Forslag til Lokalplan nr. 516

Transkript

1 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 516 For et boligområde ved Møllevej i Ubby Forslaget er fremlagt fra den 28. oktober 2008 til den 29. december 2008

2

3 Indhold Kalundborg Kommune Lokalplan nr. 516 for et boligområde ved Møllevej i Ubby Om lokalplaner Hvad er en lokalplan?... 2 Indledning Lokalplanens baggrund og formål.. 4 Lokalplanområdet. 4 Lokalplanområdets omgivelser. 4 Redegørelse Lokalplanens indhold. 5 Lokalplanens forhold til anden planlægning 7 Servitutter. 9 Miljøvurdering. 9 Midlertidige retsvirkninger 12 Indsigelsesfrist. 12 Lokalplanbestemmelser 1. Formål Område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej-, sti- og parkeringsforhold Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Ledningsanlæg Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse Grundejerforening Eksisterende lokalplan for området Retsvirkninger.. 19 Vedtagelsespåtegning Bilag Matrikelkort Kortbilag 1 22 Udstykningsprincip Kortbilag 2 23 Bebyggelsesplan Kortbilag 3 24 Tværsnit AA Kortbilag 4 25 Illustrationsbillede af facader Kortbilag 5 26 Illustrationsbillede af gavl Kortbilag 6 27 Screeningsskema Bilag 7 28 side 1 af 31

4 Om lokalplaner Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en samling detaljerede bestemmelser, der gælder for et lokalområde i kommunen. Det kan typisk være en bydel, et lokalt afgrænset område og i nogle tilfælde blot en enkelt ejendom. Lokalplanens indhold Lokalplanen fastsætter forskellige bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere af området. Det drejer sig hovedsageligt om regulering af den fremtidige arealanvendelse og regulering af den fremtidige bebyggelse på de enkelte ejendomme. Det vil sige, om der må bygges boliger, erhverv, offentlige institutioner, hvor der må bygges, hvordan bebyggelsen skal se ud, eller om der eventuelt slet ikke må bebygges. En lokalplan kan tillige indeholde bestemmelser om vej-, sti- og parkeringsforhold og eventuelle forudsætninger for at tage ny bebyggelse i brug. Det kan eksempelvis dreje sig om udført kloakering, tilslutning til fællesanlæg eller etablering af fælles opholds- og parkeringsarealer. Eksisterende lovlig anvendelse Tilvejebringelse af en lokalplan medfører ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom. Men hvis en ejer, lejer eller bruger af en ejendom ønsker at ændre de eksisterende forhold, må dette ikke ske i strid med lokalplanen. En lokalplan er således ikke en handlingsplan, der medfører handlepligt for grundejerne. Af samme grund kan man ikke se af planen, hvornår en given foranstaltning gennemføres. Lokalplanpligt Byrådet har pligt til at udarbejde en lokalplan inden et større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning sættes i gang. Hensigten med denne pligt er at sikre større sammenhæng og offentlighedens kendskab til den kommunale planlægning. Overførsel af arealer fra landzone til byzone sker også ved en lokalplan. Derudover kan byrådet skønne, at der er behov for at udarbejde en lokalplan for et givent område, fx for at løse nogle konkrete problemer. Forholdet til anden planlægning En lokalplan må naturligvis ikke være i strid med kommune- og regionplanlægningen. Hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, kræver lokalplanens vedtagelse en ændring af kommuneplanen. Dette kan ske ved at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg er også omfattet af en lovbestemt procedure. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. side 2 af 31

5 Dispensation En lokalplan i byzone kan kun ændres ved, at der udarbejdes en ny lokalplan. Man har dog mulighed for at søge en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. En dispensation forudsætter, at der er tale om mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, og at det ansøgte ikke strider mod hovedprincipperne i planen. Borgernes deltagelse Gennemførelse af en lokalplanprocedure er en del af den demokratiske proces, der sikrer kommunens borgere indsigt og mulighed for indflydelse på den løbende planlægning, der foregår i kommunen. Derfor skal alle lokalplaner være fremlagt i mindst 8 uger, inden planen kan vedtages endeligt af byrådet. Tinglysning Lokalplanens opbygning Når kommunen har vedtaget en lokalplan, bliver den tinglyst på de ejendomme, planen omfatter. En lokalplan består oftest af tre dele: En redegørelse, en række bestemmelser og et sæt kortbilag og eventuelt andre bilag. Redegørelsen indeholder: - En kort beskrivelse af lokalplanens hovedindhold. - En beskrivelse af lokalplanens forhold til anden planlægning for området, relevant lovgivning samt miljøforhold, forsyning mv. Hensigten er at beskrive forhold, der har indflydelse på udformningen af de efterfølgende bestemmelser. - En redegørelse for lokalplanens midlertidige retsvirkninger (lokalplanforslaget). Lokalplanens bestemmelser gør skridt for skridt rede for, hvad der er bindende for de ejendomme, planen gælder for og dermed, hvad der bliver tinglyst på de enkelte ejendomme. Det gælder lokalplanens formål, lokalplanens område, hvad ejendommene må anvendes til, bebyggelsesregulerende bestemmelser osv. samt lokalplanens retsvirkninger. Lokalplanens kortbilag understøtter og præciserer lokalplanens bestemmelser og findes bagest i lokalplanen. Lovgrundlag Proceduren for at vedtage en lokalplan fremgår af lov om planlægning (lovbkg. nr. 813 af 21. juni 2007 med eventuelle senere ændringer til forskriften). side 3 af 31

