Aftalen om Budget 2013 fastholder Frederiksberg Kommunes sunde økonomi med hovedvægt på disse elementer:

Transkript

1 FREDERIKSBERG I FORTSAT UDVIKLING - TRODS STRAMME RAMMER Aftale om Frederiksberg Kommunes Budget 2013 (-16) Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, SF Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre er enige om at indgå denne aftale om Frederiksberg Kommunes budget for Flere og flere borgere vælger Frederiksberg til. Der bor nu over på Frederiksberg. Den vækst vil fortsætte i de kommende år. Alle Frederiksbergs borgere skal have den gode service, som Frederiksberg Kommune er kendt for. For at kunne håndtere den udfordring i Nordeuropas tættest befolkede kommune forudsætter det investeringer og innovation overalt i den kommunale organisation. Indsatsen med at udvikle Frederiksberg tager sit afsæt i Frederiksbergstrategiens mål om at udvikle byens livskvalitet i hverdagen, byen som destination i Hovedstaden samt klima- og vidensbyen. Budgettet er således et vigtigt redskab for Frederiksberg Kommune til at bidrage til realiseringen af Frederiksbergstrategien. De økonomiske rammevilkår Med denne aftale om Frederiksberg Kommunes Budget fortsætter forligspartierne de seneste års økonomiske politik. Det er en politik, der fokuserer på udnyttelsen af eksisterende ressourcer som finansieringsgrundlag for den fortsatte udvikling af kommunens daglige service og fysiske rammer. Forliget fastholder kommunens grundlæggende sunde økonomi til glæde for kommunens borgere i en tid med global og national økonomisk krise. De økonomiske rammevilkår har sjældent været vanskeligere for landets kommuner. Økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og KL reducerer kommunernes finansieringsvilkår og lægger samtidig meget snævre rammer for kommunernes udgiftsniveau, både hvad angår servicedrifts- og anlægsudgifter. De snævre statslige rammer udfordrer især en kommune som Frederiksberg, der igennem længere tid har haft en stor befolkningstilvækst. En vækst som vil fortsætte i de kommende år. Frederiksberg Kommunes finansielle rammevilkår er samtidig blevet yderligere svækket af justeringerne af udligningssystemet fra Frederiksberg Kommune mister 40 mio. kr. hvert år som følge af ændringen i den statslige udligning. Hertil kommer andre reguleringer, som betyder yderligere tab på finansieringssiden. På trods af disse udefrakommende vilkår er det alligevel lykkedes forligspartierne at lave en aftale, der fastholder kommunens serviceniveau, konsoliderer økonomien og muliggør en fortsat strategisk udvikling af kommunen. Aftalen om Budget 2013 fastholder Frederiksberg Kommunes sunde økonomi med hovedvægt på disse elementer: A. At Frederiksberg Kommune holder den grundlæggende økonomiske balance, herunder sikrer en solid kassebeholdning B. At Frederiksberg Kommune bidrager til, at den kommunale sektor overholder økonomiaftalen mellem KL og regeringen (service- og anlægsrammen) C. At Frederiksberg Kommune fastholder den nuværende skatteprocent på 23,1 trods de stramme rammer 1

2 D. At Frederiksberg Kommune nedbringer sin gæld For at Frederiksberg Kommune kan leve op til disse ambitiøse mål, er det blandt andet en forudsætning, at kommunen gennemfører den resterende del af kommunens flerårige effektiviseringsstrategi, der samlet over årene frem til 2016 udgør 350 mio. kr. Forligspartierne er således enige om, at Frederiksberg Kommunes administration fortsat skal være blandt landets mest effektive. Endvidere forudsætter forligspartierne, at den tværgående indsats med at nedbringe sygefravær, øge digitalisering, effektivisere borgerservice og øge konkurrenceudsættelse kan bidrage til at forbedre det økonomiske råderum med yderligere 18,8 mio. kr. i 2013 stigende til 43,6 mio. kr. i 2016 uden, at det vil forringe kvaliteten af den kommunale service. Forligspartierne er også enige om, at de kommunale skatter fortsat holdes i ro i Frederiksberg Kommunes skatteprocent, grundskyld og dækningsafgift fastholdes på det samme niveau som i 2012, dvs. på 23,1 pct., 27 og 8 promille. Partierne er også enige om, at effektstyring understøtter behovet for at prioritere ressourcerne derhen, hvor de giver størst faglig værdi for borgerne, og udbredes fremadrettet til alle fagområder. Der er samtidig behov for at sætte yderligere fokus på udvikling og modernisering af velfærdsydelserne gennem innovation. Sammen med effektstyring skal innovation bidrage til at skabe det økonomiske råderum, der er nødvendigt for at sikre fremtidens velfærdsydelser. For at sikre disse overordnede mål lægger forligspartierne afgørende vægt på at tilvejebringe det nødvendige råderum til at finansiere serviceforbedringerne i denne budgetaftale. Som en del af denne aftale afsættes der 317,9 mio. kr. (brutto) til anlægsprojekter i 2013, og et samlet investeringsniveau på i alt 1,4 mia. kr. (brutto) i perioden jf. anlægsplanen (bilag). Dermed kan Frederiksberg Kommunes basale udbygnings- og vedligeholdelsesbehov gennemføres indenfor de rammer, der svarer til Frederiksberg Kommunes andel af kommuneaftalens bruttoanlægsloft. Endelig er forligspartierne enige om at forstærke indsatsen overfor socialt bedrageri og opkrævning af restancer. Service til Frederiksberg i vækst Livskvalitet i hverdagen for flere Frederiksbergbørn Frederiksberg er et af de steder, hvor folk helst vil bo ikke mindst de unge familier. Det kan mærkes på det stigende antal børn og unge. For forligspartierne er det afgørende at forbedre Frederiksbergs i forvejen høje serviceniveau på daginstitutioner, skoler, SFO og klubber. Fortsat udbygning af daginstitutionerne og fastholdelse af pasningsgarantien For at indfri efterspørgslen på børneområdet skal udbygningen af Frederiksbergs daginstitutioner, skoler og klubber fortsætte. På dagtilbudsområdet er forligspartierne enige om at bruge 130 mio. kr. over de næste 4 år til udbygninger. I 2013 afsættes mere end 60 mio. kr. til anlæg af nye daginstitutionspladser. 2

3 Partierne er også enige om at fortsætte det systematiske arbejde hen mod større og mere bæredygtige institutioner. Udvikling via ny teknologi En ny digitaliseringsstrategi for dagtilbud er under udarbejdelse, og partierne er enige om, at der skal etableres et såkaldt børneintra, som vil sikre, at kommunikationen mellem forældre og daginstitution kan suppleres. Kommuneøkonomiaftalen bedre kvalitet i dagtilbud Med Kommuneøkonomiaftalen er der afsat 500 mio. kr. til at styrke kvaliteten i dagtilbud. Frederiksberg Kommunes andel udgør 10,4 mio. kr. Partierne er enige om at bruge pengene til at øge kvaliteten gennem tre indsatser: - Højere normeringer. Der afsættes 6,5 mio. kr. til at forbedre basisnormeringen på alle institutioner og dermed styrke det enkelte barns udvikling. Samtidig reduceres antallet af lukkedage, som en del af kvalitetsløftet. - Uddannelse af medarbejdere. Der afsættes 3 mio. kr. til at øge andelen af pædagogisk uddannede medarbejdere fra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling. - Innovationspulje. Der afsættes 0,9 mio. kr. til en innovationspulje til konkrete innovationsprojekter på dagtilbudsområdet. Puljen udmøntes af børneudvalget, og skal understøtte initiativer, som udvikler institutionernes pædagogiske praksis og kvalitet. Færre lukkedage i dagtilbud, SFO og klubber Partierne er enige om at tilføre 1,1 mio. kr. til at reducere antallet af lukkedage på SFO såvel som 1,7 mio. kr. på dagtilbud, hvoraf de sidstnævnte forudsættes finansieret af puljen på 10,4 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud. Således vil der fremover alene være adgang til at holde lukket i institutionerne på grundlovsdag, fredag efter Kr. Himmelfarts dag, juleaftensdag og i dagene mellem jul og nytår. På alle andre hverdage vil der være åbent. Det gælder også sommerferieperioden. Den nye ordning gælder alle kommunens pasningstilbud, såvel dagtilbud, SFO som klubber. Ordningen evalueres efterfølgende i forhold til det faktiske fremmøde. Mindre stigning i dagtilbudstakster Partierne er enige om at tilføre 2,0 mio. kr. til at mindske stigningen i taksterne på dagtilbudsområdet, således at børnefamilierne vil få en meget moderat vækst i taksterne for det kommende år, på trods af de højere normeringer. 3

4 Fortsat udvikling og udvidelse af folkeskolen På skole- og klubområdet er der over de kommende år disponeret 130 mio. kr. Der skal ske udbygninger og nybygninger af såvel skoler som klubber for at sikre plads til de mange nye elever. Forligspartierne er enige om, at der i efteråret 2012 skal være en drøftelse af fremtidens folkeskolestruktur i skoleforligskredsen. Drøftelserne skal sikre en samlet plan for udbygning og skal fastlægge, hvordan den nuværende udbygningsplan (skoleforlig 2010) kan suppleres. Spørgsmålet om opgradering af skolegårde vil indgå som et element i de kommende forhandlinger, idet der vil skulle ske en konkret prioritering. Folkeskolen styrkes med mere undervisning Partierne er også enige om, at folkeskolen skal styrkes bl.a. ved mere undervisning. Partierne ønsker således antallet af undervisningslektioner øget. Der skal med virkning fra skoleåret 2013 /2014 ske en justering af styrelsesvedtægten for kommunens skolevæsen, der sikrer flere undervisningslektioner i 3. klasse (i faget engelsk) og på folkeskolens mellemtrin dvs. 4., 5. og 6. klasse i faget dansk og i de naturvidenskabelige fag. I udskolingen skal undervisningen styrkes i matematik og i de naturvidenskabelige fag ligeledes med en ugentlig lektion. En styrket undervisning i udskolingen forventes samtidig at styrke overgangen til ungdomsuddannelserne. Undervisningen sikres ved en målrettet og prioriteret anvendelse af skolernes nuværende ressourcer, og udmøntes i en aftale om anvendelse af lærernes arbejdstid. Budgetaftalens parter respekterer, at denne aftale indgås mellem to selvstændige parter, nemlig Frederiksberg Kommunelærerforening og Frederiksberg Kommune. Den inkluderende folkeskole Forligspartierne er enige om, at flere børn skal inkluderes i den almene undervisning. Målet er, at 96 pct. af folkeskolens elever undervises i et alment undervisningstilbud. Der skal derfor udvikles en sammenhængende strategi for inklusion, som vil rumme mål for konkrete nye undervisningstiltag, udvikling af støttefunktioner som PPR og AKT-lærere samt efteruddannelse for lærere og pædagoger. Som et særligt initiativ afsættes der midler i budgettet, så det sikres, at tilbud om lektiehjælp formidles koordineret til alle elever. Det gælder såvel skolernes tilbud om lektiehjælp, tilbud i SFO og kommunens mange frivillige tilbud om lektiehjælp. God brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelse Flere unge i Frederiksberg Kommune skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For at opnå dette mål, skal det sikres, at børnene har gode faglige forudsætninger, og der skal være en god overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. De unge skal have et mere klart billede af de krav og forventninger, der møder dem i ungdomsuddannelserne. Derfor skal koordinationen mellem grundskolens lærere og undervisere på ungdomsuddannelserne styrkes, og forventningerne til de unge skal kommunikeres tydeligt både personligt og via informationsmateriale målrettet de unge. Der afsættes årligt kr. til finansiering af denne indsats ligesom der afsættes midler til køb af data, som gør det muligt at følge uddannelsesforløb for alle unge, som gennemfører grundskolen i Frederiksberg også de unge, som fraflytter kommunen. 4

5 Mere digital undervisning i Frederiksbergs folkeskoler Partierne er enige om, at digitalisering af undervisningen i Folkeskolen skal styrkes, og der investeres i 2013 yderligere 2,5 mio. kr. i øget digitalisering på undervisningsområdet. Frederiksberg Kommune skal aktivt arbejde for at deltage i nationale tiltag på digitaliseringsområdet, herunder udmøntning af den centralt aftalte digitaliseringspulje på 500 mio. kr. til folkeskoleområdet (Kommuneøkomiaftalen i 2012). Der skal således sikres god synergi mellem lokale og nationale investeringer i Folkeskolen. Branding af Frederiksbergs folkeskole For at synliggøre Frederiksbergs folkeskolers profil som en del af lokalsamfundet er partierne enige om at afsætte kr. til en brandingkampagne for Frederiksbergs folkeskole. Sommeraktiviteter for børn udvides Allerede i dag kan børn på Frederiksberg vælge at bruge en uge i sommerferien på en af kommunens sommerkolonier eller melde sig til ferieaktiviteter, som hvert år udmeldes i feriewebavisen. Forligspartierne er enige om at udvide sommeraktiviteterne nu med tilbud til om sommerundervisning i matematik, engelsk og dansk. Sommerundervisning tilbydes til både små og større børn med et særligt undervisningsbehov og gennemføres som et udviklingsprojekt i ét år hvorefter initiativet evalueres. Forsøg med helhed i indskolingen Partierne ser gerne, at der hentes erfaringer med heldagsskoletilbud i Frederiksberg med sammenhæng i undervisning og fritidstilbud til børn i indskolingen. Det forudsættes, at der i samspil med en lokal skole, som er motiveret herfor, udvikles en model for et heldagsskoletilbud, som er tilpasset lokale forhold på Frederiksberg. Der fremsendes herefter konkret dispensationsansøgning til Undervisningsministeriet, idet der sigtes imod etablering af et heldagsskoletilbud ved skoleårets start i Der forelægges en sag til endelig politisk stillingtagen inden sommeren Den forebyggende sociale indsats styrkes I den hensigt at styrke den forebyggende sociale indsats i forhold til udsatte børn og familier tilknyttes der fremadrettet socialrådgivere på alle skoler. Familieafdelingen opnormeres således svarende til to stillinger. Det forudsættes i den forbindelse, at en øget forebyggende indsats vil kunne sikre, at hjemmevejlederindsatsen styrkes inden for den eksisterende ramme, således at ventetiden kan nedbringes på dette område. Fremtidssikring af kommunens døgninstitutioner Døgntilbuddene på Frederiksberg skal fortsat udvikles, så de har det rigtige match i forhold til de behov, kommunens børn og unge har. En særlig målsætning er at kunne tilbyde pladser til kommunens egne 5

