Enhedslistens principprogram

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhedslistens principprogram"

Transkript

1 Enhedslistens principprogram Vedtaget 2014 Hvad er Enhedslistens principprogram? Principprogrammet er det ideologiske grundlag for Enhedslisten. I det fastlægger vi vores socialistiske værdier og visioner, vores opfattelse af det kapitalistiske samfund, vi lever i, vores strategi for socialistisk samfundsforandring og vores principper for det daglige politiske arbejde. Ud fra disse principper formulerer vi delprogrammer om særskilte emner, hverdagens politiske forslag samt kampagne- og aktivitetsplaner. Principprogrammet udstikker målet og retningen. Alt det andet er forskellige metoder til at virkeliggøre visionerne og principperne i programmet. Det er vigtigt, at Enhedslistens medlemmer kender og jævnligt diskuterer principprogrammet. Hvis man kan genkende sig selv og sine grundholdninger i principprogrammet, hører man hjemme i Enhedslisten. Det er ikke et krav for at være medlem, at man er enig i alle dele af principprogrammet, eller at man til hver en tid forsvarer hver eneste sætning. Men det er Enhedslistens program, og derfor forsvarer Enhedslistens medlemmer programmet, når de med tillidsposter repræsenterer Enhedslisten. Samfundet omkring os ændrer sig hele tiden. Som parti får vi nye erfaringer. Gennem diskussioner bliver vi klogere. Derfor har vi efter to års debat - vedtaget dette program som erstatning for det, vi vedtog i Heller ikke dette program kan vare evigt. Derfor er det til debat fra dagen efter, at vi har vedtaget det. Vi vil diskutere det med folk uden for partiet, og vi vil diskutere det indbyrdes. Når vi på et tidspunkt vurderer, at partiet er i stand til at lave et bedre principprogram, vil der blive sat en ny programdiskussion i gang. Den proces vil blive afsluttet med nyt principprogram vedtaget af et årsmøde i Enhedslisten. Indtil da er dette principprogram Enhedslistens grundlag. Frihed i fællesskab Verden kan forandres. Undertrykkelse og sult behøver ikke eksistere på vores jord. Arbejdsløshed og boligmangel kan vi gøre noget ved. Vores samfund er skabt af mennesker, og derfor kan mennesker også forandre det. Uligheden vokser, og miljøet ødelægges, både globalt og lokalt. Der skyldes, at vores samfund i dag er indrettet og styret efter, hvordan der skabes mest mulig profit. Hvor formålet med at producere mad, tøj, bygge boliger og skabe nye teknologier er at tjene 1

2 penge og skabe overskud til ganske få personer frem for at opfylde de behov, vi har som mennesker. Det er jagten på profit til de få, der kendetegner det kapitalistiske samfund, vi lever i. Men det behøver ikke være sådan. Mennesker kan forandre Menneskelivet kan være godt. Det oplever de fleste af os med større eller mindre mellemrum. Især trives vi i hverdagens fællesskaber med familie, kolleger og venner. Vi bliver klogere, gladere og bedre af at være sammen med andre på arbejdspladsen, i skolen og i fritiden. Det er sammen med andre mennesker, at vi hele tiden udvikler os. Det er, når mennesker organiserer sig sammen, at vi bliver stærke nok til at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold og understøttelse, hvis vi mister arbejdet. Vi har sammen skabt skoler for alle børn og sygehuse, hvor det er gratis for almindelige mennesker at få behandling. Fællesskab og fælles løsninger er fundamentet for de fremskridt, vi som mennesker har nået. Men ikke alle har villet fremskridtet. Der er en grundlæggende modsætning mellem de mennesker, økonomiske og politiske kræfter, der tjener penge på andre mennesker og på at udnytte vores naturressourcer, og så på alle os, der får løn for vores arbejde, og som har gavn af fælles løsninger på vores problemer. Derfor er der modsatrettede interesser og kamp mellem de forskellige klasser om, hvordan samfundet skal udvikles. Historien har vist, at vi kan forandre verden, når vi er mange, der sammen arbejder for det. Enhedslisten består af mennesker, der har sluttet sig sammen for at skabe et bedre samfund til fordel for den brede befolkning. Et samfund, hvor demokratiet gælder alle dele af samfundet herunder økonomien, og hvor solidariteten omfatter alle. Et socialistisk samfund. Frihed i fællesskab Vi vil sætte mennesket frit. Frit for alle former for undertrykkelse. Frit for fattigdom og frygten for økonomisk nød. Frit til at udvikle sig, frit til at vælge sin livsbane og livsstil og frit til at blande sig i samfundets udvikling. Frihed forudsætter samtidig et stærkt fællesskab. Et fællesskab, hvor alle kan udfolde sig uanset køn, seksualitet, handicap, etnicitet eller religion, og hvor alle mennesker har lige muligheder for at udfolde deres potentialer og livsønsker. Frihed forudsætter et solidarisk fællesskab, som sikrer hvert enkelt menneskes basale behov såsom mad, tøj, et sted at bo, uddannelse, sundhed og mulighed for et meningsfuldt arbejde. Uden beskyttelse i et fællesskab er friheden til at leve sit liv, som man ønsker det, ikke reel. Hvis man er bange for at blive hjemløs, eller hvis konsekvensen ved at miste sit arbejde er en social katastrofe, finder man sig i overgreb og i, at arbejdsgivere stiller urimelige krav til, hvor meget og hvordan man skal arbejde. Frihed forudsætter, at mennesker kan bestemme i deres eget liv. At vi sammen bestemmer ikke bare over frugten af vores arbejde, men også over, hvilke ting der skal laves i vort 2

3 samfund. Frihed forudsætter, at vi ikke skal være bange for den luft, vi indånder, det vand, vi drikker, og den mad, vi spiser. Det er en forudsætning, at vores ret til at opnå disse goder ikke sker på bekostning af menneskers ret til de samme goder andre steder på jorden. Derfor skal miljøet beskyttes lokalt og globalt i solidaritet med kommende generationer. Frihed forudsætter også lighed mellem kønnene. Det har vi ikke i dag hvilket blandt andet kommer til udtryk i lønforskel mellem mænd og kvinder og stereotype kønsroller der begrænser os. Det er vores vision. En reel frihed for mennesker i stærke og bæredygtige fællesskaber. Det forudsætter et andet samfund end det kapitalistiske, hvor de få, der tilhører en lille elite, bliver rige på alle andres arbejde, og hvor magt og rigdom derfor koncentreres hos et lille mindretal. Det forudsætter et socialistisk samfund, hvor det er de almindelige mennesker, som igennem et udfoldet demokrati i fællesskab forvalter den værdi, som skabes, til gavn for det store flertal. Kapitalisme står i vejen for frihed, tryghed og demokrati Som økonomisk system har kapitalismen skabt en enorm teknologisk udvikling og øget forbrugsmulighederne blandt almindelige mennesker i den rige verden. Og i særdeleshed blandt de mennesker, som ejer og kontrollerer virksomheder og naturressourcer, har kapitalismen skabt en enorm rigdom. Enhedslisten er imod kapitalisme, fordi den kapitalistiske økonomi grundlæggende er udemokratisk, skaber ulighed og utryghed og ødelægger det økologiske grundlag på kloden. Kapitalismen har i årevis været på kollisionskurs med naturgrundlaget. Vi befinder os nu i en systemkrise, hvor flere kriser er vævet ind i hinanden: finanskrise, energikrise, fødevarekrise og klima- og miljøkrise. Den globale økonomi har nået en størrelse, hvor det globale og lokale miljø undergraves på bekostning af menneskers levevilkår og overlevelsesmuligheder. Derfor arbejder vi for, at kapitalismen erstattes af et socialistisk samfund, der holder sig inden for de grænser, der sættes af natur og klima, og hvor omdrejningspunktet ikke er jagt på profit, men opfyldelse af menneskenes basale behov. Kapitalisme skaber ulighed Den kapitalistiske økonomi skaber ikke bare ulighed mellem mennesker i de enkelte lande. Den skaber også stor global ulighed. Historisk har de vestlige lande gennem kolonisering og senere gennem ulige handelsrelationer tilegnet sig store værdier fra den 3. Verden, som i dag kaldes det globale syd. Denne magt over og udnyttelse af lande i det globale syd, kaldes imperialisme og den eksisterer fortsat idag, hvor internationale strukturer er med til at fastholde millioner i fattigdom ved bl.a. at flytte værdier fra Syd til Nord som et resultat af såkaldte frihandelsaftaler, kapitalflugt, illegitime gældsbyrder, tvangsliberaliseringer og privatisering af naturressourcer. 3

4 Stridigheder mellem kapitalistiske stormagter om adgangen til arbejdskraft, markeder og naturressourcer har gennem historien ført til to store verdenskrige og et utal af blodige konflikter. Også i dag fører kampen om adgangen til vigtige ressourcer som olie, metaller, vand og jord til alvorlige konflikter. Især mødes de befolkningsgrupper, der bor i områder, hvor ressourcer produceres, med undertrykkelse og militærmagt. I den kapitalistiske økonomi bliver samfundets rigdom fordelt skævt mellem menneskene. Det skyldes, at kapitalismen skaber et klassesamfund, hvor de, der ejer produktionsmidler som virksomheder, jord og naturressourcer, tilegner sig frugten af lønmodtagernes arbejde. I det kapitalistiske klassesamfund ophobes rigdom og dermed magt hos en stadig mindre del af befolkningen. Kapitalismen har skabt et klassesamfund, hvor et lille mindretal ejer og kontrollerer værdipapirer, fabrikker, jord, råvarer og infrastruktur. Derved har denne lille gruppe mennesker meget stor indflydelse på samfundets udvikling. Dette lille mindretal er omgivet af en gruppe af højtlønnede mennesker såsom direktører, advokater, mediechefer m.fl., som identificerer sig med og arbejder for dem. Over for denne klasse af ejere og deres allierede står en stor og broget klasse af det store flertal, som lever af at sælge sin arbejdskraft, eller af overførselsindkomster. Enhedslisten kalder flertallet for arbejderbefolkningen, lønarbejderne, arbejderklassen, det arbejdende flertal eller almindelige mennesker. Der er tale om en sammensat gruppe med mange indbyrdes modsætninger;nogle arbejder på private arbejdspladser, andre i det offentlige. Nogle har adgang til ejerboliger, andre bor til leje. Til fælles har flertallet at man som udgangspunkt er nødt til at sælge sin arbejdskraft for at overleve, og flertallet har fælles interesser i gode løn og arbejdsforhold, velfærd m.m. I kampen mellem klasserne om værdierne, samfundets udvikling og i perioder også om magten i samfundet kort sagt i stort set alle centrale politiske spørgsmål vil de to klasser stå med modsatrettede interesser. Kapitalisme forhindrer folkestyre Den grundlæggende ulighed står i modsætning til et reelt demokrati, fordi alt for mange afgørende beslutninger bliver truffet af mennesker, som ingen har stemt på. Det er det, vi oplever, når finansmarkederne kan true lande og regeringer til at føre en politik til skade for almindelige mennesker. Kapitalismen er også kendetegnet ved, at demokratiet stopper ved indgangen til de private virksomheder. Indenfor har medarbejderne lidt eller ingen indflydelse på, hvordan arbejdet organiseres, og hvordan fortjenesten fordeles og forvaltes. De mest afsides egne af kloden inddrages i den kapitalistiske verdensøkonomi. Usynlige og tilsyneladende ustyrlige bånd binder verden sammen og det enkelte menneskes livsvilkår styres af beslutninger truffet tusindvis af kilometer væk. En dårlig dag på børsen i Tokyo kan føre til arbejdsløshed i Pandrup. Den nuværende organisering af økonomien betyder også, at der drives rovdrift på de menneskelige ressourcer. De fleste har på egen krop mærket, at arbejdstempoet på arbejdsmarkedet er enormt. Evige krav om at arbejde hurtigere og producere mere betyder, at 4

5 mange mennesker i dag er stressede eller nedslides. Samtidig holdes en stor del af befolkningen uden for arbejdsmarkedet, fordi de enten ikke kan få et job eller ikke kan holde det nuværende arbejdstempo. Jagt på profit står over menneskenes behov Kapitalismen er en måde at organisere produktionen og samfundet med det formål at opnå profit. Er der ikke konstant vækst, så er der ingen afkast af den private kapital. Så vil kapitalejeren enten miste sine penge eller sætte dem i noget andet. Dette er baggrunden for, at spekulation fylder stadig mere i verdensøkonomien. Hvis afkastet ved spekulation er større end afkastet ved at investere i vareproduktion, bruges kapitalen til spekulation. For de få, som ejer kapital, har det medført enorm rigdom. For samfundet kan det være dybt skadeligt. Eksempelvis har spekulation i fødevarepriser ført til prisstigninger, sult og fattigdom for verdens fattige. Spekulation kan føre til økonomiske kriser og forværre disse, hvilket efterlader enorme regninger til den brede befolkning i form af arbejdsløshed og fattigdom. Jagten på profit betyder, at det ikke er menneskers behov, der bestemmer hvilke produkter der skal skabes. Eksempelvis forskes der langt mere i udvikling af skønhedsprodukter til forbrugerne i den rige del af verden end i de sygdomme, der dræber hundredtusinder i den fattige del af verden. Kapitalismen koloniserer stadig flere livsområder. I takt med, at konkurrencen øges, bliver stadig flere områder underlagt jagten på profit. Det ses i form af kommercialiseringen af menneskelige relationer, når omsorg og seksualitet bliver en vare, eller i kulturlivet, hvor undergrundskulturer kommercialiseres på ingen tid. Det ses ved den enorme mentale magt, kapitalisme har, hvor mennesker tillægges kunstige behov og reduceres til forbrugere uden fokus på faktiske behov eller bæredygtighed. På den måde tillægges mennesker også stereotype sociale roller, der alle passer ind i kapitalismens markedsføring og masseproduktion af konsumvarer. Kapitalismen truer klima og miljø Kapitalismen er ved at sprænge naturens rammer. Den massive forurening med drivhusgasser har igangsat klimaforandringer, som er på vej til at blive katastrofale og uigenkaldelige. Klimakrisen indgår i og forstærker en større økologisk krise, som truer Jordens økosystemer og biologiske mangfoldighed. Klima- og miljøkrisen skyldes grundlæggende, at produktionen styres ud fra, hvad der skaber profit, og at kapitalismen er afhængig af en fortsat og i princippet uendelig vækst. Det fører til overproduktion og fortsat rovdrift på naturen. Vækstøkonomien er ikke økologisk bæredygtig, og det forbrug af naturressourcer og belastning af naturgrundlag, som verdens rige lande har i dag, overstiger allerede naturens bæreevne. Det vil føre til en forringelse af livsvilkårene for fremtidige generationer. 5

