Fra forskelsbehandling til fælles trivsel
|
|
- Malene Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra forskelsbehandling til fælles trivsel LO-fagbevægelsens holdning til forskelsbehandling og diskrimination på baggrund af etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve. Marts 2012
2 Fra forskelsbehandling til fælles trivsel 2 Indledning Danmark er under forandring og fornyelse, og den stigende globalisering og internationalisering vil blive ved med at ændre den demografiske sammensætning i Danmark mange år frem. Danmarks forvandling fra at være et kulturelt homogent samfund til et multikulturelt samfund har givet og giver til stadighed Danmark mange muligheder, men samtidig også mange udfordringer. Danmark er et retssamfund, der bygger på værdier og rettigheder, som sikrer, at alle borgere skal have adgang til lige rettigheder, muligheder, samfundets goder, og ingen borgere skal udsættes for usaglig forskelsbehandling og diskrimination. Udover Danmarks internationale forpligtelser har Danmark en lang tradition med at forbyde og bekæmpe diskrimination og racisme. For borgere i Danmark har grundloven sikret retten til beskyttelse mod usaglig forskelsbehandling på baggrund af tro og oprindelse. Det er helt i fagbevægelsens tradition, at vi organiserer alle uanset etnisk eller national oprindelse, race, tro, religion og hudfarve 1. Således har over af fagbevægelsens medlemmer en anden etnisk oprindelse end dansk. LO-fagbevægelsen har derfor en særlig forpligtelse til at sikre, at vores medlemmer ikke bliver udsat for diskrimination eller usaglig forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. LO-fagbevægelsen mener, at Danmark som helhed er et tolerant og rummeligt samfund i forhold minoriteter, både når det gælder kulturelle forhold, religiøs overbevisning og seksuel orientering. Men vi ser desværre også diskrimination i Danmark. Det er således ikke alle steder, hverken på arbejdsmarkedet eller i samfundet generelt, at der er nul tolerance over for diskrimination, og fagbevægelsen finder, at der er grupper og enkelte personer, der modarbejder 1) Benævnes fremover som: Diskrimination på baggrund af etnicitet. mangfoldigheden i Danmark, og som forsøger at stigmatisere mennesker alene på baggrund af deres etniske oprindelse, race, tro, religion eller hudfarve. LO-fagbevægelsen mener derfor, at en løbende holdningsbearbejdelse er vigtig for, at flere tager stilling og afstand til diskrimination. LO-fagbevægelsen har som en del af sit værdigrundlag, at enhver form for diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt skal modarbejdes. LO-fagbevægelsen skal i sine holdninger og praksis fortsat bidrage til, at mangfoldigheden på arbejdspladsen udbredes. Danmarks forpligtelser i forhold til internationale konventioner Danmark har tilsluttet sig FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination. Konventionen slår fast, at ethvert menneske har krav på de samme menneskerettigheder uden forskel af nogen art. Ligeledes har Danmark ratificeret ILO-konvention nr. 111 om at modvirke forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i dansk lovgivning. Danmark har desuden implementeret de EU-direktiver, der omhandler bekæmpelse af forskelsbehandling i dansk lovgivning. LO-fagbevægelsen har den holdning, at Danmark skal leve op til de internationale forpligtelser, som vi har underskrevet, og som der er bred opbakning til i det danske samfund. Danmark er et multikulturelt samfund Historisk set har der altid været en tilvandring til Danmark. Tilbage i historien har det hovedsagligt været fra de omkringliggende lande. Med den store arbejdskraftindvandring i begyndelsen af 1970 erne skete der en tilvandring af mennesker, der var bærere af forskellige kulturelle værdier, som gradvis har fundet indpas i det danske samfund. I dag er over 200 forskellige etniske grupper bosiddende i Danmark, og de udgør ca. 10
3 Fra forskelsbehandling til fælles trivsel 3 pct. af befolkningen, hvoraf ca. halvdelen kommer fra 12 forskellige lande. LO-fagbevægelsen ser det danske samfund som et multikulturelt samfund, hvor mangfoldighed er et bærende element, og hvor mangfoldigheden er en ressource, der bidrager positivt til samfundsudviklingen. Diskrimination på arbejdsmarkedet På mange arbejdspladser er der i dag medarbejdere med forskellig oprindelse. Det er LO-fagbevægelsens mål, at en mangfoldighedskultur kendetegner arbejdspladserne. Fagbevægelsen skal derfor være lydhør overfor, at diskrimination på baggrund af etnicitet fortsat finder sted. Således viser de seneste tal fra analyseinstituttet Voxmeter 2, at næsten hver tredje medarbejder med anden etnisk baggrund end dansk føler sig diskrimineret. Det er heldigvis en faldende tendens i forhold til tidligere år. Men samtidig giver flere personer med anden etnisk baggrund udtryk for, at de i arbejdssammenhæng i stigende grad bliver diskrimineret af kollegaer, ledelsen og øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. Det stiller krav til, at fagbevægelsens medlemmer og ledere italesætter diskrimination de steder, den finder sted. Det gælder den enkelte arbejdsplads og i samfundet generelt. Det er vigtigt, at såvel kollegaer, tillidsrepræsentanter og faglige ledere i højere grad er i stand til og har mulighed for at modgå diskrimination, hvor den findes. Sager om forskelsbehandling behandles i det fagretlige system. Desuden er det lovgivningsmæssige i forhold til diskrimination og forskelsbehandling fastlagt i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. Loven indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, social eller etnisk oprindelse. Krænkede personer kan få tilkendt en godtgørelse. LO-fagbevægelsen finder enhver form for diskrimination uacceptabel, og vil på alle måder bidrage til at bekæmpe diskrimination gennem såvel lovgivningen som det fagretlige system. Det skal samtidig også fastslås, at det er ledelsens ansvar at sikre, at der ikke finder diskrimination sted i virksomheden. Styrk mangfoldigheden på arbejdsmarkedet Mangfoldighed skal være det bærende element for den arbejdskultur, som findes på danske arbejdspladser. LO-fagbevægelsen mener, at mangfoldighed blandt andet giver: Bedre trivsel og godt kollegialt fællesskab, der kan øge kvalitet i arbejdet, både for den enkelte medarbejder og i virksomheden som helhed. Godt arbejdsmiljø og dermed større produktion. Nye perspektiver i forhold til arbejdslivet og kollegaerne. Bedre integration og loyalitet. Kulturel og menneskelig rigdom og dermed større sammenhængskraft blandt medarbejderne, når der skabes en fælles identitet. Forudsætningen for et positivt udbytte af mangfoldighed kræver: Åbenhed, villighed til forandring og en fordomsfrihed over for andre kulturer. LO-fagbevægelsen har til opgave at sikre, at dette grundlag er til stede. 2) Voxmeter måling fra 2011.
4 Fra forskelsbehandling til fælles trivsel 4 Fagbevægelsens indsats, forpligtelser og rolle Bedre til at spotte problemet Uanset hvilken form for diskrimination der finder sted, skal fagbevægelsen være i stand til at spotte problemet. Det gælder, hvad enten det er direkte, indirekte, tilsigtet eller utilsigtet diskrimination. Det samme er gældende for den oplevede diskrimination, hvor en medarbejder oplever en handling eller bemærkning som diskriminerende. Love og regler, organisatoriske og driftmæssige forhold, samt neutrale bestemmelser som f.eks. praksisser, sædvaner, krav mm., kan også være diskriminerende. Denne institutionelle diskrimination bør ligeledes have større opmærksomhed fra fagbevægelsens side. En bred vifte af aktioner og redskaber kan med fordel initieres i fagbevægelsen for at sikre, at diskrimination på arbejdspladsen bliver elimineret, at lige muligheder fremmes, at ofre for forskelsbehandling støttes, og at forskelsbehandling på arbejdspladsen overvåges og screenes. Initiativer, der kan modvirke forskelsbehandling Styrk viden om forskelsbehandling I dag findes forholdsvis lidt viden om diskrimination på arbejdsmarkedet. For i større grad at kunne sætte ind over for problemet er der et behov for at samle viden om hvordan, hvorledes og i hvilket omfang, der finder diskrimination sted. Det er således påkrævet, at der fra statslig side sikres ressourcer til en løbende og kontinuerlig vidensopsamling på området. En styrket viden kan danne grundlag for, at diskrimination på baggrund af etnicitet i større udstrækning bliver synlig i fagbevægelsens informations- og uddannelsesmateriale. Oplysnings- og uddannelsesaktiviteter, som kan anbefales: Forbundene kan med deres særlige indgangsvinkel til emnet udvikle et antidiskriminationslogo/-brand, som kan være en permanent informationsaktivitet på arbejdspladsen, der afvikles en gang om året. Forbundene kan sikre, at det indgår i tillidsrepræsentantuddannelsen. Udarbejdelse af værktøjer til faglige medarbejdere, som kan bidrage til at vurdere, om der er tale om en diskriminationssag. Uanset i hvor høj grad der finder diskrimination sted på arbejdspladsen, kan en mere direkte og opsøgende indsats have en forbyggende effekt. En handling kunne være at indarbejde en antidiskriminationspolitik i personalepolitikken. Med baggrund i Samarbejdsaftalen mellem LO/DA, og KTO-aftalen om medbestemmelse på arbejdspladserne (MED), kan emnet også løbende drøftes i Samarbejdsudvalget med henblik på initiativer lokalt. Diskrimination, usaglig forskelsbehandling og mangfoldighed kan tages op som et tema på klubmøder og dermed være første skridt i vedtagelsen af en mangfoldighedspolitik på arbejdspladsen. Forbedre muligheden for at klage Meget få sager om diskrimination på arbejdspladsen er blevet vundet i Ligebehandlingsnævnet. Fagbevægelsen har konstateret, at det oftest er problematisk at beskrive sagen tilstrækkeligt fyldestgørende til, at der kan afsiges dom i Ligebehandlingsnævnet. Forbundenes lokalafdelinger opfordres derfor til at udpege en sagkyndig blandt afdelingens ansatte, som kan håndtere klagesager på diskriminationsområdet. Det er fagbevægelsens mål, at der fremover føres væsentligt flere sager frem til domsfældelse. Handlemuligheder på arbejdspladsen
5 Fra forskelsbehandling til fælles trivsel 5 Links Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination Dansk Flygtninge Hjælp 3F - Arbejdsmarked, Uddannelse og Integration Ny i Danmark vejledning til borgere European Network Against Racism Institut for Menneskerettigheder Ligebehandlingsnævnet Rådet for Etniske Minoriteter Social- og Integrationsministeriet SOS mod Racisme Sig Fra Nu LO-tema om mangfoldighed HK-tema om forskelsbehandling
Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund
Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På
Læs mereBilag 1 - CSR. Side 1 af 8
Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7
Læs mereBilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læs mere1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3
Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3
Læs mereBilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen
Læs mereBILAG 13. Samfundsansvar
BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør
Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør DK Da HCS A/S er involveret med forskellige leverandører, er det vigtigt for os at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder
Læs mereDSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen
Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...
Læs mereCOPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015
COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks
Code of Conduct / Adfærdskodeks DK For HCS A/S er det vigtigt at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder for alle medarbejdere hos HCS, og dækker arbejdstagernes rettigheder,
Læs mereKontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR)
BM03 pkt. 13 bilag 3 Kontraktbilag 3 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Hovedstadens Beredskab har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres.
Læs mereBilag 5. Samfundsansvar
Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del
Læs mereBilag 9 - Samfundsansvar
Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE
Læs mereSocial Klausul Social klausul
Social klausul Side 1 af 10 INDHOLD Parterne 3 1 GENERELLE KRAV 3 1, stk. 1 - Global Compact-principperne 3 2 SPECIFIKKE KRAV 4 2, stk. 1 - Menneskerettigheder 4 2, stk. 2 Arbejdstagerrettigheder 5 2,
Læs mereKontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb
Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...
Læs mereKontraktbilag 5 Samfundsansvar
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og
Læs mereBilag 6 Samfundsansvar
Bilag 6 Samfundsansvar Rammeaftale laboratoriemålinger mv. i forbindelse med markedskontrol af energirelaterede produkter Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF
Læs mereBilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører
Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...
Læs mereMennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:
Læs mereBilag 5. Leverandørens samfundsansvar (CSR)
Bilag 5 Leverandørens samfundsansvar (CSR) 1 1. Generelle krav Københavns Kommune har fokus på eget og samarbejdspartneres samfundsansvar, når konkrete opgaver udføres. Derfor forpligter Leverandøren sig
Læs mereMENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER
MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereH Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3
Læs mereIndhold. Rammeaftale varer Bilag 5 Side 2 af 7
Bilag 5 CSR-krav til Rammeaftale om køb af abonnementer til satellittelefoni, samt køb og levering af terminaler til satellittelefoni, radiokommunikationsudstyr og service og support Indhold 1 KRAV TIL
Læs mereInden Advokatrådet kommenterer de to nævnte forhold, er der dog anledning til at knytte et par generelle bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet ADVOKAT SAMFUNDET Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 I 061 København K bm@bm.dk + mll@bm.dk + ksw@bm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 8. april 2015 SAGSNR.:
Læs mereDanmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination
Danmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination Indflydelsen af international ret på danske LGBT-forhold Internationale konventioner og de tilhørende instrumenter er
Læs mereGenerel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler
Generel beskrivelse af Odsherred Kommunes sociale klausuler Økonomiudvalget besluttede d. 19. marts 2013, at sociale klausuler skal anvendes i forbindelse med kommunens udbud og indkøb efter nærmere angivne
Læs mereKontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb
Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet
Læs mereBilag 2. Krav til løn og arbejdsvilkår. samt CSR-krav
Bilag 2 Krav til løn og arbejdsvilkår samt CSR-krav Indholdsfortegnelse BILAG 2... 1 KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 1 SAMT CSR-KRAV... 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. KRAV TIL LØN OG ARBEJDSVILKÅR... 3
Læs mereBilag A, Leverandørens samfundsansvar (CSR)
Bilag A, Leverandørens samfundsansvar (CSR) om Udbudt af HOFOR A/S CVR-nr. 1007 3022 Ørestads Boulevard 35 2300 København S herefter betegnet HOFOR Version 0.1.0 / januar 2016 Indholdsfortegnelse 1 Generelle
Læs merebegrebskatalog drop diskrimination
begrebskatalog drop diskrimination 1 begrebskatalog 3 indhold Introduktion 6 Diskrimination (direkte og indirekte) Instruktion til diskrimination Chikane, Multipel diskrimination Racediskrimination Institutionel
Læs mereTalepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet og anonymiserede jobansøgninger
Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt T A L E 29-01-2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereDet Inkluderende Samfund
Det Inkluderende Samfund Institut for Menneskerettigheder Efter indstilling fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev et Ligebehandlingsudvalg den 24. april 2003 nedsat af Rådet for Menneskerettigheder
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereBilag 4. Samfundsansvar
Bilag 4 Samfundsansvar Rammeaftale varetagelse af tolkebistand Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 2 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav...
Læs mereBilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR)
Udbuddets navn 1 Bilag xx: Kontraktbilag om leverandørens samfundsansvar (CSR) Indhold 1. Parterne...2 2. Formål og generelle krav...2 3. Leverandørens ansvar og forpligtelse...2 3.1. Krav til Leverandøren
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereCPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse
CPR-opgørelse af medarbejderstabens oprindelse Vejledning til arbejdsgivere om mulighederne for at anvende CPR oplysninger til en opgørelse over medarbejderes oprindelse. Hvorfor en vejledning om CPR-opgørelse
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereBliver du forskelsbehandlet?
HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN
Læs mereILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING
Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereMennesker er forskellige. men vi skal alle have lige muligheder. Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling
Mennesker er forskellige men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds
Læs mereDISKRIMINATION USAGLIG FORSKELSBEHANDLING. Vejledning om diskrimination. og usaglig forskelsbehandling
ER IKKE DEN ENKELTES PROBLEM - MEN ET FÆLLES FAGLIGT ANLIGGENDE DISKRIMINATION & USAGLIG FORSKELSBEHANDLING Vejledning om diskrimination og usaglig forskelsbehandling til tillidsvalgte FIU-Ligestilling
Læs mereBilag 3: Samfundsansvar
Bilag 3: Samfundsansvar INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arbejdsklausul efter ILO konvention nr. 94 og cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014... 2 1.1 Arbejdsklausul... 2 1.2 Dokumentation... 2 1.3 Dagbod... 2 1.4
Læs mereAnti-korruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.
Bilag til aftale: Corporate Social Responsibility (CSR) Indledning Kriminalforsorgen vil sikre, at Kriminalforsorgens indkøbsaftaler systematisk inddrager hensynet til samfundsansvar som formuleret i de
Læs mereBilag til Administrationskatalog for sociale klausuler. Forslag til kontraktformuleringer
Forslag til kontraktformuleringer Nedenstående er formuleret en række forslag til kontraktformuleringer, der kan anvendes ved udbud, der indeholder sociale klausuler. Formuleringerne er tænkt som forslag
Læs mereHøring vedrørende bidrag til brug for revision af lov om Ligebehandlingsnævnet
Beskæftigelsesministeriet Juridisk, Arbejdsretligt og Internationalt Center E-mailes til pjaicenter@bm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet
Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark thor@sm.dk claj@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 6
Læs mereForbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven
Finn Schwarz & Jens Jakob Hartmann Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forskelsbehandlingsloven Kapitel 1 Beskrivelse af regelsystemerne 13 1. Indledning og oversigt 13 2. Internationale og
Læs mere1 Det er muligt at have flere typer af handicap. Procenterne summerer derfor ikke til 100.
Formålet med dette notat er at undersøge, i hvilket omfang og i hvilke situationer, mennesker med handicap oplever, at de bliver diskrimineret. Notatet er baseret på SFI s spørgeskemaundersøgelse SHILD
Læs mereLigebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager
1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E
Læs mereIntegration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring
Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan
Læs merepersonalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen
Nye udfordringer d for HR - personalepolitikker og forbuddet mod diskrimination ved advokat Yvonne Frederiksen I stigende grad fokus på, at personalepolitikker kan bruges som et led i at tiltrække og fastholde
Læs mereUdenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret
Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret stinsv@um.dk jtmr@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M
Læs mereCSR - Erklæring. Rev. No: Med dette dokument erklærer Granly Steel A/S, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg.
0 Page: 1 CSR-Erklæring fra Granly Steel A/S Med dette dokument erklærer Granly Steel A/S, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg. områder: Arbejdsforhold - inkl. ulykker Børnearbejde Diskrimination
Læs mereBilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR
Bilag [nr.] Arbejdstagerrettigheder og CSR Indholdsfortegnelse 1. ILO KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 3 2. KRAV TIL CSR... 3 2.1 Generelle krav... 3 2.1.1 Menneskerettigheder... 3 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder...
Læs mereKontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb
Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 3 2. Specifikke krav... 4 3. Dokumentation... 6 4. Procedure ved begrundet
Læs mereDSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling
Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Region Midtjylland Mangfoldighedspolitikken for Region Midtjylland er udformet på baggrund af input fra regionsrådet og ledelses- og MEDsystemet. Politikken er behandlet i Regions-MEDudvalget
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereUndervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Att.:
Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark Att.: lise.hjort.elmquist@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E
Læs meregladsaxe.dk Integrationspolitik
gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,
Læs mereEtisk regelsæt for leverandører
Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag
Læs mereBilag 6. Samfundsansvar
Bilag 6 Samfundsansvar Rammekontrakt om Kommunikation-, reklame- og mediabureauydelser Indhold 1. ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2. KRAV TIL CSR...
Læs merebegrebskatalog drop diskrimination
begrebskatalog drop diskrimination 1 kolofon begrebskatalog Tilrettelæggelse: Lumi Zuleta og Jette Laage-Petersen, Institut for Menneskerettigheder Redaktion: Mandana Zarrehparvar (ansv.) Grafisk design:
Læs mereEnhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik.
27. marts 2006 Enhedslistens ændringsforslag til udkast til Københavns Kommunes Integrationspolitik. AT en vision for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets dialogpolitik og for Integrationsrådets rolle
Læs mereBilag 4. CSR-krav og Arbejdsklausul. (tjenesteydelser)
Bilag 4 CSR-krav og Arbejdsklausul (tjenesteydelser) Indhold 1 ARBEJDSKLAUSUL EFTER ILO-KONVENTION NR. 94 OG CIRKULÆRE NR. 9471 AF 30. JUNI 2014... 3 2 KRAV TIL CSR... 4 2.1 GENERELLE KRAV... 4 2.1.1 Menneskerettigheder...
Læs mereBekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet
LBK nr 1230 af 02/10/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j-nr. 2016-5962 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEt fælles ansvar. Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø
Et fælles ansvar Værktøj til forebyggelse af mobning og chikane i Teknik & Miljø Dette værktøj er resultatet af et arbejde, der har været gennemført i Teknik og Miljø i foråret 2014. Her blev der gennemført
Læs mereEuropaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt
Europaudvalget 1999-00 EUU Alm.del Bilag 673 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Europaudvalget (Alm. del - bilag 673) arbejds- og socialministerråd (Offentligt)
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2004
Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet
Læs mere[Det talte ord gælder]
Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt T A L E 23.08.2016 J.nr. 2016-4514 Ministerens tale ved samråd den 1. september 2016 om spørgsmål stillet ved jobsamtaler
Læs mereUdbud af rådgivning i forbindelse med bygningssyn og byggeri samt bygherrerådgivning Delaftale 1-5 Kontraktbilag 3
Udbud af rådgivning i forbindelse med bygningssyn og byggeri samt bygherrerådgivning Delaftale 1-5 Kontraktbilag 3 Samfundsansvar og arbejdsklausul Indhold SAMFUNDSANSVAR OG ARBEJDSKLAUSUL... 1 1 ARBEJDSKLAUSUL
Læs mereForskelsbehandlingsloven. Workshop TR tema kursus Svendborg MAJ2018
Forskelsbehandlingsloven Workshop TR tema kursus Svendborg MAJ2018 Hvad er forskelsbehandling? 1 Ved forskelsbehandling forstås; enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling pga: race, hudfarve, religion
Læs mereStrategi for Rådet for Etniske Minoriteter
Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget
Læs mereUdlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark
Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 759 T
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE
Læs mereat undgå diskrimination
GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereSociale & arbejdsmæssige klausuler Bilag xx til aftale xxxx. Aftale nr. xxx, xxxxxx
1. Formål Det overordnede mål er at opfyldelse af Konkurrence og Forbrugerstyrelsens vejledning for Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud med mindst mulig administration
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004
Læs mereCode of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Læs mereJanuar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT
Januar 2015 Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Indhold Forord... 3 Introduktion... 4 Hvad er Code of Conduct?... 4 Hvorfor har Danske Fodbolddommere brug for et Code of Conduct?... 4 Hvem gælder Code
Læs mereDiskrimination i Danske kontekster
Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination
Læs mereHøring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)
Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereRikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.
Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan
Læs mere[Bilag x] Sociale og etiske hensyn Varer og tjenesteydelser. [Titel på kontrakten] [Dato]
[Bilag x] Sociale og etiske hensyn Varer og tjenesteydelser [Titel på kontrakten] [Dato] 1. OVERHOLDELSE AF MENNESKERETTIGHEDER MV... 2 2. GENERELLE SOCIALE OG ETISKE HENSYN... 2 3. ARBEJDSFORHOLD OMFATTET
Læs mereRÅDET FOR MENNESKE- RETTIGHEDER PRÆSENTATION
RÅDET FOR MENNESKE- RETTIGHEDER PRÆSENTATION CIVILSAMFUND OG MYNDIGHEDER Rådet for Menneskerettigheder består af repræsentanter for en lang række civilsamfundsorganisationer og myndigheder. Rådet drøfter
Læs mereFORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SPERSPEKTIVET
FORDELE OG ULEMPER VED MANGFOLDIGHED SET ET MENNESKE- RETTIGHEDS FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948) Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder Og enhver har krav på
Læs mere