6 døgnanbragte børn og unge, så kontakt til familien og tilknytning til skole og fritidsaktiviteter kan fastholdes. Parterne er således enige om at tilføre yderligere 3 stillinger til Allégårdens Ungdomspension, heraf en psykologstilling 30 timer pr. uge. Samtidig tilpasses antallet af unge i institutionen. Frederiksbergs ældre kan og vil selv I Frederiksberg Kommune tilbydes borgerne de bedst mulige betingelser for at fastholde eller genvinde deres selvhjulpenhed og aktive liv. Derfor har forligspartierne skarpt fokus på at prioritere de ældreindsatser, der virker, for at opnå mest effekt både for borgerne og økonomien. Træning i eget hjem er for mange borgere den rigtige løsning til øget selvhjulpenhed og aktivitet. Gennem træning i daglige aktiviteter kan flere selv klare de daglige gøremål og vedligeholde deres funktionsniveau. Det giver også en økonomisk gevinst for kommunen, og forligspartierne er derfor enige om at investere i yderligere udbredelse af Træning til Hverdagen og mere fokus på den vedligeholdende træning. Samtidig sættes fokus på kvalitetssikring af den tildelte hjælp gennem opfølgning på visitationer samt styrket kontrol med den udførte hjælp. Forligspartierne ønsker fortsat at følge både effekten af Træning til Hverdagen og revisitationerne tæt. Forligspartierne er enige om at udnytte velfærdsteknologiske løsninger, der skaber bedre service for borgerne. Tilbuddet om selvkørende støvsugere er et godt eksempel, hvor borgeren selv kan bestemme, hvor ofte der skal støvsuges, og Frederiksberg Kommune samtidig høster en effektiviseringsgevinst. Til at skabe trygge rammer om overgang og brug af selvkørende støvsugere afsætter forligspartierne 0,5 mio. kr. årligt til strategisk partnerskab med en eller flere frivillige organisationer. Efter fuld indfasning i 2014 fremlægges evaluering med henblik på fornyet drøftelse til budgetforslag Ny ældrepolitik godt på vej Forligspartierne er enige om, at ældreområdet står overfor store forandringer de kommende år. Der blev i sidste års budget afsat midler til at udvikle en ny ældrepolitik. Ældrepolitikken skal vedtages i foråret 2013 og i særlig grad sætte fokus på temaerne: Tilknytning til arbejdsmarkedet for alle aldre Aktiv & selvhjulpen længst muligt Mulighed for at give ressourcer videre - bidrag til civilsamfundet Tryghed hjælp når der er behov. Forligspartierne afsætter 0,5 mio. kr. til at understøtte og udvikle nye tilbud i forlængelse af de fire temaer. Generationernes By plads og faciliteter for alle Frederiksberg er en by for alle generationer. Nomineringen som Generationernes By 2012 understøtter et fokus på samspillet mellem generationer og herunder den nye aktive generation af ældre, som kan og vil selv. Det er derfor vigtigt, at byen fortsat udvikler tilbud, faciliteter og rum til at understøtte alle generationers aktive liv og samvær. Forligspartierne ønsker, at der i foråret 2013 udarbejdes en sammenhængende plan for aktiviteter, tilbud og fysik, som understøtter Frederiksberg som Generationernes By. 6

7 Mulighederne i kendte og kommende byrum og tilbud som f.eks.hovedbibliotek/solbjerg Plads, KU.BE og Community Centret på Nordens Plads skal nærmere afdækkes for at sikre bedst mulige konkrete løsninger for alle generationer. Heri skal indgå mulighederne for at understøtte det aktive civilsamfund ved at sikre rum og fysiske rammer for nye projekter, som f.eks. etablering af tilbud om spisevenner, tilbud til ensomme ældre eller andre frivillige aktiviteter. Udviklingsaktiviteter som disse finansieres gennem omprioritering af 0,3 mio. kr. fra dagcenterområdet samt nye og mere målrettede kommunale tilskud til frivillige aktiviteter. Der reserveres en anlægspulje på 0,5 mio. i 2013 til nærmere udmøntning, evt. med supplerende fondsfinansiering, i konkrete fysiske løsninger, der understøtter det aktive møde mellem generationer. Styrket tryghed gennem nye velfærdsteknologiske løsninger Tryghed for ældre handler først og fremmest om at have sikkerhed i dagligdagen ift. konkrete behov for hjælp. Tryghed er også at kunne fastholde og udvikle kontakt med det omgivende samfund. Forligspartierne er derfor enige om at afsætte 2 mio. kr. over 3 år til at udvikle og afprøve nye tryghedsskabende løsninger, hvor der er fokus på tryghed gennem: målrettede nødkaldsløsninger og bedre nøglesystemer, digital hjælp til både overvågning af egen sygdom og selvtræning for borgere med behov, f.eks. borgere med kroniske sygdomme netværksdannelse og aktiviteter målrettet ældre Én indgang til hjælpemiddelområdet Frederiksbergs borgere har brug for at nødvendige hjælpemidler og kørselstilbud tildeles hurtigt og sikkert, så hverdagens aktiviteter kan fortsætte. I 2013 samles tildeling af kropsbårne hjælpemidler og kørsel med det øvrige hjælpemiddelområde, så borgerne får én indgang til hjælpemiddelområdet og større kvalitet i sagsbehandlingen. Moderne plejeboliger som rammen for det trygge og gode ældreliv på Frederiksberg Frederiksberg Kommune er godt på vej mod målet om at have moderniseret alle kommunens plejeboliger. Moderniseringerne følger den plan, som hvert år bliver besluttet i forligskredsen omkring plejeboligmoderniseringerne. Med planen investeres der 800 mio. kr. i perioden Masterplanens byggerier er højt prioriteret i forligskredsen, og tempoet i planen fastholdes på trods af de stramme rammer for kommunale anlæg. I Frederiksberg Kommune er kvalitet i tilbuddene også, at borgeren får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt. Derfor følger forligspartierne efterspørgsel og kapacitet på plejeboliger og sammenhængen til behovet for pladser i daghjem og dagcentre. Alle kommunens dag- og døgntilbud til ældre skal ses i tæt sammenhæng. I 2013 vil genoptræningsindsatsen i kommunens døgntilbud blive styrket i forhold til de borgere, hvor træningen kan gøre dem klar til at komme hjem i egen bolig. For at borgere ikke skal opholde sig unødigt på hospitalet efter endt behandling, udvides antallet af fleksible døgnpladser. Derved undgår borgerne 7

