Baggrunden for den oprindelige beslutning var at Hotel Nyborg Strand var optaget på det tidspunkt, hvor årsmødet normalt holdes. Oprindeligt var der nemlig lavet en aftale om at holde årsmødet sammen med Svenska Gasföreningen i Sydsverige, men det måtte opgives da SGF besluttede at holde sit årsmøde om foråret. Da den beslutning var truffet var Hotel Nyborg Strand allerede optaget af andre arrangementer på det normale tidspunkt for årsmødet. Derfor bliver der nu i stedet mulighed for at teste Kolding som årsmødeby. ut- Gasteknik 1/

12 energibesparelser I energiens tjeneste Af Ole Sundman, afdelingschef, DONG I december 2005 blev The Energy End-use Efficiency and Energy Services Directive vedtaget i EU. Formålet med direktivet er at fremme rentabel og effektiv energiudnyttelse i slutbrugerleddet i medlemsstaterne. Dette skal blandt andet ske gennem udvikling af et marked for energitjenester og for iværksættelse af energieffektiviseringsprogrammer og andre energieffektiviseringstiltag over for slutbrugerne. Direktivets energisparemål er 1% pr år i 9 år i perioden og realiseringen af energibesparelserne kan ske stort set inden for alle sektorer og gælder for naturgas, el, fjernvarme, opvarmningsog transport brændsler, kul og biomasse. Den offentlige sektor skal gå foran med 1,5% årlige besparelser. Salg af slutprodukt Begrebet energitjenester er et godt dansk ord for Energy Services. Ved energitjenester forstås de tjenester og fysiske goder, som slutbrugeren opnår ved hjælp af energi i en samlet pakke med teknologi, der skal bruges for at frembringe disse tjenester eller goder. Energitjenester nævnes i regeringens Energihandlingsplan som en faktor for at kunne realisere planens mål. Med vedtagelse af EUs Energy Serivices Directive spås energitjenester at blive et konkurrence- og vækstområde, når energibesparelser skal realiseres. Gadebelysning er et eksempel på energiservice Eller sagt på en anden måde; slutbrugeren har ikke brug for m 3 naturgas eller kwh elektricitet, men for varme, kraft, lys, køl mv. Som eksempler på energitjenester kan nævnes belysningskomfort, termisk komfort, varme, varmt brugsvand, damp, transport m.v. Fælles for energitjensterne er at de kræver tilførsel af energi samt brug af udstyr eller komponenter, der forædler energien til slutbrugerens ønskede slutprodukt. Filosofien ved at tilbyde energitjenester er, at de vil være integreret med energieffektivitet, hvorved energibesparelsen opnås. Energitjenester ses derfor ofte tilbudt i forbindelse med udskiftning/renovering af installationer og bygninger, hvor energibesparelsen forrenter og afdrager investeringen. Nyt i Danmark I USA og visse dele af Europa er begrebet Energi Services meget udbredt og der findes mange Energy Service Company (ESCO), som er med til at realisere energibesparelser igennem energitjenester. I Danmark findes kun en ringe udbredelse af energitjenester (belysningskomfort, herunder vejbelysning, varme), men der er ingen tvivl om, at der fremover vil blive udviklet mange former for energitjenester, bla. i takt med den stigende konkurrence samt eliminering af eventuelle barrierer for tjenesterne. Præstationsaftaler Større udbredelse af energitjenester vil betyde, at der er behov for at tilbyde og udvikle forskellige finansieringsinstrumenter for energibesparelser. Ud over de kendte instrumenter (intern finansiering, lån, leasing mv.) anvendes specielt Energy Performance Contract (EPC, Præstationskontrakt om energibesparelser) i forbindelse med salg af energitjenester. Betaling for energitjenesten er udelukkende baseret på de realiserede besparelser i energiforbruget. Fra forholdsvis simple præstationskontrakter om gadebelysning, komfortbelysning, vil energitjenester for termisk-/ varmekomfort eller air conditioning ofte være mere komplicerede, da mange faktorer har indflydelse på energiforbruget og dermed besparelsen. Forskningsprogram Energiforskningsprogram EFP05 har netop godkendt projektet: Etablering af grundlag for energitjenester i Danmark herunder deltagelse i IEA ECBCS 46. Formålet med dette projekt er at medvirke til at udnytte de store potentialer for energibesparelser i byggeriet inden for det offentlige, i industrien og i servicesektoren gennem tilvejebringelse af et bedre beslutningsgrundlag for såvel udbydere af energitjenester og bygningsejere. Energileverandør: - produktion og leverancer af energi - fokus på energiarter og produkter - sælge, markedsføre og aftaler om energi - lønsomhed gennem volumen Energitjenesteselskab: - levering af energieffektivitet - fokus på kundernes behov - koordinering af energi og energitjenester - lønsomhed gennem kundetilfredsstillelse 12 Gasteknik 1/2006

