Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune"

Elisabeth Sommer
8 år siden
Visninger:

1 Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig opfølgning via dialog - personale og borger imellem. Det sidste halve år bestod af en månedlig sparringsdag med projektmedarbejderen - efter det halve årlige projektforløb. Projektet er evalueret/ effektmålt ud fra et spørgeskema uddelt til plejepersonalet - og desuden med Ledelsens, Plejepersonalets, Projektmedarbejderens samt Borgerens egne kommentarer. Baggrund Hverdagsrehabilitering på Plejecenter Kildevældet En måde at fastholde og udvikle hverdagsfunktioner via rehabilitering Projekt Hverdagsrehabilitering tager i dette halvårlige projekt udgangspunkt i, at det altid er muligt at udvikle og fastholde funktioner også som beboer på et plejecenter. Projektet gør således op med Plejecentre som et udelukkende serviceminded organ, som i værste fald servicerer i så høj grad, at beboeren mister gode daglige færdigheder. Således er der tale om et paradigmeskifte, hvor alderdom ikke blot er afvikling men også kan være udvikling. Vi arbejder en mere rehabiliterende indsats ind (kontra kompenserende) med projektarbejderen i øjenhøjde med personale og beboere - og som facilitator for den nye kursændring. Formålet i projektet er, via et overordnet fysisk rehabiliteringsmål, at have fokus på delmål (her metoder), som giver mening i beboerens liv. Via fokus på et enkelt delmål og med en bred koordineret indsats af bl.a. plejepersonale, aktivitetsmedarbejdere, træningsterapeuter, sygeplejersker, køkkenpersonale, frivillige og evt. pårørende målrettes indsatsen og gradueres til den enkelte beboeres fysiske, og mentale formåen. Antal udfyldte skemaer i undersøgelsen: 19 styk 1. Procentvis uddannelsesmæssig baggrund: Sygeplejerske: 5% Social og sundhedsassistent: 32 % Social og sundhedshjælper: 63 % 2. Procentvis dag, aften samt nattevagt Dagvagt: 84 % Aftenvagt: 10 % Nattevagt: 6 % I spørgeundersøgelsen blev der undersøgt på, hvorvidt den givne undervisning i Hverdagsrehabilitering og CSC blev implementeret på en måde, som gav mening for plejepersonalet. Dette gav et billede af en effekt, hvor det for 90 % af

2 personalet gav I nogen grad- til meget mening og ud fra denne spørgeskema effektmåling, således en brugbar tilgang. 10 % fik minimalt udbytte her udtrykkes blandt andet holdninger som er det dokumentation for dokumentationens skyld? En enkel medarbejder påpeger fejl i dokumentationen og ikke tilstrækkelig opfølgning. De 90 % af plejepersonalet der forskellige grader har fået noget ud af projektet, fortæller i kommentarer typisk at de er blevet bedre til dokumentation, og generel en tilfredshed for den individuelt tilrettelagte undervisning. Man kan i nogen grad implementere hverdagsrehabiliteringsprincipperne i hverdagens arbejde med borgerne. Kommentarer fra medarbejderne. Jeg er blevet skarpere på dokumentationen og proceduren omkring dokumentationen. Det er svært at prioritere at holde dokumentationen ved lige. Jeg er fortsat bevidst om de mål borgerne har og få evalueret på dem. Det er projektmedarbejderens indtryk at det ofte er de lidt stille og tilbageholdne medarbejdere, som har rykket sig, og haft gavn af den øjensynlighed, som ligger i at arbejde med egen faglighed via dokumentationen. Flere giver udtryk for nu lettere at kunne bruge såvel dokumentation via CSC - såvel som den ressource og mestringsorienterede tilgang. Generel tilfredshed med undervisning og implementering af Hverdagsrehabilitering og CSC ikke tilfreds 10% middel til stor tilfredshed 45% i nogen grad tilfreds 45% Den største udfordring lå i de medarbejdere, som ikke var undervisningsparate, da en lille procentdel mente, at dette var noget de allerede kunne og man ikke kunne/ behøvede lære nyt Den samme mindre procentdel af medarbejderne udtrykte ofte en bekymring overfor nye tiltag og det personlige ansvar i fortsat at skulle dygtiggøre og udvikle sig.

3 Der har været gode dygtige bannerførere af tilgangen ofte har disse dog kunne fortælle om det pres der kunne være i at stå i spidsen som ambassadør for de nye tiltag nærmest som en slags illoyalitet over for kollegaerne at være bannerfører bør således stærkt støttes op omkring. Ledelsen har i projektets levetid støttet 100 % op under tilgangen og formålet dette har været en helt klar grund til at projektet er lykkes. Mindfulness og Arbejdsliv At udvikle og vedligeholde færdigheder på et plejecenter, kræver omlægning af såvel personalets - som beboeres daglige rutiner. Beboeren kan kun opnå den grad af udvikling som personalet er i stand til at facilitere. Som et ekstra indsatsområde har vi i projektet valgt at arbejde med metaperspektiv, faglig og personlig refleksion nærvær i arbejdet og bevidste valg via Mindfulness, som projektmedarbejderen tilbød i de tre vagtskifter. Mindfulness har udfra spørgeundersøgelses i nogen grad haft en positiv effekt for personalet. Nogle medarbejdere beskriver, at de bliver stressede/ trætte af at skulle sidde og lave øvelser. Andre bruger det derhjemme, og når noget stresser på arbejdet specielt åndedrætsøvelse nævnes her f.eks. hvis det er svært at sove eller man på anden måde føler sig presset. Komentarer fra medarbejdere: Jeg var rigtig glad for mindfulness og bruger det i minfritid til at slappe af og koble fra. Jeg blev irriteret over at deltage i mindfulness, når jeg nu synes at jeg havde for travlt til det. Det var en luksus at slappe af i ti minutter.

4 Mindfulness er en disciplin som kræver en del træning og ikke mindst ønske om at træne at holde fokus At 68 % oplevede lidt eller noget udbytte kan ses som en succes ift hvad denne disciplin kræver og træner i form af metarefleksion og nærvær. Projektmedarbejderen tænker at det er en vinkel ind ift at kunne være i en omskiftelig verden med en del krav til nærvær, fokus og refleksionsevne. Lidt over 80 % tror i lille til nogen grad på at projektet har givet dem en merviden i forhold til plejecentre, som ikke har arbejdet med hverdagsrehabilitering, og nu - som alt plejepersonale i Hedensted Kommune - skal på videreuddannelse i Hverdagsrehabilitering. Kommentarer fra medarbejdere: Tankegangen bag rehabilitering er rigtig fin, og det er dejligt at finde borgerens motivation. Helt essentielt er borgerens oplevelse af at mestre hverdagen bedst muligt. 70 % af borgerne har former for kognitiv svækkelse, og en egentlig brugerundersøgelse er vanskelig at udføre. Plejepersonalet giver ofte udtryk for at kunne registrere fremgang og oplevelse af tilfredshed ved borgeren f.eks via et smil eller mere ro. Udsagn fra borgerne: Borger A (fysisk genoptræning): Jeg har meget ondt i ryggen, men jeg gør så meget jeg kan selv. Jeg vasker mig og tager tøj på. Borger B (psykiatrisk): Jeg kan godt lide musik. Det hørte jeg i Rendegraveren, da jeg arbejdede, og jeg hører det lidt hele tiden i min lejlighed. Mest af alt har jeg brug for tryghed. Jeg bliver let urolig og utryg. Det gør mig rolig at høre musik. Borger C (dement): Jeg har det godt. Alt er i orden, når det ikke kan være anderledes. Det er ok at gå med gangstativet, men jeg ved ikke om det har en betydning for mig. (kontaktperson fortæller at Fru C smiler, når hun går og er lidt stolt) Personalet er nu løbende begyndt at ændre fokusområder i takt med opnåelse af de hverdagsrehabiliterende mål eller såfremt de mister deres aktualitet f.eks. i form af borgeren er yderligere svækket mm. Hverdagsrehabiliteringstilgangen fortsætter således på Plejecentrene og i Øst med Projektmedarbejder som fast konsulent og således kan den viden og kendskab til plejecentrene i Øst i endnu højere grad komme hverdagsrehabiliteringstilgangen til gode.

Relaterede dokumenter

Hverdagsrehabilitering på Plejecenter Kildevældet

Hverdagsrehabilitering på Plejecenter Kildevældet Projektbeskrivelse udarbejdet af projektmedarbejder Inge StounbjergBarash 29.7.2013 1. Projektbaggrund og formål Plejecentre har ofte i folkemunde været