8 unødige ventedage med risiko for funktionsnedsættelse, og kommunen sparer udgifter til medfinansiering af hospitalsophold efter endt behandling. I 2013 vil der endvidere blive gjort en særlig indsats for at forbedre livskvaliteten for de hjemmeboende ældre med stort plejebehov, hvor en plejebolig vurderes at være det rigtige tilbud for at sikre mere tryghed, omsorg og socialt samvær. Effektive arbejdsgange Forligspartierne er enige om at fortsætte sidste års indsats med at optimere konkrete arbejdsgange på institutionsniveau på Social- og Sundhedsområdet. Samtidig skærpes fokus på snitfladerne mellem rådhusadministrationen og institutionerne. Forligspartierne lægger vægt på, at effektiviseringen skal realiseres på baggrund af konkrete tiltag, der fastholder kerneydelser, service og den nære omsorg. Forligspartierne ønsker at følge udmøntningen tæt. Frederiksberg udbygger det lokale sundhedsvæsen med borgeren i centrum Forligspartierne er enige om fortsat at udvikle det lokale sundhedsvæsen med borgeren i centrum. Frederiksbergborgerne skal opleve, at der aldrig er langt til hjælpen. Partierne er enige om at følge processen for Frederiksberg Hospital tæt med henblik på at sikre, at udviklingen på bedst mulig vis understøtter Frederiksbergstrategiens målsætninger. Det lokale sundhedsvæsen skal støtte borgernes sundhed ved at forebygge, at sygdom opstår og ved en målrettet og kompetent indsats, når behovet er der. Bedre overgange mellem regionale og kommunale sundhedstilbud og målrettede kommunale tilbud skal sikre sammenhæng og høj kvalitet i forløbene for hver enkelt borger. Det betyder færre unødige indlæggelser og hurtigere samlede forløb. I forlængelse af økonomiaftalens prioritering af det kommunale sundhedsvæsen investerer forligspartierne 20 mio. kr. over de næste år til en ambitiøs videreudvikling af det lokale sundhedsvæsen. Indsatserne er: Udvidet åbningstid for det akutte sygeplejersketeam så flere kan få hjælp til at undgå indlæggelse. Bedre og hurtigere forløb for ældre, der er indlagt, og som efterfølgende skal modtage hjælp og pleje fra kommunen, så unødige ventedage på hospitalet undgås. Bredere indsats til borgere med kroniske sygdomme, så flere kan få hjælp til en helhedsorienteret indsats målrettet kroniske sygdomme. Flere sygeplejersker med øget fokus på tidlig indsats overfor de borgere, der har stor risiko for indlæggelse og med bedre muligheder for at støtte borgere med mere komplicerede forløb. Styrket forebyggelsesindsats for alle borgere gennem mere opsøgende indsatser med inddragelse af civilsamfundet. Med de foreslåede tiltag forventes det samtidig, at der kan undgås indlæggelser, så der kan spares 15 mio. kr. i i medfinansieringsudgifter til regionen. Forligspartierne er enige om at følge effekten af tiltagene tæt. 8

9 Sund på Frederiksberg by og borgere i fællesskab For at give alle borgere de bedste muligheder for aktivt at fremme deres egen sundhed afsættes der 0,5 mio. kr. til årlige sundhedsdage, der vil sætte fokus på forebyggelse, fysisk aktivitet og de mange sundhedstilbud overalt i byen Frederiksberg. Sund medarbejder trivsel og godt arbejdsmiljø Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2013 og frem til at tilbyde udgående fysioterapi til kommunens medarbejdere med faglig forankring i Sundhedscentret. Dette skal understøtte trivsel og et godt arbejdsmiljø og samtidig give den enkelte medarbejder mulighed for at arbejde med egen sundhed. Der udarbejdes i samarbejde med Hovedudvalget et nærmere koncept til Magistratens drøftelse, herunder betalings- og skatteforhold. Bedre sundhedstilbud til udsatte borgere Der sættes øget fokus på at skabe bedre livsbetingelser for socialt udsatte borgere gennem opsøgende tandpleje og derigennem mulighed for supplerende sundhedsindsatser. I 2012 og 2013 udmøntes således i alt 1,8 mio. kr. til målrettet brug af kommunens tandbus og tilbuddene i Sundhedscentret ift. målgruppen. Tilbage til hverdagen nye rammer styrker livskvaliteten for voksne handicappede og udsatte Ny kvalitetsstandard sætter retning og ambition Forligspartierne ønsker, at det aktive medborgerskab også skal være en mulighed for borgere med fysiske, psykiske eller sociale funktionsnedsættelser. Rammen for kommunens tilbud og støtte er den ny kvalitetsstandard for det specialiserede socialområde, som sætter retning og ambition for indsatsen. Der lægges således vægt på den enkelte borgers egetansvar og egenindsats og på, at de kommunale tilbud effektfuldt og med høj kvalitet understøtter den enkeltes kompetencer og muligheder for en selvhjulpen hverdag i egen bolig på Frederiksberg på lige fod med andre. Målet er, at alle borgere skal kunne opleve glæden og styrken ved at mestre eget liv. Den nye kvalitetsstandard giver også en ny ramme for tilrettelæggelse af indsatser, faglige metoder og tildelingskriterier på det specialiserede socialområde. Dette muliggør en række effektiviseringer på området, gennem f.eks. øget brug af bostøtte som alternativ til institutionsplads samt omlægning af tilbud til netværk og grupper frem for individuelle og måske isolerende løsninger. Nærhed og kvalitet, når de sociale tilbud udbygges og moderniseres Der er et stigende behov for flere og bedre sammenhængende sociale tilbud på Frederiksberg. Forligspartierne fortsætter derfor den langsigtede udbygning og modernisering af kommunens tilbud til de mest sårbare borgere. Kommunens sociale masterplan sikrer en bedre faglig og økonomisk styring af de samlede aktiviteter på området. Der afsættes 44 mio. kr. de næste 4 år til etablering af 25 nye boliger samt modernisering af boliger. Flere botilbud og modernisering af kommunens botilbud betyder, at flere borgere kan modtage tidssvarende tilbud og ydelser med vægt på egen udvikling og større grad af 9

10 selvhjulpenhed. Når den sociale masterplan gennemføres fuldt ud de kommende år, vil mindst 50 borgere ikke længere skulle henvises til fjernereliggende tilbud, men kan i stedet bevare bopæl, netværk og tilknytning på Frederiksberg. Udbygningen betyder også, at der skabes nye arbejdspladser i institutioner og tilbud. Der afsættes 0,5 mio. kr. til værestedet Flinten med henblik på en styrket udgående indsats og pædagogisk kvalitet. Der sikres sammenhæng mellem værestederne og det øgede fokus på at fastholde borgerne i eget hjem gennem styrket brug af bostøtte for målgrupperne. Udbygningen og moderniseringen af pladser og botilbud skaber ligeledes mulighed for en række effektiviseringsgevinster gennem bedre rammer for institutionsdrift, mulighed for mere målrettede tilbud samt større fleksibilitet. Nyt aktivitetscenter på Bernhards Bangs Allé skaber plads til flere Det Ny Aktivitetscenter på Bernhard Bangs Allé etableres i de kommende år. Udbygningen sikrer rum for nye og større målgrupper og flere tilbud. Fremover kan flere borgere derfor bevare tilknytningen til Frederiksberg og være tæt på familie og netværk. I tilknytning til det nye aktivitetscenter ønsker forligspartierne at inddrage socialøkonomiske virksomheder og etablere partnerskaber med sociale entreprenører. På den måde kan der ske brobygning mellem kommunen, erhvervsliv/arbejdsmarked og civilsamfundet, og nye muligheder for attraktive og bæredygtige løsninger skabes. Dette sikrer bedst mulig anvendelse af de kommunale investeringer. Etableringen af aktivitetscentret muliggør også en mere effektiv tilrettelæggelse af flere tilbud og aktiviteter. Det Ny Aktivitetscenter indgår i et samlet center for handicap, idræt og musik jf. nedenfor. Fortsat højt aktivitetsniveau og styrket samarbejde i den boligsociale indsats Den videre udvikling af boligsociale indsatser og helhedsplaner i samarbejde med boligorganisationerne og andre aktører i lokalsamfundet skal understøtte den sociale ansvarlighed, som i høj grad kendetegner Frederiksberg Kommune. Der afsættes derfor i ,9 mio. kr. til, i samarbejde med Lejerbo og FfB, at fortsætte det boligsociale arbejde i Danmarksgården og Solbjerg Have/ Finsens Have. Der vil i fællesskab blive udviklet nye samarbejdsformer og indsatser med henblik på en ny ansøgning til Landsbyggefonden i løbet af Nyt Community Center på Nordens Plads tilfører området kultur- og fritidsaktiviteter For at understøtte udviklingen af by- og boligkvaliteten på Nordens Plads og sikre offentlig service af høj kvalitet er der i 2013 afsat 2 mio. kr. til at etablere et Community Center i tilknytning til biblioteket. Centret skal være dynamoen i en aktiv dialog mellem borgerne, det lokale erhvervsliv og kommunen, hvor kulturelle og sociale arrangementer er med til at skabe fællesskab for alle generationer om udviklingen af det levende byområde. Sammenhæng og forebyggelsesfokus i hjemløseindsatsen 10

11 Gennem videreførelsen af aktiviteterne under hjemløseplanen og tilsvarende initiativer skal der sikres gode rammer for aktivt medborgerskab i inkluderende bo- og levemiljøer. I 2014 er der afsat 3,8 mio. kr. (brutto) til etablering og 0,3 mio. kr. til den fremtidige drift af 3 skæve boliger for borgere, som ellers ville være marginaliseret i lokalområdet. Frederiksberg Kommunes hjemløseindsats overgår fra projekt til daglig indsats, og der er afsat resourcer til at fortsætte det høje aktivitetsniveau, idet der skal være et særligt fokus på at modgå, at flere unge ender som hjemløse. Der udmøntes 2,5 mio. kr. i Socialudvalget til afslutning af projektindsatsen og forberedelse af implementeringen. En aktiv arbejdsmarkedsindsats Styrket fokus på aktiv jobskabelse Den kommunale beskæftigelsesindsats er central for forligspartierne. Der er behov for en styrket indsats i 2013 med et særligt fokus på de borgere, som ikke længere kan modtage dagpenge som forsørgelsesgrundlag. Frederiksberg Kommune deltager i forvejen aktivt i udmøntningen af nye statslige initiativer, og forligspartierne vil derudover særskilt investere i øget jobskabelse gennem jobrotation. Der afsættes derfor 2 mio. kr. i til at gennemføre et jobrotationsprojekt med fokus på både mulighed for kompetenceudvikling gennem efteruddannelse af fastansatte og opkvalificering af ledige gennem vikaransættelser. Dele af jobrotationsindsatsen målrettes kommunen som arbejdsplads. Der afsættes 0,5 mio. kr. til at hæve rådighedsbeløbet for kontanthjælpsmodtagere, således at der gennem et styrket forsørgelsesgrundlag for denne gruppe kan opnås et bedre udgangspunkt for en aktiv beskæftigelsesindsats. Forligspartierne vil følge den samlede beskæftigelsesindsats tæt og løbende vurdere indsats og effekt. Styrket selvforsørgelse flere skal hjælpes på vej Forligspartierne er enige om, at de positive erfaringer med de særlige investeringer fra budget 2012 skal fastholdes og udbygges. Det betyder, at der i , udover de allerede iværksatte tiltag på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet, fokuseres på at bringe modtagere af ledighedsydelse tættere på arbejdsmarkedet. Projektet vil således blive udviklet i 2013 med henblik på iværksættelse og effekt i I 2014 vil forligspartierne formulere en egentlig strategi for selvforsørgelse, så målgrupper som f.eks. unge eller førtidspensionister også kan omfattes. Udsatte unge skal have en chance Forligspartierne ønsker, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse og dermed får de bedste muligheder for en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. For unge i restgruppen, med risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, etableres en styrket indsats med vægt på løbende opfølgning overfor den unge og koordination af tværfaglige og helhedsorienterede indsatser. Forligspartierne vil holde fokus på udviklingen i gruppen og sikre, at forvaltningen løbende afrapporter med henblik på afdækning af evt. behov for yderligere indsatser de kommende år. 11

