Den hverdagsrehabiliterende tilgang i plejeboligerne er kommet for at blive. Kultur har fået fat men kræver et vedholdende insisterende fokus.

Transkript

1 Den hverdagsrehabiliterende tilgang i plejeboligerne er kommet for at blive. Kultur har fået fat men kræver et vedholdende insisterende fokus. Velfærdsteknologien kan støtte indsatsen. Inklusion er også en dimension, der beriger hverdagsrehabiliteringen. Nye veje og inspiration fra demensområdet kan styrke den psykiske og sociale dimension. Rementia en mulighed for optimal mestring af tilværelsen med en demenssygdom kan være en ny inspirationskilde. Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation Det ottende netværksmøde blev holdt d Her bidrog 26 kommuners ledere, sosumedarbejdere, terapeuter og sygeplejersker til et netværksmøde med højt inspirationsniveau og med fokus på, hvad der konkret skaber en god praksis og en kultur, der betyder et godt liv for beboerne og gode fortællinger og faglig stolthed for personalet. 41 kommuner har hidtil involveret sig i netværksmøderne. Glæden ved netværksmøderne er ny inspiration og refleksioner, der er anvendelsesorienteret. Samtidig bidrager møderne til, at vi kan se linjer på tværs af landet og nye muligheder, perspektiver og tilgange får nye tanker til at flyve. Plejecenter Othello, Fredericia Kommune delte deres erfaringer med at forankre en ny kultur. Plejecenter Skovhuset, Hillerød kommune fortalte om, hvordan brugen af velfærdsteknologien er blevet en del af hverdagen. 1 Ældrecenter Øst, Ældrecenter Øst, Odense kommune fortalte om arbejdet med inklusion som en del af den psykiske og sociale dimension i hverdagsrehabiliteringen. Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation rundede dagen af med en kort introduktion til Rementia der handler om de udviklingsmuligheder, der kan være på trods af en demenssygdom. En upåagtet tilgang. En tilgang som deltagerne blev inspireret af, og evalueringen viste, at Rementia - tilgangen vil være et tema på næste netværksmøde. Den hverdagsrehabiliterende kultur kræver en vedholdende indsats Mere end fire års fokus på Længst Muligt I Eget Liv har på Plejecenter Othello betydet, at en ny kultur har bidt sig fast. En kultur hvor der er mere vedholdende fokus på beboernes ressourcer. Der er kommet mere fokus på beboernes drømme.

2 I starten var det ofte dagvagterne, der var mest engagerede. Fleksible vagtplaner har betydet en større bevægelighed mellem vagterne og dermed en større sammenhæng. En fleksibilitet der kommer medarbejderne til gode og skaber større ansvarlighed for hverdagen. Før var kulturen præget af: Vi sagde: Det er da det, vi gør allerede Vi havde en mening om, hvad der var godt for borgeren Vi var ikke 100 % tværfaglige Vi arbejdede meget alene omkring borgeren Vi lavede ikke synlige mål Vi havde ikke øje for de små ting, borgerne kunne Vi har vendt det negative fokus til et positivt fokus og går med borgerne på deres drømme og håb. Og Vi er vedholdende og tager udgangspunkt i borgerens opfattelse af en god dag ved egen kraft. Kerneopgaven er der enighed om: Vi skaber rammerne og mulighederne for, at borgerne på Othello forbliver længst muligt i eget liv. Det gør vi ved, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker om at varetage egne behov. Vi tager udgangspunkt i, at de gode dage skabes ved brug af egen kraft. Vi tager udgangspunkt i borgerens eget liv og drømme for fremtiden. Kulturen nu: Tværfaglighed og videndeling Terapeuter ansat Stort lederfokus Vi lytter til borgerens håb og drømme Vi går med borgeren Vi lader borgeren bestemme selv, men bruger vores faglighed Vi bruger de små smitsomme succeser Vi har fokus på det, der lykkes Kulturen skal der hele tiden arbejdes med at fastholde. Derfor er der uddannet tovholdere, så der er en tovholder på hver etage, og der er etableret et netværk mellem tovholderne. Og aktuelt er der evalueringsdage og opfølgningsmøder i Centerleder Grethe Jørgensen opsummerede erfaringerne med at pointere, at træerne ikke bare lige vokser ind i himlen, men at der nu sker en videndeling, der arbejdes tværfagligt med et fælles mål, på tværs af faggrupper og vagter. Det er temaer, der gennem alle fire år har været arbejdet med. I starten var det et dagvagtprojekt men efter at der er blevet fleksible arbejdsplaner, er der skabt større fleksibilitet. Det er noget, der gennem alle fire år har været arbejdet med. Sidst i 2014 var der gået for meget drift i det. Der var brug for et Brush Up. Med en temadag i april og opfølgningstimer. Det tændte det store engagement igen og det tror jeg vi skal blive ved med sagde Grethe Jørgensen og sluttede af med at sige: Førhen vidste vi, hvad der var godt for borgerne. Nu er det borgeren, der fortæller os, hvad de drømmer om og så er vi blevet rigtig rigtig gode til at gå med dem. Det gør vi allerede i forvejen var udsagn der kom i starten, men det flyttede sig formodentlig gennem engagementet og mere tværfaglighed. Har gennemført udveksling mellem faggrupperne Grethe fortalte desuden, at på fokusgruppemøder hvor de forskellige faggrupper er med (Fokusgruppemøder hver 14 dag) er en ny borger i fokus. Der dokumenteres i plejeplanen og på en køreliste i 14 dage. Vigtigt at man er tværfaglige. Alle bidrager med, hvad de har set og oplevet og har øje for, at det er små mål, borgeren kan støttes i at opleve succes med. Fleksibel arbejdsplanlægning betyder, at man kan tilpasse vagtplanen, så de relevante personer er med til fokusmøderne. Der blev talt om, hvad der skal til for at have succes med fleksible vagtplaner. Othello oplever succes med at åbne ønsker til vagtplanen, en periode på 14 dage, hvor der byttes og endelig puslemøder, hvor man får den endelig plan til at gå op 12 uger, før vagtplanen træder i kraft. Har få regler, men alligevel har det vist sig, at medarbejderne har kunnet få det til at gå op - med støtte fra afdelingslederen. Fleksibel arbejdsplan var ikke 2

3 en forudsætning for fokusmøder men det gjorde det nemmere at fremme tværfagligheden. Processen startede med temadage, og så smittede det med lysten til at komme i gang. Fokusmøder deltager borgerne ikke i. Inddragelse af borgerne sker gennem dialog i hverdagen. Inddragelse af borgeren gav flere refleksioner. Debatten om kulturen var livlig og koncentreret. Rehabilitering er en tværfaglig disciplin. Alle faggrupper skal i spil. Fra at personalet definerer målene til, at det er beboernes mål, og alle faggrupper arbejder med beboerens mål. Vedholdenhed og det lange seje træk er vigtigt. Det er i små bidder, det kommer. Vi skal holde gryden i kog. Fokus på succeserne hele tiden. Terapeuternes rolle er der fortsat brug for at snakke om. Fortsat kan det være sådan, at rehabiliteringen går ind ad døren, når terapeuten kommer og går ud af døren igen, når terapeuten går. Der skal være stor bevågenhed på det tværfaglige samarbejde og kulturen, for at det lykkes. Der er kommet flere terapeuter tværfagligheden udfordres af stor forskellighed i de teams, terapeuterne skal samarbejde med. Dokumentation kan tage overhånd ikke alt skal dokumenteres, så vi dermed ender med at skulle forklare mål og midler ift. at pille jordbær var et af de synspunkter der blev fremhævet i debatten. Flere kommuner har gode erfaringer med forandringsagenter. Kulturforandringen foregår ikke på bare to år, og så er det bare implementeret det er en evig proces. Vigtig med en tværfaglig kultur synlig ledelse. Der skal følges op, for kulturen har det med at falde tilbage igen, hvis der ikke er en tydelig retning, blev der også sagt. Vi skal evaluere og se på, hvad får vi ud af det og hvad kan vi gøre bedre? Alle af sted på samme tid. For mange projekter på en gang for mange indsatsområder på en gang, spiller det overhovedet sammen, og er der en synergieffekt. Care er der mange, der bruger men ikke langt fremme ift. ny teknologi. Sproget er vigtigt vi skal begrebsafklare i et sprog, personalet og borgeren forstår. Hvordan vil du rehabiliteres så har vi tabt borgerne, hvis vi siger det på den måde. Den gode historie mere end begrænsninger. Tovholdere og formidle at det er en skal-opgave også samarbejdet. Ændre mindsettet. En ting ad gangen evaluere og synes det er en succes Vesthimmerland har trivselssamtaler en gang om året med alle beboerne. Der kan være megen modstand men vi skal også selv tænke på - Hvordan er det, du selv går ud - vi skal også selv se muligheder se muligheder også i personalet. Samarbejdet med udvikling som fokus kan være en udfordring at finde ud af rollerne - hvem har og hvor overlapper vi hinanden ift., hvem der har ansvar for udviklingen. Ledelsesfokus er vigtigt. Ellers er det ressourcepersoner, terapeuter og ildsjæle, der går og har ansvaret. Ældremilliarden er også blevet brugt til aktiviteter om aftenen og ekstra undervisning. Der var overvejelser om tid. Den magt der ligger i tid, og den magt der ligger i anvendelse af tid. Tale om tid - der er ting, der er et vilkår. Hvad er det, vi kan gøre med vores tid. Velfærdsteknologien kan gå med i hverdagens rehabiliteringsindsats hvis det er et konkret fokus. Maria Westh Bernburg, der er fysioterapeut på Plejecenter Skovhuset i Hillerød fortalte om, 3

4 hvordan velfærdsteknologien i hverdagen bidrager til den rehabiliterende indsats. Skovhuset er et næsten nyt plejecenter, der arbejder ud fra visionen: I et vedkommende og åbent hus samskabes den meningsfulde hverdag, hvor familielivet fortsætter, understøttet af engagerede og dygtige medarbejdere. Teknologien skal først og fremmest give mening hos den enkelte beboer. Det er frivilligt, om beboerne vil gøre brug af den teknologi, der er i huset. Beboerne giver accept til brugen og opsætning. Personalet har daglig triagering et kort møde hvor der med rød gul og grøn markeres prioriteringer med det fokus at forebygge hospitalsindlæggelse. Her vurderes det også, om der er teknologi, der kan understøtte beboerens aktuelle situation. Dette suppleres af beboerkonferencer, hvor der er særlige udfordringer. Teknologierne beskrives altid i handleplaner for at sikre målrettet anvendelse og tilbagemeldinger. Teknologierne er en del af huset eks. smartgulv. Personalet og beboerne kom i 2013 fra et traditionelt byggeri så teknologien var på det tidspunkt ny for de fleste. Har arbejdet meget med at få organiseret superbrugere omkring teknologien i de fire etager, der er på Skovhuset. Der er stort set altid personale, der kan hjælpe til meningsfuld brug. Det betyder, at der er fokus på, at der er superbrugere i alle vagtlag også nat. Når teknologi sættes op, er der altid information til beboere og pårørende, så alle ved, hvad der foregår. Der har været afholdt undervisning af teknologisk institut for at sikre relevant anvendelse og anvendelse til hvem. Som udgangspunkt kom de frem til, at alle kan anvende teknologierne, hvis det giver mening. Vurderer helt lavpraktisk (bruger (VTV-modeller, der beskriver hvad teknologien gør ved den enkelte part.) Har et massivt samarbejde med leverandørerne, så hæmskoen ikke er udskiftning af eksempelvis en dyse. Der er hele tiden tilbagemeldinger fra superbrugerne til lederne. Det kræver tålmodighed det kan kræve tid inden eks. en borger med demens kan anvende et skylle/tørretoilet. Får borgeren tid til at finde ud af funktionerne, lykkes det for borgeren. Bruger antropologistuderende der beskriver, hvad det gør ved mennesker, når der implementeres noget nyt (Aalborg Universitet). Kommer med gode observationer som vi måske ikke selv ser. De teknologier der anvendes i hverdagen er (vi hørte mere om de teknologier, der er markeret med fed skrift): Smartgulv i alle boliger Vaske-tørre toiletter Loftlifte WiFi nødkald med positionering i huset og i haven Elektroniske nøgler i hele huset Trådløst internet i hele huset (mulighed for trådløse alarmer) Bredbånd i alle boliger Sansegyngestole Lift Up Snoezel- vogn Fit Light Paro sæl Spiserobot Informations skærme I-pod og I-pad Smartgulvet giver god mening i huset. Der er sensorer, der kan aktiveres efter behov ved seng ved udgang til altan osv. Personalet kan dermed komme ved brug af hjælp og tilbyde sin hjælp, når der er konkret behov. Der behøver ikke altid at laves runderinger for at tjekke, om alt er ok. Det giver mere ro også om natten. 47DF-8E CA0E06B9 4

5 Beboere med demens kan eks. komme hurtigere hjem fra hospitalet og hjælpes på en anden måde. Vaske-tørretoiletterne er primært sat op i demensafsnittene. Arbejdsmiljøet er blevet forbedret. Hjælp til toiletbesøg kan foregå på en mere værdig måde og ser ud til at forebygge urinvejsinfektioner. Lys i toiletterne kan også give beboeren en visuel guidning. Beboere med KOL oplever også at kunne klare toiletbesøg ved brug af færre kræfter. Spiserobotterne bruges ikke så ofte. eks. til beboere med Parkinson. Støtter uafhængighed af hjælp og selv bestemme rytmen i hvordan og hvor hurtigt, maden skal spises. Men andre beboere kan have fordomme om spiserobotterne, så det kræver dialog om de fordomme, der måtte være. Der dækkes op med spiserobotten - så det bliver en naturlig del af hverdagen. Fittlight er diodelys, der tænder og slukker. Det kan øge borgeren opmærksomhed og koncentration. Herrerne spiller mod hinanden og en meget dement borger fik øje på det og kunne pludselig selv komme derhen. Erfaringerne kommer primært fra sportsudøvere og arbejdet med børn. LFo6h_RlRFhrQiAcBPkPrvBaDvyHG5ngp Teknologierne skal understøtte kerneopgaven. Det betyder i praksis: Det er frivilligt, om beboerne vil gøre brug af teknologien Beboeren giver accept til brug og opsætning Daglig triagering og beboerkonferencer sætter ord på, hvor teknologien kan være meningsfuld. Teknologien beskrives altid i handleplaner således, at vi struktureret overvejer, hvorfor vi gør brug af den. For at lykkes med implementeringen er der et vedholdende ledelsesmæssigt engagement og: Superbrugerorganisering hele huset, hele døgnet Information til beboer, familier og medarbejdere flere gange Undervisning fra Teknologisk Institut planlægge undervisning i samarbejde, så undervisningen blev lokal Tæt samarbejde med producent i forbindelse med spørgsmål og fejlfinding Løbende opsamling med superbrugergruppen Have tid og tålmodighed til implementeringen Gøre brug af feltstudier fra studerende Erfaringerne gav god inspiration til at tænke teknologi med i hverdagens praksis. Og mere lavpraktiske teknologier end velfærdsteknologien blev også fremhævet som vigtigt at medtænke i hverdagen eks. en strømpepåtager. Teknologi er en særlig mulighed, beboerne kan vælge til, når de bor på Skovhuset. Det kan være en hjælp i rehabiliteringen fremhævede Maria. Debatten om velfærdsteknologien havde også gode råd til implementeringen. Velfærdsteknologien stiller krav tilbage til leverandørerne. Der er brug for god information om teknologien, der kommer ud, og at den kommer. Implementering kræver ressourcer. Undgå at udfordre implementeringen ved at tage ressourcerne på forhånd, var erfaringer der blev peget på. Implementeringen er udfordret, hvis der ikke er tid til at implementere velfærdsteknologien hvis der på forhånd er lagt en besparelse ind. Der er brug for topprofessionel implementeringsstrategi ift. velfærdsteknologi. Modstand kan have fatale konsekvenser, da teknologien er en af de muligheder, vi kan have i en travl hverdag, hvor vi har fokus på borgerens livskvalitet. Det kan være svært at reimplementere ting, hvis det først er kørt af sporet, og tingene har stået i hjørnerne og trukket støv, hvilket det har gjort nogle steder. 5

6 Det der giver mening bag en lukket dør er ikke sikkert, det giver mening for medarbejderne eller beboerne. Det handler om at være en lille smule ydmyg over for den magt, der ligger i at implementere ting. Teknologi succes med de små ting i hverdagen. Hverdagshjælpemidler, strømpepåtagere osv. Et brusehoved der kan afbrydes kan være en god hjælp i hverdagen. Vedholdenhed og nysgerrighed. ift. beboerne, ift. tværfaglighed og ift. velfærdsteknologi. Det er ikke sikkert, det lykkes første gang vi skal ofte prøve nogen gange og tro på det, vi gør. Filmklip om borgernes oplevelse af livet i en plejebolig og rehabiliteringen Svendborg Kommune har udarbejdet små filmklip om bl.a. rehabilitering på plejecentre. Korte filmklip hvor borgernes egne udsagn giver en god indsigt i, hvad rehabilitering kan have af betydning. Borgerens glæde var ikke til at tage fejl af. Vores definition på Inklusion i plejeboliger: Inklusion er at opnå følelsen af et selvstændig og meningsfyldt liv i fællesskabet. Et initiativ der handler om at skabe en imødekommenhed mellem borgerne i boenhederne uanset om borgeren har en demenssygdom eller ikke. Og ikke mindst mellem borgere der har en demenssygdom og borgere, der ikke har en demenssygdom. Kulturændring i personalegruppen er nødvendig. Som første skridt, se på Hvordan opfatter vi vores gamle kultur? Hvad skal vi, som personalegruppe have fokus på, for at det lykkes? Inspirationen kom bla. fra en film om folkeskolen udarbejdet af Tåsingeskolen. Det vi kunne tage med os fra den film det var, at der skulle en kulturændring til. Det vi kunne ændre på er personalegruppen og kulturen i tilgangen til borgerne. Borgerne er, som de er og det skal de have lov til at være og have plads til at være. - sagde Eva fra Ældrecenter Øst. Inklusion en del af den psykiske og social rehabilitering Ældrecenter Øst i Odense Kommune fortalte om inklusionsprojektet. Lene Andersen, assisterende rehabiliteringsleder. Eva Christensen, social- og sundhedsassistent samt Anne Sofie Lykke Madsen, læringsmedarbejder/ social- og sundhedsassistent fortalte om en åben ide, der har udviklet sig til et nyttigt initiativ. Hvordan håndteres det, når en beboer med svær demens bliver skældt ud af en kognitiv frisk beboer? Hvem skal vi henvende os til? Hvad gør vi? - en problematik, medarbejdere ofte står i. Kan beboerne have mere glæde af hinandens forskellige ressourcer? 6 Sofie fra Ældrecenter Øst fortsatte med at sige Så vi startede sådan set med at kikke på os selv. Vi havde en periode, hvor vi ofte trak tidskortet. Det har vi ikke tid til. Vi måtte sige, hvis vi ændrede på nogle ting, kunne vi gøre tingene på en anden måde og få tid til det, vi gerne vil. Vi valgte derfor at have fokus på nogle forskellige ting. Fokusområder i personalegruppen Vores kommunikation vores omgangstone Aflive vi plejer, Plejehjemskulturen og enten eller Udøve positiv fejlkultur Være rummelige overfor hinanden Tro på den gode intention Udvise rummelighed og nærvær Anerkende og motivere hinanden og gøre det her til vores fælles mål.

7 I forhold til beboerne kom der fokus på tre typer af inkluderende muligheder mellem borgerne: Selvvalgt samspil Foregår på eget initiativ. Foregå af lyst og kræver minimum en ressourcestærk borger. Foregår uden indblanding fra personalet. Der blev mere ro og overskuelighed. Resultatet er mere rolige måltider, hvor beboerne kommer og går mere, som de kan magte fællesskabet. Der er skabt en større hjælpsomhed mellem beboerne også beboere, der tidligere havde haft svært ved at rumme hinanden. Delvis selvvalgt samspil To beboere vil gerne være sammen. Begge drager nytte af samværet. Der skal initiativ til fra personalet for at det kan lykkes. Samspil som et vilkår Kunne rumme hinanden som naboer. Plads til at være den man er. Skal I høj grad støttes af personalet. Forudsætninger for at projektet kan lykkes, er udvikling af Den inkluderende kultur i personalegruppen. De fysiske rammer fik et mere hjemligt præg. Borgernes fysiske, psykiske og især de sociale ressourcer skal i fokus. Spisebordet kan være for aflangt og smalt, så beboerne sidder for tæt og ikke kan rumme hinanden, når en kommer til at sparke en anden under bordet eller hoster. Et kvadratisk bord med mere afstand og plads skabte mere kommunikation og større accept af hinanden. Anskaffelse af gammelt porcelæn gav også nye gode samtaleemner i stedet for det hvide institutionsporcelæn. Flere små hyggekroge små siddegrupper og mindre fjernsynsopstilling. Skærmet mulighed for at følge med. Opdeling af opholdsrummet med et gardin, så beboerne, ikke altid kikker på spisebordet og de mange indtryk der kan gøre det uoverskueligt for nogle beboeren. Et andet fokus var, at der ikke skulle være så faste forventninger til, at beboerne spiser sammen næsten uanset hvad. Større fleksibilitet gav større rummelighed og bedre stemning. 7 Anerkende forskellighed Insisterende og irriterende ledelse igennem en længere periode var nødvendig for at skabe kulturforandringen sagde Lene. Få snakket om hvad vi ser og få snakket sammen om, at vi ser noget forskelligt? Gad vide hvad borgeren vil fortælle med det her? Hvilken plan kan vi lægge for, at to borgere får mulighed for at sidde sammen og finde ud af, om de har glæde af kontakten? Det førte til, at der kom fokus på egen rolle. Det har betydet, at medarbejderne er blevet til at lytte til andre og høre, hvad andre ser. Og der er større opmærksomhed på, hvad det er for en stemning, man som personale spreder eks. når en beboer siger de samme ting igen og igen er det irritation man spreder eller nysgerrighed ift. borgeren og acceptere borgeren, og måske dukker der noget nyt op hvorfor siger borgeren, som borgeren gør. Ledelse handler om fokuseret snak. Erfaringerne med inklusion har først været afprøvet og udviklet i to boenheder og nu er stafetten givet videre til de øvrige boenheder på Ældrecenter Øst. Inklusion ses nu om en del af den rehabiliterende tilgang til borgeren. Det nye sker måske, når vi bliver ved med at finde det gode i hver enkelt og også søger dem, vi som personale kan have svært ved at rumme. At man som personale sætter sig hen til den vanskelige beboer og selv inkluderer og respekterer borgeren. Fokus på den psykiske og sociale dimension af rehabiliteringen bragte mange overvejelser og erfaringer frem.

8 Terapeutgrupperne talte på netværksmødet om den psykiske og sociale dimension af rehabiliteringen Når vi har fokus på det fysiske eks. gangtræning, så har vi også de her psykiske og sociale aspekter med. Strukturerede samtaler er vigtige uden telefoner. Terapeuter kan tillade sig at sige - nu kan jeg bruge en halv time på at indhente informationer. Det kan give et ulige udgangspunkt ift. sosumedarbejderne. Motivationen - arbejdet med motivationen ift det psykiske og sociale. Se det som en del af handleplanen. Komme hen til målet. Og finde frem til den tilgang vi skal have for at understøtte borgeren. Ved indflytning kan det handle om at få borgeren til at falde til psykisk velbefindende på trods af tab. Kortlægge hvad der er livskvalitet for den enkelte det kan være psykisk eller fysisk og acceptere det. Det kan handle om, at støtte borgeren i, at prioritere ressourcerne til det, der er vigtig for dagen. Være opmærksom på vigtigheden af at matche borgere på tværs af huset så borgerne oplever inkluderende og meningsfyldt samvær, blev der fortalt et godt konkret eksempel på vigtigheden af. Det sociale handler meget om måltiderne og det at skabe rummelighed. Sosu-grupperne talte om den psykiske og social dimension af rehabiliteringen Ved samtaler må man acceptere borgerens ønsker og behov så bliver det nemmere at honorere det fysiske, psykiske og sociale, når man nu skal gå ind og acceptere det menneske, som det nu er. Det handler om, hvad der gør borgerens dag god mere end, hvad der fagligt set ville være den bedste måde at leve livet på. 8 Vigtigt at være omkring måltiderne - det er der man kan observere mange ting og opleve mange ting. Det er her vi kan se og aflæse meget aflede osv. Kikke på os selv og se, hvad vi skaber af stemning. Se på, hvad der giver mening for borgeren. Det der giver mening kan være små borde - spise sammen eller ikke spise sammen. Undgå støj, stress og uro. Ikke tømme opvaskemaskine, tænde for fjernsyn og fare rundt i stedet for bare at være tilstede ved bordet. Det giver mere ro og mindre arbejde på længere sigt. Beboerne farer rundt, hvis vi også farer rundt - især hos borgere med demens. blev der sagt. Ved at skabe ro skabes rammerne, hvor vi kan rumme andre. Gruppen talte meget om måltiderne talte om at være opmærksom, hvornår der opstår andre behov og hele tiden vurdere hvad der skal til nu. Sikre borgerens selvbestemmelse. En borger, der tidligere havde truffet mange beslutninger, havde svært ved at tilpasse sig ved måltiderne. Blev social og meget hensynstagen da borgeren fik mulighed for at være styrende og fik et ansvar for stemningen ved bordet. Godt at kende livshistorien. Ledergrupperne talte også om den psykiske og sociale dimension af rehabiliteringen Starte med at se på os selv. Hvad signalerer vi i sprog. Hvad er det egentlig, vi gør og sætter i gang. Signalere som at det er borgerens hjem og det er borgerens opgave at holde hus, indtil de ikke kan mere. Når borgerne flytter ind, tager vi over. Vi er en del af orne centralen hvor vi ordner det hele. Vi kan finde på at vaske folk på ryggen, selvom folk aldrig har vasket sig på ryggen. Vi skal lære at gå ud fra, at borgeren selv kan mestre tingene. I stedet for at sige vil du hjælpe mig med at gøre rent på din stue. Det handler også om ordvalget. Den psykiske og sociale rehabilitering starter starter ved indflytning forventningsafstemning

9 ny dynamik i en boenhed, når en beboer flytter ind. Tænker relationer og samspil ind på ny. Pårørende kan være en vigtig del af det sociale liv i en boenhed. Kikke på os selv fremme robusthed hos medarbejderne. Der kommer mange ting nedover os, som vi skal forholde os til. Er medarbejderne egentlig robuste til at håndtere den komplekse opgave, vi alle står i? Det kan være den svære samtale. Medarbejderne skal kunne se et andet menneske - borgeren. Som leder skal man kunne se, hvad medarbejderne har med sig, som kan gøre at det ikke altid nemt, at se de positive sider og hvordan håndterer lederen det. Være autentiske som ledere var slutbemærkningen. Rementia-tilgangen beskrev Knud Erik som en tilgang, hvor fokus rettes mod en række resultater og en indsats, der skaber håb og styrke. Og det på trods af sygdommens fremadskridende karakter - for personer med demens og de personer der har konktakt med personer med en demenssygdom. I hverdagen møder medarbejderne ofte eksempler på rementia men det betragtes som enkeltstående tilfældigheder, og det er den tilgang, der er brug for at ændre på. Evalueringerne fra netværksmødet viste klart, at Rementia tilgangen er et tema, der er et ønske om at arbejde videre med på det næste netværksmøde. Rementia en mulighed for optimal mestring af tilværelsen med en demenssygdom Psykologen Tom Kitwood introducerede for år tilbage tilgange den personcentrerede omsorg som Danmark og det meste af verden er inspireret af. Tom Kitwood introducerede også et meget overset begreb Rementia som handler om at en borger med en demenssygdom genvinder de færdigheder, der tilsyneladende var gået tabt eller holde fast på det, der kan være ved at gå tabt. Tom Kitwood beskriver 1, at han blev betragtet som kætter, da han præsenterede begrebet. De fleste betragtede det som umuligt at fastholde eller genvinde funktioner og det er stadig opfattelsen i forhold til demens (dementia på engelsk). Sygdomsopfattelsen knytter sig til tabet af færdigheder samt forsøget på at løse gåden om sygdommene. Knud Erik har foretaget en omfattende research af forskning og praksis i forhold til rementia en tilgang som rummer en klar sammenhæng til den rehabiliterende tilgang 1 Tom Kitwood, En revurdering af demens personen kommer i første række. 9