Hvad kan I forvente? Sociallovgivningen. Go between. Èn indgang med mange veje

Transkript

1 Sociallovgivningen Èn indgang med mange veje Go between Speciale i ASF og ADHD Rådgivning, vejledning og kurser Mentorordninger Supervision Huskurser og undervisning Viso leverandør mail: dh@dorthehoelck.dk mobil: Hvad kan I forvente? er vores sociallovgivning dannet og hvad betyder Hvordan det, når de siger én indgang? til kommunale myndigheder, hvor svært kan det Kontakt være? Perspektiver på bostøtte, mentor, psykologhjælp Spørgsmål fra jer:)

2 Lovgivningen Sociallovgivningen ikke bare én lov Lov om social service Bevilliger den stø3e, som kan få hverdagen 9l at fungere Retssikkerhedsloven Fastholder systemerne i at overholde borgerens retssikkerhed Forvaltningsloven Fastholder den enkelte forvaltning og dermed socialrådgiver i at målre3e sagsbehandlingen mod serviceydelserne Lov om ak9v beskæ@igelsesindsats Bevilliger den stø3e som målre3es mod forsørgelse - og beskæ@igelsesindsatsen Lidt historie Tilbage i 1998 opgør med handicapbegrebet. FN s standardregler = lige muligheder for handicappede. Revideret den 1. januar 2007 (Kommunalreform) Funk9onsnedsæ3else i stedet for diagnose. Det er graden af den nedsa3e fysiske og psykiske funk9onsevne, der afgør, om en person er beretget 9l handicapkompenserende ydelser. Centrale begreber i fokus Ligebehandling Kompensa9on Tilgængelighed Helhedsorienteret indsats

3 Servicelovens generelle principper Sektoransvarlighedsprincippet Betyder at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, er ansvarlig for at ydelsen også er 9lgængelig for personer med nedsat funk9onsevne. Afgrænsning af hvilket regi et opgaveområde hører 9l. Arbejdsmarked, uddannelse, bolig, skole med mere. Kompensa9onsprincippet Betyder at personer med nedsat funk9onsevne i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af deres nedsa3e funk9onsevne. Kompensa9onsprincippet Neutralydelser s9lles 9l rådighed fuld kompensa.on. Kompensa9on for væsentlige merudgi@er delvis kompensa.on. Den handicappede skal selv azolde en del af udgi@erne. Kompensa9onen sker ud fra en vurdering af den nedsa3e funk9onsevne, samt en vurdering af de væsentlige merudgi@er, der opstår som følge af den nedsa3e funk9onsevne. Kompensa9onsprincippet fortsat Individuel 9lgang behovet er forskelligt fra person 9l person. I vurderingen indgår også hensynet 9l, at familien kan fungere så normalt som muligt. Samfundet skal gøres 9lgængeligt for personer med nedsat funk9onsevne og det indebærer blandt andet, at der s9lles særlige ydelser 9l rådighed for personer med nedsat funk9onsevne.

4 Kommunen eneste myndighed Den kommune personen bor i har forplig9gelsen det er al9d hjemkommunen, der bevilliger stø3en og azolder udgi@en Opdelingen i kommunen kan se sådan ud. En socialforvaltning med handicapafdeling / specialbistand for voksne Afdeling for hjælpemidler Beskæ@igelsesafdelingen Beskriv autismen Hvorfor gives diagnosen? Fordi personen ikke udviklede sig som omgivelserne forventede Fordi personen var i mistrivsel Fordi omgivelserne ønsker viden om, hvordan de kan støtte personen med at komme i trivsel

5 At leve i en NT kultur Alt i samfundet er bygget op omkring neurotypisk logik Uddannelsessystem, kommune systemet, arbejdsmarkedet, bostøtten, bostederne mm Det betyder at personer med ASF tænkning - kommer til at bruge mere energi, når de skal færdes i NT konteksten Det betyder også at NTerne har brug for din hjælp til at forstå dine perspektiver for handling Lorna Wings triade Kommunikation Sociale kompetencer Gensidighed Forestillingsevnen Inklusion i fokus Vejen mod inklusion udfordrer Dorthe Hölck

6 Handicappet / funktionsnedsættelse? Graden af hvor meget din diagnose kommer til at betyde - vil afhænge af følgende; Viden om hvad det betyder for dig, at have autisme. Viden om den neuro typiske kultur Hvis du og omgivelserne forstår at arbejde for og ikke i mod din autisme - kan I samme udvikle startegier, der kan kompensere dig i hverdagen. Kontakten til myndighederne Mødet med det sociale system Bisidder - Forvaltningsloven 8 Forberede mødet og give råd. Bisidderen har ikke taleret, men kan under mødet ly3e og gøre notater. Partsrepræsentant - Forvaltningsloven 8 Lade sig repræsentere af en anden person man vælger selv hvem og i hvor lang 9d. Skri@lig fuldmagt. Samtykkeerklæring Voksne kan underskrive en samtykkeerklæring, hvor de giver eksempelvis deres forældre lov 9l at deltage i eller varetage sagsbehandlingen for dem.

7 Mødet med det sociale system Oplysningspligt Som borger har du pligt 9l at give de oplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Kommunen skal spørge om lov 9l at indhente relevante oplysning. Du bør gøre dig nogle overvejelser over hvorfor du søger om hjælp, samt hvilken form for hjælp du har brug for. Hvad kan du teknisk / i teorien og hvad får du gjort / udført i hverdagen - hvorfor er det svært for dig? Mødet med det sociale system Husk socialrådgiveren har pligt 9l at vejlede dig Oplyse om dine muligheder Hjælpe dig med at ansøge Hjælpe dig med at klage Hvis det du søger om ikke er socialrådgiverens område, bør vedkommende hjælpe dig videre. Når du søger om støtte Forbered dig.l mødet. List dine punkter op - koble dem med din argumenter Tænk over om du skal have en bisidder /partsrepræsentant med. Antallet af mødedeltagere - kan få betydning. Dagsorden 9lsendt før mødet incl. spørgsmålene Under mødet S9l spørgsmålet - hvorfor det? Husk socialrådgiveren skal argumentere fagligt Bed om svar / afgørelser på skri@

8 en afgørelse Har du brug for hjælp 9l at genneskue en afgørelse, har din socialrådgiver pligt 9l at hjælpe dig. Retssikkerhedsloven 4 Forvaltningsloven 7 Lov om social service 1 og 10 Særlig forplig9gelse 81 og 82 Hvilken støtte? Mødet med det sociale system Bostø3e - hvis du får de3e bevilliget, bliver det beskrevet via en 141 handleplan. Vær opmærksom på det er din handleplan - du skal være enig i at den stø3e der beskrives, er det du har brug for.

9 Mødet med det sociale system Jobcentret - uddannelsesydelse / ahlaringsforløb Indsatsen skal beskrives i en jobplan - som du har været med 9l at udarbejde. Åbenlys uddannelsesparate Uddannelsesparate inden for et år ( følge et forløb målre3et uddannelse) Ak9vitetsparate ( ret 9l en koordineret indsats, deltage i et ak9vitetsforløb) Ressourceforløb - op 9l 4 år Mødet med det sociale system Vig9g du beskriver dit behov for at få stø3e af fagpersoner, der har viden om au9sme. Psykolog, psykiater, mentor, SPS Har de ikke den 9lstrækkelige viden, kan det i bedste fald være spild af din 9d - i værste fald gøre skade. Tid 9l spørgsmål

10 Vil du vide mere? Med re3en i hånden - Landsforeningen au9sme Stø3e og klagemuligheder - Landforeningen au9sme Na9onal Au9sme Plan - NAP DUKH Den uvildige konsulentordning på Handicapområdet Viso - Socialstyrelsen / h3p:// Tilbudsportalen