Den hverdagsrehabiliterende tilgang i plejeboligerne er kommet for at blive. Kultur har fået fat men kræver et vedholdende insisterende fokus.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den hverdagsrehabiliterende tilgang i plejeboligerne er kommet for at blive. Kultur har fået fat men kræver et vedholdende insisterende fokus."

Transkript

1 Den hverdagsrehabiliterende tilgang i plejeboligerne er kommet for at blive. Kultur har fået fat men kræver et vedholdende insisterende fokus. Velfærdsteknologien kan støtte indsatsen. Inklusion er også en dimension, der beriger hverdagsrehabiliteringen. Nye veje og inspiration fra demensområdet kan styrke den psykiske og sociale dimension. Rementia en mulighed for optimal mestring af tilværelsen med en demenssygdom kan være en ny inspirationskilde. Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation Det ottende netværksmøde blev holdt d Her bidrog 26 kommuners ledere, sosumedarbejdere, terapeuter og sygeplejersker til et netværksmøde med højt inspirationsniveau og med fokus på, hvad der konkret skaber en god praksis og en kultur, der betyder et godt liv for beboerne og gode fortællinger og faglig stolthed for personalet. 41 kommuner har hidtil involveret sig i netværksmøderne. Glæden ved netværksmøderne er ny inspiration og refleksioner, der er anvendelsesorienteret. Samtidig bidrager møderne til, at vi kan se linjer på tværs af landet og nye muligheder, perspektiver og tilgange får nye tanker til at flyve. Plejecenter Othello, Fredericia Kommune delte deres erfaringer med at forankre en ny kultur. Plejecenter Skovhuset, Hillerød kommune fortalte om, hvordan brugen af velfærdsteknologien er blevet en del af hverdagen. 1 Ældrecenter Øst, Ældrecenter Øst, Odense kommune fortalte om arbejdet med inklusion som en del af den psykiske og sociale dimension i hverdagsrehabiliteringen. Knud Erik Jensen, Udvikling og Dokumentation rundede dagen af med en kort introduktion til Rementia der handler om de udviklingsmuligheder, der kan være på trods af en demenssygdom. En upåagtet tilgang. En tilgang som deltagerne blev inspireret af, og evalueringen viste, at Rementia - tilgangen vil være et tema på næste netværksmøde. Den hverdagsrehabiliterende kultur kræver en vedholdende indsats Mere end fire års fokus på Længst Muligt I Eget Liv har på Plejecenter Othello betydet, at en ny kultur har bidt sig fast. En kultur hvor der er mere vedholdende fokus på beboernes ressourcer. Der er kommet mere fokus på beboernes drømme.

2 I starten var det ofte dagvagterne, der var mest engagerede. Fleksible vagtplaner har betydet en større bevægelighed mellem vagterne og dermed en større sammenhæng. En fleksibilitet der kommer medarbejderne til gode og skaber større ansvarlighed for hverdagen. Før var kulturen præget af: Vi sagde: Det er da det, vi gør allerede Vi havde en mening om, hvad der var godt for borgeren Vi var ikke 100 % tværfaglige Vi arbejdede meget alene omkring borgeren Vi lavede ikke synlige mål Vi havde ikke øje for de små ting, borgerne kunne Vi har vendt det negative fokus til et positivt fokus og går med borgerne på deres drømme og håb. Og Vi er vedholdende og tager udgangspunkt i borgerens opfattelse af en god dag ved egen kraft. Kerneopgaven er der enighed om: Vi skaber rammerne og mulighederne for, at borgerne på Othello forbliver længst muligt i eget liv. Det gør vi ved, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker om at varetage egne behov. Vi tager udgangspunkt i, at de gode dage skabes ved brug af egen kraft. Vi tager udgangspunkt i borgerens eget liv og drømme for fremtiden. Kulturen nu: Tværfaglighed og videndeling Terapeuter ansat Stort lederfokus Vi lytter til borgerens håb og drømme Vi går med borgeren Vi lader borgeren bestemme selv, men bruger vores faglighed Vi bruger de små smitsomme succeser Vi har fokus på det, der lykkes Kulturen skal der hele tiden arbejdes med at fastholde. Derfor er der uddannet tovholdere, så der er en tovholder på hver etage, og der er etableret et netværk mellem tovholderne. Og aktuelt er der evalueringsdage og opfølgningsmøder i Centerleder Grethe Jørgensen opsummerede erfaringerne med at pointere, at træerne ikke bare lige vokser ind i himlen, men at der nu sker en videndeling, der arbejdes tværfagligt med et fælles mål, på tværs af faggrupper og vagter. Det er temaer, der gennem alle fire år har været arbejdet med. I starten var det et dagvagtprojekt men efter at der er blevet fleksible arbejdsplaner, er der skabt større fleksibilitet. Det er noget, der gennem alle fire år har været arbejdet med. Sidst i 2014 var der gået for meget drift i det. Der var brug for et Brush Up. Med en temadag i april og opfølgningstimer. Det tændte det store engagement igen og det tror jeg vi skal blive ved med sagde Grethe Jørgensen og sluttede af med at sige: Førhen vidste vi, hvad der var godt for borgerne. Nu er det borgeren, der fortæller os, hvad de drømmer om og så er vi blevet rigtig rigtig gode til at gå med dem. Det gør vi allerede i forvejen var udsagn der kom i starten, men det flyttede sig formodentlig gennem engagementet og mere tværfaglighed. Har gennemført udveksling mellem faggrupperne Grethe fortalte desuden, at på fokusgruppemøder hvor de forskellige faggrupper er med (Fokusgruppemøder hver 14 dag) er en ny borger i fokus. Der dokumenteres i plejeplanen og på en køreliste i 14 dage. Vigtigt at man er tværfaglige. Alle bidrager med, hvad de har set og oplevet og har øje for, at det er små mål, borgeren kan støttes i at opleve succes med. Fleksibel arbejdsplanlægning betyder, at man kan tilpasse vagtplanen, så de relevante personer er med til fokusmøderne. Der blev talt om, hvad der skal til for at have succes med fleksible vagtplaner. Othello oplever succes med at åbne ønsker til vagtplanen, en periode på 14 dage, hvor der byttes og endelig puslemøder, hvor man får den endelig plan til at gå op 12 uger, før vagtplanen træder i kraft. Har få regler, men alligevel har det vist sig, at medarbejderne har kunnet få det til at gå op - med støtte fra afdelingslederen. Fleksibel arbejdsplan var ikke 2

3 en forudsætning for fokusmøder men det gjorde det nemmere at fremme tværfagligheden. Processen startede med temadage, og så smittede det med lysten til at komme i gang. Fokusmøder deltager borgerne ikke i. Inddragelse af borgerne sker gennem dialog i hverdagen. Inddragelse af borgeren gav flere refleksioner. Debatten om kulturen var livlig og koncentreret. Rehabilitering er en tværfaglig disciplin. Alle faggrupper skal i spil. Fra at personalet definerer målene til, at det er beboernes mål, og alle faggrupper arbejder med beboerens mål. Vedholdenhed og det lange seje træk er vigtigt. Det er i små bidder, det kommer. Vi skal holde gryden i kog. Fokus på succeserne hele tiden. Terapeuternes rolle er der fortsat brug for at snakke om. Fortsat kan det være sådan, at rehabiliteringen går ind ad døren, når terapeuten kommer og går ud af døren igen, når terapeuten går. Der skal være stor bevågenhed på det tværfaglige samarbejde og kulturen, for at det lykkes. Der er kommet flere terapeuter tværfagligheden udfordres af stor forskellighed i de teams, terapeuterne skal samarbejde med. Dokumentation kan tage overhånd ikke alt skal dokumenteres, så vi dermed ender med at skulle forklare mål og midler ift. at pille jordbær var et af de synspunkter der blev fremhævet i debatten. Flere kommuner har gode erfaringer med forandringsagenter. Kulturforandringen foregår ikke på bare to år, og så er det bare implementeret det er en evig proces. Vigtig med en tværfaglig kultur synlig ledelse. Der skal følges op, for kulturen har det med at falde tilbage igen, hvis der ikke er en tydelig retning, blev der også sagt. Vi skal evaluere og se på, hvad får vi ud af det og hvad kan vi gøre bedre? Alle af sted på samme tid. For mange projekter på en gang for mange indsatsområder på en gang, spiller det overhovedet sammen, og er der en synergieffekt. Care er der mange, der bruger men ikke langt fremme ift. ny teknologi. Sproget er vigtigt vi skal begrebsafklare i et sprog, personalet og borgeren forstår. Hvordan vil du rehabiliteres så har vi tabt borgerne, hvis vi siger det på den måde. Den gode historie mere end begrænsninger. Tovholdere og formidle at det er en skal-opgave også samarbejdet. Ændre mindsettet. En ting ad gangen evaluere og synes det er en succes Vesthimmerland har trivselssamtaler en gang om året med alle beboerne. Der kan være megen modstand men vi skal også selv tænke på - Hvordan er det, du selv går ud - vi skal også selv se muligheder se muligheder også i personalet. Samarbejdet med udvikling som fokus kan være en udfordring at finde ud af rollerne - hvem har og hvor overlapper vi hinanden ift., hvem der har ansvar for udviklingen. Ledelsesfokus er vigtigt. Ellers er det ressourcepersoner, terapeuter og ildsjæle, der går og har ansvaret. Ældremilliarden er også blevet brugt til aktiviteter om aftenen og ekstra undervisning. Der var overvejelser om tid. Den magt der ligger i tid, og den magt der ligger i anvendelse af tid. Tale om tid - der er ting, der er et vilkår. Hvad er det, vi kan gøre med vores tid. Velfærdsteknologien kan gå med i hverdagens rehabiliteringsindsats hvis det er et konkret fokus. Maria Westh Bernburg, der er fysioterapeut på Plejecenter Skovhuset i Hillerød fortalte om, 3

4 hvordan velfærdsteknologien i hverdagen bidrager til den rehabiliterende indsats. Skovhuset er et næsten nyt plejecenter, der arbejder ud fra visionen: I et vedkommende og åbent hus samskabes den meningsfulde hverdag, hvor familielivet fortsætter, understøttet af engagerede og dygtige medarbejdere. Teknologien skal først og fremmest give mening hos den enkelte beboer. Det er frivilligt, om beboerne vil gøre brug af den teknologi, der er i huset. Beboerne giver accept til brugen og opsætning. Personalet har daglig triagering et kort møde hvor der med rød gul og grøn markeres prioriteringer med det fokus at forebygge hospitalsindlæggelse. Her vurderes det også, om der er teknologi, der kan understøtte beboerens aktuelle situation. Dette suppleres af beboerkonferencer, hvor der er særlige udfordringer. Teknologierne beskrives altid i handleplaner for at sikre målrettet anvendelse og tilbagemeldinger. Teknologierne er en del af huset eks. smartgulv. Personalet og beboerne kom i 2013 fra et traditionelt byggeri så teknologien var på det tidspunkt ny for de fleste. Har arbejdet meget med at få organiseret superbrugere omkring teknologien i de fire etager, der er på Skovhuset. Der er stort set altid personale, der kan hjælpe til meningsfuld brug. Det betyder, at der er fokus på, at der er superbrugere i alle vagtlag også nat. Når teknologi sættes op, er der altid information til beboere og pårørende, så alle ved, hvad der foregår. Der har været afholdt undervisning af teknologisk institut for at sikre relevant anvendelse og anvendelse til hvem. Som udgangspunkt kom de frem til, at alle kan anvende teknologierne, hvis det giver mening. Vurderer helt lavpraktisk (bruger (VTV-modeller, der beskriver hvad teknologien gør ved den enkelte part.) Har et massivt samarbejde med leverandørerne, så hæmskoen ikke er udskiftning af eksempelvis en dyse. Der er hele tiden tilbagemeldinger fra superbrugerne til lederne. Det kræver tålmodighed det kan kræve tid inden eks. en borger med demens kan anvende et skylle/tørretoilet. Får borgeren tid til at finde ud af funktionerne, lykkes det for borgeren. Bruger antropologistuderende der beskriver, hvad det gør ved mennesker, når der implementeres noget nyt (Aalborg Universitet). Kommer med gode observationer som vi måske ikke selv ser. De teknologier der anvendes i hverdagen er (vi hørte mere om de teknologier, der er markeret med fed skrift): Smartgulv i alle boliger Vaske-tørre toiletter Loftlifte WiFi nødkald med positionering i huset og i haven Elektroniske nøgler i hele huset Trådløst internet i hele huset (mulighed for trådløse alarmer) Bredbånd i alle boliger Sansegyngestole Lift Up Snoezel- vogn Fit Light Paro sæl Spiserobot Informations skærme I-pod og I-pad Smartgulvet giver god mening i huset. Der er sensorer, der kan aktiveres efter behov ved seng ved udgang til altan osv. Personalet kan dermed komme ved brug af hjælp og tilbyde sin hjælp, når der er konkret behov. Der behøver ikke altid at laves runderinger for at tjekke, om alt er ok. Det giver mere ro også om natten. 47DF-8E CA0E06B9 4