6 Det stadigt stigende behov for råstoffer og energi kombineret med behovet for profit fører til stadigt mere risikable former for naturudnyttelse som olieboringer i Arktis. Samtidig rammer konsekvenserne socialt skævt. De miljøødelæggelser, som væksten forårsager, rammer de fattige hårdest,såvel internationalt som i Danmark. Det er ikke muligt at afkoble vækst i ressourceforbrug og miljøbelastning fra den økonomiske vækst. Satsningen på "grøn vækst" har til formål at skabe nye, profitable markeder og undgå det nødvendige opgør med den globale vækstøkonomi. Den "grønne vækst" medfører desuden nye former for miljøødelæggelse, for eksempel som følge af dyrkningen af biobrændstoffer. Kapitalisme fører til kriser og arbejdsløshed Kapitalismen præges af stadigt tilbagevendende kriser, som fører til massearbejdsløshed, nedlæggelse af virksomheder, fattigdom og angreb på arbejdernes rettigheder. Selvom kriserne fremstår forskelligt er de alle grundlæggende en konsekvens af kapitalismens indbyggede modsætninger. I krisetider skærpes kapitalinteressernes forsøg på at forringe velfærd, arbejderrettigheder og miljøhensyn i konkurrence med andre lande. Til dette bruges rå kapitalmagt, hvor kapitalen presser folkevalgte politikere til forringelser med trusler om udflytning af arbejdspladser og massefyringer. Men også internationale institutioner som EU, Verdenshandelsorganisation (WTO) og Den Internationale Valutafond (IMF) er med til at lægge et pres, der forringer velfærd og sociale rettigheder. EU, WTOog IMF løfter beslutningerne ud af de demokratiske rum, væk fra almindelige mennesker og hen, hvor kapitalen står stærkere, end den traditionelt gør for eksempel i de skandinaviske lande med historisk set stærke arbejderbevægelser. Derfor er kapitalismemodstand også kampen mod institutioner som EU og IMF. EU og IMF er samtidig redskaber for de rige kapitalistiske landes dominans over resten af kloden. Som socialister er vi imod kapitalisme. Det er uligheden, fattigdommen, miljøødelæggelsen, den enorme magtkoncentration af kapitalmagt og alle de andre følger af kapitalisme, som er årsagen til, at vi ønsker at erstatte den kapitalistiske økonomi med et socialistisk demokrati. Kapitalisme i Danmark Det danske samfund er som en del af den kapitalistiske verdensorden også et kapitalistisk samfund. Men den konkrete udformning kan se meget forskellig ud fra land til land. Det afhænger af produktionens sammensætning, de økonomiske forhold, af kultur og historie, men først og fremmest af de politiske styrkeforhold. Den politiske kamp om udviklingen i samfundet klassekampen foregår overalt i samfundet. Den udkæmpes i aktive bevægelsers arbejde for at begrænse kapitalens magt og opnå sociale og demokratiske forbedringer i folketing og byråd og i statslige og kommunale institutioner. 6

7 De kampe har gjort Danmark til et mere demokratisk, solidarisk og tryggere samfund end mange andre lande. Arbejderbevægelse, kvindebevægelse og venstrefløj har vundet sejre og høstet nederlag, men forstået, at selv inden for rammerne af kapitalismen er det muligt at bygge sig bedre udgangspunkter for de næste sejre. Fremskridt er skabt i kamp Gratis adgang til skole og sundhed, ret til forsørgelse under arbejdsløshed, sygdom og barsel og indskrænkninger i virksomhedernes muligheder for at forurene. Det er eksempler på fremskridt, som er opnået i Danmark. Sådan har det ikke altid været. Engang stod alle, der fik løn for at gå på arbejde, alene hver for sig mod den mægtige arbejdsgiver. Arbejdsgiveren kunne derfor skalte og valte med arbejdstid, løn og arbejdsforhold. For flertallet betød det et liv i fattigdom og uden indflydelse på eget liv. Arbejderbevægelsen og de socialistiske partier opstod som del af en international bevægelse, fordi arbejderne fra anden halvdel af 1800-tallet og frem opdagede, at de havde fælles interesser og var stærkere i fællesskab. Meget er lykkedes siden da. Vi har frie og demokratiske valg, hvor alle voksne kan stemme. Kvinder og mænd har langt mere lige vilkår i Danmark end i de fleste andre lande. Det er gratis at gå i skole, og alle kan komme på sygehuset. Men tingene kommer ikke af sig selv alle sejre er kommet, fordi arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen,andre folkelige bevægelser og socialistiske partier har demonstreret, strejket, forhandlet, gennemført vellykkede kampagner, haft fremgang ved valg og vundet andre vigtige konflikter mod de økonomiske og politiske kræfter, der tjener penge på vores arbejde. Nogle gange har arbejdsgiverne og de borgerlige partier haft interesse i at udbygge velfærden, for eksempel for at sikre en veluddannet og veldisciplineret arbejdskraft, der kan bidrage til vækst i økonomien og virksomhedsejernes profit. I andre perioder har frygten for, hvilke mere radikale forandringer en stærk venstrefløj ellers kunne få opbakning til, været medvirkende til, at der blev skabt sociale fremskridt. De økonomiske konjunkturer har også sat en ramme for, hvornår det var muligt at opnå fremskridt, og hvornår der har været tilbageslag. Arbejderbevægelsens sejre har ikke været fuldstændige. Selvom uddannelse formelt er gratis, er uddannelsessystemet således stadig præget af social ulighed og i alt for høj grad indrettet efter erhvervslivets ønsker og behov. Og selvom sundhed officielt er lige for alle, så betyder brugerbetaling og private sundhedsforsikringer, at virkeligheden er mere nuanceret. Fremskridt for ligestillingen mellem kønnene er ikke bare et resultat af kvinde- og arbejderbevægelsens krav om lige rettigheder, men også et resultat af arbejdsgivernes behov for at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet som lønarbejdere. Selvom der er sket fremskridt i arbejdet for ligestilling mellem mænd og kvinder, er der stadig lang vej igen. Både i forhold til at sikre f.eks. lige løn og lige barselsvilkår og i forhold til at mindske de sociale og kulturelle begrænsninger, vi møder i kraft af vores køn, hvad enten det gælder valg af uddannelse, arbejde, påklædning og seksualitet. 7