12 Inklusion på arbejdsmarkedet brug for alle og plads til alle Forligspartierne ønsker en beskæftigelsesindsats, som i videst muligt omfang tager udgangspunkt i, at borgere med særlige behov skal understøttes i at opnå og fastholde selvforsørgelse på det ordinære arbejdsmarked. For særlige udsatte målgrupper skal der sikres en social rummelighed i indsatser og tilbud, der dækker de særligt udsatte borgeres behov bl.a. gennem job på særlige vilkår. Øget brug af sociale leverandøraftaler, bedre rammer for etablering af socialøkonomiske virksomheder samt målrettede og individuelle indsatser vil være de centrale initiativer i 2013 og frem. Sammenhængende service og effektiv sagsbehandling på højt niveau Forligspartierne lægger vægt på, at de kommunale tilbud og ydelser matcher den stadig større kompleksitet i mange borgeres problemstillinger. For at understøtte ambitionen om en forvaltning med borgeren i centrum sikres derfor en sammenhængende service og sagsbehandling, der tager sigte på en individuelt afpasset og effektiv indsats over for den enkelte borger. Nøgleordene er hurtig og faglig korrekt sagsbehandling med vægt på borgerens retssikkerhed, digital selvbetjening, hvor det giver mening, samt sammenhæng i indsatserne overfor borgeren. Livskvalitet i hverdagen på det grønne Frederiksberg Investeringer i klima og bæredygtighed skal på en og samme tid bidrage til at sikre målet om et grønt og bæredygtigt Frederiksberg samtidig med, at de effektiviserer den kommunale drift og vedligeholdelse af bygninger. Mod et bæredygtigt trafiksystem Partierne er enige om, at Frederiksberg Kommune skal arbejde aktivt i en bred indsats for at reducere trafikkens miljøbelastning mest muligt. Derfor er der enighed om at arbejde for at udvide miljøzonen for varebiler, fremme den kollektive trafik og skabe endnu bedre rammer for cyklismen. Partierne er enige om at følge Folketingets arbejde med lovgivningen på området tæt. Partierne er enige om, at investeringer i den kollektive trafik vil fremme det bæredygtige Frederiksberg og nedbringe borgernes rejsetid og ikke mindst effektivisere busdriften og dermed reducere de kommunale udgifter. Derfor afsættes der 4,4 mio. kr. i 2013 til busfremkommelighed på A-busnettet dvs. i alt 10 mio. kr. i hele perioden. Frederiksberg skal fortsat være Danmarks mest cyklende kommune. Partiernes vision er, at alle Frederiksbergs trafikveje har cykelsti eller cykelbane inden udgangen af Som det første skridt afsættes der 9 mio. kr. til cykelstier i Hertil kommer, at der afsættes 5 mio. kr. i 2013 og 6 mio. kr. årligt fra 2014 til at sikre skoler, skoleveje og tilgængelighed på en måde, så Frederiksberg får de bedst mulige byrum samt tryg, hensigtsmæssig og bæredygtig trafikafvikling for alle trafikformer. Bl.a. skal Den Grønne Stis belysning og forløb gennemgås, og forhandlingerne om en ny parkeringsordning skal igangsættes. Endvidere skal mulighederne for at udvikle Værnedamsvej belyses med henblik på et evt. projekt for vejen i

13 For at fremme samspillet mellem cykler og den kollektive trafik er partierne også enige om at afsætte 13 mio. kr. over de næste 8 år til Hovedstadens nye by- og pendlercykelsystem. Intelligent vejbelysning Ved at investere i intelligent styring af vejbelysningen sikres en belysning, som tilpasses til det faktiske behov, således at der hele tiden er tryghed for borgerne, men kun fuld lys, hvor og når der er behov. Intelligent vejbelysning rummer dermed et stort potentiale for reduktion af elforbrug og dermed CO2- udledning. Partierne er derfor enige om at afsætte i alt 8 mio. kr. renovering og etablering af intelligent vejbelysning i Energirenovering med stor effekt En stor del af kommunens ejendomme bliver de kommende år klimarenoveret i regi af ESCO Frederiksberg, som både reducerer enegiforbrug, CO2-udledning og giver driftsbesparelser. Her skal der også være fokus på at etablere alternativer til el-opvarmning af pavilloner. Klimasikring Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima. Partierne afsætter derfor 7,5 mio. kr. til kommunens klimatilpasningsindsats i Endvidere forventes der betydelige investeringer i regi af Frederiksberg Forsyning, når de lovgivningsmæssige rammer forventeligt er tilpasset. Klimatilpasningsprojekter på Frederiksberg skal samtidig give byen nye rekreative muligheder og samtænkes med andre investeringer. f.eks. i forbindelse med den ambitiøse områdefornyelse omkring Bispeengbuen. Forligspartierne er endvidere enige om at styrke den beredskabsmæssige indsats ved krisesituationer f.eks. ved skybrud. Derfor styrkes beredskabet med kr. til kriseledelse, redning, frivillige og forebyggelse. Livskvalitet på Frederiksberg - byfornyelse Partierne lægger vægt på, at byfornyelse fortsat skal være et omdrejningspunkt for at udvikle by- og boligkvaliteten. Derfor er der enighed om at fastholde bruttoinvesteringerne på 32 mio. kr. i 2013 og frem. Investeringer skal ske, så der er størst mulig effekt for borgerne ved at rette indsatsen mod de områder i kommunen, hvor der er størst behov. Der afsættes 1,2 mio. kr. i 2014 til at renovere gårdmiljøet i den kommunale ejendom Finsensvej og ejendommen Finsenshave renoveres. Liv ved buen Forligspartierne er enige om, at hele området omkring Bispeengbuen skal løftes ved en ambitiøs områdefornyelse, som skal samtænke udviklingen af områdets byrum med byfornyelsen og private investeringer. 13

14 Partierne er enige om at understøtte udviklingen af et levende byliv i området ved at etablere et marked under Bispeengbuen. Nordens Plads For at understøtte en positiv udvikling i forbindelse med byudviklingen af Nordens Plads er partierne enige om at afsætte de nødvendige midler fra 2015 til at forbedre byrummene og stiforbindelserne. Målet er bl.a. at skabe en større sammenhæng i byudviklingen i området og styrke koblingen til det omkringliggende Frederiksberg. Byens rum Frederiksbergs unikke identitet med mange træer, fine byrum og velplejede parker skal hele tiden styrkes. Samtidig skal byens rum invitere til bevægelse og leg. Der skal udvikles en ny strategi for byens rum, og mulighederne for at føre dele af Roskildevej under Frederiksberg Bakke ved Zoo, Frederiksberg Have og Søndermarken skal undersøges. Der skal endvidere findes muligheder for at etablere urban gardening på Frederiksberg. Konkret afsættes 1 mio. kr. til at forbedre Lindevangsparken og 1 mio. kr. til at etablere et vandanlæg til leg. Den igangværende opgradering af byens legepladser fortsætter, og der sættes fokus på gode opholdsmuligheder for forældre. Der afsættes 0,75 mio. kr. til at plante flere vejtræer, herunder efterplantning af de særligt klippede lindetræer på Frederiksberg Allé, og den igangværende genopretning af byens kirkegårde fortsættes. Støjbekæmpelse Støj fra trafikken skal til stadighed bekæmpes. Partierne afsætter derfor 1 mio. kr. pr. år til offentlige/private projekter. Endvidere fortsætter indsatsen med at lægge støjdæmpende asfalt på trafikveje. Levende kultur og fritidsliv på Frederiksberg Flere borgere vælger Frederiksberg. Mange vil godt dyrke idræt og bruge de mange spændende kulturtilbud. Det giver et pres på de eksisterende tilbud. Partierne er enige om vigtigheden af at synliggøre tilbuddene for at udvikle livskvaliteten i byen og fremme Frederiksberg som destination. For at synliggøre kultur- og fritidstilbuddene generelt undersøges derfor muligheden for at stille digitale standere op f.eks. ved Frederiksberg Centret med privat finansiering. Flere boldbaner til flere børn Forligspartierne er enige om, at den ambitiøse udbygning af Frederiksbergs idrætsfaciliteter skal fortsætte. Således er forligspartierne enige om at udvide banekapaciteten, så banerne kan bruges hele året og i aftentimerne. Derfor afsættes 6,6 mio. kr. i 2014 til at realisere kunstgræsbanen på Frederiksberg Stadion, således at denne kan fungere hensigtsmæssigt i samspil med atletikken. 14

15 Endelig aftales det, at Kultur- og Fritidsudvalget skal have forelagt en plan for udrulning af puljen til åbne idrætsanlæg, som drøftes i forligskredsen forinden. Bernhard Bangs Alle og svømmehaller På Bernhard Bangs Alle arbejdes der videre med at etablere det samlede center for Handicap, Idræt og Musik samt en svømmehal jf. ovenfor. Partierne er enige om, at projektet skal forberedes til, at der kan bygges en idrætshal i tilknytning til komplekset. Det afsættes 0,5 mio. kr. til projektudviklingen heraf. Forvaltningen udarbejder endvidere et oplæg om etablering af en vandrutsjebane enten i tilknytning til den kommende svømmehal på Bernhard Bangs Alle alternativt i tilknytning til Frederiksberg Svømmehal. Der afsættes ekstra 10 mio. kr. hertil. I tilknytning til Frederiksberg Svømmehal gennemføres en udvidelse af massagefaciliteterne i Projektet forudsættes tilbagebetalt over fire år. Biblioteksvisionen I forlængelse af biblioteksvisionen afsættes der 9 mio. kr. i 2016 til modernisering af Hovedbiblioteket, hvori der søges indarbejdet en åbning mod Solbjerg Plads. Destination Frederiksberg - nytænkning af byens kultur- & fritidsliv Frederiksbergs kultur- og Fritidsliv skal fortsat være i konstant udvikling for både at tilgodese det gode hverdagsliv for borgerne og udvikle Frederiksberg som destination. Det arbejde kræver en konstant indsats og løbende nytænkning. Forligspartierne er derfor enige om at afsætte en pulje på 2,0 mio. kr. til finansiering af turisme- og byrumsaktiviter og kultur- og fritidsaktiviteter. Således vil det give Frederiksberg Kommune en bedre mulighed for selv at igangsætte initiativer. Der er også enighed om at afsætte yderligere 0,7 mio. kr. til at tiltrække Stella Polaris-festivalen til Frederiksberg. Endelig er der enighed om at afsætte 1 mio. kr. til en teaterfestival i 2013, der sætter fokus på Frederiksberg som teaterby. Der er også enighed om at afsætte 0,150 mio. kr. til at udvikle Frederiksbergapp en yderligere, samt 0,280 mio. kr. i en særlig pulje med det formål at indrette bunkers til gavn for byens kulturliv. Gavlmalerier Partierne er enige om, at der skal arbejdes med en strategi for at male nye gavlmalerier, og der afsættes derfor en pulje på 0,250 mio. kr. til at støtte op om realiseringen. Fritidspasordningen Der er enighed om, at fritidspasordningen for børn forlænges i

16 Effektiv administration Forligspartierne lægger afgørende vægt på, at Frederiksberg Kommune er blandt landets mest effektive kommuner jf. ovenfor. Partierne er derfor enige om at fortsætte arbejdet med at effektivisere administrationen på Rådhuset, svarende til 5 mio. kr. i 2013 og 10 mio. kr. fra 2014 og frem. Gevinsten skal høstes ved målrettede organisatoriske tilpasninger med en mere sammenhængende administration med koncernen som pejlemærke. Ligeledes er forligspartierne enige om at give organiseringen af borgerservicefunktionerne et serviceeftersyn bl.a. set i lyset af den øgede digitalisering på området. Der skal ses på, hvordan borgerservicefunktionerne organiseres bedst muligt til gavn for både kommunens borgere og virksomheder og kommunens økonomi. Der er forudsat en effektivisering på 1,0 mio. kr. årligt fra Der er også enighed om, at en plan for modernisering af rådhuset med henblik på at udvikle mere effektive arbejdsgange forelægges Magistraten i Tværgående indsatser Frederiksberg Kommune har nedbragt sygefraværet gennem de seneste år. Forligspartierne ønsker at fortsætte indsatsen med at øge trivslen og nedbringe sygefraværet først og fremmest på de arbejdspladser, der har et særligt højt sygefravær. Dette betyder samtidig en yderligere effektivisering på 5 mio. kr. årligt fra 2013, som fordeles med 90 pct. rettet mod de arbejdspladser, der har særlig højt sygefravær og den resterende del, der fordeles over alle institutioner. Der er også enighed om, at det arbejde om en frivillighedsstrategi - også med fokus på endnu større inddragelse af civilsamfundet - der er sat i gang i 2012, fortsætter. Forvaltningen vil fremlægge et oplæg for Magistraten om organisering af og involvering i frivillighedsstrategien, herunder vurdering af behovet for at nedsætte et 17 stk.4 udvalg. Forligspartierne er også enige om en ambitiøs digitaliseringsplan, som fastholder Frederiksberg Kommune som en frontkommune, når det gælder digitalisering. Her vil fokus være mere effektive digitale arbejdsgange, velfærdsteknologi og digitaliseringstiltag på Børne- og Ungeområdet. I budgetperioden er der forudsat en samlet effektvisering på 113 mio. kr. Også på udbuds- og indkøbsområdet forventer forligspartierne at høste gevinster. I budgetperioden forventes en samlet effektivisering på 190 mio. kr. Forvaltningen vil yderligere styrke dette arbejde ved at fremrykke udbud og konkurrenceudsættelse, herunder FGV, hjemmeplejegruppe, plejecenter m.fl. Der er enighed om, at målet for Indkøb og Konkurrenceudsættelse (IKU) således vil stige fra det senest opgjorte på 27,3 til 28,3 i 2013 og yderligere til 29,5 i Forvaltningen udarbejder et oplæg til Magistraten med henblik på at øge indsatsen for udbud, kapacitetsudnyttelse og konkurrenceudsættelse yderligere ved at udvide og fremrykke omfanget af de opgaver, som foreslås konkurrenceudsat. Forvaltningen vil vurdere mulighederne for at øge effektiviseringen ved samordning af kommunens kørselsopgaver, herunder serviceniveauet for borgerne. Endelig er forligspartierne enige om, at der skal opnås en effektiviseringsgevinst på 3,7 mio. kr og 5 mio. kr. i de følgende år gennem bedre arbejdstilrettelæggelse, vagtplanlægning og vikaranvendelse. Partierne er også enige om, at der skal arbejdes med organiseringen af en række såkaldt sekundære 16

17 opgaver som f.eks. ejendomsdrift og rengøring. Målet er at samle disse ydelser i en fælles såkaldt Facility Managementenhed for på den måde at skabe en mere entydig og klar styring af disse opgaver, hvormed der forudsættes effektiviseret for 3 mio. kr. i 2013 og 4 mio. kr. årligt fra 2014 og frem. Der er her tale om en fremrykning i forhold til de tidligere planer jf. ovenfor, fordi der lægges til grund, at de eksisterende serviceaftaler/kontrakter kan opsiges til udløb i 1. kvartal 2013, sådan at nye aftaler/kontrakter kan indgås pr. 1. april Det forudsættes også, at der anvendes ekstern bistand til at bistå med arbejdet, således at den tilgrundliggende dataanalyse kan fremskyndes. I løbet af 2013 forelægges en sag for Magistraten om yderligere fremrykning. Forligspartierne er enige om, at denne aftale er indgået under forudsætning af, at kommunernes budgetter under et overholder rammerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. * Den 9. september 2012: Jørgen Glenthøj (Det Konservative Folkeparti) Katrine Lester (Socialdemokraterne) Morten Jung (Radikale Venstre) Balder Mørk Andersen (SF Socialistisk Folkeparti) Jan E. Jørgensen (Venstre) Bilag: Driftsplan, anlægsplan og nøgletal. 17

18 Bilag 1 - Driftsbilag - Effektiviseringer og udvidelser Effektiviseringer UU 1 Indførelse af klubassistenter i klubnormering UU 2 PPR UU 3 IT-ressourcer SFO-området SOU 4 Omlægning af hjælp i borgerens hjem SOU 5 Målrettet hjemmepleje SOU 6 Helhedsorienteret social- og omsorgsindsats i hjemmet SOU 7 Fleksibilitet i rengøringen SOU 8 Nemmere adgang til private leverandører af hjemmehjælp SOU 9 Én indgang til hjælpemiddelområdet SOU 10 Sygeplejeprodukter - effektiv anvendelse SOU 11 Styrket målretning af match mellem borgerbehov og tilbud på sundheds- og omsorgsområdet - kapacitetstilpasning SOU 12 Udvidelse af sygeplejeklinik SOU 13 Forebyggelse og sundhed - styrket tværgående indsats SOU 14 Færre indlæggelser og styrket fokus på specialiseret genoptræning SOU 15 Færre indlæggelser og styrket fokus på specialiseret genoptræning (overførsel) SOU 16 Målrettet ambulant genoptræning SOU 17 Den effektive plejebolig - fase 2 - fokus på afbureaukratisering og øget rummelighed på institutionerne SOU 18 Den effektive genoptræning SOU 19 Budgetanalyse af udgiften til SOSU-elever SOU 20 Indfasning vedr. styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne KFU 21 Tilpasning af tilskud til pensionister m.fl.s deltagelse i fritidsundervisning for voksne KFU 22 Budgettilpasning af museumspulje KFU 23 Frederiksberg Svømmehal - merindtægter vedr. massageafsnit BU 24 Omlægning af skovgruppe til pladser i hjeminstitution i Solmarken BU 25 Fortsat fremme af bæredygtig struktur på dagtilbudsområdet BU 26 Omlægning af alternativ dagpleje til tilskud til privat pasning BU 27 Omlægning af praktiske opgaver i dagtilbud ved ansættelse af praktiske medhjælpere BU 28 Genforhandling af familieplejekontrakter samt fastsættelse af standarder for aflønning af nuværende og fremtidige plejeforældre BU 29 Frederiksberg Familie- og Ungerådgivning - ændring af overhead BU 30 Ændret tilrettelæggelse og planlægning i Sundhedsplejen

19 SOC 31 Operationalisering af ny kvalitetsstandard, fra botilbud til bostøtte SOC 32 Operationalisering af ny kvalitetsstandard, støtte i grupper SOC 33 Fælles planlægning og visitation af unges videre sagsforløb SOC 34 Masterplan på det sociale område, effektive botilbud SOC 35 Masterplan på det sociale område, udvidet bostøtte SOC 36 Masterplan på det sociale område Det Ny Aktivitetscenter på Bernard Bangs Allé SOC 37 Netværksorienteret indsats over for unge i den lette ende af autismespektret SOC 38 Bæredygtige sociale institutioner SOC 39 Sammenhæng og forebyggelsesfokus i hjemløseindsatsen AU 40 Styrket selvforsørgelse flere skal hjælpes på vej AU 41 Styrket selvforsørgelse flere skal hjælpes på vej (overførsel) BMU 42 Midlertidig hjemtagning af Frb. Ældrekirkegård BMU 43 Etablering af intelligent belysning BMU 44 Justering af administrativ støttefunktion i FGV BMU 45 Busfremkommelighed BMU 46 Reduktion i cykelindsamlinger MAG 47 Målrettet hjemmepleje, visitatorer MAG 48 Borgerservice MAG 49 Administration MAG 50 Styrkelse af indsats mod socialt bedrageri (overførsel) flere 51 Styrkelse af indsats mod socialt bedrageri MAG 52 Implementering af forenklingsinitiativer vedr. private fælles veje MAG 53 Råden over vejarealer flere 54 Sygefravær flere 55 Frivillighed flere 56 Facility management flere 57 Arbejdstilrettelæggelse flere 58 Digitalisering-spor flere 59 Digitalisering-spor 13 (overførsler) flere 60 Indkøb, konkurrenceudsættelse & kapacitetsudnyttelse Effektivisering i alt