FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!"

Transkript

1 FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten!

2 FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg

3 Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage til medlemmerne! Den danske fagbevægelse er i krise. Medlemstilbagegang, manglende tilgang af unge medlemmer, dårligt image i befolkningen. Kun de færreste er medlemmer af lyst og med begejstring. Det allerværste er, at de utilfredse ikke tager kampen op, og forsøger at ændre tingene. De bliver passive eller melder sig ud. Det er galt, når medlemskab af en fagforening betragtes som et nødvendigt onde. Det er også en farlig udvikling. Det svækker kampen for gode løn- og arbejdsvilkår. Det svækker forsvaret for fælles velfærd og demokrati. Enhedslisten mener, at fagbevægelsens krise i høj grad er selvforskyldt. Der er for meget pamperi og bureaukrati for lidt principfasthed, kampånd og demokrati og for lidt solidaritet med de svage grupper i samfundet! For meget kamp om medlemmerne, for lidt kamp for dem. Men det gamle ord er stadig sandt: Fagforeningerne er ikke stærkere, end medlemmerne gør dem til. Og mange medlemmer ønsker faktisk at være medlem af aktive, kæmpende fagforeninger, der tør stille krav til arbejdsgiverne og til regeringen, og som tør sætte medlemmernes magt bag. Det så vi ved overenskomstforhandlingerne i 2007 og Det ER muligt at skabe aktive, demokratiske og solidariske fagforeninger inden for de nuværende rammer. Men det kræver, at de socialistiske kræfter i fagbevægelsen samler sig om en fælles strategi, under parolen: Fagbevægelsen tilbage til medlemmerne, medlemmerne tilbage til fagbevægelsen! Enhedslisten tilbyder at være rammen for dette arbejde. Derfor denne pjece, hvor vi fortæller om Enhedslistens syn på fagbevægelsens opgaver. Enhedslistens Faglige Landsudvalg Januar 2009

4 Enhedslisten Store udfordringer Fagbevægelsen verden over står over for store udfordringer i disse år. Finanskrisen tegner til at udvikle sig til den dybeste økonomiske krise i i mange år, med massearbejdsløshed og eksplosiv udvikling i ulighed og fattigdom. De såkaldt frie markedskræfter truer faglige og sociale rettigheder, demokratiet og selve naturgrundlaget for menneskehedens eksistens. De menneskeskabte klimakatastrofer rammer altid de fattigste hårdest. Den såkaldte krig mod terrorisme fører til død, lemlæstelse og flugt for hundredtusinder. Den styrker de reaktionære islamistiske kræfter, og er på den måde en trussel mod verdensfreden. Under dække af kamp mod terrorisme, indskrænkes demokratiet i de vestlige lande. Hvis fagforeningerne vil sikre arbejdernes løn- og arbejdsvilkår, skal de kunne tage alle disse udfordringer op. Tingene hænger sammen. Er fagforeningerne rustet til at løfte den opgave? Fagbevægelsen på verdensplan har været og er stadig præget af en meget defensiv strategi i forhold til disse udfordringer. Det afspejler sig også i et faldende medlemstal, ikke mindst i USA og Vesteuropa. Fagbevægelsen i Danmark Det gælder også i Danmark, som ellers er et af de bedst organiserede lande. Her er organiseringsgraden faldet ca 20 % på en snes år. Hvis vi ser bort fra de 10 %, der i dag har meldt sig ind i de gule foreninger, er organiseringsgraden i Danmark kun på 62 %. I næsten alle forbund kan man konstatere, at medlemmerne stort set ikke deltager i det faglige arbejde med konflikten på det offentlige område i foråret 2008 som positiv undtagelse. Men samtidig viser meningsmålinger, at et klart flertal af den danske befolkning anerkender fagforeningernes nødvendighed. Der er i høj grad brug for at fagforeningerne forsøger at inddrage medlemmerne i en åben diskussion: Hvad er det, der er galt? Det må nødvendigvis blive en diskussion af hvad fagforeningernes opgaver og udviklingsperspektiv skal være? Skal de være indkøbsforeninger og forsikringsselskaber, der ledes som koncerner, og som først og fremmest tilgodeser individuelle behov? Eller skal de bygge på, at fællesskabet er forudsætningen for den enkeltes rettigheder, skal de være demokratiske og kæmpende organisationer, der konfronterer vores naturlige modstandere arbejdsgiverne og regeringer, som vil skære ned på velfærd og demokrati? Enhedslisten mener det sidste. Vi præsenterer her vores bud på, hvordan fagforeningerne kan møde tidens udfordringer. Faglig og politisk kamp Fagforeningernes hovedopgave er at varetage medlemmernes lønog arbejdsvilkår over for arbejdsgiverne. Men den faglige kamp bliver mere og mere politisk. Skiftende regeringer og EU blander sig mere og mere i hvad der sker på arbejdsmarkedet og vedtager love der 3

5 Faglig aktiv 4 direkte eller indirekte påvirker løn og arbejdsvilkår, som regel i form af at kapitalen får større friheder, samtidig med at fagforeningernes muligheder bliver begrænset. Fagforeningerne må derfor også føre politisk kamp, stille krav til enhver regering. Fagforeningerne skal kæmpe for at vælte reaktionære regeringer, og skifte dem ud med mere venstreorienterede regeringer. Enhedsfagbevægelsen Fagbevægelsen skal ikke splittes op efter politiske eller religiøse skillelinjer, som vi ser det i mange andre lande. Det vil kun gavne arbejdsgiverne og de borgerlige kræfter. Derfor går vi ind for enhedsfagbevægelsen og bekæmper de gule foreninger. Men derfor går vi også imod socialdemokraterne, eller et hvilket som helst andet parti, når de forsøger at tage patent på fagbevægelsen. Vi går ind for at fagforeningerne samarbejder med arbejderpartierne. Men samarbejdet skal baseres på, at disse partier klart giver til kende at ville arbejde for de krav som fagforeningerne stiller. Derfor arbejder vi for, at fagforeningerne formulerer klare politiske krav til arbejderpartierne. Den danske model Enhedslisten går ind for kernen i den danske model. Løn og arbejdsvilkår skal først og fremmest reguleres af kollektive overenskomster, frem for lovgivning. Overenskomstmodellen giver arbejderne mulighed for at få direkte indflydelse på deres eget arbejdsliv. Den bidrager til at samle arbejderne som en klasse, og det giver styrke til at sikre vore interesser over for arbejdsgiverne. Enhedslisten er også tilhænger af, at fagforeninger og arbejdsgivere selv aftaler spillereglerne på arbejdsmarkedet. Det skal lovgivningsmagten ikke blande sig i, ligesom den skal afholde sig fra enhver indgriben i den frie forhandlingsret. Service- eller kamporganisation? Dybest set er det en falsk modsætning. Ressourcerne og ekspertisen skal være til stede i forbund og lokalafdelinger, så det enkelte medlem kan få svar på sine spørgsmål, hjælp til sin faglige sag, og hjælp til at få sine rettigheder i samfundet. Det koster derfor kan og skal fagforeningerne ikke konkurrere på pris, men på kvalitet. Men fagbevægelsen skal ikke være et forsikringsselskab eller en indkøbsforening. Den skal sætte fællesskabet i centrum, som det bedste værn for den enkelte. Den skal koncentrere sig om, at mobilisere medlemmerne til fælles kamp for deres interesser, på tværs af fag, brancher, køn og politiske, etniske og religiøse skel. Kampen for løn og arbejdsvilkår Fagforeningernes kerneopgave er kampen for bedre løn og arbejdsvilkår. Eller rettere: Hovedopgaven er at aktivere medlemmerne til selv at kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår. Nøglen er at styrke den lokale organisering på arbejdspladserne i form af faglige klubber, støre opbakning til tillidsrepræsentanter og talsmænd, opbygning af netværk for tillidsrepræsentanter inden for samme branche og på tværs af fag og brancher. Fagbevægelsens ressourcer skal omfordeles, så de i langt højere grad bruges til at styrke det lokale arbejde dvs. klubbernes og tillidsrepræsentanternes muligheder, og lokalafdelingernes opsøgende arbejde for at organisere og tegne overenskomster. Fælles krav fælles kamp Omdrejningspunktet for den faglige kamp er oprettelse og forbedring af kollektive overenskomster på nationalt, regionalt og lokalt plan. Der skal stilles fælles krav, som kan samle bredt på tværs af fag og brancher. Mange års decentralisering og individualisering af løndannelsen, har gjort det svært at stille samlende lønkrav. Men der kan stadig stilles fælles krav om højere feriebetaling, længere ferie, kortere arbejdstid, mere indflydelse på arbejdstidens tilrettelæggelse

