Den hverdagsrehabiliterende tilgang i plejeboligerne er kommet for at blive. Kultur har fået fat men kræver et vedholdende insisterende fokus.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den hverdagsrehabiliterende tilgang i plejeboligerne er kommet for at blive. Kultur har fået fat men kræver et vedholdende insisterende fokus."

Transkript

1 Den hverdagsrehabiliterende tilgang i plejeboligerne er kommet for at blive. Kultur har fået fat men kræver et vedholdende insisterende fokus. Velfærdsteknologien kan støtte indsatsen. Inklusion er også en dimension, der beriger hverdagsrehabiliteringen. Nye veje og inspiration fra demensområdet kan styrke den psykiske og sociale dimension. Rementia en mulighed for optimal mestring af tilværelsen med en demenssygdom kan være en ny inspirationskilde. Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation Det ottende netværksmøde blev holdt d Her bidrog 26 kommuners ledere, sosumedarbejdere, terapeuter og sygeplejersker til et netværksmøde med højt inspirationsniveau og med fokus på, hvad der konkret skaber en god praksis og en kultur, der betyder et godt liv for beboerne og gode fortællinger og faglig stolthed for personalet. 41 kommuner har hidtil involveret sig i netværksmøderne. Glæden ved netværksmøderne er ny inspiration og refleksioner, der er anvendelsesorienteret. Samtidig bidrager møderne til, at vi kan se linjer på tværs af landet og nye muligheder, perspektiver og tilgange får nye tanker til at flyve. Plejecenter Othello, Fredericia Kommune delte deres erfaringer med at forankre en ny kultur. Plejecenter Skovhuset, Hillerød kommune fortalte om, hvordan brugen af velfærdsteknologien er blevet en del af hverdagen. 1 Ældrecenter Øst, Ældrecenter Øst, Odense kommune fortalte om arbejdet med inklusion som en del af den psykiske og sociale dimension i hverdagsrehabiliteringen. Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation rundede dagen af med en kort introduktion til Rementia der handler om de udviklingsmuligheder, der kan være på trods af en demenssygdom. En upåagtet tilgang. En tilgang som deltagerne blev inspireret af, og evalueringen viste, at Rementia - tilgangen vil være et tema på næste netværksmøde. Den hverdagsrehabiliterende kultur kræver en vedholdende indsats Mere end fire års fokus på Længst Muligt I Eget Liv har på Plejecenter Othello betydet, at en ny kultur har bidt sig fast. En kultur hvor der er mere vedholdende fokus på beboernes ressourcer. Der er kommet mere fokus på beboernes drømme.

2 I starten var det ofte dagvagterne, der var mest engagerede. Fleksible vagtplaner har betydet en større bevægelighed mellem vagterne og dermed en større sammenhæng. En fleksibilitet der kommer medarbejderne til gode og skaber større ansvarlighed for hverdagen. Før var kulturen præget af: Vi sagde: Det er da det, vi gør allerede Vi havde en mening om, hvad der var godt for borgeren Vi var ikke 100 % tværfaglige Vi arbejdede meget alene omkring borgeren Vi lavede ikke synlige mål Vi havde ikke øje for de små ting, borgerne kunne Vi har vendt det negative fokus til et positivt fokus og går med borgerne på deres drømme og håb. Og Vi er vedholdende og tager udgangspunkt i borgerens opfattelse af en god dag ved egen kraft. Kerneopgaven er der enighed om: Vi skaber rammerne og mulighederne for, at borgerne på Othello forbliver længst muligt i eget liv. Det gør vi ved, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker om at varetage egne behov. Vi tager udgangspunkt i, at de gode dage skabes ved brug af egen kraft. Vi tager udgangspunkt i borgerens eget liv og drømme for fremtiden. Kulturen nu: Tværfaglighed og videndeling Terapeuter ansat Stort lederfokus Vi lytter til borgerens håb og drømme Vi går med borgeren Vi lader borgeren bestemme selv, men bruger vores faglighed Vi bruger de små smitsomme succeser Vi har fokus på det, der lykkes Kulturen skal der hele tiden arbejdes med at fastholde. Derfor er der uddannet tovholdere, så der er en tovholder på hver etage, og der er etableret et netværk mellem tovholderne. Og aktuelt er der evalueringsdage og opfølgningsmøder i Centerleder Grethe Jørgensen opsummerede erfaringerne med at pointere, at træerne ikke bare lige vokser ind i himlen, men at der nu sker en videndeling, der arbejdes tværfagligt med et fælles mål, på tværs af faggrupper og vagter. Det er temaer, der gennem alle fire år har været arbejdet med. I starten var det et dagvagtprojekt men efter at der er blevet fleksible arbejdsplaner, er der skabt større fleksibilitet. Det er noget, der gennem alle fire år har været arbejdet med. Sidst i 2014 var der gået for meget drift i det. Der var brug for et Brush Up. Med en temadag i april og opfølgningstimer. Det tændte det store engagement igen og det tror jeg vi skal blive ved med sagde Grethe Jørgensen og sluttede af med at sige: Førhen vidste vi, hvad der var godt for borgerne. Nu er det borgeren, der fortæller os, hvad de drømmer om og så er vi blevet rigtig rigtig gode til at gå med dem. Det gør vi allerede i forvejen var udsagn der kom i starten, men det flyttede sig formodentlig gennem engagementet og mere tværfaglighed. Har gennemført udveksling mellem faggrupperne Grethe fortalte desuden, at på fokusgruppemøder hvor de forskellige faggrupper er med (Fokusgruppemøder hver 14 dag) er en ny borger i fokus. Der dokumenteres i plejeplanen og på en køreliste i 14 dage. Vigtigt at man er tværfaglige. Alle bidrager med, hvad de har set og oplevet og har øje for, at det er små mål, borgeren kan støttes i at opleve succes med. Fleksibel arbejdsplanlægning betyder, at man kan tilpasse vagtplanen, så de relevante personer er med til fokusmøderne. Der blev talt om, hvad der skal til for at have succes med fleksible vagtplaner. Othello oplever succes med at åbne ønsker til vagtplanen, en periode på 14 dage, hvor der byttes og endelig puslemøder, hvor man får den endelig plan til at gå op 12 uger, før vagtplanen træder i kraft. Har få regler, men alligevel har det vist sig, at medarbejderne har kunnet få det til at gå op - med støtte fra afdelingslederen. Fleksibel arbejdsplan var ikke 2

3 en forudsætning for fokusmøder men det gjorde det nemmere at fremme tværfagligheden. Processen startede med temadage, og så smittede det med lysten til at komme i gang. Fokusmøder deltager borgerne ikke i. Inddragelse af borgerne sker gennem dialog i hverdagen. Inddragelse af borgeren gav flere refleksioner. Debatten om kulturen var livlig og koncentreret. Rehabilitering er en tværfaglig disciplin. Alle faggrupper skal i spil. Fra at personalet definerer målene til, at det er beboernes mål, og alle faggrupper arbejder med beboerens mål. Vedholdenhed og det lange seje træk er vigtigt. Det er i små bidder, det kommer. Vi skal holde gryden i kog. Fokus på succeserne hele tiden. Terapeuternes rolle er der fortsat brug for at snakke om. Fortsat kan det være sådan, at rehabiliteringen går ind ad døren, når terapeuten kommer og går ud af døren igen, når terapeuten går. Der skal være stor bevågenhed på det tværfaglige samarbejde og kulturen, for at det lykkes. Der er kommet flere terapeuter tværfagligheden udfordres af stor forskellighed i de teams, terapeuterne skal samarbejde med. Dokumentation kan tage overhånd ikke alt skal dokumenteres, så vi dermed ender med at skulle forklare mål og midler ift. at pille jordbær var et af de synspunkter der blev fremhævet i debatten. Flere kommuner har gode erfaringer med forandringsagenter. Kulturforandringen foregår ikke på bare to år, og så er det bare implementeret det er en evig proces. Vigtig med en tværfaglig kultur synlig ledelse. Der skal følges op, for kulturen har det med at falde tilbage igen, hvis der ikke er en tydelig retning, blev der også sagt. Vi skal evaluere og se på, hvad får vi ud af det og hvad kan vi gøre bedre? Alle af sted på samme tid. For mange projekter på en gang for mange indsatsområder på en gang, spiller det overhovedet sammen, og er der en synergieffekt. Care er der mange, der bruger men ikke langt fremme ift. ny teknologi. Sproget er vigtigt vi skal begrebsafklare i et sprog, personalet og borgeren forstår. Hvordan vil du rehabiliteres så har vi tabt borgerne, hvis vi siger det på den måde. Den gode historie mere end begrænsninger. Tovholdere og formidle at det er en skal-opgave også samarbejdet. Ændre mindsettet. En ting ad gangen evaluere og synes det er en succes Vesthimmerland har trivselssamtaler en gang om året med alle beboerne. Der kan være megen modstand men vi skal også selv tænke på - Hvordan er det, du selv går ud - vi skal også selv se muligheder se muligheder også i personalet. Samarbejdet med udvikling som fokus kan være en udfordring at finde ud af rollerne - hvem har og hvor overlapper vi hinanden ift., hvem der har ansvar for udviklingen. Ledelsesfokus er vigtigt. Ellers er det ressourcepersoner, terapeuter og ildsjæle, der går og har ansvaret. Ældremilliarden er også blevet brugt til aktiviteter om aftenen og ekstra undervisning. Der var overvejelser om tid. Den magt der ligger i tid, og den magt der ligger i anvendelse af tid. Tale om tid - der er ting, der er et vilkår. Hvad er det, vi kan gøre med vores tid. Velfærdsteknologien kan gå med i hverdagens rehabiliteringsindsats hvis det er et konkret fokus. Maria Westh Bernburg, der er fysioterapeut på Plejecenter Skovhuset i Hillerød fortalte om, 3

4 hvordan velfærdsteknologien i hverdagen bidrager til den rehabiliterende indsats. Skovhuset er et næsten nyt plejecenter, der arbejder ud fra visionen: I et vedkommende og åbent hus samskabes den meningsfulde hverdag, hvor familielivet fortsætter, understøttet af engagerede og dygtige medarbejdere. Teknologien skal først og fremmest give mening hos den enkelte beboer. Det er frivilligt, om beboerne vil gøre brug af den teknologi, der er i huset. Beboerne giver accept til brugen og opsætning. Personalet har daglig triagering et kort møde hvor der med rød gul og grøn markeres prioriteringer med det fokus at forebygge hospitalsindlæggelse. Her vurderes det også, om der er teknologi, der kan understøtte beboerens aktuelle situation. Dette suppleres af beboerkonferencer, hvor der er særlige udfordringer. Teknologierne beskrives altid i handleplaner for at sikre målrettet anvendelse og tilbagemeldinger. Teknologierne er en del af huset eks. smartgulv. Personalet og beboerne kom i 2013 fra et traditionelt byggeri så teknologien var på det tidspunkt ny for de fleste. Har arbejdet meget med at få organiseret superbrugere omkring teknologien i de fire etager, der er på Skovhuset. Der er stort set altid personale, der kan hjælpe til meningsfuld brug. Det betyder, at der er fokus på, at der er superbrugere i alle vagtlag også nat. Når teknologi sættes op, er der altid information til beboere og pårørende, så alle ved, hvad der foregår. Der har været afholdt undervisning af teknologisk institut for at sikre relevant anvendelse og anvendelse til hvem. Som udgangspunkt kom de frem til, at alle kan anvende teknologierne, hvis det giver mening. Vurderer helt lavpraktisk (bruger (VTV-modeller, der beskriver hvad teknologien gør ved den enkelte part.) Har et massivt samarbejde med leverandørerne, så hæmskoen ikke er udskiftning af eksempelvis en dyse. Der er hele tiden tilbagemeldinger fra superbrugerne til lederne. Det kræver tålmodighed det kan kræve tid inden eks. en borger med demens kan anvende et skylle/tørretoilet. Får borgeren tid til at finde ud af funktionerne, lykkes det for borgeren. Bruger antropologistuderende der beskriver, hvad det gør ved mennesker, når der implementeres noget nyt (Aalborg Universitet). Kommer med gode observationer som vi måske ikke selv ser. De teknologier der anvendes i hverdagen er (vi hørte mere om de teknologier, der er markeret med fed skrift): Smartgulv i alle boliger Vaske-tørre toiletter Loftlifte WiFi nødkald med positionering i huset og i haven Elektroniske nøgler i hele huset Trådløst internet i hele huset (mulighed for trådløse alarmer) Bredbånd i alle boliger Sansegyngestole Lift Up Snoezel- vogn Fit Light Paro sæl Spiserobot Informations skærme I-pod og I-pad Smartgulvet giver god mening i huset. Der er sensorer, der kan aktiveres efter behov ved seng ved udgang til altan osv. Personalet kan dermed komme ved brug af hjælp og tilbyde sin hjælp, når der er konkret behov. Der behøver ikke altid at laves runderinger for at tjekke, om alt er ok. Det giver mere ro også om natten. 47DF-8E CA0E06B9 4

5 Beboere med demens kan eks. komme hurtigere hjem fra hospitalet og hjælpes på en anden måde. Vaske-tørretoiletterne er primært sat op i demensafsnittene. Arbejdsmiljøet er blevet forbedret. Hjælp til toiletbesøg kan foregå på en mere værdig måde og ser ud til at forebygge urinvejsinfektioner. Lys i toiletterne kan også give beboeren en visuel guidning. Beboere med KOL oplever også at kunne klare toiletbesøg ved brug af færre kræfter. Spiserobotterne bruges ikke så ofte. eks. til beboere med Parkinson. Støtter uafhængighed af hjælp og selv bestemme rytmen i hvordan og hvor hurtigt, maden skal spises. Men andre beboere kan have fordomme om spiserobotterne, så det kræver dialog om de fordomme, der måtte være. Der dækkes op med spiserobotten - så det bliver en naturlig del af hverdagen. Fittlight er diodelys, der tænder og slukker. Det kan øge borgeren opmærksomhed og koncentration. Herrerne spiller mod hinanden og en meget dement borger fik øje på det og kunne pludselig selv komme derhen. Erfaringerne kommer primært fra sportsudøvere og arbejdet med børn. https://www.youtube.com/watch?v=jmcgyyqta18&index=1&list=p LFo6h_RlRFhrQiAcBPkPrvBaDvyHG5ngp Teknologierne skal understøtte kerneopgaven. Det betyder i praksis: Det er frivilligt, om beboerne vil gøre brug af teknologien Beboeren giver accept til brug og opsætning Daglig triagering og beboerkonferencer sætter ord på, hvor teknologien kan være meningsfuld. Teknologien beskrives altid i handleplaner således, at vi struktureret overvejer, hvorfor vi gør brug af den. For at lykkes med implementeringen er der et vedholdende ledelsesmæssigt engagement og: Superbrugerorganisering hele huset, hele døgnet Information til beboer, familier og medarbejdere flere gange Undervisning fra Teknologisk Institut planlægge undervisning i samarbejde, så undervisningen blev lokal Tæt samarbejde med producent i forbindelse med spørgsmål og fejlfinding Løbende opsamling med superbrugergruppen Have tid og tålmodighed til implementeringen Gøre brug af feltstudier fra studerende Erfaringerne gav god inspiration til at tænke teknologi med i hverdagens praksis. Og mere lavpraktiske teknologier end velfærdsteknologien blev også fremhævet som vigtigt at medtænke i hverdagen eks. en strømpepåtager. Teknologi er en særlig mulighed, beboerne kan vælge til, når de bor på Skovhuset. Det kan være en hjælp i rehabiliteringen fremhævede Maria. Debatten om velfærdsteknologien havde også gode råd til implementeringen. Velfærdsteknologien stiller krav tilbage til leverandørerne. Der er brug for god information om teknologien, der kommer ud, og at den kommer. Implementering kræver ressourcer. Undgå at udfordre implementeringen ved at tage ressourcerne på forhånd, var erfaringer der blev peget på. Implementeringen er udfordret, hvis der ikke er tid til at implementere velfærdsteknologien hvis der på forhånd er lagt en besparelse ind. Der er brug for topprofessionel implementeringsstrategi ift. velfærdsteknologi. Modstand kan have fatale konsekvenser, da teknologien er en af de muligheder, vi kan have i en travl hverdag, hvor vi har fokus på borgerens livskvalitet. Det kan være svært at reimplementere ting, hvis det først er kørt af sporet, og tingene har stået i hjørnerne og trukket støv, hvilket det har gjort nogle steder. 5

6 Det der giver mening bag en lukket dør er ikke sikkert, det giver mening for medarbejderne eller beboerne. Det handler om at være en lille smule ydmyg over for den magt, der ligger i at implementere ting. Teknologi succes med de små ting i hverdagen. Hverdagshjælpemidler, strømpepåtagere osv. Et brusehoved der kan afbrydes kan være en god hjælp i hverdagen. Vedholdenhed og nysgerrighed. ift. beboerne, ift. tværfaglighed og ift. velfærdsteknologi. Det er ikke sikkert, det lykkes første gang vi skal ofte prøve nogen gange og tro på det, vi gør. Filmklip om borgernes oplevelse af livet i en plejebolig og rehabiliteringen Svendborg Kommune har udarbejdet små filmklip om bl.a. rehabilitering på plejecentre. Korte filmklip hvor borgernes egne udsagn giver en god indsigt i, hvad rehabilitering kan have af betydning. Borgerens glæde var ikke til at tage fejl af. Vores definition på Inklusion i plejeboliger: Inklusion er at opnå følelsen af et selvstændig og meningsfyldt liv i fællesskabet. Et initiativ der handler om at skabe en imødekommenhed mellem borgerne i boenhederne uanset om borgeren har en demenssygdom eller ikke. Og ikke mindst mellem borgere der har en demenssygdom og borgere, der ikke har en demenssygdom. Kulturændring i personalegruppen er nødvendig. Som første skridt, se på Hvordan opfatter vi vores gamle kultur? Hvad skal vi, som personalegruppe have fokus på, for at det lykkes? Inspirationen kom bla. fra en film om folkeskolen udarbejdet af Tåsingeskolen. Det vi kunne tage med os fra den film det var, at der skulle en kulturændring til. Det vi kunne ændre på er personalegruppen og kulturen i tilgangen til borgerne. Borgerne er, som de er og det skal de have lov til at være og have plads til at være. - sagde Eva fra Ældrecenter Øst. Inklusion en del af den psykiske og social rehabilitering Ældrecenter Øst i Odense Kommune fortalte om inklusionsprojektet. Lene Andersen, assisterende rehabiliteringsleder. Eva Christensen, social- og sundhedsassistent samt Anne Sofie Lykke Madsen, læringsmedarbejder/ social- og sundhedsassistent fortalte om en åben ide, der har udviklet sig til et nyttigt initiativ. Hvordan håndteres det, når en beboer med svær demens bliver skældt ud af en kognitiv frisk beboer? Hvem skal vi henvende os til? Hvad gør vi? - en problematik, medarbejdere ofte står i. Kan beboerne have mere glæde af hinandens forskellige ressourcer? 6 Sofie fra Ældrecenter Øst fortsatte med at sige Så vi startede sådan set med at kikke på os selv. Vi havde en periode, hvor vi ofte trak tidskortet. Det har vi ikke tid til. Vi måtte sige, hvis vi ændrede på nogle ting, kunne vi gøre tingene på en anden måde og få tid til det, vi gerne vil. Vi valgte derfor at have fokus på nogle forskellige ting. Fokusområder i personalegruppen Vores kommunikation vores omgangstone Aflive vi plejer, Plejehjemskulturen og enten eller Udøve positiv fejlkultur Være rummelige overfor hinanden Tro på den gode intention Udvise rummelighed og nærvær Anerkende og motivere hinanden og gøre det her til vores fælles mål.

7 I forhold til beboerne kom der fokus på tre typer af inkluderende muligheder mellem borgerne: Selvvalgt samspil Foregår på eget initiativ. Foregå af lyst og kræver minimum en ressourcestærk borger. Foregår uden indblanding fra personalet. Der blev mere ro og overskuelighed. Resultatet er mere rolige måltider, hvor beboerne kommer og går mere, som de kan magte fællesskabet. Der er skabt en større hjælpsomhed mellem beboerne også beboere, der tidligere havde haft svært ved at rumme hinanden. Delvis selvvalgt samspil To beboere vil gerne være sammen. Begge drager nytte af samværet. Der skal initiativ til fra personalet for at det kan lykkes. Samspil som et vilkår Kunne rumme hinanden som naboer. Plads til at være den man er. Skal I høj grad støttes af personalet. Forudsætninger for at projektet kan lykkes, er udvikling af Den inkluderende kultur i personalegruppen. De fysiske rammer fik et mere hjemligt præg. Borgernes fysiske, psykiske og især de sociale ressourcer skal i fokus. Spisebordet kan være for aflangt og smalt, så beboerne sidder for tæt og ikke kan rumme hinanden, når en kommer til at sparke en anden under bordet eller hoster. Et kvadratisk bord med mere afstand og plads skabte mere kommunikation og større accept af hinanden. Anskaffelse af gammelt porcelæn gav også nye gode samtaleemner i stedet for det hvide institutionsporcelæn. Flere små hyggekroge små siddegrupper og mindre fjernsynsopstilling. Skærmet mulighed for at følge med. Opdeling af opholdsrummet med et gardin, så beboerne, ikke altid kikker på spisebordet og de mange indtryk der kan gøre det uoverskueligt for nogle beboeren. Et andet fokus var, at der ikke skulle være så faste forventninger til, at beboerne spiser sammen næsten uanset hvad. Større fleksibilitet gav større rummelighed og bedre stemning. 7 Anerkende forskellighed Insisterende og irriterende ledelse igennem en længere periode var nødvendig for at skabe kulturforandringen sagde Lene. Få snakket om hvad vi ser og få snakket sammen om, at vi ser noget forskelligt? Gad vide hvad borgeren vil fortælle med det her? Hvilken plan kan vi lægge for, at to borgere får mulighed for at sidde sammen og finde ud af, om de har glæde af kontakten? Det førte til, at der kom fokus på egen rolle. Det har betydet, at medarbejderne er blevet til at lytte til andre og høre, hvad andre ser. Og der er større opmærksomhed på, hvad det er for en stemning, man som personale spreder eks. når en beboer siger de samme ting igen og igen er det irritation man spreder eller nysgerrighed ift. borgeren og acceptere borgeren, og måske dukker der noget nyt op hvorfor siger borgeren, som borgeren gør. Ledelse handler om fokuseret snak. Erfaringerne med inklusion har først været afprøvet og udviklet i to boenheder og nu er stafetten givet videre til de øvrige boenheder på Ældrecenter Øst. Inklusion ses nu om en del af den rehabiliterende tilgang til borgeren. Det nye sker måske, når vi bliver ved med at finde det gode i hver enkelt og også søger dem, vi som personale kan have svært ved at rumme. At man som personale sætter sig hen til den vanskelige beboer og selv inkluderer og respekterer borgeren. Fokus på den psykiske og sociale dimension af rehabiliteringen bragte mange overvejelser og erfaringer frem.

8 Terapeutgrupperne talte på netværksmødet om den psykiske og sociale dimension af rehabiliteringen Når vi har fokus på det fysiske eks. gangtræning, så har vi også de her psykiske og sociale aspekter med. Strukturerede samtaler er vigtige uden telefoner. Terapeuter kan tillade sig at sige - nu kan jeg bruge en halv time på at indhente informationer. Det kan give et ulige udgangspunkt ift. sosumedarbejderne. Motivationen - arbejdet med motivationen ift det psykiske og sociale. Se det som en del af handleplanen. Komme hen til målet. Og finde frem til den tilgang vi skal have for at understøtte borgeren. Ved indflytning kan det handle om at få borgeren til at falde til psykisk velbefindende på trods af tab. Kortlægge hvad der er livskvalitet for den enkelte det kan være psykisk eller fysisk og acceptere det. Det kan handle om, at støtte borgeren i, at prioritere ressourcerne til det, der er vigtig for dagen. Være opmærksom på vigtigheden af at matche borgere på tværs af huset så borgerne oplever inkluderende og meningsfyldt samvær, blev der fortalt et godt konkret eksempel på vigtigheden af. Det sociale handler meget om måltiderne og det at skabe rummelighed. Sosu-grupperne talte om den psykiske og social dimension af rehabiliteringen Ved samtaler må man acceptere borgerens ønsker og behov så bliver det nemmere at honorere det fysiske, psykiske og sociale, når man nu skal gå ind og acceptere det menneske, som det nu er. Det handler om, hvad der gør borgerens dag god mere end, hvad der fagligt set ville være den bedste måde at leve livet på. 8 Vigtigt at være omkring måltiderne - det er der man kan observere mange ting og opleve mange ting. Det er her vi kan se og aflæse meget aflede osv. Kikke på os selv og se, hvad vi skaber af stemning. Se på, hvad der giver mening for borgeren. Det der giver mening kan være små borde - spise sammen eller ikke spise sammen. Undgå støj, stress og uro. Ikke tømme opvaskemaskine, tænde for fjernsyn og fare rundt i stedet for bare at være tilstede ved bordet. Det giver mere ro og mindre arbejde på længere sigt. Beboerne farer rundt, hvis vi også farer rundt - især hos borgere med demens. blev der sagt. Ved at skabe ro skabes rammerne, hvor vi kan rumme andre. Gruppen talte meget om måltiderne talte om at være opmærksom, hvornår der opstår andre behov og hele tiden vurdere hvad der skal til nu. Sikre borgerens selvbestemmelse. En borger, der tidligere havde truffet mange beslutninger, havde svært ved at tilpasse sig ved måltiderne. Blev social og meget hensynstagen da borgeren fik mulighed for at være styrende og fik et ansvar for stemningen ved bordet. Godt at kende livshistorien. Ledergrupperne talte også om den psykiske og sociale dimension af rehabiliteringen Starte med at se på os selv. Hvad signalerer vi i sprog. Hvad er det egentlig, vi gør og sætter i gang. Signalere som at det er borgerens hjem og det er borgerens opgave at holde hus, indtil de ikke kan mere. Når borgerne flytter ind, tager vi over. Vi er en del af orne centralen hvor vi ordner det hele. Vi kan finde på at vaske folk på ryggen, selvom folk aldrig har vasket sig på ryggen. Vi skal lære at gå ud fra, at borgeren selv kan mestre tingene. I stedet for at sige vil du hjælpe mig med at gøre rent på din stue. Det handler også om ordvalget. Den psykiske og sociale rehabilitering starter starter ved indflytning forventningsafstemning

9 ny dynamik i en boenhed, når en beboer flytter ind. Tænker relationer og samspil ind på ny. Pårørende kan være en vigtig del af det sociale liv i en boenhed. Kikke på os selv fremme robusthed hos medarbejderne. Der kommer mange ting nedover os, som vi skal forholde os til. Er medarbejderne egentlig robuste til at håndtere den komplekse opgave, vi alle står i? Det kan være den svære samtale. Medarbejderne skal kunne se et andet menneske - borgeren. Som leder skal man kunne se, hvad medarbejderne har med sig, som kan gøre at det ikke altid nemt, at se de positive sider og hvordan håndterer lederen det. Være autentiske som ledere var slutbemærkningen. Rementia-tilgangen beskrev Knud Erik som en tilgang, hvor fokus rettes mod en række resultater og en indsats, der skaber håb og styrke. Og det på trods af sygdommens fremadskridende karakter - for personer med demens og de personer der har konktakt med personer med en demenssygdom. I hverdagen møder medarbejderne ofte eksempler på rementia men det betragtes som enkeltstående tilfældigheder, og det er den tilgang, der er brug for at ændre på. Evalueringerne fra netværksmødet viste klart, at Rementia tilgangen er et tema, der er et ønske om at arbejde videre med på det næste netværksmøde. Rementia en mulighed for optimal mestring af tilværelsen med en demenssygdom Psykologen Tom Kitwood introducerede for år tilbage tilgange den personcentrerede omsorg som Danmark og det meste af verden er inspireret af. Tom Kitwood introducerede også et meget overset begreb Rementia som handler om at en borger med en demenssygdom genvinder de færdigheder, der tilsyneladende var gået tabt eller holde fast på det, der kan være ved at gå tabt. Tom Kitwood beskriver 1, at han blev betragtet som kætter, da han præsenterede begrebet. De fleste betragtede det som umuligt at fastholde eller genvinde funktioner og det er stadig opfattelsen i forhold til demens (dementia på engelsk). Sygdomsopfattelsen knytter sig til tabet af færdigheder samt forsøget på at løse gåden om sygdommene. Knud Erik har foretaget en omfattende research af forskning og praksis i forhold til rementia en tilgang som rummer en klar sammenhæng til den rehabiliterende tilgang 1 Tom Kitwood, En revurdering af demens personen kommer i første række. 9

Borgeren oplever, at livet og glæden kommer i centrum

Borgeren oplever, at livet og glæden kommer i centrum Borgeren oplever, at livet og glæden kommer i centrum Et vellykket forløb afgøres af miljøet og det engagement, medarbejderen og lederen viser. Det handler i mindre grad om en bestemt tilgang eller et

Læs mere

En god dag ved egen kraft Plejecenter Othello Fredericia Kommune

En god dag ved egen kraft Plejecenter Othello Fredericia Kommune En god dag ved egen kraft Plejecenter Othello Fredericia Kommune Formålet med en god dag ved egen kraft er: At styrke borgerens livskvalitet, på trods af svækkelsen. Den enkelte borger i fokus Fra svækket

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune

Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune Skylle-tørretoilet Skovhuset Hillerød Kommune Skylle-tørretoiletter Vi har i Hillerød kommune ikke tal (kvantitativ undersøgelse) klar for 2016 dette med hensyn til udbredelse og økonomi. Toiletter med

Læs mere

Implementering i praksis et spørgsmål om rigtig match

Implementering i praksis et spørgsmål om rigtig match CARENET Vikærgården 27. November 2014 Implementering i praksis et spørgsmål om rigtig match Områdeleder Rikke Bundgaard Plejecenterleder Charlotte Kock Petersen Plejecenter Skovhuset, Hillerød Centervænget

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Horsens Kommunes værdighedspolitik

Horsens Kommunes værdighedspolitik Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 19.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Evalueringsrapport. Længst Muligt I Eget Liv på plejecentrene. i Fredericia Kommune

Evalueringsrapport. Længst Muligt I Eget Liv på plejecentrene. i Fredericia Kommune Evalueringsrapport Længst Muligt I Eget Liv på plejecentrene i Fredericia Kommune 8.10.2012 For Fredericia Kommune - udarbejdet af Udvikling og Dokumentation Indholdsfortegnelse 1. Evalueringsrapportens

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker

Inspiration til værdighedspolitikker Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 515 Offentligt April 2016 Inspiration til værdighedspolitikker FORSLAG TIL FORSKELLIGE FORMULERINGER. Forslagene er udsagn opsamlet fra DANSKE ÆLDRERÅDs

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi Værdighedspolitik Værdighedspolitik Værdighedspolitikken for ældreplejen beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Værdighedspolitikken danner rammen for hvilke konkrete

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Demenskonference 22. februar 2016. Udvikling af et mere demensvenligt samfund Et ledelsesperspektiv set fra Give

Demenskonference 22. februar 2016. Udvikling af et mere demensvenligt samfund Et ledelsesperspektiv set fra Give Demenskonference 22. februar 2016 Udvikling af et mere demensvenligt samfund Et ledelsesperspektiv set fra Give Min baggrund: Plejehjemsassistent og praktiker og meget optaget af dementes hverdag. Dvs.

Læs mere

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune

Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg hos

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2015 # 1 Faktaoplysninger Leders navn: Anita Helles Hansen Kontaktpersons uddannelse: Social- og sundhedshjælper Beboer nummer: 1 Tilsynskonsulenter: Hanne Bartholdy

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udbud af Plejecentret Margrethelund Hverdagsblikke

Hørsholm Kommune. Udbud af Plejecentret Margrethelund Hverdagsblikke Hørsholm Kommune Udbud af Plejecentret Margrethelund Hverdagsblikke 22. april 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Om Margrethelund... 4 3. Livet på Margrethelund... 5 4. Den gode flytning... 6

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Politisk udvalg: Socialudvalg

Politisk udvalg: Socialudvalg Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering...

Læs mere

FORORD. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: Livskvalitet

FORORD. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: Livskvalitet VÆRDIGHEDS- POLITIK FORORD Folketinget har vedtaget en lov, der forpligter kommunalbestyrelsen til at vedtage og offentliggøre en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Loven trådte i kraft den

Læs mere

FORORD. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: Livskvalitet

FORORD. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: Livskvalitet VÆRDIGHEDS- POLITIK FORORD Folketinget har vedtaget en lov, der forpligter kommunalbestyrelsen til at vedtage og offentliggøre en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Loven trådte i kraft den

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00 syddjurs.dk Livet som ældre i Syddjurs Kommune Ældrepolitik Velkommen Visionen Ældrepolitikken har det mål at skabe de bedste betingelser for et godt og

Læs mere

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Tilsynsførende: Afdelingschef Inge Ketelsen Specialkonsulent Christian Blaase Johansen

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere