Revurdering af miljøgodkendelse af slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre. Spildevandscenter Avedøre I/S Kanalholmen Hvidovre

Transkript

1 Revurdering af miljøgodkendelse af slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre Spildevandscenter Avedøre I/S Kanalholmen Hvidovre Miljøcenter Roskilde den 2. april

2 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS Ref. joriv/anbri Den 2. april 2008 Revurdering af MILJØGODKENDELSE For: Spildevandscenter Avedøre I/S Kanalholmen Hvidovre CVR- nr.: Listepunkt: Slamforbrændingsanlæg er omfattet af listepunkt K 107. Anlæg der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. Revurderingen omfatter: Revurdering af miljøgodkendelse af slamforbrændingsanlægget på Spildevandscenter Avedøre, Kanalholmen 28, 2650 Hvidovre. Godkendt: Jørgen Iversen Annonceres den 2. april 2008 Klagefristen udløber den 30. april 2008 Søgsmålsfristen udløber den 2. oktober 2008 Miljøcenter Roskilde Ny Østergade Roskilde Tlf Fax CVR EAN post@ros.mim.dk Miljøcenter Roskilde den 2. april

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side RESUMÉ...5 Revurdering af miljøgodkendelse af slamforbrændingsanlæg på Spildevandscenter Avedøre...6 STAMOPLYSNINGER...8 GODKENDELSESVILKÅR...9 Generelt...9 Indretning og drift...9 Luftformige emissioner og luftforurening...9 Spildevand og spildevandsudledning...11 Støj...12 Affald...12 Beskyttelse af jord og grundvand...12 Renere teknologi...13 Egenkontrol...13 Rapportering...19 Ophør...19 Ved miljøuheld: Ring til alarmcentralen på tlf VURDERING AF MILJØFORHOLDENE...21 Beliggenhed og planforhold...21 Virksomhedens lokaliseringsovervejelser...21 Indretning og drift...22 Virksomhedens daglige driftstid...22 Virksomhedens indretning...22 Virksomhedens produktion...23 Produktionskapacitet og forbrug...23 Beskrivelse af procesforløb...23 Slamtørring...24 Slamindfødning og slamforbrænding...24 Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger...24 Luftforurening...24 Røggasrensning og røggasudledning...24 Askeudtag...25 Emissioner...26 Gældende og fremtidige grænseværdier og målte emissionskoncentrationer...26 Emissioner fra diffuse kilder...30 Afvigende emissioner i forbindelse med opstart og nedlukning...31 Beregning af afkasthøjde...31 Spildevandsafledning...32 Spildevandsteknisk beskrivelse...33 Indholdet af øvrige forurenende stoffer, som er reguleret i henhold til forbrændingsanlægsbekendtgørelsen Særlige oplysninger ved direkte udledning til recipient...35 Særlige oplysninger ved store udledninger af kvælstof og fosfor...35 Støj...35 Støj- og vibrationskilder...35 Planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger...36 Beregning af det samlede støjniveau...36 Miljøcenter Roskilde den 2. april

4 Affald...36 Årlig mængde af virksomhedens affald...36 Affaldshåndtering på virksomheden...36 Affaldsmængder til nyttiggørelse og bortskaffelse...36 Foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand...37 Til- og frakørselsforhold...37 Driftsforstyrrelser og uheld...37 Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser og uheld...37 Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart og nedlukning...37 Risiko...38 Renere teknologi...38 Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik...38 Redegørelse for den valgte teknologi...38 Egenkontrol...38 Rapportering...39 Ophør...39 Virksomhedens ophør...39 Foranstaltninger til forebyggelse af forurening i forbindelse med virksomhedens ophør...39 BEGRUNDELSE FOR AFGØRELSEN...40 REFERENCELISTE...41 BILAG, 1 Situationsplan...42 BILAG 2, Referat fra møde mellem Miljøstyrelsen, ELSAM A/S og Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for luftbårne emissioner v. dk-teknik om krav til affaldsforbrændingsanlæg i fbm. ny bekendtgørelse Miljøcenter Roskilde den 2. april

5 RESUMÉ Baggrunden for revurderingen af miljøgodkendelsen er, at anlægget er omfattet af bestemmelserne om affaldsforbrændingsanlæg i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald (forbrændingsanlægsbekendtgørelsen). Disse bestemmelser var gældende fra d. 28. december 2005 for anlæg, som er sat i drift inden den 24. marts Slamforbrændingsanlægget blev godkendt i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser i 1997 og sat i drift medio Der skal derfor gennemføres en revurdering af anlægget, jf. bekendtgørelsens 27. Slamforbrændingens hovedaktivitet er forbrænding af slam fra Spildevandscenterets Avedøre (SCA) eget anlæg. I særlige tilfælde forbrændes slam fra andre spildevandsrenseanlæg i interessentkommunerne, og i forbindelse med clearingaftaler kan der forbrændes slam fra andre slamforbrændingsanlæg i oplandet. De væsentligste forureningskilder er luftforurening i form af røggas fra skorstenen samt slamasken, som er et restprodukt fra forbrændingen. For at undgå uacceptabel forurening fra driften af slamforbrændingsanlægget har SCA valgt fluidised bed-teknikken som forbrændingskoncept og et røggasrensningsanlæg bestående af flere rensningstrin: elektrofilter, posefilter, quench og skrubber. Teknologivalg for ovndesign og efterfølgende rensningstrin er at betragte som BAT (Best Available Techniques). Det valgte ovnkoncept og røggasrensningsudstyr betyder, at de fastsatte grænseværdier kan overholdes med en god margen. Slamasken bliver deponeret på spildevandscenterets eget depot, men efterhånden bliver en større andel kørt til genanvendelse i betonfirmaet Unicon. I 2006 blev 1221 ton slamaske kørt til genanvendelse, hvilket svarer til ca. 58 % af den producerede slamaske. Revurderingen af miljøgodkendelsen indebærer, at slamforbrændingsanlægget kan fortsætte driften, men der er fastsat nye vilkår om kalibrering af måleudstyr, grænseværdier for emissioner til luften samt krav til stop af driften, hvis fastsatte emissionskrav overskrides. Miljøcenter Roskilde den 2. april

6 Revurdering af miljøgodkendelse af slamforbrændingsanlæg på Spildevandscenter Avedøre Miljøcenter Roskilde godkender hermed en revurdering af miljøgodkendelsen af Slamforbrændingsanlæg på Spildevandscenter Avedøre I/S, på de vilkår, som er angivet i denne godkendelse. Revurderingen meddeles i medfør af 41, jf. 41b i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 og 19 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen). Listepunkt Slamforbrændingsanlæg er omfattet af listepunkt K 107 Anlæg der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time, på listen over godkendelsespligtige virksomheder i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1. Godkendelses- og tilsynsmyndighed Hvidovre Kommune er godkendelsesmyndighed i forbindelse med ny etablering og driftmæssige ændringer og udvidelser som indebær forøget forurening efter 33 i miljøbeskyttelsesloven. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed i henhold til 6 i godkendelsesbekendtgørelsen for listepunkt K 107 virksomheder som er fælles kommunalt ejet eller drives af en række kommuner i fællesskab. Det er også tilsynsmyndigheden der gennemfører revurderinger af miljøgodkendelsen. Revurderingen af miljøgodkendelsen af slamforbrændingsanlægget gennemføres som følge af, at der er forløbet mere end 8 år siden godkendelsen sidst blev revurderet, samt for at implementere ændringerne i Bekendtgørelsen om anlæg der forbrænder affald, Bekendtgørelse. nr. 162 af 11. marts Da der i forbindelse med sagsbehandlingen ikke er tale om ny etablering eller driftmæssige ændringer eller udvidelser som indebær forøget forurening, kan myndighedsarbejdet gennemføres som revurdering af den eksisterende miljøgodkendelse. Efter aftale med Hvidover Kommune, vil være Miljøcenter Roskilde som tilsynsmyndighed der skal forestå revurderingen. Revurderingen erstatter tidligere godkendelse Denne revurdering af miljøgodkendelsen erstatter den tidligere meddelte miljøgodkendelse af Slamforbrændingsanlæg af 26. februar Offentliggørelse og eventuel klage Afgørelsen vil blive offentliggjort i Hvidovre Avis den 2. april Afgørelsen dvs. nye vilkår kan påklages til Miljøklagenævnet inden 4 uger fra denne dato. Klagen skal være skriftlig og skal sendes til Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde, eller på mail til post@ros.mim.dk Klagen skal senest være modtaget 30. april kl. 16. Vilkår der ikke kan påklages, er vilkår 14 om støj, som er et vilkår overført fra den tidligere miljøgodkendelse fra 1997, dvs. et vilkår der tidligere har været omfattet af klageadgang. Spildevandscenter Avedøre vil blive underrettet, såfremt der indløber klage fra anden side. Miljøcenter Roskilde sender derefter klagen videre til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Miljøgodkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af: Miljøcenter Roskilde den 2. april

7 ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen embedslægeinstitutionen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt tilsynsmyndigheden, at de ønsker underretning om afgørelsen Betingelser, mens en klage behandles En klage over afgørelsen har opsættende virkning for nye og reviderede/ændrede vilkår. Søgsmål Et eventuelt søgsmål i forhold til afgørelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Søgsmålsfristen er anført på side 2. Miljøcenter Roskilde den 2. april

8 STAMOPLYSNINGER Virksomhedens navn og adresse: Matrikel-nummer: Spildevandscenter Avedøre I/S (SCA) 45, Avedøre by CVR-nummer: P-nummer: Virksomheden ejes af: Virksomheden drives af: Spildevandscenter Avedøre I/S, ejes af følgende 10 kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje- Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk Spildevandscenter Avedøre I/S Grundejer: Spildevandscenter Avedøre I/S Listebetegnelse: Slamforbrændingsanlægget på SCA er omfattet af listepunkt K107 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. (bilag 1): Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. Miljøcenter Roskilde den 2. april

9 GODKENDELSESVILKÅR Slamforbrændingsanlægget godkendes på følgende vilkår: Generelt 1. På slamforbrændingsanlægget må afbrændes følgende affaldsarter: EAK: , Slam fra behandling af byspildevand. 2. Kapaciteten må være op til 6 tons tørret slam pr. time, men kan variere lidt afhængigt af slammets vand-, aske- og kulstofindhold og dermed brændværdi. Indretning og drift 3. Anlægget skal fortrinsvis drives kontinuert og i døgndrift. Antallet af driftsstop og opstarter skal søges holdt så lavt som muligt. 4. Slamforbrændingsanlægget skal indrettes og drives, så det sikres, at røggasserne efter den sidste indblæsning af forbrændingsluft på kontrolleret og ensartet vis, selv under de mest ugunstige forhold, bliver opvarmet til en temperatur på 850 C i mindst 2 sekunder. 5. Forbrændingsanlægget skal være forsynet med et automatisk system, som forhindrer indfyringen af slam (jf. forbrændingsanlægsbekendtgørelsens bilag 3, nr. 6), a. under optænding, før den i vilkår 4 nævnte temperatur er nået, b. hvis den i vilkår 4 nævnte temperatur ikke er opretholdt under driften, eller c. hvis AMS- målinger viser, at en emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 10, overskrides som følge af forstyrrelser eller svigt af røggasrenseanlægget, se nærmere under vilkår 11. Luftformige emissioner og luftforurening 6. Udluftningerne på siloerne til kalk, aktivt kul og slamaske på slamforbrændingsanlægget skal være forsynet med filtre til opsamling af de respektive produkter. Produkterne skal tilbageføres til de respektive siloer. 7. Tanken til opbevaring af natriumtetrasulfid skal være forsynet med en udluftning gennem et aktivt kul filter. De aktive kul regenereres eller udskiftes efter behov. Over tanken placeres desuden en rumventilator med afkast over tag af bygningen. 8. Slamforbrændingsanlæggets emission af lugtstoffer må ikke medføre et immissionskoncentrationsbidrag af lugt i omgivelserne større end 5 LE/m 3 (1 minuts midlingstid). Dette vurderes overholdt, hvis lugtemissionen ikke overstiger LE/Nm 3 (timemiddelværdi). 9. Luftformige emissioner mv. skal kontrolleres i henhold til kravene i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, kapitel 5. Miljøcenter Roskilde den 2. april

10 10. Slamforbrændingsanlægget skal overholde følgende emissionskoncentrationskrav for røggassen fra anlægget: Parameter Enhed Midlingstid Grænseværdi Kontrolprincip 100 % (A) 97 % (B) Støv Mg/Nm 3 Døgn 10 - Kontinuert (partikler) Mg/Nm 3 ½ time Kontinuert CO Mg/Nm 3 Døgn 50 - Kontinuert Mg/Nm 3 1 time Kontinuert TOC Mg/Nm 3 Døgn 10 - Kontinuert Mg/Nm 3 ½ time Kontinuert HCl Mg/Nm 3 Døgn 10 - Præstations kontrol Mg/Nm 3 ½ time Præstationskontrol HF Mg/Nm 3 Døgn 1 - Præstationskontrol Mg/Nm 3 ½ time 4 2 Præstationskontrol SO 2 Mg/Nm 3 Døgn 50 - Kontinuert Mg/Nm 3 ½ time Kontinuert NO x Mg/Nm 3 Døgn Kontinuert Mg/Nm 3 ½ time Kontinuert Cd + Tl Mg/Nm 3 >30 min. < 8 timer 0,05 - Præstationskontrol Hg Mg/Nm 3 >30 min. 0,05 - Præstations- Sum af Sb, As, Pb, Cr, Co, Cu, Mn, Ni, V ( 9) Dioxiner & furaner Mg/Nm 3 < 8 timer >30 min. < 8 timer Ng/Nm 3 >6 timer < 8 timer Dioxiner & furaner udregnes efter bilag 1 i forbrændingsanlægsbekendtgørelsen. Kontrol 0,5 - Præstations kontrol 0,1 - Præstationskontrol Måleenheden er som anført i tabellen mængde pr. normalkubikmeter luft. Ved en normalkubikmeter forstås en kubikmeter henført til normaltilstanden, 0 C, lufttryk 101,3 kpa, tør luft, 11 % O 2. Spildevandscenter Avedøre kan, som alternativ til de i tabellen anførte ½-timemiddelværdier, som skal overholdes 100 % af tiden (kolonne A), vælge at anvende de i kolonne B anførte grænseværdier. Disse skal da, som anført i forbrændingsanlægsbekendtgørelsens bilag 7, b), være overholdt 97 % af tiden, se endvidere vilkår Ved overskridelser af emissionsgrænseværdierne for ½-timemiddelværdier (for CO: timemiddelværdier) ved unormale driftssituationer, gælder følgende krav til den videre drift: Miljøcenter Roskilde den 2. april

11 Parameter Emissionsgrænse Midlingstid Kontrolperiode Afbrænding af affald Totalstøv > 150 mg/nm 3 ½ time ½ time Stop 1 CO > 100 mg/nm 3 1 time 1 time Stop 1 TOC > 20 mg/nm 3 ½ time ½ time Stop 1 ½ time ½ time Max. 4 timer Totalstøv > 30 mg/nm 3 og < 150 mg/nm 3 ad gangen 2 SO 2 > 200 mg/nm 3 ½ time ½ time Max. 4 timer ad gangen 2 NO x (målt som NO 2 ) > 400 mg/nm 3 ½ time ½ time Max. 4 timer ad gangen 2 Den tidsmæssige sum for alle overskridelser på ovnanlægget omfattet Max. 60 timer/år 3 af Max. 4 timer af gangen kravet, samt fortsat drift ved overskridelse af CO kravet. 1 Stop betyder, at SCA i tilfælde af overskridelse af ½-timegrænseværdien (for CO: timegrænseværdien) manuelt skal standse indfyringen af affald på ovnlinien. Normal drift kan genoptages så snart det er praktisk muligt. SCA kan i forbindelse med overskridelse af timegrænseværdien for CO vælge at rette ovnen op ved fortsættelse af driften i stedet for at standse indfyringen. Tiden, hvor der forekommer overskridelser af grænseværdien og hvor indfyringen af affald ikke er standset, skal tælles med i det samlede årsregnskab for overskridelser af grænseværdierne max. 60 timer om året. 2 Max. 4 timer ad gangen betyder, at hvis grænseværdien overskrides mere end 4 timer ad gangen, skal SCA manuelt standse indfyringen af affald på ovnlinien. Driften må først genoptages, når årsagen til grænseværdioverskridelsen er fundet og udbedret. Tiden, hvor der forekommer overskridelser af grænseværdien og hvor indfyringen af affald endnu ikke er standset, skal tælles med i det samlede årsregnskab for overskridelser af grænseværdierne max. 60 timer om året. 3 Max. 60 timer/år betyder, at hvis summen pr. år af overskridelsesperioder for emissioner omfattet af Max. 4 timer kravet samt fortsat drift ved overskridelser af CO grænseværdien overskrider 60 timer i alt, skal SCA manuelt standse driften af ovnlinien og underrette tilsynsmyndigheden. Et år regnes her som kalenderår. Driften må først genoptages, når SCA over for tilsynsmyndigheden har sandsynliggjort, at ovnlinien kan afbrænde spildevandsslam uden vilkårsoverskridelser, og tilsynsmyndigheden har godkendt idriftsættelsen. Spildevand og spildevandsudledning 12. Kondensat fra slamforbrændingsanlæggets slamtørringsenhed og spildevand fra slamforbrændingsanlæggets røggasrensningsanlæg skal afledes til Spildevandscenter Avedøres spildevandsrenseanlæg. 13. Spildevandmængden fra slamforbrændingsanlæggets røggasrensningsanlæg skal måles eller beregnes på timebasis. Det udledte spildevand skal overholde følgende emissionskoncentrationskrav i ufiltrerede prøver: Parameter Enhed Grænseværdi Suspenderet fast stof Mg/l 45 Miljøcenter Roskilde den 2. april

12 Parameter Enhed Grænseværdi Kviksølv og kviksølvforbindelser, som Hg Mg/l 0,03 Cadmium og cadmiumforbindelser, som Cd Mg/l 0,05 Thallium og thalliumforbindelser, som Tl Mg/l 0,05 Arsen og arsenforbindelser, som As Mg/l 0,15 Bly og blyforbindelser, som Pb Mg/l 0,2 Chrom & chromforbindelser, som Cr Mg/l 0,5 Kobber og kobberforbindelser, som Cu Mg/l 0,5 Nikkel og nikkelforbindelser, som Ni Mg/l 0,5 Zink og zinkforbindelser, som Zn Mg/l 1,5 Dioxiner og furaner Ng/l 0,3 Dioxiner & furaner udregnes efter bilag 1 i forbrændingsanlægsbekendtgørelsen Støj 14. Støjbidraget fra driften af slamforbrændingsanlægget må ikke overstige følgende grænser: Brøndby havn ved det nordøstlige hjørne af det centrale havnebassin Alle dage, hele døgnet 40 db(a) Max. værdien af støjen om natten 50 db(a) Ved spildevandcenterets nordlige, sydlige og østlige skel Alle dage, hele døgnet 70 db(a) 15. Støjkrav skal kontrolleres i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder og nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Affald 16. Asken fra forbrænding af slam på slamforbrændingsanlægget skal have et indhold af totalt organisk kulstof (TOC) mindre end 3 % eller et glødetab mindre end 5 %, jf. forbrændingsanlægsbekendtgørelsens bilag 3, nr. 2). 17. Asken fra slamforbrændingsanlægget skal enten deponeres efter befugtning på Spildevandscenter Avedøres dertil indrettede askedeponi eller tilsvarende eksterne deponier, eller afsættes (tør eller befugtet) til godkendt genanvendelse. Beskyttelse af jord og grundvand 18. Oplag af kemikalier og farligt affald må ikke give anledning til forurening af jord, grundvand, recipienter samt regn- og spildevandssystem. 19. Alle steder og ved alle aktiviteter, hvor der opbevares eller håndteres kemikalier og farligt affald (olie- og kemikalieaffald), skal der forefindes spildberedskab (procedure for nødberedskab) 20. Påfyldningsplads for Natriumtetrasulfid og lud skal være udført med en væsketæt og kemikaliebestandig belægning. Ved evt. spild skal SCA s procedure for nødberedskab træde i kræft. Miljøcenter Roskilde den 2. april

13 21. Der skal forefindes en procedure for inspektion af tanke og rørsystemer til opbevaring og transport af hedtolie, brændstof mv. Alarmer pga. uheld og spild skal registreres i driftsjournal. 22. Afløb til kloak på befæstede område skal sikres ved, at der er tilstrækkeligt fald på belægningen hen til afløbet. Der må ikke forefindes lunker, hvor vandet stoppes, før det når afløbet. 23. Indendørs opbevaring af flydende kemikalier skal ske med spildbakker, opsamlingskar eller lign., som i tilfælde af lækage skal kunne opsamle indholdet af den største beholder, som opbevares.. Ved evt. spild skal SCA s procedure for nødberedskab træde i kræft Renere teknologi 24. Ved indkøb af maskiner og udstyr skal det kunne dokumenteres over for tilsynsmyndigheden, at indkøbet er en renere teknologi løsning. Det påhviler således virksomheden at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende renere teknologi og overveje hvorledes ressourceforbruget og miljøbelastningen kan nedbringes. Egenkontrol 25. Til overvågning af anlægges miljøpræstation skal der foretages følgende emissionsmålinger som AMS- kontrol (Automatisk målesystem). Data skal være tilgængelige på anlæggets computersystem med de angivne formkrav, jf. måleparametre og bemærkninger i skemaet. Døgnmiddelværdier skal opbevares i mindst 5 år, timemiddelværdier skal opbevares i mindst 1 år og ½- timemiddelværdier skal opbevares i mindst ½ år. Parametre Metode Måleparametre Bemærkninger Temperatur i efterbrændingszonen, EBK. ½-timemiddelværdier døgnmiddelværdier Røggasmængder Måles aktuelt og omregnes til Nm 3 tør røggas ved 11 % O 2. ½-timemiddelværdier døgnmiddelværdier Iltkoncentration i røggassen Redox-metoden ½-timemiddelværdier døgnmiddelværdier Tryk i røggas Millibar-måler ½-timemiddelværdier døgnmiddelværdier Røggastemperatur Termoføler ½-timemiddelværdier døgnmiddelværdier Vanddampindholmen- Måles som volu- ½-timemiddelværdier % af våd Døgnmiddelværdier Kulmonoxid CO røggas Måles aktuelt efter røggasrensning og omregnes til mg/nm 3 tør røggas ved 11 % O 2. timemiddelværdier døgnmiddelværdier Antal af 10-min. perioder pr. døgn under 850 C skal registreres. Måles sammen med de øvrige parametre i måleren. Antallet af timemiddelværdier pr. døgn over 100 mg/nm 3 skal registreres. Antallet af døgnmiddelværdier over 50 mg/nm 3 skal registreres. Miljøcenter Roskilde den 2. april

14 Parametre Metode Måleparametre Bemærkninger Total Støv Måles aktuelt efter røggasrensning og omregnes til mg/nm 3 tør røggas ved 11 % O 2. ½-timemiddelværdier døgnmiddelværdier Antallet af ½-timemiddelværdier pr. døgn over hhv. 150 mg/nm 3, 30 mg/nm 3 og 10 mg/nm 3 skal registreres. Antallet af døgnmiddelværdier over 10 mg/nm 3 skal Svovldioxid SO 2 Nitrogenoxider NO x -NO 2 Måles aktuelt efter røggasrensning og omregnes til mg/nm 3 tør røggas ved 11 % O 2. Måles aktuelt efter røggasrensning og omregnes til mg/nm 3 tør røggas ved 11 % O 2. ½-timemiddelværdier døgnmiddelværdier ½-timemiddelværdier døgnmiddelværdier registreres. Antallet af ½-timemiddelværdier pr. døgn over hhv. 200 mg/nm 3 og 50 mg/nm 3 skal registreres. Antallet af døgnmiddelværdier over 50 mg/nm 3 skal registreres. Antallet af ½-timemiddelværdier pr. døgn over hhv. 400 mg/nm 3 og 200 mg/nm 3 skal registreres. Antallet af døgnmiddelværdier over 200 mg/nm 3 skal registreres. 26. Installation og funktion af miljømålere m.m., kontinuert måleudstyr / automatiske målesystemer (AMS) til måling og registrering af emissioner til luft skal kontrollers mindst én gang om året. QAL 2 skal foretages mindst hvert tredje år, og i de mellemliggende år skal der foretages funktionstest med 1 års mellemrum. Ved permanent meget lave emissioner kan QAL 2 erstattes med Annual Surveillance Test (AST) Kontrol og eftersyn af slamforbrændingsanlæggets miljømålere / automatiske målesystemer skal foregå i overensstemmelse med gældende CEN-standard EN for kvalitetssikring af måling af fysiske og kemiske parametre i røggas på slamforbrændingsanlægget. Kontrol af selve måleudstyret og dets installation skal foregå i henhold til ISO Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens metodeblad nr. MEL-16 Kvalitetssikring af automatiske målesystemer. Resultatet af kontrol og eftersyn i henhold til CEN-standard EN fremsendes til tilsynsmyndigheden sammen med halvårsrapporten. For så vidt angår døgnmiddelværdier må værdierne af 95 % -konfidensintervallerne for et enkelt måleresultat ikke overskride følgende procent af emissionsgrænseværdierne: Carbonmonoxid, CO: 10 % Svovldioxid, SO 2 : 20 % Nitrogendioxid, NO 2 : 20 % Totalstøv: 30 % Total organisk kulstof, TOC 30 % Hydrogenchlorid, HCl: 40 % Hydrogenfluorid, HF: 40 % Miljøcenter Roskilde den 2. april

15 Spildevandscenteret kan for instrumenter, for hvilke det via EN er dokumenteret, at måleren har en nøjagtighed, der lever op til kravet i forbrændingsanlægsbekendtgørelsens bilag 4, trække konfidensintervallet fra de beregnede ½-timesværdier (for CO: timeværdier) for beregning af hhv. validerede ½-timemiddelværdier (for CO: timemiddelværdier) og validerede døgnmiddelværdier. Parameter Procent Krav 1) Døgnmiddel Værdi 2) Værdi, der trækkes fra de beregnede ½-timesværdier (for CO: timeværdier) for beregning af hhv. validerede ½-timesmiddelværdier (for CO: timemiddelværdier) og validerede døgnmiddelværdier % mg/nm 3 (tør, 11 % O 2 ) mg/nm 3 (tør, 11 % O 2 ) CO SO NO x Total støv TOC HCl HF ,4 Kilde: Referat af 22. januar 2004 fra møde mellem Miljøstyrelsen, Elsam A/S og Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for luftbårne emissioner v. dk-teknik om krav til affaldsforbrændingsanlæg. Se bilag Kvalitetshåndbog for instrumenter: Spildevandscenteret skal udarbejde en kvalitetsmanual som indeholder en beskrivelse af de rutinemæssige/planlagte kontroller/kalibreringer manuel eller selvkalibrerende af de enkelte måleinstrumenter, som benyttes til miljø og driftsparametre, hvortil der er krav i bekendtgørelsen om affaldsforbrændingsanlæg. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte frekvens samt varigheden af disse aktiviteter. Udetid for instrumenter: I kvalitetshåndbogen skal det være beskrevet hvornår et måleinstrument har udetid. Udetid omfatter såvel planlagte som ikke planlagte aktiviteter, hvor måleren ikke registrerer røggassens indhold af den pågældende parameter i minimum 2/3 af en ½ time (den korteste midlingstid anlægget har miljøkrav til). Udetid skal opdeles i tilladt udetid, der ikke indgår i beregningen af om anlægsmåleren overholder krav til minimumsantal af målinger for at kunne beregne døgnmiddelværdier samt ikke tilladt udetid, der indgår ved vurderingen af om døgnmiddelværdien kan beregnes. Der må højst mangle 5 stk. ½-times middelværdier i et døgn, for at døgnmiddelværdien kan beregnes. Tilladt/gyldig udetid iht. aftale mellem Elsam og Miljøstyrelsen 1 : Rutinemæssige daglige/ugentlige kontroller, der er beskrevet i kvalitetsmanualen eller i EN , skal ikke tælles med i forbindelse med opgørelse af målernes udetid og regnes ikke for vedligeholdelse af instrumentet. Ikke tilladt/ugyldig udetid iht. forbrændingsanlægsbekendtgørelsen: Ikke planlagt vedligehold og reparationer, fejl og ekstern service skal tælles med i målerens udetid. Rapportering af udetid for instrumenter: Driftsrapporten skal indeholde en opgørelse over, hvilke perioder måleinstrumenter har været ude af drift pga. vedligehold og reparationer mv., og der 1 Referat af 22. jan fra møde mellem Miljøstyrelsen og Elsam A/S og Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for luftbårne emissioner v. dkteknik om krav til affaldsforbrændingsanlæg, se bilag 2 Miljøcenter Roskilde den 2. april

16 skal være tydeligt markeret, om perioden er talt med i forbindelse med opgørelse af ikke tilladt/ugyldig udetid. Rapporten skal sendes til myndighederne i forbindelse med halvårsrapporten. 28. Overholdelse af emissionskrav validering af data. Miljøgodkendelsens krav til emissioner gælder når anlægget er i drift, det vil sige når der er spildevandsslam på anlægget. Miljørapporteringen skal ske fra første hele midlingsperiode ved opstart og tilsvarende med sidste hele midlingsperiode ved nedlukning. Emissionskrav anses for overholdt, når følgende betingelser er overholdt: 1. Alle døgnmiddelværdier (dog ikke for CO) overholder emissionsgrænseværdierne (jf. vilkår 10) 2. Højst 3 % af døgnmiddelværdierne for CO i løbet af et år overskrider emissionsgrænseværdien (jf. vilkår 10) 3. For emissioner for hvilke der er krav til ½-timesmiddelværdier: Enten alle ½-timesmiddelværdier overholder emissionsgrænseværdien (jf. vilkår 10, kolonne A) eller højst 3 % af ½-timesmiddelværdierne i løbet af et år overskrider emissionsgrænseværdien (jf. vilkår 10, kolonne B) 4. Alle timemiddelværdier for CO overholder emissionsgrænseværdien (jf. vilkår 10, kolonne A) 5. Alle middelværdier for tungmetaller, dioxiner og furaner i prøvetagningsperioden overholder emissionsgrænseværdierne (jf. vilkår 10) 6. ½-timesmiddelværdier (for CO: timemiddelværdier) bestemmes inden for den faktiske driftstid (der ikke omfatter antændings- og udbrændingsfasen, hvis der ikke forbrændes affald i disse perioder) ud fra de målte værdier ved omregning til normaltilstanden og fradrag for konfidensinterval iht. vilkår 26. Døgnmiddelværdierne bestemmes ud fra de således validerede ½-timesmiddelværdier (for CO: timemiddelværdier). Døgnmiddelværdi For at en døgnmiddelværdi kan være gældende, må højst 5 ½-timemiddelværdier (for CO: højst 3 timemiddelværdier) om dagen kasseres på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. Højst 10 døgnmiddelværdier må kasseres om året på grund af fejlfunktioner eller vedligeholdelse af det kontinuerlige målesystem. ½-timesmiddelværdi For at en ½-timesmiddelværdi kan være gældende, skal der foreligge som minimum en ny værdi for hvert 3. minut. ½-timesmiddelværdier bestemmes indenfor den faktiske driftstid. Minimum 2/3 af værdierne indenfor den ½ time, dvs. minimum 7 værdier, skal repræsentere koncentrationen i røggassen. Spildevandscenteret skal i kvalitetsmanualen redegøre for antallet af aftastninger (værdier) pr. ½ time for hver komponent (opgørelse over antal aftastninger pr. ½-time). Timemiddelværdi (kun CO) For at en timemiddelværdi kan være gældende, skal der foreligge som minimum en ny værdi for hvert 3. minut. Timemiddelværdier bestemmes indenfor den faktiske driftstid. Minimum 2/3 af værdierne indenfor timen, dvs. minimum 13 værdier, skal repræsentere koncentrationen i røggassen. Spildevandscenteret skal i kvalitetsmanualen redegøre for antallet af aftastninger (værdier) pr. time for hver komponent (opgørelse over antal aftastninger pr. time). Miljøcenter Roskilde den 2. april

17 29. Halvårsrapport Hvert halve år skal virksomheden fremsende en egenkontrolrapport til tilsynsmyndigheden omfattende følgende data fra kontinuerte målinger og præstationskontrol. Data for de kontinuerte målinger skal dække hele perioden, hvor der er spildevandsslam i ovnanlægget. a) Temperaturer i efterbrændingszonen angivet som: - døgnmiddelværdier - antal 10 min. middelværdier pr. måned under 850 C. b) Total støv som mg/nm 3 tør røggas ved 11 % O 2 - døgnmiddelværdier - antal døgnmiddelværdier pr. måned over 10 mg/nm 3 - antal ½-timesmiddelværdier pr. måned over 10 mg/nm 3. - antal ½-timesmiddelværdier pr måned over 30 mg/nm 3. - antal ½-timesmiddelværdier pr måned over 150 mg/nm 3. c) Kulmonoxid CO som mg/nm 3 tør røggas ved 11 % O 2 : - døgnmiddelværdier - antal døgnmiddelværdier pr. måned over 50 mg/nm 3 - antal timemiddelværdier pr måned over 100 mg/nm 3. d) Nitrogenoxider NO x som mg/nm 3 tør røggas ved 11 % O 2 : - døgnmiddelværdier - antal døgnmiddelværdier pr. måned over 200 mg/nm 3 - antal ½-timemiddelværdier pr. måned over 200 mg/nm 3. - antal ½-timemiddelværdier pr. måned over 400 mg/nm 3. e) Svovldioxid SO 2 som mg/nm 3 tør røggas ved 11 % O 2 : - døgnmiddelværdier - antal døgnmiddelværdier pr. måned over 50 mg/nm 3 - antal ½-timemiddelværdier pr. måned over 50 mg/nm 3. - antal ½-timemiddelværdier pr. måned over 200 mg/nm 3. f) Total organisk kulstof TOC som mg/nm 3 tør røggas ved 11 % O 2 : - døgnmiddelværdier - antal døgnmiddelværdier pr. måned over 10 mg/nm 3 - antal ½-timemiddelværdier pr. måned over 10 mg/nm 3. - antal ½-timemiddelværdier pr. måned over 20 mg/nm 3. For alle parametre skal i egenkontrolrapporten endvidere angives akkumulerede antal overskridelser af emissionsgrænseværdier for kalenderåret (for EBK- temperatur: akkumuleret antal underskridelser af 850 C). For alle parametre skal i egenkontrolrapporten angives antal kasserede døgnmiddelværdier og antal kasserede ½-timemiddelværdier (for CO: timemiddelværdier) pr. døgn, hvor måleinstrumenterne har været ude af drift, inkl. kassationsårsag. Egenkontrolrapporten skal endvidere indeholde en afrapportering af summen af vilkårsover- Miljøcenter Roskilde den 2. april

18 skridelser jf. vilkår 12. Præstationkontrol 30. Der skal gennemføres præstationsmålinger 2 gange årligt af de luftbårne emissioner. På tilfældigt valgte driftsdage med fuld drift foretages måling af emissionen: a) Clorbrinte HCL og fluorbrinte HF b) Cadmium, Cd, og thallium, Tl, angivet som summen af partikler- og gasfase c) Kviksølv, Hg, bestemt som summen af gasfasen og partikelfasen d) Metallerne antimon, Sb, kobolt, Co, vanadium, V, tin, Sn, bly, Pb, chrom, Cr, kobber, Cu, mangan, Mn, nikkel, Ni og arsen, As, bestemt som summen af gasfaser og partikelfaser. e) Dioxiner og furaner angives som TE ækvivalenter Emissionen (bortset fra dioxiner og furaner) skal bestemmes som gennemsnit af 3 éntimes målinger. Prøvetagning og analyse skal foretages af et akkrediteret laboratorium. Målerapporten skal indeholde oplysninger om anlæggets driftsforhold, herunder indfyrede affaldstyper den pågældende dag, ovnens termiske belastning, ovn- og røggastemperaturer, ilt- og vanddampindhold. Som målemetode anvendes de af Miljøstyrelsens Referencelaboratoriums anbefalede metoder til præstationskontrol. Jf. Luftvejledningen nr.2/2001, kap.8. Et givet luftemissionsvilkår er overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger inden for et kalenderår er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. Måling af røggassernes indhold af forureningsstoffer skal udføres af et akkrediteret firma, der er akkrediteret til at måle de anførte emissioner. Dioxiner og furaner skal bestemmes som gennemsnit af mindst 2 målinger over en periode på 6-8 timer, j.fr. Miljøstyrelsens referencelaboratorium og CEN-standarden DS/EN 1948 om måling af dioxinemission. Ved gentagne målinger af meget lave koncentrationer af dioxiner og furaner kan antallet af målinger nedsættes til 1 præstationsmåling om året. Resultaterne af dioxinmålingerne afrapporteres efterfølgende i rapporten til tilsynsmyndigheden samt direkte på hjemmesiden til Miljøstyrelsens referencelaboratorium for luftforurening, pt Spildevandscenter Avedøre skal to gange årligt foretage stikprøvekontrol for spildevandsparametrene som nævnt i vilkår 13. Samtidig måles prøvens ph og temperatur. Kontrollen skal foretages af den samlede spildevandsmængde fra røggasrenseanlægget til eftervisning af, at emissionskoncentrationskravet i vilkår 13 overholdes. Kontrollen skal foretages på tilfældigt valgte driftsdage med fuld drift. Miljøcenter Roskilde den 2. april

19 32. Prøveudtagning og analyse skal foretages efter gældende CEN-standarder eller hvis sådanne ikke findes ISO-standarder, andre internationale standarder eller DS. 33. Spildevandscenter Avedøre skal på forlangende fra tilsynsmyndigheden, dog højst én gang årligt, lade foretage støjmålinger/beregninger til bekræftelse af, at støjkravene i vilkår 14 overholdes. 34. Spildevandscenter Avedøre skal på forlangende fra tilsynsmyndigheden, dog højst fire gange årligt, lade foretage askeanalyser til bekræftelse af, at kvalitetskravet i vilkår 16 overholdes. 35. Spildevandscenter Avedøre skal løbende registrere alle relevante data om drifts-, forbrugs- og miljøforhold. Disse data skal opsamles og opbevares elektronisk iht. vilkår 25, mens genererede rapporter skal opbevares elektronisk i mindst 3 år, og såvel data som rapporter skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Overskuelige udskrifter af relevante data, specielt i relation til vilkårene i denne godkendelse og til de generelle vilkår i forbrændingsanlægsbekendtgørelsen, skal tilsvarende foretages og på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Rapportering 36. Spildevandscenter Avedøre skal to gange årligt, i februar og august måneder, fremsende en rapport til tilsynsmyndigheden om driften af slamforbrændingsanlægget i det foregående halvår. Rapporten skal indeholde månedsrapporter om driften, samt indeholde kommentarer til og forklaringer af eventuelle vilkårsoverskridelser og de tiltag, Spildevandscenter Avedøre har gennemført eller foreslår for at imødegå fremtidige overskridelser. Af rapporten skal der endvidere fremgå opsummeret tid med overskridelser af grænseværdierne. 37. En gang årligt skal Spildevandscenter Avedøre udarbejde en årsrapport. Årsrapporten kan også afløses af grønt regnskab eller miljøredegørelse efter reglerne herom. Rapporten skal bl.a. indeholde oplysning forureninger fra driften af anlægget, årlige modtagne og forbrændte slammængder på slamforbrændingsanlægget, den årlige genererede askemængde og bortskaffelsen heraf, den årligt udledte spildevandsmængde fra slamtørrings og røggasrensningsanlægget og kvaliteten heraf, og det årlige vand- og råstofforbrug, herunder elektricitet og olie/gas. Ophør 38. Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. 39. Ved ophør af driften kan tilsynsmyndigheden fastsætte vilkår om nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD Miljøcenter Roskilde den 2. april

20 Efter Miljøbeskyttelseslovens 71 skal Spildevandscenteret straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller fare herfor. Miljøcenter Roskilde, Plan- og virksomhedsområdet kan indenfor normal arbejdstid underrettes på tlf Ved miljøuheld: Ring til alarmcentralen på tlf Miljøcenter Roskilde den 2. april

21 VURDERING AF MILJØFORHOLDENE Beliggenhed og planforhold Ud over slamforbrændingsanlægget findes der på SCA s område et spildevandsrenseanlæg med administrations- og andre bygninger med tilknytning til anlæggets drift, som er hovedaktiviteten på området, et deponeringsområde for aske og overskydende sand fra slamforbrændingsanlægget samt sandfangssand fra SCA, og et biogasmotoranlæg til fremstilling af elektricitet på baggrund af den på renseanlægget genererede biogas. Disse tre aktiviteter: slamforbrænding, slamaskedepotet og biogasmotoranlægget er selvstændigt miljøgodkendt. Slamforbrændingsanlægget ligger i den vestlige del af Spildevandscenter Avedøres område. Beliggenheden er vist på oversigtsplanen. SCA ligger i den sydvestlige del af industriområdet Avedøre Holme i Hvidovre kommune. Der henvises til situationsplanen, bilag 1. Planen er et udsnit af Geodætisk Instituts kort. SCA er mod nord og øst omgivet af forskellige industrielle og offentlige faciliteter inden for Avedøre Holmes område med særlige beliggenhedskrav (Hvidovre kommunes lokalplan 501) og affaldsdeponeringsanlægget AV-Miljø umiddelbart øst for anlægget (Hvidovre kommunes lokalplan 503). Mod syd afgrænses anlægget af et dige mod det åbne havområde Køge Bugt, og mod vest af et dige mod Brøndby Havn (afstand ca. 200 m fra forbrændingsanlægget) og vest herfor Brøndby Strand / Køge Bugt Strandpark. Afstanden fra forbrændingsanlægget til de nærmeste boligområder mod nord og nordvest er 1-1,5 km. Virksomhedens lokaliseringsovervejelser Der har ikke været overvejelser om en alternativ placering, eftersom der er tale om fortsat drift af et eksisterende slamforbrændingsanlæg. Matriklen er dækket af Hvidovre kommunes lokalplan nr. 504, som udlægger området til anlæg til spildevandsrensning og bortskaffelse af affaldsstofferne herfra samt følgevirksomhed hertil og til vindmøllepark. Følgende bestemmelser af relevans for slamforbrændingsanlægget skal overholdes: Til bebyggelse henhører bygninger, overdækkede arealer, tanke og skorstene m.v. Bygningernes rumfang må ikke overstige 3 m 3 pr. m 2 grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige 40 % af grundarealet. Rumfanget beregnes af den del af bebyggelsen, der er over terræn. Højden på bebyggelse må ikke overstige 30 m over terræn (kote 2,5). Masteanlæg, vindmøller og skorstene kan gives den teknisk set fornødne højde. Bebyggelse skal respektere de i bygningsreglementets kapitel 3 angivne højdegrænseplaner i forhold til vej og skel mod de øvrige inddæmmede områder. Bygningsreglementets højdegrænseplaner i forhold til stier langs Køge Bugt og bygninger indbyrdes på samme grund kan tillades fraveget under forudsætning af, at arbejds- og opholdsrum får tilfredsstillende lysforhold. Miljøcenter Roskilde den 2. april

22 Langs områdets skel mod Køge Bugt og AV Miljø skal et 30 m bredt bælte, og mod de øvrige skel et 10 m bredt bælte, friholdes for bebyggelse, bassiner og beholdere. Dette bælte, som ikke må benyttes som oplagsplads eller lignende, skal udformes efter et af kommunalbestyrelsen særligt godkendt projekt. Bygninger og tekniske anlægs udformning, materialer og farver skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Indretning og drift Virksomhedens daglige driftstid Den daglige og årlige driftstid vil være afhængig af den mængde slam mv., som skal brændes. Hidtil er slammet blevet forbrændt på anlægget 4½ dage om ugen i 24 timers drift. Anlægget blev startet mandag eller tirsdag morgen og lukket ned fredag. Dette svarer til en årlig driftstid på omkring timer. Der arbejdes dog på at optimere denne drift således, at der forbrændes slam i en periode f.eks. 3 uger for herefter at ligge stille i en periode f.eks. 3 uger. I første omgang lukkes ned i weekenden, men det kan komme på tale at forbrænde slam kontinuert alle ugens dage for derefter at ligge stille i en periode. Det forventes at en ændret driftsform vil have flere fordele f.eks. færre CO overskridelser og reduceret energiforbrug. Anlægget kan uden vanskeligheder drives fuldtids, dvs. 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Herved vil den årlige driftstid kunne øges til ca timer, idet der stadig vil være planlagte driftsstop for reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Virksomhedens indretning Slamforbrændingsanlægget er etableret i en bygning, som blev opført som centrifugestation for slam, som stadig er i brug. Slamforbrændingsanlægget afløste et eksisterende slamforbrændingsanlæg på området, som var af etageovnstypen. Den bygning, hvor slamforbrændingsanlægget er placeret, rummer slamcentrifuger, slamsiloer, slamtørringsanlæg, slamforbrændingsanlæg og et anlæg til rensning af røggassen fra slamforbrændingen, inden denne udledes gennem en 50 m høj skorsten ved anlægget. Inden for bygningens rammer findes desuden diverse siloer med oplag af stoffer, som anvendes i forbrændings- og renseprocessen. Slamcentrifugerne og slamsiloerne betragtes ikke som hørende til slamforbrændingsanlægget, selv om de er placeret i samme bygning, idet disse to komponenter er en del af spildevandsrenseanlæggets slamafvanding og slambortskaffelse, som ikke er selvstændigt godkendelsespligtige. Det samme kan i princippet siges om slamtørringsanlægget, men da dette er så tæt forbundet med tilstedeværelsen og driften af slamforbrændingsanlægget, er det vurderet, at dette er at betragte som hørende til forbrændingsanlægskomplekset. Det skal samtidig bemærkes, at hedtolieanlægget er en del af slamtørringsanlægget. Spildevandet fra slamtørringen og røggasrensningen afledes til SCA s spildevandsrenseanlæg. Miljøcenter Roskilde den 2. april

23 Virksomhedens produktion Produktionskapacitet og forbrug Slamforbrændingsanlægget har en kapacitet på ca. 2 tons tørstof pr. time. Dette svarer, med det aktuelle tørstofindhold på % i det slam, som modtages til forbrænding (efter tørring), til ca. 6 tons slam pr. time. Kapaciteten kan variere lidt afhængigt af slammets vand-, aske- og kulstofindhold og dermed brændværdi. Slammængden til forbrænding har været svagt faldende i de senere år målt på tørstofbasis og var tons TS i 2004, svarende til ca tons slam med 22 % TS (før tørring) og ca tons slam med 32 % TS (efter tørring, til forbrænding). I 2005 var den tilsvarende mængde tons TS, dvs. henholdsvis ca tons ved 22 % TS og tons ved 32 % TS. Ved fuld drift, 7 dage om ugen, er den årlige kapacitet ca tons TS. Til forbrænding af slam anvendes energi og forskellige stoffer i såvel ovndriften som driften af røggasrenseanlægget som beskrevet i det foregående og illustreret i tabel F.1. Forbruget kan variere en del over tid afhængigt af slammets sammensætning og driftsforholdene og er derfor angivet som intervaller. Forbrug Enhed Pr. døgn ved Enhed Pr. år, 2004 fuld drift * Elektricitet kwh kwh Biogas Nm Nm Gasolie liter liter Aktivt kul kg kg Kalk, CaCO 3 kg kg Sulfid, Na 2 S 4, 40 % opl. kg 4-36 kg ** Lud, NaOH, 27,65 % opl. tons 1,0-5,4 tons 494 Vand M 3 Meget m (drikkevandskvalitet) varierende Ionbyttersalt, NaCl kg Meget kg varierende * Driftsdata fra 2005 ** Sulfidforbruget har været stærkt varierende i 2005 på grund af forsøg med driftsmæssig optimering af tilsætningen; forbruget er kg/døgn i slutningen af 2005 Tabel F.1 Forbrug af energi og stoffer i slamforbrænding Det skal bemærkes, at biogas og gasolie substituerer hinanden som brændstoffer, og at man fortrinsvis bruger biogas, hvis der er tilstrækkeligt til rådighed. De største olieforbrug er således udtryk for begrænset eller intet biogas til rådighed, og et nul-forbrug af olie er udtryk for, at der er tilstrækkelig biogas til rådighed. Det skal endvidere bemærkes, at forbruget af olie og biogas vil variere afhængigt af tørstofindhold i slammet og af, om de to brændstoffer bruges ved opstart af ovnen eller som støttebrændsler. Beskrivelse af procesforløb Procesforløbet i slamforbrændingsanlægget kan opdeles i et antal trin: Slamtørring Slamindfødning og slamforbrænding Askeudtag Miljøcenter Roskilde den 2. april

24 Røggasrensning og røggasudledning Spildevandsafledning Disse delprocesser beskrives nedenstående, med den for forståelsen nødvendige overlapning mellem og krydshenvisning til delprocesserne. Slamtørring Slammet fra SCA modtages direkte fra slamafvandingen og siloerne i samme bygning som tørringsog forbrændingsanlægget. Slammet har ved modtagelsen er tørstofindhold omkring 22 %. Tørringen sker ved anvendelse af overskudsvarme fra forbrændingsprocessen, som via et hedtolieanlæg tilføres slamtørringsanlægget. Efter tørringen er slammets tørstofindhold %. Fra tørringsprocessen opsamles et kondensat, som afledes til spildevandsrenseanlæggets biologiske trin. Mængden er 1-2,5 m 3 /h.. Da denne spildevandsstrøm ikke er en del af spildevandet fra forbrændingsanlæggets røggasrensning, som er omfattet af specifikke krav, jf. forbrændingsanlægsbekendtgørelsens bilag 6, behandles det ikke nærmere i denne beskrivelse. Det tørrede slam opbevares i en silo til tørslam, hvorfra det føres til forbrænding. Slamindfødning og slamforbrænding Det tørrede slam indfødes i ovnen over den fluidiserede bed ved en ovntemperatur på mindst 850 C. Forbrændingen sker med luft, som er forvarmet i henholdsvis kedel og ovn. I kedlen forvarmes luften fra omgivelsestemperatur til ca. 300 C, og i kedlen yderligere til ca. 540 C, som er den ønskede forbrændingslufttemperatur. Ved denne lufttemperatur og det aktuelle tørstof- og kulstofindhold er slammet hovedsageligt selvforbrændende. I tilfælde af, at røggastemperaturen i ovnen falder til under 860 C, støttefyres ved indfyring af brændstof (olie eller biogas) gennem lanser direkte i den fluidiserede bed. I toppen af ovnen vil røggassens temperatur være omkring 900 C. Den afkøles her til omkring 700 C ved varmeveksling med den ovenfor nævnte forbrændingsluftforvarmer. Røggassen afkøles yderligere i kedlen til omkring 220 C, dels som følge af den første opvarmning af forbrændingsluften som nævnt ovenfor, dels som følge af anvendelsen til opvarmning af den hedtolie, som bruges i slamtørringsanlægget. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening Røggasrensning og røggasudledning Røggassen fra forbrændingen renses i flere trin. Først trin består i en udskillelse af flyveaske i et elektrofilter. Herved udskilles den største del af Miljøcenter Roskilde den 2. april

25 flyveasken, mindst 98 %. Flyveasken ledes til anlæggets askesilo. Efter elektrofiltret afkøles røggassen i en krydsvarmeveksler med røggassen efter skrubberen, jf. nedenfor. Efter denne varmeveksler er røggassens temperatur C. Herefter tilsættes adsorbenter/fældningsmidler i form af kalk, aktivt kul og natriumtetrasulfid (Na 2 S 4 ) til røggassen. Kalken tjener hovedsageligt som bæremedium for det aktive kul i inddysningen og på posefiltret, medens den aktive kul generelt binder tungmetaller i røggassen og natriumtetrasulfiden medvirker til udfældningen af kviksølv og muligvis andre tungmetaller i røggassen. Disse stoffer fjernes i det posefilter, som følger efter adsorbenttilsætningen. Asken herfra tilføres den samme askesilo som flyveasken fra elektrofiltret. Efter posefiltret bratkøles røggassen i en quench ved indsprayning af vand. Hertil benyttes renset spildevand. I quench en falder røggassens temperatur fra de ovenfor nævnte C til C. Ved afkølingen kondenseres røggassens indhold af vand. Quench en tjener tillige til reduktion af røggassens indhold af hydrogenklorid og hydrogenfluorid (HCl og HF). Spildevandet fra quench en er derfor surt, med et ph på 4-6. Vandmængden er ca. 7,5 m 3 /h. I SO 2 -skrubberen, som er i to trin, tilsættes natriumhydroxid (NaOH) for udskillelse af SO 2. Skrubbervandet recirkuleres og NaOH- koncentrationen justeres løbende. Der udtages kun en beskeden vandmængde, ca. 0,2-0,3 m 3 /h. I forbindelse med tilsætning af natriumhydroxid anvendes almindeligt brugsvand til fortynding af den indkøbte opløsning. Det er imidlertid nødvendigt at ionbytte dette vand, idet der ellers sker kalklignende udfældninger i dyserne. Hertil anvendes en ionbyttersalt, NaCl (dvs. principielt almindeligt husholdningssalt). Efter skrubberen genopvarmes røggassen, som på dette sted stadig har en temperatur på C, til C inden afledningen via den 50 m høje skorsten. Genopvarmningen har til formål at modvirke korrosions- og kondensdannelsesproblemer i skorstenen og tjener tillige det formål at medvirke til via krydsvarmeveksleren at køle røggassen tidligere i processen. Slamforbrændingsanlæggets luftformige emissioner må ikke medføre immissionskoncentrationsbidrag i omgivelser, som overskrider B-værdierne i Miljøstyrelsens B-værdivejledning, Vejledning nr , jf. Miljøstyrelsens vejledning nr om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (Luftvejledningen). Dette er ved tidligere målinger dokumenteret overholdt ved udledning gennem den eksisterende, 50 meter høje skorsten. Askeudtag Asken fra røggasrenseanlæggets elektrofilter og posefilter afledes til forbrændingsanlæggets askesilo. Herfra kan det udtages til deponering på SCA s askedeponi eller til genanvendelse. Ved udtagning til deponering befugtes asken for at imødegå støvgener, inden den læsses i en transportcontainer for transport til askedeponiet. Befugtningen sker med renset spildevand. Ved udtagning til genanvendelse udlades asken tør til en tankbil. Udladningen sker med afsugning Miljøcenter Roskilde den 2. april