13 energibesparelser Nye rammer - nye udfordringer Net og distributionsselskaber har fået nye rammer for den fremtidige energispareindsats. Det betyder at der er behov for en revurdering af de hidtidige gennemførte aktiviteter, samtidigt med at der skal ske en radikal ændring af indsatsen. I fremtiden skal der være meget fokus på realisering af energibesparelser indtil nu har der været meget fokus på gennemførelse af aktiviteter. Historisk aftale Baggrunden for de nye rammer og omlægning af energispareindsatsen, skal findes helt tilbage i den politiske aftale af 29. marts 2004, hvor regeringen blev pålagt at fremlægge forslag til en handlingsplan for den fremtidige energispareindsats inden udgangen af Forslaget blev fremlagt ultimo december 2004, og første halvår af 2005 blev anvendt til politisk bearbejdning, som resulterede i en ny politisk aftale af 10. juni En historisk aftale, da der var meget bred opbakning til aftale Enhedslisten var eneste parti, som ikke tilsluttede sig aftalen. Aftalen gælder for perioden og indeholder et meget ambitiøst energisparemål, nemlig 7,5 PJ pr. år. Når der ses bort fra transportområdet, som ikke er omfattet af aftalen, svarer det 1,7% besparelse af det samlede energiforbrug. Al energiforsyning Den politiske aftale og forslaget til handlingsplan er omsat til endelig handlingsplan fra august 2005, ændringsforslag til forsyningslovene samt et udkast til frivillig aftale mellem transport- og energiministeren og el-, fjernvarme-, gas- og oliesektoren. Nye muligheder De nye rammer for selskabernes fremtidige energispareindsats giver en række nye muligheder, begrænsninger og forpligtigelser, der kan opsummeres således: høj grad af metodefrihed til at realisere energibesparelser mulighed for at gennemføre rådgivning på andre energiarter og udenfor eget forsyningsområde krav om at informere kunderne om udvikling i eget energiforbrug og om at give mulighed for at sammenligne eget forbrug med sammenlignelige kunders forbrug indsatsen skal gennemføres Distributionsselskabernes fremtidige energispareindsats får fokus på realisering af energibesparelser mere end gennemførelse af aktiviteter. Af per Jensen,funktionschef, HNG/Midt-Nord indenfor de nuværende økonomiske rammer forenklet adgang til information om energibesparelser, herunder at medvirke til at etablere en internetportal prioritering af varmebesparelser, herunder aftaler med byggebranchen om pakkeog standardløsninger sikring af at folk har et sted at henvende sig for at få råd om realisering af energibesparelser, herunder også finansiering udlicitering af en del af rådgivningen overfor erhvervskunderne gennemførelse af visse aktiviteter kræver udskillelse i selskaber, der er uafhængige af net- og distributionsselskaberne mål for realiserede årlige energibesparelser afskaffelse af krav om at udarbejde DSM planer for den fremtidige indsats reduceret indberetning til Energistyrelsen Øget konkurrence Den højere grad af metodefrihed til selskaberne må forventes at give en ændringer i håndtering og gennemførelse af aktiviteter. Det kan således ikke udelukkes, at der vil blive konkurrence på markedet for at få fat i de billigste energibesparelser. Denne konkurrence vil givetvis blive styrket af kravet om udlicitering af en del af rådgivningen overfor erhvervskunderne, hvorved en række aktører har mulighed for udføre en del af den opgave der tidligere var en monopolopgave for net- og distributionsselskaberne. Der etableres en udliciteringspulje på 10 mio. kr. pr. år. Beløbet finansieres af el-, fjernvarme- og gassektoren. Puljen og dermed udbud, vurdering af tilbud, indgåelse af aftaler og opfølgning vil blive koordineret af Dansk Energi Net, det tidligere ELFOR. Mere målrettet Modsat kan det ikke udelukkes, at konkurrencen delvist bliver dæmpet af den selskabsmæssige interesse i at gennemføre en effektiv og rationel indsats. Altså en balance mellem at optimere udbyttet ved aktivering af markedskræfterne og at gennemføre en rationel og koordineret kundekontakt, der giver mulighed for at optimere summen af de realiserede energibesparelser. Under alle omstændigheder vil kunderne komme til at opleve en meget mere målrettet rådgivning med det sigte at få realiseret flest mulige energibesparelser, og der vil givetvis blive sat meget fokus på noget for noget princippet, forstået på den måde, at når selskaberne udarbejder beslutningsgrundlag for besparelsesmuligheder, der lever op til kundernes krav til investeringer, skal kunden være villig til at forpligtige sig til at realisere besparelserne. I fremtiden vil distributionsselskaberne til stadighed leve under det pres og med den udfordring, at der årligt skal præsteres realiserede energibesparelser, der svarer til 12,5 mio. m³ naturgas, hvilket er den forpligtiget selskaberne samlet har påtaget gennem den frivillige aftale med ministeren. Gasteknik 1/

14 Bygas Stor udfordring for Bygas2-projektet i København I 2004 gik Københavns Energi (KE) i gang med det store forberedende arbejde, som skal til, før københavnerne kan få den nye Bygas2 ud i hanerne. Mere end gaskunder skal have besøg, inden omstillingen til den nye bygas, som er enklere at producere, mere miljørigtig og uden kulilte. Af sikkerhedshensyn skal alle gaskomfurer og andre gasapparater fra før 1972 udskiftes. Hovedparten af de gasapparater, der skal udskiftes, er gaskomfurer. Men der er også flere tusind kunder, der bruger gas til opvarmning og industriformål. Københavns Energi giver en kompensation på op mod 50 procent af udgiften, hvis man skal have nyt apparat som følge af omstillingen til Bygas2. Fremtidssikret STRÅLE- VARM E der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. CELSIUS Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra 3 til 25 meter. 360 INDUSTRIVARME Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mere end 20 års erfaring. VEST ØST Den enkelte kunde har ansvaret Den første store udfordring med at registrere alle gasapparater hos de i alt husstande og virksomheder går som planlagt. KE har på nuværende tidspunkt besøgt kunder, og i langt de fleste tilfælde bliver KEs medarbejdere lukket ind af kunderne uden problemer. Men KE står nu over for den hidtil største udfordring, nemlig at sikre at de gamle gasapparater bliver udskiftet inden omstillingen til Bygas2. Den enkelte kunde har selv ansvaret, men i KE er man bevidst om, at der er brug for en særlig indsats for at hjælpe udskiftningen på gled apparater skal udskiftes I KE forventer man, at ca kunder skal udskifte deres gasapparat på grund af omstillingen til Bygas2. Men det er en stor opgave at motivere et så stort antal mennesker til at reagere. Også selvom de får dækket en del af deres udgifter til et nyt gaskomfur. - Indtil nu er der kun godt 3000, som har skiftet komfur, og det er alt for få, hvis alle skal nå det inden tidsfristen den 1. juni 2007, fortæller gaschef i Københavns Energi, Erik Keis. - Faktisk skal der udskiftes 1600 gaskomfurer hver eneste Omstillingen til Bygas2 i København er i fuld gang. Men projektet står nu over for sin hidtil største udfordring, nemlig at sikre at alle gasapparater, der ikke kan bruges til Bygas2, bliver udskiftet i tide. Af Mads Christensen, KE kommunikation måned frem til juni 2007, hvis alle kunder skal nå det. Risiko for flaskehalsproblemer Ifølge Erik Keis vil der opstå store flaskehalsproblemer, hvis folk venter med at udskifte deres gaskomfur til sidste øjeblik. Både hos hvidevareforhandlere og især hos installatørerne bliver der kø for at få de nye gaskomfurer fremskaffet og installeret. Det bekræfter Jesper Petersen, butikschef i Punkt1 på Valby Langgade i København: - Normalt kan der godt være en uges ventetid på komfurer. Men hvis det hober sig op med bestillinger af gaskomfurer, kan ventetiden sagtens blive meget længere. Nogle af de kunder, der venter til sidste øjeblik, vil også opleve, at der ikke er mulighed for at skaffe præcis det komfur, de gerne vil have. Ventetid på installation Men også ventetid på installationen kan give store problemer, hvis alt for mange venter med at udskifte deres gaskomfur. Normalt kommer installatøren inden for tre dage, men det bliver der problemer med at nå, hvis folk venter til sidste øjeblik, fortæller Jesper Petersen fra Punkt1. Ventetiden på komfur og installation kan i sidste ende betyde, at det nye gaskomfur ikke når at blive installeret i tide. Og det er ærgerligt for dem, der er for sent på den: - Hvis man ikke får skiftet gaskomfuret inden den 1. juni 2007, går man glip af kompensationen på kr. Og man risikerer desuden at få lukket for gassen, fortæller Erik Keis. Få hjælp hvis økonomien trykker Københavns Energi har undersøgt, hvorfor folk venter med at udskifte deres gaskomfur. Og to grunde har vist sig at være fremtrædende den ene er økonomi og den anden er oplevelsen af, at der er god tid. En relativt stor gruppe mener, at de har vanskeligt ved at finde penge på budgettet til at købe nyt komfur, selvom de får kompensation til at dække en del af udgiften. - Det kan være en stor udgift for nogle, siger Erik Keis, men er man dårligt stillet økonomisk, har man mulighed for at søge ekstra tilskud gennem kommunen. Det gælder fx, hvis man er på kontanthjælp Fakta om Bygas københavnere skal skifte gaskomfur inden 1. juni 2007 Indtil nu har kun skiftet gaskomfur Frem til 1. juni 2007 skal 1600 skifte gaskomfur hver måned 14 Gasteknik 1/2006

15 bygas Endnu har kun af Københavns Energis gaskunder fået udskiftet deres gaskomfur. Yderligere skal have det udskiftet inden 1. juni (Foto: Uri Gollman) eller er pensionist. - I øvrigt har vi i KE gjort, hvad vi kunne for at sikre, at der er billige komfurmodeller på markedet. Kunderne tror der er god tid Derudover oplever mange, at der er rigtig god tid til juni Og det kan også være svært at forestille sig, at der skulle være lang ventetid på køb og installation af et nyt komfur, hvis man aldrig før har købt et komfur, eller ikke har oplevet ventetid ved tidligere køb af hvidevarer. - Men denne situation er helt speciel, forklarer Erik Keis. Normalt bliver der solgt gaskomfurer pr. år på landsbasis og de omfatter både naturgas, flaskegas og bygas. Så det vil give et stort pres på branchen, når salget i det kommende år mangedobles i København. Derfor handler det ikke mindst for vvsinstallatørerne om at tilpasse arbejdsrutinerne til den stigende efterspørgsel. Information til kunderne For at sætte skub i udskiftningerne af de gamle gaskomfurer vil KE henvende sig til de kunder, som allerede har fået at vide, at deres komfur ikke kan bruges til Bygas2, men som endnu ikke har reageret. - Vi vil sende rykkerbreve til alle kunder, der skal skifte gaskomfur. I brevene gør vi særligt opmærksom på, at der kan blive flaskehalsproblemer, og minder om, at de har kroner til gode, forklarer Erik Keis. - Også på vores hjemmeside og i lokale annoncer vil vi gøre opmærksom på, at det er vigtigt at få udskiftet komfuret i tide. Rådgivningskontor For at kunne hjælpe kunderne bedst muligt opretter KE i øvrigt en rådgivning på Oslo Plads ved Østerport Station. Her kan man få vejledning til, hvad man skal være opmærksom på, når man køber nyt gaskomfur. - Vi vil med rådgivningen gerne sikre, at folk er rustet til at gå hen til hvidevareforhandleren og vælge det gaskomfur, der passer til deres behov, forklarer Erik Keis. - Vi gør, hvad vi kan for at udskiftningen af gaskomfurer kommer til at foregå i et jævnt tempo, så vi undgår flaskehalsproblemer til sidst. Men om det lykkes er selvfølgelig afhængigt af, om branchen kan følge med og om kunderne også selv gør en indsats for at få udskiftet deres komfurer i tide. Galvanisk korrosion? COBALCH flangeisolering anvendes til alle rørsystemer som galvanisk korrosion og katodisk beskyttelse, som f.eks. mellem rustfrit og galvaniseret stål. COBALCH flangeisolering anvendes ikke blot til nye flangesamlinger, men er også velegnet til ombygning af eksisterende flangesamlinger til isolerende flangesamlinger. COBALCH isolerende koblinger for olietankanlæg. COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej Birkerød Tel.: Fax: Mail: cobalch@cobalch.com Homepage: Gasteknik 1/

16 Reportage 13 forskellige flasketyper i stål, aluminium og komposit skal BPs Fyldestation i Esbjerg holde styr på. BP fylder årligt tons gas på flasker I forhold til naturgassen, endsige den samlede danske energiproduktion, fylder det ikke meget - hverken økonomisk eller energimæssigt. Heller ikke i forhold til, hvad det har gjort tidligere. Men flaskegassen, også kaldet F-gas eller LPG, har fortsat stor betydning i en række sammenhænge - både i erhvervslivet og hos private forbrugere. Og efter en årrække med konstant fald, er forbruget nu stabiliseret og endda måske svagt stigende. I Danmark er der stort set kun to leverandører af flaskegas, nemlig franske Primagaz med fyldestation i Odense og britiske BP, som i 2004 samlede sine aktiviteter ved havnen i Esbjerg efter lukning af fyldestationen i Køge. Gasteknik har besøgt Esbjerg Fyldestation, der nu fremstår som Danmarks største og ifølge BP selv en af verdens mest sikre og effektive anlæg af sin art. 1 mio. flasker årligt 1200 flasker i timen, kan det nye anlæg klare med assistance fra fyldestationens 35 medarbejdere. På årsbasis bliver det til 1 mio. flasker med et samlet indhold på ca tons Liquid Petrol Gas (LPG). De leveres til forsyning af det danske marked, inkl. lidt grænsehandel, gennem 9 store og 25 mindre BG-gascentre, som alle er selvstændige forhandlere. Flaskegas dækker i virkeligheden over to gasarter, nemlig propan og butan, der udvindes ved raffinering af råolie på olieraffinaderierne. Propan (i de gule flasker), udgør langt hovedparten af salget. Sikkerheden er i højsædet på Esbjerg Fyldestation, som med ca. 35 medarbejdere er Danmarks største og en af verdens mest moderne og effektive. Tekst og foto: Jens Utoft, Gasteknik Med bil, tog og skib De to danske raffinaderier, Shell i Fredericia og Statoil i Kalundborg leverer da også hovedparten af gassen til BPs fyldestation. Det sker med henholdsvis jernbanetankvogne og specielle tankbiler. Desuden har BP mulighed for at modtage gas fra udenlandske raffinaderier med mindre gastankskibe (op til 1500 tons) via tankskibsterminalen på havnen i Esbjerg, hvortil Esbjerg Fyldestation er forbundet med en rørledning. BP har tidligere selv haft gastankskibe, men de blev afhændet for 3-4 år siden. I alt har stationen plads til oplagring af kubikmeter flydende gas i de store ståltanke, der placeret ved siden af fyldestationen. To fyldehaller Herfra fyldes gassen i de to fyldehaller med hver sin påfyldningskarrussel i flasker til henholdsvis industri- og husholdningsbrug. For de mindre flasker til camping-brug sker påfyldningen dog manuelt. I de to fyldehaller er påfyldningen meget automatiseret. Det foregår i en karrusel, hvor flaskerne vejes både før og efter påfyldning. Flaskerne fyldes med ca. 85% flydende gas, mens resten er damp (gas). Dermed er der i flaskerne et tryk på 4-8 bar. Hver enkelt flaske testes desuden for tæthed i ventiler og pakning med vacuum. - I alt 13 forskellige flasketyper og størrelser fra 2 til 33 kg håndteres i produktionen, fortæller BPs drifts- og logistikchef Torben Jørgensen, der til daglig har base på BPs danske hovedsæde i Viby. Han har ansvar for både fyldestationen og for det kørende materiel, selv om denne opgave dog er udliciteret. Flest stålflasker Hovedparten af flaskegassen fyldes og leveres fortsat i stålflasker, men campinggas (6 kg) og truckgas (11 kg) leveres også i aluminiumsflasker, ligesom der nu er kommet en letvægtsflaske (komposit) med 10 kg gas til husholdnings- og industribrug. De nye komposit-flasker er i øvrigt forsynet med en såkaldt RFID-chip, der giver en række nye muligheder for både kontrol og kundeservice, samt en mere optimal distribution. 16 Gasteknik 1/2006

17 Reportage Hidtil har BPs fyldestation modtaget gas fra Statoil i Kalundborg med jernbane. Men det er måske slut når Raillon indstiller godstransporten fra 1. april Logistikchef Torben Jørgensen med det apparat, som anvendes til kalibrering af udstyret til tæthedsprøvning. Når forbruget af flaskegas ikke længere er faldende, skyldes det bl.a. nye anvendelsesområder som ukrudtsbrændere, gasfakler, terrassevarmere og gasgrill, der er kommet på mode de senere år. Transport-området, især trucks, står også for en betydelig del af omsætningen. Livsvarig garanti For alle flasketyper gælder, at de købes af kunderne med nærmest livsvarig garanti. - Det betyder at gasleverandøren påtager sig sikkerhedskontrol og vedligeholdelse, og det er noget, der bliver gjort en hel del ud af, fortæller Torben Jørgensen. Gasflaskerne bliver som minimum trykprøvert hvert 10. år - ældre gasflasker dog mindst hvert 5. år. Og der er faktisk stadig gasflasker i omløb, der er mere end 50 år gamle. - Årligt udskifter BP ca flasker, heraf ca i stål, efter at de er kasseret, fortæller Torben Jørgensen. Den lange levetid skyldes også, at der bliver gjort en del ud af vedligeholdelsen. Karrusellen til påfyldning af husholdningsgas i den ene af de to fyldehaller på stationen i Esbjerg.. Hvis de flasker, der kommer retur er ramponerede, bliver de taget ud til renovering. Det indebærer, at al maling fjernes med sandblæsning (små stålkugler), pulverlakering, trykprøvning og isætning af nye eller renoverede ventiler. Hele denne proces klares på to timer. Sikkerhed i fokus Overalt på virksomheden er sikkerheden i fokus. I begge fyldehaller går en alarm med gule blink og sirene i gang, når koncentrationen af gas når over 20% af antændelsesgrænsen. Det sker af og til i løbet af en dag. Men hvis grænsen når over 40% i mere end 1 minut er det blå blink med evakuering af hele området og automatisk tilkald af brandvæsnet. Det sker meget sjældent. Også på andre områder er sikkerheden omfattende. Selv mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, der ikke er testet og godkendt som gastæt, er strengt forbudt på området. Således måtte Gasteknik vente med at tage billeder til produktionen var indstillet. Hele området er naturligvis sikret med adgangskontrol, og eksterne medarbejdere - fx håndværkere - får kun udstedt adgangstilladelse for 24 timer ad gangen. Gassikre kloakafløb Hele området er i øvrigt omgivet af betonvægge eller jordvolde for at hindre spredning, hvis der alligevel skulle ske udslip. Fra fyldehallerne er der ingen afløb til kloaknettet, ligesom alle afløb på de udendørs arealer er sikret med gaslås. Flere gange årligt holdes beredskabsøvelse med deltagelse af det lokale brandvæsen, som har mulighed for at komme ind på virksomheden på alle tider af døgnet. Fyldestationen er i øvrigt underlagt løbende kontrol af Miljøministeriet. Flaskegassen er nok brandfarlig, men ikke giftig. Men da gassen er tungere end atmosfærisk luft, kan den fortrænge ilt fra fx kælderrum. Derfor tilsættes flaskegassen (ligesom naturgas) en odorant, så man bliver advaret af lugten. Gasteknik 1/

18 Br anchenyt Byggecentrum og Teknologisk får nyt sekretariat Det blev et konsortium bestående af Teknologisk Institut og Byggecentrum, der vandt udbuddet af et fælles sekretariat for energimærkning af bygninger, kontrol og eftersyn af tekniske anlæg og huseftersynsordningen. Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen har i fællesskab vurderet, at konsortiet har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. FEM-sekretariatet bliver det nye sekretariat kaldt. FEM står for de fem ordninger: Energimærkning af bygninger, Huseftersynsordningen (fra 1. juli 2006), eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg, eftersynsordningen for ventilationsanlæg (fra 1. januar 2007) samt være sekretariat for den særlige indberetningsordning for statens ejendomme. Et stort antal konsulenter vil være tilknyttet de nye ordninger, og det bliver sekretariatets opgave at sikre ordningernes drift. Konsulenterne skal udføre de energimærknings- og tilstandsrapporter, som blandt andet anvendes i forbindelse med hushandler. Desuden skal de udføre kedeleftersyn, som er et regelmæssigt eftersyn af blandt andet oliefyr. Kilde: Teknologiportalen Rask Mølle installerer katalysatoranlæg RECCAT Aps har indgået kontrakt med Rask Mølle Varmeværk mellem Horsens og Vejle om opførelse af det første fuldskala demonstrationsanlæg. Anlægget vil blive tilsluttet en 1,5 MW gasmotor. RECCAT Aps har udviklet en katalysatorenhed til rensning af udstødningsgassen fra kraftvarmeværkers gasmotoranlæg. RECCAT katalysatoren kan bl.a. sikre, at kraftvarmeværkerne kan opfylde kommende emissionskrav. Projektet finansieres af El-PSOmidler, værket selv og RECCAT. Gasselskaberne finansierer en miljødokumentation af anlægget udført af DGC. Der er netop givet byggetilladelse af de lokale myndigheder. RECCAT Aps er et selvstændigt anpartsselskab ejet af DGC (50%), Teknologisk Innovation (27%) og KAMPP-Holding (23%). Yderligere oplysninger på www. reccat.dk. Kilde: DGC Nye regler om energimærkning Overgangsordning for eftersyn af kedel- og varmeanlæg gælder frem til 1. april når et nyt sekretariat er på plads. Den 1. januar 2006 blev der indført nye regler om energimærkning af bygninger og eftersyn af kedel- og varmeanlæg. Reglerne udmønter lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger i kraft. Ordningerne skal fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger, og er et led i udmøntningen af EUs direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. I perioden 1. januar til 1. april 2006 etableres en overgangsordning indtil sekretariatet for eftersyns- og mærkningsordningerne er på plads. De væsentligste ændringer i forhold til de tidligere er: Energimærkninger for store ejendomme ikke længere skal udarbejdes årligt. Alle energimærkninger udarbejdet efter 1. april 2006 får 5 års gyldighed. Energimærkninger udført før den 1. april 2006 har 3 års gyldighed. Der skal fra 1. januar 2006 foreligge en energimærkning af ejendommen i forbindelse med salg. Reglerne i forbindelse med salg er en videreførelse af den tidligere ordning, men inkluderer nu også sommerhuse (dog ikke under 50 m 2 ). Ved udlejning I forbindelse med udlejning samt overdragelse af brugsret til andels- og anpartslejligheder skal der først foreligge energimærkning pr. 1. januar Sommerhuse skal energimærkes efter 1. januar 2007, såfremt de udlejes i perioder på mere end 2 måneder til samme lejer. Ejerlejligheder skal fra 1. januar 2006 ikke energimærkes enkeltvis. Ved salg af ejerlejligheder anvendes ejendommens energimærkning. Det hidtidige system med supplerende energimærkning af de enkelte lejligheder bortfalder. Før ibrugtagning Nye bygninger skal energimærkes, når der søges om ibrugtagningstilladelse. Kravet gælder alle bygninger, som søger om byggetilladelse efter 1. januar 2006 i henhold til de nye tillæg 9 og 12 til Bygningsreglementerne. Det er dog frem til 1. april muligt at søge om byggetilladelse efter de hidtidige regler. For sådanne byggerier stilles der ikke krav om energimærkning i forbindelse med ibrugtagningen. Alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år uanset ejendommens størrelse. Offentlige bygninger, der ikke tidligere har været omfattet af reglerne om energimærkning, skal energimærkes senest 1. januar Konsulenter opdeles fremover i 2 kategorier: 1) Enfamiliehuse og 2) flerfamiliehuse samt handel/service og offentlige bygninger. Som noget nyt udvides eftersynsordningerne for oliefyringsanlæg til også at omfatte eftersyn hvert 4. år af store gaskedelanlæg med en effekt på over 100 kw samt engangseftersyn af varmeanlæg med kedler, der er mere end 15 år gamle. Overgangsordning Energistyrelsen og Erhvervsog Byggestyrelsen har i fællesskab udbudt et fælles sekretariat vedrørende eftersyns- og mærkningsordningerne. Da der først umiddelbart før jul blev udpeget en vinder af udbuddet, har det været nødvendigt at etablere en overgangsordning i perioden fra 1. januar til 1. april 2006, indtil det nye sekretariat er på plads. Overgangsordningen giver samtidig bedre tid til uddannelse og beskikkelse af nye konsulenter og tekniske eksperter, information af offentligheden samt til indkøring af nye edb-systemer og et nyt sekretariat. Overgangsordningen indebærer for perioden fra 1. januar 2006 til 1. april 2006, at: Konsulenterne skal anvende de eksisterende energimærker for bygninger. De nye mærker tages først i brug efter overgangsperioden. Allerede godkendte energikonsulenter for små ejendomme kan i overgangsperioden udarbejde energimærkning af enfamiliehuse. ELO-konsulenter (energiledelseskonsulenter) for store ejendomme kan i overgangsperioden udarbejde energimærkning af flerfamiliehuse, herunder ejerlejligheder samt handel, service og offentlige bygninger. Kedel-eftersyn Forpligtelsen til at efterse gaskedler over 100 kw og varmeanlæg med kedler, der er mere end 15 år gamle, sættes først i kraft fra den 1. april OR-montører omfattet af den nuværende OR-ordning (Oliefyrservicebranchens registreringsordning) kan udføre kontrolmålinger m.v. på oliekedler. Alle energikonsulenter skal søge om beskikkelse i de nye ordninger inden overgangsperiodens udløb. Nærmere oplysninger og ansøgningsskema vil blive fremsendt fra Energistyrelsen senere. Det præcise indhold af overgangsordningen fremgår af de nye bekendtgørelser om ordningerne. Kilde: Energistyrelsen 18 Gasteknik 1/2006

19 Br anchenyt DONG opgiver monopol-aftale Energistyrelsen har den 21. december opdateret den 5 års prognose for produktion af olie og naturgas, investeringer, samt udgifter til efterforskning, drift og transport af olie og gas, som blev offentliggjort i Energistyrelsens årsrapport, Danmarks olie og gasproduktion. Produktionen af naturgas forventes i 2005 at blive 9,4 mia. m 3. Skønnet for 2005 er n opskrevet med 0,6 mia. m 3 i n forhold til prognosen for produktion af naturgas i årsrapporten på grund af større produktion end forventet. For perioden 2006 til 2009 forventes en produktion af naturgas på samme niveau som i MN vil stoppe biobrændsel Naturgas Midt-Nord har nu indbragt en afgørelse fra Energiklagenævnet for domstolene for at forsvare afsætning af naturgas til bl.a. fjernvarme og decentrale kraftvarmeværker. - HNG og Midt-Nord har det seneste år mistet en omsætning på 40 mio. m 3 naturgas som følge af at naturgasfyrede varmeværker har skiftet til afgiftsfrit biobrændsel, oplyser Peter Fenger fra HNG & Midt- Nords direktionssekretariat. Selskabets indtægtstab skal bæres af de øvrige kunder. Hvis et fjernvarme- eller kraftvarmeværk vil skifte brændsel, kræver det et godkendt projekt ifølge loven om varmeforsyning. - Det står højt og tydeligt i loven at et projekt kun kan godkendes, hvis det har en Øget dansk naturgasproduktion Investeringer For 2006 og 2007 er det forventede skøn for investeringer opskrevet med henholdsvis 2,2 og 1,8 mia. kr. i forhold til årsrapporten. Disse ændringer skyldes fortrinsvis udsættelsen af investeringerne, samt nye planer for videreudbygning af felterne Dan og Halfdan. For 2008 og 2009 er der ikke foretaget væsentlige ændringer i forhold til årsrapporten. Allerede fra 1. januar 2007 mister DONG sit monopol på levering af naturgas til HNG Midt-Nord Salg. Det er to år tidligere end der ellers blev aftalt 7. marts De to parter har ændret den oprindelige aftale efter at Konkurrencestyrelsen har udtrykt bekymring over den. Det sker på trods af, at DONG ikke deler Konkurrencestyrelsens bekymring om, hvorvidt den nuværende aftale begrænser konkurrencen på naturgasmarkedet. Aftalen fra 2003 blev til efter dialog med Europa- Kommissionen og blev både forelagt Kommissionen og Konkurrencestyrelsen i efteråret Aftalen skulle sikre, at HNG Midt-Nord fik naturgas til konkurrencedygtige priser forud for den fuldstændige åbning af gasmarkedet 1. januar Dengang forventede man kun en delvis og langsom markedsåbning uden sikkerhed for, at der indenfor en kortere årrække kunne findes alternative leverandører. I efteråret 2005 udtrykte Konkurrencestyrelsen imidlertid betænkeligheder ved to dele af aftalen: Dels at gassens pris reguleres efter to forskellige mekanismer. Dels at aftalen giver DONG eneret på at levere gas til HNG Midt- Nord Salg, hvilket skal ses i sammenhæng med meget fleksible leveringsvilkår. Med den nye aftale bortfalder konkurrencemyndighedernes bekymringer, fremgår det af Konkurrencerådets tilkendegivelser, og det er DONG ifølge koncerndirektør Kurt Bligaard Pedersen tilfreds med. Også den nye aftale skal godkendes af EU-Kommissionen. Kilde DONG og HNG/ Midt-Nord samfundsøkonomisk fordel. Men virkeligheden er en anden. Flere projekter, der mildest talt ikke er samfundsøkonomisk fordelagtige, bliver godkendt. Det vil HNG og Midt-Nord ikke stiltiende acceptere, oplyser Peter Fenger. HNG/Midt-Nord har anket flere kommunale projektafgørelser, men er blevet afvist i Energiklagenævnet. ut- Efterforskning En stor international efterspørgsel efter boreplatforme har medført en forsinkelse af efterforskningen efter olie og gas på dansk område. Udgifterne til efterforsknings- og vurderingsboringer, seismiske undersøgelser m.m. forventes i 2006 at stige til ca. 0,5 mia. kr. Den 1. november 2005 modtog Energistyrelsen 17 ansøgninger om koncessioner i 6. udbudsrunde. Ansøgningerne er under behandling, og udgifter i de nye koncessioner er derfor ikke medtaget i de nævnte skøn for efterforskningsudgifterne. De forventede udgifter til transport af olie og gas er væsentlig højere i forhold til prognosen i årsrapporten på grund af den højere oliepris og en fortsat forventning om en højere oliepris. Kilde: Energistyrelsen DONG kaprer svenske kunder Med 20 nye sydsvenske industriselskaber som naturgaskunder har DONG tilsyneladende fået godt gang i sin forretning i Sverige. Seneste erobring er Saint Gobain Isover AB i Billesholm, der er en af Sverige største naturgasbrugere, fortæller Berlingske Tidende. - Vores mål fremover er at få en pæn stigning i omsætningen,«siger underdirektør og chef for DONGs investor relations, Michael Steen-Knudsen til avisen. DONGs omsætning i Sverige var i 2004 på 1,3 mia. kr. DONG og den tyske energikæmpe EON på hver 50 procent af markedet i Sverige. Siden nytåpår har svenske selskaber frit kunnet vælge leverandør. Ud over industrikunderne går DONG især efter aftaler med de gasfyrede værker - der producerer el. Vattenfall-køb godkendt i EU Det svenske energiselskab Vattenfall har fået EUs tilladelse til at købe dele af Elsam og Energi E2. Det tyder på, at også DONGs fusion med Elsam vil få EUs godkendelse, selv om der formentlig vil være skrappe vilkår knyttet til godkendelsen. - Vi ønsker Vattenfall tillykke og ser det som et positivt skridt på vejen mod vores godkendelse, siger DONG-talsmand Jens Tovborg Jensen til Ritzau. DONG og Vattenfall konkurrerede om at få ejerkontrol med Elsam, og da kampen var slut, enedes man om en handel, hvorved Vattenfall solgte sine aktier i Elsam til Dong mod til gengæld at få nogle kraftværker og vindmøller fra Elsam og E2. Det er den sidste del af transaktionerne, som nu har fået grønt lys fra EU- Kommissionen. Nyt magasin om energi Energinet.dk har udgivet et nyt blad, nyhedsmagasinet OmEnergi, der vil udkomme hver anden måned. Det nye magasin skal løfte arven efter Eltra Magasinet og Elkraft Nyt, der er gået ind i forbindelse med fusionen. Nyhedsmagasinet OmEnergi skal sætte fokus på Energinet. dk s opgaver og aktiviteter, men har samtidig en ambition om at skabe klarhed over den branchemæssige sammenhæng, Energinet. dk som statsejet transmissionsselskab for energi er en del af, skriver selskabet. Gasteknik 1/

20 Br anchenyt Høring om energiforskning Det Rådgivende Energiforskningsudvalg har sendt et forslag i høring til overordnet strategi for forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. I et tema på Energistyrelsens hjemmeside fortælles mere om REFUforslaget, ligesom transport- og energiministeren er interviewet om hans syn på de nye energiteknologier. Temaet vil blive udvidet med yderligere interviews med nøglepersoner inden for energiforskningen. Læs mere på: Biogas og ethanol på svenske tankstationer En ny lov i Sverige forpligter fra 1. april de store brændstofforhandlere til at sælge biogas eller ethanol. I 2010 skal vedvarende brændstoffer kunne købes på alle tankstationer. Loven kræver, at alle, der sælger mere end 3000 kubikmeter benzin eller diesel om året også sælge mindst et vedvarende brændstof, og fra 2010 er selv de mindste tankstationer forpligtet til at sælge miljøvenligt brændstof. Ethanol og biogas til biler er i Sverige begunstiget af lavere afgifter og den svenske bilfabrik Saab har udviklet en motor, der kan køre på ren ethanol. Kilde: Mærsk i milliardaftale i Quatar A.P. Møller-Mærsk har indgået en aftale med Qatar Petroleum om udbygning af oliefeltet Al Shaheen. Udbygningsplanen indeholder samlede investeringer 5 mia. dollar godt 31 milliarder kroner, meddeler selskabet. Aftalen indebærer at Mærsk Olie & Gas bliver den største udenlandske olieproducent i Qatar, og at Qatar bliver det vigtigste marked for Mærsk Olie & Gas efter Nordsøen. Kilde: Ritzau BP fyrer mindst 1000 ansatte Verden næststørste olieselskab, britiske BP, har meldt ud, at man fyrer mindst 1000 ansatte i Europa og samtidig sætter 400 mio. dollar af til omstruktureringer. Tilbage i oktober sagde BP, at man skulle af med omkring 9%. af arbejdsstyrken, der på det tidspunkt var på ansatte. De fleste vil dog forsvinde gennem naturlig afgang og pension. Ændring af gasafgiftsloven Folketinget har den 16. december 2005 vedtaget lovforslag nr. L 81 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove. Ved lovændringen er gasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven (CO2-afgiftsloven) forsynet med en fast faktor på 12,157 kwhø/m3 til omregning fra øvre brændværdi i kwh til afregningskubikmeter. Baggrunden for ændringen er, at EU-landene i forbindelse med markedsåbningen for gas har besluttet at anvende en fælles enhed, der er fastsat til 1 kwh, baseret på øvre brændværdi. Ifølge gasbranchen er gasforbrug siden den fulde markedsåbning i Danmark den 1. januar 2004 blevet opgjort og meddelt markedets gasaktører (gasselskaber mv.) Ved en lovændring som følge af den nye finanslov er der fra 1. januar sket enkelte justeringer mv. af ordningen om forbrugsregistrering for gas, el og varme. Der er i hovedtræk tale om følgende justeringer mv.: Afregningsmålerprincippet er ændret til et virksomhedsprincip. Adgangen til forbrugsregistrering udvides til også at omfatte virksomheder, der aftager varme fra et decentralt/industrielt gasfyret kraftvarmeværk. Decentrale/industrielle gasfyrede kraftvarmeværker, der overvejende leverer varme til virksomheder, som er omfattet af punkt 2 ovenfor, kan registreres efter gasafgiftsloven. Det er præciseret i gasafgiftsloven og elafgiftsloven, at det er forbrugstidspunktet, der er afgørende for, hvornår forbrugsvirksomheden skal angive og betale afgift. i kwh på grundlag af gassens øvre brændværdi. I gasafgiftsloven og CO 2 - afgiftsloven anvendes nedre brændværdi (39,6 MJ pr. normal m 3 ) som grundlag for beregning af afgiften. Gasselskaberne anvender også nedre brændværdi ved fakturering af gasleverancen til slutbrugerne, men i alle andre sammenhænge anvender gasselskaberne øvre brændværdi. Der skal derfor ske en omregning fra øvre til nedre brændværdi. Fast faktor Gasselskaberne har benyttet en fast faktor på 12,157 kwh/ m 3, der nu er indsat direkte i gasafgiftsloven og CO 2 -afgiftsloven. Faktoren på 12,157 er den øvre brændværdi på naturgas udtrykt i kwh/m 3 n - på samme måde som 39,6 er den Som følge af at afregningsmålerprincippet er ændret til et virksomhedsprincip, er tidspunktet for afgiftsgodtgørelse for leverancer af gas, el eller varme blevet ændret. Samme adresse Ændringen fra Afregnings målerprincippet til et virksomhedsprincip betyder bl.a., at en virksomhed, der indenfor samme lokalitet har 2 eller flere afregningsmålere, kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering, hvormed det er det samlede forbrug inden for lokaliteten og ikke hver enkelt måler, der er afgørende for registreringen. Der er samtidig tale om en administrativ forenkling. Ved lokalitet forstås virksomhedens geografiske forretningssted. Har virksomheden flere forretningssteder (flere geografiske lokaliteter) - er det forbruget ved de enkelte lokaliteter, der er afgørende for, om den enkelte lokalitet nedre brændværdi på naturgas udtrykt i MJ/m 3 n. Den nedre brændværdi kan også udtrykkes som 11 kwh/ m 3 n. Det er det beregnede og fakturerede antal afregningskubikmeter, der skal anvendes ved opgørelse/beregning af afgift efter gasafgiftsloven og CO 2 -afgiftsloven, som skal angives og betales til SKAT. Dette gælder for alle gasafgiftsregistrerede virksomheder, dvs. også for gasnetvirksomhedernes leverancer af gas med afgift til gaskunderne, og for de forbrugsregistrerede virksomheders opgørelse af nettoafgiften (ikke-godtgørelsesberettiget afgift af gasforbruget). Ændringen af af gasafgiftsloven og CO 2 -afgiftsloven trådte i kraft 1. januar Kilde: Ændring af forbrugsregistrering kan blive omfattet af en forbrugsregistrering. Kraftvarme De fleste decentrale og industrielle kraftvarmeværker bruger naturgas som brændsel. For at skabe en afgiftsmæssig sammenhæng i forhold til forbrugsvirksomheder som nævnt i punkt 2 ovenfor, er gasafgiftsloven blevet ændret, således at decentrale/industrielle kraftvarmeværker får adgang til at blive registreret efter gasafgiftsloven (og CO2- afgiftsloven), hvilket bl.a. giver disse værker mulighed for at få gas tilført uden afgift fra en gas-netvirksomhed. Der stilles de samme krav til sådanne værker for at blive registreret, som der gør til en varmemellemhandler. De gældende regler for forbrugsregistrering fremgår af SKATs Punktafgiftsvejledning. Vejledningen kan ses på - under Rådgiver - Juridiske vejledninger. 20 Gasteknik 1/2006