6 Enhedslisten krav som har vist sig kan samle bredt blandt alle fagbevægelsens medlemmer. Forligsmandslov og arbejdsret Indgåede aftaler skal overholdes af begge parter. Men det forudsætter at de er indgået på demokratiske vilkår. Derfor skal der gennemføres omfattende ændringer af Hovedaftaler, Forligsmandslov og Arbejdsret. Arbejdsgivernes ledelsesret skal begrænses. Ved alle overenskomstafstemninger skal gælde almindeligt demokratisk flertal blandt de arbejdere der er omfattet af overenskomsten. Sammenkædning af afstemninger skal kun kunne ske af frivillighedens vej. Arbejdsgivernes ret til at fortolk overenskomsten på forhånd skal fjernes. Bod til strejkende arbejdere skal afskaffes, ingen strejker for sjov skyld, og det er straf nok at miste indtægten. Faglige organisationer skal uden bodsansvar kunne udtrykke forståelse for en overenskomststridig strejke. Faglige A-kasser De borgerlige partier arbejder systematisk på at fjerne fagforeningernes kontrol med A-kasserne og indføre et enstrenget statsligt eller kommunalt system. Det vil gøre det nemmere at drive klapjagt på de ledige, og svække lønkampen. Derfor er det en vigtig opgave for fagforeningerne at forsvare de faglige A-kasser. Men A-kasserne skal være langt mere politiske. De skal klart placere det politiske ansvar for forringelserne af dagpengene, de skærpede rådighedsregler, den meningsløse aktivering et ansvar, som i de fleste tilfælde også skal placeres hos socialdemokraterne. A-kasserne skal nægte at spille politibetjente over for de ledige, hvad enten det drejer sig om rådighed eller sygeperioder. Fagforeningerne og A-kasserne skal kæmpe for reelle tilbud om jobs og uddannelse til de ledige, for højere satser og regulering af understøttelsen i takt med den almindelige lønudvikling. Reglerne skal ændres, så man kan modtage understøttelse, så længe man står til rådighed for ordinær beskæftigelse eller tilbud om uddannelse. Velfærd til alle Et samfund skal kendes på, hvordan vi behandler de svage grupper. Det skal fagbevægelsen også. En fagbevægelse, der kun tænker på at sikre bedre løn og arbejdsvilkår til dem, der er i arbejde, er kun en fagforening af navn. Fagforeningerne skal forsvare de lediges rettigheder. De skal forsvare de medlemmer, der ryger gennem de stadig større masker i det sociale sikkerhedsnet, og indrette kontingentpolitikken, så disse grupper kan opretholde medlemskabet. Fagforeningerne skal kæmpe for at alle overførselsindkomster indhenter efterslæbet og reguleres i takt med den almindige lønudvikling. Men de skal også aktivt kæmpe for at sikre den kollektive velfærd. Det betyder en aktiv kamp imod de borgerlige partier, herunder ikke mindst Dansk folkeparti, der har sikret regeringens nedskæringer, udliciteringer og privatiseringer på social- sundhedsog uddannelsesområdet. Kampen mod social dumping EU s indre marked udgør en af de helt store trusler imod løn- og levevilkår. Arbejdere fra andre lande er velkomne på det danske arbejdsmarked, men de skal arbejde på samme vilkår, som danske arbejdere. Dette helt naturlige princip har EF-Domstolen underkendt gennem en række domme. Kampen for at sikre de faglige og sociale rettigheder, er dermed blevet en af de helt centrale opgaver. Der findes ingen isoleret dansk løsning på dette problem, og vi afviser ændringer i den danske lovgivning, der underkaster sig EF-Domstolens afgørelser og begrænser konflikretten i forhold til udenlandske virksomheder. Den danske regering skal presses til at kræve EU-reglerne ændret, så faglige og sociale rettigheder er overordnet det indre markeds regler. Fagforeninger og myndigheder skal sikres langt bedre muligheder og ressourcer til at bekæmpe social dumping. Men fagforeningerne skal selv løfte opgaven med at organisere de arbejdere, der kommer hertil fra andre lande. 5

7 Faglig aktiv 6 Arbejdsmiljø Der er for mange dødsulykker, skader og nedslidning på vore arbejdspladser. Den fysiske belastning er for nedadgående i en del brancher, men i stedet tager stress og udbrændthed over. Alt for mange oplever minut-tyranni, dårlig ledelse og dårlig organisering af arbejdet. Derfor skal det forebyggende arbejde have en meget større vægt i sikkerhedsarbejdet, og der skal stilles langt skrappere krav til arbejdsgiverne, i stedet for at vælte ansvaret over på den enkelte. Tillidsrepræsentanters og sikkerhedsrepræsentanters indflydelse på udformning af arbejdspladser, maskiner, udstyr og arbejdsgange skal øges. Det samme gælder arbejdernes indflydelse på arbejdets organisering. Arbejdstilsynets beføjelser skal styrkes. Bedriftsundhedstjenesten skal genindføres, og fagforeningerne skal sikres adgang til arbejdspladserne for at kunne tjekke arbejdsmiljøforholdene. Arbejdsgiveres overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne skal straffes hårdere og hurtigere, og en arbejdsgiver skal kunne fratages retten til at drive virksomhed, hvis arbejdsmiljøet ikke er i orden. Uddannelse Den hastige teknologiske udvikling, globaliseringen og de bestandige krav til omstilling og fleksibilitet kræver en løbende efter- og videreuddannelse af både privat og offentligt ansatte. Men alt for mange og især de ufaglærte og kort uddannede halter bagefter uddannelsesmæssigt. Flere og flere unge får slet ingen uddannelse. Derfor skal der sikres en meget mere målrettet og systematisk uddannelse af alle, betalt af arbejdsgiverne via uddannelsesfonde, som alle virksomheder bidrager til. Al efter- og videreuddannelse skal ske i arbejdstiden med fuld løn og vikardækning. Valg af uddannelse skal være op til den enkelte med mulighed for at spare op til længere uddannelsesforløb og skal ikke kun bestå i snævre arbejdsrelaterede kurser, men give mulighed for en bredere udvikling af faglige og personlige kompetencer. På de grundlæggende erhvervsskoler skal der lægges mere vægt på læring gennem praksis. Ligestilling Der er stadig store skel på det danske arbejdsmarked - både mellem mænd og kvinder, danskere og indvandrere, højt uddannede og kort uddannede. Uligheden er især tydelig, når det drejer sig om løn. Kvinderne halter stadig mere bagefter. Her slår det kønsopdelte arbejdsmarked igennem, Derfor må der gennem både de overordnede overenskomster og lokale aftaler sikres, at der er lige løn for lige arbejde. Der skal arbejdes for en solidarisk lønpolitik, hvor lønforbedringer ikke udmøntes procentvis, men som faste kronetillæg, der vil gavne de lavere lønnede. Via målrettede kampagner skal der sættes fokus på uligeløn og gøres en større indsats for at få gjort op med lønforskellene og det kønsopdelte arbejdsmarked. Fagbevægelsen skal selv gå i spidsen, så sammensætningen af valgte og ansatte i fagforeningerne afspejler medlemmernes kønsmæssige og etniske sammensætning Demokratisering af fagbevægelsen Det hjælper ikke at stille gode krav hvis redskaberne til at gennemføre dem ikke er i orden. Ordentlige redskaber er demokratiske fagforeninger, hvor medlemmerne inddrages i aktiviteter og diskussioner. Medlemmerne kommer ikke af sig selv til møder i fagforeningen. Valgte og ansatte i fagforeningerne må ud og opsøge medlemmerne på arbejdspladserne. Det kræver ændringer i fagbevægelsens struktur og ressourcefordeling, så man styrker de lokale afdelinger og nærheden i forhold til arbejdspladser og medlemmer. Men hvis det store flertal af arbejderne skal genvinde tilliden til fagforeningerne, så kræver det, at ledelsen selv går i spidsen, og sætter handling bag de fine ord om lighed, også når det drejer sig om fagbevægelsens egne organisationer. De faglige lederes økonomiske privilegier skal fjernes, der skal være fuld åbenhed om fastsættelse af lønninger og andre ordninger for de fagligt valgte, beslutningerne om disse ordninger skal træffes så tæt på medlemmerne som muligt. Det kræver også et opgør med en indgroet fordom om at man helst skal undgå kampvalg. Kampvalg er sundt, hvis det er udtryk for klare forskelle i fagpolitisk linje og

8 Enhedslisten kvalifikationer, hvis medlemmerne inddrages i diskussionen, og hvis det foregår på et sagligt grundlag. International solidaritet I mange lande står fagbevægelsen med ryggen mod muren, I mange lande - fra Kina til Columbia er det direkte livsfarligt at opbygge uafhængige fagforeninger og kræve fri forhandlings- og konfliktret rettigheder der i Danmark betragtes som en selvfølge. Fagforeningerne i de rige lande har derfor en særlig forpligtelse til at støtte opbygningen af fagforeninger i de fattige lande. Det vigtigste solidaritetsarbejde foregår på gulvplan mellem arbejdspladser inden for samme multinationale koncerner, mellem lokale fagforeninger i de forskellige lande. Forbundenes solidaritetsarbejde skal prioritere dette arbejde, og sikre at det bliver sat øverst på dagsordenen i de internationale faglige sammenslutninger. Det faglige arbejde og socialismen Den aktuelle økonomiske krise minder os om, at reformer af det kapitalistiske samfund ikke løser det grundlæggende problem: Den økonomiske udbytning af millioner af mennesker verden over. Derfor kan fagforeningerne i det lange løb ikke begrænse sig til kamp for bedre løn- og arbejdsvilkår. De må også være rammen for diskussioner om, hvordan man afskaffer årsagen til udbytning, undertrykkelse, krige og miljøødelæggelser. Fagforeningerne er nødt til at engagere sig i det store spørgsmål - hvad er det for en samfund vi vil have. De må indskrive socialismen som målsætning i deres love, hvad mange fagforeninger og forbund da også allerede har gjort. Men samtidig skal det sikres, at diskussionerne om de grundlæggende samfundsforandringer ikke forhindrer arbejdernes aktionsenhed i kampen mod arbejdsgivere og reaktionære regeringer. Det er denne aktionsenhed der er forudsætningen for forandringer. Derfor arbejder vi i alle dagsaktuelle kampe for at opbygge den størst mulige enhed i arbejderklassen, og samarbejder med alle politiske kræfter, der har samme mål. Hvad kan Enhedslisten gøre for dig og omvendt! Som fagligt aktive socialister har vi brug for en fælles organisatorisk ramme, hvor vi kan opsamle erfaringer, udvikle en fælles strategi, og få argumenter, materialer og opbakning til vores faglige og politiske arbejde på arbejdspladser og i fagforeninger. Det er en vigtig målsætning for Enhedslisten at kunne levere den ramme. Vi arbejder derfor på at etablere faglige netværk af Enhedslistemedlemmer i så mange forbund og brancher som muligt. Vi arbejder på at etablere faglige grupper i partiets lokalafdelinger. Vi afholder landsdækkende faglige seminarer og konferencer og udgiver foldere, pjecer og løbesedler, der specielt er målrettet arbejdet i fagbevægelsen. Men det er også vigtigt, at de fagligt aktive medlemmer af Enhedslisten sætter et større præg på Enhedslistens arbejde i øvrigt. Det er en forudsætning for at realisere Enhedslistens målsætning om at blive et stort parti, med stærke rødder i den arbejdende befolkning. Der skal ret meget knofedt til, før vi når så langt. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad Enhedslisten kan gøre for dig som fagligt aktiv socialist, men også, hvad du kan gøre for Enhedslisten. 7

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Principprogram for PROSA

Principprogram for PROSA Principprogram for PROSA Politik og visioner PROSAs formål er at varetage medlemmernes faglige, uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale interesser på et partipolitisk neutralt grundlag. Dette formål

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm

Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm 2014 Indhold: Indledning... 3 Bestyrelse og daglig ledelse... 4 Overenskomster... 4 Tillidsrepræsentantuddannelse... 5 Uddannelse... 5 Det offentlige

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer MINE KRAV DINE KRAV FOA 3 Indhold Hvad synes du? Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 side 1 af 10 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssig relevant beskæftigelse. Livslønnen for både offentligt og privatansatte

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Fagpolitisk grundlag Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Side 3 3 6 8 9 9 10 Indhold SAMMEN ER VI STÆRKERE Overenskomster og arbejdsret Beskæftigelse og velfærd Internationale samarbejder

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den store arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Finn Sørensen, Enhedslisten Styrk venstrefløjen og fagbevægelsen 1 maj 2015 Her er min 1. maj tale. Den blev holdt i nogenlunde enslydende versioner

Finn Sørensen, Enhedslisten Styrk venstrefløjen og fagbevægelsen 1 maj 2015 Her er min 1. maj tale. Den blev holdt i nogenlunde enslydende versioner Finn Sørensen, Enhedslisten Styrk venstrefløjen og fagbevægelsen 1 maj 2015 Her er min 1. maj tale. Den blev holdt i nogenlunde enslydende versioner hos Ejendomsfunktionærerne, 3F Storkøbenhavn, Dansk

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati

Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati Enhedslisten og den offentlige sektor - en motor for beskæftigelse, velfærd og demokrati I flere år har meningsdannere forsøgt at få alle til at tro, at det største problem i Danmark er, at den offentlige

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres

Målprogram for HK Stat 2016 til 2020 godkendt på HK Stats kongres Stærkere fagligt fællesskab og mere tilfredse medlemmer HK Stats målprogram opstiller de overordnede rammer og mål for fagforeningens indsats de kommende fire år. Målene afspejler medlemmernes og organisationens

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Mine krav - dine krav

Mine krav - dine krav FORBUND Mine krav - dine krav Kommunal overenskomst 2018 Indhold Kære FOA-medlem 3 Løn mest til lavtlønnede og kvindefagene 4 Uddannelse og kompetencer 6 Pension og seniorvilkår 8 Et godt arbejdsliv 10

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen

Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen En artikel fra KRITISK DEBAT Kommunale budgetter blev en sejr for regeringen Skrevet af: Per Clausen Offentliggjort: 02. november 2008 Budgetbehandlingen i kommuner og regioner skete på baggrund konflikterne

Læs mere

FORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale

FORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale FORBUND Stå stærkt som AMR Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale 2 FOA STÅ STÆRKT SOM AMR Indhold Sammen gør vi forskellen for arbejdsmiljøet 3 FOA giver dig 3 løfter 4

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Hvorhen i den danske model?

Hvorhen i den danske model? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorhen i den danske model? Skrevet af: Jan Nonboe Offentliggjort: 15. februar 2012 Lad mig starte med et paradoks. Den arbejdsmarkedsmodel, som vi tit og ofte fremhæver og

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål. ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale

Læs mere

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt.

Du har gjort et kæmpe arbejde for fornyelsen af LO og samtidig holdt samling på tropperne. Især det sidste har ikke altid været lige nemt. Forbundsformand Thorkild E. Jensen Tale ved LO s kongres 29. oktober 2007. Kære venner. Dette er en særlig kongres Hans Jensens sidste som formand. Vi vil gerne fra Metal sige dig en stor tak. Du har gjort

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere