Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn"

Transkript

1 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010

2

3 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010

4 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: E-post: inm@inm.dk Redaktion: Joana Mikalauskaite Nørskov (redaktør) Maria Luise Jarl Mette Kjærgaard Thomsen Maren Sørensen Rasmus Hvoslef Bilde Redaktionen er afsluttet 15. september 2010 ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 150 kr. inkl. moms Oplag: stk. Forsidefoto: Scanpix Tryk: Prinfo Køge Layout, omslag: BGRAPHIC Publikationen kan købes ved henvendelse til: schultzboghandel.dk Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: E-post: boghandel@rosendahls-schultzgrafisk.dk Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på

5 Indhold FORORD 5 INDLEDNING 7 1. Publikationens tema 7 2. Publikationens opbygning 7 SAMMENFATNING 9 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommeres uddannelse Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse Børn og unge BEFOLKNINGSSTATISTIK Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelseslande Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Aldersfordeling Geografisk fordeling Boligforhold Opholdstid Statsborgerskab Ægteskabsmønstre Fertilitet UDDANNELSE Grundskolen Igangværende uddannelse Højest fuldførte danske uddannelse UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Unge i gang med en uddannelse og/eller i beskæftigelse Højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning 70 3

6 4. ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING Erhvervsdeltagelse Beskæftigelse Arbejdsløshed På kanten af arbejdsmarkedet TEMAKAPITEL OM BØRN OG UNGE Børn og unge generelt Børn i dagtilbud Børn og unge i folkeskolen Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet 114 Bilag A: Definition af indvandrere og efterkommere 116 Bilag B: Statistiske baggrundstabeller befolkningsstatistik 119 Bilag C: Statistiske baggrundstabeller uddannelsesstatistik 131 Bilag D: Statistiske baggrundstabeller arbejdsmarkedsstatistik 149 4

7 Forord En vellykket integration omfatter mange forskellige aspekter. Noget af det vigtigste er, at indvandrere og deres børn gennem uddannelse og efteruddannelse kvalificerer sig til at bestride et arbejde, også på de mange nye arbejdspladser, der løbende oprettes, og som kræver kvalificeret arbejdskraft. Efterkommerkvinderne viser vejen frem. Med en støt stigende andel, der får sig en kompetencegivende uddannelse, har efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse opnået et beskæftigelsesniveau, der er værd at lægge mærke til. Vi kan forvente, at denne udvikling fortsætter i de kommende år, da en rekordhøj andel af efterkommerkvinder er i gang med en videregående uddannelse. Trods den nuværende krise vil Danmark i fremtiden få hårdt brug for ny kvalificeret arbejdskraft i takt med, at mange går på pension. Denne publikation stiller skarpt på beskæftigelsessituationen i Danmark. Vi kan konstatere, at udviklingen går den rigtige vej, men at der fortsat ligger et stort vækstpotentiale i at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse. For at sikre fremtidens vækst skal der nye kræfter til, og de kan bl.a. findes blandt indvandrere og ikke mindst blandt de mange unge efterkommere, der om få år skal ud på arbejdsmarkedet. Der er god grund til at sætte fokus på unge mænd med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Tidligere kom forholdsvis mange ikke i gang med en uddannelse. Det er derfor glædeligt at kunne konstatere, at en stigende andel af de unge mænd med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er dog stadig langt fra alle, der formår at afslutte en påbegyndt uddannelse. Eksempelvis har 42 pct. af årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse grundskolen som den højest fuldførte danske uddannelse mod 20 pct. af mænd med dansk oprindelse i samme alder. Publikationens temakapitel sætter yderligere fokus på børn og unge med ikke-vestlig oprindelse. Temakapitlet dokumenterer, at disse børn og unges forudsætninger på mange måder er anderledes end de forudsætninger, som børn og unge med dansk oprindelse har. Det gælder både, når man ser på, hvor mange børn der går i dagtilbud, på unges resultater i folkeskolen og på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt 5

8 at skabe nogle solide rammer for de unge indvandrere og efterkommere, så vi sikrer, at de klarer sig på lige fod med andre børn og unge. Publikationen indeholder mange positive tal og fakta om integration i Danmark. Tallene peger også på en række af de udfordringer, der skal løses for at opnå en bedre integration. Der er derfor fortsat behov for, at enhver nydansker tager ansvar for egen integration, lærer dansk, uddanner sig, finder et arbejde og deltager i demokratiet. Samtidig er det nødvendigt, at samfundets øvrige borgere giver deres bidrag til en vellykket integration. Det er vigtigt, at vi fortsætter den intensive og målrettede integrationsindsats, så Danmark på én gang kan byde de mange nye medborgere velkommen og samtidig bevare sammenhængskraften og løse fremtidens udfordringer. Birthe Rønn Hornbech Integrationsminister 6

9 Indledning Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse er en statistisk publikation om integrationen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Publikationen indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark og belyser deres integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet ved at pege på de væsentligste tendenser over tid samt i forhold til køn, alder, udvalgte nationaliteter mv. Publikationens analyser bygger primært på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via ministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og via Statistikbanken i Danmarks Statistik. En række analyser bygger derudover på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor registerdata kombineres på nye måder. Bemærk, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og figurer ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med tallene i publikationens tabeller og figurer. 1. Publikationens tema Vellykket integration af udlændinge i Danmark afhænger i høj grad af integrationen af børn fra en tidlig alder. Denne udgave af Tal og fakta om integration fokuserer derfor på børn og unge med udenlandsk oprindelse i et særskilt temakapitel. I kapitlet ses der bl.a. på børnenes og de unges anvendelse af dagtilbud, resultater i folkeskolen samt forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. Publikationens opbygning Publikationen indledes med en sammenfatning af de væsentligste resultater. Publikationen indeholder derefter fem kapitler, der hver især beskriver forskellige aspekter af udlændinges integration i det danske samfund. Kapitel 1 om befolkningsstatistik indeholder en præsentation af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, herkomst, alder, køn, geografisk fordeling, boligforhold samt opholdstid. I kapitlet beskrives desuden udviklingen i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere siden 1980 samt en fremskrivning af denne udvikling de næ- 7

10 ste 40 år. Endelig gives der i kapitlet et overblik over udviklingen i, hvor mange udlændinge der har dansk statsborgerskab, samt udviklingen i ægteskabsmønstre og fertilitet. Kapitel 2 om uddannelse indledes med en beskrivelse af udviklingen over tid i andelen af indvandrere og efterkommere i folkeskolen. Dernæst ses på udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Endelig beskrives indvandrere og efterkommeres højest fuldførte danske uddannelse. Kapitel 3 om uddannelse og beskæftigelse indeholder en analyse af, hvorvidt de indvandrere og efterkommere, der ikke er i gang med en uddannelse, i stedet er i beskæftigelse. Der ses også på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. I kapitel 4 om arbejdsmarkedstilknytning ses der på indvandrere og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked i en række analyser af udviklingen i erhvervsdeltagelse, beskæftigelse og arbejdsløshed over tid samt i forhold til køn, opholdstid og udvalgte nationaliteter. Kapitlet indeholder desuden en analyse af udviklingen i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere, der kan betegnes at være på kanten af arbejdsmarkedet, dvs. personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Kapitel 5 er publikationens temakapitel om børn og unge og indeholder en analyse af status og udvikling blandt indvandrere og efterkommere i alderen 0-15 år. I kapitlet ses der på deres anvendelse af dagtilbud, resultater i folkeskolen samt mor og fars tilknytning til arbejdsmarkedet. Sidst i publikationen findes bilag med definition af de anvendte begreber i udlændingestatistikken samt en række tabeller med de væsentligste baggrundsdata på integrationsområdet. 8

11 Sammenfatning Sammenfatningen indeholder først en opsummering af de væsentligste resultater i publikationen. De vigtigste tal og fakta i publikationen er følgende: Der bor i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af hele befolkningen. Antallet af indvandrere og efterkommere er steget støt de seneste 30 år og forventes at stige yderligere frem mod Antallet af indvandrere og især antallet af efterkommere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) forventes også at stige de kommende år, mens antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder vil falde. 10 pct. af alle elever i grundskolen havde en indvandrer- eller efterkommerbaggrund i skoleåret 2008/2009. Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er stigende, men dog fortsat lavere end den tilsvarende andel af unge med dansk oprindelse. En større andel af årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en videregående uddannelse end kvinder med dansk oprindelse i samme alder. Efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse er på niveau med mænd med dansk oprindelse i samme alder. Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i beskæftigelse er dog fortsat lavere end andelen af personer med dansk oprindelse. Mere end to tredjedele af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år. Det samme gælder godt hver tyvende indvandrer fra ikkevestlige lande. Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande går i mindre grad i dagtilbud end børn med dansk oprindelse. Anvendelsen af dagtilbud er afhængig af børnenes alder og nationalitet samt forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrer- og efterkommerelever med ikke-vestlig oprindelse klarer sig generelt dårligere ved 9. klasses afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Efterkommerne klarer sig dog lidt bedre end indvandrerne ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gælder især ved afgangsprøven i skriftlig dansk. 9

12 Nedenfor følger en mere detaljeret beskrivelse af de væsentligste resultater i publikationen. 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Der bor i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af hele befolkningen. Hovedparten af indvandrere og efterkommere (67 pct.) har oprindelse i et ikke-vestligt land. Langt de fleste indvandrere og efterkommere bor i og omkring storbyerne Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har meget forskellige aldersprofiler. Mest markant er det, at efterkommere har en betydeligt yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder (16-64 år). Gruppen af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere. I alt har omkring hver tredje indvandrer (31,4 pct.) dansk statsborgerskab. Det samme gælder ca. syv ud af ti efterkommere (69,8 pct.). I folketingsåret 2009/2010 fik personer tildelt dansk statsborgerskab. 2. Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere Gennem de seneste 30 år er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere. Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca personer siden Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er steget med knap personer i perioden fra 1980 til De seneste år er det stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med ca personer, svarende til en stigning på 2,7 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse steg med godt personer, hvilket svarer til en stigning på 4,1 pct. Ifølge fremskrivningsprognoser fra Danmarks Statistik vil hele Danmarks befolkning vokse fra personer i 2010 til personer i 2050, svarende til en stigning på 9,2 pct. Det forventes, at antallet af personer med dansk oprindelse vil stige med 2,7 pct., mens antallet af udlændinge med vestlig og ikke-vestlig oprindelse vil vokse med henholdsvis 66,9 pct. og 70 pct. Dette betyder, at indvandrere og efterkommere i Danmark forventes at udgøre 15,2 pct. af hele befolkningen i Indvandrere og efter- 10

13 kommere med ikke-vestlig oprindelse alene vil ifølge prognoserne udgøre 10,2 pct. af hele befolkningen i Det forventes samtidig, at antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder (16-64 år) vil falde med ca personer frem til 2050, eller hvad der svarer til et fald på 9 pct. Antallet af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder forventes derimod at stige med henholdsvis og personer. Antallet af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes at stige markant i de kommende år som en naturlig følge af efterkommernes unge aldersprofil (fra godt i 2010 til ca i 2050). Antallet af efterkommere med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe forventes også at stige fra knap i 2010 til godt i Indvandrere og efterkommeres uddannelse 10 pct. af alle elever i grundskolen havde en indvandrer- eller efterkommerbaggrund i skoleåret 2008/2009. I forhold til skoleåret 2007/2008 er andelen af efterkommere i grundskolen steget, mens andelen af indvandrere er faldet. Den samlede andel forblev stort set på samme niveau. Ishøj, Brøndby og Københavns Kommuner har de største andele af indvandrere og efterkommere i grundskolen (henholdsvis 39 pct., 35 pct. og 31 pct.). Andelen af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med fem procentpoint over de seneste ni år. I skoleåret 2009/2010 var 50 pct. af indvandrerkvinder og 48 pct. af indvandrermænd i alderen år i gang med en ungdomsuddannelse. 1 Andelen af de årige kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med tre procentpoint fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010. Denne andel er dog fortsat lidt lavere end blandt de årige kvinder med dansk oprindelse i skoleåret 2009/2010. Andelen af mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er ligeledes lavere end den tilsvarende andel af de årige mænd med dansk oprindelse. 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i minimum to år, er inkluderet i denne opgørelse. Se mere i kapitel 2, afsnit

14 De årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse end de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i skoleåret 2009/2010. Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 er andelen af de årige efterkommerkvinder og mænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, steget med tre procentpoint. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse i samme alderskategori har der ligeledes været en stigning i andelen, som er i gang med en videregående uddannelse, dog ikke i samme størrelsesorden som blandt de årige mandlige og kvindelige efterkommere. Skoleåret 2009/2010 er første gang, hvor andelen af de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, er højere end blandt kvinder med dansk oprindelse i samme alderskategori. Samtidig er andelen af de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, for første gang lig den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse. De årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i samme omfang som de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse og mænd med dansk oprindelse i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Andelen af årige efterkommere, der i 2009 havde en erhvervskompetencegivende uddannelse 2 som højest fuldførte danske uddannelse, var betydelig lavere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse. 42 pct. af efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse i alderen år havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i Til sammenligning var den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse 20 pct. Samtidig havde 28 pct. af efterkommerkvinder med ikkevestlig oprindelse i alderen år en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 mod 14 pct. af kvinder med dansk oprindelse. 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere 2 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 3 Idet Danmarks Statistik har ændret metoden til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og de tidligere år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i kapitel 4, faktaboks 4.2 på side