5 Beboere med demens kan eks. komme hurtigere hjem fra hospitalet og hjælpes på en anden måde. Vaske-tørretoiletterne er primært sat op i demensafsnittene. Arbejdsmiljøet er blevet forbedret. Hjælp til toiletbesøg kan foregå på en mere værdig måde og ser ud til at forebygge urinvejsinfektioner. Lys i toiletterne kan også give beboeren en visuel guidning. Beboere med KOL oplever også at kunne klare toiletbesøg ved brug af færre kræfter. Spiserobotterne bruges ikke så ofte. eks. til beboere med Parkinson. Støtter uafhængighed af hjælp og selv bestemme rytmen i hvordan og hvor hurtigt, maden skal spises. Men andre beboere kan have fordomme om spiserobotterne, så det kræver dialog om de fordomme, der måtte være. Der dækkes op med spiserobotten - så det bliver en naturlig del af hverdagen. Fittlight er diodelys, der tænder og slukker. Det kan øge borgeren opmærksomhed og koncentration. Herrerne spiller mod hinanden og en meget dement borger fik øje på det og kunne pludselig selv komme derhen. Erfaringerne kommer primært fra sportsudøvere og arbejdet med børn. https://www.youtube.com/watch?v=jmcgyyqta18&index=1&list=p LFo6h_RlRFhrQiAcBPkPrvBaDvyHG5ngp Teknologierne skal understøtte kerneopgaven. Det betyder i praksis: Det er frivilligt, om beboerne vil gøre brug af teknologien Beboeren giver accept til brug og opsætning Daglig triagering og beboerkonferencer sætter ord på, hvor teknologien kan være meningsfuld. Teknologien beskrives altid i handleplaner således, at vi struktureret overvejer, hvorfor vi gør brug af den. For at lykkes med implementeringen er der et vedholdende ledelsesmæssigt engagement og: Superbrugerorganisering hele huset, hele døgnet Information til beboer, familier og medarbejdere flere gange Undervisning fra Teknologisk Institut planlægge undervisning i samarbejde, så undervisningen blev lokal Tæt samarbejde med producent i forbindelse med spørgsmål og fejlfinding Løbende opsamling med superbrugergruppen Have tid og tålmodighed til implementeringen Gøre brug af feltstudier fra studerende Erfaringerne gav god inspiration til at tænke teknologi med i hverdagens praksis. Og mere lavpraktiske teknologier end velfærdsteknologien blev også fremhævet som vigtigt at medtænke i hverdagen eks. en strømpepåtager. Teknologi er en særlig mulighed, beboerne kan vælge til, når de bor på Skovhuset. Det kan være en hjælp i rehabiliteringen fremhævede Maria. Debatten om velfærdsteknologien havde også gode råd til implementeringen. Velfærdsteknologien stiller krav tilbage til leverandørerne. Der er brug for god information om teknologien, der kommer ud, og at den kommer. Implementering kræver ressourcer. Undgå at udfordre implementeringen ved at tage ressourcerne på forhånd, var erfaringer der blev peget på. Implementeringen er udfordret, hvis der ikke er tid til at implementere velfærdsteknologien hvis der på forhånd er lagt en besparelse ind. Der er brug for topprofessionel implementeringsstrategi ift. velfærdsteknologi. Modstand kan have fatale konsekvenser, da teknologien er en af de muligheder, vi kan have i en travl hverdag, hvor vi har fokus på borgerens livskvalitet. Det kan være svært at reimplementere ting, hvis det først er kørt af sporet, og tingene har stået i hjørnerne og trukket støv, hvilket det har gjort nogle steder. 5

6 Det der giver mening bag en lukket dør er ikke sikkert, det giver mening for medarbejderne eller beboerne. Det handler om at være en lille smule ydmyg over for den magt, der ligger i at implementere ting. Teknologi succes med de små ting i hverdagen. Hverdagshjælpemidler, strømpepåtagere osv. Et brusehoved der kan afbrydes kan være en god hjælp i hverdagen. Vedholdenhed og nysgerrighed. ift. beboerne, ift. tværfaglighed og ift. velfærdsteknologi. Det er ikke sikkert, det lykkes første gang vi skal ofte prøve nogen gange og tro på det, vi gør. Filmklip om borgernes oplevelse af livet i en plejebolig og rehabiliteringen Svendborg Kommune har udarbejdet små filmklip om bl.a. rehabilitering på plejecentre. Korte filmklip hvor borgernes egne udsagn giver en god indsigt i, hvad rehabilitering kan have af betydning. Borgerens glæde var ikke til at tage fejl af. Vores definition på Inklusion i plejeboliger: Inklusion er at opnå følelsen af et selvstændig og meningsfyldt liv i fællesskabet. Et initiativ der handler om at skabe en imødekommenhed mellem borgerne i boenhederne uanset om borgeren har en demenssygdom eller ikke. Og ikke mindst mellem borgere der har en demenssygdom og borgere, der ikke har en demenssygdom. Kulturændring i personalegruppen er nødvendig. Som første skridt, se på Hvordan opfatter vi vores gamle kultur? Hvad skal vi, som personalegruppe have fokus på, for at det lykkes? Inspirationen kom bla. fra en film om folkeskolen udarbejdet af Tåsingeskolen. Det vi kunne tage med os fra den film det var, at der skulle en kulturændring til. Det vi kunne ændre på er personalegruppen og kulturen i tilgangen til borgerne. Borgerne er, som de er og det skal de have lov til at være og have plads til at være. - sagde Eva fra Ældrecenter Øst. Inklusion en del af den psykiske og social rehabilitering Ældrecenter Øst i Odense Kommune fortalte om inklusionsprojektet. Lene Andersen, assisterende rehabiliteringsleder. Eva Christensen, social- og sundhedsassistent samt Anne Sofie Lykke Madsen, læringsmedarbejder/ social- og sundhedsassistent fortalte om en åben ide, der har udviklet sig til et nyttigt initiativ. Hvordan håndteres det, når en beboer med svær demens bliver skældt ud af en kognitiv frisk beboer? Hvem skal vi henvende os til? Hvad gør vi? - en problematik, medarbejdere ofte står i. Kan beboerne have mere glæde af hinandens forskellige ressourcer? 6 Sofie fra Ældrecenter Øst fortsatte med at sige Så vi startede sådan set med at kikke på os selv. Vi havde en periode, hvor vi ofte trak tidskortet. Det har vi ikke tid til. Vi måtte sige, hvis vi ændrede på nogle ting, kunne vi gøre tingene på en anden måde og få tid til det, vi gerne vil. Vi valgte derfor at have fokus på nogle forskellige ting. Fokusområder i personalegruppen Vores kommunikation vores omgangstone Aflive vi plejer, Plejehjemskulturen og enten eller Udøve positiv fejlkultur Være rummelige overfor hinanden Tro på den gode intention Udvise rummelighed og nærvær Anerkende og motivere hinanden og gøre det her til vores fælles mål.

7 I forhold til beboerne kom der fokus på tre typer af inkluderende muligheder mellem borgerne: Selvvalgt samspil Foregår på eget initiativ. Foregå af lyst og kræver minimum en ressourcestærk borger. Foregår uden indblanding fra personalet. Der blev mere ro og overskuelighed. Resultatet er mere rolige måltider, hvor beboerne kommer og går mere, som de kan magte fællesskabet. Der er skabt en større hjælpsomhed mellem beboerne også beboere, der tidligere havde haft svært ved at rumme hinanden. Delvis selvvalgt samspil To beboere vil gerne være sammen. Begge drager nytte af samværet. Der skal initiativ til fra personalet for at det kan lykkes. Samspil som et vilkår Kunne rumme hinanden som naboer. Plads til at være den man er. Skal I høj grad støttes af personalet. Forudsætninger for at projektet kan lykkes, er udvikling af Den inkluderende kultur i personalegruppen. De fysiske rammer fik et mere hjemligt præg. Borgernes fysiske, psykiske og især de sociale ressourcer skal i fokus. Spisebordet kan være for aflangt og smalt, så beboerne sidder for tæt og ikke kan rumme hinanden, når en kommer til at sparke en anden under bordet eller hoster. Et kvadratisk bord med mere afstand og plads skabte mere kommunikation og større accept af hinanden. Anskaffelse af gammelt porcelæn gav også nye gode samtaleemner i stedet for det hvide institutionsporcelæn. Flere små hyggekroge små siddegrupper og mindre fjernsynsopstilling. Skærmet mulighed for at følge med. Opdeling af opholdsrummet med et gardin, så beboerne, ikke altid kikker på spisebordet og de mange indtryk der kan gøre det uoverskueligt for nogle beboeren. Et andet fokus var, at der ikke skulle være så faste forventninger til, at beboerne spiser sammen næsten uanset hvad. Større fleksibilitet gav større rummelighed og bedre stemning. 7 Anerkende forskellighed Insisterende og irriterende ledelse igennem en længere periode var nødvendig for at skabe kulturforandringen sagde Lene. Få snakket om hvad vi ser og få snakket sammen om, at vi ser noget forskelligt? Gad vide hvad borgeren vil fortælle med det her? Hvilken plan kan vi lægge for, at to borgere får mulighed for at sidde sammen og finde ud af, om de har glæde af kontakten? Det førte til, at der kom fokus på egen rolle. Det har betydet, at medarbejderne er blevet til at lytte til andre og høre, hvad andre ser. Og der er større opmærksomhed på, hvad det er for en stemning, man som personale spreder eks. når en beboer siger de samme ting igen og igen er det irritation man spreder eller nysgerrighed ift. borgeren og acceptere borgeren, og måske dukker der noget nyt op hvorfor siger borgeren, som borgeren gør. Ledelse handler om fokuseret snak. Erfaringerne med inklusion har først været afprøvet og udviklet i to boenheder og nu er stafetten givet videre til de øvrige boenheder på Ældrecenter Øst. Inklusion ses nu om en del af den rehabiliterende tilgang til borgeren. Det nye sker måske, når vi bliver ved med at finde det gode i hver enkelt og også søger dem, vi som personale kan have svært ved at rumme. At man som personale sætter sig hen til den vanskelige beboer og selv inkluderer og respekterer borgeren. Fokus på den psykiske og sociale dimension af rehabiliteringen bragte mange overvejelser og erfaringer frem.

8 Terapeutgrupperne talte på netværksmødet om den psykiske og sociale dimension af rehabiliteringen Når vi har fokus på det fysiske eks. gangtræning, så har vi også de her psykiske og sociale aspekter med. Strukturerede samtaler er vigtige uden telefoner. Terapeuter kan tillade sig at sige - nu kan jeg bruge en halv time på at indhente informationer. Det kan give et ulige udgangspunkt ift. sosumedarbejderne. Motivationen - arbejdet med motivationen ift det psykiske og sociale. Se det som en del af handleplanen. Komme hen til målet. Og finde frem til den tilgang vi skal have for at understøtte borgeren. Ved indflytning kan det handle om at få borgeren til at falde til psykisk velbefindende på trods af tab. Kortlægge hvad der er livskvalitet for den enkelte det kan være psykisk eller fysisk og acceptere det. Det kan handle om, at støtte borgeren i, at prioritere ressourcerne til det, der er vigtig for dagen. Være opmærksom på vigtigheden af at matche borgere på tværs af huset så borgerne oplever inkluderende og meningsfyldt samvær, blev der fortalt et godt konkret eksempel på vigtigheden af. Det sociale handler meget om måltiderne og det at skabe rummelighed. Sosu-grupperne talte om den psykiske og social dimension af rehabiliteringen Ved samtaler må man acceptere borgerens ønsker og behov så bliver det nemmere at honorere det fysiske, psykiske og sociale, når man nu skal gå ind og acceptere det menneske, som det nu er. Det handler om, hvad der gør borgerens dag god mere end, hvad der fagligt set ville være den bedste måde at leve livet på. 8 Vigtigt at være omkring måltiderne - det er der man kan observere mange ting og opleve mange ting. Det er her vi kan se og aflæse meget aflede osv. Kikke på os selv og se, hvad vi skaber af stemning. Se på, hvad der giver mening for borgeren. Det der giver mening kan være små borde - spise sammen eller ikke spise sammen. Undgå støj, stress og uro. Ikke tømme opvaskemaskine, tænde for fjernsyn og fare rundt i stedet for bare at være tilstede ved bordet. Det giver mere ro og mindre arbejde på længere sigt. Beboerne farer rundt, hvis vi også farer rundt - især hos borgere med demens. blev der sagt. Ved at skabe ro skabes rammerne, hvor vi kan rumme andre. Gruppen talte meget om måltiderne talte om at være opmærksom, hvornår der opstår andre behov og hele tiden vurdere hvad der skal til nu. Sikre borgerens selvbestemmelse. En borger, der tidligere havde truffet mange beslutninger, havde svært ved at tilpasse sig ved måltiderne. Blev social og meget hensynstagen da borgeren fik mulighed for at være styrende og fik et ansvar for stemningen ved bordet. Godt at kende livshistorien. Ledergrupperne talte også om den psykiske og sociale dimension af rehabiliteringen Starte med at se på os selv. Hvad signalerer vi i sprog. Hvad er det egentlig, vi gør og sætter i gang. Signalere som at det er borgerens hjem og det er borgerens opgave at holde hus, indtil de ikke kan mere. Når borgerne flytter ind, tager vi over. Vi er en del af orne centralen hvor vi ordner det hele. Vi kan finde på at vaske folk på ryggen, selvom folk aldrig har vasket sig på ryggen. Vi skal lære at gå ud fra, at borgeren selv kan mestre tingene. I stedet for at sige vil du hjælpe mig med at gøre rent på din stue. Det handler også om ordvalget. Den psykiske og sociale rehabilitering starter starter ved indflytning forventningsafstemning

