Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Transkript

1 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010

2

3 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010

4 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: E-post: [email protected] Redaktion: Joana Mikalauskaite Nørskov (redaktør) Maria Luise Jarl Mette Kjærgaard Thomsen Maren Sørensen Rasmus Hvoslef Bilde Redaktionen er afsluttet 15. september 2010 ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 150 kr. inkl. moms Oplag: stk. Forsidefoto: Scanpix Tryk: Prinfo Køge Layout, omslag: BGRAPHIC Publikationen kan købes ved henvendelse til: schultzboghandel.dk Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: E-post: [email protected] Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på

5 Indhold FORORD 5 INDLEDNING 7 1. Publikationens tema 7 2. Publikationens opbygning 7 SAMMENFATNING 9 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommeres uddannelse Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse Børn og unge BEFOLKNINGSSTATISTIK Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelseslande Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Aldersfordeling Geografisk fordeling Boligforhold Opholdstid Statsborgerskab Ægteskabsmønstre Fertilitet UDDANNELSE Grundskolen Igangværende uddannelse Højest fuldførte danske uddannelse UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Unge i gang med en uddannelse og/eller i beskæftigelse Højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning 70 3

6 4. ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING Erhvervsdeltagelse Beskæftigelse Arbejdsløshed På kanten af arbejdsmarkedet TEMAKAPITEL OM BØRN OG UNGE Børn og unge generelt Børn i dagtilbud Børn og unge i folkeskolen Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet 114 Bilag A: Definition af indvandrere og efterkommere 116 Bilag B: Statistiske baggrundstabeller befolkningsstatistik 119 Bilag C: Statistiske baggrundstabeller uddannelsesstatistik 131 Bilag D: Statistiske baggrundstabeller arbejdsmarkedsstatistik 149 4

7 Forord En vellykket integration omfatter mange forskellige aspekter. Noget af det vigtigste er, at indvandrere og deres børn gennem uddannelse og efteruddannelse kvalificerer sig til at bestride et arbejde, også på de mange nye arbejdspladser, der løbende oprettes, og som kræver kvalificeret arbejdskraft. Efterkommerkvinderne viser vejen frem. Med en støt stigende andel, der får sig en kompetencegivende uddannelse, har efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse opnået et beskæftigelsesniveau, der er værd at lægge mærke til. Vi kan forvente, at denne udvikling fortsætter i de kommende år, da en rekordhøj andel af efterkommerkvinder er i gang med en videregående uddannelse. Trods den nuværende krise vil Danmark i fremtiden få hårdt brug for ny kvalificeret arbejdskraft i takt med, at mange går på pension. Denne publikation stiller skarpt på beskæftigelsessituationen i Danmark. Vi kan konstatere, at udviklingen går den rigtige vej, men at der fortsat ligger et stort vækstpotentiale i at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse. For at sikre fremtidens vækst skal der nye kræfter til, og de kan bl.a. findes blandt indvandrere og ikke mindst blandt de mange unge efterkommere, der om få år skal ud på arbejdsmarkedet. Der er god grund til at sætte fokus på unge mænd med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Tidligere kom forholdsvis mange ikke i gang med en uddannelse. Det er derfor glædeligt at kunne konstatere, at en stigende andel af de unge mænd med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er dog stadig langt fra alle, der formår at afslutte en påbegyndt uddannelse. Eksempelvis har 42 pct. af årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse grundskolen som den højest fuldførte danske uddannelse mod 20 pct. af mænd med dansk oprindelse i samme alder. Publikationens temakapitel sætter yderligere fokus på børn og unge med ikke-vestlig oprindelse. Temakapitlet dokumenterer, at disse børn og unges forudsætninger på mange måder er anderledes end de forudsætninger, som børn og unge med dansk oprindelse har. Det gælder både, når man ser på, hvor mange børn der går i dagtilbud, på unges resultater i folkeskolen og på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt 5

8 at skabe nogle solide rammer for de unge indvandrere og efterkommere, så vi sikrer, at de klarer sig på lige fod med andre børn og unge. Publikationen indeholder mange positive tal og fakta om integration i Danmark. Tallene peger også på en række af de udfordringer, der skal løses for at opnå en bedre integration. Der er derfor fortsat behov for, at enhver nydansker tager ansvar for egen integration, lærer dansk, uddanner sig, finder et arbejde og deltager i demokratiet. Samtidig er det nødvendigt, at samfundets øvrige borgere giver deres bidrag til en vellykket integration. Det er vigtigt, at vi fortsætter den intensive og målrettede integrationsindsats, så Danmark på én gang kan byde de mange nye medborgere velkommen og samtidig bevare sammenhængskraften og løse fremtidens udfordringer. Birthe Rønn Hornbech Integrationsminister 6

9 Indledning Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse er en statistisk publikation om integrationen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Publikationen indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark og belyser deres integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet ved at pege på de væsentligste tendenser over tid samt i forhold til køn, alder, udvalgte nationaliteter mv. Publikationens analyser bygger primært på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via ministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og via Statistikbanken i Danmarks Statistik. En række analyser bygger derudover på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor registerdata kombineres på nye måder. Bemærk, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og figurer ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med tallene i publikationens tabeller og figurer. 1. Publikationens tema Vellykket integration af udlændinge i Danmark afhænger i høj grad af integrationen af børn fra en tidlig alder. Denne udgave af Tal og fakta om integration fokuserer derfor på børn og unge med udenlandsk oprindelse i et særskilt temakapitel. I kapitlet ses der bl.a. på børnenes og de unges anvendelse af dagtilbud, resultater i folkeskolen samt forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. Publikationens opbygning Publikationen indledes med en sammenfatning af de væsentligste resultater. Publikationen indeholder derefter fem kapitler, der hver især beskriver forskellige aspekter af udlændinges integration i det danske samfund. Kapitel 1 om befolkningsstatistik indeholder en præsentation af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, herkomst, alder, køn, geografisk fordeling, boligforhold samt opholdstid. I kapitlet beskrives desuden udviklingen i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere siden 1980 samt en fremskrivning af denne udvikling de næ- 7

10 ste 40 år. Endelig gives der i kapitlet et overblik over udviklingen i, hvor mange udlændinge der har dansk statsborgerskab, samt udviklingen i ægteskabsmønstre og fertilitet. Kapitel 2 om uddannelse indledes med en beskrivelse af udviklingen over tid i andelen af indvandrere og efterkommere i folkeskolen. Dernæst ses på udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Endelig beskrives indvandrere og efterkommeres højest fuldførte danske uddannelse. Kapitel 3 om uddannelse og beskæftigelse indeholder en analyse af, hvorvidt de indvandrere og efterkommere, der ikke er i gang med en uddannelse, i stedet er i beskæftigelse. Der ses også på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. I kapitel 4 om arbejdsmarkedstilknytning ses der på indvandrere og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked i en række analyser af udviklingen i erhvervsdeltagelse, beskæftigelse og arbejdsløshed over tid samt i forhold til køn, opholdstid og udvalgte nationaliteter. Kapitlet indeholder desuden en analyse af udviklingen i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere, der kan betegnes at være på kanten af arbejdsmarkedet, dvs. personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Kapitel 5 er publikationens temakapitel om børn og unge og indeholder en analyse af status og udvikling blandt indvandrere og efterkommere i alderen 0-15 år. I kapitlet ses der på deres anvendelse af dagtilbud, resultater i folkeskolen samt mor og fars tilknytning til arbejdsmarkedet. Sidst i publikationen findes bilag med definition af de anvendte begreber i udlændingestatistikken samt en række tabeller med de væsentligste baggrundsdata på integrationsområdet. 8

11 Sammenfatning Sammenfatningen indeholder først en opsummering af de væsentligste resultater i publikationen. De vigtigste tal og fakta i publikationen er følgende: Der bor i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af hele befolkningen. Antallet af indvandrere og efterkommere er steget støt de seneste 30 år og forventes at stige yderligere frem mod Antallet af indvandrere og især antallet af efterkommere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) forventes også at stige de kommende år, mens antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder vil falde. 10 pct. af alle elever i grundskolen havde en indvandrer- eller efterkommerbaggrund i skoleåret 2008/2009. Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er stigende, men dog fortsat lavere end den tilsvarende andel af unge med dansk oprindelse. En større andel af årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en videregående uddannelse end kvinder med dansk oprindelse i samme alder. Efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse er på niveau med mænd med dansk oprindelse i samme alder. Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i beskæftigelse er dog fortsat lavere end andelen af personer med dansk oprindelse. Mere end to tredjedele af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år. Det samme gælder godt hver tyvende indvandrer fra ikkevestlige lande. Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande går i mindre grad i dagtilbud end børn med dansk oprindelse. Anvendelsen af dagtilbud er afhængig af børnenes alder og nationalitet samt forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrer- og efterkommerelever med ikke-vestlig oprindelse klarer sig generelt dårligere ved 9. klasses afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Efterkommerne klarer sig dog lidt bedre end indvandrerne ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gælder især ved afgangsprøven i skriftlig dansk. 9

12 Nedenfor følger en mere detaljeret beskrivelse af de væsentligste resultater i publikationen. 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Der bor i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af hele befolkningen. Hovedparten af indvandrere og efterkommere (67 pct.) har oprindelse i et ikke-vestligt land. Langt de fleste indvandrere og efterkommere bor i og omkring storbyerne Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har meget forskellige aldersprofiler. Mest markant er det, at efterkommere har en betydeligt yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder (16-64 år). Gruppen af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere. I alt har omkring hver tredje indvandrer (31,4 pct.) dansk statsborgerskab. Det samme gælder ca. syv ud af ti efterkommere (69,8 pct.). I folketingsåret 2009/2010 fik personer tildelt dansk statsborgerskab. 2. Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere Gennem de seneste 30 år er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere. Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca personer siden Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er steget med knap personer i perioden fra 1980 til De seneste år er det stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med ca personer, svarende til en stigning på 2,7 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse steg med godt personer, hvilket svarer til en stigning på 4,1 pct. Ifølge fremskrivningsprognoser fra Danmarks Statistik vil hele Danmarks befolkning vokse fra personer i 2010 til personer i 2050, svarende til en stigning på 9,2 pct. Det forventes, at antallet af personer med dansk oprindelse vil stige med 2,7 pct., mens antallet af udlændinge med vestlig og ikke-vestlig oprindelse vil vokse med henholdsvis 66,9 pct. og 70 pct. Dette betyder, at indvandrere og efterkommere i Danmark forventes at udgøre 15,2 pct. af hele befolkningen i Indvandrere og efter- 10

13 kommere med ikke-vestlig oprindelse alene vil ifølge prognoserne udgøre 10,2 pct. af hele befolkningen i Det forventes samtidig, at antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder (16-64 år) vil falde med ca personer frem til 2050, eller hvad der svarer til et fald på 9 pct. Antallet af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder forventes derimod at stige med henholdsvis og personer. Antallet af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes at stige markant i de kommende år som en naturlig følge af efterkommernes unge aldersprofil (fra godt i 2010 til ca i 2050). Antallet af efterkommere med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe forventes også at stige fra knap i 2010 til godt i Indvandrere og efterkommeres uddannelse 10 pct. af alle elever i grundskolen havde en indvandrer- eller efterkommerbaggrund i skoleåret 2008/2009. I forhold til skoleåret 2007/2008 er andelen af efterkommere i grundskolen steget, mens andelen af indvandrere er faldet. Den samlede andel forblev stort set på samme niveau. Ishøj, Brøndby og Københavns Kommuner har de største andele af indvandrere og efterkommere i grundskolen (henholdsvis 39 pct., 35 pct. og 31 pct.). Andelen af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med fem procentpoint over de seneste ni år. I skoleåret 2009/2010 var 50 pct. af indvandrerkvinder og 48 pct. af indvandrermænd i alderen år i gang med en ungdomsuddannelse. 1 Andelen af de årige kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med tre procentpoint fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010. Denne andel er dog fortsat lidt lavere end blandt de årige kvinder med dansk oprindelse i skoleåret 2009/2010. Andelen af mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er ligeledes lavere end den tilsvarende andel af de årige mænd med dansk oprindelse. 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i minimum to år, er inkluderet i denne opgørelse. Se mere i kapitel 2, afsnit

14 De årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse end de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i skoleåret 2009/2010. Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 er andelen af de årige efterkommerkvinder og mænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, steget med tre procentpoint. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse i samme alderskategori har der ligeledes været en stigning i andelen, som er i gang med en videregående uddannelse, dog ikke i samme størrelsesorden som blandt de årige mandlige og kvindelige efterkommere. Skoleåret 2009/2010 er første gang, hvor andelen af de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, er højere end blandt kvinder med dansk oprindelse i samme alderskategori. Samtidig er andelen af de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, for første gang lig den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse. De årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i samme omfang som de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse og mænd med dansk oprindelse i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Andelen af årige efterkommere, der i 2009 havde en erhvervskompetencegivende uddannelse 2 som højest fuldførte danske uddannelse, var betydelig lavere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse. 42 pct. af efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse i alderen år havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i Til sammenligning var den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse 20 pct. Samtidig havde 28 pct. af efterkommerkvinder med ikkevestlig oprindelse i alderen år en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 mod 14 pct. af kvinder med dansk oprindelse. 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere 2 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 3 Idet Danmarks Statistik har ændret metoden til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og de tidligere år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i kapitel 4, faktaboks 4.2 på side

15 fra ikke-vestlige lande i alderen år er steget fra 51,6 pct. i 2001 til 60,7 pct. i Dermed er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis indvandrere fra ikkevestlige lande og personer med dansk oprindelse reduceret med næsten ti procentpoint. Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere fra ikkevestlige lande med knap 12 procentpoint (fra 44,2 pct. i 2001 til 55,9 pct. i 2008). I takt med de stigende erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser har arbejdsløshedsprocenten været faldende. Alene fra 2004 til 2008 blev arbejdsløsheden blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande halveret (et fald fra 15,6 pct. i 2004 til 7,8 pct. i 2008). I 2009 stod 56,9 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ca. syv procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (64 pct.) og 22 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (78,9 pct.). Samtidig var 54,1 pct. af årige indvandrere fra ikkevestlige lande i beskæftigelse. Det er knap ni procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (62,9 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (77,8 pct.). I 2009 var arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikkevestlige lande historisk lav (4,8 pct.). Ses der på de årige 4 efterkommere, har erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne været faldende fra 2001 til 2004, hvorefter de steg igen. Fra 2004 til 2008 steg erhvervsfrekvensen blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra 61,1 pct. til 67,9 pct. en stigning på knap syv procentpoint. I samme periode er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse reduceret med knap fem procentpoint. I 2009 stod 64,9 pct. af alle årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er 1,5 procentpoint flere end unge med vestlig oprindelse (63,4 pct.) og godt ni procentpoint færre end unge med dansk oprindelse (74,2 pct.). Publikationens kapitel 3 om uddannelse og beskæftigelse viser, at en større andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er uden for arbejdsstyrken samtidig med, at de heller ikke er i gang med en uddannelse, i sammenligning med personer med dansk oprindelse. 4 I analyserne af efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet ses der alene på årige personer. Dette skyldes, at langt de fleste efterkommere er under 30 år, hvilket gør det problematisk at sammenligne efterkommere i hele den erhvervsaktive alder (16-64 år) med den tilsvarende gruppe personer med dansk oprindelse. 13

16 Derudover viser tallene, at indvandrere og efterkommere med en erhvervskompetencegivende dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til arbejdsmarkedet end dem med et lavere uddannelsesniveau. Blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 58 pct. og 60 pct. Beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere og efterkommere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, er betydelig højere og ligger på et niveau mellem 67 pct. og 88 pct. Sammenligner man erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne blandt mænd og kvinder, viser det sig, at de største forskelle findes blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. I 2009 var forskellen mellem indvandrermænd og -kvinder henholdsvis 11,6 procentpoint i erhvervsfrekvensen og 10,8 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen. Udviklingen fra 2001 til 2008 peger på en positiv tendens i form af en markant fremgang i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande fra 36,5 pct. i 2001 til 49,4 pct. i 2008 en stigning på ca. 13 procentpoint. I 2009 var 48,8 pct. af indvandrerkvinder og 59,6 pct. af indvandrermænd fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse. I 2009 var beskæftigelsesfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd: 63,8 pct. af efterkommerkvinder mod 62,1 pct. af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i alderen år var i beskæftigelse i Ligeledes var erhvervsfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd i 2009: 65,4 pct. af efterkommerkvinder mod 64,3 pct. af efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse i alderen år stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har under to års opholdstid i Danmark, har generelt en lavere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med længere ophold. Ca. 40 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder kommer i beskæftigelse inden for de første to år i Danmark. Derefter stiger denne andel til et niveau på omkring 55 pct. og forbliver der. Statistikken viser, at indvandrer- og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i højere grad end mænd med dansk oprindelse arbejder inden for hotel- og restaurantbranchen samt inden for rejsebureauer, rengøring mv., mens det forholder sig omvendt i bygge- og anlægsbranchen. Det kan ligeledes observeres, at indvandrer- og efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i større omfang end kvinder med dansk oprindel- 14

17 se arbejder inden for rejsebureauer, rengøring mv. Indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder derimod i mindre grad end personer med dansk oprindelse inden for offentlig administration og undervisning. Blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande steg antallet af fuldtidsbeskæftigede med 352 personer fra 2008 til Denne stigning skal ses i lyset af, at det samlede antal personer i denne befolkningsgruppe er vokset med godt personer i samme periode. På trods af at antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget fra 2008 til 2009, er andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande faldet med 0,9 procentpoint. Blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har antallet af fuldtidsbeskæftigede været konstant mellem 2008 og Andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse faldt med 2,9 procentpoint i samme periode. Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder, der er på kanten af arbejdsmarkedet 5, er faldet markant i perioden (fra 37,7 pct. i 2001 til 25,4 pct. i 2008). I 2009 kunne 28,3 pct. af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande betegnes som værende på kanten af arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel blandt indvandrere fra vestlige lande var 25,9 pct. og 7 pct. blandt personer med dansk oprindelse. 5. Børn og unge Mere end to tredjedele (69 pct.) af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år, mens det gælder godt hver tyvende (5,7 pct.) blandt 0-15-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Næsten halvdelen (45,6 pct.) af de 0-15-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stammer fra Tyrkiet, Irak, Libanon eller Somalia. Forholdsvis færre 1-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går i dagtilbud sammenlignet med børn med dansk oprindelse i samme alder. Brugen af dagtilbud varierer efter oprindelsesland. Eksempelvis går knap 85 pct. af de 1-5-årige børn med irakisk eller vietnamesisk oprindelse i dagtilbud. Blandt børn med pakistansk oprindelse er denne andel knap 64 pct. Forskellen i anvendelsen af dagtilbud mellem indvandrere, efterkommere og børn med dansk oprindelse er mindst, når begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet. 5 Definition af denne gruppe personer findes i kapitel 4, faktaboks 4.4 på side

18 Omkring en femtedel (18,4 pct.) af indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande i alderen 0-5 år har begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet. Blandt efterkommerbørn med ikkevestlig oprindelse er det godt hver tredje (35,6 pct.). Andelen af de 0-5-årige indvandrerbørn med begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet er steget med knap ti procentpoint fra 2001 til 2009, mens den tilsvarende andel af efterkommerbørn er steget med 8,5 procentpoint i samme periode. Samtidig er andelen af 0-5-årige indvandrere med begge forældre uden for arbejdsmarkedet faldet med 35,5 procentpoint (fra 69,8 pct. i 2001 til 34,3 pct. i 2009). Den tilsvarende andel blandt efterkommerbørn er faldet med godt ti procentpoint (fra 32,1 pct. i 2001 til 21,9 pct. i 2009). De tosprogede småbørn modtager i vidt omfang sprogstimulering. Knap to tredjedele (64,6 pct.) af alle de tosprogede småbørn i Danmark modtog sprogstimulering i Knap 91 pct. af landets folkeskoler har under 25 pct. elever med udenlandsk oprindelse (både indvandrere og efterkommere). En mindre andel af eleverne med ikke-vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund bestod 9. klasses afgangsprøver i mundtlig dansk, skriftlig dansk samt matematisk problemløsning i 2009 sammenlignet med elever med dansk oprindelse. Efterkommerne klarer sig generelt lidt bedre end indvandrerne ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gælder især ved afgangsprøven i skriftlig dansk. 16

19 1. Befolkningsstatistik I dette kapitel belyses en lang række demografiske forhold vedrørende indvandrere og efterkommere i Danmark. Kapitlet indeholder bl.a. svar på, hvor mange indvandrere og efterkommere der bor i Danmark, og hvilke oprindelseslande de kommer fra. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere frem til i dag, samt hvor mange indvandrere og efterkommere der forventes at bo i Danmark i de kommende år. I kapitlet ses desuden på aldersfordelingen, den geografiske fordeling, boligforhold, opholdstid, naturalisationer samt ægteskabsmønstre og fertilitet blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark Der er i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 1.1. Det svarer til 9,8 pct. af hele befolkningen. Den samlede befolkning i Danmark udgør i alt personer. Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010 Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer Procentdel af hele befolkningen 90,2 % 2,9 % 0,3 % 4,6 % 2,0 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund, jf. tabel 1.1. Det fremgår også af tabellen, at indvandrergruppen (7,5 pct.) stadig udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). 17

20 1.2 Oprindelseslande Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør knap 67 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Personer med baggrund i et EU-land udgør 26 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Den resterende gruppe af indvandrere og efterkommere kommer fra vestlige lande uden for EU. Fordelingen af indvandrere og efterkommere på oprindelseslande er grafisk illustreret i figur 1.1. Figur 1.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar ,3% EU15 66,9% 9,7% 7,1% Nye EU-lande Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Note: EU 15 er de 15 EU-lande, der var medlemmer af EU før 1. maj 2004: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Nye EU-lande er de 12 lande, der blev medlemmer af EU efter 1. maj 2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Personer med tyrkisk baggrund udgør den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 1.2. Knap 11 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark har således en tyrkisk baggrund. Herefter kommer personer med tysk og irakisk baggrund, der udgør henholdsvis 5,7 pct. og 5,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 18

21 Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslande, pr. 1. januar 2010 Indvandrere Efterkommere I alt Andel af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet ,9 % Tyskland ,7 % Irak ,4 % Polen ,2 % Libanon ,4 % Bosnien-Hercegovina ,1 % Øvrige Afrika ,0 % Pakistan ,8 % Jugoslavien (eks.) ,1 % Somalia ,1 % Norge ,0 % Øvrige Asien ,8 % Iran ,8 % Sverige ,8 % Vietnam ,6 % Storbritannien ,4 % Afghanistan ,3 % Sri Lanka ,0 % Syd- og Mellemamerika ,9 % Marokko ,8 % Kina ,8 % Nordamerika ,8 % Thailand ,7 % Filippinerne ,7 % Island ,7 % Øvrige lande ,3 % Alle lande ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 19

22 Faktaboks 1.1: Indvandrere og efterkommeres oprindelsesland variation mellem kommuner Der er forskel på indvandrersammensætningen i de forskellige kommuner. Ses der på gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, udgør personer med pakistansk baggrund eksempelvis den største gruppe i Københavns Kommune, mens indvandrere og efterkommere fra Libanon udgør den sjette største indvandrergruppe i kommunen. I Århus Kommune er det indvandrere og efterkommere fra Libanon, som udgør den største gruppe, mens indvandrere og efterkommere fra Pakistan ikke er blandt de seks største indvandrergrupper i kommunen. De kommunale nøgletal på indeholder en række informationer om indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner, herunder oplysninger om oprindelsesland, aldersfordeling, opholdstid, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. 1.3 Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Hvert år rejser nye borgere ind i Danmark, mens andre forlader landet. I 2009 var der en positiv nettoindvandring på knap indvandrere. Det vil sige, at der var flere, der indvandrede, end personer, der udvandrede. Blandt efterkommerne var der en mindre negativ nettoindvandring på godt 200 personer, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2009 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Ikke-vestlige lande Indvandrere Efterkommere Vestlige lande Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Note: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningsvæksten. En vigtig grund til dette er dødsfald, samt at nettoindvandringen ikke tager højde for de folk, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. I de seneste 30 år har der været vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Samlet set er antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark vokset med ca personer siden 1980, jf. figur 1.2. I 2009 steg antallet med ca personer, eller hvad der svarer til 3,2 pct. 20

23 Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca personer siden I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med ca personer, hvilket svarer til 2,7 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande er steget med knap personer i perioden fra 1980 til I 2009 steg antallet af personer i denne gruppe med godt personer eller 4,1 pct. en væsentlig mindre stigning end i 2008, hvor gruppen steg med 10,1 pct. Siden 1980 er det således især antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er steget. Inden for de seneste år er det dog stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. Figur 1.2: Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29, og Danmarks Statistik, BEF3. Note: Data vedr. befolkningsudviklingen i kan findes i bilag B, tabel B1-3. I takt med, at antallet af indvandrere og efterkommere er steget i løbet af de seneste 30 år, er de også kommet til at udgøre en større andel af den danske befolkning, jf. figur 1.3. Indvandrere og efterkommeres andel af Danmarks samlede befolkning er således nået op på 9,8 pct. pr. 1. januar

24 Figur 1.3: Udvikling i indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning fordelt på oprindelse, % 4% 3% 2% 1% 0% Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF2, og Danmarks Statistik, BEF3. Note: Data vedr. befolkningsudviklingen i kan findes i bilag B, tabel B1-3. Det er særligt stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere fra Polen og Rumænien, som har bidraget til befolkningsvæksten i Danmark det seneste år. Gruppen af rumænere og polakker steg med henholdsvis og personer fra 1. januar 2009 til 1. januar 2010, jf. tabel 1.4. Befolkningstilvæksten i de to grupper udgør således godt 11 pct. af den samlede befolkningsvækst i landet i

25 Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, Befolkning 1. jan jan Vækst Vækst: Antal personer Befolkningsgruppens vækst Gruppens andel i den samlede befolkningstilvækst Indvandrere og efterkommere Rumænien ,9 % 5,9 % Polen ,4 % 5,2 % Tyrkiet ,8 % 4,4 % Filippinerne ,9 % 4,3 % Litauen ,1 % 4,1 % Bulgarien ,7 % 3,4 % Letland ,2 % 2,8 % Thailand ,4 % 2,4 % Tyskland ,7 % 2,3 % Alle indvandrere og efterkommere ,2 % 71,7 % Dansk oprindelse ,1 % 28,3 % Hele befolkningen ,4 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose 6 forventes det, at hele Danmarks befolkning vil vokse fra personer i 2010 til personer i 2050, svarende til en stigning på 9,2 pct. Danmarks Statistik skønner, at andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den samlede befolkning vil stige fra 6,6 pct. i 2010 til 7,6 pct. i 2020 og 10,2 pct. i 2050, jf. tabel 1.5. Hvor der i dag er godt personer med ikke-vestlig oprindelse i Danmark, forventes dette tal at stige til knap personer i 2050, svarende til en stigning på 70 pct. Andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den samlede befolkning forventes at stige fra 3,2 pct. i 2010 til 3,7 pct. i 2020 og 5,0 pct. i 2050, jf. tabel 1.5. Hvor der i dag er godt personer med vestlig oprindelse i Danmark, skønnes dette antal at stige til knap personer i 2050 svarende til en stigning på 66,9 pct. 6 Befolkningsfremskrivningen er beregnet af Danmarks Statistik og er baseret på en række forudsætninger om fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring mm., som er nærmere beskrevet i bilag B, faktaboks B1. 23

26 Ifølge prognoserne vil antallet af personer med dansk oprindelse stige med knap personer fra 2010 til 2050, eller hvad der svarer til en stigning på 2,7 pct. Tabel 1.5: Forventet befolkningsudvikling fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010, 2020 og Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke-vestlige lande ,6 % ,6 % ,2 % Indvandrere ,6 % ,1 % ,1 % Efterkommere ,0 % ,6 % ,1 % Vestlige lande ,2 % ,7 % ,0 % Indvandrere ,9 % ,3 % ,7 % Efterkommere ,3 % ,5 % ,3 % Alle indvandrere og efterkommere ,8 % ,4 % ,2 % Dansk oprindelse ,2 % ,6 % ,8 % Hele befolkningen % % % Kilde: Danmarks Statistik, FRDK110. Den forventede befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse er grafisk illustreret i figur

27 Figur 1.4: Forventet befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere:, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 ( ), samt Danmarks Statistik, BEF3 ( ) og FRDK210 ( ). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Danmark forventes samlet at falde fra ca. 3,56 mio. personer i 2010 til ca. 3,52 mio. personer i 2050 et fald på knap personer. Dette skyldes alene et forventet fald i antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder på ca personer. I samme periode forventes antallet af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder at stige med godt personer, jf. tabel 1.6. Antallet af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes således at stige fra godt i 2010 til ca i Antallet af efterkommere med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe forventes også at stige fra knap i 2010 til godt i

28 Tabel 1.6: Forventet udvikling i antallet af årige fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010, 2020 og Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke-vestlige lande ,2 % ,4 % ,0 % Indvandrere ,3 % ,1 % ,0 % Efterkommere ,0 % ,3 % ,1 % Vestlige lande ,9 % ,6 % ,2 % Indvandrere ,7 % ,2 % ,7 % Efterkommere ,2 % ,3 % ,5 % Alle indvandrere og efterkommere ,2 % ,9 % ,3 % Dansk oprindelse ,8 % ,1 % ,7 % Hele befolkningen ,0 % ,0 % ,0 % Kilde: Danmarks Statistik, FRDK110. Note: Andelen af årige angivet i tabellen er beregnet som andelen i den samlede gruppe af årige. Den forventede udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder fordelt på oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.5. Det fremgår af figuren, at antallet af indvandrere i den erhvervsaktive alder forventes at stige frem mod ca. 2030, hvorefter stigningen vil flade ud. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vil endog falde svagt fra 2030 og frem mod Antallet af efterkommere med henholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes at stige i hele perioden fra 2010 til

29 Figur 1.5: Forventet udvikling i antallet af hhv årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 ( ), samt Danmarks Statistik, BEF3 ( ) og FRDK110 ( ). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. Den forventede udvikling i andelen af personer i den erhvervsaktive alder fordelt på herkomst og oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.6. Det fremgår af figuren, at det især er efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i de kommende år vil nå den erhvervsaktive alder. Andelen af efterkommere i den erhvervsaktive alder forventes, som en naturlig følge af efterkommernes nuværende unge aldersprofil (jf. afsnit 1.5), at stige markant i de kommende år. 27

30 Figur 1.6: Forventet udvikling i andelen af årige fordelt på herkomst og oprindelse, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 ( ), samt Danmarks Statistik, BEF3 ( ) og FRDK110 ( ). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. 1.5 Aldersfordeling Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 1.7. Mest markant er det, at efterkommere har en markant yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder. 28

31 Figur 1.7: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar % 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. Størstedelen af indvandrerne i Danmark er mellem 20 og 49 år, jf. tabel 1.7. Ud af de godt indvandrere udgør de årige godt personer svarende til en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de årige kun 38 pct. af alle personer med dansk oprindelse. Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 15 år, jf. tabel 1.7. Knap ud af i alt godt efterkommere er under 16 år gamle det svarer til en andel på 66 pct. Til sammenligning udgør de 0-15-årige godt 19 pct. af alle personer med dansk oprindelse. I de kommende år vil antallet af efterkommere i ungdomsårgangene derfor stige markant. 29

32 Tabel 1.7: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2010 Aldersgruppe Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse 0-4-årige ,9 % ,0 % ,9 % 5-9-årige ,4 % ,1 % ,9 % årige ,1 % ,9 % ,5 % årige ,5 % ,4 % ,6 % årige ,1 % ,1 % ,4 % årige ,4 % ,3 % ,5 % årige ,5 % ,9 % ,1 % årige ,3 % ,9 % ,0 % årige ,8 % ,8 % ,8 % årige ,7 % 777 0,6 % ,4 % årige ,3 % 724 0,6 % ,2 % årige ,0 % 867 0,7 % ,7 % årige ,5 % 550 0,4 % ,5 % årige ,5 % 352 0,3 % ,1 % årige ,4 % 300 0,2 % ,7 % 70-årige og derover ,5 % 781 0,6 % ,6 % I alt ,0 % ,0 % ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Geografisk fordeling Koncentrationen af indvandrere og efterkommere er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland, jf. tabel 1.8. Indvandrere og efterkommere udgør 15,4 pct. af Region Hovedstadens samlede befolkning og 5,5 pct. af Region Nordjyllands samlede befolkning. 30

33 Tabel 1.8: Befolkningssammensætning i de fem regioner, pr. 1. januar 2010 Region Samlet befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande Antal personer Andel af regionens befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere, vestlige lande Andel af regionens befolkning Indvandrere og efterkommere i alt Antal personer Andel af regionens befolkning Hovedstaden ,7 % ,7 % ,4 % Midtjylland ,2 % ,7 % ,9 % Syddanmark ,1 % ,0 % ,1 % Sjælland ,7 % ,1 % ,7 % Nordjylland ,3 % ,2 % ,5 % Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. De følgende landkort (figur 1.8a og 1.8b) viser personer med henholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner. Det fremgår af figur 1.8a, at koncentrationen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse er størst omkring de større byer. Den højeste koncentration af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse findes således i Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Af figur 1.8b ses det endvidere, at den største koncentration af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse findes omkring den dansk-tyske grænse og i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland. 31

34 Figur 1.8a: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar ,01 procent og derover (6) 10,01-12,00 procent (7) 8,01-10,00 procent (5) 6,01-8,00 procent (7) 4,01-6,00 procent (21) 2,01-4,00 procent (41) 0,00-2,00 procent (11) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. Note 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Note 2: Data vedr. antallet og andelen af indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner pr. 1. januar 2010 kan findes i bilag B, tabel B4. 32

35 Figur 1.8b: Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar ,01 procent og derover (3) 5,01-6,00 procent (1) 4,01-5,00 3,01-4,00 procent (17) 2,01-3,00 procent (43) 0,00-2,00 procent (28) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. Note 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Note 2: Absolutte tal vedr. antallet og andelen af indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner pr. 1. januar 2010 kan findes i bilag B, tabel B4. 33

36 1.7 Boligforhold Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i langt højere grad end personer med dansk eller vestlig oprindelse i alment boligbyggeri, jf. tabel 1.9. Godt halvdelen (53,6 pct.) af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i alment boligbyggeri. Det samme gør godt 16 pct. af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og knap 14 pct. af personer med dansk oprindelse. Tabel 1.9: Befolkningen fordelt på oprindelse, herkomst og boligtype, pr. 1. januar 2010 Ikke-vestlige lande Almennyttig bolig Ikke-almennyttig bolig Antal personer Andel Antal personer Andel Indvandrere ,0 % ,0 % Efterkommere ,7 % ,3 % I alt ,6 % ,4 % Vestlige lande Indvandrere ,5 % ,5 % Efterkommere ,7 % ,3 % I alt ,1 % ,9 % Dansk oprindelse ,7 % ,3 % I alt ,4 % ,6 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL06. Gennem de seneste seks år ( ) er andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der bor i almennyttig bolig, faldet med henholdsvis 7,2 og 6,5 procentpoint. Andelen af personer med såvel vestlig oprindelse som dansk oprindelse er stort set uændret i samme periode, jf. figur

37 Figur 1.9: Personer, der bor i almennyttig bolig, fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2004 og % 70% 60% 50% 40% 68,9% 61,7% 56,5% 50,0% 30% 20% 10% 0% 22,3% 21,7% 15,7% 15,5% 14,3% 13,7% Efterkommere, ikkevestlig oprindelse Indvandrere, ikkevestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere, vestlige lande Dansk oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL06. Indvandrere og efterkommere med somalisk baggrund er den befolkningsgruppe, hvor andelen af personer bosat i almennyttige boliger er størst. Knap 85 pct. af alle somaliske indvandrere og efterkommere bor i almennyttige boliger, jf. tabel Til sammenligning er det godt 16 pct. af hele befolkningen i Danmark, der bor i almennyttig bolig (jf. tabel 1.9). 35

38 Tabel 1.10: Indvandrere og efterkommere fra de 10 oprindelseslande med den højeste andel af befolkningsgruppen bosat i almennyttige boliger fordelt på boligtype, pr. 1. januar 2010 Almennyttige Ikkealmennyttige I alt Antal personer i alt Somalia 84,8 % 15,2 % 100,0 % Statsløs 78,8 % 21,2 % 100,0 % 725 Libanon 77,7 % 22,3 % 100,0 % Irak 72,7 % 27,3 % 100,0 % Syrien 72,5 % 27,5 % 100,0 % Kosovo 70,8 % 29,2 % 100,0 % 660 Afghanistan 70,4 % 29,6 % 100,0 % Serbien og Montenegro 66,5 % 33,5 % 100,0 % Marokko 63,8 % 36,2 % 100,0 % Bosnien-Hercegovina 62,8 % 37,2 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL06. Godt en femtedel (21,4 pct.) af samtlige beboere i den almene boligsektor er indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, jf. tabel Tabel 1.11: Beboersammensætning i den almene sektor fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 2010 Antal personer Andel Ikke-vestlig oprindelse ,4 % Vestlig oprindelse ,2 % Dansk oprindelse ,4 % Alle personer i den almene sektor ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL Opholdstid De forskellige indvandrergrupper i Danmark har meget forskellige indvandringshistorier. Nogle indvandrergrupper er primært kommet til Danmark i 1980 erne og 1990 erne som flygtninge, mens andre indvandrergrupper primært er kommet i de senere år for at arbejde i Danmark. Der er derfor stor forskel på, hvor mange år hver enkelt indvandrergruppe i gennemsnit har opholdt sig i Danmark. Det fremgår af tabel 1.12, at 42 pct. af indvandrere fra vestlige lande har opholdt sig i Danmark under fem år. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er denne andel 18,9 pct. Eksempelvis har hovedparten af indvandrerne fra Tyrkiet (68,7 pct.) en opholdstid 36

39 på over 15 år, mens størstedelen af indvandrerne fra Polen (60,8 pct.) har opholdt sig under fem år i Danmark. Selvom indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt har en længere opholdstid i Danmark end indvandrere fra vestlige lande, er der dog undtagelser. Knap halvdelen af alle indvandrere fra Tyskland og Norge (henholdsvis 49,2 pct. og 48,1 pct.) har en opholdstid på over 15 år, mens størstedelen af irakerne (77,8 pct.) har opholdt sig i Danmark under 15 år. Tabel 1.12: Indvandrere fordelt på oprindelse og opholdstid, pr. 1. januar år 5 år og en dag 10 år 10 år og en dag - 15 år Over 15 år 1 I alt Antal i alt Ikke-vestlige lande 18,9 % 18,2 % 22,7 % 40,2 % 100,0 % Tyrkiet 8,5 % 8,9 % 14,0 % 68,7 % 100,0 % Irak 7,1 % 40,9 % 29,8 % 22,1 % 100,0 % Bosnien-Hercegovina 2,4 % 6,2 % 90,5 % 0,9 % 100,0 % Vestlige lande 42,0 % 10,9 % 9,2 % 38,0 % 100,0 % Tyskland 33,3 % 8,0 % 9,5 % 49,2 % 100,0 % Polen 60,8 % 5,1 % 4,5 % 29,6 % 100,0 % Norge 28,9 % 13,7 % 9,3 % 48,1 % 100,0 % Alle indvandrere 28,0 % 15,3 % 17,4 % 39,3 % 100,0 % Gruppen over 15 år er inkl. personer med uoplyst opholdstid. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF20. Note 1: Opholdstiden beregnes bagud i tid på baggrund af opgørelsestidspunktet 1. januar Opholdstiden er et udtryk for antallet af år mellem det tidspunkt, hvor man første gang blev CPR-registeret og 1. januar En opholdstid på 5 år er derfor ikke nødvendigvis det samme som, at man har opholdt sig i Danmark uafbrudt i 5 år. Note 2: De udvalgte lande er de tre største indvandrergrupper fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande. 1.9 Statsborgerskab Næsten hver tredje indvandrer (31,4 pct.) har dansk statsborgerskab, jf. tabel Det samme gælder for ca. syv ud af ti efterkommere (69,8 pct.). Tabellen viser samtidig, at en større andel af personer med ikke-vestlig oprindelse har dansk statsborgerskab sammenlignet med personer med vestlig oprindelse. Ca. hver femte indvandrer fra vestlige lande (20,4 pct.) har dansk statsborgerskab. Det samme gælder knap to ud af fem indvandrere fra ikke-vestlige lande (38,5 pct.). Blandt efterkommere med vestlig oprindelse er det ca. hver anden person (49,9 pct.), der har dansk statsborgerskab, mens knap tre ud af fire personer (72,8 pct.) har dansk statsborgerskab blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. 37

40 Tabel 1.13: Befolkningen fordelt på oprindelse, herkomst og statsborgerskab, pr. 1. januar 2010 Dansk statsborgerskab Andel I alt Antal i alt Udenlandsk statsborgerskab Ikke-vestlige lande Indvandrere 38,5 % 61,5 % 100,0 % Efterkommere 72,8 % 27,2 % 100,0 % Vestlige lande Indvandrere 20,4 % 79,6 % 100,0 % Efterkommere 49,9 % 50,1 % 100,0 % Alle indvandrere 31,4 % 68,6 % 100,0 % Alle efterkommere 69,8 % 30,2 % 100,0 % Dansk oprindelse 99,9 % 0,1 % 100,0 % Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. Hvor mange der får tildelt dansk statsborgerskab, afhænger bl.a. af, hvor mange der søger, og hvilke regler der gælder for at få tildelt dansk statsborgerskab (dvs. at opnå dansk indfødsret via naturalisation) på et givet tidspunkt, jf. faktaboks

41 Faktaboks 1.2: Opgørelse af naturalisationer Figur 1.10 viser antallet af naturalisationer, dvs. antallet af personer, som har opnået indfødsret (dansk statsborgerskab) ved lov i perioden fra folketingsåret 1995/1996 frem til folketingsåret 2009/2010. Statistikken vedr. naturalisationer omfatter også personer, som er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med betingelse om løsning fra deres tidligere statsborgerskab. I praksis betyder dette, at disse personer skal løses fra deres tidligere statsborgerskab inden den ved loven fastsatte frist for at blive dansk statsborger. Børn, som har opnået indfødsret sammen med deres forældre, fremgår ikke af figur Endvidere fremgår udlændinge, som har opnået indfødsret på anden måde end ved naturalisation, herunder ved adoption eller ved afgivelse af en erklæring herom, ikke af figuren. Dette gælder f.eks. tidligere danske og nordiske statsborgere, der under visse betingelser kan opnå dansk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring herom over for en statsforvaltning. Faldet i antallet af naturalisationer fra folketingsåret 2001/2002 til 2002/2003 skyldes en skærpelse af retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvorefter bl.a. opholdskravet, længden af karenstider som følge af begået kriminalitet og kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber mv. blev ændret. I slutningen af december 2005 blev der indgået en ny aftale mellem regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, samt Dansk Folkeparti, hvorefter retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse blev ændret således, at der blandt andet indførtes et selvforsørgelseskrav, skærpede krav til dokumentation for en ansøgers danskkundskaber samt indfødsretsprøven. Faldet i antallet af naturalisationer fra folketingsåret 2005/06 til 2007/08 kan blandt andet tilskrives gennemførelsen af de nye retningslinjer. I efteråret 2008 indgik regeringspartierne, Venstre og Det Konservative Folkeparti, sammen med Dansk Folkeparti en aftale, hvorefter retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse blev ændret. Der indførtes blandt andet et skærpet selvforsørgelseskrav, skærpede krav til dokumentation for en ansøgers danskkundskaber samt skærpede krav til indfødsretsprøven. Faldet i antallet af naturalisationer fra folketingsåret 2008/2009 til 2009/2010 kan blandt andet tilskrives gennemførelsen af disse retningslinjer. Kilde: Indfødsretskontoret, Integrationsministeriet Figur 1.10 viser antallet af naturalisationer, dvs. antallet af personer som har opnået dansk statsborgerskab ved lov i perioden fra folketingsåret 1995/1996 frem til folketingsåret 2009/2010. Det fremgår af figuren, at der er stor forskel på, hvor mange der årligt har fået tildelt dansk statsborgerskab over de seneste 15 år grundet ændringer i ansøgningsmønstret og regelsættet. I folketingsåret 2009/2010 fik personer tildelt dansk statsborgerskab. 39

42 Figur 1.10: Udvikling i antallet naturalisationer, folketingsårene 1995/1996 til 2009/ Personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse Kilde: Integrationsministeriets Indfødsretskontors opgørelse. Note: Figuren angiver alene tal for personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsrets meddelelse Ægteskabsmønstre I det følgende afsnit ses på ægteskabsmønstre blandt herboende indvandrere og efterkommere, der blev gift i 2009, samt udviklingen i ægteskabsmønstre siden Det skal bemærkes, at der kun ses på ægteskaber, som officielt registreres hos de danske myndigheder. Der er stor forskel på vielsesalderen blandt personer med dansk oprindelse samt herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. 6 pct. af alle personer med dansk oprindelse, der blev gift i 2009, var i alderen år, jf. tabel Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, der blev gift i 2009, var ca. 20 pct. i alderen år. I gruppen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var denne andel knap 46 pct. Det skal dog bemærkes, at kun en ganske lille andel efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er ældre end 24 år (ca. 10 pct.). 40

43 Tabel 1.14: Personer viet i 2009 fordelt på oprindelse, herkomst og vielsesalder årige årige årige årige 35-årige og derover Antal i alt Ikke-vestlige lande Indvandrere 1,9 % 20,2 % 31,5 % 17,9 % 28,5 % Efterkommere 10,2 % 45,9 % 27,8 % 13,9 % 2,1 % 762 Vestlige lande Indvandrere 0,3 % 9,9 % 26,6 % 23,9 % 39,2 % Efterkommere 1,4 % 3,4 % 27,9 % 29,9 % 37,4 % 147 Dansk oprindelse 0,3 % 6,0 % 23,2 % 24,8 % 45,8 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVIE2. Note 1: I tabellen indgår antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. Note 2: De personer, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på vielsesdagen. Giftealderen blandt herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har ændret sig markant fra 2001 til 2009, jf. figur I 2009 var der således færre unge i alderen år blandt dem, som blev gift, sammenlignet med 2001, hvilket formentlig bl.a. er et resultat af de ændrede familiesammenføringsregler. 41

44 Figur 1.11: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse viet i 2001 og 2009 fordelt på vielsesalder 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 7% 6% 6% 6% 6% 6% 6% 6% 5% 5% 4% 4% 4% 5% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 3% 3% 3% 2% 1% 1% 0% 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år 31 år 32 år Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVIE2. Note 1: I figuren indgår antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. Note 2: De personer, der indgår i figuren, var bosat i Danmark på vielsesdagen. Antallet af vielser blandt indvandrere og efterkommere er ikke fulgt med befolkningsudviklingen. Af tabel 1.15 fremgår det således, at der var færre herboende mænd med ikke-vestlig oprindelse, som blev gift i 2009 end i 2001 (2.759 mænd i 2001 mod mænd i 2009). Antallet af herboende kvinder med ikke-vestlig oprindelse, som blev gift, var nogenlunde det samme i 2001 og 2009 (2.155 kvinder i 2001 mod kvinder i 2009). Blandt de personer med ikke-vestlig oprindelse, der har giftet sig i det pågældende år, er andelen af dem, som blev gift med en person bosat i udlandet, faldet fra ca. 61 pct. i 2001 til godt 29 pct. i 2009, jf. tabel Det ses samtidig, at andelen af de personer, der i det pågældende år blev gift med person af dansk oprindelse, er steget fra godt 13 pct. i 2001 til 23 pct. i

45 Tabel 1.15: Indvandrere og efterkommere 1 med ikke-vestlig oprindelse viet i 2001 og 2009 fordelt på ægtefællens baggrund og køn Ægtefællens baggrund Mænd Kvinder I alt Bosat i udlandet 2 68,1 % 38,7 % 52,2 % 20,5 % 61,1 % 29,4 % Dansk oprindelse 1 9,0 % 12,2 % 18,7 % 33,2 % 13,3 % 23,0 % Indvandrere 1, vestlige lande 0,9 % 3,3 % 1,0 % 3,1 % 0,9 % 3,2 % Efterkommere 1, vestlig oprindelse 0,1 % 0,2 % 0,0 % 0,2 % 0,1 % 0,2 % Indvandrere 1, ikke-vestlige lande 18,4 % 32,8 % 25,0 % 32,1 % 21,3 % 32,5 % Efterkommere 1, ikke-vestlig oprindelse 3,5 % 12,6 % 3,1 % 10,9 % 3,3 % 11,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Personer i alt Disse personer var bosat i Danmark på vielsesdagen. 2 Disse personer var bosat i udlandet på vielsesdagen. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVIE2. Note 1: I tabellen indgår antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. Figur 1.12 viser udviklingen i vielsesmønstre de seneste ti år. Det fremgår af figuren, at relativt flere herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bliver gift med en person bosat i Danmark. I samme periode er andelen, der gifter sig med en person bosat i udlandet, blevet væsentlig mindre. 43

46 Figur 1.12: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse viet i fordelt på ægtefællens baggrund 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Bosat i udlandet Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, særkørsel, IMVIE2. Note 1: I figuren indgår antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. Note 2: De personer, der indgår i figuren, var bosat i Danmark på vielsesdagen Fertilitet Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande og kvinder med dansk oprindelse får nu i gennemsnit lige mange børn. I 1993 var den samlede fertilitet blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande 3,4 børn pr. kvinde. Dette gennemsnit er faldet støt med tiden og ligger i 2009 på 1,9 barn pr. kvinde, jf. figur Dermed er den samlede fertilitet blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i 2009 på niveau med fertiliteten blandt kvinder med dansk oprindelse, som i 2009 også fødte 1,9 barn pr. kvinde i gennemsnit. 44

47 Figur 1.13: Den samlede fertilitet pr. kvinde fordelt på kvindens herkomst og oprindelse, ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1, Indvandrerkvinder, vestlige lande Efterkommerkvinder, vestlig oprindelse Kvinder med dansk oprindelse Indvandrerkvinder, ikke-vestlige lande Efterkommerkvinder, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Egne beregninger baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Note 1: Den samlede fertilitet pr. kvinde er et udtryk for antal fødte børn pr. kvinde i gennemsnit. Note 2: Fødsler, der indgår i figuren, omfatter kun børn født på en dansk fødeafdeling. 45

48 2. Uddannelse I dette kapitel belyses først udviklingen over tid i andelen af indvandrere og efterkommere i grundskolen. Dernæst ses på udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Endelig beskrives højest fuldførte danske uddannelse blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Der henvises desuden til kapitel 5, som bl.a. omhandler børn og unges resultater ved 9. klasses afgangsprøve. Der gøres opmærksom på, at en stor andel af efterkommerne er under 25 år gamle. I analyserne omhandlende igangværende videregående uddannelse og højest fuldførte danske uddannelse er antallet af personer i efterkommergruppen derfor forholdsvis lille. 2.1 Grundskolen Indtil skoleåret 2007/2008 foretog Undervisningsministeriet en årlig opgørelse over antallet af tosprogede elever. Tosprogede elever blev opgjort som elever, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt først gennem skolens undervisning, lærer dansk. I skoleåret 2006/2007 var andelen af tosprogede elever i folkeskolen 10,1 pct. Fra skoleåret 2007/2008 opgøres antallet af tosprogede elever i folkeskolen ikke længere. Derimod opgøres antallet af indvandrere og efterkommere i henhold til definitionen udarbejdet af Danmarks Statistik. De to opgørelser kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet ikke alle elever med en anden herkomst end dansk kan klassificeres som tosprogede. Tabel 2.1 viser antallet og andelen af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse i grundskolen. Ud af elever indskrevet i grundskolen i skoleåret 2008/2009 havde af eleverne en efterkommer- eller indvandrerbaggrund. Dette svarer til 10 pct. af samtlige elever i grundskolen. I forhold til skoleåret 2007/2008 er andelen af efterkommere i grundskolen steget, mens andelen af indvandrere er faldet. Samlet giver det en ganske lille stigning (0,1 procentpoint) i andelen af elever med udenlandsk oprindelse i grundskolen fra skoleåret 2007/2008 til skoleåret 2008/

49 Tabel 2.1: Indvandrere, efterkommere 1 og personer med dansk oprindelse i grundskolen, skoleårene 2007/2008 og 2008/2009 Antal 2007/ /2009 Indvandrere og efterkommere Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Ukendt/uoplyst I alt Andel Indvandrere og efterkommere 9,9 % 10,0 % Indvandrere 2,9 % 2,7 % Efterkommere 7,0 % 7,3 % Dansk oprindelse 89,9 % 89,7 % Ukendt/uoplyst 0,2 % 0,4 % I alt 100,0 % 100,0 % 1 I denne opgørelse indgår indvandrere og efterkommere med såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse. Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, Note: Følgende skoletyper er medtaget: folkeskoler, friskoler og private grundskoler, efterskoler, kommunale ungdomsskoler (10. klasses centre), specialskoler samt dagbehandlingstilbud. Figur 2.1 viser de ti kommuner, som har den største andel indvandrere og efterkommere i grundskolen. Ishøj Kommune har den største andel med 39 pct. indvandrere og efterkommere i grundskolen efterfulgt af Brøndby og Københavns Kommuner, som begge har mere end 30 pct. elever med udenlandsk oprindelse i grundskolen. Til sammenligning har Århus og Odense Kommuner henholdsvis 19 pct. og 18 pct. indvandrere og efterkommere i grundskolen. 47

50 Figur 2.1. Indvandrere og efterkommere 1 i grundskolen i de ti kommuner med den største andel indvandrere og efterkommere i grundskolen, skoleåret 2008/ % 40% 35% 30% 39% 35% 31% 29% 26% 25% 20% 15% 19% 19% 18% 16% 15% 10% 5% 0% 1 I denne opgørelse indgår indvandrere og efterkommere med såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse. Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, Note: Følgende skoletyper er medtaget: folkeskoler, friskoler og private grundskoler, efterskoler, kommunale ungdomsskoler (10. klasses centre), specialskoler samt dagbehandlingstilbud. 2.2 Igangværende uddannelse I dette afsnit ses nærmere på, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse var i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Ydermere beskrives udviklingen over tid. Det er vigtigt at understrege, at selv om tallene for igangværende uddannelse i dette kapitel viser en positiv udvikling, hvad angår antallet og andelen af unge med ikkevestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, kan der på baggrund af tallene ikke konkluderes på antallet og andelen, der rent faktisk gennemfører en påbegyndt uddannelse. Erfaringer viser, at frafaldet på især de erhvervsfaglige uddannelser er stort blandt unge med ikke-vestlig oprindelse. Figur 2.2 giver en oversigt over det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelse og til de videregående uddannelser. Grundskolen fra børnehaveklasse til 9. klasse er obligatorisk for alle personer. Efter afslutningen af grundskolen er der mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse i form af en gymnasial uddannelse (almengymnasial eller erhvervsgymnasial) eller en erhvervsfaglig uddannelse. Især personer, som har gennemført en gymnasial uddannelse, påbegynder efterfølgende en videregåen- 48

51 de uddannelse, som omfatter de korte (erhvervsakademiuddannelser), mellemlange (professionsbacheloruddannelser), bachelor (universitetsbacheloruddannelse) samt lange videregående uddannelser (kandidatuddannelser). Figur 2.2. Vejen igennem det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser og til videregående uddannelser Grundsko Grund 1 ISCED står for International Standard Classification of Education. 2 I Danmark er der ti års undervisningspligt. 10. klasse er et tilbud til elever, der har opfyldt undervisningspligten. 3 Den stiplede linje markerer, at ikke alle professionsbacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelserne. Kilde: Undervisningsministeriet, Note: Tallene i vestre side af figuren angiver antal års uddannelse. 49

52 De videregående uddannelser har typisk en varighed på mellem to og fem år og er erhvervskompetencegivende ligesom mange af de erhvervsfaglige uddannelser. En fuldført videregående uddannelse kan give adgang til en Ph.d.-uddannelse. Ungdomsuddannelser Som nævnt omfatter ungdomsuddannelserne almene gymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser samt erhvervsfaglige uddannelser (grund- eller hovedforløb). I dette afsnit ses på andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse. I hele afsnittet er der i gruppen af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande kun medtaget personer, som har opholdt sig i Danmark i minimum to år. På den måde undtages de personer, som kommer til Danmark for at studere i en kortere periode. Tabel 2.2a viser tallene for igangværende ungdomsuddannelse for de årige. Af tabellen fremgår det, at 49 pct. af indvandrerne fra ikke-vestlige lande i alderen år i skoleåret 2009/2010 var i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme aldersgruppe var 57 pct. i gang med en ungdomsuddannelse, mens det blandt personer med dansk oprindelse var 62 pct., som var i gang med en ungdomsuddannelse. Personer med dansk oprindelse var således i højere grad end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem indvandrere og personer med dansk oprindelse er dog mindsket siden skoleåret 2000/

53 Tabel 2.2a: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/ / / /2010 Indvandrere Ungdomsuddannelse 2 44 % 48 % 49 % Anden uddannelse 3 29 % 26 % 27 % Ikke under uddannelse 28 % 26 % 24 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Ungdomsuddannelse 2 56 % 55 % 57 % Anden uddannelse 3 21 % 22 % 22 % Ikke under uddannelse 23 % 23 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 2 60 % 60 % 62 % Anden uddannelse 3 20 % 18 % 19 % Ikke under uddannelse 19 % 21 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/ /2010) kan findes i bilag C, tabel C1. Tabel 2.2b viser tal for igangværende ungdomsuddannelse for de årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Af tabellen ses det, at en mindre andel af de årige kvindelige efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse end de årige kvinder med dansk oprindelse var i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010. I skoleåret 2009/2010 var henholdsvis 50 pct. og 59 pct. af de årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse. Til sammenligning var 62 pct. af de årige kvinder med dansk oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/

54 Tabel 2.2b: årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 Indvandrere 2000/ / /2010 Ungdomsuddannelse 44 % 49 % 50 % Almengymnasial 21 % 27 % 29 % Erhvervsgymnasial 7 % 7 % 7 % Erhvervsfaglig 16 % 15 % 14 % Anden uddannelse 2 30 % 27 % 28 % Ikke under uddannelse 26 % 24 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Ungdomsuddannelse 58 % 56 % 59 % Almengymnasial 27 % 34 % 36 % Erhvervsgymnasial 12 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig 19 % 13 % 14 % Anden uddannelse 2 21 % 22 % 22 % Ikke under uddannelse 21 % 21 % 19 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 60 % 61 % 62 % Almengymnasial 35 % 37 % 38 % Erhvervsgymnasial 11 % 10 % 10 % Erhvervsfaglig 14 % 13 % 14 % Anden uddannelse 2 21 % 18 % 18 % Ikke under uddannelse 19 % 21 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/ /2010) kan findes i bilag C, tabel C2. Den lavere andel af årige kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, kan skyldes, at en del af de unge indvandrere er ankommet til Danmark i en forholdsvis sen alder og derfor måske ikke har de nødvendige danskkompetencer til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Som afslutning på dette afsnit præsenteres derfor yderligere tal for igangværende ungdomsuddannelse for gruppen af unge indvandrere, hvor der tages højde for indvandringsalderen. 52

55 Tabel 2.2b viser desuden andelen, som er i gang med en anden uddannelse, dvs. enten en grundskoleuddannelse eller videregående uddannelse. Heraf fremgår det, at 78 pct. af de årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande, 81 pct. af de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse og 80 pct. af de årige kvinder med dansk oprindelse enten var i gang med ungdomsuddannelse eller en anden uddannelse (dvs. grundskoleuddannelse eller videregående uddannelse) i skoleåret 2009/2010. Kapitel 3 belyser nærmere, om personer i kategorien ikke under uddannelse er i beskæftigelse, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. De seneste år har der især været en markant stigning i andelen af årige indvandrerkvinder, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Således var 50 pct. af de årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010 mod 44 pct. i skoleåret 2000/ svarende til en stigning på seks procentpoint. Til sammenligning har andelen af årige kvinder med dansk oprindelse indskrevet på en ungdomsuddannelse været næsten uændret siden skoleåret 2000/2001. Blandt årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse har det fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 derimod været en stigning i andelen, som er i gang med en ungdomsuddannelse, på tre procentpoint. Igangværende ungdomsuddannelse blandt gruppen af årige mandlige efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse fremgår af tabel 2.2c. 53

56 Tabel 2.2c: årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 Indvandrere 2000/ / /2010 Ungdomsuddannelse 43 % 47 % 48 % Almengymnasial 14 % 15 % 17 % Erhvervsgymnasial 8 % 11 % 12 % Erhvervsfaglig 21 % 20 % 20 % Anden uddannelse 2 27 % 26 % 27 % Ikke under uddannelse 30 % 28 % 25 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Ungdomsuddannelse 53 % 54 % 55 % Almengymnasial 17 % 20 % 21 % Erhvervsgymnasial 12 % 14 % 15 % Erhvervsfaglig 24 % 20 % 19 % Anden uddannelse 2 21 % 22 % 22 % Ikke under uddannelse 26 % 24 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 61 % 60 % 61 % Almengymnasial 20 % 21 % 22 % Erhvervsgymnasial 14 % 14 % 15 % Erhvervsfaglig 27 % 24 % 24 % Anden uddannelse 2 20 % 19 % 19 % Ikke under uddannelse 19 % 21 % 19 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/ /2010) kan findes i bilag C, tabel C3. Af tabellen ses det, at en lavere andel af de årige indvandrer- og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse end de årige mænd med dansk oprindelse var i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010 (henholdsvis 48 pct., 55 pct. og 61 pct.). Som nævnt vil der som afslutning på dette afsnit blive præsenteret tal for igangværende uddannelse for gruppen af unge indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor der tages højde for indvandringsalderen. 54

57 Over tid er især andelen af årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget (med fem procentpoint fra skoleåret 2000/2001 til 2009/2010). Blandt de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse er to procentpoint flere i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010 sammenlignet med 2000/2001, mens andelen for mænd med dansk oprindelse er uændret i samme periode. Blandt indvandrere og personer med dansk oprindelse er der kun en lille forskel på andelen af kvinder og mænd, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt efterkommere er forskellen mellem kønnene derimod fire procentpoint i skoleåret 2009/2010. I tabel 2.3 præsenteres yderligere tal for igangværende ungdomsuddannelse for de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor der tages højde for indvandringsalderen. Det interessante er, om de årige indvandrere, der har gået i den danske grundskole i hele deres skolepligtige alder (ankommet i alderen 0-5 år), i lige så høj grad er i gang med en ungdomsuddannelse, som de unge efterkommere, der er født og opvokset i Danmark. Tidligere analyser på integrationsområdet peger på, at indvandringsalderen i høj grad har betydning for, hvordan en elev med indvandrerbaggrund klarer sig i det danske skolesystem. Tabel 2.3: årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på indvandringsalder og køn, skoleåret 2009/2010 Mænd Kvinder Indvandringsalder = 0-5 år Ungdomsuddannelse 57 % 58 % Anden uddannelse 1 20 % 20 % Ikke under uddannelse 23 % 22 % I alt 100 % 100 % Antal Indvandringsalder = 6-12 år Ungdomsuddannelse 46 % 47 % Anden uddannelse 1 30 % 32 % Ikke under uddannelse 24 % 21 % I alt 100 % 100 % Antal Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD34. 55

58 Tabel 2.3 viser, at henholdsvis 58 pct. og 57 pct. af de årige indvandrerkvinder og mænd fra ikke-vestlige lande, som er kommet til Danmark i alderen 0-5 år, var i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2009/2010. I samme periode er andelen blandt de årige kvindelige og mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er indvandret i alderen 6-12 år, henholdsvis 47 pct. og 46 pct. Tallene viser således, at de årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, i næsten samme omfang som unge kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme alderskategori går i gang med en ungdomsuddannelse (jf. tabel 2.2b). De unge indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er tilmed i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse end de unge efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, hvor andelen som nævnt var 55 pct. (jf. tabel 2.2c). Videregående uddannelser Som nævnt omfatter de videregående uddannelser bacheloruddannelser samt korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Tabellerne 2.4a-2.4c viser andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der var i gang med en videregående uddannelse i skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010. Unge indvandrere med ophold i Danmark i mindre end to år er igen udeladt af analyserne i dette afsnit. Af tabel 2.4a fremgår det, at andelen af årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse, som var i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010, var 30 pct., og dermed højere end den tilsvarende andel blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande i samme alderskategori (21 pct.). 56

59 Tabel 2.4a: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 Indvandrere 2000/ / /2010 Videregående uddannelse 2 10 % 20 % 21 % Anden uddannelse 3 16 % 17 % 17 % Ikke under uddannelse 74 % 63 % 62 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Videregående uddannelse 2 19 % 27 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 63 % 57 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Videregående uddannelse 2 25 % 29 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 57 % 55 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Videregående uddannelse henviser til korte, mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/ /2010) kan findes i bilag C, tabel C4. Tabellerne 2.4b og 2.4c viser tal for igangværende uddannelse for de årige opdelt på køn samt de forskellige former for videregående uddannelser omtalt ovenfor. 57

60 Tabel 2.4b: årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 Indvandrere 2000/ / /2010 Videregående uddannelse 10 % 24 % 26 % Korte videregående 1 % 3 % 4 % Mellemlange videregående 3 % 8 % 9 % Bachelor 4 % 10 % 10 % Lange videregående 2 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 14 % 16 % 15 % Ikke under uddannelse 76 % 59 % 59 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Videregående uddannelse 23 % 35 % 38 % Korte videregående 3 % 5 % 5 % Mellemlange videregående 7 % 14 % 16 % Bachelor 8 % 13 % 14 % Lange videregående 4 % 3 % 3 % Anden uddannelse 2 17 % 14 % 14 % Ikke under uddannelse 60 % 50 % 48 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Videregående uddannelse 29 % 35 % 37 % Korte videregående 2 % 3 % 3 % Mellemlange videregående 13 % 14 % 15 % Bachelor 10 % 15 % 16 % Lange videregående 4 % 3 % 3 % Anden uddannelse 2 17 % 14 % 14 % Ikke under uddannelse 53 % 50 % 49 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/ /2010) kan findes i bilag C, tabel C5. Af tabel 2.4b fremgår det, at 26 pct. af de årige kvindelige indvandrere fra ikkevestlige lande og 38 pct. af de årige kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Blandt de årige kvinder med dansk oprindelse var andelen 37 pct. 58

61 Det er første gang, at andelen af årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, er højere end den tilsvarende andel af kvinder med dansk oprindelse i samme alderskategori. Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 er andelen af årige efterkommerkvinder, som er i gang med en videregående uddannelse steget med tre procentpoint. I forhold til skoleåret 2000/2001 er andelen af årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, steget med henholdsvis 16 og 15 procentpoint. I samme periode er andelen af årige kvinder med dansk oprindelse indskrevet på en videregående uddannelse steget med otte procentpoint. Det er vigtigt at understrege, at personer i kategorien ikke under uddannelse, som for visse grupper fremstår relativt stor, allerede kan have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og derfor ofte vil være i beskæftigelse. I kapitel 3 belyses det nærmere, i hvor høj grad personerne i kategorien ikke under uddannelse er i beskæftigelse, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Blandt de årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var henholdsvis 17 pct. og 23 pct. i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010, jf. tabel 2.4c. For gruppen af årige mænd med dansk oprindelse var andelen 23 pct. i samme skoleår. Det er således første gang, at andelen af årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, er på niveau med den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse. 59

62 Tabel 2.4c: årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010 Indvandrere 2000/ / /2010 Videregående uddannelse 10 % 16 % 17 % Korte videregående 2 % 3 % 3 % Mellemlange videregående 3 % 4 % 5 % Bachelor 3 % 7 % 7 % Lange videregående 2 % 1 % 2 % Anden uddannelse 2 19 % 17 % 18 % Ikke under uddannelse 71 % 67 % 65 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Videregående uddannelse 16 % 20 % 23 % Korte videregående 3 % 4 % 4 % Mellemlange videregående 4 % 5 % 7 % Bachelor 5 % 9 % 10 % Lange videregående 4 % 2 % 2 % Anden uddannelse 2 18 % 17 % 17 % Ikke under uddannelse 66 % 63 % 60 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Videregående uddannelse 21 % 22 % 23 % Korte videregående 3 % 3 % 3 % Mellemlange videregående 5 % 5 % 6 % Bachelor 8 % 12 % 12 % Lange videregående 4 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 19 % 18 % 18 % Ikke under uddannelse 60 % 60 % 58 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32. Note: Data vedr. hele perioden (skoleårene 2000/ /2010) kan findes i bilag C, tabel C6. Over tid er en større andel af de årige indvandrermænd og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse end de årige mænd med dansk oprindelse kommet i gang med en videregående uddannelse. 60

63 Tabellerne 2.4b og 2.4c viser også, at der er forskel på, i hvilket omfang de årige kvinder og mænd er i gang med en videregående uddannelse. Særlig stor er forskellen blandt mandlige og kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, idet 38 pct. af kvinderne var i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010 mod kun 23 pct. af mændene. Denne forskel er størst på bacheloruddannelserne og de mellemlange uddannelser. Ligesom i tabel 2.3 vedrørende igangværende ungdomsuddannelse tages der i tabel 2.5 højde for indvandringsalder for gruppen af unge indvandrere fra ikke-vestlige lande. De relativt lavere tal for igangværende videregående uddannelse blandt de årige indvandrere kan som tidligere nævnt skyldes, at mange af disse personer er kommet til Danmark i en forholdsvis sen alder og derfor måske ikke har de fornødne danskkundskaber til at påbegynde en videregående uddannelse. Tabel 2.5: årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en videregående uddannelse fordelt på indvandringsalder og køn, skoleåret 2009/2010 Indvandringsalder = 0-5 år Mænd Kvinder Videregående uddannelse 23 % 35 % Anden uddannelse 1 16 % 13 % Ikke under uddannelse 61 % 52 % I alt 100 % 100 % Antal Indvandringsalder = 6-12 år Videregående uddannelse 17 % 29 % Anden uddannelse 1 21 % 18 % Ikke under uddannelse 61 % 53 % I alt 100 % 100 % Antal Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD34. Det fremgår af tabel 2.5, at de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, i højere grad er i gang med en videregående uddannelse end unge indvandrere ankommet i alderen 6-12 år. Ydermere viser tallene, at unge mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er indvandret i alderen 0-5 år, i lige så høj grad som de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse og mænd med dansk oprindelse var i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Endelig fremgår det af tabellen, at de årige 61

64 kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er indvandret i alderen 0-5 år, i næsten samme omfang som kvinder med dansk oprindelse og efterkommerkvinder med ikkevestlig oprindelse var i gang med en videregående uddannelse (jf. tabel 2.4b). 2.3 Højest fuldførte danske uddannelse De foregående afsnit har fokuseret på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er undervejs i det danske uddannelsessystem. I dette afsnit ses på højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det fremgår af tabel 2.6a, at en betydelig lavere andel af de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse end personer med dansk oprindelse i samme alder havde en erhvervskompetencegivende uddannelse 7 som højest fuldførte danske uddannelse pr. 1. januar Endvidere fremgår det af tabellen, at en stor andel af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er placeret i kategorien uoplyst/ingen dansk uddannelse" pr. 1. januar Det er vigtigt at notere sig, at der i denne kategori kan indgå personer, der har en udenlandsk uddannelse. 7 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 62

65 Tabel 2.6a: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001, 2008 og 2009 Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 81 % 69 % 67 % Grundskole 9 % 12 % 12 % Gymnasial uddannelse 2 2 % 3 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 5 % 8 % 9 % Kort videregående uddannelse 1 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 2 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 3 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 6 % 6 % 6 % Grundskole 39 % 36 % 35 % Gymnasial uddannelse 2 19 % 14 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 22 % 22 % 22 % Kort videregående uddannelse 3 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 7 % 8 % Bacheloruddannelse 4 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 3 % 6 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 22 % 18 % 17 % Gymnasial uddannelse 2 11 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 41 % 36 % 36 % Kort videregående uddannelse 5 % 7 % 7 % Mellemlang videregående uddannelse 12 % 15 % 15 % Bacheloruddannelse 3 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 6 % 10 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4. Note: Data vedr. hele perioden ( ) kan findes i bilag C, tabel C7. 63

66 Tabel 2.6b viser højest fuldførte danske uddannelse for de årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Af tabellen fremgår det, at de årige efterkommerkvinders uddannelsesniveau generelt var lavere end uddannelsesniveauet blandt kvinder med dansk oprindelse i pct. af efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse havde således en erhvervskompetencegivende uddannelse 8 som højest fuldførte danske uddannelse i Andelen blandt kvinder med dansk oprindelse var 76 pct. Over tid er andelen af årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte danske uddannelse, steget fra 39 pct. i 2001 til 51 pct. i Blandt kvinder med dansk oprindelse i alderen år er andelen i samme periode steget fra 67 pct. til 76 pct. Derudover fremgår det af tabellen, at 28 pct. af de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 mod 14 pct. blandt de årige kvinder med dansk oprindelse. 8 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 64

67 Tabel 2.6b: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001, 2008 og 2009 Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 85 % 71 % 70 % Grundskole 7 % 9 % 9 % Gymnasial uddannelse 2 1 % 3 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 4 % 9 % 9 % Kort videregående uddannelse 1 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 1 % 3 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 2 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 7 % 6 % 6 % Grundskole 34 % 29 % 28 % Gymnasial uddannelse 2 20 % 15 % 14 % Erhvervsfaglig uddannelse 25 % 25 % 25 % Kort videregående uddannelse 3 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 10 % 11 % Bacheloruddannelse 3 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 3 % 5 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 0 % 0 % Grundskole 21 % 15 % 14 % Gymnasial uddannelse 2 12 % 10 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 38 % 33 % 32 % Kort videregående uddannelse 4 % 6 % 6 % Mellemlang videregående uddannelse 16 % 21 % 22 % Bacheloruddannelse 3 % 5 % 5 % Lang videregående uddannelse 6 % 10 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4. Note: Data vedr. hele perioden ( ) kan findes i bilag C, tabel C8. 65

68 Tabel 2.6c viser højest fuldførte danske uddannelse for de årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Af tabellen fremgår det, at de årige efterkommermænd generelt havde et lavere uddannelsesniveau end mænd med dansk oprindelse og kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme alderskategori i 2009 (jf. tabel 2.6b). 39 pct. af de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse havde således en erhvervskompetencegivende uddannelse 9 som højest fuldførte danske uddannelse i Andelen blandt de årige mænd med dansk oprindelse var derimod henholdsvis 70 pct. Til sammenligning var andelen blandt de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse 51 pct. (jf. tabel 2.6b). Over tid er andelen af årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte danske uddannelse, steget fra 34 pct. i 2001 til 39 pct. i For gruppen af mænd med dansk oprindelse i alderen år er andelen i samme periode steget fra 66 pct. til 70 pct. Endelig fremgår det af tabel 2.6c, at hele 42 pct. af de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse mod 20 pct. blandt de årige mænd med dansk oprindelse. Til sammenligning havde 28 pct. af årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse (jf. tabel 2.6b). 9 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 66

69 Tabel 2.6c: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2001, 2008 og 2009 Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 77 % 65 % 64 % Grundskole 11 % 16 % 16 % Gymnasial uddannelse 2 2 % 3 % 4 % Erhvervsfaglig uddannelse 5 % 7 % 8 % Kort videregående uddannelse 1 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 2 % 2 % Bacheloruddannelse 0 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 3 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 5 % 6 % 6 % Grundskole 43 % 43 % 42 % Gymnasial uddannelse 2 18 % 13 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 19 % 19 % 19 % Kort videregående uddannelse 4 % 4 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 5 % 5 % Bacheloruddannelse 4 % 3 % 3 % Lang videregående uddannelse 4 % 6 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 24 % 20 % 20 % Gymnasial uddannelse 2 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 44 % 39 % 39 % Kort videregående uddannelse 6 % 8 % 8 % Mellemlang videregående uddannelse 8 % 9 % 9 % Bacheloruddannelse 2 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 7 % 10 % 10 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4. Note: Data vedr. hele perioden ( ) kan findes i bilag C, tabel C9. 67

70 3. Uddannelse og beskæftigelse Dette kapitel ser først på, om de årige indvandrere og efterkommere, som ikke var i gang med en uddannelse i skoleåret 2008/2009, i stedet var i beskæftigelse. Dernæst ses på sammenhængen mellem højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt de årige. 3.1 Unge i gang med en uddannelse og/eller i beskæftigelse I dette afsnit belyses det, om personer i kategorien ikke under uddannelse i skoleåret 2008/2009 i tabellerne 2.2a-c og 2.4a-c (kapitel 2 om uddannelse) var i beskæftigelse, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Tabel 3.1 viser andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der var i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse pr. 1. januar Af tabellen fremgår det, at 14 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var uden for arbejdsstyrken og ikke under uddannelse. Blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var den tilsvarende andel 11 pct. Til sammenligning var 8 pct. af de årige unge med dansk oprindelse hverken under uddannelse eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet. 10 Samtidig var 1 pct. af de årige indvandrere, der ikke var i gang med en uddannelse, arbejdsløse. 10 Personer, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, kan modtage indkomsterstattende ydelser, men de kan også være selvforsørgende, mens de f.eks. er på højskole. 68

71 Tabel 3.1: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 48 % 55 % 60 % Almengymnasial 21 % 27 % 29 % Erhvervsgymnasial 9 % 11 % 12 % Erhvervsfaglig 18 % 17 % 19 % Anden uddannelse 2 26 % 22 % 18 % Beskæftigede som ikke er i uddannelse 12 % 12 % 13 % Arbejdsløse som ikke er i uddannelse 1 % 0 % 0 % Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse 14 % 11 % 8 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMMUDD32 og IMMUDD58A. Note: Personer, der er i gang med en uddannelse, kan samtidig være i beskæftigelse, f.eks. i et deltidsjob. Tabel 3.2 viser andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der var i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse pr. 1. januar Af tabellen fremgår det, at 25 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var uden for arbejdsstyrken og ikke under uddannelse. Den tilsvarende andel blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var 17 pct. Til sammenligning var 11 pct. af personer med dansk oprindelse uden for arbejdsstyrken og ikke under uddannelse. Derudover fremgår det af tabellen, at 3 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande, 2 pct. af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og 1 pct. af personer med dansk oprindelse i alderen år var arbejdsløse og ikke i gang med en uddannelse. 69

72 Tabel 3.2: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Videregående uddannelse 20 % 27 % 29 % Korte videregående 3 % 5 % 3 % Mellemlange videregående 6 % 10 % 10 % Bachelor 9 % 11 % 14 % Lange videregående 2 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 17 % 16 % 16 % Beskæftigede som ikke er i uddannelse 36 % 37 % 43 % Arbejdsløse som ikke er i uddannelse 3 % 2 % 1 % Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse 25 % 17 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMMUDD32 og IMMUDD58A. Note: Personer, der er i gang med en uddannelse, kan samtidig være i beskæftigelse, f.eks. i et deltidsjob. 3.2 Højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning I tabel 3.3 ses på sammenhængen mellem højest fuldførte danske udannelse og arbejdsmarkedstilknytningen (erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshed) blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Det fremgår af tabellen, at den højeste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens blandt de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande findes blandt personer, der har en dansk mellemlang videregående uddannelse, mens den for de årige med dansk oprindelse findes hos personer, der har gennemført en dansk mellemlang eller lang videregående uddannelse. Blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen højest for personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det er værd at bemærke, at erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for personer med en dansk erhvervsfaglig uddannelse er forholdsvis høj både blandt indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. 70

73 Tabel 3.3: Højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytningen blandt årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar 2009 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 55 % 52 % 6 % Grundskole 62 % 58 % 8 % Gymnasial uddannelse 2 67 % 65 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 86 % 82 % 4 % Kort videregående uddannelse 81 % 77 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 89 % 87 % 2 % Bacheloruddannelse 68 % 67 % 3 % Lang videregående uddannelse 83 % 80 % 4 % I alt 61 % 58 % 5 % Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 51 % 49 % 4 % Grundskole 65 % 60 % 8 % Gymnasial uddannelse 2 72 % 70 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 85 % 81 % 5 % Kort videregående uddannelse 87 % 84 % 3 % Mellemlang videregående uddannelse 90 % 87 % 3 % Bacheloruddannelse 74 % 72 % 2 % Lang videregående uddannelse 92 % 88 % 3 % I alt 75 % 71 % 5 % Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 50 % 48 % 5 % Grundskole 69 % 66 % 4 % Gymnasial uddannelse 2 80 % 79 % 1 % Erhvervsfaglig uddannelse 91 % 90 % 2 % Kort videregående uddannelse 93 % 92 % 1 % Mellemlang videregående uddannelse 94 % 94 % 1 % Bacheloruddannelse 77 % 76 % 2 % Lang videregående uddannelse 95 % 94 % 2 % I alt 86 % 85 % 2 % 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMMUDD24. Note: Det totale antal årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fremgår af den sidste kolonne i tabel 2.6a. 71

74 Tabellen viser desuden, at de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse med en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse 11 har en væsentlig højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end de årige, der ikke har en tilsvarende uddannelse. Derudover fremgår det af tabellen, at der er forskel i beskæftigelsesfrekvensen for henholdsvis indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, der har fuldført en dansk uddannelse på samme niveau. Eksempelvis var 77 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande med en dansk kort videregående uddannelse i beskæftigelse i 2009, mens det samme gjorde sig gældende for 84 pct. af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og 92 pct. af personer med dansk oprindelse med en tilsvarende uddannelse. Blandt de årige med en dansk lang videregående uddannelse er der ligeledes forskel målt i beskæftigelsesfrekvens (henholdsvis 80 pct. og 88 pct. af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og 94 pct. af personer med dansk oprindelse var i beskæftigelse pr. 1. januar 2009). Arbejdsløsheden er for alle grupper lav, men der er en tendens til, at arbejdsløshedsprocenten er højere for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på alle uddannelsesniveauer. Eksempelvis er arbejdsløsheden blandt personer med dansk oprindelse med en lang videregående uddannelse 2 pct., mens den er 4 pct. og 3 pct. for henholdsvis indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med tilsvarende uddannelsesniveau. 11 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 72

75 4. Arbejdsmarkedstilknytning Dette kapitel fokuserer på arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere og efterkommere. Der ses først på udviklingen i erhvervsdeltagelsen over tid samt i forhold til køn og udvalgte oprindelseslande. Dernæst ses på udviklingen i beskæftigelsen over tid samt i forhold til køn, oprindelseslande, opholdstid og brancher. Der ses derudover på beskæftigelsesindikatoren, som er udregnet på baggrund af fuldtidsbeskæftigede, for at belyse den seneste udvikling inden for beskæftigelsen. Desuden beskrives udviklingen i arbejdsløsheden blandt indvandrere i forhold til køn og udvalgte oprindelseslande. Afslutningsvis ses der på gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet, dvs. personer der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. I arbejdsmarkedsstatistikken anvendes en række begreber som beskæftigelsesfrekvens, arbejdsløshed mv. Faktaboks 4.1 indeholder en nærmere definition af de anvendte begreber. 73

76 Faktaboks 4.1: Definition af arbejdsmarkedsbegreber Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november året før. Hele populationen omfatter alle personer i den pågældende befolkningsgruppe f.eks. alle årige indvandrere og efterkommere i Danmark pr. 1. januar. Beskæftigede er enten lønmodtagere, selvstændige eller medarbejdende ægtefæller. Arbejdsløse defineres som personer, der ikke er i beskæftigelse, men står til rådighed for arbejdsmarkedet. Uden for arbejdsstyrken omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Personer uden for arbejdsstyrken består af personer, som midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, personer der har trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken, pensionister og andre uden for arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Erhvervsfrekvensen defineres som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen. erhvervsfrekvensen er således den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen. Beskæftigelsesfrekvensen er således den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Arbejdsløsheden defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om RAS, Note: Opdelingen af befolkningen i kategorierne beskæftigede, arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken er foretaget af Danmarks Statistik efter en international standard udviklet af International Labour Organization (ILO). Personers arbejdsmarkedstilknytning analyseres oftest ved brug af to mål, erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens. Som det fremgår af definitionsbeskrivelsen i faktaboks 4.1, er disse mål et udtryk for forholdet mellem henholdsvis antallet af personer i arbejdsstyrken og antallet af beskæftigede i forhold til hele populationen for en given gruppe. Bemærk derfor, at både erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen kan ændre sig som følge af ændringer i populationen. Eksempelvis vil beskæftigelsesfrekvensen for en given gruppe stige, hvis der sker et fald i gruppens størrelse (f.eks. som følge af pensioneringer), selvom antallet af beskæftigede personer er uændret. I dette kapitel er analysen af beskæftigelsesstatistikker konsekvent bygget op på først en sammenligning af indvandrere og personer med dansk oprindelse i alderen år og dernæst en sammenligning af årige efterkommere med personer med dansk oprin- 74

77 delse i samme aldersgruppe. Denne differentierede aldersafgrænsning skyldes, at langt de fleste efterkommere er under 30 år, hvilket gør det problematisk at sammenligne efterkommere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) med den tilsvarende gruppe personer med dansk oprindelse. Danmarks Statistik har ændret metoden til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med Det betyder, at beskæftigelsestallene for 2009 ikke er direkte sammenlignelige med tal for de foregående år (se en nærmere beskrivelse i faktaboks 4.2 nedenfor). Udviklingen i beskæftigelsen vil i denne publikation derfor kun blive vurderet for årene 2001 frem til og med Tallene for 2009 indgår således ikke i analysen af udviklingstendenserne, men analyseres alene som status for den seneste beskæftigelsessituation. Faktaboks 4.2: Brud i beskæftigelsesdata i 2009 Danmarks Statistik er overgået til at anvende eindkomstregistret som datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen. Der er således sket et brud i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra 2008 til Det hidtidige datagrundlag for lønmodtagerbeskæftigelsen har været det centrale oplysningsseddelregister. Det centrale oplysningsseddelregister var dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. På oplysningssedlen kunne arbejdsgiveren angive, at lønmodtageren var beskæftiget hele året, eller hvis dette ikke var tilfældet angive fra- og til-dato for ansættelsesforholdets varighed. Danmarks Statistik er dog af den formodning, at helårsmarkeringen nok er blevet brugt i for mange tilfælde. Fra 2009 er eindkomstregisret datagrundlag for lønmodtagerbeskæftiglsen. EIndkomstregistret baserer sig på månedlige indberetninger fra arbejdsgiveren. Det betyder, at oplysningen om, hvornår et ansættelsesforhold rent faktisk er gældende, har fået en større grad af sikkerhed. Dette påvirker niveauet for beskæftigelsen i nedadgående retning. RAS-tallene for 2009 er af samme grund ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal for de foregående år. I dette kapitel er databruddet markeret med en stiplet linje i alle de grafer, der omfatter data for I 2009 er der anvendt en års-version af eindkomstregistret, der er dannet af SKAT ved en summation af de månedlige indberetninger over året. Ved næste offentliggørelse vil RAS blive direkte baseret på de månedlige indberetninger til eindkomst. For personer uden for arbejdsstyrken har RAS-statistikken i perioden anvendt oplysninger fra mange forskellige statistikregistre. En del af disse statistikregistre er nu samlet i statistikken for personer uden ordinær beskæftigelse. Inden for rammerne af dette statistiksystem foregår der en tværgående databehandling, hvilket betyder, at kvaliteten af disse oplysninger er bedre end hidtil. Afsnit 4.2 indeholder bl.a. en beskrivelse af udviklingen i den såkaldte beskæftigelsesindikator, der udregnes på baggrund af fuldtidsbeskæftigede. Denne indikator giver en indikation af den nyeste udvikling inden for beskæftigelsen og er ikke påvirket af ovennævnte databrud. Se mere i faktaboks 4.3. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om RAS, 75

78 4.1 Erhvervsdeltagelse Afsnittet fokuserer på erhvervsdeltagelsen blandt indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Der ses først på status for og udviklingen i erhvervsfrekvensen siden Herefter beskrives erhvervsdeltagelsen i forhold til køn og oprindelseslande. Udvikling og status Fra 2001 til 2008 steg erhvervsfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder fra 51,6 pct. i 2001 til 60,7 pct. i 2008 en stigning på godt ni procentpoint, jf. figur I samme periode er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse reduceret med næsten ti procentpoint fra 29,7 procentpoint i 2001 til 20,1 procentpoint i Figur 4.1: Erhvervsfrekvensen blandt årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, % 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 81,3% 81,4% 80,5% 80,3% 79,9% 80,1% 80,8% 80,8% 78,9% 66,7% 66,5% 65,5% 65,0% 65,3% 65,5% 66,3% 66,5% 64,0% 59,5% 60,7% 56,3% 56,9% 53,5% 54,7% 51,6% 51,6% 51,6% Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere findes i bilag D, tabel D1. 56,9 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder stod til rådighed for arbejdsmarkedet i Det er 7,1 procentpoint færre end blandt indvan- 12 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side

79 drere fra vestlige lande (64 pct.), og 22 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (78,9 pct.). Fra 2004 til 2008 steg erhvervsfrekvensen for efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra 61,1 pct. til 67,9 pct. en stigning på knap syv procentpoint, jf. figur I samme periode er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis efterkommere med ikkevestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse reduceret med knap fem procentpoint fra 14,4 til 9,7 procentpoint. 64,9 pct. af alle årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stod til rådighed for arbejdsmarkedet i Det er halvandet procentpoint mere end blandt unge efterkommere med vestlig oprindelse (63,4 pct.) og godt ni procentpoint færre end blandt unge med dansk oprindelse (74,2 pct.). Figur 4.2: Erhvervsfrekvensen blandt årige efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, % 75% 79,3% 78,6% 76,3% 75,5% 74,9% 75,7% 77,2% 77,6% 74,2% 70% 65% 60% 70,0% 69,1% 66,1% 66,1% 65,4% 63,4% 64,6% 62,9% 61,1% 61,2% 66,7% 67,9% 63,4% 66,3% 66,1% 62,9% 64,9% 63,4% 55% Dansk oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt efterkommere findes i bilag D, tabel D2. 13 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side

80 Mænd og kvinders erhvervsdeltagelse Forskellen mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvens er med 11,6 procentpoint størst blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, jf. tabel 4.1. Den tilsvarende forskel er 6,4 procentpoint blandt indvandrere fra vestlige lande og 4,2 procentpoint blandt personer med dansk oprindelse. Ses der på de årige efterkommere, er der næsten ingen forskelle mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvenser, jf. tabel 4.1. Faktisk er erhvervsfrekvensen blandt efterkommerkvinder med såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse godt et procentpoint højere end erhvervsfrekvensen blandt de mandlige efterkommere. Blandt årige personer med dansk oprindelse har kvinder også en lidt højere erhvervsfrekvens end mænd. Tabel 4.1: Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på alder og køn, pr. 1. januar 2009 Mænd Kvinder I alt Antal i arbejdsstyrken årige Indvandrere, ikke-vestlige lande 62,7 % 51,1 % 56,9 % Indvandrere, vestlige lande 67,1 % 60,7 % 64,0 % Dansk oprindelse 81,0 % 76,8 % 78,9 % årige Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 64,3 % 65,4 % 64,9 % Efterkommere, vestlig oprindelse 62,8 % 64,1 % 63,4 % Dansk oprindelse 74,1 % 74,3 % 74,2 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt mænd og kvinder findes i bilag D, tabel D5-6. Erhvervsdeltagelse blandt udvalgte nationalitetsgrupper I figur 4.3 ses erhvervsfrekvenserne for indvandrere fra de fem henholdsvis vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande med flest årige indvandrere i Danmark pr. 1. januar Det fremgår af figuren, at erhvervsfrekvensen generelt er højest blandt indvandrere fra de fem vestlige lande. Blandt de udvalgte indvandrergrupper er erhvervsfrekvensen højest blandt indvandrere fra Storbritannien og Polen (begge ca. 70 pct.), mens den er lavest blandt indvandrere fra Irak og Libanon (henholdsvis 44 pct. og 41,4 pct.). I gennemsnit er erhvervsfrekvensen 56,9 pct. blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens den er på 64 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. 78

81 Figur 4.3: Erhvervsfrekvensen blandt årige indvandrere fra de fem hhv. vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande med flest indvandrere i denne aldersgruppe, pr. 1. januar % 60% 70,6% 70,1% 68,6% 65,3% 61,6% 64,0% 62,0% 58,7% 58,6% 56,9% 40% 44,0% 41,4% 20% 0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 og IMBEF33. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra de udvalgte oprindelseslande findes i bilag D, tabel D Beskæftigelse Afsnittet fokuserer på beskæftigelsen blandt indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Der ses først på udviklingen i perioden og status for Herefter belyses beskæftigelsen i forhold til en række baggrundsfaktorer. Det drejer sig om køn, opholdstid, branche og udvalgte oprindelseslande. Afslutningsvis beskrives udviklingen i den såkaldte beskæftigelsesindikator, der udregnes på baggrund af fuldtidsbeskæftigede og giver en indikation af den nyeste udvikling inden for beskæftigelsen. Indikatoren giver således et billede af beskæftigelsen pr. 1. januar 2010 (mod ellers 1. januar 2009). Beskæftigelsesindikatoren er endvidere ikke påvirket af den ændrede metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side

82 Udvikling og status Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande markant (fra 44,2 pct. i 2001 til 55,9 pct. i 2008) en stigning på knap 12 procentpoint, jf. figur ,1 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftiget i Det er knap ni procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (62,9 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (77,8 pct.). Figur 4.4: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, % 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 78,2% 78,5% 77,2% 76,3% 76,4% 77,3% 78,8% 79,3% 77,8% 63,0% 63,2% 62,0% 64,0% 64,9% 60,7% 61,5% 62,5% 62,9% 53,4% 55,9% 54,1% 49,1% 44,2% 45,5% 45,2% 45,1% 46,3% Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere findes i bilag D, tabel D1. Beskæftigelsesfrekvenserne blandt de årige har generelt været faldende fra 2001 til 2004, jf. figur 4.5. Herefter steg beskæftigelsesfrekvensen fra 2004 til 2008 for efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra 56,2 pct. til 64,9 pct. en stigning på godt otte procentpoint. I samme periode steg beskæftigelsesfrekvensen blandt efterkommere med vestlig oprindelse med knap tre procentpoint fra 61,1 pct. i 2004 til 64 pct. i Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side

83 62,9 pct. af de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var beskæftiget i Det er næsten det samme som blandt efterkommere med vestlig oprindelse (62,4 pct.), men ca. ti procentpoint færre end blandt unge med dansk oprindelse (73 pct.). Figur 4.5: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, % 75% 76,5% 75,9% 73,3% 71,9% 71,8% 73,4% 75,4% 76,0% 73,0% 70% 65% 60% 55% 50% 66,9% 66,3% 64,9% 62,5% 64,1% 62,9% 61,1% 61,0% 64,0% 59,7% 63,9% 62,4% 61,7% 62,0% 59,2% 59,4% 56,2% 56,5% Dansk oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt efterkommere findes i bilag D, tabel D2. Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse blev reduceret med 10,6 procentpoint fra 2001 til 2008, jf. figur 4.6a. 16 I 2009 har gruppen af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande dog fortsat et beskæftigelsesgab på 23,6 procentpoint i forhold til personer med dansk oprindelse. 16 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side

84 Figur 4.6a: Beskæftigelsesgabet for årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande i forhold til personer med dansk oprindelse, procentpoint, % 35% 30% 25% 34,0% 32,9% 32,0% 31,2% 30,1% 28,2% 25,4% 23,4% 23,6% 20% 15% 10% 15,2% 15,2% 15,2% 15,7% 14,9% 14,8% 14,7% 14,5% 14,9% Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. indvandrere og personer med dansk oprindelse i alderen år. Note 2: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere findes i bilag D, tabel D1. Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen for de årige efterkommere med ikkevestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse i samme alder blev reduceret med 3,7 procentpoint fra 2001 og 2008, jf. figur 4.6b. 17 I 2009 har gruppen af årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fortsat et beskæftigelsesgab på ti procentpoint i forhold til personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. 17 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side

85 Figur 4.6b: Beskæftigelsesgabet for årige efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse i forhold til personer med dansk oprindelse, procentpoint, % 15% 14% 14,8% 13,9% 14,2% 15,6% 15,3% 13,9% 13% 12% 11% 10% 9% 9,6% 9,6% 10,8% 10,7% 12,1% 12,4% 11,6% 11,3% 12,1% 11,1% 10,6% 10,0% 8% Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. efterkommere og personer med dansk oprindelse i alderen år. Note 2: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt efterkommere findes i bilag D, tabel D2. Mænd og kvinders beskæftigelse Forskellen mellem mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens er med 10,8 procentpoint størst blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, jf. tabel 4.2. Den tilsvarende forskel er 6,3 procentpoint blandt indvandrere fra vestlige lande og 3,9 procentpoint blandt personer med dansk oprindelse. Ses der på efterkommere i alderen år, er beskæftigelsesfrekvensen højere blandt kvinder, jf. tabel 4.2. Blandt efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er beskæftigelsesfrekvensen knap to procentpoint højere end for efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse. Det samme gør sig gældende blandt efterkommerkvinder med vestlig oprindelse (forskel på 1,6 procentpoint) og kvinder med dansk oprindelse (forskel på 0,5 procentpoint) i sammenligning med mænd af tilsvarende baggrund. 83

86 Tabel 4.2: Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med hhv. vestlig og ikkevestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på alder og køn, pr. 1. januar årige Mænd Kvinder I alt Antal beskæftigede Indvandrere, ikke-vestlige lande 59,6 % 48,8 % 54,1 % Indvandrere, vestlige lande 66,0 % 59,7 % 62,9 % Dansk oprindelse 79,7 % 75,8 % 77,8 % årige Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 62,1 % 63,8 % 62,9 % Efterkommere, vestlig oprindelse 61,6 % 63,2 % 62,4 % Dansk oprindelse 72,7 % 73,2 % 73,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt mænd og kvinder findes i bilag D, tabel D5-6. Der har været en markant fremgang i beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande fra 36,5 pct. i 2001 til 49,4 pct. i 2008 en fremgang på ca. 13 procentpoint, jf. tabel 4.3. Den tilsvarende fremgang blandt indvandrermænd fra ikke-vestlige lande var 10,9 procentpoint. 18 Tabel 4.3 Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere med hhv. vestlig og ikkevestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på alder og køn, årige Udvikling (procentpoint) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere, ikke-vestlige lande 51,6 % 36,5 % 62,5 % 49,4 % 10,9 13,0 Indvandrere, vestlige lande 67,7 % 58,5 % 68,6 % 61,1 % 1,0 2,6 Dansk oprindelse 81,6 % 74,7 % 81,9 % 76,8 % 0,3 2, årige Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse 62,4 % 60,9 % 65,7 % 64,2 % 3,3 3,3 Efterkommere, vestlig oprindelse 67,1 % 66,7 % 63,1 % 65,0 % -4,0-1,7 Dansk oprindelse 78,9 % 73,9 % 77,0 % 75,0 % -1,9 1,1 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side

87 Der har ligeledes været fremgang i beskæftigelsesfrekvensen blandt årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen blandt både efterkommerkvinder og efterkommermænd med 3,3 procentpoint. Beskæftigelse blandt udvalgte nationalitetsgrupper I figur 4.7 ses beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere fra de fem henholdsvis vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande med flest årige indvandrere i Danmark pr. 1. januar Figur 4.7: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere fra de fem hhv. vestlige og ikkevestlige oprindelseslande med flest indvandrere i denne aldersgruppe, pr. 1. januar ,0% 60,0% 69,3% 69,0% 67,3% 64,1% 60,7% 62,9% 57,4% 56,8% 56,4% 54,1% 40,0% 41,1% 38,6% 20,0% 0,0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 og IMBEF33. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra de udvalgte oprindelseslande findes i bilag D, tabel D7. Det fremgår af figuren, at beskæftigelsesfrekvensen generelt er højere blandt indvandrere fra de fem vestlige lande. Blandt de ti udvalgte indvandrergrupper er beskæftigelsesfrekvensen højest blandt indvandrere fra Storbritannien og Polen (henholdsvis 69,3 pct. og 69 pct.), mens den er lavest blandt indvandrere fra Irak og Libanon (henholdsvis 41,1 pct. og 38,6 pct.). I gennemsnit er beskæftigelsesfrekvensen 54,1 pct. blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens den er på 62,9 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. 85

88 Kønsforskelle i beskæftigelsesfrekvenser varierer i høj grad de forskellige nationalitetsgrupper imellem, jf. tabel 4.4. Eksempelvis er der i 2009 en forskel på knap fem procentpoint mellem mænd og kvinder fra Iran, mens der er en forskel på omkring 19 procentpoint mellem mænd og kvinder fra Libanon. Tabel 4.4: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere fra de ti ikke-vestlige lande med flest indvandrere i denne aldersgruppe fordelt på køn, pr. 1. januar 2009 samt udviklingen i Udvikling (procentpoint) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Tyrkiet 65,5 % 48,4 % 57,4 % 8,0 12,2 9,9 Bosnien-Hercegovina 59,6 % 53,9 % 56,8 % 10,7 18,6 14,5 Irak 48,2 % 31,9 % 41,1 % 21,5 19,0 19,9 Iran 58,4 % 53,6 % 56,4 % 6,8 14,6 9,6 Jugoslavien (eks.) 60,2 % 48,8 % 54,5 % 3,6 5,4 4,3 Vietnam 71,4 % 61,5 % 66,3 % 10,0 13,9 11,7 Pakistan 65,0 % 36,0 % 51,2 % 7,6 8,7 7,7 Kina 60,5 % 59,4 % 59,9 % 3,3 12,5 8,3 Libanon 48,1 % 27,2 % 38,6 % 12,3 12,6 12,2 Somalia 43,3 % 33,0 % 38,5 % 28,3 21,6 25,4 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra de udvalgte oprindelseslande findes i bilag D, tabel D7. Som det fremgik tidligere, er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget markant fra 2001 til Tabel 4.4 viser dog, at den samlede fremgang i denne periode skjuler store forskelle imellem nationalitetsgrupperne og imellem kønnene. Af tabellen fremgår for det første, at beskæftigelsesfrekvensen er steget med 19,9 procentpoint for irakere og 25,4 procentpoint for somaliere (bemærk dog at stigningen i begge tilfælde er sket fra et lavt niveau). For det andet er udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder og mænd meget forskellig. Eksempelvis er beskæftigelsesfrekvensen blandt kinesiske kvinder steget med 12,5 procentpoint mod kun 3,3 procentpoint blandt mændene. Beskæftigelse i forhold til opholdstid Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der højst har to års opholdstid i Danmark, har generelt en lavere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med længere opholdstid, jf. figur 4.8. Ca. 40 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i beskæftigelse inden for de første to år i Danmark. Derefter stiger denne andel til et niveau på omkring 55 pct. og forbliver der. 86

89 Blandt indvandrere fra vestlige lande stiger beskæftigelsesfrekvensen mere støt i takt med opholdstiden, fra et niveau på 53 pct. i de første to år i Danmark til 75 pct. efter 10 år. Figur 4.8: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere fordelt på oprindelse og opholdstid, pr. 1. januar % 68% 74% 75% 70% 60% 53% 52% 53% 59% 56% 55% 55% 56% 56% 40% 40% 20% 0% Vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Beskæftigelse i forhold til brancher Tabel 4.5 viser, hvordan beskæftigede mænd og kvinder blandt henholdsvis indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse fordeler sig på forskellige brancher. Af tabellen fremgår det, at relativt få indvandrermænd fra ikke-vestlige lande arbejder i bygge- og anlægsbranchen (3 pct. mod 11,9 pct. blandt mænd med dansk oprindelse). Derudover ses det, at en betydeligt større andel af indvandrermænd fra ikke-vestlige lande end mænd med dansk oprindelse arbejder inden for hotel- og restaurantbranchen (12,7 pct. mod 1,9 pct.) samt inden for rejsebureauer, rengøring mv. (10,8 pct. mod 3,8 pct.). Det fremgår endvidere, at en betydeligt større andel af kvinder fra ikke-vestlige lande end kvinder med dansk oprindelse arbejder inden for rejsebureauer, rengøring mv. (17,3 pct. mod 4,1 pct.). 87

90 Tallene viser desuden, at indvandrere fra ikke-vestlige lande af begge køn arbejder generelt i mindre grad med eksempelvis offentlig administration og undervisning end personer med dansk oprindelse. Tabel 4.5: Beskæftigede årige indvandrere fra ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse fordelt på brancher, pr. 1. januar 2009 Ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Landbrug, skovbrug og fiskeri 4,0 % 2,0 % 3,2 % 0,9 % Industrivirksomheder, forsyning og renovation 18,9 % 10,2 % 19,1 % 8,6 % Bygge og anlæg 3,0 % 0,3 % 11,9 % 1,3 % Handel 14,7 % 11,7 % 17,1 % 14,4 % Transport 12,6 % 2,2 % 7,2 % 2,5 % Hoteller og restauranter 12,7 % 6,9 % 1,9 % 3,0 % Forlag, tv, radio og telekommunikation 1,1 % 0,6 % 2,1 % 1,5 % It- og informationstjenester 1,7 % 0,7 % 2,7 % 0,9 % Finansiering og forsikring 0,9 % 1,4 % 3,1 % 3,5 % Ejendomshandel og udlejning 0,7 % 0,8 % 1,5 % 1,0 % Rådgivning mv. 1,6 % 1,4 % 3,8 % 3,1 % Forskning og udvikling 0,5 % 0,6 % 0,6 % 0,5 % Reklame og øvrig erhvervsservice 1,3 % 1,2 % 1,1 % 1,3 % Rejsebureauer, rengøring mv. 10,8 % 17,3 % 3,8 % 4,1 % Offentlig administration, forsvar og politi 1,6 % 2,8 % 5,5 % 5,9 % Undervisning 3,6 % 6,7 % 5,7 % 9,7 % Sundhedsvæsen 2,5 % 6,9 % 2,0 % 10,5 % Sociale institutioner 3,9 % 21,8 % 3,9 % 22,2 % Kultur og fritid 1,2 % 1,0 % 1,5 % 1,7 % Andre serviceydelser mv. 1,5 % 2,7 % 1,7 % 3,0 % Uoplyst aktivitet 1,2 % 0,7 % 0,6 % 0,5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD59. Tabel 4.6 viser, hvordan beskæftigede efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse i alderen år fordeler sig på forskellige brancher. Flere af tendenserne fra forældregenerationens beskæftigelsesmønster kan også observeres blandt efterkommerne, om end de er mindre tydelige. Det fremgår således af tabellen, at årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i højere grad end deres fædres generation arbejder i bygge- og anlægsbranchen 88

91 (5,6 pct. mod 3 pct.). Forskellen er dog fortsat stor i forhold til andelen af unge mænd med dansk oprindelse, der arbejder i denne branche (5,6 pct. mod 15 pct.). Tabel 4.6: Beskæftigede årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på brancher, pr. 1. januar 2009 Ikke-vestlig oprindelse Dansk oprindelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,5 % 0,2 % 2,9 % 1,1 % Industrivirksomheder, forsyning og renovation 7,0 % 4,7 % 12,5 % 5,9 % Bygge og anlæg 5,6 % 0,2 % 15,0 % 1,1 % Handel 37,2 % 38,5 % 26,2 % 27,6 % Transport 7,1 % 1,9 % 5,2 % 2,2 % Hoteller og restauranter 11,4 % 5,9 % 4,9 % 7,5 % Forlag, tv, radio og telekommunikation 2,2 % 1,8 % 2,1 % 1,6 % It- og informationstjenester 1,5 % 0,4 % 1,9 % 0,5 % Finansiering og forsikring 2,0 % 2,5 % 2,2 % 2,5 % Ejendomshandel og udlejning 0,6 % 0,6 % 0,8 % 0,9 % Rådgivning mv. 1,6 % 1,4 % 2,6 % 2,7 % Forskning og udvikling 0,1 % 0,2 % 0,3 % 0,4 % Reklame og øvrig erhvervsservice 1,5 % 1,9 % 1,3 % 1,5 % Rejsebureauer, rengøring mv. 8,7 % 8,5 % 4,3 % 4,3 % Offentlig administration, forsvar og politi 2,6 % 3,6 % 4,8 % 3,3 % Undervisning 2,2 % 3,8 % 3,8 % 5,4 % Sundhedsvæsen 1,1 % 5,9 % 1,1 % 6,0 % Sociale institutioner 3,5 % 14,6 % 4,7 % 19,4 % Kultur og fritid 2,1 % 1,4 % 2,2 % 2,8 % Andre serviceydelser mv. 0,9 % 1,7 % 1,1 % 3,1 % Uoplyst aktivitet 0,7 % 0,2 % 0,3 % 0,2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD59. Ligesom blandt indvandrermændene (jf. tabel 4.5) arbejder en væsentligt større andel af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i alderen år inden for hotel- og restaurantbranchen sammenlignet med unge mænd med dansk oprindelse (11,4 pct. mod 4,9 pct.). I lighed med indvandrere arbejder en større andel af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen år inden for rejsebureauer, rengøring mv. (8,7 pct. efterkommermænd og 8,5 pct. efterkommerkvinder mod henholdsvis 4,3 pct. blandt mænd og kvinder af dansk oprindelse). Efterkommermænd i alderen år arbejder i mindre 89

92 grad inden for bl.a. offentlig administration end mænd med dansk oprindelse i samme aldersgruppe (2,6 pct. mod 4,8 pct.), mens andelen af årige efterkommerkvinder, der er ansat inden for offentlig administration, faktisk er højere end den tilsvarende andel af kvinder med dansk oprindelse (3,6 pct. mod 3,3 pct.). Indikator for indvandrernes beskæftigelse På grund af den store efterspørgsel efter aktuel statistik om beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere har Danmarks Statistik udarbejdet en indikator for indvandrere og efterkommeres beskæftigelse. Indikatoren udregnes på baggrund af antallet af fuldtidsbeskæftigede og giver en indikation af den nyeste udvikling inden for beskæftigelsen. Det seneste opgørelsesår for indikatoren er 2009, baseret på personer med bopæl i Danmark pr. 1. januar Faktaboks 4.3 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af, hvordan beskæftigelsesindikatoren udregnes. Faktaboks 4.3: Indikator for indvandrernes beskæftigelse Indikatoren for indvandrernes beskæftigelse belyser udviklingen i fuldtidsbeskæftigelsen fra 2002 og frem til Indikatoren opgøres i fuldtidslønmodtagere. To personer, der arbejder på deltid, udgør tilsammen en fuldtidslønmodtager. Ligeledes udgør to personer, der hver arbejder halvdelen af året på fuldtid, en fuldtidslønmodtager. En person kan maksimalt udgøre en fuldtidslønmodtager. Fuldtidslønmodtagere beregnes på baggrund af ATP-beløbet i året, under hensyntagen til de forskellige ATP-satser. Indikatoren giver således en indikation af den nyeste udvikling inden for beskæftigelsen og er ikke påvirket af databrud grundet den ændrede metode i Danmarks Statistiks opgørelse af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), jf. faktaboks 4.2. Det er vigtigt at holde sig for øje, at beskæftigelsesindikatoren ikke er sammenlignelig med RAS, hvor der både indgår fuldtids- og deltidsmedarbejdere. Indikatoren kan ved offentliggørelsen give en status for beskæftigelsessituationen, som den så ud ca. et halvt år tilbage i tiden. RAS udkommer typisk med op til halvandet års forsinkelse. Indikatoren giver således et mere aktuelt billede af beskæftigelsen. Beskæftigelsesindikatoren er dog en beregnet størrelse og bør derfor kun bruges som en foreløbig pejling af udviklingen på arbejdsmarkedet, indtil beskæftigelsesfrekvensen baseret på RAS bliver offentliggjort. Læs mere om opgørelsesmetoden på: 90

93 Antallet af beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande steg med 352 fuldtidspersoner fra 2008 til 2009, jf. tabel 4.7. Til sammenligning faldt antallet af beskæftigede personer med dansk oprindelse med godt fuldtidspersoner i samme periode. Den negative udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede personer med dansk oprindelse skal ses i lyset af, at det samlede antal personer med dansk oprindelse i alderen år er faldet med godt personer fra 2008 til Tilsvarende skal stigningen i antallet af årige fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande ses i lyset af, at det samlede antal personer i denne befolkningsgruppe er vokset med godt personer i samme periode. På trods af at antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget fra 2008 til 2009, er andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt indvandrere fra ikkevestlige lande faldet med 0,9 procentpoint. Den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse er faldet med 0,4 procentpoint. Tabel 4.7: Fuldtidsbeskæftigede årige indvandrere og årige efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, Antal fuldtidsbeskæftigede Andel fuldtidsbeskæftigede Udvikling Udvikling årige Indvandrere, ikke-vestlige lande ,7 % 38,8 % -0,9 Indvandrere, vestlige lande ,9 % 49,6 % 0,7 Dansk oprindelse ,4 % 64,1 % -0, årige Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse ,9 % 28,0 % -2,9 Efterkommere, vestlig oprindelse ,5 % 30,9 % -2,6 Dansk oprindelse ,2 % 43,7 % -2,5 Kilde: Danmarks Statistik, INDV1. Blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har antallet af fuldtidsbeskæftigede været konstant mellem 2008 og 2009, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede personer med dansk oprindelse i alderen år er faldet med ca , jf. tabel 4.7. For alle tre oprindelsesgrupper af de årige har der været tale om et fald i andelen af fuldtidsbeskæftigede på mellem 2,5 og 2,9 procentpoint fra 2008 til

94 4.3 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden beregnes som de arbejdsløses andel af den gruppe, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. arbejdsstyrken. Arbejdsløshedsprocenten er således et udtryk for forholdet mellem antallet af arbejdsløse og den samlede arbejdsstyrke. Arbejdsløsheden kan dermed ændres som følge af ændringer i arbejdsstyrken, uden at der er sket en ændring i det faktiske antal arbejdsløse. Arbejdsløshedsprocenten vil f.eks. stige, hvis der er sket et fald i arbejdsstyrkens størrelse, mens selve antallet af arbejdsløse er uændret. Bemærk, at en relativt høj andel af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande står uden for arbejdsmarkedet, jf. afsnit 4.4 senere i kapitlet. Det giver derfor et forkert billede af arbejdsmarkedstilknytningen inden for denne gruppe, hvis der alene konkluderes på baggrund af arbejdsløshedsprocenten. I dette afsnit ses først på udviklingen i arbejdsløsheden blandt årige indvandrere fordelt på oprindelse i sammenligning med personer med dansk oprindelse i perioden samt status for Dernæst ses på arbejdsløsheden blandt mænd og kvinder samt blandt personer fra udvalgte oprindelseslande. Arbejdsløsheden blandt efterkommere analyseres ikke. Det skyldes, at efterkommergruppen rummer ganske få arbejdsløse personer i alderen år i særdeleshed er gruppen med arbejdsløse efterkommere med vestlig oprindelse forsvindende lille (i alt 35 personer i alderen år pr. 1. januar 2009). En analyse af efterkommeres arbejdsløshed ville således være behæftet med en for høj grad af statistisk usikkerhed. Udvikling og status Figur 4.10 viser udviklingen i arbejdsløsheden blandt årige indvandrere fra henholdsvis ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse i perioden samt status for Det fremgår af figuren, at arbejdsløsheden steg fra 2002 til 2004, hvorefter der er sket et markant fald i arbejdsløsheden for alle tre oprindelsesgrupper. Fra 2004, hvor arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var på 15,6 pct., til 2008 er der således sket et fald på 7,8 procentpoint. 19 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side

95 Figur 4.10: Arbejdsløsheden blandt årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, % 16% 14,3% 15,6% 15,3% 14% 12% 11,8% 12,3% 12,8% 10,3% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 7,8% 5,5% 6,7% 4,8% 5,9% 5,0% 5,3% 4,7% 3,9% 4,9% 3,4% 3,6% 4,0% 4,4% 2,4% 3,5% 1,7% 2,5% 1,8% 1,4% Indvandrere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Dansk oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere findes i bilag D, tabel D1. Ifølge de seneste tal (pr. 1. januar 2009) er arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikkevestlige lande 4,8 pct., mens den ligger på under 2 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Arbejdsløshed blandt mænd og kvinder Der kan ikke observeres store forskelle i arbejdsløsheden, når man sammenligner mænd og kvinder i de tre oprindelsesgrupper. Som det fremgår af tabel 4.5, er arbejdsløsheden en smule højere blandt indvandrermænd fra ikke-vestlige lande samt mænd med dansk oprindelse, end den er for kvinder med samme oprindelse, mens den er lige stor for indvandrermænd og -kvinder fra vestlige lande. 93

96 Tabel 4.5: Arbejdsløsheden blandt årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Mænd Kvinder I alt Ikke-vestlige lande 5,0 % 4,6 % 4,8 % Antal Vestlige lande 1,7 % 1,7 % 1,7 % Antal Dansk oprindelse 1,6 % 1,3 % 1,4 % Antal Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Note: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt mænd og kvinder findes i bilag D, tabel D5. Arbejdsløshed blandt udvalgte nationalitetsgrupper Arbejdsløsheden blandt indvandrere har som tidligere nævnt været faldende siden 2004 og ligger nu på et historisk lavt niveau. Der er dog store forskelle på arbejdsløshedsprocenten blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Figur 4.11 viser arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ti udvalgte lande, henholdsvis fem ikke-vestlige og fem vestlige, med flest årige indvandrere i Danmark pr. 1. januar Det fremgår af figuren, at arbejdsløsheden generelt er markant højere blandt de fem største ikke-vestlige nationalitetsgrupper. Arbejdsløsheden er højest blandt indvandrere fra Tyrkiet (7,5 pct.) samt Libanon og Irak (begge 6,7 pct.), mens den er lavest blandt indvandrere fra Polen og Norge (henholdsvis 1,5 pct. og 1,4 pct.). I gennemsnit er arbejdsløsheden 4,8 pct. blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens den er på 1,7 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. 94

97 Figur 4.11: Arbejdsløsheden blandt årige indvandrere fra de fem hhv. ikke-vestlige og vestlige oprindelseslande med flest indvandrere i denne aldersgruppe, pr. 1. januar % 7,5% 7% 6,7% 6,7% 6% 5% 4,8% 4% 3% 3,8% 3,0% 2% 1,9% 1,8% 1,8% 1,5% 1,4% 1,7% 1% 0% Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 og IMBEF33. Note 1: Afrunding af andelene gør, at søjlerne ikke nødvendigvis flugter, selv om værdierne ser ens ud. Note 2: Data vedr. arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra de udvalgte oprindelseslande findes i bilag D, tabel D På kanten af arbejdsmarkedet I dette afsnit ses nærmere på den gruppe af borgere i den erhvervsaktive alder, der står uden for arbejdsmarkedet. Personer, der rent statistisk registreres som værende uden for arbejdsmarkedet, omfatter en meget bred gruppe. Det kan være studerende, der endnu ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet, personer der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken, eksempelvis på grund af barsel, sygdom eller aktiveringstilbud, personer der forsørges af ægtefælle, samt personer der permanent har trukket sig ud af arbejdsmarkedet og f.eks. modtager førtidspension eller efterløn. Kontanthjælpsmodtagere vil som udgangspunkt være registreret som ledige og i så fald indgå i antallet af arbejdsløse. Nogle kontanthjælpsmodtagere har imidlertid andre problemer end ledighed såsom sygdom eller manglende sprogkundskaber og vil derfor ikke være registreret som ledige. Disse personer vil indgå i gruppen af personer uden for arbejdsstyrken. 95

98 I denne analyse er gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet afgrænset til de personer, der står uden for arbejdsmarkedet, dog med undtagelse af studerende, der formodes at være på vej ud på arbejdsmarkedet, 20 samt modtagere af pension og efterløn, der helt har trukket sig fra arbejdsmarkedet. Faktaboks 4.4 indeholder den definition, der anvendes til at afgrænse gruppen med personer på kanten af arbejdsmarkedet i denne analyse. Disse personer formodes at afspejle det arbejdskraftpotentiale, der af forskellige grunde ikke udnyttes på et givent tidspunkt. Faktaboks 4.4: Definition af gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet Gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet består af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der står uden for arbejdsmarkedet, og omfatter følgende undergrupper: Personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken omfatter beskæftigede uden løn, personer på orlov, modtagere af sygedagpenge og barselsdagpenge samt personer i uddannelsesforanstaltning, revalidering, introduktionsuddannelse, aktivering ifølge kontanthjælpsregistret, anden aktivering samt uoplyst aktivering. Personer på kontant- og starthjælp/introduktionsydelse omfatter personer, der enten modtager kontanthjælp eller starthjælp/introduktionsydelse. Bemærk, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere ikke indgår i denne kategori, da de klassificeres som arbejdsløse. Selvforsørgende er personer, der f.eks. forsørges af en ægtefælle eller lever af formue. Øvrige uden for arbejdsstyrken omfatter personer på ledighedsydelse samt en lille gruppe personer under 16 år, som figurerer i tallene pga. den statistiske opgørelsesmetode. I analysen nedenfor ses først på udviklingen i gruppen af personer på kanten af arbejdsmarkedet blandt henholdsvis årige indvandrere og årige efterkommere i perioden samt status for Dernæst beskrives denne gruppe i forhold til køn samt udvalgte oprindelseslande. Udvikling og status Andelen af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er på kanten af arbejdsmarkedet, er faldet markant siden 2001, jf. figur Fra 2001 til 2008 er denne andel 20 Dog indgår udenlandske studerende, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med et studium i Danmark, og som ikke er berettiget at modtage forsørgelsesydelser, i statistikken som selvforsørgende uden for arbejdsmarkedet. 96

99 faldet med over 12 procentpoint (fra 37,7 pct. til 25,4 pct.). 21 Det fremgår af figuren, at andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande på kanten af arbejdsmarkedet frem til 2007 har været markant højere end den tilsvarende andel af indvandrere fra vestlige lande. Denne forskel er dog blevet mindre med tiden og var i 2008 på 2,6 procentpoint. Andelen af personer med dansk oprindelse, der er på kanten af arbejdsmarkedet, har i hele perioden fra 2001 til 2008 været stabil og ligget på et niveau omkring 5-6 pct. Figur 4.12: Personer på kanten af arbejdsmarkedet blandt årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, % 35% 30% 25% 20% 37,7% 37,5% 36,8% 33,5% 31,8% 29,9% 21,5% 21,8% 22,5% 22,0% 21,9% 22,0% 27,2% 24,7% 25,4% 22,8% 28,3% 25,9% 15% 10% 5% 0% 5,7% 5,6% 6,3% 6,1% 6,2% 6,0% 5,4% 5,4% ,0% Indvandrere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Dansk oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Note 1: Procenttal angiver andelen af personer på kanten i arbejdsmarkedet i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarende oprindelse og herkomst. Note 2: Data vedr. indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet findes i bilag D, tabel D3. I 2009 var 28,3 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande på kanten af arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel blandt indvandrere fra vestlige lande var 25,9 pct., mens den var 7 pct. blandt personer med dansk oprindelse. Gruppen af selvforsørgende personer består som tidligere nævnt af de personer, der ikke indgår i arbejdsstyrken som beskæftigede eller arbejdsløse, og heller ikke modtager nogen form for indkomsterstattende ydelser. I denne gruppe indgår også de udenlandske 21 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side

100 studerende, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med et studium i Danmark, og som ikke er berettiget til at modtage forsørgelsesydelser. Hvor meget andelen af udenlandske studerende fylder i den samlede gruppe af selvforsørgende uden for arbejdsstyrken, kan undersøges ved at se på gruppen med unge selvforsørgende indvandrere i forhold til deres opholdstid. I figur 4.13 er de årige selvforsørgende indvandrere således inddelt efter længden af deres opholdstid i Danmark. Af figuren fremgår det, at hovedparten af de årige indvandrere, der er selvforsørgende uden for arbejdsstyrken, har en relativt kort opholdstid i Danmark. Det fremgår således, at 67 pct. af selvforsørgende indvandrere fra ikke-vestlige lande og 91 pct. af selvforsørgende indvandrere fra vestlige lande i alderen år har en opholdstid på op til fem år. Figur 4.13: Selvforsørgende årige indvandrere uden for arbejdsstyrken fordelt på oprindelse og opholdstid, pr. 1. januar % 45% 40% 35% 30% 25% 44,9% 33,9% 33,1% 46,1% 20% 15% 10% 5% 0% 15,7% 6,2% 8,9% 8,5% 1,4% 1,4% 1 år og derunder 1 år og 1 dag til 5 år 5 år og 1 dag til 10 år 10 år og 1 dag til 15 år Over 15 år (inkl. uoplyst) Indvandrere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56. Blandt unge indvandrere med en opholdstid på mere end fem år er andelen af selvforsørgende uden for arbejdsstyrken markant lavere. Dette tyder på, at andelen af udenlandske studerende, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med et studium i Danmark, og som ikke er berettiget til at modtage forsørgelsesydelser, fylder relativt meget i gruppen af selvforsørgende uden for arbejdsstyrken. 98

101 Blandt de årige efterkommere på kanten af arbejdsmarkedet har udviklingen været mere stabil over tid. 22 Det fremgår i figur 4.14, at andelen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet har været lidt højere end den tilsvarende andel af efterkommere med vestlig oprindelse i perioden Siden 2007 er det derimod andelen af efterkommere med vestlig oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet, der har været større. Andelen af personer med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet i alderen år har været nogenlunde stabil (ca. 8-9 pct.) i hele perioden Figur 4.14: Personer på kanten af arbejdsmarkedet blandt årige efterkommere med hhv. ikkevestlig og vestlige oprindelse samt personer med dansk oprindelse, % 16% 14% 12% 10% 14,4% 14,6% 13,1% 13,7% 16,3% 16,3% 16,1% 14,5% 14,9% 15,2% 14,9% 14,4% 14,6% 12,9% 14,1% 12,3% 16,3% 14,8% 8% 6% 7,8% 8,0% 9,0% 9,1% 9,0% 8,5% 7,7% 7,5% 9,7% 4% 2% 0% Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Dansk oprindelse 1 Den stiplede linje indikerer databrud i 2009, jf. faktaboks 4.2. Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Note 1: Procenttal angiver andelen af personer på kanten af arbejdsmarkedet i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarende oprindelse og herkomst. Note 2: Data vedr. efterkommere på kanten af arbejdsmarkedet findes i bilag D, tabel D4. Pr. 1. januar 2009 kunne 14,8 pct. af de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse betegnes som personer på kanten af arbejdsmarkedet, mens den tilsvarende andel af efterkommere med vestlig oprindelse var 16,3 pct. Til sammenligning var 9,7 pct. af årige med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet pr. 1. januar Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i faktaboks 4.2 på side

102 Mænd og kvinder på kanten af arbejdsmarkedet Som det fremgår af tabel 4.6, er der en klar overvægt af indvandrerkvinder, der er på kanten af arbejdsmarkedet. 34,8 pct. af alle indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder var på kanten af arbejdsmarkedet pr. 1. januar Den tilsvarende andel blandt indvandrerkvinder fra vestlige lande var 27,3 pct., mens 7,6 pct. kvinder med dansk oprindelse i alderen år kunne betegnes som personer på kanten af arbejdsmarkedet i Blandt indvandrerkvinder er det især gruppen med selvforsørgende, der udgør den største andel: 15,8 pct. og 23 pct. af årige kvinder fra henholdsvis ikke-vestlige og vestlige lande er selvforsørgende. 23 Blandt personer med dansk oprindelse er det gruppen af kvinder, der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken, der er størst (3,2 pct.). Tabel 4.6: årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet fordelt på undergruppe 1 og køn, pr. 1. januar 2009 Ikke-vestlige lande Vestlige lande Dansk oprindelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 5,5 % 10,1 % 1,6 % 3,0 % 1,9 % 3,2 % Kontant- og starthjælp/ 5,2 % 8,6 % 0,8 % 1,1 % 1,0 % 1,2 % introduktionsydelse Selvforsørgende 10,6 % 15,8 % 22,0 % 23,0 % 3,3 % 2,8 % Øvrige uden for arbejdsstyrken 0,3 % 0,4 % 0,1 % 0,2 % 0,2 % 0,4 % I alt (pct.) 2 21,5 % 34,8 % 24,5 % 27,3 % 6,4 % 7,6 % Antal personer Definition af personer på kanten af arbejdsmarkedet og inddeling i undergrupper findes i faktaboks Procenttal angiver andelen af personer på kanten af arbejdsmarkedet i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarende køn, oprindelse og herkomst. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD06. Blandt de årige mænd er det indvandrere fra vestlige lande, der har den højeste andel af personer på kanten af arbejdsmarkedet, jf. tabel 4.6. Det fremgår af tabellen, at 24,5 pct. af indvandrermænd fra vestlige lande var på kanten af arbejdsmarkedet pr. 1. januar 2009, mens det samme gjorde sig gældende for 21,5 pct. af indvandrermænd fra ikke-vestlige lande og 6,4 pct. af mænd med dansk oprindelse. Gruppen af selvforsørgende personer fylder også mest blandt indvandrermænd. Henholdsvis 10,6 pct. ind- 23 Bemærk, at udenlandske studerende, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med et studium i Danmark, og som ikke er berettiget til at modtage forsørgelsesydelser, indgår i statistikken som selvforsørgende uden for arbejdsmarkedet. 100

103 vandrermænd fra ikke-vestlige lande og 22 pct. fra vestlige lande var selvforsørgende, mens kun 3,3 pct. af mænd med dansk oprindelse var selvforsørgende pr. 1. januar Ser man på gruppen af årige efterkommere med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe, er forskellene mellem kvinder og mænd mindre tydelige, jf. tabel 4.7. Bemærkelsesværdigt er det, at relativt færre efterkommerkvinder er på kanten af arbejdsmarkedet i forhold til efterkommermænd. Det gælder både efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Tabel 4.7: årige efterkommere med hhv. vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet fordelt på undergruppe 1 og køn, pr. 1. januar 2009 Ikke-vestlig oprindelse Vestlig oprindelse Dansk oprindelse Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 2,5 % 3,5 % 2,0 % 2,0 % 2,2 % 3,5 % Kontant- og starthjælp/ 1,7 % 1,6 % 1,9 % 1,9 % 1,2 % 2,0 % introduktionsydelse Selvforsørgende 10,9 % 7,9 % 12,5 % 10,8 % 5,6 % 4,2 % Øvrige uden for arbejdsstyrken 0,7 % 0,8 % 0,6 % 0,7 % 0,4 % 0,4 % I alt (pct.) 2 15,8 % 13,8 % 17,1 % 15,4 % 9,4 % 10,1 % Antal Definition af personer på kanten af arbejdsmarkedet og inddeling i undergrupper findes i faktaboks Procenttal angiver andelen af personer på kanten af arbejdsmarkedet i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarende køn, oprindelse og herkomst. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD6. Af tabellen fremgår det, at 15,8 pct. af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse og 17,1 pct. af efterkommermænd med vestlig oprindelse i alderen år var på kanten af arbejdsmarkedet pr. 1. januar Den tilsvarende andel af efterkommerkvinder med ikke-vestlig og vestlig oprindelse i alderen år var henholdsvis 13,8 pct. og 15,4 pct. Andelen af personer med dansk oprindelse i alderen år på kanten af arbejdsmarkedet var henholdsvis 9,4 pct. for mænd og 10,1 pct. for kvinder pr. 1. januar Gruppen af selvforsørgende i alderen år fylder mest blandt både efterkommere og personer med dansk oprindelse. Andelen af selvforsørgende er størst blandt efterkommermænd med vestlig oprindelse (12,5 pct.) og mindst blandt kvinder med dansk oprindelse (4,2 pct.). Det skal bemærkes, at især gruppen af efterkommere med vestlig op- 101

104 rindelse, der er på kanten af arbejdsmarkedet, er ganske lille og omfatter i alt 552 personer i alderen år. Personer på kanten af arbejdsmarkedet blandt udvalgte nationalitetsgrupper Der kan observeres store forskelle i andelen af årige indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet fra de fem ikke-vestlige og fem vestlige oprindelseslande med flest årige indvandrere i Danmark pr. 1. januar Generelt er andelen af indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet højere blandt de fem ikke-vestlige nationalitetsgrupper end blandt de fem vestlige nationalitetsgrupper, jf. figur Figur 4.15: Personer på kanten af arbejdsmarkedet blandt årige indvandrere fra de fem hhv. ikkevestlige og vestlige oprindelseslande med flest indvandrere i denne aldersgruppe, pr. 1. januar % 35% 30% 9% 9% 25% 20% 15% 10% 16% 15% 9% 5% 7% 7% 3% 5% 13% 7% 19% 20% 18% 16% 12% 23% 5% 0% 10% 10% 9% 7% 6% 8% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 3% 2% 3% 2% 2% 2% Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Kontant- og starthjælp/introduktionsydelse Selvforsørgende Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 og IMBEF33. Note 1: Procenttal angiver andelen af personer i de enkelte undergrupper på kanten af arbejdsmarkedet i forhold til den samlede gruppe personer af tilsvarende oprindelse og herkomst. Gruppen med indvandrere i kategorien Øvrige uden for arbejdsstyrken er fravalgt i denne figur på grund af gruppens ubetydelige størrelse. Note 2: Data vedr. indvandrere på kanten af arbejdsmarkedet findes i bilag D, tabel D3. Det fremgår desuden af figuren, at andelen af indvandrere, der er på kanten af arbejdsmarkedet, varierer meget afhængig af nationalitet. Eksempelvis er 35 pct. af indvandre- 102

105 re fra Libanon på kanten af arbejdsmarkedet, hvorimod den tilsvarende andel af indvandrere fra Bosnien-Hercegovina er 14 pct. Der er derudover stor forskel på, hvilken underkategori for personer på kanten af arbejdsmarkedet som indvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande befinder sig i. Størstedelen af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er på kanten af arbejdsmarkedet, findes enten blandt modtagere af kontant- og starthjælp/introduktionsydelse eller blandt personer, der er midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Hovedparten af indvandrere fra vestlige lande, der er på kanten af arbejdsmarkedet, er derimod selvforsørgende (23 pct. af alle årige indvandrere fra vestlige lande er selvforsørgende mod 13 pct. af alle årige indvandrere fra ikke-vestlige lande). Samlet set kan 28 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen år betegnes som værende på kanten af arbejdsmarkedet, mens det samme gælder godt hver fjerde (26 pct.) indvandrer fra et vestligt land i samme alder. 103

106 5. Temakapitel om børn og unge I dette kapitel sættes der fokus på børn og unge med ikke-vestlig oprindelse i alderen 0-15 år. Der ses både på indvandrere og efterkommere. Kapitlet belyser, hvor mange børn og unge der bor i Danmark, hvilke oprindelseslande de kommer fra, og hvor i landet de bor. Herudover ses der på, hvor mange børn der går i dagtilbud, og hvor stor en andel af børnene der modtager sprogstimulering. Efterfølgende ses der på koncentrationen af børn og unge med udenlandsk oprindelse i folkeskolen, samt hvordan unge med ikkevestlig oprindelse klarer sig ved 9. klasses afgangsprøve. Endeligt ses der på børnenes socioøkonomiske baggrund i form af deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet. 5.1 Børn og unge generelt Aldersfordelingen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande adskiller sig markant fra aldersfordelingen blandt personer med dansk oprindelse. Mere end to tredjedele (69 pct.) af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år, mens det gælder godt hver tyvende (5,7 pct.) blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. Blandt personer med dansk oprindelse er det knap hver femte (19,4 pct.), som er mellem 0 og 15 år. Tabel 5.1: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, pr. 1. januar 2010 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Alder Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0-6-årige ,1 % ,9 % ,3 % 7-15-årige ,6 % ,1 % ,1 % 16 år og opefter ,3 % ,0 % ,6 % I alt ,0 % ,0 % ,0 % Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. Blandt samtlige 0-15-årige børn og unge i Danmark ( personer 24 ) er personer (1,3 pct.) indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer (7,2 pct.) efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. 24 Dette tal omfatter 0-15-årige børn og unge fra alle tre grupper, dvs. børn og unge med ikke-vestlig, vestlig og dansk oprindelse. 104

107 Tabel 5.2 viser andelen og antallet af de 0-15-årige fordelt på oprindelseslande. Det fremgår af tabellen, at det særligt er blandt de nyere indvandrergrupper fra Somalia, Irak og Afghanistan, at langt størstedelen af efterkommerne (over 90 pct.) er i alderen 0-15 år. Tabel 5.2: 0-15-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på udvalgte oprindelseslande 1 og herkomst, pr. 1. januar 2010 I alt Indvandrere Efterkommere Andel Antal Andel Antal Andel Antal Somalia 44,8 % ,2 % ,0 % Libanon 38,2 % ,6 % ,5 % Irak 33,9 % ,8 % ,3 % Afghanistan 33,3 % ,6 % ,7 % Vietnam 27,1 % ,1 % ,0 % Tyrkiet 25,4 % ,3 % ,0 % Pakistan 23,0 % ,7 % ,3 % Bosnien-Hercegovina 20,2 % ,9 % ,2 % Jugoslavien (eks.) 19,3 % ,7 % ,0 % Iran 17,5 % ,3 % ,7 % Alle ikke-vestlige lande 25,1 % ,7 % ,0 % I tabellen indgår de ti største befolkningsgrupper med ikke-vestlig oprindelse opgjort efter andelen af 0-15-årige i hver enkelt af disse ti befolkningsgrupper. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Det fremgår af tabel 5.3, at næsten halvdelen (45,6 pct.) af alle 0-15-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stammer fra Tyrkiet, Irak, Libanon eller Somalia. Der er dog forskel på, hvilke oprindelseslande der dominerer blandt henholdsvis indvandrere og efterkommere. Den største andel af 0-15-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer fra Irak (17,5 pct.) efterfulgt af Afghanistan (11,6 pct.). Blandt de årige efterkommere er den største gruppe fra Tyrkiet op mod hver femte (18,6 pct.) 0-15-årig efterkommer med ikke-vestlig oprindelse har således tyrkisk baggrund. 105

108 Tabel 5.3: De ti ikke-vestlige oprindelseslande med flest 0-15-årige fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2010 I alt Indvandrere Efterkommere Antal Andel Antal Andel Antal Andel Tyrkiet ,5 % 726 5,1 % ,6 % Irak ,9 % ,5 % ,7 % Libanon ,0 % 312 2,2 % ,4 % Somalia ,3 % ,2 % ,5 % Pakistan ,1 % 418 2,9 % ,6 % Bosnien-Hercegovina ,9 % 344 2,4 % ,4 % Afghanistan ,6 % ,6 % ,3 % Vietnam ,1 % 187 1,3 % ,6 % Jugoslavien (eks.) ,6 % 182 1,3 % ,0 % Sri Lanka ,5 % 126 0,9 % ,0 % Alle ikke-vestlige lande % % % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Note: I tabellen indgår de ti største befolkningsgrupper med ikke-vestlig oprindelse opgjort efter antallet af 0-15-årige. Figur 5.1 viser andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse blandt de 0-15-årige i de enkelte kommuner. Det fremgår af landkortet, at de højeste koncentrationer af børn og unge med ikke-vestlig oprindelse blandt de 0-15-årige findes i Hovedstadsområdet, Århus Kommune og Odense Kommune. 106

109 Figur 5.1: Andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse blandt de 0-15-årige fordelt på kommuner, pr. 1. januar ,01 procent og derover (12) 10,01-12,00 procent (6) 8,01-10,00 procent (6) 6,01-8,00 procent (14) 4,01-6,00 procent (21) 2,01-4,00 procent (30) 0,00-2,00 procent (9) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. Note: Tal i parentes angiver antallet af kommuner. 107

110 5.2 Børn i dagtilbud Relativt færre børn blandt de 1-2-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går i dagtilbud sammenlignet med børn med dansk oprindelse, jf. tabel 5.4. Godt to tredjedele (68,7 pct.) af efterkommerbørn og under halvdelen (43,5 pct.) af indvandrerbørn i alderen 1-2 år går i dagtilbud. Det samme gælder ca. ni ud af ti (90,9 pct.) børn med dansk oprindelse i samme alder. Det skal bemærkes, at gruppen af 1-2-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er ganske lille. Det drejer sig om 743 børn. Forskellen mellem grupperne er mindre blandt de 3-5-årige. Her er det 89,6 pct. af efterkommerne og 70,8 pct. af indvandrerne i alderen 3-5 år, som går i dagtilbud, mens det samme gælder 94,4 pct. af de 3-5-årige børn med dansk oprindelse. Tabel 5.4: 1-2-årige og 3-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse fordelt på, hvorvidt de går i dagtilbud, pr. 1. oktober årige I dagtilbud Ikke i dagtilbud I alt Antal i alt Indvandrere 43,5 % 56,5 % 100,0 % 734 Efterkommere 68,7 % 31,3 % 100,0 % Dansk oprindelse 90,9 % 9,1 % 100,0 % I alt 89,1 % 10,9 % 100,0 % årige Indvandrere 70,8 % 29,2 % 100,0 % Efterkommere 89,6 % 10,4 % 100,0 % Dansk oprindelse 94,4 % 5,6 % 100,0 % I alt 93,8 % 6,2 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMDAG1. Note 1: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i dagpleje, vuggestue, børnehave eller aldersintegreret institution. Børn, der går i SFO/fritidshjem, indgår ikke i tabellen. Der kan være enkelte dagtilbud, som ikke indberetter CPR-numre for børn. Nogle børn, der går i dagtilbud, kan således indgå i registret som om, de ikke gør det. Note 2: Børn i dagtilbud bliver opgjort pr. 1. oktober. Der er derfor taget udgangspunkt i befolkningen på samme tidspunkt. Antallet af børn i denne tabel kan således ikke sammenlignes direkte med antallet af børn i de øvrige tabeller/figurer, der tager udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar. Figur 5.2 viser andelen af børn i hver aldersgruppe fra 1 til 5 år, som går i dagtilbud, fordelt på oprindelse og herkomst. Det fremgår af figuren, at forskellen på anvendelse af dagtilbud mellem de tre befolkningsgrupper mindskes, jo ældre børnene bliver. 108

111 Figur 5.2: 1-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse, der går i dagtilbud, fordelt på alder, pr. 1. oktober % 90% 80% 70% 60% 50% 60% 89% 52% 77% 93% 95% 91% 93% 96% 70% 71% 72% 85% 92% 40% 34% 30% 20% 10% 0% 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMDAG1. Note 1: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i dagpleje, vuggestue, børnehave eller aldersintegreret institution. Børn, der går i SFO/fritidshjem, indgår ikke i figuren. Der kan være enkelte dagtilbud, som ikke indberetter CPR-numre for børn. Nogle børn, der går i dagtilbud, kan således indgå i registret som om, de ikke gør det. Note 2: Børn i dagtilbud bliver opgjort pr. 1. oktober. Der er derfor taget udgangspunkt i befolkningen på samme tidspunkt. Antallet af børn i denne figur kan således ikke sammenlignes direkte med antallet af børn i de øvrige tabeller/figurer, der tager udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar. Af tabel 5.5 fremgår det, at der er forskel på anvendelsen af dagtilbud blandt de ti største ikke-vestlige befolkningsgrupper opgjort efter antallet af 1-5-årige. Eksempelvis går ca. 85 pct. af de 1-5-årige børn med irakisk eller vietnamesisk oprindelse i dagtilbud, mens det samme gør sig gældende for knap 64 pct. af 1-5-årige med pakistansk baggrund og knap 68 pct. af 1-5-årige med marokkansk baggrund. 109

112 Tabel 5.5: 1-5-årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslande, 1 samt hvorvidt de går i dagtilbud, pr. 1. oktober 2009 I dagtilbud Ikke i dagtilbud I alt Samlet antal Tyrkiet 80,3 % 19,7 % 100,0 % Irak 84,9 % 15,1 % 100,0 % Somalia 82,6 % 17,4 % 100,0 % Libanon 81,6 % 18,4 % 100,0 % Pakistan 63,7 % 36,3 % 100,0 % Bosnien-Hercegovina 83,3 % 16,7 % 100,0 % Afghanistan 82,6 % 17,4 % 100,0 % Vietnam 84,6 % 15,4 % 100,0 % 975 Marokko 67,6 % 32,4 % 100,0 % 822 Jugoslavien (eks.) 76,8 % 23,2 % 100,0 % 767 Ikke-vestlig oprindelse 79,6 % 20,4 % 100,0 % Vestlig oprindelse 73,5 % 26,5 % 100,0 % Dansk oprindelse 93,0 % 7,0 % 100,0 % Hele befolkningen 91,6 % 8,4 % 100,0 % De udvalgte lande er de ti ikke-vestlige oprindelseslande med det største antal af 1-5-årige pr. 1. januar Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMDAG1. Note 1: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i dagpleje, vuggestue, børnehave, aldersintegreret institution. Børn, der går i SFO/fritidshjem, indgår ikke i tabellen. Der kan være enkelte dagtilbud som ikke indberetter CPR-numre for børn. Nogle børn som går i dagtilbud kan således indgå i registret som om, de ikke gør det. Note 2: Børn i dagtilbud bliver opgjort pr. 1. oktober. Der er derfor taget udgangspunkt i befolkningen på samme tidspunkt. Antallet af børn i denne tabel kan således ikke sammenlignes direkte med antallet af børn i de øvrige tabeller/figurer, der tager udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar. Endelig fremgår det af tabel 5.6, at forskellen i anvendelsen af dagtilbud mellem indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse er størst, når én eller begge forældre står uden for arbejdsmarkedet. Forskellen mindskes væsentligt, når begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet. Knap halvdelen af indvandrerbørn (49,7 pct.) i alderen 1-5 år går i dagtilbud, når hverken mor eller far er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det samme gør sig gældende for godt 80 pct. af efterkommerbørn og godt 83 pct. børn med dansk oprindelse. Når begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet, er forskellen i anvendelse af dagtilbud blandt indvandrerbørn, efterkommerbørn og børn med dansk oprindelse betydeligt mindre (henholdsvis 77,5 pct., 82,9 pct. og 93,3 pct.). 110

113 Tabel 5.6: 1-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse, der går i dagtilbud, fordelt på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, pr. 1. oktober 2008 Begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet Kun far tilknyttet arbejdsmarkedet Kun mor tilknyttet arbejdsmarkedet Begge forældre ikke tilknyttet arbejdsmarkedet Indvandrere 77,5 % 52,9 % 66,0 % 49,7 % Efterkommere 82,9 % 76,6 % 85,8 % 80,4 % Dansk oprindelse 93,3 % 83,3 % 90,5 % 83,1 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note 1: At være tilknyttet arbejdsmarkedet betyder, at man enten er i beskæftigelse eller arbejdsløs. Personer, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, kan være uddannelsessøgende, midlertidigt uden for arbejdsstyrken, modtagere af kontant- eller starthjælp og introduktionsydelse, på pension eller efterløn, selvforsørgende eller øvrige uden for arbejdsstyrken. Personer uden for statusgruppen (dvs. personer, der ikke indgår i befolkningsstatistikken) indgår ikke. Note 2: Børn går i dagtilbud, hvis de enten er i dagpleje, vuggestue, børnehave eller aldersintegreret institution. Børn, der går i SFO/fritidshjem, indgår ikke i tabellen. Der kan være enkelte dagtilbud, som ikke indberetter CPR-numre for børn. Nogle børn, der går i dagtilbud, kan således indgå i registret som om, de ikke gør det. Note 3: Børn i dagtilbud bliver opgjort pr. 1. oktober. Der er derfor taget udgangspunkt i befolkningen på samme tidspunkt. Antallet af børn i denne tabel kan således ikke sammenlignes direkte med antallet af børn i de øvrige tabeller/figurer, der tager udgangspunkt i befolkningen pr. 1. januar. Sprogstimulering Knap to tredjedele (64,6 pct.) af de tosprogede småbørn i Danmark modtog sprogstimulering i 2008, jf. tabel 5.7. På fire år er der sket en stigning på knap 14 procentpoint i andelen af tosprogede børn, som modtager sprogstimulering. Langt de fleste af de tosprogede småbørn, der modtager sprogstimulering, gør det i dagtilbud. 25 Tabel 5.7: Tosprogede småbørn, der modtager sprogstimulering, År Tosprogede småbørn i alt Antal tosprogede småbørn der modtager sprogstimulering Andel tosprogede småbørn der modtager sprogstimulering ,7 % ,1 % ,8 % ,6 % Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, Over halvdelen af de tosprogede småbørn modtager sprogstimulering, s. 1: Note: Ved småbørn forstås børn, som endnu ikke har påbegyndt skolegang. Note: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. 25 Kilde: 111

114 5.3 Børn og unge i folkeskolen Ud af landets folkeskoler har knap 91 pct. af skolerne under 25 pct. elever med udenlandsk oprindelse. 26 I 27 skoler, svarende til 1,7 pct. af folkeskolerne, har pct. af eleverne udenlandsk oprindelse. I 15 skoler, svarende til 0,9 pct. af folkeskolerne, har pct. af eleverne udenlandsk oprindelse, jf. tabel 5.8. Tabel 5.8: Folkeskoler fordelt på andel af elever med udenlandsk oprindelse 1, skoleåret 2008/2009 Andel af elever med udenlandsk oprindelse Antal folkeskoler Andel folkeskoler 0-24,9 pct ,7 % 25-49,9 pct ,7 % 50-74,9 pct. 27 1,7 % pct. 15 0,9 % I alt % 1 I denne opgørelse dækker definitionen af elever med udenlandsk oprindelse over indvandrere og efterkommere med såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009, s. 4: Tabel 5.9a-c viser elevernes resultater ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i henholdsvis mundtlig dansk, skriftlig dansk og matematisk problemløsning i skoleåret 2008/2009. Det fremgår af tabel 5.9a, at pigerne klarer sig bedre end drengene i mundtlig dansk. Det gælder såvel elever med dansk oprindelse som elever med ikke-vestlig oprindelse. Beståelsesprocenten blandt indvandrer- og efterkommerpiger med ikke-vestlig oprindelse var ca. 94 pct. ved 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk i skoleåret 2008/2009. Pigernes beståelsesprocent er dermed næsten lige så høj, som beståelsesprocenten blandt drenge med dansk oprindelse (96 pct.), men lidt lavere end beståelsesprocenten blandt piger med dansk oprindelse (98,3 pct.). Til sammenligning bestod 90,8 pct. af efterkommerdrenge og 89,5 pct. af indvandrerdrenge afgangsprøven i mundtlig dansk i skoleåret 2008/ I denne opgørelse dækker definitionen af elever med udenlandsk oprindelse indvandrere og efterkommere med såvel vestlig som ikke-vestlig oprindelse. 112

115 Tabel 5.9a: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk blandt hhv. indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 89,5 % 94,0 % 90,8 % 94,1 % 96,0 % 98,3 % Ikke bestået 10,5 % 6,0 % 9,2 % 5,9 % 4,0 % 1,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, baseret på kommunernes indberetninger. Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. Beståelsesprocenten blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse var lavere i skriftlig dansk end i mundtlig dansk ved 9. klasses afgangsprøve i skoleåret 2008/2009, jf. tabel 5.9b. Efterkommerpigerne klarer sig bedst i skriftlig dansk med en beståelsesprocent på godt 93 pct. Efterkommerpigernes beståelsesprocent ligger hermed igen tæt på beståelsesprocenten blandt drenge med dansk oprindelse (94,9 pct.). Indvandrerdrenge har de største udfordringer i skriftlig dansk. Beståelsesprocenten på knap 82 pct. svarer til, at knap hver femte indvandrerdreng fra et ikke-vestligt land ikke kunne bestå 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk i skoleåret 2008/2009. Tabel 5.9b: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk blandt hhv. indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 81,8 % 88,8 % 86,5 % 93,4 % 94,9 % 98,3 % Ikke bestået 18,2 % 11,2 % 13,5 % 6,6 % 5,1 % 1,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, baseret på kommunernes indberetninger. Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. I matematik klarer drengene med ikke-vestlig oprindelse sig lidt bedre end pigerne, jf. tabel 5.9c. Indvandrere og efterkommere har dog en lavere beståelsesprocent end elever med dansk oprindelse. Mere end 15 pct. af eleverne med ikke-vestlig oprindelse, piger såvel som drenge, bestod ikke afgangsprøven i matematisk problemløsning i skoleåret 2008/2009. Blandt elever med dansk oprindelse var det knap 4 pct., som ikke bestod. 113

116 Tabel 5.9c: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i matematisk problemløsning blandt hhv. indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009 Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 82,2 % 81,9 % 84,4 % 83,8 % 96,1 % 96,3 % Ikke bestået 17,8 % 18,1 % 15,6 % 16,2 % 3,9 % 3,7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, baseret på kommunernes indberetninger. Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. 5.4 Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet Andelen af de 0-5-årige med ikke-vestlig oprindelse, der har begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet, er væsentlig mindre i sammenligning med børn med dansk oprindelse, jf. tabel I 2009 havde omkring hver femte (18,4 pct.) indvandrerbarn i alderen 0-5 år begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet. Blandt efterkommerbørn var det godt hver tredje i alderen 0-5 år (35,6 pct.), der både havde en far og en mor tilknyttet arbejdsmarkedet. Til sammenligning var den tilsvarende andel blandt børn med dansk oprindelse 78 pct. i Ligeledes er der stor forskel i andelen af de 0-5-årige, der kun har en far med tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2009 gjorde det sig gældende for 43,6 pct. af indvandrerbørn, 34,7 pct. af efterkommerbørn og 15,3 pct. af børn med dansk oprindelse. Forskellen er mindre blandt de børn, der kun har en mor med tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2009 var det 3,8 pct. af indvandrerbørn, 7,8 pct. af efterkommerbørn og 4,1 pct. af børn med dansk oprindelse, der kun havde en mor tilknyttet arbejdsmarkedet. 114

117 Tabel 5.10: 0-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt børn med dansk oprindelse fordelt på forældres tilknytning til arbejdsmarkedet, pr. 1. januar 2001 og 2009 Tilknytning til arbejdsmarkedet Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Antal Begge forældre Kun far Kun mor Hverken far eller mor I alt Andel Begge forældre 8,8 % 18,4 % 27,1 % 35,6 % 82,6 % 78,0 % Kun far 19,0 % 43,6 % 36,2 % 34,7 % 12,7 % 15,3 % Kun mor 2,3 % 3,8 % 4,6 % 7,8 % 2,6 % 4,1 % Hverken far eller mor 69,8 % 34,3 % 32,1 % 21,9 % 2,0 % 2,6 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD40. Note: At være tilknyttet arbejdsmarkedet betyder, at man enten er i beskæftigelse eller arbejdsløs. Personer, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, kan være uddannelsessøgende, midlertidigt uden for arbejdsstyrken, modtagere af kontant- eller starthjælp og introduktionsydelse, på pension eller efterløn, selvforsørgende eller øvrige uden for arbejdsstyrken. Personer uden for statusgruppen (dvs. personer, der ikke indgår i befolkningsstatistikken) indgår ikke. Det fremgår desuden af tabellen, at andelen af de 0-5-årige indvandrerbørn med begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet er steget med knap ti procentpoint fra 2001 til 2009, mens den tilsvarende andel af efterkommerbørn er steget med 8,5 procentpoint i samme periode. Samtidig er andelen af 0-5-årige indvandrere med begge forældre uden for arbejdsmarkedet faldet med 35,5 procentpoint (fra 69,8 pct. i 2001 til 34,3 pct. i 2009). Den tilsvarende andel blandt efterkommerbørn er faldet med godt ti procentpoint (fra 32,1 pct. i 2001 til 21,9 pct. i 2009). Til sammenligning er andelen af børn med dansk oprindelse med begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet faldet med 4,6 procentpoint fra 2001 til 2009, mens andelen med begge forældre uden for arbejdsmarkedet er steget med 0,6 procentpoint. 115

118 Bilag A: Definition af indvandrere og efterkommere I denne publikation tages der udgangspunkt i den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, og som anvender begreberne indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen i indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse fremgår af faktaboks A1 nedenfor. Faktaboks A1: Statistisk definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere er statistiske begreber, som er dannet efter bestemte regler og på grundlag af tilgængelig information. Inddelingen i indvandrere og efterkommere er lavet på grundlag af de oplysninger om forældre/børn-relationer, statsborgerskab og fødested, som findes i CPR. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer uanset fødested der har mindst en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere, Som det fremgår af faktaboks A1, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding, der er født i Danmark Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at personen har opholdstilladelse i Danmark og således er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 116

119 I faktaboks A2 gives en række eksempler på, hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer eller person med dansk oprindelse. Der tages udgangspunkt i oplysninger om personens forældre. Faktaboks A2: Eksempler på, hvornår kategorierne indvandrer, efterkommer og person med dansk oprindelse anvendes Person Personens fødested Personens statsborgerskab A Tyrkiet Tyrkisk B Tyrkiet Dansk C Danmark Tyrkisk D Danmark Dansk E Danmark Dansk Forældres fødested Forældres statsborgerskab Personens statistiske kategori Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Mor: Tyrkiet Mor: Tyrkisk Indvandrer Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Mor: Danmark Mor: Tyrkisk Indvandrer Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Mor: Tyrkiet Mor: Dansk Efterkommer Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Person med Mor: Danmark Mor: Dansk dansk oprindelse Far: Danmark Far: Dansk Person med Mor: Danmark Mor: Tyrkisk dansk oprindelse Det er væsentligt at understrege, at Danmarks Statistiks begreber baserer sig på en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Denne definition tager ikke hensyn til, hvorvidt den enkelte er integreret i det danske samfund eller ej. Det betyder på den ene side, at der i den statistisk definerede gruppe af indvandrere og efterkommere indgår personer, der har boet i Danmark i en lang årrække, og som synes fuldt ud integrerede i samfundet. På den anden side kan der i gruppen af personer med dansk oprindelse indgå nogle, som ikke synes integrerede i det danske samfund. Den statistiske definition anvendes kun i forbindelse med udarbejdelsen af statistikker og har hverken nogen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har samme rettigheder, uanset deres statistiske herkomst. I hovedparten af analyserne i denne publikation indgår der oplysninger om udlændinges oprindelsesland. Faktaboks A3 indeholder en beskrivelse af de regler, der anvendes til at bestemme oprindelsesland. 117

120 Faktaboks A3: Oprindelsesland Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler: - Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. - Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. - Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere, Oprindelseslande kan deles op i vestlige og ikke-vestlige lande. Faktaboks A4 indeholder en nærmere beskrivelse heraf. Faktaboks A4: Definition af vestlige og ikke-vestlige lande Vestlige lande: Alle EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Fra 1. januar 2007 er Bulgarien og Rumænien en del af EU. De indgår fra samme dato i vestlige lande. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om indvandrere og efterkommere, Integrationsindsatsen i Danmark har i en årrække primært været rettet mod udlændinge med ikke-vestlig oprindelse, idet denne gruppe af udlændinge generelt har større vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked end udlændinge med vestlig oprindelse. Dette kan bl.a. skyldes, at mange personer med ikke-vestlig oprindelse kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig markant fra Danmark. Dette fokus ændrer sig dog, efterhånden som gruppen af indvandrere fra vestlige lande vokser hurtigere end gruppen af indvandrere fra ikkevestlige lande (jf. kapitel 1). Derfor vises der i denne publikation i vid udstrækning tal for udlændinge med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse, dog stadig med særlig fokus på personer med oprindelse i ikke-vestlige lande. 118

121 Bilag B: Statistiske baggrundstabeller befolkningsstatistik Faktaboks B1: Forudsætninger for Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2010 Fra 2010 laver Danmarks Statistik en samordnet fremskrivning i samarbejde med DREAM. Metoderne i den nye samordnede fremskrivning baserer sig hovedsageligt på DREAMs tidligere fremskrivning. På DREAMs hjemmeside findes der en udførlig beskrivelse af metoderne inden for alle områder i fremskrivningen. Fremskrivninger er naturligvis behæftet med usikkerhed. Usikkerheden er hovedsagelig knyttet til den del af befolkningen, der ikke er født ved fremskrivningsperiodens start. Det betyder, at fremskrivningens usikkerhed er stigende over tid, efterhånden som en større andel af befolkningen udgøres af personer, der ikke er født ved periodens start. Usikkerheden om det fremtidige antal levendefødte, døde og vandrede som følge af uventede ændringer i fremskrivningens forudsætninger omkring fertilitet, dødshyppigheder og ind- og udvandring må vurderes som den væsentligste årsag til afvigelser mellem fremskrivningen og den faktiske udvikling. Fertilitet Fremtidige fertilitetsniveauer er vanskelige at forudsige, og der findes ikke metoder, der kan fjerne den store usikkerhed, som antagelserne om fertilitetsudvikling er behæftet med. Der antages værdier for langsigtede niveauer for den samlede fertilitet, som for alle grupper ligger svagt over de nuværende, og tilpasningen antages at ske tidligt i fremskrivningsperioden. Langsigtede niveauer for samlet fertilitet: Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 1,90 Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 1,90 Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 1,61 Indvandrere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,77 Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 1,88 Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,93 Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 1,75 Efterkommere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,75 Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 1,90 Efterkommere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 1,90 Overgangshyppigheder Overgangshyppigheder angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder, der rent statistisk vil blive klassificeret i gruppen af personer med dansk oprindelse på grund af forældrenes statsborgerskab og fødested. Det afhænger af herkomst og statsborgerskab for både moderen og faderen, hvilken kategori barnet havner i. I 2010-fremskrivningen fordeles nyfødte på oprindelse i overensstemmelse med det gældende mønster i perioden F.eks. var der i den periode 17,3 pct. af de nyfødte, der fik dansk oprindelse, når moderen var en ikke-vestlig indvandrer med dansk statsborgerskab. Andelene holdes på samme niveau gennem hele fremskrivningsperioden. Andel nyfødte, som får dansk oprindelse, opdelt efter moderens oprindelse og statsborgerskab: Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 100 pct. Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 100 pct. Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 77,9 pct. 119

122 Indvandrere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 55,9 pct. Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 17,3 pct. Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 26,3 pct. Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct. Efterkommere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 65,3 pct. Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct. Efterkommere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 35,3 pct. Dødelighed Dødelighed opdeles ikke på forskellige herkomstgrupper, hvilket først og fremmest skyldes manglende datagrundlag for indvandrere og efterkommere. Det antages altså, at de alders- og kønsopdelte dødshyppigheder er de samme for personer med dansk oprindelse og alle grupper af indvandrere og efterkommere. Fremskrivningen af dødshyppigheder resulterer i middellevetiden for 0-årige, der i 2050 er 84,8 år for mænd og 86,8 år for kvinder. De seneste offentliggjorte tal for middellevetid for 0-årige vedrører perioden Her var niveauerne 76,5 år for mænd og 80,8 år for kvinder. Indvandring og udvandring Fremtidig indvandring af personer med dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk statsborgerskab er baseret på udregnede genindvandringshyppigheder for alle køn- og aldersgrupper i perioden Genindvandringshyppighederne er simpelt beregnet ved at dividere årlig indvandring for en bestemt gruppe med den tilsvarende gruppes antal i hele befolkningen. Hyppighederne holdes konstante gennem hele fremskrivningsperioden. Når det gælder fremtidig indvandring, er det indvandringen af indvandrere uden dansk statsborgerskab, som er det store usikkerhedsmoment. Her antages det, at der gennem hele fremskrivningsperioden hvert år vil komme henholdsvis vestlige og ikke-vestlige indvandrere til Danmark. Da mange indvandrere også udvandrer hvert år, er nettoindvandringen dog væsentlig lavere. For alle herkomstgrupper er den årlige udvandring baseret på beregnede udvandringshyppigheder for alle køns- og aldersgrupper for perioden Udvandringshyppighederne holdes konstante gennem hele fremskrivningsperioden. Kilde: Danmarks Statistik, Varedeklaration om befolkningsfremskrivning for Danmark, 120

123 121 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Andel af den samlede Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst befolkning ,0 % ,0 % ,0 % ,4 % ,6 % 1,1 % ,1 % ,3 % ,6 % ,0 % 1,1 % ,1 % ,3 % ,1 % ,5 % 1,2 % ,1 % ,5 % ,6 % ,8 % 1,2 % ,0 % ,9 % ,4 % ,8 % 1,3 % ,1 % ,0 % ,2 % ,1 % 1,5 % ,2 % ,8 % ,3 % ,9 % 1,7 % ,1 % ,6 % ,6 % ,2 % 1,9 % ,0 % ,8 % ,7 % ,6 % 2,0 % ,1 % ,7 % ,4 % ,6 % 2,2 % ,2 % ,9 % ,5 % ,8 % 2,4 % ,3 % ,5 % ,8 % ,4 % 2,6 % ,4 % ,1 % ,2 % ,2 % 2,8 % ,3 % ,7 % ,1 % ,1 % 3,0 % ,4 % ,5 % ,1 % ,0 % 3,2 % ,7 % ,6 % ,0 % ,2 % 3,7 % ,5 % ,4 % ,3 % ,1 % 4,0 % ,4 % ,2 % ,5 % ,5 % 4,3 % ,4 % ,1 % ,0 % ,1 % 4,5 % ,3 % ,7 % ,4 % ,6 % 4,7 % ,4 % ,6 % ,6 % ,4 % 5,0 % ,4 % ,0 % ,1 % ,6 % 5,3 % ,3 % ,0 % ,6 % ,7 % 5,6 % ,3 % ,3 % ,4 % ,2 % 5,7 % ,3 % ,5 % ,5 % ,4 % 5,9 % ,3 % ,4 % ,0 % ,1 % 6,0 % Tabel B1: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse,

124 122 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Tabel B1: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, (fortsat fra forrige side) Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Andel af den samlede befolkning ,4 % ,5 % ,5 % ,1 % 6,1 % ,5 % ,1 % ,9 % ,3 % 6,2 % ,7 % ,5 % ,8 % ,6 % 6,4 % ,4 % ,5 % ,3 % ,7 % 6,6 % Kilde: Danmarks Statistik, BEF3 og KRBEF3, FOLK1.

125 123 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Tabel B2: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, Andel af den samlede Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst befolkning ,0 % ,0 % ,2 % ,8 % ,2 % 2,0 % ,1 % ,5 % ,7 % ,4 % 1,9 % ,1 % ,6 % ,7 % ,4 % 1,9 % ,1 % ,2 % ,1 % ,4 % 1,9 % ,0 % ,7 % ,5 % ,6 % 1,9 % ,1 % ,2 % ,5 % ,8 % 1,9 % ,2 % ,6 % ,4 % ,5 % 2,0 % ,1 % ,1 % ,2 % ,1 % 2,0 % ,0 % ,3 % ,1 % ,2 % 2,0 % ,1 % ,3 % ,1 % ,5 % 2,0 % ,2 % ,6 % ,9 % ,6 % 2,0 % ,3 % ,1 % ,4 % ,4 % 2,0 % ,4 % ,5 % ,8 % ,6 % 2,1 % ,3 % ,9 % ,3 % ,1 % 2,1 % ,4 % ,6 % ,4 % ,6 % 2,1 % ,7 % ,8 % ,2 % ,9 % 2,2 % ,5 % ,4 % ,5 % ,4 % 2,2 % ,4 % ,6 % ,7 % ,6 % 2,3 % ,4 % ,1 % ,6 % ,1 % 2,3 % ,3 % ,9 % ,1 % ,0 % 2,4 % ,4 % ,2 % ,0 % ,3 % 2,4 % ,4 % ,2 % ,5 % ,3 % 2,4 % ,3 % ,2 % ,8 % ,4 % 2,4 % ,3 % ,2 % ,2 % ,4 % 2,5 % ,3 % ,9 % ,2 % ,1 % 2,5 % ,3 % ,4 % ,5 % ,3 % 2,6 %

126 124 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Tabel B2: Befolkningsudvikling for indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, (fortsat fra forrige side) Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Andel af den samlede befolkning ,4 % ,8 % ,7 % ,6 % 2,7 % ,5 % ,2 % ,1 % ,3 % 2,9 % ,7 % ,5 % ,4 % ,1 % 3,1 % ,4 % ,3 % ,9 % ,1 % 3,2 % Kilde: Danmarks Statistik, BEF3 og KRBEF3, FOLK1.

127 125 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Tabel B3: Befolkningsudvikling for samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark, Andel af den samlede Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst befolkning ,0 % ,0 % ,1 % ,4 % ,8 % 3,0 % ,1 % ,1 % ,8 % ,8 % 3,1 % ,1 % ,4 % ,9 % ,0 % 3,1 % ,1 % ,4 % ,4 % ,8 % 3,1 % ,0 % ,2 % ,9 % ,6 % 3,2 % ,1 % ,3 % ,6 % ,1 % 3,4 % ,2 % ,3 % ,2 % ,3 % 3,6 % ,1 % ,7 % ,3 % ,2 % 3,8 % ,0 % ,4 % ,6 % ,0 % 4,0 % ,1 % ,3 % ,6 % ,1 % 4,2 % ,2 % ,7 % ,2 % ,4 % 4,4 % ,3 % ,9 % ,4 % ,8 % 4,6 % ,4 % ,0 % ,3 % ,9 % 4,9 % ,3 % ,0 % ,9 % ,0 % 5,1 % ,4 % ,6 % ,3 % ,7 % 5,3 % ,7 % ,1 % ,1 % ,9 % 5,9 % ,5 % ,4 % ,6 % ,0 % 6,3 % ,4 % ,1 % ,9 % ,1 % 6,6 % ,4 % ,9 % ,8 % ,7 % 6,8 % ,3 % ,2 % ,3 % ,1 % 7,1 % ,4 % ,0 % ,4 % ,7 % 7,4 % ,4 % ,3 % ,2 % ,9 % 7,7 % ,3 % ,0 % ,0 % ,7 % 8,0 % ,3 % ,9 % ,1 % ,6 % 8,2 % ,3 % ,6 % ,3 % ,3 % 8,4 % ,3 % ,1 % ,7 % ,5 % 8,5 %

128 126 Samlet befolkning Indvandrere Efterkommere Indvandrere og efterkommere Tabel B3: Befolkningsudvikling for samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark, (fortsat fra forrige side) Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Antal Vækst Andel af den samlede befolkning ,4 % ,0 % ,5 % ,1 % 8,8 % ,5 % ,9 % ,1 % ,2 % 9,1 % ,7 % ,1 % ,2 % ,6 % 9,5 % ,4 % ,1 % ,3 % ,2 % 9,8 % Kilde: Danmarks Statistik, BEF3 og KRBEF3, FOLK1.

129 127 Tabel B4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Befolkningen i alt Andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Andel af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Albertslund ,1 % 2,8 % Allerød ,9 % 2,5 % Assens ,8 % 1,8 % Ballerup ,7 % 2,9 % Billund ,5 % 2,5 % Bornholm ,7 % 2,4 % Brøndby ,2 % 3,1 % Brønderslev-Dronninglund ,4 % 1,4 % Dragør ,7 % 3,9 % Egedal ,1 % 2,1 % Esbjerg ,3 % 3,1 % Fanø ,4 % 3,7 % Favrskov ,9 % 1,9 % Faxe ,4 % 1,8 % Fredensborg ,3 % 3,9 % Fredericia ,0 % 1,9 % Frederiksberg ,9 % 7,0 % Frederikshavn ,6 % 2,0 % Frederikssund ,9 % 1,8 % Furesø ,4 % 3,6 % Faaborg-Midtfyn ,2 % 1,9 % Gentofte ,0 % 5,9 % Gladsaxe ,2 % 4,2 % Glostrup ,6 % 2,8 % Greve ,2 % 2,9 % Gribskov ,5 % 2,6 % Guldborgsund ,2 % 2,3 %

130 128 Tabel B4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 (fortsat fra forrige side) Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Befolkningen i alt Andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Andel af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Haderslev ,8 % 3,3 % Halsnæs ,9 % 2,5 % Hedensted ,2 % 2,1 % Helsingør ,6 % 3,6 % Herlev ,6 % 2,9 % Herning ,9 % 2,7 % Hillerød ,1 % 2,8 % Hjørring ,9 % 1,9 % Holbæk ,6 % 1,7 % Holstebro ,0 % 2,1 % Horsens ,8 % 3,9 % Hvidovre ,6 % 2,9 % Høje Taastrup ,6 % 2,9 % Hørsholm ,7 % 4,2 % Ikast-Brande ,2 % 2,2 % Ishøj ,8 % 3,2 % Jammerbugt ,9 % 1,5 % Kalundborg ,4 % 1,5 % Kerteminde ,4 % 2,3 % Kolding ,9 % 2,8 % København ,6 % 7,0 % Køge ,6 % 2,0 % Langelang ,8 % 2,3 % Lejre ,1 % 2,1 % Lemvig ,8 % 2,0 % Lolland ,0 % 2,0 % Lyngby-Taarbæk ,3 % 5,0 %

131 129 Tabel B4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 (fortsat fra forrige side) Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Befolkningen i alt Andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Andel af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Læsø ,3 % 3,3 % Mariagerfjord ,7 % 2,1 % Middelfart ,9 % 1,8 % Morsø ,2 % 1,5 % Norddjurs ,0 % 2,0 % Nordfyn ,9 % 1,9 % Nyborg ,4 % 1,6 % Næstved ,5 % 1,7 % Odder ,0 % 2,3 % Odense ,1 % 3,3 % Odsherred ,2 % 2,1 % Randers ,1 % 1,5 % Rebild ,1 % 1,5 % Ringkøbing-Skjern ,8 % 3,3 % Ringsted ,5 % 2,2 % Roskilde ,8 % 2,8 % Rudersdal ,5 % 4,8 % Rødovre ,7 % 2,6 % Samsø ,2 % 3,8 % Silkeborg ,5 % 2,0 % Skanderborg ,7 % 1,9 % Skive ,1 % 1,5 % Slagelse ,7 % 1,7 % Solrød ,3 % 2,5 % Sorø ,7 % 1,6 % Stevns ,0 % 2,1 % Struer ,8 % 2,2 %

132 130 Tabel B4: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2010 (fortsat fra forrige side) Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Befolkningen i alt Andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Andel af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse Svendborg ,4 % 2,0 % Syddjurs ,5 % 2,4 % Sønderborg ,3 % 4,7 % Thisted ,4 % 2,7 % Tønder ,8 % 4,5 % Tårnby ,8 % 3,0 % Vallensbæk ,7 % 2,9 % Varde ,8 % 2,8 % Vejen ,1 % 2,6 % Vejle ,7 % 2,4 % Vesthimmerland ,4 % 2,5 % Viborg ,3 % 2,2 % Vordingborg ,5 % 2,2 % Ærø (pr. 1. januar 2006) ,4 % 3,4 % Aabenraa ,1 % 6,3 % Aalborg ,0 % 2,7 % Århus ,1 % 4,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF 13.

133 131 Tabel C1: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/ /2010 Efterkommere Ungdomsuddannelse 56 % 55 % 54 % 55 % 55 % 55 % 56 % 55 % 55 % 57 % Almengymnasial 22 % 23 % 24 % 24 % 26 % 26 % 25 % 25 % 27 % 28 % Erhvervsgymnasial 12 % 12 % 11 % 11 % 11 % 11 % 11 % 11 % 11 % 12 % Erhvervsfaglig 22 % 20 % 19 % 20 % 19 % 19 % 19 % 19 % 17 % 17 % Anden uddannelse 2 21 % 21 % 23 % 23 % 23 % 21 % 22 % 23 % 22 % 22 % Ikke i uddannelse 23 % 24 % 24 % 22 % 22 % 23 % 22 % 22 % 23 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Bilag C: Statistiske baggrundstabeller uddannelsesstatistik 2000/ / / / 2004 Indvandrere Ungdomsuddannelse 44 % 44 % 43 % 44 % 43 % 43 % 43 % 46 % 48 % 49 % Almengymnasial 17 % 18 % 18 % 18 % 17 % 17 % 18 % 19 % 21 % 22 % Erhvervsgymnasial 7 % 8 % 8 % 7 % 7 % 7 % 8 % 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig 19 % 18 % 18 % 19 % 18 % 18 % 17 % 18 % 18 % 17 % Anden uddannelse 2 29 % 26 % 26 % 27 % 27 % 26 % 29 % 28 % 26 % 27 % Ikke i uddannelse 28 % 29 % 30 % 29 % 30 % 32 % 28 % 27 % 26 % 24 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / / / Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

134 132 Tabel C1: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/ /2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ / / / 2004 Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 60 % 60 % 59 % 60 % 60 % 60 % 60 % 59 % 60 % 62 % Almengymnasial 27 % 27 % 27 % 28 % 28 % 28 % 28 % 28 % 29 % 30 % Erhvervsgymnasial 12 % 13 % 13 % 13 % 13 % 12 % 12 % 12 % 12 % 12 % Erhvervsfaglig 21 % 20 % 19 % 20 % 20 % 20 % 19 % 19 % 19 % 19 % Anden uddannelse 2 20 % 20 % 20 % 19 % 19 % 18 % 19 % 18 % 18 % 19 % Ikke i uddannelse 19 % 21 % 21 % 21 % 21 % 21 % 22 % 23 % 21 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD / / / / / / 2010

135 133 Tabel C2: årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/ /2010 Efterkommere Ungdomsuddannelse 58 % 57 % 57 % 57 % 58 % 57 % 57 % 56 % 56 % 59 % Almengymnasial 27 % 28 % 31 % 31 % 33 % 33 % 32 % 32 % 34 % 36 % Erhvervsgymnasial 12 % 11 % 10 % 10 % 10 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig 19 % 17 % 16 % 16 % 15 % 15 % 16 % 15 % 13 % 14 % Anden uddannelse 2 21 % 22 % 22 % 23 % 22 % 22 % 20 % 24 % 22 % 22 % Ikke i uddannelse 21 % 22 % 21 % 19 % 20 % 21 % 23 % 20 % 21 % 19 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / 2004 Indvandrere Ungdomsuddannelse 44 % 45 % 43 % 45 % 44 % 44 % 44 % 47 % 49 % 50 % Almengymnasial 21 % 23 % 22 % 22 % 22 % 23 % 24 % 26 % 27 % 29 % Erhvervsgymnasial 7 % 6 % 7 % 7 % 7 % 6 % 6 % 6 % 7 % 7 % Erhvervsfaglig 16 % 15 % 14 % 16 % 15 % 15 % 13 % 14 % 15 % 14 % Anden uddannelse 2 30 % 27 % 28 % 28 % 28 % 27 % 30 % 29 % 27 % 28 % Ikke i uddannelse 26 % 28 % 29 % 27 % 28 % 30 % 26 % 24 % 24 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / / / Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

136 134 Tabel C2: årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/ /2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ / / / 2004 Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 60 % 60 % 60 % 61 % 61 % 61 % 60 % 59 % 61 % 62 % Almengymnasial 35 % 35 % 35 % 36 % 36 % 36 % 36 % 36 % 37 % 38 % Erhvervsgymnasial 11 % 11 % 11 % 11 % 12 % 11 % 11 % 10 % 10 % 10 % Erhvervsfaglig 14 % 13 % 13 % 13 % 13 % 14 % 13 % 13 % 13 % 14 % Anden uddannelse 2 21 % 20 % 20 % 19 % 19 % 18 % 18 % 19 % 18 % 18 % Ikke i uddannelse 19 % 20 % 20 % 20 % 21 % 21 % 22 % 22 % 21 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD / / / / / / 2010

137 135 Tabel C3: årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/ /2010 Efterkommere Ungdomsuddannelse 53 % 54 % 51 % 52 % 52 % 54 % 54 % 54 % 54 % 55 % Almengymnasial 17 % 18 % 17 % 18 % 18 % 18 % 18 % 19 % 20 % 21 % Erhvervsgymnasial 12 % 13 % 12 % 11 % 12 % 13 % 13 % 14 % 14 % 15 % Erhvervsfaglig 24 % 23 % 21 % 23 % 22 % 22 % 23 % 22 % 20 % 19 % Anden uddannelse 2 21 % 20 % 23 % 23 % 24 % 21 % 19 % 21 % 22 % 22 % Ikke i uddannelse 26 % 26 % 27 % 25 % 24 % 25 % 27 % 24 % 24 % 23 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / 2004 Indvandrere Ungdomsuddannelse 43 % 44 % 43 % 43 % 42 % 42 % 42 % 45 % 47 % 48 % Almengymnasial 14 % 14 % 14 % 13 % 13 % 13 % 12 % 13 % 15 % 17 % Erhvervsgymnasial 8 % 9 % 8 % 8 % 8 % 9 % 9 % 11 % 11 % 12 % Erhvervsfaglig 21 % 21 % 21 % 22 % 21 % 21 % 21 % 21 % 20 % 20 % Anden uddannelse 2 27 % 26 % 25 % 25 % 26 % 25 % 27 % 26 % 26 % 27 % Ikke i uddannelse 30 % 31 % 31 % 31 % 32 % 33 % 30 % 29 % 28 % 25 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / / / Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

138 136 Tabel C3: årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/ /2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ / / / 2004 Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 61 % 60 % 59 % 60 % 60 % 60 % 59 % 59 % 60 % 61 % Almengymnasial 20 % 19 % 19 % 20 % 20 % 21 % 21 % 21 % 21 % 22 % Erhvervsgymnasial 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 14 % 15 % Erhvervsfaglig 27 % 26 % 26 % 26 % 26 % 25 % 25 % 24 % 24 % 24 % Anden uddannelse 2 20 % 19 % 20 % 19 % 19 % 19 % 18 % 18 % 19 % 19 % Ikke i uddannelse 19 % 21 % 21 % 21 % 21 % 22 % 23 % 23 % 21 % 19 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD / / / / / / 2010

139 137 Tabel C4: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/ / / / / / 2004 Indvandrere Videregående uddannelse 10 % 11 % 13 % 14 % 16 % 19 % 20 % 21 % 20 % 21 % Kort videregående 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % Mellemlang videregående 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 5 % 6 % 6 % 6 % 7 % Bachelor 3 % 4 % 4 % 5 % 6 % 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % Lang videregående 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % Anden uddannelse 2 16 % 15 % 15 % 16 % 16 % 17 % 17 % 16 % 17 % 17 % Ikke i uddannelse 74 % 73 % 72 % 70 % 68 % 64 % 64 % 63 % 63 % 62 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / / / 2010 Efterkommere Videregående uddannelse 19 % 21 % 23 % 23 % 23 % 25 % 25 % 27 % 27 % 30 % Kort videregående 3 % 5 % 5 % 4 % 4 % 4 % 3 % 4 % 5 % 4 % Mellemlang videregående 6 % 6 % 7 % 8 % 8 % 9 % 9 % 10 % 10 % 11 % Bachelor 6 % 7 % 7 % 8 % 8 % 10 % 10 % 11 % 11 % 12 % Lang videregående 4 % 4 % 4 % 3 % 3 % 3 % 2 % 2 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 18 % 17 % 15 % 15 % 15 % 16 % 16 % 17 % 16 % 16 % Ikke i uddannelse 63 % 62 % 62 % 62 % 61 % 59 % 59 % 56 % 57 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

140 138 Tabel C4: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/ /2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ / / / 2004 Dansk oprindelse Videregående uddannelse 25 % 26 % 27 % 27 % 27 % 28 % 28 % 29 % 29 % 30 % Kort videregående 3 % 3 % 3 % 3 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Mellemlang videregående 9 % 9 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % Bachelor 9 % 10 % 10 % 11 % 11 % 12 % 13 % 14 % 14 % 14 % Lang videregående 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Anden uddannelse 2 18 % 18 % 17 % 18 % 18 % 18 % 17 % 16 % 16 % 16 % Ikke i uddannelse 57 % 56 % 56 % 56 % 54 % 54 % 54 % 55 % 55 % 54 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / / / Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

141 139 Tabel C5: årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/ / / / / / 2004 Indvandrere Videregående uddannelse 10 % 12 % 13 % 15 % 17 % 21 % 23 % 25 % 24 % 26 % Kort videregående 1 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % Mellemlang videregående 3 % 3 % 4 % 4 % 5 % 6 % 7 % 8 % 8 % 9 % Bachelor 4 % 4 % 5 % 6 % 7 % 9 % 10 % 11 % 10 % 10 % Lang videregående 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 14 % 12 % 13 % 14 % 14 % 15 % 16 % 16 % 16 % 15 % Ikke i uddannelse 76 % 76 % 74 % 71 % 69 % 64 % 61 % 59 % 59 % 59 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / / / 2010 Efterkommere Videregående uddannelse 23 % 25 % 27 % 27 % 28 % 30 % 31 % 34 % 35 % 38 % Kort videregående 3 % 5 % 5 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % Mellemlang videregående 7 % 8 % 9 % 10 % 11 % 11 % 12 % 14 % 14 % 16 % Bachelor 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % 11 % 12 % 13 % 13 % 14 % Lang videregående 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 2 % 3 % 3 % Anden uddannelse 2 17 % 17 % 15 % 14 % 14 % 14 % 15 % 16 % 14 % 14 % Ikke i uddannelse 60 % 58 % 58 % 59 % 58 % 56 % 54 % 51 % 50 % 48 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

142 140 Tabel C5: årige kvindelige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/ /2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ / / / 2004 Dansk oprindelse Videregående uddannelse 29 % 31 % 32 % 33 % 34 % 34 % 35 % 36 % 35 % 37 % Kort videregående 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Mellemlang videregående 13 % 14 % 14 % 15 % 15 % 15 % 15 % 14 % 14 % 15 % Bachelor 10 % 11 % 11 % 12 % 12 % 13 % 14 % 16 % 15 % 16 % Lang videregående 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Anden uddannelse 2 17 % 17 % 16 % 17 % 17 % 16 % 16 % 15 % 14 % 14 % Ikke i uddannelse 53 % 52 % 51 % 50 % 50 % 50 % 49 % 49 % 50 % 49 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / / / Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

143 141 Tabel C6: årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/ / / / / / 2004 Indvandrere Videregående uddannelse 10 % 11 % 12 % 13 % 15 % 17 % 17 % 17 % 16 % 17 % Kort videregående 2 % 2 % 3 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Mellemlang videregående 3 % 3 % 4 % 3 % 4 % 5 % 5 % 5 % 4 % 5 % Bachelor 3 % 3 % 4 % 5 % 5 % 7 % 7 % 8 % 7 % 7 % Lang videregående 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 2 % 2 % 2 % 1 % 2 % Anden uddannelse 2 19 % 18 % 17 % 17 % 19 % 19 % 17 % 16 % 17 % 18 % Ikke i uddannelse 71 % 71 % 71 % 70 % 67 % 64 % 66 % 66 % 67 % 65 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / / / 2010 Efterkommere Videregående uddannelse 16 % 17 % 18 % 19 % 19 % 20 % 19 % 21 % 20 % 23 % Kort videregående 3 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 4 % 4 % 4 % Mellemlang videregående 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % 5 % 7 % Bacheloruddannelse 5 % 5 % 6 % 7 % 7 % 8 % 9 % 9 % 9 % 10 % Lang videregående 4 % 3 % 3 % 3 % 3 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % Anden uddannelse 2 18 % 17 % 16 % 15 % 16 % 17 % 18 % 18 % 17 % 17 % Ikke i uddannelse 66 % 66 % 66 % 66 % 65 % 62 % 63 % 62 % 63 % 60 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

144 142 Tabel C6: årige mandlige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/ /2010 (fortsat fra forrige side) 2000/ / / / 2004 Dansk oprindelse Videregående uddannelse 21 % 21 % 21 % 21 % 21 % 22 % 22 % 23 % 22 % 23 % Kort videregående 3 % 4 % 3 % 3 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Mellemlang videregående 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 6 % Bachelor 8 % 9 % 9 % 9 % 10 % 11 % 12 % 12 % 12 % 12 % Lang videregående 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 2 % 2 % 2 % 3 % Anden uddannelse 2 19 % 18 % 18 % 19 % 19 % 20 % 19 % 18 % 18 % 18 % Ikke i uddannelse 60 % 60 % 60 % 60 % 59 % 58 % 58 % 60 % 60 % 58 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal / / / / / / Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år, er inkluderet. 2 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD32.

145 143 Tabel C7: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar pr. 1. januar Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 81 % 80 % 79 % 76 % 74 % 72 % 70 % 69 % 67 % Grundskole 9 % 9 % 10 % 10 % 11 % 12 % 12 % 12 % 12 % Gymnasial uddannelse 2 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 5 % 5 % 5 % 6 % 7 % 7 % 8 % 8 % 9 % Kort videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 6 % 6 % 6 % 6 % 6 % 5 % 5 % 6 % 6 % Grundskole 39 % 39 % 39 % 38 % 38 % 37 % 37 % 36 % 35 % Gymnasial uddannelse 2 19 % 18 % 18 % 17 % 16 % 15 % 15 % 14 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 22 % 22 % 22 % 21 % 22 % 23 % 22 % 22 % 22 % Kort videregående uddannelse 3 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 4 % 5 % 5 % 6 % 6 % 7 % 7 % 8 % Bacheloruddannelse 4 % 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 6 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

146 144 Tabel C7: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar pr. 1. januar 2009 (fortsat fra forrige side) Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Grundskole 22 % 21 % 20 % 20 % 19 % 18 % 18 % 18 % 17 % Gymnasial uddannelse 2 11 % 11 % 10 % 10 % 10 % 10 % 10 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 41 % 41 % 41 % 40 % 39 % 38 % 37 % 36 % 36 % Kort videregående uddannelse 5 % 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % 7 % 7 % 7 % Mellemlang videregående uddannelse 12 % 12 % 13 % 13 % 14 % 14 % 15 % 15 % 15 % Bacheloruddannelse 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 6 % 7 % 7 % 8 % 8 % 9 % 9 % 10 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

147 145 Tabel C8: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, pr. 1. januar pr. 1. januar Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 85 % 83 % 82 % 80 % 78 % 75 % 73 % 71 % 70 % Grundskole 7 % 7 % 7 % 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % 9 % Gymnasial uddannelse 2 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 4 % 5 % 5 % 6 % 7 % 8 % 8 % 9 % 9 % Kort videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 7 % 7 % 7 % 6 % 6 % 5 % 5 % 6 % 6 % Grundskole 34 % 35 % 34 % 33 % 32 % 31 % 30 % 29 % 28 % Gymnasial uddannelse 2 20 % 19 % 19 % 18 % 17 % 16 % 15 % 15 % 14 % Erhvervsfaglig uddannelse 25 % 25 % 24 % 24 % 25 % 26 % 26 % 25 % 25 % Kort videregående uddannelse 3 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 5 % 5 % 6 % 7 % 8 % 9 % 10 % 11 % Bacheloruddannelse 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 5 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

148 146 Tabel C8: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt kvinder med dansk oprindelse, pr. 1. januar pr. 1. januar 2009 (fortsat fra forrige side) Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Grundskole 21 % 19 % 18 % 17 % 17 % 16 % 15 % 15 % 14 % Gymnasial uddannelse 2 12 % 12 % 11 % 11 % 11 % 10 % 10 % 10 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 38 % 38 % 38 % 37 % 36 % 35 % 34 % 33 % 32 % Kort videregående uddannelse 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % 6 % Mellemlang videregående uddannelse 16 % 17 % 17 % 18 % 19 % 19 % 20 % 21 % 22 % Bacheloruddannelse 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % Lang videregående uddannelse 6 % 6 % 7 % 7 % 8 % 8 % 9 % 10 % 11 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

149 147 Tabel C9: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, pr. 1. januar pr. 1. januar Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 77 % 76 % 75 % 73 % 71 % 69 % 67 % 65 % 64 % Grundskole 11 % 11 % 12 % 13 % 14 % 15 % 15 % 16 % 16 % Gymnasial uddannelse 2 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % Erhvervsfaglig uddannelse 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % 7 % 7 % 7 % 8 % Kort videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % Bacheloruddannelse 0 % 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Lang videregående uddannelse 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % 2 % 3 % 3 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 5 % 6 % 6 % 6 % 6 % 5 % 5 % 6 % 6 % Grundskole 43 % 43 % 43 % 43 % 44 % 44 % 44 % 43 % 42 % Gymnasial uddannelse 2 18 % 17 % 17 % 16 % 15 % 14 % 14 % 13 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 19 % 19 % 19 % 18 % 19 % 19 % 19 % 19 % 19 % Kort videregående uddannelse 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 4 % 4 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 5 % Bacheloruddannelse 4 % 4 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % 3 % Lang videregående uddannelse 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 % 6 % 6 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

150 148 Tabel C9: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt mænd med dansk oprindelse, pr. 1. januar pr. 1. januar 2009 (fortsat fra forrige side) Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Grundskole 24 % 23 % 22 % 22 % 21 % 21 % 20 % 20 % 20 % Gymnasial uddannelse 2 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 44 % 43 % 43 % 43 % 42 % 42 % 40 % 39 % 39 % Kort videregående uddannelse 6 % 6 % 6 % 7 % 7 % 7 % 8 % 8 % 8 % Mellemlang videregående uddannelse 8 % 8 % 8 % 8 % 9 % 9 % 9 % 9 % 9 % Bacheloruddannelse 2 % 2 % 3 % 3 % 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 7 % 7 % 8 % 8 % 8 % 9 % 9 % 10 % 10 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4.

151 149 Tabel D1: Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, Dansk oprindelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Bilag D: Statistiske baggrundstabeller arbejdsmarkedsstatistik Ikke-vestlige lande Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Vestlige lande Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17.

152 150 Tabel D2: Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, Ikke-vestlig oprindelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Vestlig oprindelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Dansk oprindelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17.

153 151 Tabel D3: årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet, Ikke-vestlige lande Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Kontant- og starthjælp/introduktionsydelse Selvforsørgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Dansk oprindelse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Kontant- og starthjælp/introduktionsydelse Selvforsørgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Vestlige lande Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Kontant- og starthjælp/introduktionsydelse Selvforsørgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17.

154 152 Tabel D4: årige efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse på kanten af arbejdsmarkedet, Ikke-vestlig oprindelse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Kontant- og starthjælp/ introduktionsydelse Selvforsørgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Vestlig oprindelse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Kontant- og starthjælp/ introduktionsydelse Selvforsørgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Dansk oprindelse Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Kontant- og starthjælp/ introduktionsydelse Selvforsørgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD17.

155 153 Tabel D5: Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige indvandrere fra hhv. ikke-vestlige og vestlige lande samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2009 Mænd Kvinder I alt Ikke-vestlige lande Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Vestlige lande Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Dansk oprindelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD17.

156 154 Tabel D6: Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige efterkommere med hhv. ikke-vestlig og vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn, pr. 1. januar 2009 Mænd Kvinder I alt Ikke-vestlig oprindelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Vestlig oprindelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Dansk oprindelse Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD17.

157 155 Tabel D7: Arbejdsmarkedstilknytning blandt årige indvandrere fra de 25 oprindelseslande med flest indvandrere i denne aldersgruppe, pr. 1. januar 2009 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Ikke-vestlige lande Tyrkiet Irak Bosnien-Hercegovina Libanon Iran Jugoslavien (eks.) Pakistan Somalia Vietnam Kina Afghanistan Thailand Filippinerne Sri Lanka Ukraine Marokko Indien Vestlige lande Polen Tyskland Norge Sverige Storbritannien Island USA Holland Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, INMUDD56.

158