8 Det danske kapitalistiske samfund er altså et resultat af kampe, konflikter og aftaler mellem forskellige politiske, økonomiske og sociale kræfter og interessegrupper. Det ændrer ikke ved, at de folkelige bevægelsers sejre, herunder opbygning af kollektiv og offentlig velfærd, har udvidet demokratiet. Gennem udviklingen af sundhedsvæsenet, den sociale sektor og ældreplejen er der skabt en tryghed, som sammen med det store uddannelsesløft i de seneste 100 år har givet det enkelte menneske mere frihed og bedre mulighed for i højere grad at blande sig i udviklingen af samfundet. Velfærden er under pres I dag er vores sejre under massivt pres. Under dække af den økonomiske krise arbejder stærke kræfter på at rulle de folkelige bevægelsers sejre tilbage. De arbejdsgivere og borgerlige partier, der tidligere har søgt kompromisser med arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen, står stærkere og ønsker nu at omfordele samfundets midler til virksomhedsejerne gennem skattelettelser, løntilbageholdenhed og forringelser af solidariske løsninger. Samtidig ønsker man og har held til at skabe usikkerhed og frygt for arbejdsløshed for at holde krav om ordentlige løn- og arbejdsforhold nede. Arbejderbevægelsens oprindelige grundtanke var, at mennesket som individ har en værdi i sig selv, og samfundet skal bidrage til at give mennesker muligheder. Heroverfor står stærke kræfter, som ser mennesker som soldater i den internationale konkurrence, der kun er noget værd i kraft af deres arbejde. Siden 1980 erne har disse kræfter såvel i Danmark som internationalt - været i offensiven og arbejder for at udvikle en konkurrencestat, hvor børneliv ensrettes, leg og frihed inddrages og uddannelsen til arbejdsmarkedet fylder stadigt mere i et børneliv. En konkurrencestat hvor uddannelser strømlines, fordybelsen fjernes og unge presses stadigt hurtigere igennem og hvor de ældre presses til at blive længere på arbejdsmarkedet, imens de arbejdsløse skal piskes til at acceptere dårligere forhold og lavere løn. En konkurrencestat, hvor statens rolle reduceres til at opfylde kapitalismens behov frem for den brede befolknings. Det er på den baggrund, at vi ser en række af de tilbageskridt, forringelser og såkaldte»reformer«, som er gennemført i de seneste årtier uanset hvilke partier, der har siddet i regering. Samtidig angribes de kollektive løsninger, hvor alle bidrager til og har ret til støtte fra det offentlige. I stedet introduceres individuelle løsninger, f.eks. i form af forsikringer, hvor den enkelte har ansvaret for at forsikre sig mod arbejdsløshed og sygdom. På den måde skabes store forskelle mellem dem, der er på arbejdsmarkedet og kan forsikre sig, og dem, der ikke har mulighed for det, og som derfor må nøjes med de ringeste tilbud og muligheder. Forringelserne inden for de offentlige velfærdsopgaver rammer kvinder dobbelt, fordi de oplever fyringer, samtidig med at velfærdsopgaverne lægges tilbage i hjemmene i takt med, at de kollektive løsninger udhules og afvikles. Meget af det, vi kalder velfærd, er omsorgsopgaver som sygepleje, børnepasning og omsorg for ældre. Disse opgaver er igennem århundreder blevet lagt på kvinders skuldre som gratis arbejde i hjem og familie. Kollektiv og samfundsmæssig varetagelse af dette arbejde er en forudsætning for lighed og frihed for kvinder til at leve, som de ønsker. Når velfærdsarbejde typisk er dårlig lønnet, 8

9 skyldes det bl.a. den stadig manglende anerkendelse af det arbejde, som traditionelt er blevet udført af kvinder. Presset på samfundsorganiseringen skyldes den globalisering af økonomien, som blandt andet EU er udtryk for. Når arbejdskraften kan og skal flyde frit mellem grænser, bliver det ganske enkelt sværere at opretholde kollektive ordninger for alle i et bestemt land. Også demokratiet er under pres fra EU. I dag bestemmer EU en stadigt større del af lovgivningen herhjemme, og det repræsentative demokrati tømmes for indhold og fratages det politiske manøvrerum. Det ses for eksempel med Finanspagten og den stadigt stærkere styring af finanspolitikken fra EU s side. Og det forhindrer indførelsen af en lang række progressive forbedringer, hvor hensynet til det indre marked i dag står over hensynet til forbrugere, miljø og sundhed. Derfor er Enhedslisten stærke modstandere af EU og støtter en dansk udmeldelse såvel som en nedlæggelse af EU og oprettelsen af et socialt og grønt demokratisk samarbejde i stedet. Midt i det massive pres mod de fælles løsninger sker der stadig fremskridt. Aktive bevægelser har eksempelvis opnået store fremskridt for mindretals rettigheder. Der er sket fremskridt i såvel det grundlæggende menneskesyn som i den konkrete behandling af mennesker, der lever på andre måder end flertallet. Det er også værd at bemærke, at afviklingen af sociale og kollektive rettigheder foregår væsentligt langsommere i Danmark end i mange andre lande, fordi det ind imellem er lykkedes at skabe modstand mod forringelser. Velfærden og staten De fleste af de sociale rettigheder, vi har opnået de seneste 100 år, bliver administreret af stat, regioner eller kommuner. På samme måde har det offentlige i perioder taget ansvaret for uddannelse, sundhed, el, varme, renovation, trafik og kommunikation. Når den slags aktiviteter overtages af staten, forbedrer det mulighederne for, at det kommer almindelige mennesker til nytte. Offentlige aktiviteter skal ikke levere overskud til private ejere. På den måde er de ikke under konstant pres for at give mest muligt overskud eller blive lukket. Som udgangspunkt er det ikke private individer og aktiemarkedet, der afgør, hvordan de skal administreres; det er folkevalgte politikere. Der foregår en mere åbenlys demokratisk politisk kamp om den offentlige sektor. Denne kamp handler både om indholdet i den offentlige service og om hvorledes den offentlige sektor styres. For tiden hentes forretningslogikken fra den private sektor ind i styringen af velfærdsområderne, infrastruktur mv. På den anden side sætter kapitalismen og kapitalejernes økonomiske magt stadig rammerne for den offentlige sektor og begrænser mulighederne for demokratisk indflydelse. Udviklingen på finansmarkederne påvirker statens økonomi. Hvis politiske flertal vil begrænse kapitalejernes frihed eller overskud, er de hurtige til at true med at flytte investeringer og arbejdspladser til udlandet. Jo mere folkevalgte politikere forsøger at udvikle den offentlige sektor til fordel for arbejderbefolkningen, jo mere støder de på kapitalismens begrænsninger. 9

10 Enhedslisten er altid en aktiv del af kampen for at bevare de velfærdsgoder og andre resultater, vi har opnået og for at frigøre dem fra de begrænsninger og forvridninger, de udsættes for i det samfundssystem, vi lever under. Dette arbejde kan skabe grundlaget for at ændre samfundet grundlæggende. Her ligger spiren til et nyt samfund, et socialistisk samfund. Et socialistisk demokrati Et fremtidigt socialistisk samfund hverken kan eller skal beskrives i detaljer, men skal udvikles og formes af de mennesker, som lever i det. For Enhedslisten er socialisme ikke en færdig opskrift på et samfund, men en række grundlæggende principper for, hvordan det enkelte menneske kan blive mere frit og få langt større indflydelse på sit eget liv. Socialisme er et svar på de store problemer, som følger af kapitalisme i form af manglende demokrati, kriser, ødelæggelse af naturen, ulighed, racisme og krig. I et socialistisk samfund har alle reelt lige muligheder for at leve det liv, de ønsker, i respekt for andre mennesker, for fremtidige generationer og for naturen. For os adskiller socialisme sig derfor ikke alene fra kapitalismen, men også fra de påståede socialistiske samfund, hvor et privilegeret mindretal har udøvet et diktatur på bekostning af mennesker og miljø. Kongehuset skal nedlægges for at fjerne den sidste rest af enevælden. Demokratisk økonomi Den socialisme, vi arbejder for, udvider demokratiet. Den bevarer alle de demokratiske rettigheder og muligheder, vi har opnået i dag. Den indfører flere og nye demokratiske rettigheder, og den gør de rettigheder, der ofte kun eksisterer på papiret, til virkelighed, fordi socialismen afskaffer mindretallets udemokratiske magt over de afgørende samfundsbeslutninger. Frie og hemmelige valg til folkevalgte forsamlinger samt de individuelle frihedsrettigheder - såsom retten til at ytre sig og organisere sig - er grundprincipper, som skal fastholdes og udbygges. Socialisme indebærer også, at demokratiet udvides til at omfatte økonomiske beslutninger og arbejdslivet. Samtidig vil et socialistisk samfund give helt nye muligheder for at indføre direkte demokrati. I dag træffes helt centrale beslutninger om økonomi hen over hovedet på befolkningen. Det sker, selvom beslutninger om produktion, udflytning af arbejdspladser og investeringer i nye teknologier har enorme konsekvenser for mennesker og natur. Også på arbejdspladsen er demokratiet sat ud af kraft med lille eller ingen indflydelse til medarbejderne. Et socialistisk demokrati kan give den enkelte langt mere indflydelse på egne livsvilkår og samtidig sikre et reelt demokrati, hvor flertallet i befolkningen har magten til at træffe vigtige samfundsmæssige beslutninger lokalt, nationalt og globalt. Frem for som i dag, hvor den økonomiske magt er koncentreret hos en lille elite af multinationale selskaber, banker, aktionærer og spekulanter, som ingen nogensinde har stemt på. Allerede i kampen mod kapitalismen ser vi nye demokratiske måder at organisere sig på. De udgør kimen til socialistisk demokrati. Efter en grundlæggende samfundsforandring vil der være mulighed for i langt større omfang at udvikle et direkte demokrati, hvor befolknin- 10

11 gen deltager mere direkte i beslutningsprocessen. Lokalområder, arbejdspladser og offentlige institutioner vil i langt større omfang være styret og organiseret direkte af befolkningen. Et nyt og reelt demokratisk samfundssystem forudsætter grundlæggende ændringer i ejendomsretten over produktionsmidlerne, som virksomheder, jord og naturressourcer. Her vil kollektive ejendomsformer blive dominerende. Derfor arbejder vi for, at offentlige myndigheder, medarbejdere, lokalsamfund og andre sammenslutninger af mennesker skal eje og drive virksomheder. Den kapitalistiske udbytning, hvor de få lever af de manges arbejde, skal afskaffes. Det er afgørende, at samfundsbærende sektorer ejes og kontrolleres af fællesskabet. Det betyder, at den økonomiske magt forvaltes af befolkningen og dens valgte repræsentanter. En demokratisk økonomi betyder også et demokratisk arbejdsliv. Arbejdspladsen skal være kendetegnet ved demokrati, og de ansatte skal have en forfatningssikret ret til afgørende indflydelse på organiseringen af arbejdet på arbejdspladsen. Et økologisk bæredygtigt samfund Den store udfordring i de kommende årtier bliver at vise, hvordan vi kan sænke det samlede materielle forbrug, samtidig med at livskvaliteten øges. I stedet for at gøre kagen større i håbet om, at alle får et stykke, er der brug for en radikal omfordeling af forbruget, for at verdens fattige inklusive fattige mennesker i rige lande kan få hævet deres levestandard. I Danmark såvel som i de andre rige lande må vi først og fremmest gøre livet bedre gennem kortere arbejdstid, mindsket spild, bedre og mere holdbare produkter samt vækst i ikke-materielle goder som natur, viden og færdigheder, sundhed, sociale relationer og kulturel udfoldelse. For at gennemføre dette er det nødvendigt med en demokratisk planlægning, hvor langsigtede miljømæssige og sociale hensyn træder i stedet for kortsigtede profithensyn og krav om vækst. Unyttige og miljøskadelige aktiviteter skal afvikles, mens samfundsnyttige og miljøskånsomme aktiviteter udvikles og retten til arbejde garanteres. Socialisme indebærer, at økonomien bygger på fælleseje og demokrati, og at der ikke produceres efter profithensyn, men ud fra menneskers reelle behov og på en måde, som respekterer det globale miljømæssige råderum. Kun ved at tage fat på overgangen til et socialistisk demokrati kan vi for alvor sætte ind mod klima- og miljøkrisen, ressource-, fattigdoms- og fødevarekriserne og gennemføre en omstilling til et økologisk bæredygtigt velfærdssamfund. Denne vision indeholder også, at færre ting skal produceres og en lang række jobfunktioner overflødiggøres Tilsammen vil det frigøre en masse arbejdskraft, hvor alle mennesker under socialismen skal dele arbejdet langt mere lige. Vores socialismevision er dermed også en vision, hvor mennesker ikke nedslides på arbejdet eller giver det bedste af deres vågne tid i arbejdsgivers tjeneste. Det er en vision, hvor mennesker får langt mere fritid til at realisere sig selv, nyde familie, venner og fritidsinteresser. Kort sagt være hele mennesker og ikke kun arbejdsmennesker. 11

12 Et samfund med lige muligheder Også under socialisme vil der være modsætninger og uenigheder. Derfor er det afgørende at fastholde og forbedre de demokratiske rettigheder, der findes i dag. Disse rettigheder kan gives et langt mere konkret indhold, når den økonomiske ulighed begrænses. Men det er fortsat fundamentalt at sikre ret til organisering af mindretal i befolkningen og ret til at arbejdefor en tilbagerulning af de socialistiske landvindinger. Frihed betyder også, at de, der mener noget andet end flertallet, skal have deres fulde frihed til at ytre sig og arbejde politisk for deres synspunkt. Når vi taler om frihed, er det ikke kun frihed for dem, der har råd. Derfor er lighed en forudsætning for reel frihed. Det kræver en omfattende omfordeling fra dem, der har mest, til dem, der har mindre. Og det kræver at vi sikrer, at alle har lige adgang til sundhed, uddannelse, bolig og andre fornødenheder. Men ulighed og ufrihed handler ikke kun om penge eller klassetilhørsforhold. Også køn, etnicitet, handicap, seksualitet, alder og meget andet er udgangspunkt for diskrimination og undertrykkelse. Det er undertrykkelsesformer, som vi arbejder imod i det nuværende samfund. En socialistisk organisering af økonomien fjerner ikke disse undertrykkelsesformer. Det kræver fortsat politisk arbejdeuanset, hvilken samfundsorganisering befolkningen vælger. Vejen til et socialistisk demokrati Enhedslistens daglige arbejde foregår udenomsparlamentarisk som en aktiv del af politiske bevægelser og civilsamfund. Det foregår også i byråd, regionsråd og folketing. Vi arbejder sammen med andre progressive kræfter for at forsvare de sejre, som arbejderbevægelsen tidligere har vundet, og for at opnå flere demokratiske rettigheder, bedre leveforhold og mere solidaritet. De daglige kampe hænger sammen med kampen for socialisme I Danmark står kapitalejerne og deres allierede i konstant modsætning til befolkningens store flertal. Denne modsætning giver sig med mellemrum udtryk i bevægelser og kampe. Det er den modsætning, der ligger bag en lokal konflikt om udlicitering: Skal de ansattes arbejdsvilkår og den offentlige velfærd forringes, for at rengøringsgiganten kan opnå større profit? Det er også den modsætning, der ligger bag, når de store multinationale koncerner presser regeringerne til at tillade en fortsat ødelæggelse af jordens klima. Det sker på trods af en bred folkelig forståelse for, at det er ved at være sidste udkald. Det er styrkeforholdet mellem disse klasser, som er afgørende for, hvordan samfundet udvikler sig. Velfærdssamfundet er skabt som følge af arbejderklassens politiske og faglige organisering. De seneste års angreb på velfærden er et resultat af, at arbejdsgivere og virksomhedsejere har fået mere magt og flere penge, mens fagbevægelsen og arbejderklassen samlet set er blevet svækket. En grundlæggende forandring af samfundet i socialistisk retning forudsætter, at styrkeforholdet mellem klasserne ændres markant til arbejderklassens fordel. 12

13 For Enhedslisten hænger arbejdet for aktuelle forbedringer således tæt sammen med kampen for et socialistisk demokrati. Når vi i en fagforening arbejder for ordentlige løn- og arbejdsforhold, er det ikke kun for at give almindelige mennesker et bedre liv. Tryghed er nødvendig, hvis man skal have reel mulighed for at kunne blande sig i, hvordan samfundet er skruet sammen. På samme måde arbejder Enhedslisten konstant for at udvide demokratiet for at give mennesker større mulighed for indflydelse på eget liv. Hvad enten det er forældres mulighed for indflydelse på deres børns vuggestue, vores mulighed for at være medbestemmende på arbejdspladsen eller vores mulighed for at have en lønkonto i en bank, der ikke eksisterer for profit. Derfor støtter Enhedslisten også opbygningen af demokratiske og kollektive alternativer til den kapitalistiske og profit-orienterede produktion, såsom kooperativer, forbruger-kooperativer, kollektivt ejede banker og sparekasser og andre former for produktion fri for profitkrav. Ligesom vi arbejder for at lønmodtagernes pensionsfonde bliver reelt demokratiske, så lønmodtagerne kan vælge at investere socialt og bæredygtig. Vi tror på, at jo mere mennesker får mulighed for at bestemme over eget liv, desto bedre bliver samfundet, og desto klarere vil vi kunne se, hvordan samfundet kan forandres til et mere demokratisk sted at leve. Derfor er det afgørende, at folkelige bevægelser samler sig om krav, der tager udgangspunkt i konkrete problemer, men som samtidig antaster selve strukturerne i det kapitalistiske samfund. Her er et helt centralt omdrejningspunkt magten over økonomien, markedsstyringen og arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Enhedslisten deltager aktivt i arbejdet med at udtænke og udbrede den slags krav og forslag, der kan løse de problemer, som kapitalismen skaber eller forstærker. Det gør vi i en tæt dialog med de grupper i samfundet, der er mest direkte berørt af problemerne, og i samarbejde med andre venstreorienterede kræfter i Danmark og i andre lande. I dette arbejde lader vi os ikke begrænse af, hvad den kapitalistiske økonomi kan tåle, hvad kapitalejerne vil gå med til, hvad markedet reagerer på, eller hvad EU og WTO kan godkende. Vi fremlægger en politik, som styrker arbejderklassen og dens muligheder for at forsvare og forbedre sine forhold. Og vi præsenterer ideer til, hvordan arbejderklassen og de folkelige bevægelser kan vinde kampen for sådan en politik. Enhedslistens alternativ er en politik, som bryder med kapitalismens rammer, fordi vi ved, at det aldrig vil være muligt at skabe retfærdighed, frigørelse og en bæredygtig klode i et kapitalistisk samfund. Klima- og miljøpolitikken er et godt eksempel på et område, hvor den løbende forsvarskamp nødvendigvis må rejse spørgsmålet om magten over landbrug, transport og produktion og dermed nødvendigvis omfatter et angreb på selve kernen i kapitalismen. Folkelig bevægelse er afgørende Vi er overbevist om, at chancen for at afværge forringelser og opnå forbedringer er størst, hvis mennesker med fælles interesser organiserer sig sammen for at kæmpe for deres rettigheder. Derfor deltager Enhedslisten i at opbygge, støtte og samarbejde med politiske 13

14 bevægelser, og vi arbejder for, at de bliver så aktive og demokratiske som muligt. Det gør vi både som parti og som enkeltmedlemmer. Enhedslisten ser fagbevægelsen som en helt central bevægelse, når det drejer sig om at organisere arbejderklassen til kamp for bedre løn- og levevilkår og for samfundsmæssige forandringer. Enhedslisten arbejder for stærke, uafhængige og demokratiske fagforeninger, uden pamperi, hvor medlemmerne sætter dagsordenen. Det er gennem de kampe og de sejre, vi som mennesker selv tager del i, at vi oplever, at det er muligt at forandre verden og skabe et bedre samfund. Det er også gennem disse kampe, at vi opdager de begrænsninger, som kapitalismen sætter for vores demokrati og for at opbygge et mere retfærdigt og lige samfund. De nye demokratiske strukturer, som opstår i politiske bevægelser og organisationer, bærer også kimen til et socialistisk demokrati, hvor en aktiv befolkning tager langt mere direkte del i udformningen af samfundet. Enhedslisten arbejder også for at samle og styrke de bevægelser og kræfter, der gennem alliancer kan fremme den fælles kamp. Som parti tager vi derfor ikke del i at spille forskellige grupper ud mod hinanden ved at indgå studehandler til fordel for en gruppe, men på bekostning af en anden, og vi arbejder for selv den mindste forbedring og imod selv de mindste forringelser. Splittelse er gift for kampen for socialisme.derfor bekæmper Enhedslisten racisme i dens mange former og arbejder for lige rettigheder for alle, samtidig med at vi forklarer, hvordan kapitalismen bruger racismen til at skabe kunstige skel og til at hindre en fælles modstand mod kapitalismen. Derfor anser vi kvindekampen for en uundværlig og politisk kamp mod kapitalismen. Og derfor arbejder vi for at forbinde faglige og sociale bevægelser med klima- og miljøbevægelser og dermed styrke kravet om økologisk bæredygtige og solidariske kriseløsninger. Endelig er det en vigtig opgave for Enhedslisten at være drivkraft for de mennesker og bevægelser, der er modstandere af nyliberalismens angreb på arbejderklassens rettigheder og vilkår og for alle dem, der vil forsvare og videreudvikle velfærd og fællesskab. Folkelig mobilisering og folkelige bevægelser er kernen både i kampen for socialisme og i den daglige forsvarskamp, men socialisme vokser ikke spontant ud af de forskellige bevægelsers kampe. Socialistiske partier spiller en vigtig og nødvendig rolle. I den daglige kamp skal Enhedslisten virke som inspirator og organisator i de folkelige bevægelser og komme med forslag, som peger ud over den ramme, som kapitalismen sætter for samfundet i dag. Vi arbejder for en socialistisk og demokratisk revolution Selvom Enhedslisten hver dag arbejder for at gennemføre selv de mindste forbedringer, er vi overbeviste om, at så længe vi lever i et klassesamfund med kapitalistisk økonomi, vil der være ulighed, fattigdom, ødelæggelse af natur og en enorm magtkoncentration af kapital, som undergraver de folkevalgte organer. Derfor arbejder vi for en grundlæggende forandring af vores samfund, hvor kapitalisme erstattes af etsocialistisk demokrati. Det er det, vi kalder for en revolution. Med sådan en 14

15 omvæltning overtager flertallet af befolkningen den faktiske demokratiske mulighed for at styre samfundet fra den minoritet, som i dag har den økonomiske magt. Hvordan en sådan omvæltning af det økonomiske system konkret vil forme sig, er umuligt at forudsige. Men det er afgørende, at befolkningen tager magten over samfundets økonomiske centre, således at flertallet får demokratisk mulighed for at styre de økonomiske prioriteringer i samfundet. Det er helt fundamentalt for Enhedslisten, at kun et flertal i befolkningenkan gennemføre et brud med kapitalismen, og dette flertal skal manifestere sig ved folkeafstemninger og fuldstændig frie valg til repræsentative forsamlinger. På samme måde er det indlysende, at et flertal i befolkningen gennem demokratiske valg til enhver tid kan ændre samfundet i andre retninger. Men flertallets beslutninger skal også respekteres af den økonomiske elite, som mister den magt og de privilegier som den har i dag. Enhedslisten står vagt om de personlige frihedsrettigheder og demokratiet. Vores kamp er en kamp for udvidelse af demokratiet for alle borgere. Det betyder, at de grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder er ukrænkelige i alle situationer både på vej mod et socialistisk samfund og i et socialistisk samfund. Et vigtigt element i et socialistisk demokrati er en ny grundlov. Den nye socialistiske grundlov skal adskille stat og kirke, afskaffe kongehuset og erstatte det med en demokratisk-republikansk styreform, samt give en utvetydig sikring af basale individuelle rettigheder, herunder organisations-, ytrings- og forsamlingsfrihed, retten til sundhed, bolig, uddannelse og arbejde. En ny grundlov skal endvidere sikre almenvellets interesser ved at muliggøre demokratisk overtagelse af ejerskabet til samfundsbærende produktionsmidler og naturressourcer, gennem et flertal i folketinget. Kampen for socialisme er en proces, som kun kan drives frem af en aktiv og organiseret befolkning. Ud over at et flertal af befolkningen tilkendegiver sin støtte til en socialistisk forandring af samfundet, vil det være en forudsætning, at befolkningen tager aktivt del i udformningen af samfundet i en helt anden grad end i dag. Det kræver, at man organiserer sig og diskuterer opgaverne. Det kan være i kraft af nye eller allerede demokratiske velkendte organer som for eksempel beboerråd, forældrebestyrelser, ældreråd og faglige klubber får langt mere indflydelse end i dag. Udviklingen af et socialistisk samfund vil på den måde være en radikal udvidelse af demokratiet, som kun kan finde sted, hvis befolkningen tager rettigheder og pligter i forhold til at lede et samfund på sig. Internationalt fællesskab Enhedslisten arbejder for en fredelig og åben verden, hvor alle mennesker kan leve et liv uden frygt for krig og fattigdom. Kampen for en retfærdig verden og for socialismen er en global kamp, og derfor er internationalt arbejde og opbygning af alliancer på tværs af landegrænser helt afgørende for Enhedslisten. Overalt, hvor det er relevant, sætter vi fokus på det internationale perspektiv. 15

16 Arbejderklassen og undertrykte i Danmark har mere til fælles med de samme grupper i Bangladesh, USA eller Sverige end med storaktionærerne i danske banker og koncerner. Derfor bekæmper vi den pression og de krigseventyr, der har til formål at styrke kapitalismens magt på kloden. Vi bekæmper militarismen og arbejder for dansk udmeldelse af NATO. Vi går ind for at det danske militær nedlægges og erstattes af en langt mindre organisation, der kan stå for eventuelle danske bidrag til fredsbevarende FN-indsatser. Og derfor opfordrer vi til fælles organisering og aktivitet på tværs af landegrænser og international solidaritet. Internationalt samarbejde mellem forskellige fremtidige socialistiske demokratier vil desuden kunne skabe bedre forudsætninger for at skabe en verden uden fattigdom og krig, og hvor vi sammen passer på vores fælles planet. Afslutning I dette program præsenterer vi vores visioner for det samfund, vi ønsker og arbejder for. Men vi nøjes ikke med at drømme og ønske. Hver eneste dag arbejder Enhedslistens medlemmer for at styrke fællesskabet og skabe et mere retfærdigt samfund. For os hænger tingene sammen. Vore visioner giver retning for den daglige kamp. Enhedslisten er et socialistisk, feministisk og grønt parti. Enhedslistens værdier har udgangspunkt i, at alle mennesker er lige, ingen skal undertrykkes, hverken på grund af køn, seksualitet eller etnicitet. Vi arbejder for et socialistisk samfund, grundlagt på demokrati, lighed, solidaritet og et samfund som er økologisk holdbart. Vi mener at vi sammen kan forandre samt udvikle vores samfund til gavn for alle, med bæredygtige økologiske løsninger. Enhedslisten er en samling af mennesker der ønsker at gøre verden bedre og vi er aktive for at nå det mål. Vi er anderledes end de fleste andre partier. Vi tror på, at det er medlemmerne der skal bestemme, og vi har et levende partidemokrati med højt til loftet og mange diskussioner. Vi er ikke et parti for karrieremagere og levebrødspolitikere. Alle Enhedslistens ansatte og folketingsmedlemmer tjener det samme som gennemsnittet for en metalarbejder i København, og vi har en rotationsordning, der betyder at vores folkevalgte og ansatte skal ud og prøve et liv uden for folketinget og rådhusene. Det er ikke partiet Enhedslisten alene, der kan skabe et mere retfærdigt samfund. Kun sammen med andre aktive mennesker kan vi skabe forandringer. Kun i fællesskab kan vi forandre verden. Vedtaget på Enhedslistens 25. årsmøde

Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten

Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Udkast til nyt principprogram for Enhedslisten 1 Kære medlem af Enhedslisten Hermed får du udkastet til nyt principprogram for Enhedslisten. Udkastet skal

Læs mere

2. udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten

2. udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten 2. udkast til et nyt principprogram for Enhedslisten Kære medlem af Enhedslisten Hermed får du 2. udkast til nyt principprogram for Enhedslisten, samt ændringsforslag til 1. udkast. På årsmødet i 2013

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

SOLIDARITET OG FORANDRINGER

SOLIDARITET OG FORANDRINGER SOLIDARITET OG FORANDRINGER Foto: Peter S. Jensen DEMOKRATI For Enhedslisten betyder demokrati ikke blot, at vi hvert 4. år har mulighed for at sætte vores kryds ved den politiker, vi ønsker skal repræsentere

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

København skal fremad

København skal fremad København skal fremad Enhedslistens tale ved 1.behandlingen af Københavns budget for 2014 v/mikkel Warming Fællesskab skabte København. Byen har ikke altid været som i dag. For få generationer siden var

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Ændringsforslag til forslag til principprogram

Ændringsforslag til forslag til principprogram 1 Ændringsforslag til forslag til principprogram Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager)

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm

Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

SFU S ARBEJDSPROGRAM

SFU S ARBEJDSPROGRAM SFU S ARBEJDSPROGRAM 2017-2018 SFU vil arbejde for vores vision om et bedre, grønnere og mere socialistisk samfund. Vi har dog en regering, der modarbejder vores vision for et bedre og mere socialistisk

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

SOLIDARITET GRØN OMSTILLING ÅBENHED ANSTÆNDIGHED

SOLIDARITET GRØN OMSTILLING ÅBENHED ANSTÆNDIGHED SOLIDARITET GRØN OMSTILLING ÅBENHED ANSTÆNDIGHED GRØN OMSTILLING Slagelse skal være en grøn kommune. Det betyder, at der ikke må bruges flere naturressourcer, end der samtidig genskabes. Ressourcerne skal

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015

Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Grundlovstale 5. juni 2010.

Grundlovstale 5. juni 2010. Grundlovstale 5. juni 2010. Når vi i dag fejrer grundlovsdag, hylder vi ikke blot demokratiet og den demokratiske styreform. Vi minder også os selv og hinanden om de frihedsrettigheder og grundlæggende

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Forandringnu Demonstration29. marts 2012

Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forandringnu Demonstration29. marts 2012 Forleden kastede jeg mig spontant ud i et regulært tigerspring tværs gennem stuen derhjemme. Jeg forsøgte at nå frem til fjernbetjeningen, inden TV- programmet

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti 1 Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Med ændringsforslag udarbejdet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Per Henriksen (Amager), Flemming Bjerke (Lejre), Helmer og Ulla Støvelbæk

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Revolutionen er i fuld gang

Revolutionen er i fuld gang Revolutionen er i fuld gang Af HC Molbech, byrådskandidat for Alternativet i Aarhus Kommune, 02.03.2017 Den globale verdensorden baseret på neoliberalisme og uhæmmet kapitalisme fungerer ikke. Systemet

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Nyt principprogram for Enhedslisten?

Nyt principprogram for Enhedslisten? En artikel fra KRITISK DEBAT Nyt principprogram for Enhedslisten? Skrevet af: Finn Sørensen Offentliggjort: 15. april 2012 En vigtig diskussion på Enhedslistens årsmøde i Store Bededagsferien bliver, om

Læs mere

1. maj tale LO s formand Hans Jensen

1. maj tale LO s formand Hans Jensen 1. maj tale 2004. LO s formand Hans Jensen 1. maj-møder og demonstrationer holdes i år under parolen - flere job, større tryghed og bedre frihed. Det er budskaber, der signaler, at mange mennesker oplever

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Disse forslag blev af PP konferencen 9. marts sendt videre til årsmødet:

Disse forslag blev af PP konferencen 9. marts sendt videre til årsmødet: Disse forslag blev af PP konferencen 9. marts sendt videre til årsmødet: 3.1.1 ÆF 3.1.7 ÆF 3.1.8 ÆF 3.1.11 ÆF 3.1.15 ÆF 3.1.16 ÆF 3.1.20 ÆF 3.1.22 ÆF 3.1.24 ÆF 3.1.28 ÆF 3.1.29 ÆF 3.1.30.a ÆF 3.1.32 ÆF

Læs mere