9 ny dynamik i en boenhed, når en beboer flytter ind. Tænker relationer og samspil ind på ny. Pårørende kan være en vigtig del af det sociale liv i en boenhed. Kikke på os selv fremme robusthed hos medarbejderne. Der kommer mange ting nedover os, som vi skal forholde os til. Er medarbejderne egentlig robuste til at håndtere den komplekse opgave, vi alle står i? Det kan være den svære samtale. Medarbejderne skal kunne se et andet menneske - borgeren. Som leder skal man kunne se, hvad medarbejderne har med sig, som kan gøre at det ikke altid nemt, at se de positive sider og hvordan håndterer lederen det. Være autentiske som ledere var slutbemærkningen. Rementia-tilgangen beskrev Knud Erik som en tilgang, hvor fokus rettes mod en række resultater og en indsats, der skaber håb og styrke. Og det på trods af sygdommens fremadskridende karakter - for personer med demens og de personer der har konktakt med personer med en demenssygdom. I hverdagen møder medarbejderne ofte eksempler på rementia men det betragtes som enkeltstående tilfældigheder, og det er den tilgang, der er brug for at ændre på. Evalueringerne fra netværksmødet viste klart, at Rementia tilgangen er et tema, der er et ønske om at arbejde videre med på det næste netværksmøde. Rementia en mulighed for optimal mestring af tilværelsen med en demenssygdom Psykologen Tom Kitwood introducerede for år tilbage tilgange den personcentrerede omsorg som Danmark og det meste af verden er inspireret af. Tom Kitwood introducerede også et meget overset begreb Rementia som handler om at en borger med en demenssygdom genvinder de færdigheder, der tilsyneladende var gået tabt eller holde fast på det, der kan være ved at gå tabt. Tom Kitwood beskriver 1, at han blev betragtet som kætter, da han præsenterede begrebet. De fleste betragtede det som umuligt at fastholde eller genvinde funktioner og det er stadig opfattelsen i forhold til demens (dementia på engelsk). Sygdomsopfattelsen knytter sig til tabet af færdigheder samt forsøget på at løse gåden om sygdommene. Knud Erik har foretaget en omfattende research af forskning og praksis i forhold til rementia en tilgang som rummer en klar sammenhæng til den rehabiliterende tilgang 1 Tom Kitwood, En revurdering af demens personen kommer i første række. 9

En god dag ved egen kraft Plejecenter Othello Fredericia Kommune

En god dag ved egen kraft Plejecenter Othello Fredericia Kommune En god dag ved egen kraft Plejecenter Othello Fredericia Kommune Formålet med en god dag ved egen kraft er: At styrke borgerens livskvalitet, på trods af svækkelsen. Den enkelte borger i fokus Fra svækket

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Implementering i praksis et spørgsmål om rigtig match

Implementering i praksis et spørgsmål om rigtig match CARENET Vikærgården 27. November 2014 Implementering i praksis et spørgsmål om rigtig match Områdeleder Rikke Bundgaard Plejecenterleder Charlotte Kock Petersen Plejecenter Skovhuset, Hillerød Centervænget

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Orientering om Velfærdsteknologi

Orientering om Velfærdsteknologi Orientering om Velfærdsteknologi Baggrund Udviklingen inden for både velfærdsteknologi, teknologi i al almindelighed og IT går stærkt på sundheds og omsorgsområdet. Center for Sundhed og Omsorg (CSO) har

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Glesborg plejecenter. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Glesborg plejecenter Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1.Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 3 4. Samlet vurdering...

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse

Brug af egen kraft giver liv på trods af svækkelse Resume af projekt Aarhus d. 14.11.2012 Udarbejdet af Knud Erik Jensen, Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation Formålet med projektet Visionen er at give flere borgere mulighed for

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Teknologiens muligheder og begrænsninger

Teknologiens muligheder og begrænsninger Teknologiens muligheder og begrænsninger Min indgang til mit eget liv, 25. oktober 2013 Inger Kirk Jordansen,, Velfærdsteknologi i botilbud Uafhængighed Livskvalitet Kontrol over eget liv Selvhjulpenhed

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Det er værd at vide om lejligheden

Det er værd at vide om lejligheden Redigeret juli 2012 Det er værd at vide om lejligheden Du lejer dig ind ved et ejendomscenter. Du flytter eller er flyttet ind på et plejecenter, - ikke et plejehjem. Det betyder, at den lejlighed, du

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Margrethe Hjemmet, Roskilde December 2008 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Om projektet... 3 Formål og målgruppe...

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014

Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt hverdagstræning 2011 2014 Slutrapport 2014 Projekt Hverdagsrehabilitering: 2011 2014 På baggrund af den voksende ældrebefolkning og en forventet stigende efterspørgsel efter hjemmeplejens ydelser,

Læs mere

Elsi Care Solution PLEJECENTRE OG ÆLDREBOLIGER

Elsi Care Solution PLEJECENTRE OG ÆLDREBOLIGER Elsi Care Solution PLEJECENTRE OG ÆLDREBOLIGER 12/2013 Hvordan har mor det? Hvorfor svarer ingen når jeg ringer? Elsi Technologies er den ledende leverandør af gulvsensorløsninger. Siden systemet blev

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården

CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården CareNet arrangement d. 27. november 2014 Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården Program for besøg på Vikærgården 27/11-14 AFDELING Udfordringer Stigende levealder Øget antal ældre og medicinske borgere

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Aftalestyring Dok# 145289-14 Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Varde Kommunes overordnede vision - Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens

Læs mere

Pleje opfølgning på indsatsområder 2011

Pleje opfølgning på indsatsområder 2011 Pleje opfølgning på indsatsområder 2011 1. Ydelser til borgerne 1.1 Ombygning af Øster Elkjær Arbejdet forventes igangsat i oktober/november måned 2010 og ombygningen forventes færdig i august måned 2011.

Læs mere

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727

Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille Kloster Aalund E-mail: kobpa@herning.dk Tlf.nr. 9628 4727 Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.nr.: 9628 4700 Fax.nr.: 9628 4710 E-mail: kobbg@herning.dk www.bytoften.dk Forstander: Uwe Zink Afd. leder: Pernille

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 Distrikt 4 består af tre store plejecentre i Skive by, i alt 158 plejeboliger. Møllestien ligger midt i byen med udsigt over ådalen, der er 34 almene boliger. Boligerne

Læs mere

Ældrepuljen gør en forskel

Ældrepuljen gør en forskel Ældrepuljen gør en forskel Tre historier om god ældrepleje, som ældrepuljen er med til at styrke Nyhedsbrev juli 2014 Center for Velfærd & Omsorg Ældrepuljen gør en forskel i Lejre Kommune Det er fire

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Tendrup Møllevej. Organisatoriske forhold

Tendrup Møllevej. Organisatoriske forhold 1 of 5 Tendrup Møllevej Organisatoriske forhold Den 1. september 2013 åbner Botilbuddet Tendrup Møllevej i Hornslet. Botilbuddet er en del af Syddjurs Kommune v/ Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud. Boligerne

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne.

Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne. Lokalt MED Område Øst, Ældreområdet Dato 22.05..2012 Høringssvar vedr. MANTEC s analyse af ældreområdet Lokalt MED Område Øst har drøftet såvel analyse som forløbet vedr. denne. Generelt har det været

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune

Plejehjemmet Falkenberg. Helsingør Kommune Plejehjemmet Falkenberg Helsingør Kommune 04-04-2012 1. Indledning.... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Gennemførsel af tilsynet... 3 2. Konklusion af tilsynet.... 3 2.1 Lovmedholdelighed.... 3 2.2 Overordnet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 35 6. oktober 2010

Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 35 6. oktober 2010 Bestyrelses posten Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 35 6. oktober 2010 Fra Bestyrelsespostn nr. 35. Bestyrelsesposten er et nyhedsbrev til bestyrelses-medlemmer,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447. Referat fra mødet

Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447. Referat fra mødet Odder 3. januar 2008 Sagsbeh.: hk Doc.id.: 983447 Referat fra mødet Dato: Mandag d. 10. december 2007 Kl. 14.00 16.00 Deltagere: Ansatte på plejecentre i Hou, Gylling, Ørting og Ålykkecenteret. Sted: Caféen

Læs mere

Strategiplan for Demensområdet - 1 -

Strategiplan for Demensområdet - 1 - Strategiplan for Demensområdet - 1 - Intro I Silkeborg Kommune tager vi i vores måde at arbejde på udgangspunkt i mestringstankegangen, hvilket inkluderer et fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.

Læs mere