15 fra ikke-vestlige lande i alderen år er steget fra 51,6 pct. i 2001 til 60,7 pct. i Dermed er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis indvandrere fra ikkevestlige lande og personer med dansk oprindelse reduceret med næsten ti procentpoint. Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere fra ikkevestlige lande med knap 12 procentpoint (fra 44,2 pct. i 2001 til 55,9 pct. i 2008). I takt med de stigende erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser har arbejdsløshedsprocenten været faldende. Alene fra 2004 til 2008 blev arbejdsløsheden blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande halveret (et fald fra 15,6 pct. i 2004 til 7,8 pct. i 2008). I 2009 stod 56,9 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ca. syv procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (64 pct.) og 22 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (78,9 pct.). Samtidig var 54,1 pct. af årige indvandrere fra ikkevestlige lande i beskæftigelse. Det er knap ni procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (62,9 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (77,8 pct.). I 2009 var arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikkevestlige lande historisk lav (4,8 pct.). Ses der på de årige 4 efterkommere, har erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne været faldende fra 2001 til 2004, hvorefter de steg igen. Fra 2004 til 2008 steg erhvervsfrekvensen blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra 61,1 pct. til 67,9 pct. en stigning på knap syv procentpoint. I samme periode er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse reduceret med knap fem procentpoint. I 2009 stod 64,9 pct. af alle årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er 1,5 procentpoint flere end unge med vestlig oprindelse (63,4 pct.) og godt ni procentpoint færre end unge med dansk oprindelse (74,2 pct.). Publikationens kapitel 3 om uddannelse og beskæftigelse viser, at en større andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er uden for arbejdsstyrken samtidig med, at de heller ikke er i gang med en uddannelse, i sammenligning med personer med dansk oprindelse. 4 I analyserne af efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet ses der alene på årige personer. Dette skyldes, at langt de fleste efterkommere er under 30 år, hvilket gør det problematisk at sammenligne efterkommere i hele den erhvervsaktive alder (16-64 år) med den tilsvarende gruppe personer med dansk oprindelse. 13

16 Derudover viser tallene, at indvandrere og efterkommere med en erhvervskompetencegivende dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til arbejdsmarkedet end dem med et lavere uddannelsesniveau. Blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 58 pct. og 60 pct. Beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere og efterkommere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, er betydelig højere og ligger på et niveau mellem 67 pct. og 88 pct. Sammenligner man erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne blandt mænd og kvinder, viser det sig, at de største forskelle findes blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. I 2009 var forskellen mellem indvandrermænd og -kvinder henholdsvis 11,6 procentpoint i erhvervsfrekvensen og 10,8 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen. Udviklingen fra 2001 til 2008 peger på en positiv tendens i form af en markant fremgang i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande fra 36,5 pct. i 2001 til 49,4 pct. i 2008 en stigning på ca. 13 procentpoint. I 2009 var 48,8 pct. af indvandrerkvinder og 59,6 pct. af indvandrermænd fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse. I 2009 var beskæftigelsesfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd: 63,8 pct. af efterkommerkvinder mod 62,1 pct. af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i alderen år var i beskæftigelse i Ligeledes var erhvervsfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd i 2009: 65,4 pct. af efterkommerkvinder mod 64,3 pct. af efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse i alderen år stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har under to års opholdstid i Danmark, har generelt en lavere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med længere ophold. Ca. 40 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder kommer i beskæftigelse inden for de første to år i Danmark. Derefter stiger denne andel til et niveau på omkring 55 pct. og forbliver der. Statistikken viser, at indvandrer- og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i højere grad end mænd med dansk oprindelse arbejder inden for hotel- og restaurantbranchen samt inden for rejsebureauer, rengøring mv., mens det forholder sig omvendt i bygge- og anlægsbranchen. Det kan ligeledes observeres, at indvandrer- og efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i større omfang end kvinder med dansk oprindel- 14

17 se arbejder inden for rejsebureauer, rengøring mv. Indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder derimod i mindre grad end personer med dansk oprindelse inden for offentlig administration og undervisning. Blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande steg antallet af fuldtidsbeskæftigede med 352 personer fra 2008 til Denne stigning skal ses i lyset af, at det samlede antal personer i denne befolkningsgruppe er vokset med godt personer i samme periode. På trods af at antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget fra 2008 til 2009, er andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande faldet med 0,9 procentpoint. Blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har antallet af fuldtidsbeskæftigede været konstant mellem 2008 og Andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse faldt med 2,9 procentpoint i samme periode. Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder, der er på kanten af arbejdsmarkedet 5, er faldet markant i perioden (fra 37,7 pct. i 2001 til 25,4 pct. i 2008). I 2009 kunne 28,3 pct. af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande betegnes som værende på kanten af arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel blandt indvandrere fra vestlige lande var 25,9 pct. og 7 pct. blandt personer med dansk oprindelse. 5. Børn og unge Mere end to tredjedele (69 pct.) af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år, mens det gælder godt hver tyvende (5,7 pct.) blandt 0-15-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Næsten halvdelen (45,6 pct.) af de 0-15-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stammer fra Tyrkiet, Irak, Libanon eller Somalia. Forholdsvis færre 1-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går i dagtilbud sammenlignet med børn med dansk oprindelse i samme alder. Brugen af dagtilbud varierer efter oprindelsesland. Eksempelvis går knap 85 pct. af de 1-5-årige børn med irakisk eller vietnamesisk oprindelse i dagtilbud. Blandt børn med pakistansk oprindelse er denne andel knap 64 pct. Forskellen i anvendelsen af dagtilbud mellem indvandrere, efterkommere og børn med dansk oprindelse er mindst, når begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet. 5 Definition af denne gruppe personer findes i kapitel 4, faktaboks 4.4 på side

18 Omkring en femtedel (18,4 pct.) af indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande i alderen 0-5 år har begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet. Blandt efterkommerbørn med ikkevestlig oprindelse er det godt hver tredje (35,6 pct.). Andelen af de 0-5-årige indvandrerbørn med begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet er steget med knap ti procentpoint fra 2001 til 2009, mens den tilsvarende andel af efterkommerbørn er steget med 8,5 procentpoint i samme periode. Samtidig er andelen af 0-5-årige indvandrere med begge forældre uden for arbejdsmarkedet faldet med 35,5 procentpoint (fra 69,8 pct. i 2001 til 34,3 pct. i 2009). Den tilsvarende andel blandt efterkommerbørn er faldet med godt ti procentpoint (fra 32,1 pct. i 2001 til 21,9 pct. i 2009). De tosprogede småbørn modtager i vidt omfang sprogstimulering. Knap to tredjedele (64,6 pct.) af alle de tosprogede småbørn i Danmark modtog sprogstimulering i Knap 91 pct. af landets folkeskoler har under 25 pct. elever med udenlandsk oprindelse (både indvandrere og efterkommere). En mindre andel af eleverne med ikke-vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund bestod 9. klasses afgangsprøver i mundtlig dansk, skriftlig dansk samt matematisk problemløsning i 2009 sammenlignet med elever med dansk oprindelse. Efterkommerne klarer sig generelt lidt bedre end indvandrerne ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gælder især ved afgangsprøven i skriftlig dansk. 16

19 1. Befolkningsstatistik I dette kapitel belyses en lang række demografiske forhold vedrørende indvandrere og efterkommere i Danmark. Kapitlet indeholder bl.a. svar på, hvor mange indvandrere og efterkommere der bor i Danmark, og hvilke oprindelseslande de kommer fra. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere frem til i dag, samt hvor mange indvandrere og efterkommere der forventes at bo i Danmark i de kommende år. I kapitlet ses desuden på aldersfordelingen, den geografiske fordeling, boligforhold, opholdstid, naturalisationer samt ægteskabsmønstre og fertilitet blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark Der er i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 1.1. Det svarer til 9,8 pct. af hele befolkningen. Den samlede befolkning i Danmark udgør i alt personer. Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010 Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer Procentdel af hele befolkningen 90,2 % 2,9 % 0,3 % 4,6 % 2,0 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund, jf. tabel 1.1. Det fremgår også af tabellen, at indvandrergruppen (7,5 pct.) stadig udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). 17

20 1.2 Oprindelseslande Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør knap 67 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Personer med baggrund i et EU-land udgør 26 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Den resterende gruppe af indvandrere og efterkommere kommer fra vestlige lande uden for EU. Fordelingen af indvandrere og efterkommere på oprindelseslande er grafisk illustreret i figur 1.1. Figur 1.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar ,3% EU15 66,9% 9,7% 7,1% Nye EU-lande Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Note: EU 15 er de 15 EU-lande, der var medlemmer af EU før 1. maj 2004: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Nye EU-lande er de 12 lande, der blev medlemmer af EU efter 1. maj 2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Personer med tyrkisk baggrund udgør den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 1.2. Knap 11 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark har således en tyrkisk baggrund. Herefter kommer personer med tysk og irakisk baggrund, der udgør henholdsvis 5,7 pct. og 5,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 18

21 Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslande, pr. 1. januar 2010 Indvandrere Efterkommere I alt Andel af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet ,9 % Tyskland ,7 % Irak ,4 % Polen ,2 % Libanon ,4 % Bosnien-Hercegovina ,1 % Øvrige Afrika ,0 % Pakistan ,8 % Jugoslavien (eks.) ,1 % Somalia ,1 % Norge ,0 % Øvrige Asien ,8 % Iran ,8 % Sverige ,8 % Vietnam ,6 % Storbritannien ,4 % Afghanistan ,3 % Sri Lanka ,0 % Syd- og Mellemamerika ,9 % Marokko ,8 % Kina ,8 % Nordamerika ,8 % Thailand ,7 % Filippinerne ,7 % Island ,7 % Øvrige lande ,3 % Alle lande ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 19

22 Faktaboks 1.1: Indvandrere og efterkommeres oprindelsesland variation mellem kommuner Der er forskel på indvandrersammensætningen i de forskellige kommuner. Ses der på gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, udgør personer med pakistansk baggrund eksempelvis den største gruppe i Københavns Kommune, mens indvandrere og efterkommere fra Libanon udgør den sjette største indvandrergruppe i kommunen. I Århus Kommune er det indvandrere og efterkommere fra Libanon, som udgør den største gruppe, mens indvandrere og efterkommere fra Pakistan ikke er blandt de seks største indvandrergrupper i kommunen. De kommunale nøgletal på indeholder en række informationer om indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner, herunder oplysninger om oprindelsesland, aldersfordeling, opholdstid, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. 1.3 Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Hvert år rejser nye borgere ind i Danmark, mens andre forlader landet. I 2009 var der en positiv nettoindvandring på knap indvandrere. Det vil sige, at der var flere, der indvandrede, end personer, der udvandrede. Blandt efterkommerne var der en mindre negativ nettoindvandring på godt 200 personer, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2009 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Ikke-vestlige lande Indvandrere Efterkommere Vestlige lande Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Note: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningsvæksten. En vigtig grund til dette er dødsfald, samt at nettoindvandringen ikke tager højde for de folk, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. I de seneste 30 år har der været vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Samlet set er antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark vokset med ca personer siden 1980, jf. figur 1.2. I 2009 steg antallet med ca personer, eller hvad der svarer til 3,2 pct. 20

23 Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca personer siden I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med ca personer, hvilket svarer til 2,7 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande er steget med knap personer i perioden fra 1980 til I 2009 steg antallet af personer i denne gruppe med godt personer eller 4,1 pct. en væsentlig mindre stigning end i 2008, hvor gruppen steg med 10,1 pct. Siden 1980 er det således især antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er steget. Inden for de seneste år er det dog stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. Figur 1.2: Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29, og Danmarks Statistik, BEF3. Note: Data vedr. befolkningsudviklingen i kan findes i bilag B, tabel B1-3. I takt med, at antallet af indvandrere og efterkommere er steget i løbet af de seneste 30 år, er de også kommet til at udgøre en større andel af den danske befolkning, jf. figur 1.3. Indvandrere og efterkommeres andel af Danmarks samlede befolkning er således nået op på 9,8 pct. pr. 1. januar

24 Figur 1.3: Udvikling i indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning fordelt på oprindelse, % 4% 3% 2% 1% 0% Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF2, og Danmarks Statistik, BEF3. Note: Data vedr. befolkningsudviklingen i kan findes i bilag B, tabel B1-3. Det er særligt stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere fra Polen og Rumænien, som har bidraget til befolkningsvæksten i Danmark det seneste år. Gruppen af rumænere og polakker steg med henholdsvis og personer fra 1. januar 2009 til 1. januar 2010, jf. tabel 1.4. Befolkningstilvæksten i de to grupper udgør således godt 11 pct. af den samlede befolkningsvækst i landet i

25 Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, Befolkning 1. jan jan Vækst Vækst: Antal personer Befolkningsgruppens vækst Gruppens andel i den samlede befolkningstilvækst Indvandrere og efterkommere Rumænien ,9 % 5,9 % Polen ,4 % 5,2 % Tyrkiet ,8 % 4,4 % Filippinerne ,9 % 4,3 % Litauen ,1 % 4,1 % Bulgarien ,7 % 3,4 % Letland ,2 % 2,8 % Thailand ,4 % 2,4 % Tyskland ,7 % 2,3 % Alle indvandrere og efterkommere ,2 % 71,7 % Dansk oprindelse ,1 % 28,3 % Hele befolkningen ,4 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose 6 forventes det, at hele Danmarks befolkning vil vokse fra personer i 2010 til personer i 2050, svarende til en stigning på 9,2 pct. Danmarks Statistik skønner, at andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den samlede befolkning vil stige fra 6,6 pct. i 2010 til 7,6 pct. i 2020 og 10,2 pct. i 2050, jf. tabel 1.5. Hvor der i dag er godt personer med ikke-vestlig oprindelse i Danmark, forventes dette tal at stige til knap personer i 2050, svarende til en stigning på 70 pct. Andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den samlede befolkning forventes at stige fra 3,2 pct. i 2010 til 3,7 pct. i 2020 og 5,0 pct. i 2050, jf. tabel 1.5. Hvor der i dag er godt personer med vestlig oprindelse i Danmark, skønnes dette antal at stige til knap personer i 2050 svarende til en stigning på 66,9 pct. 6 Befolkningsfremskrivningen er beregnet af Danmarks Statistik og er baseret på en række forudsætninger om fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring mm., som er nærmere beskrevet i bilag B, faktaboks B1. 23

26 Ifølge prognoserne vil antallet af personer med dansk oprindelse stige med knap personer fra 2010 til 2050, eller hvad der svarer til en stigning på 2,7 pct. Tabel 1.5: Forventet befolkningsudvikling fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010, 2020 og Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke-vestlige lande ,6 % ,6 % ,2 % Indvandrere ,6 % ,1 % ,1 % Efterkommere ,0 % ,6 % ,1 % Vestlige lande ,2 % ,7 % ,0 % Indvandrere ,9 % ,3 % ,7 % Efterkommere ,3 % ,5 % ,3 % Alle indvandrere og efterkommere ,8 % ,4 % ,2 % Dansk oprindelse ,2 % ,6 % ,8 % Hele befolkningen % % % Kilde: Danmarks Statistik, FRDK110. Den forventede befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse er grafisk illustreret i figur

27 Figur 1.4: Forventet befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere:, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 ( ), samt Danmarks Statistik, BEF3 ( ) og FRDK210 ( ). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Danmark forventes samlet at falde fra ca. 3,56 mio. personer i 2010 til ca. 3,52 mio. personer i 2050 et fald på knap personer. Dette skyldes alene et forventet fald i antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder på ca personer. I samme periode forventes antallet af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder at stige med godt personer, jf. tabel 1.6. Antallet af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes således at stige fra godt i 2010 til ca i Antallet af efterkommere med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe forventes også at stige fra knap i 2010 til godt i

28 Tabel 1.6: Forventet udvikling i antallet af årige fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010, 2020 og Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke-vestlige lande ,2 % ,4 % ,0 % Indvandrere ,3 % ,1 % ,0 % Efterkommere ,0 % ,3 % ,1 % Vestlige lande ,9 % ,6 % ,2 % Indvandrere ,7 % ,2 % ,7 % Efterkommere ,2 % ,3 % ,5 % Alle indvandrere og efterkommere ,2 % ,9 % ,3 % Dansk oprindelse ,8 % ,1 % ,7 % Hele befolkningen ,0 % ,0 % ,0 % Kilde: Danmarks Statistik, FRDK110. Note: Andelen af årige angivet i tabellen er beregnet som andelen i den samlede gruppe af årige. Den forventede udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder fordelt på oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.5. Det fremgår af figuren, at antallet af indvandrere i den erhvervsaktive alder forventes at stige frem mod ca. 2030, hvorefter stigningen vil flade ud. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vil endog falde svagt fra 2030 og frem mod Antallet af efterkommere med henholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes at stige i hele perioden fra 2010 til

29 Figur 1.5: Forventet udvikling i antallet af hhv årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 ( ), samt Danmarks Statistik, BEF3 ( ) og FRDK110 ( ). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. Den forventede udvikling i andelen af personer i den erhvervsaktive alder fordelt på herkomst og oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.6. Det fremgår af figuren, at det især er efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i de kommende år vil nå den erhvervsaktive alder. Andelen af efterkommere i den erhvervsaktive alder forventes, som en naturlig følge af efterkommernes nuværende unge aldersprofil (jf. afsnit 1.5), at stige markant i de kommende år. 27

30 Figur 1.6: Forventet udvikling i andelen af årige fordelt på herkomst og oprindelse, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 ( ), samt Danmarks Statistik, BEF3 ( ) og FRDK110 ( ). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. 1.5 Aldersfordeling Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 1.7. Mest markant er det, at efterkommere har en markant yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder. 28

31 Figur 1.7: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar % 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. Størstedelen af indvandrerne i Danmark er mellem 20 og 49 år, jf. tabel 1.7. Ud af de godt indvandrere udgør de årige godt personer svarende til en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de årige kun 38 pct. af alle personer med dansk oprindelse. Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 15 år, jf. tabel 1.7. Knap ud af i alt godt efterkommere er under 16 år gamle det svarer til en andel på 66 pct. Til sammenligning udgør de 0-15-årige godt 19 pct. af alle personer med dansk oprindelse. I de kommende år vil antallet af efterkommere i ungdomsårgangene derfor stige markant. 29

32 Tabel 1.7: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2010 Aldersgruppe Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse 0-4-årige ,9 % ,0 % ,9 % 5-9-årige ,4 % ,1 % ,9 % årige ,1 % ,9 % ,5 % årige ,5 % ,4 % ,6 % årige ,1 % ,1 % ,4 % årige ,4 % ,3 % ,5 % årige ,5 % ,9 % ,1 % årige ,3 % ,9 % ,0 % årige ,8 % ,8 % ,8 % årige ,7 % 777 0,6 % ,4 % årige ,3 % 724 0,6 % ,2 % årige ,0 % 867 0,7 % ,7 % årige ,5 % 550 0,4 % ,5 % årige ,5 % 352 0,3 % ,1 % årige ,4 % 300 0,2 % ,7 % 70-årige og derover ,5 % 781 0,6 % ,6 % I alt ,0 % ,0 % ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Geografisk fordeling Koncentrationen af indvandrere og efterkommere er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland, jf. tabel 1.8. Indvandrere og efterkommere udgør 15,4 pct. af Region Hovedstadens samlede befolkning og 5,5 pct. af Region Nordjyllands samlede befolkning. 30

33 Tabel 1.8: Befolkningssammensætning i de fem regioner, pr. 1. januar 2010 Region Samlet befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande Antal personer Andel af regionens befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere, vestlige lande Andel af regionens befolkning Indvandrere og efterkommere i alt Antal personer Andel af regionens befolkning Hovedstaden ,7 % ,7 % ,4 % Midtjylland ,2 % ,7 % ,9 % Syddanmark ,1 % ,0 % ,1 % Sjælland ,7 % ,1 % ,7 % Nordjylland ,3 % ,2 % ,5 % Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. De følgende landkort (figur 1.8a og 1.8b) viser personer med henholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner. Det fremgår af figur 1.8a, at koncentrationen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse er størst omkring de større byer. Den højeste koncentration af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse findes således i Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Af figur 1.8b ses det endvidere, at den største koncentration af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse findes omkring den dansk-tyske grænse og i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland. 31

34 Figur 1.8a: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar ,01 procent og derover (6) 10,01-12,00 procent (7) 8,01-10,00 procent (5) 6,01-8,00 procent (7) 4,01-6,00 procent (21) 2,01-4,00 procent (41) 0,00-2,00 procent (11) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. Note 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Note 2: Data vedr. antallet og andelen af indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner pr. 1. januar 2010 kan findes i bilag B, tabel B4. 32

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 Fakta om integration Status og udvikling Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens

Læs mere

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009 www.nyidanmark.dk Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009 Tal og fakta befolkningsstatistik

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande Juni 2019 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, juni 2019 Hjemmeside: www.uim.dk E-mail: uim@uim.dk Redaktion: Heino Jespersen

Læs mere

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 ClipboardPageNumber FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 Fakta om

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING. Maj 2018

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING. Maj 2018 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Maj 2018 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2018 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2018 2 Indhold OPBYGNING 5 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning af befolkningstal 6 1.2

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2014 30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2013 30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

STATUS PÅ BEFOLKNINGNEN I STEVNS KOMMUNE stevns kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE PR. 1. JAN. 2019

STATUS PÅ BEFOLKNINGNEN I STEVNS KOMMUNE stevns kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE PR. 1. JAN. 2019 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE STATUS PÅ BEFOLKNINGNEN 2019 I STEVNS KOMMUNE 2019 PR. 1. JAN. 2019 Status på indbyggertallet i Stevns Kommune pr. 1. januar 2019, samt redegørelse for befolkningsbevægelser

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation 2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter

Læs mere

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017 Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2007-2018... 2 Befolkningsudvikling i 2017... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked

Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008 2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015 GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft

Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere