Ændringsforslag til forslag til principprogram

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændringsforslag til forslag til principprogram"

Transkript

1 1 Ændringsforslag til forslag til principprogram Stillet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Flemming Bjerke (Lejre), Leif Hermann (Amager) og Per Henriksen (Amager), Helmer og Ulla Støvelbæk (SF Amager) Knud Erik Hansen (Valby) samt Trine Pertou Mach (Vesterbro) og Peter Westermannn (Valby) for så vidt angår ændringsforslagene 1, og 20. Ændringsforslagene er samarbejdet med ændringsforslagene fra SF-Hvidovre. Generel begrundelse for ændringerne: (Forslaget til principprogram, således som det er fremlagt i landsmødedokumenterne, mangler efter vores opfattelse en indholdsmæssig klar linje tilbage til det program fra 2003, der skal afløses. Dermed skaber forslaget formentlig utilsigtet en situation, hvor der kan opstå berettiget tvivl om, hvorvidt der er tale om et principprogram for det samme parti. Historien og dermed kontinuiteten mangler simpelthen. Videre synes forslaget kun rudimentært at foretage en beskrivelse af det samfund, der med programmet skal forandres. Endelig bidrager de særdeles beskedne analytiske elementer til usikkerhed om programmets vilje til at sætte en afgørende ny dagsorden i opgøret med det kapitalistiske samfund.) 1. 1Linie 1-15 udgår og erstattes af: "Derfor arbejder vi for at rejse en folkebevægelse, der gennem styrkelse af de eksisterende demokratiske institutioner, og skabelse af nye, sætter samfundet i stand til at gribe ind mod kapitalisternes forrettigheder, at beskære og afskaffe dem - og at organisere det økonomiske liv ad socialistiske linjer" SF s principprogram SF arbejder for at forandre Danmark og verden i en socialistisk og grøn retning. Det betyder, at SF kæmper for demokrati, solidaritet og social retfærdighed, bæredygtighed og miljømæssig ansvarlighed og dermed grundlæggende forandringer af det kapitalistiske samfund. Udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens historie og i den marxistiske samfundsforståelse. Den har rod i en humanistisk og kulturradikal tradition, der vægter menneskelig udfoldelse og ansvar for medmennesket. Den er inspireret af den danske selvforvaltningstradition. Og den er påvirket af de folkelige kampe i sidste halvdel af det 20. århundrede for bl.a. fred, nedrustning, ligestilling og miljømæssig bæredygtighed. Kernen i SF s socialismeopfattelse er, at det er mennesket, der skal skabe og styre både sit eget liv og udviklingen af samfundet. SF ønsker, at den enkeltes frie og alsidige udvikling skal være både mål og middel for hele samfundets udvikling. Men den enkeltes frie udvikling er samtidig en forudsætning for andres frie udvikling.

2 2 Mennesket er kun frit, hvis det erkender, at dets egen frihed ikke må krænke andres ret til fri udfoldelse. Dette betyder, at retten til at disponere over sin ejendom, skal ske med respekt for andres dispositionsret over deres ejendom. Denne klassiske både grundtvigske og marxistiske frihedsforestilling skal suppleres med de klassiske frihedsrettigheder; således er ytringsfriheden og forsamlingsfriheden grundlæggende rettigheder. SF føjer hertil bl.a. retten til uddannelse, retten til arbejde og retten til en bolig samt frihed fra sult og undertrykkelse. SF tror på og tilslutter sig de alment anerkendte menneskerettigheder, således som de for eksempel kommer til udtryk i den danske grundlov, Den europæiske Menneskerettighedskonvention, FN s flygtningekonvention, FN s børnekonvention og andre internationale forpligtelser. Målet er at erstatte kapitalismen med et socialistisk samfund til gavn for alle.. Begrundelse: Indledningen til SFs principprogram bør gå lige til biddet og markere både vores ideologiske ståsted/rødder/inspirationer og kritikken af det kapitalistiske samfund. Netop opgøret med disse magtstrukturer skaber også en kontinuitet tilbage til SF s dannelse i 1959). Det understreges af indledningscitatet, der pege på en folkeligt funderet og demokratisk overgang til et socialistisk samfund 2. Linie 19. Af særlig betydning for denne fordeling er kontrollen med.. ændres til Af særlig betydning for denne fordeling er ejendomsretten og kontrollen med 3. Linie ændres til: Det danske samfund er præget af en kapitalistisk struktur, der har skabt stor rigdom, men skaber ulighed og social uretfærdighed. Den centrale ulighed i den kapitalistiske struktur er, at det lille mindretal, der besidder flest ressourcer i samfundet, har større mulighed for at udøve indflydelse end flertallet af individer. Virksomhedsejere og aktionærer kontrollerer i høj grad de ressourcer, som almindelige lønmodtagere skaber gennem deres arbejde. Hoveddrivkraften i det kapitalistiske samfund er den private jagt på profit, som det besiddende mindretals beslutninger først og fremmest skal sikre. Men selv om beslutningerne træffes af få, så påvirker de alle. De har konsekvenser for samfundets generelle økonomiske udvikling, miljøet, beskæftigelsen og alle mennesker, hvilket lægger et konstant pres på samfundets sociale sammenhængskraft og naturgrundlag. 4. Linie udgår og erstattes af:

3 3 Manglen på demokratisk indflydelse og kontrol har ført til endnu en voldsom krise i det kapitalistiske system. En krise, der har medført, at almindelige mennesker både her og i udlandet via de offentlige kasser har måttet stille milliardstore garantier for at sikre finansielle institutioner. Resultatet er, at mange statslige økonomier har undergået drastiske forringelser, som nu skal betales af de samme skatteydere i form af besparelser på velfærdsgoderne samtidig med, at deres egne værdier bliver mindre værd. Dette har for Danmark bl.a. betydet, at den private gældsstiftelse i landbrug og husholdninger navnlig på boligområdet i kraft af uhæmmet spekulation har nået voldsomme højder uden dækning i reelle værdier. (Det er for forslagsstillerne helt centralt navnlig i den nuværende krisesituation markant at understrege, at denne har sit udspring i det kapitalistiske samfunds natur samt påpege, hvem byrderne overvæltes på.) Efter linie 41 tilføjes i et nyt afsnit: Som første skridt på vejen til afskaffelse af monarkiet ønsker SF, dette fratages alle politiske funktioner. 5. Linie 48-52: Udgår Begrundelse: Afsnittet slettes ikke som sådan, men er med det ændringsforslag nr. 1 foreslået flyttet til starten af programmet. Formålet med at lade det udgå er derfor alene en konsekvensrettelse (og irrelevant hvis ikke ovenstående ÆF vedtages) 6. Linie Afsnittet forkortes til kun at indeholde første sætning Dette program skitserer hovedprincipperne for SF s politik. Begrundelse: Det er unødvendigt at gøre opmærksom på, at et principprogram ikke indeholder konkrete politiske krav, medmindre de direkte forklarer principperne. Frie mennesker i stærke fællesskaber 7. Linie 58. Overskriften Frie mennesker i stærke fællesskaber ændres til: Frihed, lighed og solidaritet er grundlaget for stærke fællesskaber.

4 4 8. Efter linie 58 indsættes et nyt afsnit: Ethvert demokratisk samfund sikrer den enkeltes frihed gennem rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og grundlæggende retssikkerhed. Men formelle rettigheder i sig selv er kun en ringe trøst, hvis mennesker lever i fattigdom eller uden mulighed for at benytte sig af friheden. Derfor har et socialistisk samfund også frihed fra økonomisk og social undertrykkelse. Friheden, solidariteten og ligheden skabes gennem opbygningen af forpligtende fællesskaber. Mennesker, der vokser op i et samfund med forpligtende fællesskaber og uden store sociale forskelle, vil lettere kunne forstå og acceptere forskelligheder, frem for at møde dem med fordomme og foragt. Derfor skal udgangspunktet for fællesskaberne være er et samfund, hvor ligeværd præger menneskers syn på hinanden. Fællesskabet er også en forudsætning for, at vi kan leve som frie individer. Det enkelte menneske udvikler sig i samarbejde og dialog med andre. Gennem uddannelse og erfaring får mennesket forståelse for fællesskaber. At deltage i fællesskaber er med til at udvikle både samfundet og den enkelte. SF vil værne om og styrke den enkeltes retssikkerhed samt retten til og mulighed for frit at ytre sig og med demokratiske midler bekæmpe antidemokratiske bevægelser og holdninger. En grundforudsætning for en kvalificeret debat er åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Dette er tillige er en grundbetingelse for den nødvendige kontrol med magtens udøvelse. (Det forekommer forslagsstillerne helt afgørende, at et principprogram for et demokratisk parti utvetydigt bekender sig til begreber som retssikkerhed i sammenhæng med ytringsfrihed og offentlighed i forvaltningen). 9. Linie 59. Afsnittet får en ny indledning: Mennesker er sociale individer og er født som ligeværdige. 10. Linie 68. Efter mangfoldigt samfund. tilføjes: Samfundet skal være solidarisk og SF er derfor (fortsætter derefter med den eksisterende tekst tilhænger af et velfærdssamfund finansieret gennem progressiv beskatning af samfundets økonomiske ressourcer. ) 11. Linie 83. Efter eller kunder. bliver der et nyt afsnit startende med den eksisterende tekst: Parallelt med de officielle fællesskaber, ønsker SF at styrke folks egne fællesskaber. Bæredygtig velstand

5 5 12. Linie Hele teksten under Bæredygtig velstand udgår og erstattes af: Den overhængende klimakrise, risikoen for mangel på grundlæggende ressourcer, den omfattende forurening, kemikaos og tilbagegangen i naturens mangfoldighed understreger behovet for et meget hurtigt skift frem mod en bæredygtig udnyttelse af verdens ressourcer. Reel bæredygtighed kræver, at der skabes en helt ny balance og sammenhæng mellem social udvikling, økonomisk udvikling og vores omgivende miljø, der bygger på at hele jordens befolkning har ret til udvikling, og at det samme sikres for kommende generationer. Derfor vil SF gennemføre en grundlæggende grøn omstilling af hele økonomien. Der er brug for det både i Danmark, i EU og på verdens plan. Den grønne omstilling skal bygge på et markant mindre ressourceforbrug og være 100 % baseret på vedvarende energi. Midlet er en grøn vækst, der bruger avanceret genbrug og genanvendelse, fremmer energi- og vandbesparelser, bekæmper forurening, og samtidig sikrer et naturgrundlag med større biodiversitet. For SF er det afgørende, at løsningen af de omfattende problemer sammentænkes med jobskabelse og en innovativ vækstpolitik. Der skal sikres sammenhæng mellem miljø- og klimapolitikken og en langsigtet erhvervspolitik. Det skal være et kernepunkt i den store ombygning af vores samfund, der skal gennemføres de næste 20 år. Alle politiske styringssystemer skal anvendes for at sikre omstillingen til grøn økonomi. Fra regulering til økonomiske incitamenter. Det afgørende er, at de mest effektive løsninger anvendes, ligesom processen er så omfattende, at alle sektorer i samfundet bidrager. Det gælder også det finansielle system med långivning og investering samt pensionskasserne, når det gælder investeringer. Det gælder produktionsvirksomhederne, landbruget og forbrugeradfærd. Det kræver omfattende samarbejde, en folkelig indsats og en målrettet indsats for at gøre markedet grønt. Bindende internationale aftaler skal stadig styrkes og udvikles for at skabe sikre løsninger til gavn for miljøet. Det vil også give mere ensartede økonomiske spilleregler, der respekterer behovet for en grøn omstilling af samfundene. Det er af afgørende betydning, at indsatsen både foregår nationalt, på europæiske niveau og globalt. Danmark skal både turde gå foran og satse på europæiske og internationale aftaler. Demokratisering af økonomien 13. Linie 137 erstattes sætningen SF er tilhænger af en styret markedsøkonomi. Det vil sige af SF ønsker en socialistisk markedsøkonomi med andre spilleregler end dem, der gælder i dag. En model som er innovativ og sikrer medarbejdere og borgere demokratisk indflydelse på økonomien. En socialistisk markedsøkonomi er dels præget af fælleseje af virksomhederne, offentlig kontrol med vigtige sektorer, demokratiske prioriteringer i økonomien og medarbejdernes indflydelse på virksomhedernes drift og udvikling. Dels er den socialistiske markedsøkonomi præget af (teksten fortsætter herefter med den eksisterende tekst at produktionen som udgangspunkt. )

6 6 Begrundelse: Vi bør anvende betegnelsen socialistisk markedsøkonomi ( styret markedsøkonomi er intetsigende). 14. Efter linie 142 tilføjes: Der vil også være dele af samfundet, hvor konsekvenserne overfor den enkelte borger og den samfundsmæssige betydning gør, at produktet eller ydelsen ikke skal leveres på markedsvilkår. Det drejer sig fx om sundhed og ældrepleje, hvor konsekvenserne for den enkelte gør, at ydelserne ikke kan underlægges vilkårlige markedsmekanismer. Det gælder uddannelsessektoren, hvor den store betydning for den fremtidige udvikling af samfundet og målsætningen om at bekæmpe sociale skel betyder, at samfundsinteresserne er så store, at det er nødvendigt med en offentlig styring af sektoren. Begrundelse: Det forekommer forslagsstillerne afgørende, at det er helt klart, at visse ydelser ikke hverken kan eller bør leveres på markedsvilkår uanset om der er tale om en socialistisk markedsøkonomi. 15. Linie erstattes af: En række virksomheder og industrier, hvis fortsatte og uafbrudte funktion er nødvendig for, at samfundet kan fungere, skal fællesskabet styre og eje. Med offentligt ejerskab kan fællesskabet både høste frugterne af gode tider og bære tabene i dårlige, frem for at nøjes med det sidste. Sådan en karakter har f.eks. energi og vandforsyningen samt udvindingen af naturressourcer. Finanssektoren har en lignende karakter. Finanssektorens formål er at sikre, at virksomheder, iværksættere og almindelige borgere har den nødvendige kapital til rådighed til investeringer og forbedringer. Men den uigennemskuelige kapitalisme, hvor handlen med finansielle produkter i sig selv bliver formålet, er skadelig. Derfor skal finanssektoren underlægges et samfundsmæssigt ansvar og ejerskab. SF ønsker offentlige og kollektive løsninger til at finansiere investeringer i modsætning til kortsigtede, private løsninger. Således skal der sættes politisk bestemte og snævre grænser for udøvelsen af den private ejendomsret til produktionsmidler og kapital. Dermed sker der et opgør med den kapitalistiske økonomi og den tiltagende forarmelse af naturen. Således skal der skabes

7 7 en ny relation mellem natur, mennesker, marked og stat, hvor det er de menneskelige behov, der kombineret med erkendelsen af naturens begrænsninger for økonomisk vækst er styrende for samfundets udvikling. SF anser en neoliberal markedsøkonomisk tankegang for uforenelig med en grøn økonomisk vækst. I bedste fald sikrer neoliberalisterne kun de velstilledes velstand og den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Det er samtidigt væsentligt at påpege, at SF ikke går ind for en planøkonomi, som vi har set i de forgangne kommunistiske regimer i Østeuropa og Sovjet. Markedet skal principielt fortsat fungere som en brugbar mekanisme ved distributionen af en lang række forbrugsgoder og finansielle produkter. Det er ligeledes afgørende, at skal være en åben konkurrence mellem virksomhederne på dette marked. Dette ændrer imidlertid ikke behovet for styring og regulering af dette marked for at undgå monopoldannelser samt sikrer mod sundheds- og miljøskadelige samt uetiske forretningsmetoder. Økonomien skal således underordnes statens og samfundets interesser. Begrundelse: Ændringerne er en præcisering og opstramning af de udgåede sætninger, der i det væsentligste alene beskriver den gældende tilstand. Principprogrammet skal pege frem ad mod de forandringer, SF ønsker at kæmpe for 16. Linie til og med private aktører erstattes af: Derudover skal forskellige former for fælleseje, som ikke har profitten som primære formål, fylde meget mere. Det kan f.eks. ske gennem pensionsfonde, medarbejderejede virksomheder og gennem økonomisk demokrati, hvor en del af den skabte merværdi, inddrages som lønmodtagernes fælles ejendomsret i virksomhederne. Begrundelse; Det er helt afgørende, at vi igen sætter økonomisk demokrati på den politiske dagsorden, som del af den grundlæggende demokratiseringsvision, der i høj grad er SF s særkende på den danske venstrefløj 17. Efter linie 170 tilføjes et nyt afsnit: Rammerne for en række væsentlige spørgsmål indenfor produktion, produktkvalitet, konkurrence, finanspolitik, arbejdsforhold, energi og miljø bliver i dag ikke længere afgjort alene ved politiske beslutninger i Danmark. Rammerne afgøres især af EU men også af WTO eller FN. En del af den socialistiske markedsøkonomi lader sig derfor kun gennemføre, hvis der er vundet flertal for det, som minimum på EU niveau. Derimod er

8 8 spørgsmålet om hvilke aktiviteter, der skal være ejet af samfundet, alene et nationalt anliggende. Udviklingen af EU, der både er demokratisk og samtidig effektiv som partner i det internationale samarbejde er en betydelig udfordring i det 21. århundrede. Men skal unionen kunne fungere sådan betyder det også, at EU udvikler stærke kontrolmekanismer for den europæiske kapitalformidlingssektor, således at det sikres, at den økonomiske vækst i EU sker på en afbalanceret og bæredygtig måde. Dette har som konsekvens, at der må ske en samordning af medlemslandenes økonomiske politik samt, at denne samordning tillige benyttes som styringsinstrument og igangsætter i den europæiske politiske økonomi ikke mindst med henblik på skabelsen af arbejdspladser. Erhvervsstøtteordningerne skal til enhver tid tilpasses målsætningerne om bæredygtig vækst. Således vil SF også, men ikke alene arbejde for en socialistisk udvikling i EU. En udvikling, der gør op med kapitalmagten og inddæmmer dens samfundsskadelige konsekvenser. En sådan udvikling skal videre modvirke nationalismen og højredrejningen og skabe samling i hele Europa. Begrundelse: I betragtning af, at SF nu helhjertet tilslutter sig EU-samarbejdet bortset fra euroen -, bør der stå mere og mere præcist, hvordan vi forholder os til unionens udvikling og opgaver. 18. Efter linie 224 indsættes: Klimaforandringerne, den globaliserede økonomiske udvikling og de væbnede konflikter medfører drastiske forandringer i mange befolkningers livsvilkår. Dette indebærer, at mange søger andre steder hen. Danmark og EU må påtage sig en del af ansvaret. Vi kan ikke undslå os for at modtage flygtninge og andre med en udsigtsløs tilværelse. De udgifter, der er forbundne med modtagelse og integration af andre landes borgere skal anskues som investeringer i en fremtidig økonomisk såvel som social og kulturel udvikling. Det er i denne sammenhæng afgørende, at vi erkender, at integration af mennesker fra andre kulturer hverken er nem eller kan klares på kort tid. Al immigrationshistorie beretter om den langsomme generationsvise forandring, der finder sted afhængig af, hvor fremmedartet de personer og den kultur er, som skal integreres. SF skal understrege, at enhver integration skal finde sted på grundlag af dansk retsorden, herunder de grundlovsbestemte frihedsrettigheder samt Danmarks internationale forpligtelser. Begrundelse: Programmet må nødvendigvis forholde sig til de befolknings- og migrationsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne. Et aktivt og ambitiøst folkeparti 19. Linie 226: Overskriften ændres til: SF som samfundsforandrende kraft

9 9 20. Linie erstattes af: SF vil skabe grundlæggende forandringer af Danmark, EU og verden, så vi i stedet for en kapitalistisk samfundsstruktur får en socialistisk, som det er beskrevet i dette program. SF udspringer af en europæisk tradition for demokratisk socialisme, der baserer sig på, at stærke og frie fællesskaber, er nødvendige som modvægt til både stat og marked. Dette er en vedvarende proces, hvis fremdrift er bestemt af forholdet mellem menneskers arbejde, naturen og udnyttelsen af ejendomsretten til produktionsmidler og kapital. Samtidig med dette mere langsigtede mål arbejder SF for, at vilkårene for almindelige mennesker forbedres, og at der sker en forbedring af miljøet og en begrænsning i brugen af jordens knappe ressourcer. På denne måde går SF på to ben ved både at have visioner for et andet samfund og ved at have en her og nu politik. SF s og SF eres arbejde foregår både parlamentarisk og udenomsparlamentarisk. Parlamentarisk i byråd, regionsråd, Folketinget og Europaparlamentet. Udenomsparlamentarisk i fagbevægelsen og folkelige bevægelser og gennem demonstrationer, aktioner og kampagner, hvor der sættes dagsordener, og hvor formålet er at påvirke beslutningstagere lokalt, nationalt og globalt. SF eres udenomsparlamentariske arbejde må også meget gerne skabe alternative løsninger, der kan vokse frem lokalt og fra neden, i tråd med selvforvaltningstanken. En forudsætning for, at der kan ske forandringer af samfundet, er, at der er magt bag. Derfor er det afgørende, at SF har en sådan indflydelse og magt, at SF kan realisere sin politik eller i det mindste væsentlig dele af den. SF ønsker ikke magt for magten skyld, men fordi SF både vil have sin her og nu politik og sine visioner om socialisme realiseret. Samfundsforandringer kræver, at der skabes alliancer af de partier, organisationer og foreninger, der ønsker disse forandringer. Når det gælder her og nu politikken, er der mange alliancemuligheder. Når det gælder socialisme, er mulighederne for alliancer betydelig færre. Derfor ligger der en politisk opgave for SF i at sætte dagsordener og at få folk overbevist om, hvilke konsekvenser det kapitalistiske system har for mennesker, naturen og fremtidige generationer, og hvilke muligheder der følger med socialisme. Der er mange bud på, hvilke ændringer der skal til for at bevæge samfundet i en mere solidarisk og økologisk retning. Ligesom der er flere bud på, hvordan samfundet kan bevæges i socialistisk retning. Som det fremgår, har vi i SF vore bud. Andre har deres. Sådan vil og skal det være i et demokratisk samfund. Da ingen har patent på at have de eneste rigtige bud, skal der samarbejdes, laves alliancer og indgås kompromisser. Det er vilkårene for alle også for SF og SF ere, hvor indholdet i kompromiser skal måles i forhold til SF s visioner, program og politik.

10 Linie 256, første sætning ændres til: SF s mål er at erstatte kapitalismen med et socialistisk samfund til gavn for alle.

Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti 1 Samlet version af Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Med ændringsforslag udarbejdet af Pernille Frahm (Frederiksberg), Per Henriksen (Amager), Flemming Bjerke (Lejre), Helmer og Ulla Støvelbæk

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF

Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF Ændringsforslag til Landsledelsens udkast til principprogram for SF Nr. 7 1. Forslag til indledning: Det eksisterende kapitalistiske system, som Danmark er en del af, er karakteriseret ved stor ulighed,

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder.

Menneskets værdighed skal respekteres. Derfor værner vi om retssamfundet og de grundlæggende menneskerettigheder. Tillid til mennesket - tro på fremtiden Socialdemokratiets idégrundlag er den demokratiske socialisme. Vort mål er at frigøre mennesket, sikre dets tryghed og give det mulighed for frit at bestemme sit

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Udkast til SF s princip- og perspektivprogram

Udkast til SF s princip- og perspektivprogram ET NYT SAMFUND I ET NYT ÅRHUNDREDE Udkast til SF s princip- og perspektivprogram 1. Indledning 5 10 15 20 25 30 35 40 SF er et socialistisk parti. Vi står overfor så store udfordringer, at en ny social

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Forandring i Fællesskab. Stem Enhedslisten i Byrådet. odsherred.enhedslisten.dk

Forandring i Fællesskab. Stem Enhedslisten i Byrådet. odsherred.enhedslisten.dk Forandring i Fællesskab Stem Enhedslisten i Byrådet odsherred.enhedslisten.dk Enhedslisten i Byrådet Forandring Enhedslisten arbejder for et socialistisk, demokratisk samfund - et samfund, hvor samarbejde

Læs mere

!"#$%&%#'"(#)*+,*(-##

!#$%&%#'(#)*+,*(-## !"##$%&'#&("%#")*& Socialdemokraterne og SF går samlet til folketingsvalg den 15. september. Vores partier er forskellige. Vores historier og vores mærkesager er ikke identiske. Men vi har valgt at stå

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.

Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. 27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse

Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Danmarks Lærerforening August 2009 Baggrundspapir til folderen Morgendagens folkeskole en fælles forpligtigelse Som et led i arbejdet med Fremtidens Skole udgiver Danmarks Lærerforening folderen Morgendagens

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Principprogram. Hånden på hjertet.

Principprogram. Hånden på hjertet. Principprogram Hånden på hjertet. Indholdsfortegnelse Forord 3 Erobret land og nye horisonter 4 Socialdemokratiske værdier 5 Frihed 5 Lighed 6 Solidaritet 7 Demokrati betyder folkets styre 9 Alle har et

Læs mere

Fremtiden ligger til venstre. Principudtalelse vedtaget på SF s landsmøde 26.-27.-28. april 2002. Nye udfordringer

Fremtiden ligger til venstre. Principudtalelse vedtaget på SF s landsmøde 26.-27.-28. april 2002. Nye udfordringer Fremtiden ligger til venstre Principudtalelse vedtaget på SF s landsmøde 26.-27.-28. april 2002 Nye udfordringer En levende venstrefløj skal kendes på dens vilje til forandringer og evne til at håndtere

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F.

Elektronisk reprint fra www.3f.dk. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. 1. maj tale Arne Grevsen Formand for Den Grønne Gruppe i 3F. Der er kommet en Ny ledelse i Socialdemokratiet dens dagsorden er at vinde næste gang Efterlønnen er sat til debat. Vi må sikre at vores medlemmer

Læs mere

Formålsparagraffen 1. Navn, hjemsted og formål: Stk. 1 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. VÆRDIER VÆRDIER

Formålsparagraffen 1. Navn, hjemsted og formål: Stk. 1 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. VÆRDIER VÆRDIER VÆRDIER ANSVARLIGHED - Vi passer på og beskytter voldsramte kvinder og deres børn, os selv og hinanden. - Vi respekterer og overholder tavshedspligten. - Vi overholder aftaler. - Vi har fokus på løbende

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Valgprogram 2013-2017

Valgprogram 2013-2017 Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær

Et år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet

Læs mere

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 Ved Jan Ravn Christensen, formand for Økonomiudvalget Aarhus Kommune står igen overfor besparelser. Den økonomiske krise er fortsat over byen, landet

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere