UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN

Transkript

1 MAJ 2014 FREDERIKSHAVN HAVN A/S UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN VVM REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT BIND 1. HOVEDRAPPORT ENDELIG UDGAVE

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2014 FREDERIKSHAVN HAVN A/S UDVIDELSE AF FREDERIKSHAVN HAVN VVM REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT BIND 1. HOVEDRAPPORT ENDELIG UDGAVE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. PR VERSION 0.2 UDGIVELSESDATO 15. maj 2014 UDARBEJDET ERP, INAN, GRH, TOEB, LRLU, JNAN KONTROLLERET CQN GODKENDT CQN

4

5 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 5 INDHOLD 1 Ikke teknisk resumé Indledning Konklusion Baggrund og projektbeskrivelse Alternative løsninger Planforhold Kystudvikling og sandtransport Marine naturtyper Sediment og vandkvalitet Fiskebestande Kyst- og havfugle Havpattedyr Naturforhold på land og i vandløb Natura 2000 konsekvensvurdering Fredede naturområder Landskab, kulturmiljø og arkæologisk kulturarv Luftforurening og klima Støj og vibrationer Affald Skibstrafik Vejtrafik Befolkning, sundhed og friluftsliv Socioøkonomiske forhold 43 2 Indledning VVM- miljøvurdering- og Natura processen Bygherre Læsevejledning 48

6 6 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 3 Baggrund og Projektbeskrivelse Baggrund for Projektet Projektbeskrivelse Anlægsaktiviteter 60 4 Alternativer Alternativer der har været overvejet Alternativer foreslået i idéfasen Vurdering af 0-alternativet 69 5 Afgrænsning af VVM redegørelsen 70 6 Planforhold og lovgrundlag Indledning Metode International lovgivning National lovgivning Fredninger Miljøbeskyttelsesloven Regional udviklingsplan Kommune- og lokalplaner Lokalplaner Forslag til kommuneplantillæg nr og lokalplan FRE.H Andre planer og programmer 85 7 Hydrografi, kystudvikling og sandtransport Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Marine naturtyper Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Konklusion. Effekter på marine naturtyper Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger 144

7 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 7 9 Sediment og vandkvalitet Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Fiskebestande Indledning Metoder Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Konklusion. Effekter på fiskebestande Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Kyst- og havfugle Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Havpattedyr Indledning Metode Eksisterende forhold Vurdering af effekter i anlægsfasen Vurdering af effekter i driftsfasen Konklusion Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Naturforhold på land og i vandløb Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger 231

8 8 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 14 Natura 2000 konsekvensvurdering Indledning Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger. Marine naturtyper og arter Miljøpåvirkninger. Terrestriske naturtyper og arter Kumulative effekter Konklusion Afværgeforanstaltninger Fredede naturområder Eksisterende fredninger Indvirkning af havneudvidelsen Landskab, kulturmiljø og arkæologisk kulturarv Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Luftforurening og klima Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Støj og vibrationer Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Affald Indledning Metode 302

9 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Risikovirksomheder og risikoforhold Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Skibstrafik Indledning Metode Eksisterende og forventet skibstrafik Sejladssikkerhed i anlægsfasen Sejladssikkerhed i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Vejtrafik Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Befolkning, sundhed og friluftsliv Indledning Metode Eksisterende forhold Miljøpåvirkninger i anlægsfasen Miljøpåvirkninger i driftsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Socioøkonomiske forhold Indledning Metode 330

10 10 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 24.3 Eksisterende forhold Socioøkonomiske effekter i anlægsfasen Socioøkonomiske påvirkninger i driftsfasen Overvågning Udledning af miljøfarlige stoffer Trafik Virksomhedsstøj Jorddeponi og spulefelt Referencer 337

11 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 11 1 Ikke teknisk resumé 1.1 Indledning Denne VVM-redegørelse og miljørapport indeholder en beskrivelse og Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) ved en udvidelse af Frederikshavn Havn mod øst ved udvidelse og uddybning af den eksisterende indsejling samt etablering af nye ydermoler, havnebassiner, kajanlæg, baglandsarealer, jorddeponi og spulefelt. 1.2 Konklusion Det er i VVM-redegørelsen vurderet: At udbygning af Frederikshavns Havn vil være en betydelig økonomisk og beskæftigelsesmæssig fordel for Frederikshavn og Frederikshavns Kommune; At effekterne i anlægsfasen af etablering af nye moler, kajer, havneareal, jorddepot/spulefelt, uddybning til havnebassin og sejlrende til havnen vil være midlertidige, og at der i anlægsfasen ikke vil opstå alvorlige, uoprettelige skader på miljøet; At effekter i driftsfasen af tilstedeværelsen af de nye ydermoler, kajer, havneareal og jorddeponi/spulefelt vil være af mindre omfang. Den væsentligste effekt er tildækning af eksisterende stenrev under de nye landarealer hvis de ikke flyttes. De nye ydermoler og kajanlæg vil imidlertid komme til at fungere som stenrev med karakteristisk stenrevsvegetation og fauna. Det er muligt at opretholde det nuværende areal med stenrevshabitater ved at flytte sten og som følge af etablering af stenrevs habitater på nye moler og stensætninger; At habitatnaturtyper og arter i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 4, der grænser op til havneudvidelsen ikke vil blive væsentligt påvirket af udvidelsen af havnen. Påvirkningerne har karakter af midlertidige forringelser eller forstyrrelser, der ikke har efterfølgende konsekvenser for arter eller naturtyper. Hvis uddybningen begrænses til perioden oktober-marts er det muligt næsten helt at undgå påvirkninger.

12 12 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 1.3 Baggrund og projektbeskrivelse Baggrunden for Frederikshavn Havns ønske om en udvidelse af havnen er at imødekomme det øgede kapacitetsbehov fra havnens brugere og ligeledes fremtidssikre havnen, samt medvirke til at sikre havnens og byens fremtidige udvikling. Med havneudvidelsen får havnen ligeledes mulighed for at kunne bevæge sig ind på nye forretningsområder. Overordnet indebærer projektet, at ca. 270 ha kystareal/søterritorium overgår til nye havneområde. Heraf omdannes de ca. 120 ha til landareal ved opfyldning primært med materialer fra uddybning af sejlrende og nye havnebassiner. Havneudvidelsen af Frederikshavn Havn gennemføres i tre etaper. Havnens nye ydermoler anlægges allerede i forbindelse med første etape, og efterfølgende etaper vil derfor primært bestå i at anlægge og ibrugtage nye havnearealer og bassiner i læ af de nye ydermoler. Efter færdiggørelsen af etape tre fremstår et areal, der planlægges opfyldt i en senere fase. Udviklingsbehov Det maritime område er et af de vigtigste vækstspor i Frederikshavn Kommune, ligesom det er en politisk prioritering at Frederikshavn Havn forbliver en dynamisk erhvervshavn i udvikling. Udvidelse af Frederikshavn Havn har bred politisk opbakning og betragtes som en af de afgørende forudsætninger for at skabe vækst og nye arbejdspladser i Frederikshavn Kommune. Arbejdspladser der ikke kun beskæftiger ufaglært og faglært arbejdskraft, men også beskæftiger højtuddannet arbejdskraft. De maritime virksomheders efterspørgsel efter arbejdskraft er samtidigt afgørende for at opretholde et lokalt udbud af maritime uddannelser. Frederikshavn Kommune har sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner og Aalborg Universitet særligt fokus på at understøtte den maritime sektor gennem initiativer, der skal øge udbuddet af relevant arbejdskraft og udvide de maritime uddannelsesmuligheder. I Regeringens Vækstplan for det Blå Danmark sættes der fokus på blå udvikling i de danske havne, og der lægges op til at udvikling af de danske havne er afgørende for at disse kan realisere deres potentiale som knudepunkt i det nationale transportsystem og som centre for vækst. Frederikshavn Havn er et skandinavisk transportknudepunkt og udpeget som en del af det europæiske Ten-T netværk som udgør en vigtig transportkorridor i Europa. Kombineret med udsigten til en stigende godsmængde, er det afgørende at havnen har faciliteter til at håndtere sin rolle som gods- og transportknudepunkt hensigtsmæssigt. Med hensyn til beskæftigelse er den maritime serviceindustri det vigtigste forretningsområde på Frederikshavn Havn og sektoren er i positiv udvikling. Interviews med de 12 største virksomheder indenfor den maritime sektor i Frederikshavn Havn viser, at en udvidelse af Frederikshavn Havn er helt afgørende for at disse virksomheder kan realisere deres vækstpotentiale. Arealbehov Frederikshavn Havn A/S lejer i dag baglandsarealer ud til en række virksomheder/produktioner. Arealerne udlejes primært til produktions-, reparations eller lagervirksomhed. Frederikshavn Havn har oplevet en stærkt stigende interesse

13 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 13 for baglandsarealer og har på nuværende tidspunkt konkrete forespørgsler eller indledt dialog for omkring ca m 2 baglandsareal. Ligeledes har fortrolige forespørgsler vist, at større produktionsvirksomheder efterspørger arealer op til m 2 (som enkeltvirksomheder). Da der i første etape projekteres ca m 2 baglandsareal, er der allerede inden projektets endelige beslutning efterspørgsel efter størstedelen af det areal, der etableres i første omgang. Ovenstående understreger vigtigheden af, at anlæggets overordnede konstruktion sikrer de nødvendige arealer både nu og i fremtiden. De mange konkrete forespørgsler viser, at det særlig er udbuddet af en tilstrækkelig mængde baglandsareal, der kan være afgørende for at kunne tiltrække nye virksomheder og dermed skabe grundlag for flere arbejdspladser indenfor det maritime vækstspor. Grundet den stærkt stigende interesse for baglandsarealer, og de mange konkrete forespørgsler har havnens ledelse valgt at fokusere på en udformning af havnen, der sikrer de videst mulige udviklingsmuligheder for baglandsarealer i etape 2 og 3. En situation hvor havneudvidelsen ikke etableres er reelt lig med afvikling, idet havnen ikke vil være i stand til at møde efterspørgsel fra de maritime erhverv vedr. baglandsplads og faciliteter. Konsekvensen vil være, at de maritime erhverv og arbejdspladserne må flytte dertil hvor de kan få den plads og de faciliteter de efterspørger. I et langsigtet perspektiv, herunder etape 2 og 3, er det derfor af afgørende betydning, at havnen har de udviklingsmuligheder herunder baglandsareal, der efterspørges af de maritime erhverv. Dette skal være med til at fremtidssikre grundlaget for maritim udvikling og vækst og herunder arbejdspladser i Frederikshavn Kommune. Fremtidig havnedrift og faciliteter. Det forventes at antallet af anløb til den fremtidige havn vil være i størrelsesordenen: 3900 færgeanløb pr. år 750 skibsanløb pr. år heraf ca. 200 større skibe (længde > 200m). 3-5 offshore-platforme pr. år Den nye havn vil blive udbygget til at kunne: Servicere og anløbes af store skibe op til Panamax størrelse (dvs. skibe, der kan gennemsejle Panamakanalen) Servicere offshore-installationer, dvs. jack-up platforme og semisubmersible platforme i de størrelser som er gængse i Nordsøen Rumme faciliteter til ophugning af større skibe og eventuelt også offshoreinstallationer samt til udbygning af den allerede eksisterende ophugningsvirksomhed Modtage en stigende godsmængde Rumme faciliteter til at håndtere godstyper som grus, skærver, genvindingsmaterialer og biobrændsel Rumme faciliteter til tung, støvende og støjende industri.

14 14 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Havneanlægget Der etableres nye ydermoler bestående af en Sydmole på ca m og en Nordmole på ca m, som danner rammerne for havnens udvidelse. Langs Nordmolen vil der på indersiden blive anlagt en servicevej. Der vil ikke blive etableret kørevej på Sydmolen. Den eksisterende sejlrende udvides til en bredde på 150 m og uddybes til 12 m vanddybde. Sejlrenden vil få en længde på ca. 2,2 km, og starter ca. 3,2 km fra Frederikshavn Havns eksisterende indsejling. Der etableres følgende bassiner indenfor de nye ydermoler: Et bremse/svaje-bassin med 12 m vanddybde som vil tillade skibe op til Panamax-størrelsen (ca. 300 m længde) at navigere sikkert og Havnebassiner ud for de nye kajanlæg med 11 m vanddybde. Der anlægges sammenlagt ca m ny kaj. Kajer, havnebassiner og havnearealer etableres etapevist i takt med brugernes efterspørgsel. Den nye kajindfatning udføres som stålspunsvægge med nedrammede/nedvibrerede spunsjern. Bag spunsvæggene fyldes der primært op med uddybningsmaterialer fra havnebassiner og sejlrende. Som nævnt indrammer de nye moler ca. 270 ha søterritorium/kystareal, hvoraf ca. 120 ha vil blive omdannet til bagarealer. Figur 1-1. Det planlagte nye havneanlæg ved Frederikshavn Havn Havneudvidelsens bagarealer er opdelt i fem delområder (Figur 1-2):

15 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 15 Delområde A, B og C der etableres ved opfyldning med materialer fra sejlrenden og de fremtidige havnebassiner evt. suppleret med materialer fra sandindvindingsområder. Disse områder planlægges at kunne rumme virksomheder i miljøklasse 4-7 (dvs. virksomheder med aktiviteter som i nogen eller højere grad påvirker omgivelserne), herunder bl.a. produktions- og værkstedsfaciliteter med tilknytning til maritim service og ophug, ophug af offshore installationer, havnerelaterede pakhusfaciliteter. I delområde C planlægges desuden et muligt fremtidigt havnebassin. Delområde D etableres som jorddeponi og spulefelt. Området skal også kunne rumme lagerfaciliteter, pakhuse, oplag og håndtering af stykgods, containere, projektgods og trailere samt produktions- og værkstedsfaciliteter med tilknytning til maritim service og ophug. Delområde E forventes på sigt at blive opfyldt med rene materialer fra råstofindvindingsområder eller med materialer fra oprensning eller uddybning. Området skal sikre havnens fremtidige udvidelsesmuligheder og tænkes anvendt til etablering af lagerfaciliteter, pakhuse, produktions- og værkstedsfaciliteter med tilknytning til maritim service og ophug samt erhvervs-/kontorområde. Figur 1-2 Havneudvidelsen i Frederikshavn Havn opdelt i delområder. De forskellige nuancer af grå på figuren angiver forskellige etaper af udvidelsen. Havneudvidelsen får 2 adgangsveje fra den eksisterende Kragholmen. Der afsættes et areal på omkring m 2, der vil blive anvendt som jorddeponi og spulefelt. Anlægsaktiviteter Havneudvidelsen af Frederikshavn Havn gennemføres i flere etaper:

16 16 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Anlægsarbejderne for Etape 1 (se Figur 3-7) forventes at have en varighed på ca. 2 år og omfatter etablering af de følgende delelementer: Nye ydermoler (i alt ca m) inkl. nye molehoveder Ny indsejling til den eksisterende Nordhavn inkl. åbning i eksisterende nordmole og nye molehoveder Udvidelse og uddybning af den eksisterende sejlrende til 150 m bredde og 12 m vanddybde Svaje/-bremsebassin med 12 m vanddybde Nyt bassin på m² med 11 m vanddybde Ny intern sejlrende til den eksisterende Nordhavn med 9 m vanddybde Ny kaj (1.000 m) inkl. kajgade Nyt havneareal ( m 2 ) Ny adgangsvej og dæmning til havneudvidelsen Etablering af bygninger, tankanlæg, værkstedsfaciliteter o.l. på de nye arealer Anlægsarbejderne for Etape 2(se Figur 3-8) forventes at have en varighed på ca. 1½ år og omfatter følgende delelementer: Nyt havnebassin på m 2 med 11 m vanddybde Ny kaj (600 m) inkl. kajgade Stenkastning (400 m) Spulefelter og jorddeponi ( m 2 ) Havneareal ( m 2 ) inkl. adgangsdæmning Bygninger, tankanlæg, værkstedsfaciliteter o.l. på bagarealer. Anlægsarbejderne for etape 3 (se Figur 3-9) forventes at strække sig over ca. 1½-2 år afhængigt af etapens udformning. Etape 3 kan udformes på to måder afhængigt af, hvad havnen på det givne tidspunkt har behov for (bagareal eller kaj). Enten forlænges kajen fra etape 2 ca. 350 m mod nordvest, eller også etableres et nyt havnebassin på 300x300 m hvilket vil give ca m kaj.. Senere udvidelsesetaper (se Figur 3-10) er placeret i den nordøstlige del af udvidelse op mod den nordlige mole. Området udgør samlet ca m² og er udlagt som en fremtidssikring af Havnens udvidelsesmuligheder efter Etape 3. Området forventes over en årerække opfyldt med rene materialer fra sandindvindingsområde (råstofindvindingsområde), grusgrav, eller ved nyttiggørelse af rene oprensnings/uddybningsmaterialer. Den planlagte udvidelse af Frederikshavn Havn er forberedt for skibe og offshore installationer med dybgange på 9-10 m. Det er imidlertid sandsynligt, at havnens brugere indenfor en årrække vil efterspørge muligheden for at kunne modtage skibe og offshore installationer med dybgange på 12-13m. For at imødekomme dette behov vil det være nødvendigt at uddybe sejlrenden samt svaje-/bremsebassinet til 15 m vanddybde, samt at uddybe etape 1 bassinet til 14 m vanddybde. Det vil også være nødvendigt at forlænge sejlrenden med 1100 m, så den starter ved 15 m dybdekonturen udfor Frederikshavn. Denne variant med øget uddybning er også vurderet i VVM-redegørelsen.

17 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 17 Alternativer der har været overvejet 1.4 Alternative løsninger Frederikshavn Havn A/S har overvejet andre placeringer og udformninger, men har ikke fundet nogen, der kan tilgodese havnens forretningsmæssige og funktionelle krav til en havneudvidelse. Den planlagte havneudvidelse vil overskride grænsen til Fredningen Hirsholmene, øen Deget og omliggende søterritorium med m. Frederikshavn Havn A/S har undersøgt en alternativ udformning af havneudvidelsen som respekterer grænsen for denne fredning Havnen finder imidlertid ikke alternativet acceptabelt idet baglandet reduceres i området nær kajhjørnet, hvor det er ekstra vigtigt med et stort bagland til håndtering/servicering af offshore installationer. I forbindelse med idéfasen er der kommet to alternative forslag fra offentligheden: Et forslag, hvor havneudvidelsens samlede areal indskrænkes og der etableres vinklede kajanlæg for at kompensere for indskrænkningen af arealet. Endvidere foreslås offentlig adgang til den nordre ydermole ved etablering af "betoncykelsti". Et forslag om, at den nye sydlige ydermole flyttes mod syd, så Frederikshavn Marina kommer til at ligge indenfor den sydlige ydermole. Frederikshavn Havn A/S har vurderet de alternative forslag til havneudformning, og har fundet at forslagene ikke er realiserbare, da de ikke tilgodeser de forretningsmæssige og funktionelle krav til en havneudvidelse som projektforslaget er baseret på. Desuden vil forslagene være forbundet med væsentlige øgede omkostninger som følge af ekstra moleanlæg og en ekstra indsejling. Det første forslag er ikke hensigtsmæssig med hensyn til navigationsforhold og bølgeuro i havnebassinerne og det vil f.eks. ikke være muligt at modtage skibe af Panamax størrelsen med denne udformning. Det andet forslag vil være forbundet med væsentlige meromkostninger pga. den øgede længde af Sydmolen samt den ekstra indsejling. Endvidere vurderes det umiddelbart meget uhensigtsmæssigt at lukke 'Lumskebugten' hvor den kommunale kloakforsyning har en del regnvandsudløb inde bag de nye ydermoler. Dette vil alt andet lige have negative konsekvenser for vandudskiftningen i "Lumskebugten", hvilket vurderes at være uacceptabelt. De foreslåede alternative udformninger indgår derfor ikke i det videre arbejde med VVM-redegørelsen. 0-alternativet 0-alternativet beskriver den situation, hvor havneudvidelsen ikke etableres og Frederikshavn Havn fortsætter i den nuværende udformning. Havnen vurderer, at for 0-alternativet vil Frederikshavn Havn ikke være i stand til at imødekomme den efterspørgsel, der vil komme som følge af den forventede øgede omsætning af gods på havnen. Endvidere vil Frederikshavn Havn ikke være i stand til at foretage de forventede ekspansioner mht. servicering af større skibe og offshore installationer. Havnen vil

18 18 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn ikke være i stand til at øge omsætningen indenfor ophugning af skibe og offshore installationer. Dette vil betyde, at Frederikshavn vil gå glip af betydelige udvidelser i antallet af arbejdspladser med yderligere konsekvenser i følgeerhverv. Virksomhedernes manglende mulighed for ekspansion medfører endvidere risiko for, at disse virksomheder vil søge til andre havne, der kan opfylde deres behov. 1.5 Planforhold Havnens arealer er i dag delvist omfattet af lokalplan Da havneudvidelsen ikke fuldt ud er omfattet af gældende lokalplan og kommuneplanrammer, har Frederikshavn Kommune udarbejdet forslag til lokalplan FRE.H og kommuneplantillæg nr , der offentliggøres samtidig med nærværende VVMredegørelse og miljørapport. Dermed bringes plangrundlaget i overensstemmelse med projektet for havneudvidelsen. Natura 2000 områder Bilag IV arter Fredninger Den planlagte havneudvidelse ved Frederikshavn vil komme til at grænse op til Natura 2000 område nr. 4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Ås udløb, der omfatter habitatområde H4 og Fuglebeskyttelsesområde F11. Natura områder er udpeget med baggrund i EUs habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver (92/43/EØF og 79/409/EØF), som stiller krav om udpegning af naturområder med streng beskyttelse af en række naturtyper samt visse arter af planter og dyr, der findes i de udpegede områder. Der er strenge krav til dokumentation for, at projekter eller planer ikke medfører skade på udpegningsgrundlaget for et Natura område, og at det ikke forhindrer opnåelse af målene i Natura 2000 planen. Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at gennemføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rasteområder. Det skal derfor vurderes, om bilag IV-arterne bliver påvirket af anlægget, og om der kan opretholdes en gunstig bevaringsstatus for arterne. I nærheden af Frederikshavn Havn findes arealfredningerne Strandby Sydstrand, Frydenstrand samt Bangsbo Bakker og Bangsbo. Desuden findes Fredningen Hirsholmene, øen Deget og omliggende søterritorium Der er ikke overensstemmelse med udbredelsen af Natura området og Hirsholm Fredningen. Den planlagte havneudvidelse ved Frederikshavn vil komme til at grænse op til, men ikke overskride grænsen til Natura 2000-området. Havneanlægget vil derimod overskride grænsen til det fredede område med m. Ifølge 11 i bek. 560 af 29/06/1995 om fredning af øgruppen Hirsholmene, øen Deget og omliggende søterritorium har Naturstyrelsen mulighed for, når særlige forhold taler derfor, at dispensere fra bestemmelserne i 3-10 efter forhandling med berørte myndigheder. Eksisterende forhold 1.6 Kystudvikling og sandtransport Frederikshavn Havn ligger som et fremspring på kyststrækningen mellem Sæby og Strandby. Den fremherskende strøm er nordgående. De tre store havne Sæby, Fre-

19 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 19 derikshavn og Strandby blokerer i stor udstrækning den kystnære sedimenttransport. Sedimentationsforholdene for havnene og marinaer i området kan sammenfattes som følger: Strandby Havn har i hele sin levetid haft sedimentationsproblemer og der oprenses i størrelsesorden 7500 m 3 /år; Frederikshavn Havn oprenser periodevist havnebassinerne. Grunden til at det er nødvendigt at oprense er intern omlejring af havbunden inde i havnen på grund af skibsfarten. Der foretages ikke vedligeholdelsesoprensning af sejlrenden til Frederikshavn Havn; Der transporteres sand frem og tilbage forbi Rønnerhavnen, med en forventelig deraf følgende tilsanding af sejlrende og det ydre havnebassin; Sejlrenden til jollehavnen ved Nordre Skanse er omlagt mod nord og må forventes regelmæssigt at skulle vedligeholdes; Indsejlingen til Frederikshavn Marina påvirkes af aflejring af fint opslemmet materiale i Lumskebugten I forbindelse med sydgående strøm vil materialer, der hvirvles op under skibsanløb og/eller afgang til/fra Frederikshavn Hav blive ført med strømmen i retning af Lumskebugten, hvor det aflejres mod Frederikshavn Marinas nordmole. Før anlæg af sandfangeren på nordmolen medførte dette tilsanding af indsejlingen til marinaen. Nordgående strøm, som er den fremherskende, vurderes til kun i mindre omfang at bidrage til aflejring af materiale i Lumskebugten, men vil til dels kunne omlejre havbundsmaterialer i bugten. Havneudvidelsens virkninger på kystudvikling og sediment transport Der er gennemført modelberegninger af havneudvidelsens virkning på kystens udformning samt bølge- og strømforhold. Beregningerne viser at virkningerne på kystudviklingen og sedimenttransporten er minimale og: At udbygningen ikke vil påvirke den overordnede sedimentbalance langs kysten nord og syd for havnen; At aflejringen af fint materiale i Lumskebugten mellem Frederikshavn Marina og Frederikshavn Havn vil aftage; At barrierestranden ved Nordre Skanse på sigt vil rykke lidt frem og at strandlinjen vil drejes mere mod nordøst; At stranden langs Rønnehavnens nordmole forventes at blive drejet i mere nordøstlig retning; At sedimenttransporten langs den Natura-2000 beskyttede strand ud for Elling Å mellem Rønnerhavnen og Strandby Havn ikke vil blive påvirket; At de eksisterende problemer med tilsanding ved Strandby Havn ikke vil blive forværret af havneudvidelsen og At havneudvidelsen ikke vil ændre kysterne på Hirsholmene. Afværegeforanstaltninger Eksisterende forhold Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger 1.7 Marine naturtyper Der findes fire forskellige marine naturtyper i farvandet udfor Frederikshavn:

20 20 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Bundfauna samfund på sandbund på det lavere vand og på sandet dynd på det dybere vand Stenrev begroet med tang Boblerev Ålegræsbevoksninger Bundfaunaen, omfatter hvirvelløse dyr, som f.eks. muslinger, snegle, børsteorme, pighuder og krebsdyr der lever nedgravet i eller på overfladen af havbunden. Der er identificeret tre forskellige bundfaunasamfund i området. Der er utallige stenrev i farvandet ud for Frederikshavn. Hirsholmene udgør toppen af Danmarks største stenrev og i farvandet mellem Hirsholmene og Frederikshavn er der ikke mindre end 20 navngivne rev (Figur 1-3). Hertil kommer utallige stenrev uden officielt navn. Stenrevene er bevokset med tangskove, der er meget artsrige både, hvad angår alger, hvirvelløse dyr og fisk. Revene har en for Danmark unik forekomst af forskellige tangarter. De er desuden vigtige som gyde- og opvækstpladser for en lang række fisk. Habitatområde nr. 4 huser de helt specielle og unikke boblerev, der er søjle- paddehatte eller klodsformede kalkformationer, som rejser sig 2-3 meter eller højere over havbunden. Dannelsen af boblerevene er forårsaget af, at der siver metangas op fra undergrunden. Der er kun observeret tætte bevoksninger af ålegræs i mindre områder sydøst for Deget, vest for Kjølpen og umiddelbart syd for Spejderrev.

21 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 21 Påvirkning af marine natur typer i anlægsfasen Figur 1-3. Udbredelse af stenrev i undersøgelsesområdet. Beliggenheden af EF habitatområdet og den planlagte havneudvidelse er også vist. De marine naturtyper vil i anlægsfasen blive påvirket af sediment, der spildes under uddybning til nye havnebassiner, uddybning af sejlrende og opfyldning til nye havnearealer. Det spildte sediment, der føres med strømmen og gradvist bundfældes igen, vil påvirke de marine naturtyper på forskellig måde: Sediment i vandet kan medføre, at fiskene flygter fra området og kan skygge for alger og ålegræs med væksthæmning til følge. Når sedimentet lægger sig på havbunden kan det påvirke de organismer, der lever her. Effekterne af sedimentspildet er midlertidige og de

22 22 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn naturtyper, der er blevet påvirket vil gradvist opnå samme tilstand som før, når uddybningsarbejdet er afsluttet. Uddybning til havnebassin og uddybning af sejlrenden vil påvirke bundfaunaen i og umiddelbart omkring selve uddybningsområdet. De fleste organismer i selve uddybningsområdet vil ikke overleve. Desuden kan sand, der er spildt under uddybningsarbejdet og som vil sedimentere i umiddelbar nærhed af uddybningsområdet, tildække og dræbe bundfaunaorganismer. Det vurderes at der efter 1 2 år igen vil være et stabilt bundfaunasamfund i de påvirkede områder som følge af indvandring af voksne individer og nedslag af larver fra uforstyrrede områder. Det beregnet og vurderet, at bundfaunaen ved Frederikshavn udenfor havnebassinet og i sejlrenden ikke vil blive påvirket af finkornet sediment, der spildes og spredes med strømmen i forbindelse med uddybning af havnebassin og sejlrende. Det er samtidig beregnet og vurderet, at effekter af sedimentspredning på marine naturtyper i anlægsfasen vil være forholdsvis begrænset og at der ikke vil opstå alvorlige uoprettelige skader. Hvis uddybningsarbejdet foregår i vækstsæsonen (april-september) kan der være risiko for, at væksten af alger på revet omkring Hjellen, revene omkring Deget, Spejderrev og Trestensrev påvirkes af skygning fra sedimentfaner. Hvis det i Etape 2 eller 3 af projektet vil blive nødvendigt at uddybe sejlrenden til 15 m, er der desuden risiko for påvirkning af alger nordvest for Græsholmen. Eventuelt påvirkede tangbevoksninger vil imidlertid blive reetableret forholdsvis hurtigt indenfor få uger til omkring et halvt år efter uddybningsarbejdets ophør, afhængigt af art og årstid. For at forhindre skygningseffekter på algerne påregnes det imidlertid at gravearbejdet begrænses til perioden udenfor vækstsæsonen (oktober marts) Der er desuden risiko for væksthæmmende skygningseffekter på de sparsomme ålegræsforekomster i Frederikshavnsområdet hvis udddybningsarbejderne forgår i planternes vækst periode. Da det påregnes at gravearbejdet vil komme til at foregå udenfor vækstsæsonen (oktober marts) vil der imidlertid ikke opstå væksthæmmende effekter på ålegræs. Selve revstrukturerne på boblerevene vil ikke blive påvirket af sedimentspild under gravearbejderne. Det kan dog ikke udelukkes at tangvegetationen på boblerev vest for den nordlige del af Hirsholmene og ved Strandby kan blive midlertidigt påvirket i form af væksthæmning. Dette vurderes ikke at være alvorligt og uopretteligt, da eventuelt påvirket tangvegetation hurtigt vil reetableres efter gravearbejdets ophør. Effekter på marine naturtyper i driftsfasen Ca. 115 ha med Venussamfund og Tellinasamfund på sandbund vil forsvinde som følge af tildækning under moler, kajer og bagarealer og på grund af fald i saltholdigheden i et areal bag de nye moler, hvor der ikke er etableret bag-arealer efter etape 3. Dette areal kan blive tildækket i en senere fase. Tabet af disse habitattyper er af mindre betydning, da de er de mest udbredte marine habitattyper i Fredrikshavnsområdet.

23 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 23 Der ligger ca. 27 ha stenrev indenfor det fremtidige havneareal (dvs. Simons rev, Maltrev, Busserev og Brune rev). Langt det meste af disse rev vil blive tildækket af moler, kajer og bagarealer, hvis de ikke flyttes. Revene ligger udenfor Natura 2000 området og indgår således ikke i udpegningsgrundlaget for dette. Det påregnes, at en stor del af de sten, der ligger i det fremtidige havneområdes landarealer tages op og udlægges i Natura 2000-området i takt med udbygningsetaperne (se nedenfor). Det er beregnet og vurderet, at der på de nye stenmoler og stenkastninger vil udvikles 11,9 ha nye marine stenrevshabitater med en artsrig flora og fauna med samme vegetationssammensætning og rige fiskefauna som de omgivende naturlige rev. Det er ligeledes vurderet, at kombinationen af etablering af nye stenmoler og stenkastninger og etapevis genudlægning af sten fra det fremtidige havneområde gør det muligt i de fremtidige udbygningsetaper at opretholde det nuværende stenmole og stenrevsareal på ca. 27 ha med det samme rige dyre-og planteliv som idag Det forventes således, at forholdene for det dyre-og planteliv der findes på stenrevene ikke vil foringes og at kvælstofdynamikken i området ikke vil blive påvirket som følge af etableringen af det nye havneareal. Projektet vil derfor ikke forhindre at målsætningen i Danmarks Havstrategi 2012 vedrørende stenrev kan opfyldes. Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger anlægsfasen Afværgeforanstaltninger Driftsfasen Hvis uddybningsarbejdet foregår i vækstsæsonen kan der potentielt opstå kumulative effekter på bundvegetationen som følge af skygning fra sedimentfaner under uddybningsarbejder og effekter af næringssaltbelastning fra land, der forårsager opblomstring af planktonalger eller etårige trådalger, der også skygger for planterne. Både ålegræs og makroalger er i forvejen hæmmet af skygning fra planteplankton som følge af udledning af næringsstoffer fra land. Ifølge vandplan skal det nordlige Kattegat senest i 2015 opnå god tilstand, hvilket svarer til, at dybdegrænserne for ålegræs skal være 9 m. I 2013 var dybdegrænsen 6 meter. Hvis der spildes sediment i planternes vækstperiode, vil det kunne forårsage en kumulativ effekt og yderligere dæmpe lysets vej gennem vandet ned til bundvegetationen. Det påregnes imidlertid at udføre uddybningsarbejdet udenfor vækstsæsonen, hvorfor kumulative effekter ikke forventes. For at forhindre midlertidige effekter på væksten af alger og ålegræs som følge af skygning fra sedimentfaner vil uddybningsarbejdet foregå i perioden oktober-marts (udenfor planternes vækstsæson). Dette vil dog lægge alvorlige begrænsninger for tidsplanen for anlægsarbejdet. Det er beregnet at det vil være muligt at opretholde det nuværende areal med stenrevshabitat gennem hele projektforløbet ved en kombination af etablering af nye stenmoler og stenkastninger og udlægning af sten fra det fremtidige havnebassin efter Etape 2 og 3. (Se Tabel 1-1).

24 24 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Tabel 1-1 Udvikling af stenrevsarealer i havneområdet i de forskellige udbygningsetaper Eksisterende stenrev i nyt havnebassin Eksisterende ydermoler og stensætninger, der kommer til at ligge i nyt havnebassin) Nye moler og stenkastninger i nyt havnebassin Nye ydermoler mod Kattegat Optagning og udlægning af sten (opsummering) Sum af arealer af moler og stenrev Etape 1 (ha) Etape 2 (ha) Etape 3 (ha) 14,6 9,9 0 2,1 2,1 1,3 4,1 3,8 3,0 7,6 7,6 7,6 0 4,7 17,7 28,4 28,1 29,6 1.8 Sediment og vandkvalitet Eksisterende forhold Sedimentet i det fremtidige havneområde er relativt ubelastet og overholder generelt de gældende miljøkvalitetskriterier: Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer ligger under de niveauer, der er giftige for marine organismer der lever i og på havbunden; Koncentrationerne er lavere end Klapvejledningens øvre aktionsniveau og vurderes derfor som udgangspunkt at kunne klappes på eksisterende klappladser. Det påregnes dog ikke at materiale udgravet i forbindelse med havneudvidelsen skal klappes; Sedimentet overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier til rene materialer og det vurderes derfor, at det opgravede materiale er egnet til genanvendelse i miljømæssig forstand, som f.eks. til opfyld i de kommende havne arealer; Grænseværdierne, for det eksisterende spulefelt på havnen, overholdes. Effekter på sediment og vandkvalitet i anlægsfasen Når koncentrationen af sediment i vandsøjlen overstiger 2 mg/l opstår der synlige faner i vandet, der vil blive bemærket og oplevet som en æstetisk forringelse af området for de rekreative brugere (lystsejlere, badegæster, sommerhusbeboere, motionister etc.). Modellering af sedimentspild viser, at der hyppigt kan opstå synlige sedimentfaner som følge af uddybning til havnebassin i selve havnebassinet, et smalt område umiddelbart nord for havnen og et kystnært område, der strækker sig fra den nordvestlige del af havnen til nord for Strandby. Under uddybning af sejlrende til -12 m og hvis det i Etape 2 eller 3 af projektet vil blive nødvendigt at uddybe sejlrenden til -15 m vil der desuden være risiko for synlige faner på strande op til et område nord for Ålbæk. Da det påregnes at udføre gravearbejdet i perioden oktober til marts for at forhindre skygningseffekter på bundvegetationen, vil uddybningsarbejdet foregå udenfor badesæsonen og der vil således ikke være risiko for at der kan forekomme grumset

25 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 25 vand, der kan virke generende på badegæster ved de Blå Flag strande nord for Frederikshavns som f.eks. Palmestranden, badestranden umiddelbart nord for Strandby Havn og Bratten Strand. Uddybning i områder med forurenet sediment kan forårsage frigivelse og spredning af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer i vandsøjlen. Dette kan potentielt forringe vandkvaliteten og påvirke flora og fauna. Beregninger af frigivne stoffer under uddybning har dog vist, at de danske miljøkvalitetskrav for marine vandområder kan overholdes, og at flora og fauna ikke bliver påvirket af miljøfremmede stoffer under uddybning. Desuden vurderes det at uddybningen ikke vil give anledning til lugtgener, da uddybningen foregår udenfor den eksisterende havn, hvor sedimentets indhold af organisk materiale, der måtte give anledning til lugt, er lavt. Effekter på sediment og vandkvalitet i driftsfasen Der tildækkes et ca. 115 ha stort havbundsområde med sand under de fremtidige moler og kajer. Derudover forventes ingen effekter på sedimentet i driftsfasen. Det er vurderet, at sedimenter deponeret i de nye spulefelter samt perkolat fra jord, der deponeres i jorddepotet ikke indeholder forurenende stoffer i koncentrationer, der på kort eller langt sigt giver anledning til overskridelse af fastsatte miljøkvalitetskrav for farvandet ud for Frederikshavn. Der er således grundlag for at etablere spulefelter uden membran- og perkolat opsamlingssystem (på yderligere reducerede vilkår). Det er beregnet og vurderet at udledning af nedbør fra befæstede arealer til de fremtidige havnebassiner vil overholde miljøkvalitetskravene og at regnvandsudledningen ikke vil påvirke vandkvaliteten i havnen væsentligt. Afværgeforanstaltninger. Anlægsfasen Da det påregnes at udføre gravearbejdet i perioden oktober til marts for at forhindre skygningseffekter på bundvegetationen undgås det desuden at badegæster bliver generet af synlige sedimentfaner på badestrandene i badesæsonen der går fra 1. juni til 1. september. Det skal sikres, at offentligheden informeres om, at vandet kan blive uklart pga. havneudvidelsen, men at det ikke indebærer sundhedsmæssige risici. Afværgeforanstaltninger. Driftsfasen For spulefelter og jorddepot kan følgende afværgeforanstaltninger iværksættes: Før opfyldning i spulefelterne og jorddepotet udtages prøver og analyser efter gældende regler. De enkelte spulefelter og jorddepot afmærkes med advarselsskilte således, at forbipasserende ikke bevæger sig ud i dem. For at nedsætte risikoen for human eksponering med havbudssedimenter og forurenet jord foretages en slutafdækning af spulefelter og jorddepot, forinden arealet overgår til havneformål i henhold til miljøgodkendelsens angivne krav. Under driftsperiode og i efterbehandlingsperiode for spulefelter og jorddepot foretages vedligeholdelse, overvågning og kontrol med depoternes miljøbeskyttende systemer (diger og lignende)

26 26 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Afværgeforanstaltninger for spulefelter og jorddepot vil blive fastsat som et vilkår i anlæggenes miljøgodkendelse Eksisterende forhold 1.9 Fiskebestande Farvandet ud for Frederikshavn huser en rig fiskefauna Der er tale om tre grupper af fisk: Fisk der lever i de frie vandmasser; Fisk, der lever på sandbunden og Fisk, der permanent lever i vegetationen på stenrev eller er tilknyttet vegetationen i en periode af deres livscyklus Af fisk, der lever i de frie vandmasser i området træffes først og fremmest sild, brisling, makrel og hornfisk. Sandbunden på det lave vand i området er vigtig som opvækstplads for fladfisk om sommeren, især for rødspætteyngel, men også for skrubbe, tunge, slethvar og ising. Fladfisk gyder på dybere vand og ynglen vokser op på det lave vand ved kysten. Prøvefiskeri i sommeren 2013 med yngeltrawl i området viste, at hesterejer dominerer på sandbunden. De dominerende fisk på sandbunden var sandkutling, rødspætteyngel, tobis og skrubbeyngel. Det meste af rødspætteyngelen, der vokser op på det lave vand ved Frederikshavn stammer fra gydepladserne i det sydlige Kattegat. De mange stenrev ud for Frederikshavn er meget fiskerige. Undersøgelser har således vist, at stenrevene ved Frederikshavn huser den største mængde fisk af de undersøgte områder i de indre danske farvande. De dominerende fiskearter på revene ved Frederikshavn er torsk og typiske stenrevsfisk som havkarudse, savgylte, ålekvabbe, ål og ulk. Desuden forekommer taskekrabbe, almindelig hummer og strandkrabber. De fleste af torskene på stenrevene er mindre end 2 år gamle. Stenrevene er således vigtige opvækstpladser for torsk. Effekter på fiskebestande i anlægsfasen I anlægsfasen kan fisk i området blive midlertidigt påvirket af sediment, der spildes under uddybningsarbejdet og føres med strømmen. Der vil forholdsvis hyppigt kunne observeres flugtreaktioner hos sild og brisling i et større område langs kysten fra havnen til et godt stykke nord for Strandby. Når der ikke uddybes, vil fiskene vende tilbage til området. Flugtreaktioner vurderes ikke at ville påvirke overlevelsen af sild da de altid vil kunne finde føde i området. Fødesøgningen hos måger, terner og sæler, der i høj grad lever af sild og brisling vurderes heller ikke at blive påvirket. Stenrevsfisk i området vurderes i mindre grad at ville blive påvirket af koncentrationer af suspenderet stof, der udløser flugtreaktioner under uddybningsarbejder. Stenrevsfisk der måtte blive udsat for koncentrationer, der udløser flugtreaktion vil altid midlertidigt kunne finde et stenrevsområde, hvor de kan slå sig ned indtil for-

27 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn 27 holdene på deres normale opholdssted normaliseres. Det gælder dog ikke i fuldt omfang hvis uddybningsarbejderne foregår i algernes vækstperiode. Sedimentspredning i forbindelse med uddybningsarbejdet vurderes ikke at ville påvirke ynglen af rødspætter og andre fladfisk på de vigtige opvækstpladser på det lave vand langs kysten. Effekter på fiskebestande i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Det vurderes at stenrevsarealer, der inddrages til havneområde ikke vil medføre tab af habitater for stenrevsfisk idet kombinationen af etablering af nye stenmoler og stenkastninger og genudlægning af sten fra det fremtidige havnebassin efter etape 2 og 3 gør det muligt stort set at opretholde det nuværende stenmole og stenrevsareal i de fremtidige udbygningsetaper. Hvis det som afværgeforanstaltning mod midlertidige effekter på væksten af alger og ålegræs som følge af skygning fra sediment pålægges entreprenøren ikke at gennemføre arbejdet i planternes vækstsæson (april-september) vil det forhindre midlertidig forringelse af levevilkårene for stenrevsfisk på visse rev, som følge midlertidig nedgang i algebiomasse. Det vil også nedsætte omfanget af eventuelt flugtadfærd hos stenrevsfisk, idet mange hyppigt forekommende arter som havkarudse, savgylte og ålekvabbe trækker ud på det dybe vand om vinteren for at vende tilbage til det lave vand om foråret. Dette vil dog lægge alvorlige begrænsninger for tidsplanen for anlægsarbejdet. Mulige afværgeforanstaltninger i relation til stenrev er beskrevet i afsnit 1.7 ovenfor. Eksisterende forhold Effekter på kyst-og havfugle i anlægsfasen 1.10 Kyst- og havfugle Nordøst for havnen ligger øgruppen Hirsholmene. Øgruppen er levested for en række fuglearter, som er typiske for danske småøer. Det drejer sig om bl.a. havterne, sildemåge, svartbag, stormmåge, skarv og toppet skallesluger. Den sjældne tejst yngler på øerne og der er en stabil bestand af den nationalt sjældne skærpiber. Hirsholmen har desuden i flere årtier været et af de absolut vigtigste yngleområder for den internationalt beskyttede splitterne. Hav- og fjordterne yngler på Frederikshavn Havn. Fire forskellige fuglearter i området indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr.4. Det drejer sig om splitterne, fjordterne, havterne og tejst. Effekter på kyst-og havfugle i anlægsfasen vil være små, kortvarige og helt lokale og derfor uden væsentlig betydning for områdets fuglebestande. De primære vurderinger af anlægsarbejdets betydninger er, at uddybningsarbejder kan forringe sigtbarheden for dykkende fugle som måger, terner, havdykænder og skarver og dermed nedsætte deres muligheder for at finde føde. I perioder med meget uklart vand, forventes de måger, hav-og fjordterner der yngler på selve havneområdet at ville søge føde i større afstand fra havnen. Fuglene vil dog også i et vist omfang kunne søge føde i upåvirkede områder af havnen. Dette betyder, at den tidsbegrænsede og lokale påvirkning i form af sedimentspild kun vil have marginal betydning for områdets fugle. Anlægsaktiviteterne forventes ikke at medføre væsentlige, øgede forstyrrelser eller ændringer af eksisterende yngleområder og rasteområder på land.

28 28 VVM-redegørelse og Miljørapport for udvidelse af Frederikshavn Havn Effekter på kyst-og havfugle i driftsfasen Afværgeforanstaltninger Eksisterende forhold Det vurderes at den lille lokale ynglebestand af tejst på de eksisterende vindmøllefundamenter ved havnen sandsynligvis vil forsvinde, da møllerne på sigt bliver landfaste. Bortset fra dette vurderes havneudvidelsen samlet set at være uden betydning for fuglelivet. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger 1.11 Havpattedyr Spættet sæl, gråsæl og marsvin kan forekomme i farvandet udfor Frederikshavn. Spættet sæl er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område Nr. 4. ved Frederikshavn. Arten optræder kun som strejfgæst efterår, vinter og forår og yngler ikke i området. Når yngletiden nærmer sig, søger de fleste bort til uforstyrrede steder på småøer og rev bl.a. ved Læsø for så først at vende tilbage til Frederikshavnsområdet i slutningen af september. Efterår, vinter og forår kan der observeres få individer ved Frederikshavn Havn. Arten ses også at raste på Hjellen, på stenene syd for Deget, øst for Deget og på sten ved Bangsbostrand syd for Flådestationen. Årsagen til at spættet sæl ikke yngler i området, er sandsynligvis at der ikke er tilstrækkelig ro om sommeren midt i sælernes yngleperiode. Gråsæl indgår også som udpegningsgrundlag for Natura området. Gråsæl ses kun fåtalligt i området omkring Hirsholmene. Uden for sommersæsonen ligger der ofte 4-6 gråsæler og hviler på Kølpen, men det nærmeste område af en vis vigtighed for arten er Totten på Anholt mere end 100 kilometer mod syd. I 1996 blev der observeret en 2-3 uger gammel gråsælunge med hvid pels, som kan have været født på Hirsholmene Der er ikke rapporteret om yderligere forekomster af unger af gråsæl i Natura-2000 området. Marsvinet er den mest almindelige og den eneste ynglende hval i de danske farvande. Arten er ikke en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område Nr.4. men er opført på bilag IV i EU habitatdirektivet der omfatter arter som kræver streng beskyttelse. Farvandene omkring det nordlige Jylland er et meget vigtigt område for marsvin, herunder farvandet udfor Frederikshavn øst for Hirsholmene. Vurdering af effekter på havpattedyr i anlægsfasen Nedramning/nedvibrering af spuns til kajer vurderes at være det væsentligste bidrag til undervandsstøj i anlægsfasen. Det kan resultere i at sæler eller marsvin skræmmes bort eller i værste fald får høreskader hvis individer skulle befinde sig tæt på nedramningsområdet. På basis af målinger af undervandsstøj under nedramning er det vurderet at det ikke er sandsynligt at nedramning af spuns ved Frederikshavns Havn vil medføre høreskader hos sæler og marsvin. Nedramning vil næppe udløse flugtreaktioner hos marsvin, idet de især opholder sig mere end 5-6 km øst for det kommende arbejdsområde. Det vurderes derimod, at man vil kunne observere flugtreaktioner hos sæler indenfor en afstand af 1,5 km fra nedramningsstedet. Det er imidlertid uden betydning, da sælerne vil vende tilbage igen når arbejdet er ophørt. Det vurderes også, at sæler i Natura 2000-området ikke vil blive påvirket af undervandsstøj fra uddybningsfartøjer eller andre fartøjer, der er involveret i udvidelsen af Frederikshavns Havn. Det gælder også for marsvin.