6 Indledning Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanområdet er et grundareal, hvor der tidligere har ligget et ubeboet stuehus. Dette er blevet nedrevet for at gøre plads til realisering af nærværende lokalplan. Den øvrige del af grunden henstår ubebygget med træer og krat. Arealet er nu overtaget af en privat bygherre med henblik på, at opføre boligbebyggelse. Projektet er omfattet af planlovens 13, stk. 2, om lokalplanpligt. Formålet med lokalplanen er at sikre, at området kan anvendes til boligformål med tæt-lav bebyggelse. Det er endvidere formålet at sikre velindrettede og tilgængelige opholdsarealer samt vej- og parkeringsanlæg, og at boligbebyggelsen understøtter landsbymiljøet. Endeligt er det formålet at sikre en arkitektonisk helhed i området. Lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 10a, 10n og 65, Ubby By, Ubby, og er beliggende mod nord i kanten af Ubby-Jerslev (se kortbilag 1). Området er beliggende i byzone og fastholdes som sådan. Området afgrænses mod nord af åbne marker og en bolig. Mod øst ligger Møllevej, hvorfra området trafikbetjenes. Mod syd ligger vejen Skrænten, og mod vest afgrænses området af byboliger. Inden for lokalplanområdet er terrænet meget skrånende. Den nordvestlige del af lokalplanområdet ligger ca. 9 m højere end den sydøstlige del. I lokalplanområdet ligger et enkelt ubeboet stuehus, der nedrives for at give plads for den nye boligbebyggelse (se kortbilag 1). Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet er som nævnt beliggende i Ubby-Jerslev, der i den tidligere Hvidebæk Kommune var kommunecenter. Ubby- Jerslev rummer bla. flere butikker, Ubby Fri- og Efterskole, et omfattende idrætsanlæg, kulturhus med bibliotek og forsamlingshus. Ubby-Jerslev fungerer ligeledes som lokalcenter for flere af de nærliggende landsbyer. Byen er karakteriseret ved en lang hovedgade fra starten af 1900-tallet. Byen blev yderligere udbygget i 1950 erne til 1970 erne. I Ubby-Jerslev findes to skoler, den kommunale Hvidebæk Skole og Ubby Fri- og Efterskole. Ubby-Jerslev har også børnehave, idrætsanlæg og plejehjem. side 4 af 31

7 Redegørelse Lokalplanens indhold Lokalplanen giver som nævnt mulighed for at opføre tæt-lav boligbebyggelse på området. I lokalplanområdet kan opføres tæt-lav boligbebyggelse i 1½ etage med murede facader. Boligerne skal placeres på grunden, så der bliver en arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver. Ved opførelse af tæt-lav boligbebyggelse på området er bebyggelsesprocenten fastsat til 35. Udhuse skal opføres i tilknytning til den øvrige bebyggelse, og disse skal være i god arkitektonisk sammenhæng med beboelsesbygningen. På lokalplanens kortbilag 3 er vist, hvordan området disponeres. Bebyggelsesplanen omfatter i alt 16 boliger. Vejadgang til området finder sted fra Møllevej. Alle boliger betjenes via udlagt stamvej. Veje og parkeringsarealer i området indrettes i princippet som stillevej, der kan sikre, at trafikken foregår under hensyn til bla. børns færden i området. For så vidt angår bebyggelsens ydre fremtræden, fastlægges der bestemmelser om materialeanvendelsen til tage og udvendige bygningssider. Tage skal udføres ens med rygningstag (sadeltag) med en taghældning mellem grader. Udhuse, garager, kviste, karnapper og lignende må udføres med anden tagform, andre materialer og må have mindre taghældning. Tagbelægning på boliger skal udføres med røde, sorte eller brune teglsten eller med mørkegrå betontagsten glaserede tagsten må ikke anvendes. På udhuse/garager/carporte skal bruges zink/tagpap/transparente plader. Udvendige bygningssider på beboelsesbygninger skal fremtræde ensartet i blank, filtset, berappet, vandskuret eller stå som pudset mur og udføres med teglsten af ler, i farverne rød og gul. Facadefarve må være NCS-farverne 2020-Y20R, 3020-Y50R, 5010-R60B, 1002-Y eller en nuance herimellem. Anvendelse af øvrige farver skal særligt vurderes, og må kun anvendes med kommunalbestyrelses godkendelse. Mindre facadepartier kan udføres i andre materialer. Udvendige bygningssider på udhuse kan udføres tilsvarende beboelseshuse, eller udføres som bræddebeklædning, zink eller eternit, og skal i lighed med mindre facadepartier/bygningsdele udføres i NCS-farverne 2020-Y20R, 3020-Y50R, R60B, 1002-Y eller en blanding af de nævnte farver. side 5 af 31

8 I området udlægges fælles friarealer til ophold og andre aktiviteter. Disse arealer kan indrettes med bænke, legeredskaber og træbeplantninger. Der er fastlagt bestemmelse om, at hegning i skel mod nabo og vej skal være i form af levende hegn - dette under hensyn til boligområdets fremtræden i forhold til omgivelserne. Pga. det meget skrånende terræn vil der mod nord og vest være mulighed for at udføre en støttemur op imod skellet. En sådan støttemur skal udføres i gode, kendte materialer og tilplantes, så det får et udtryk af at være et levende hegn. (se kortbilag 4) side 6 af 31

9 Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan Lokalplanområdets matr. nr. 10a, 10n og 65, Ubby By, Ubby, er i Regionplan udlagt som kommuneplanlagt byområde. Lokalplanområdet er udpeget som område med drikkevandsinteresse. I disse områder kan arealanvendelsen ændres efter en konkret vurdering af risikoen for forurening af grundvandet. Vandinteresserne er ikke til hinder for realisering af lokalplanen. Kommuneplanen Lokalplanens område er beliggende inden for Kommuneplan rammeområde 1.B.3 Boligområde Lokalplan, der træffer bestemmelser for område 1.B.3, skal sikre: 1. at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende fælles anlæg og faciliteter, service samt evt. mindre erhverv 2. at bebyggelsesprocenten fastsættes til 25% for parcelhuse, 35% for tæt-lavt byggeri og 40% for etageboliger. Bebyggelsesprocenten kan hæves til maksimalt 50%, såfremt det gennem lokalplanlægningen kan sandsynliggøres, at der opnås væsentlige miljøkvaliteter ved en højere bebyggelsesprocent, eller hvis det kan påvises, at kommunalbestyrelsens planlægningsintentioner i væsentlig grad opfyldes 3. at der ikke udstykkes parcelhusgrunde på under 400m 2 4. at der af hensyn til landskabelige kvaliteter er fastlagt en præcis områdeafgrænsning mod nord og mod nordøst, og desuden at lokalplaner for områderne skal fastlægge bevaringsbestemmelser. Arealer mod nord er efter Hvidebæk Kommuneplans rammekort over Ubby-Jerslev udlagt til landbrugsområde og ligger uden for byzonen. De øvrige omkringliggende arealer er udlagt til boligformål med tilhørende fællesareal, service- og anden erhvervsvirksomhed og parcelhusgrunde. Nærværende lokalplan er i overensstemmelse med Kommuneplanens bestemmelser for rammeområde 1.B.3. Generelle I Kommuneplanens generelle rammebestemmelser fremgår det, rammebestemmelser at for Ubby-Jerslev skal lokalplaner, der træffer bestemmelser for områderne, sikre: a. at arealernes ibrugtagning er i overensstemmelse med hovedstrukturen b. at allerede udstykkede lokalplanlagte områder tages i brug først side 7 af 31

10 c. at der ved udbygning af støjfølsomme arealer (boligområder og områder til offentlige formål) skal sikres, at støjniveauet ikke overskrider Miljøstyrelsens normer. I øvrigt henvises til regionplanens retningslinier herfor d. at der kan fastsættes krav til gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger inden ibrugtagning af den enkelte ejendom e. at der i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens beslutning er forbud mod el-opvarmning af bygninger, der ligger indenfor de afgrænsede byområder i Rørby og Ubby Jerslev f. at der i alle områder kan etableres stier som forbindelse mellem de enkelte områder og det åbne land. Lokalplan 1.16 Nærværende lokalplanområde er omfattet af bestemmelserne (Rammelokalplan) i rammelokalplan Miljøforhold Lokalplanområdet har hidtil været anvendt til boligareal, hvor der har ligget et ubeboet fritliggende enfamiliehus, mens der på den øvrige del af grunden er ubebygget med træer og krat. Der er ikke registreret forurening på området. Der henvises til nedenstående afsnit "Miljøvurdering". Renovation Spildevand Varmeforsyning Vandforsyning Museumsloven Området skal kunne betjenes af renovationsbiler. Udformningen af adgangsforhold skal godkendes af kommunen og renovatøren. Belægninger på veje og vendepladser skal være fast og jævn. Lokalplanområdet er omfattet af den kommunale spildevandsplan. Området skal separatkloakeres. Regnvand fra de enkelte ejendomme skal nedsives, såfremt jordbundsforholdende er egnede. Er jordbundsforholdene ikke egnede, kan der etableres overløbssystem med regnvandskassetter. Lokalplanområdet forventes udlagt til kollektiv varmeforsyning (fjernvarme) ved efterfølgende gennemførelse af projektforslag efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Hvis området, eller dele heraf jf. gennemførelse af projektforslag for varmeforsyning - ikke udlægges til kollektiv varmeforsyning, vil området efterfølgende blive udtaget af forsyningsområdet og evt. allerede tinglyst tilslutningspligt vil blive aflyst. Lokalplanområdet skal vandforsynes fra det private Ubby Vandværk. Ved påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i lokalplanområdet kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til museumslovens 25, anmode det lokalt ansvarlige museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger, komme med en udtalelse, der eventuelt vil blive baseret på en arkæologisk forundersøgelse. side 8 af 31

11 Det lokalt ansvarlige museum: Kalundborg Museum, Adelgade 23, 4400 Kalundborg ( Har bygherre eller entreprenør ikke indhentet en sådan udtalelse, vil udgifter til standsning af arbejdet (i op til et år) og til arkæologiske undersøgelser påhvile bygherren. Gældende regler og vejledninger kan med fordel søges på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside Trafikforhold Lokalplanområdet grænser mod øst op til Møllevej, der er sidegade til hovedgaden og en kommunal vej med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. En trafiktælling på Hovedgaden i 2003 viste en trafik på ca biler pr. døgn. Hovedgaden er beliggende ca. 150m fra lokalplanområdet. Da Møllevej er en sidegade til Hovedgaden, der ikke fører mod nogen større landsbyer, regnes trafikken for at være omkring 100 biler pr. døgn. Hvis der fra den kommende bebyggelse regnes med gennemsnitligt 3 kørsler pr. dag/ bolig, vil der køre ca. 50 personbiler om dagen til og fra området. Denne trafikforøgelse betegnes som begrænset. De kommende beboere vil få adgang til kollektiv trafik i form af busforbindelse til Kalundborg, Slagelse, Jerslev og Høng. Servitutter På matr. nr. 10a, Ubby By, Ubby, er tinglyst følgende servitutter: Dok. om vandværk mv. se akt. vedr. matr. nr Dok. om fjernvarme/anlæg Lokalplan 1.16 På matr. nr. 10n, Ubby By, Ubby er tinglyst følgende servitutter: Dok. om fjernvarme/anlæg Lokalplan 1.16 På matr. nr. 65, Ubby By, Ubby er tinglyst følgende servitutter: Dok. om vandværk mv. se akt. vedr. matr. nr Lokalplan 1.16 Ingen af ovenstående servitutter er til hinder for lokalplanens realisering Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. side 9 af 31

12 Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er kommunen forpligtet til at gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Til at vurdere en eventuel miljøpåvirkning skal kommunen foretage en screening, dvs. en indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering. Kalundborg Kommune har foretaget en sådan screening af nærværende boligbebyggelse og har vurderet, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med: - at lokalplanen ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4 - at lokalplanen ikke ses at påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, og - at det vurderes, at planen ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Se bilag 7. Screening indvirkning på miljøet Planens karakteristika Lokalplan nr. 516 åbner mulighed for at opføre op til 16 boliger i form af tæt-lav boligbebyggelse i maks. 1½ etage og en bebyggelsesprocent på 35% for hele bebyggelsen. Der er tale om et område, der tidligere har været anvendt til landbrugs-formål, og hvor der har ligget et ubeboet stuehus. Dette er nedrevet for at gøre plads til realiseringen af nærværende lokalplan. På den øvrige del af grunden er ubebygget med træer og krat. Kendetegn ved påvirkning Det vurderes, at det nye boligområde vil have en positiv effekt på landsbyen Ubby-Jerslev, idet landsbysamfundet med dagligvarebutikker, skoler og daginstitutioner vil blive understøttet. Det vurderes samtidig, at det vil virke positivt på bybilledet. Disse huse vil blive opført i en nutidig byggestil, i maksimalt 1½ etage, og facader vil fremstå i materialer, som i forvejen kendetegner arkitekturen i gaden, der er præget af teglstensbyggeri. Det øgede antal boliger forventes ikke at påvirke trafikafviklingen eller -belastningen væsentlig. Hvis der regnes med gennemsnitligt 3 kørsler pr. dag/bolig, vil der køre ca. 50 personbiler om dagen til og fra området. Lokalplanområdet ligger tæt på flotte, ældre boliger, bla. ligger Møllegårdens flotte stuehus fra 1825 på Møllevej 2, og på Skrænten 2A ligger et velbevaret hus fra omkring 1900-tallet. Tæt ved Ubby ligger også Korshøj, der er en dobbelt jættestue fra den yngre stenalder, 2000 år f. Kr. Som et bevis på Hvideslægtens formåen, troner Ubby Kirke fra sin bakketop over byens lave bebyggelse. Ubby Kirke er indvendigt 35 m side 10 af 31

13 lang, fra tårnkamret i vest til absis i øst, og hører til blandt købstadskirkerne. Nordøst for Ubby knejser byens vartegn i form af den godt 100-årige Ubby Mølle. Boligområdet vurderes dog ikke at ville påvirke disse negativt. Konklusion Det vurderes samlet set, at opførelse af boligbebyggelse inden for lokalplanområdet er en hensigtsmæssig og fornuftig udnyttelse af et eksisterende byområde. Det vurderes, at den ændrede planlægning ikke vil have væsentlig indvirkning på miljøet. Offentliggørelse Kalundborg Kommunes afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering offentliggøres samtidig med lokalplanforslaget. Klagevejledning I henhold til planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages over afgørelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Det vil sige, at der f.eks. kan klages over, at kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen, eller over, at regler er fortolket forkert. Der kan derimod ikke klages over, at kommunalbestyrelsen efter klagers opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Klagen skal indgives skriftligt til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis sagen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske senest 6 måneder efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. side 11 af 31

14 Kalundborg Kommune Lokalplan nr. 516 for et boligområde ved Møllevej i Ubby Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil forslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort af kommunalbestyrelsen, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter Lov om planlægning, 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, dog højst et år efter offentliggørelsen. For så vidt angår lokalplanens retsvirkninger henvises til lokalplanens bestemmelser ( 12). Indsigelsesfrist For fremsættelse af indsigelser mod, ændringsforslag eller bemærkninger til lokalplanforslaget, har Kalundborg Kommune fastsat en frist på 8 uger, jf. Lov om planlægning, 23. Forslaget er fremlagt i perioden fra tirsdag den 28. oktober 2008 til mandag den 29. december Indsigelser skal således være Plan, Byg & Miljø i hænde senest torsdag den 29. december 2008, hvorefter kommunalbestyrelsen vil tage stilling til sagen. side 12 af 31

15 Kalundborg Kommune Lokalplan nr. 516 for et boligområde ved Møllevej i Ubby Lokalplanens bestemmelser I henhold til Lov om planlægning (Lov nr. 813 af 21. juni 2007) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Formål 1.1. Lokalplanens formål er at sikre: - at området kan anvendes til boligformål med tæt-lav bebyggelse - at der skabes velindrettede og tilgængelige opholdsarealer samt vej- og parkeringsudlæg - at bebyggelsen kommer til at fremstå som en arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver - at sikre, at bebyggelsen disponeres, så den understøtter bymiljøet, og - at sikre arealer til parkering. 2 Område og zonestatus 2.1. Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 10a, 10n og 65, Ubby By, Ubby Lokalplanens område er beliggende i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til boligformål til helårsbeboelse. 3.2 Bebyggelsen må kun bestå af tæt-lav bebyggelse. 3.3 Til hver bolig må der opføres garage/carport og udhus. 3.4 Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i den enkelte bolig drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder, under forudsætning af - at virksomheden drives som enkeltmandsfirma, af en person, som beboer den pågældende bolig - at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres - at virksomheden ikke medfører gener for de omkringboende - at virksomheden kun i mindre omfang medfører behov for kørsel og parkering. side 13 af 31

16 4 Udstykning 4.1 Udstykning skal ske efter det på kortbilag 2 angivne princip. 4.2 Ingen grund må udstykkes mindre end 250m 2. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1. Vejadgang til lokalplanområdet finder sted fra Møllevej Der udlægges areal til den på kortbilag 3 viste stamvej A-B i en bredde af 7,0 m og et principielt vejprofil med 5,0 m kørebane, 1,0 m fortov og 1,0 m rabat (med enkeltstående belysning), jf. nedenstående skitse. Der udlægges areal til de på kortbilag 3 viste oversigtslinier fra den nye boligbebyggelse til Møllevej Der udlægges areal til den på kortbilag 3 viste vendeplads C-D og i princippet som angivet på kortbilag 3. Udlæg til boligveje og vendepladser dimensioneres generelt under hensyn til renovationsvognes arbejdsradius efter nærmere aftale med Plan, Byg og Miljø, Kalundborg Kommune. Vejudlæg til stamvej Fortov vejbane rabat 5.4. Veje, vendepladser og parkeringspladser udformes under hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevner er nedsat Overkørsel til alle boliger inden for lokalplanområdet skal finde sted fra den udlagte stamvej A-B. side 14 af 31

17 5.6. Der må kun etableres én overkørsel til hver boligenhed. Overkørsler må anlægges med en bredde på maks. 5 m. Ud over denne kan der dog laves sti på maks. 1 m Stamvejen A-B udlægges som privat fællesvej Der skal etableres to parkeringspladser pr. boligenhed. Begge skal etableres på egen grund, gerne i forlængelse af hinanden som angivet på kortbilag 3. Carporte og garager regnes som parkeringsareal Det interne vejforløb skal skiltes som opholds- og legeområde (tavle E 51) og anlægges, så reglerne i færdselslovens 40 kan bringes i anvendelse. Såfremt dette sker, skal al færdsel ske på de gåendes betingelser, da kørende og gående færdes i samme areal. Kørselshastigheden skal begrænses til maks. 15 km/t og kørslen afpasses helt til de aktiviteter, der foregår Belysning af veje skal udføres med armaturer tilpasset landsbymiljøet. Belysning på veje må max. udføres i 3,5 m's højde. 6 Bebyggelsens placering og omfang 6.1. Boliger skal udføres i en ensartet arkitektur Udhuse skal opføres i tilknytning til carporte/garager Garage/carport/udhus udføres ens og skal være i god arkitektonisk sammenhæng med beboelsesbygningen Carport/udhus må tilsammen ikke overstige 35 m 2 pr. bolig for dobbelthuse Bebyggelsesprocenten for den kommende tæt-lav bebyggelse må ikke overstige 35% på det samlede grundstykke Facadehøjden må i facadesiden ikke overstige 4,0 m. Ved facadeside forstås bygningshøjden målt fra færdigt terræn til skæring mellem facade og tagflade. Ved facadeside forstås længste bygningsside. Ved færdigt terræn forstås en naturlig regulering af det eksisterende terræn efter endt byggemodning. Højden må således ikke måles fra opbyggede terrasser eller lignende Boligbebyggelses placering på grundene skal ske i princippet som vist på kortbilag Boligbebyggelse som tæt-lav bebyggelse må opføres i maks. 1½ etage. side 15 af 31

18 6.9. Tage på beboelsesbygninger skal være symmetriske sadeltage med en taghældning på mellem 36 og 50 grader, og i øvrigt udføres, så de passer godt ind i området Tage på carporte/udhuse skal udformes ensartet som fladt tag eller ensartet som hvælvet tag med maksimal hvælvningshøjde på 0,4 m. Den samlede bygningshøjde må ikke overstige på 2,5 m Der må ikke foretages terrænregulering på mere end ± 1,2 m i forhold til fastlagt niveauplan efter endt byggemodning. Terrænregulering på mere end ± 0,5 m nærmere skel end 2,5 m, i forhold til fastlagt niveauplan, skal godkendes af kommunalbestyrelsen. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1. Skiltning og reklamering kræver kommunalbestyrelsens tilladelse Alle ejendomme inden for lokalplanområdet skal/kan tilsluttes Kalundborgegnens Antennelaug for tv og radio, og der må derfor ikke opsættes udvendige tv- og radioantenner (herunder parabolantenner). Med henblik på at modtage signaler, der ikke distribueres via fællesantenneanlæg, må der opsættes udvendige antenner (herunder parabolantenner) efter følgende retningslinier: - Antenner (herunder parabolantenner) må ikke opsættes på bebyggelsen. - Parabolantenner, der opsættes på ejendommens ubebyggede arealer, må ikke være synlige fra vej, sti og fælles opholdsarealer. - Parabolantenner, der opsættes på ejendommens ubebyggede arealer, må ikke være hævet mere end 1,80 m over terræn målt til overkanten af parabolantennen Udvendige antenner til andre formål end modtagelse af tv- og radiosignaler kan ikke opsættes Tage på beboelsesbygninger skal udføres med rygningstag (sadeltag) i farverne røde, sorte eller brune lertegl eller med mørkegrå betontagsten glaserede tagsten må ikke anvendes Tage på garager/carporte/udhuse skal udføres som tagpap/zink/transparente plader Udvendige bygningssider på beboelsesbygninger skal udføres ens med teglsten af ler - i en ensartet helhed. Udvendige bygningssider på beboelsesbygninger skal fremtræde ens i blank, filtset, berappet, vandskuret eller stå som pudset mur i NCS-farverne 2020-Y20R, 3020-Y50R, 5010-R60B, 1002-Y eller en nuance herimellem i en ensartet helhed. Mindre faca- side 16 af 31

19 departier kan udføres i andre materialer, såsom zink, bræddebeklædning eller eternit. Kviste, karnapper og lignende må udføres (kan beklædes) med tagpap, zink, eternit eller bræddebeklædning Udvendige bygningssider på carporte/udhuse skal udføres tilsvarende beboelseshuse eller beklædes med zink, bræddebeklædning eller eternit Mindre facadepartier/bygningsdele og udvendige bygningssider på garager/carporte/udhuse skal udføres i lighed med mindre facadepartier/bygningsdele i NCS-farverne 2020-Y20R, Y50R, 5010-R60B, 1002-Y eller en nuance herimellem Bebyggelse som tæt-lav boligbebyggelse skal give et ensartet udseende og udføres i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser. 8 Ubebyggede arealer 8.1. Der skal udlægges fælles friarealer til ophold og forskellige aktiviteter. Fælles friarealer placeres som vist på kortbilag 3. De fælles friarealer kan indrettes med bænke, legeredskaber og træbeplantninger. Inden for lokalplanområdet skal den eksisterende beplantning så vidt muligt bevares, og det fælles friareal således indrettes under mest mulig hensyntagen til denne Hegn i skel mod nabo og vej skal udføres som ensartet, levende hegn, fx bøg, cotoneaster, spirea eller eg. Det levende hegn kan eventuelt suppleres af planke eller trådhegn i eller bag beplantningen på egen grund. Mod nord og vest vil terrænet kræve terrænregulering. Der åbnes derfor mulighed for udførelse af støttemur, som angivet på kortbilag 3 Støttemur udføres i kendte materialer, som en åben mur, hvori der skal tilplantes med bunddække. Derved vil støttemuren få udtryk som et levende hegn. Der skal foretages beregning for fundering og stabilitet i støttemuren Hegn mod vej, sti og friarealer skal plantes på egen grund, mindst 0,3 m fra skel Hegn omkring fællesområdet ved skrænten, skal være levende hegn, må ikke være højere end 0,6m og kan tilplantes med fx cotoneaster, spirea eller bøge hæk Ubebyggede arealer, som ikke benyttes til indkørsel, vej, parkeringsanlæg eller fælles friarealer skal anlægges og vedligeholdes som have Vejareal og vendepladser udføres i fast belægning. side 17 af 31

20 8.7. Parkeringsarealer skal anlægges med græsarmeringssten, asfalt eller lignende og kan etableres som overdækket parkering. Ved anlæg med græsarmeringssten vil der være mulighed for mindre kloakbidrag, efter aftale med Kalundborg kommune Campingvogne, større både, uindregistrerede biler og lignende må ikke i længerevarende perioder være parkeret eller hensat i området. Bestemmelsen gælder alene uden for vej, jfr. 2, nr. 26 i færdselsloven På planområdets ejendomme må der ikke fast parkeres lastbiler og større varevogne med totalvægt over 3500 kg. Bestemmelsen gælder alene uden for vej, jfr. 2, nr. 26 i færdselsloven Affaldspladser, affaldsstativer og lignende skal anbringes eller afskærmes således, at de ikke er synlige fra veje og stier. Gældende kommunale regulativ og bestemmelser om husholdningsaffald skal overholdes Kommunalbestyrelsen kan tillade opførelse af tekniske installationer til områdets forsyning, såsom pumpestationer, transformatorer mm Regnvandsafledning skal udføres med mulighed for nedsivning i faskiner, hvis jordbunden er egnet til det Om nødvendigt skal der anlægges et overløbssystem af kassetter. Kalundborg Kommune vil stå for drift af dette efter endt udførelse. 9 Ledningsanlæg 9.1. El-ledninger (herunder ledninger til belysning af vej, parkering og stiareal), telefon- og fællesantenneledninger oa., skal fremføres som jordkabler Eksist. ledninger skal respekteres eller omlægges efter aftale med respektive ledningsejere. 10 Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse Ny bebyggelse inden for området må ikke tages i brug før: - Vej og parkeringsarealer til det pågældende område er anlagt i overensstemmelse med 5. - Anlæg af fælles friarealer er udført i overensstemmelse med Bebyggelsen har opfyldt forpligtelserne med hensyn til den på ejendommen hvilende tilslutningspligt til den kollektive varmeforsyning (Hvidebæk Fjernvarmeforsyning), jf. varmeforsyningslovens bestemmelser, og efter Kalundborg Kommunes anvisninger. - Bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet kloaksystemet efter Kalundborg Kommunes anvisning. Regnvand fra de enkelte side 18 af 31

21 ejendomme skal nedsives, såfremt jordbundsforholdene er egnede. Hvis der ikke kan nedsives, skal der anlægges et regnvandsbassin. 11 Grundejerforening Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område. Grundejerforeningen skal oprettes senest når Kommunalbestyrelsen kræver det Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heri skal godkendes af kommunen Grundejerforeningen skal forestå indretning, drift og vedligeholdelse af fælles friarealer (herunder legepladser), beplantninger, veje, stier og parkeringsanlæg. Drifts- og vedligeholdelsesplan skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. 12 Eksisterende lokalplan for området Denne lokalplan, nr. 516 er i overensstemmelse med den under 13. april 2004 af kommunalbestyrelsen vedtagne lokalplan nr. 1.16, for Hovedgaden og det øvrige gamle byområde i Ubby, dog åbner lokalplan nr. 516 mulighed for at lave en taghældning på beboelsesbygninger ned til 36 grader. 13 Retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser (jf. Lov om planlægning, 18). Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af, at det ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen, der ikke er i overensstemmelse med planens principper kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. I henhold til Lov om planlægning, 47, kan der foretages ekspropriation af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. side 19 af 31

22 Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte være uforenelige med lokalplanens bestemmelser, fortrænges af lokalplanen, når byrådet har foretaget offentlig bekendtgørelse om lokalplanens endelige vedtagelse. ooooo side 20 af 31

23

24

25 Matr. 11l side 22 af 31 Matr. 11s Matr. 29b Matr. 11a Matr. 65 "Skrænten" A A Matr. 10a Matr. 10k Matr. 85 Matr. 7 Matr. 10n "Møllevej" Lokalplan nr. 516 For et boligområde ved Møllevej i Ubby Mål 1:1000 Kortbilag 1 Matrikelkort

26

27 Matr. 11l side 23 af 31 Matr. 11s Matr. 29b Matr. 11a A A Matr. 10k Matr. 85 Matr. 7 "Møllevej" Lokalplan nr. 516 For et boligområde ved Møllevej i Ubby Mål 1:1000 Kortbilag 2 Udstykningsprincip

28

29 Matr. 11l side 24 af 31 Matr. 11a Matr. 11s Matr. 29b "Skrænten" Signaturforklaring: Lokalplangrænse A A Matr. 10k Matr. 85 Matr. 7 fortov "Møllevej" 0m 10m 20m 30m 40m 50m Lokalplan nr. 516 For et boligområde ved Møllevej i Ubby Mål 1:1000 Kortbilag 3 Bebyggelsesplan

30

31 side 25 af 31 Lokalplan nr. 516 For et boligområde ved Møllevej i Ubby Kortbilag 4 Tværsnit AA

32

33 side 26 af 31 Lokalplan nr. 516 For et boligområde ved Møllevej i Ubby Kortbilag 5 Illustrationsbillede af facader

34

35 side 27 af 31 Lokalplan nr. 516 For et boligområde ved Møllevej i Ubby Kortbilag 6 Illustrationsbillede af gavl

36

37 BILAG 7 TJEKLISTE TIL MILJØVURDERING AF LOKALPLANER Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer trådte i kraft den 21. juli 2004 (lov nr. 316 af ikke gældende). Gældende pr den. 22. oktober 2007 (lov nr af ) at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved miljøvurdering af lokalplaner anvendes nærværende tjekliste. Fremgangsmåden er beskrevet nedenfor. Step 1 Indledende screening: Indledningsvis undersøges det om lokalplanen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og om området, omfattet af lokalplanen, er beliggende indenfor eller i nærheden af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Er en af disse to betingelser opfyldt skal der gennemføres en miljøvurdering (gå videre til step 2 scoping). Er disse to betingelser ikke opfyldt, vurderes det, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i det hele taget (gå til step 2 screening). Step 2 Planens indvirkning på miljøet (scoping/screening): Tjeklisten omfatter de miljøparametre, der typisk skal tages i betragtning ved en miljøvurdering. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Skal der jf. step 1 foretages en miljøvurdering, anvendes tjeklisten som en afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen (scoping). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skal der jf. step 1 foretages en screening af, om lokalplanen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i det hele taget, anvendes tjeklisten som et screeningsværktøj. Hvis én eller flere miljøparametre vurderes at blive påvirket ved gennemførelse af lokalplanen, skal der foretages en miljøvurdering. I dette tilfælde vil den udfyldte tjekliste direkte kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen. Indledende screening (step 1) Ja Nej Bemærkninger side 28 af 31

38 Planen er omfattet af lovens (nr af 2007) bilag 3 og/eller 4 X Lokalplan er ikke omfattet af 3 eller bilag 3 og/eller 4 Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt X Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Bemærkninger Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Miljøparametre Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning X Sundhedstilstand X Svage grupper (f.eks. handicappede) X Boligerne skal udføres handicapvenlige Friluftsliv/rekreative interesser X Med store åbne områder vil der være god mulighed for friluftsliv (gåture, hundeluftning, løbeture osv.) Begrænsninger og gener overfor befolkningen X Dyreliv X Planteliv X Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. X Ikke registreret i området. Registrering foretaget 3. marts naturtyper Eventuelle nærliggende naturbeskyt-telses- og fuglebeskyttelsesområder X Forefindes ikke i nærheden Habitat-områder X Spredningskorridorer X Naturbeskyttelse jf. 3 X Forefindes ikke på grunden Grønne områder X Der skabes nye grønne områder i bebyggelsen Skovrejsning/skovnedlæggelse X Visse træer må regnes for at blive fældet, da der kan opstå problemer med at træer vil vælte, pga. rodnet bliver skåret over side 29 af 31

39 Screening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Miljøparametre Fredning X Bemærkninger Landskabelig værdi X Træer bevares, hvor dette regnes muligt Geologiske særpræg X Jordforurening X Der kendes ikke til forurening på grunden, og da grunden hovedsagelig er jomfruelig jord, burde der ikke opstå problemer med dette Risiko for forurening X Jordhåndtering/flytning X Da grunden har visse ujævnheder, vil ny bebyggelse kræve flytning af jord, internt på grunden. Boligerne skal dog lægges, så de følger det eksist. terræn bedst muligt Vand Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder X Der forefindes ikke vandløb og vådområder på grunden Udledning af spildevand X Spildevand tilkobles den eksist. spildevandsordning i Ubby Grundvandsforhold X Risiko for forurening af grundvandsressourcen X Fundering og vejanlæg skal udføres efter gode, kendte byggemetoder, der ikke vil forurene grundvandet Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) X Emissioner fra eventuel trafik til og fra området X Støj Støj X Vibrationer X Trafikafvikling/belastning X Udkørsel fra boligerne skal udføres med gode oversigtsforhold, efter gældende regler. side 30 af 31

40 Støj X Energiforbrug X Sikkerhed X Det regnes med, at bebyggelsen trafikbetjenes med en max hastighed på 30km/t Risiko for ulykker X Klimatiske faktorer Eventuel påvirkning af klima X Kulturarv Kulturhistoriske værdier X Ingen negativ påvirkning af kirkeomgivelser Kirker X Ligger indenfor 300m kirkebyggelinien Fredede eller bevaringsværdige bygninger X Ingen af disse nær området (ud over kirken) Ressourcer og affald Arealforbrug X Bebyggelsen bør udføres med store grønne områder Energiforbrug X Bebyggelse bør udføres lavenergi-rigtige med højisolerede facadekonstruktioner og vinduer med lavenergiruder. Vandforbrug X Opsætning bør udføres med vandbesparende installationer Produkter, materialer, råstoffer X Kemikalier, miljøfremmede stoffer X Affald, genanvendelse X Bebyggelsen skal udføres med affaldssortering (gråt og grønt) Visuel effekt Arkitektonisk udtryk X Den nye bebyggelse skal udføres af gode, kendte materialer, som sammensættes efter god, gammel skik, men som samtidig bringer nyt liv i området Lys og/eller refleksioner X Boligernes store vinduespartier vil medvirke til, at bebyggelsen fremstår lys og venlig. Sikkerhed Kriminalitet X Bygninger bør udføres med gode sikkerhedsforanstaltninger, særligt på vinduer og døre Brand, eksplosion, giftpåvirkning X Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold X Med store grønne områder kan bebyggelsen skabe et nyt samlingssted i byen Påvirkning af erhvervsliv X Vil skabe en positiv befolkningsvækst i området side 31 af 31

41

42