Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn"

Transkript

1 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010

2

3 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010

4 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: E-post: Redaktion: Joana Mikalauskaite Nørskov (redaktør) Maria Luise Jarl Mette Kjærgaard Thomsen Maren Sørensen Rasmus Hvoslef Bilde Redaktionen er afsluttet 15. september 2010 ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 150 kr. inkl. moms Oplag: stk. Forsidefoto: Scanpix Tryk: Prinfo Køge Layout, omslag: BGRAPHIC Publikationen kan købes ved henvendelse til: schultzboghandel.dk Herstedvang Albertslund Tlf.: Fax: E-post: Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på

5 Indhold FORORD 5 INDLEDNING 7 1. Publikationens tema 7 2. Publikationens opbygning 7 SAMMENFATNING 9 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommeres uddannelse Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse Børn og unge BEFOLKNINGSSTATISTIK Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelseslande Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Aldersfordeling Geografisk fordeling Boligforhold Opholdstid Statsborgerskab Ægteskabsmønstre Fertilitet UDDANNELSE Grundskolen Igangværende uddannelse Højest fuldførte danske uddannelse UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE Unge i gang med en uddannelse og/eller i beskæftigelse Højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning 70 3

6 4. ARBEJDSMARKEDSTILKNYTNING Erhvervsdeltagelse Beskæftigelse Arbejdsløshed På kanten af arbejdsmarkedet TEMAKAPITEL OM BØRN OG UNGE Børn og unge generelt Børn i dagtilbud Børn og unge i folkeskolen Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet 114 Bilag A: Definition af indvandrere og efterkommere 116 Bilag B: Statistiske baggrundstabeller befolkningsstatistik 119 Bilag C: Statistiske baggrundstabeller uddannelsesstatistik 131 Bilag D: Statistiske baggrundstabeller arbejdsmarkedsstatistik 149 4

7 Forord En vellykket integration omfatter mange forskellige aspekter. Noget af det vigtigste er, at indvandrere og deres børn gennem uddannelse og efteruddannelse kvalificerer sig til at bestride et arbejde, også på de mange nye arbejdspladser, der løbende oprettes, og som kræver kvalificeret arbejdskraft. Efterkommerkvinderne viser vejen frem. Med en støt stigende andel, der får sig en kompetencegivende uddannelse, har efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse opnået et beskæftigelsesniveau, der er værd at lægge mærke til. Vi kan forvente, at denne udvikling fortsætter i de kommende år, da en rekordhøj andel af efterkommerkvinder er i gang med en videregående uddannelse. Trods den nuværende krise vil Danmark i fremtiden få hårdt brug for ny kvalificeret arbejdskraft i takt med, at mange går på pension. Denne publikation stiller skarpt på beskæftigelsessituationen i Danmark. Vi kan konstatere, at udviklingen går den rigtige vej, men at der fortsat ligger et stort vækstpotentiale i at få flere indvandrere og efterkommere i beskæftigelse. For at sikre fremtidens vækst skal der nye kræfter til, og de kan bl.a. findes blandt indvandrere og ikke mindst blandt de mange unge efterkommere, der om få år skal ud på arbejdsmarkedet. Der er god grund til at sætte fokus på unge mænd med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Tidligere kom forholdsvis mange ikke i gang med en uddannelse. Det er derfor glædeligt at kunne konstatere, at en stigende andel af de unge mænd med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det er dog stadig langt fra alle, der formår at afslutte en påbegyndt uddannelse. Eksempelvis har 42 pct. af årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse grundskolen som den højest fuldførte danske uddannelse mod 20 pct. af mænd med dansk oprindelse i samme alder. Publikationens temakapitel sætter yderligere fokus på børn og unge med ikke-vestlig oprindelse. Temakapitlet dokumenterer, at disse børn og unges forudsætninger på mange måder er anderledes end de forudsætninger, som børn og unge med dansk oprindelse har. Det gælder både, når man ser på, hvor mange børn der går i dagtilbud, på unges resultater i folkeskolen og på forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt 5

8 at skabe nogle solide rammer for de unge indvandrere og efterkommere, så vi sikrer, at de klarer sig på lige fod med andre børn og unge. Publikationen indeholder mange positive tal og fakta om integration i Danmark. Tallene peger også på en række af de udfordringer, der skal løses for at opnå en bedre integration. Der er derfor fortsat behov for, at enhver nydansker tager ansvar for egen integration, lærer dansk, uddanner sig, finder et arbejde og deltager i demokratiet. Samtidig er det nødvendigt, at samfundets øvrige borgere giver deres bidrag til en vellykket integration. Det er vigtigt, at vi fortsætter den intensive og målrettede integrationsindsats, så Danmark på én gang kan byde de mange nye medborgere velkommen og samtidig bevare sammenhængskraften og løse fremtidens udfordringer. Birthe Rønn Hornbech Integrationsminister 6

9 Indledning Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse er en statistisk publikation om integrationen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Publikationen indeholder oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark og belyser deres integration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet ved at pege på de væsentligste tendenser over tid samt i forhold til køn, alder, udvalgte nationaliteter mv. Publikationens analyser bygger primært på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via ministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik og via Statistikbanken i Danmarks Statistik. En række analyser bygger derudover på særkørsler fra Danmarks Statistik, hvor registerdata kombineres på nye måder. Bemærk, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og figurer ikke summer til totalen, og at tallene i teksten ikke nødvendigvis er lig med tallene i publikationens tabeller og figurer. 1. Publikationens tema Vellykket integration af udlændinge i Danmark afhænger i høj grad af integrationen af børn fra en tidlig alder. Denne udgave af Tal og fakta om integration fokuserer derfor på børn og unge med udenlandsk oprindelse i et særskilt temakapitel. I kapitlet ses der bl.a. på børnenes og de unges anvendelse af dagtilbud, resultater i folkeskolen samt forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. 2. Publikationens opbygning Publikationen indledes med en sammenfatning af de væsentligste resultater. Publikationen indeholder derefter fem kapitler, der hver især beskriver forskellige aspekter af udlændinges integration i det danske samfund. Kapitel 1 om befolkningsstatistik indeholder en præsentation af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, herkomst, alder, køn, geografisk fordeling, boligforhold samt opholdstid. I kapitlet beskrives desuden udviklingen i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere siden 1980 samt en fremskrivning af denne udvikling de næ- 7

10 ste 40 år. Endelig gives der i kapitlet et overblik over udviklingen i, hvor mange udlændinge der har dansk statsborgerskab, samt udviklingen i ægteskabsmønstre og fertilitet. Kapitel 2 om uddannelse indledes med en beskrivelse af udviklingen over tid i andelen af indvandrere og efterkommere i folkeskolen. Dernæst ses på udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Endelig beskrives indvandrere og efterkommeres højest fuldførte danske uddannelse. Kapitel 3 om uddannelse og beskæftigelse indeholder en analyse af, hvorvidt de indvandrere og efterkommere, der ikke er i gang med en uddannelse, i stedet er i beskæftigelse. Der ses også på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem højest fuldførte danske uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. I kapitel 4 om arbejdsmarkedstilknytning ses der på indvandrere og efterkommeres tilknytning til det danske arbejdsmarked i en række analyser af udviklingen i erhvervsdeltagelse, beskæftigelse og arbejdsløshed over tid samt i forhold til køn, opholdstid og udvalgte nationaliteter. Kapitlet indeholder desuden en analyse af udviklingen i antallet og andelen af indvandrere og efterkommere, der kan betegnes at være på kanten af arbejdsmarkedet, dvs. personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Kapitel 5 er publikationens temakapitel om børn og unge og indeholder en analyse af status og udvikling blandt indvandrere og efterkommere i alderen 0-15 år. I kapitlet ses der på deres anvendelse af dagtilbud, resultater i folkeskolen samt mor og fars tilknytning til arbejdsmarkedet. Sidst i publikationen findes bilag med definition af de anvendte begreber i udlændingestatistikken samt en række tabeller med de væsentligste baggrundsdata på integrationsområdet. 8

11 Sammenfatning Sammenfatningen indeholder først en opsummering af de væsentligste resultater i publikationen. De vigtigste tal og fakta i publikationen er følgende: Der bor i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af hele befolkningen. Antallet af indvandrere og efterkommere er steget støt de seneste 30 år og forventes at stige yderligere frem mod Antallet af indvandrere og især antallet af efterkommere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) forventes også at stige de kommende år, mens antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder vil falde. 10 pct. af alle elever i grundskolen havde en indvandrer- eller efterkommerbaggrund i skoleåret 2008/2009. Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er stigende, men dog fortsat lavere end den tilsvarende andel af unge med dansk oprindelse. En større andel af årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en videregående uddannelse end kvinder med dansk oprindelse i samme alder. Efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse er på niveau med mænd med dansk oprindelse i samme alder. Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i beskæftigelse er dog fortsat lavere end andelen af personer med dansk oprindelse. Mere end to tredjedele af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år. Det samme gælder godt hver tyvende indvandrer fra ikkevestlige lande. Indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande går i mindre grad i dagtilbud end børn med dansk oprindelse. Anvendelsen af dagtilbud er afhængig af børnenes alder og nationalitet samt forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrer- og efterkommerelever med ikke-vestlig oprindelse klarer sig generelt dårligere ved 9. klasses afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Efterkommerne klarer sig dog lidt bedre end indvandrerne ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gælder især ved afgangsprøven i skriftlig dansk. 9

12 Nedenfor følger en mere detaljeret beskrivelse af de væsentligste resultater i publikationen. 1. Indvandrere og efterkommere i Danmark Der bor i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,8 pct. af hele befolkningen. Hovedparten af indvandrere og efterkommere (67 pct.) har oprindelse i et ikke-vestligt land. Langt de fleste indvandrere og efterkommere bor i og omkring storbyerne Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har meget forskellige aldersprofiler. Mest markant er det, at efterkommere har en betydeligt yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder (16-64 år). Gruppen af indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere. I alt har omkring hver tredje indvandrer (31,4 pct.) dansk statsborgerskab. Det samme gælder ca. syv ud af ti efterkommere (69,8 pct.). I folketingsåret 2009/2010 fik personer tildelt dansk statsborgerskab. 2. Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere Gennem de seneste 30 år er der sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere. Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca personer siden Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er steget med knap personer i perioden fra 1980 til De seneste år er det stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med ca personer, svarende til en stigning på 2,7 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse steg med godt personer, hvilket svarer til en stigning på 4,1 pct. Ifølge fremskrivningsprognoser fra Danmarks Statistik vil hele Danmarks befolkning vokse fra personer i 2010 til personer i 2050, svarende til en stigning på 9,2 pct. Det forventes, at antallet af personer med dansk oprindelse vil stige med 2,7 pct., mens antallet af udlændinge med vestlig og ikke-vestlig oprindelse vil vokse med henholdsvis 66,9 pct. og 70 pct. Dette betyder, at indvandrere og efterkommere i Danmark forventes at udgøre 15,2 pct. af hele befolkningen i Indvandrere og efter- 10

13 kommere med ikke-vestlig oprindelse alene vil ifølge prognoserne udgøre 10,2 pct. af hele befolkningen i Det forventes samtidig, at antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder (16-64 år) vil falde med ca personer frem til 2050, eller hvad der svarer til et fald på 9 pct. Antallet af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder forventes derimod at stige med henholdsvis og personer. Antallet af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes at stige markant i de kommende år som en naturlig følge af efterkommernes unge aldersprofil (fra godt i 2010 til ca i 2050). Antallet af efterkommere med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe forventes også at stige fra knap i 2010 til godt i Indvandrere og efterkommeres uddannelse 10 pct. af alle elever i grundskolen havde en indvandrer- eller efterkommerbaggrund i skoleåret 2008/2009. I forhold til skoleåret 2007/2008 er andelen af efterkommere i grundskolen steget, mens andelen af indvandrere er faldet. Den samlede andel forblev stort set på samme niveau. Ishøj, Brøndby og Københavns Kommuner har de største andele af indvandrere og efterkommere i grundskolen (henholdsvis 39 pct., 35 pct. og 31 pct.). Andelen af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med fem procentpoint over de seneste ni år. I skoleåret 2009/2010 var 50 pct. af indvandrerkvinder og 48 pct. af indvandrermænd i alderen år i gang med en ungdomsuddannelse. 1 Andelen af de årige kvindelige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er steget med tre procentpoint fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010. Denne andel er dog fortsat lidt lavere end blandt de årige kvinder med dansk oprindelse i skoleåret 2009/2010. Andelen af mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er ligeledes lavere end den tilsvarende andel af de årige mænd med dansk oprindelse. 1 Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i minimum to år, er inkluderet i denne opgørelse. Se mere i kapitel 2, afsnit

14 De årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i højere grad i gang med en ungdomsuddannelse end de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i skoleåret 2009/2010. Fra skoleåret 2008/2009 til skoleåret 2009/2010 er andelen af de årige efterkommerkvinder og mænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, steget med tre procentpoint. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse i samme alderskategori har der ligeledes været en stigning i andelen, som er i gang med en videregående uddannelse, dog ikke i samme størrelsesorden som blandt de årige mandlige og kvindelige efterkommere. Skoleåret 2009/2010 er første gang, hvor andelen af de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, er højere end blandt kvinder med dansk oprindelse i samme alderskategori. Samtidig er andelen af de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse, for første gang lig den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse. De årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande, som er ankommet til Danmark i alderen 0-5 år, er i samme omfang som de årige efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse og mænd med dansk oprindelse i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2009/2010. Andelen af årige efterkommere, der i 2009 havde en erhvervskompetencegivende uddannelse 2 som højest fuldførte danske uddannelse, var betydelig lavere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse. 42 pct. af efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse i alderen år havde en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i Til sammenligning var den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse 20 pct. Samtidig havde 28 pct. af efterkommerkvinder med ikkevestlig oprindelse i alderen år en grundskoleuddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 mod 14 pct. af kvinder med dansk oprindelse. 4. Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været positiv i perioden Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere 2 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. 3 Idet Danmarks Statistik har ændret metoden til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og de tidligere år ikke med sikkerhed vurderes. Se mere i kapitel 4, faktaboks 4.2 på side

15 fra ikke-vestlige lande i alderen år er steget fra 51,6 pct. i 2001 til 60,7 pct. i Dermed er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis indvandrere fra ikkevestlige lande og personer med dansk oprindelse reduceret med næsten ti procentpoint. Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere fra ikkevestlige lande med knap 12 procentpoint (fra 44,2 pct. i 2001 til 55,9 pct. i 2008). I takt med de stigende erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser har arbejdsløshedsprocenten været faldende. Alene fra 2004 til 2008 blev arbejdsløsheden blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande halveret (et fald fra 15,6 pct. i 2004 til 7,8 pct. i 2008). I 2009 stod 56,9 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er ca. syv procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (64 pct.) og 22 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (78,9 pct.). Samtidig var 54,1 pct. af årige indvandrere fra ikkevestlige lande i beskæftigelse. Det er knap ni procentpoint færre end blandt indvandrere fra vestlige lande (62,9 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end blandt personer med dansk oprindelse (77,8 pct.). I 2009 var arbejdsløsheden blandt indvandrere fra ikkevestlige lande historisk lav (4,8 pct.). Ses der på de årige 4 efterkommere, har erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne været faldende fra 2001 til 2004, hvorefter de steg igen. Fra 2004 til 2008 steg erhvervsfrekvensen blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fra 61,1 pct. til 67,9 pct. en stigning på knap syv procentpoint. I samme periode er forskellen i erhvervsfrekvensen blandt henholdsvis efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og unge med dansk oprindelse reduceret med knap fem procentpoint. I 2009 stod 64,9 pct. af alle årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er 1,5 procentpoint flere end unge med vestlig oprindelse (63,4 pct.) og godt ni procentpoint færre end unge med dansk oprindelse (74,2 pct.). Publikationens kapitel 3 om uddannelse og beskæftigelse viser, at en større andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er uden for arbejdsstyrken samtidig med, at de heller ikke er i gang med en uddannelse, i sammenligning med personer med dansk oprindelse. 4 I analyserne af efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet ses der alene på årige personer. Dette skyldes, at langt de fleste efterkommere er under 30 år, hvilket gør det problematisk at sammenligne efterkommere i hele den erhvervsaktive alder (16-64 år) med den tilsvarende gruppe personer med dansk oprindelse. 13

16 Derudover viser tallene, at indvandrere og efterkommere med en erhvervskompetencegivende dansk uddannelse generelt har en større tilknytning til arbejdsmarkedet end dem med et lavere uddannelsesniveau. Blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har den danske grundskole som højeste fuldførte uddannelse, er beskæftigelsesfrekvensen henholdsvis 58 pct. og 60 pct. Beskæftigelsesfrekvenserne for indvandrere og efterkommere, der har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, er betydelig højere og ligger på et niveau mellem 67 pct. og 88 pct. Sammenligner man erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenserne blandt mænd og kvinder, viser det sig, at de største forskelle findes blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande. I 2009 var forskellen mellem indvandrermænd og -kvinder henholdsvis 11,6 procentpoint i erhvervsfrekvensen og 10,8 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen. Udviklingen fra 2001 til 2008 peger på en positiv tendens i form af en markant fremgang i beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande fra 36,5 pct. i 2001 til 49,4 pct. i 2008 en stigning på ca. 13 procentpoint. I 2009 var 48,8 pct. af indvandrerkvinder og 59,6 pct. af indvandrermænd fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse. I 2009 var beskæftigelsesfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd: 63,8 pct. af efterkommerkvinder mod 62,1 pct. af efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i alderen år var i beskæftigelse i Ligeledes var erhvervsfrekvensen blandt efterkommerkvinder højere end blandt efterkommermænd i 2009: 65,4 pct. af efterkommerkvinder mod 64,3 pct. af efterkommermænd med ikkevestlig oprindelse i alderen år stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har under to års opholdstid i Danmark, har generelt en lavere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere med længere ophold. Ca. 40 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder kommer i beskæftigelse inden for de første to år i Danmark. Derefter stiger denne andel til et niveau på omkring 55 pct. og forbliver der. Statistikken viser, at indvandrer- og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse i højere grad end mænd med dansk oprindelse arbejder inden for hotel- og restaurantbranchen samt inden for rejsebureauer, rengøring mv., mens det forholder sig omvendt i bygge- og anlægsbranchen. Det kan ligeledes observeres, at indvandrer- og efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i større omfang end kvinder med dansk oprindel- 14

17 se arbejder inden for rejsebureauer, rengøring mv. Indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder derimod i mindre grad end personer med dansk oprindelse inden for offentlig administration og undervisning. Blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige lande steg antallet af fuldtidsbeskæftigede med 352 personer fra 2008 til Denne stigning skal ses i lyset af, at det samlede antal personer i denne befolkningsgruppe er vokset med godt personer i samme periode. På trods af at antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget fra 2008 til 2009, er andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande faldet med 0,9 procentpoint. Blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har antallet af fuldtidsbeskæftigede været konstant mellem 2008 og Andelen af fuldtidsbeskæftigede blandt de årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse faldt med 2,9 procentpoint i samme periode. Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder, der er på kanten af arbejdsmarkedet 5, er faldet markant i perioden (fra 37,7 pct. i 2001 til 25,4 pct. i 2008). I 2009 kunne 28,3 pct. af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande betegnes som værende på kanten af arbejdsmarkedet. Den tilsvarende andel blandt indvandrere fra vestlige lande var 25,9 pct. og 7 pct. blandt personer med dansk oprindelse. 5. Børn og unge Mere end to tredjedele (69 pct.) af alle efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 0-15 år, mens det gælder godt hver tyvende (5,7 pct.) blandt 0-15-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Næsten halvdelen (45,6 pct.) af de 0-15-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stammer fra Tyrkiet, Irak, Libanon eller Somalia. Forholdsvis færre 1-5-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse går i dagtilbud sammenlignet med børn med dansk oprindelse i samme alder. Brugen af dagtilbud varierer efter oprindelsesland. Eksempelvis går knap 85 pct. af de 1-5-årige børn med irakisk eller vietnamesisk oprindelse i dagtilbud. Blandt børn med pakistansk oprindelse er denne andel knap 64 pct. Forskellen i anvendelsen af dagtilbud mellem indvandrere, efterkommere og børn med dansk oprindelse er mindst, når begge forældre er tilknyttet arbejdsmarkedet. 5 Definition af denne gruppe personer findes i kapitel 4, faktaboks 4.4 på side

18 Omkring en femtedel (18,4 pct.) af indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande i alderen 0-5 år har begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet. Blandt efterkommerbørn med ikkevestlig oprindelse er det godt hver tredje (35,6 pct.). Andelen af de 0-5-årige indvandrerbørn med begge forældre tilknyttet arbejdsmarkedet er steget med knap ti procentpoint fra 2001 til 2009, mens den tilsvarende andel af efterkommerbørn er steget med 8,5 procentpoint i samme periode. Samtidig er andelen af 0-5-årige indvandrere med begge forældre uden for arbejdsmarkedet faldet med 35,5 procentpoint (fra 69,8 pct. i 2001 til 34,3 pct. i 2009). Den tilsvarende andel blandt efterkommerbørn er faldet med godt ti procentpoint (fra 32,1 pct. i 2001 til 21,9 pct. i 2009). De tosprogede småbørn modtager i vidt omfang sprogstimulering. Knap to tredjedele (64,6 pct.) af alle de tosprogede småbørn i Danmark modtog sprogstimulering i Knap 91 pct. af landets folkeskoler har under 25 pct. elever med udenlandsk oprindelse (både indvandrere og efterkommere). En mindre andel af eleverne med ikke-vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund bestod 9. klasses afgangsprøver i mundtlig dansk, skriftlig dansk samt matematisk problemløsning i 2009 sammenlignet med elever med dansk oprindelse. Efterkommerne klarer sig generelt lidt bedre end indvandrerne ved 9. klasses afgangsprøve. Dette gælder især ved afgangsprøven i skriftlig dansk. 16

19 1. Befolkningsstatistik I dette kapitel belyses en lang række demografiske forhold vedrørende indvandrere og efterkommere i Danmark. Kapitlet indeholder bl.a. svar på, hvor mange indvandrere og efterkommere der bor i Danmark, og hvilke oprindelseslande de kommer fra. Kapitlet indeholder også en beskrivelse af udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere frem til i dag, samt hvor mange indvandrere og efterkommere der forventes at bo i Danmark i de kommende år. I kapitlet ses desuden på aldersfordelingen, den geografiske fordeling, boligforhold, opholdstid, naturalisationer samt ægteskabsmønstre og fertilitet blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. 1.1 Indvandrere og efterkommere i Danmark Der er i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 1.1. Det svarer til 9,8 pct. af hele befolkningen. Den samlede befolkning i Danmark udgør i alt personer. Tabel 1.1: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010 Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer Procentdel af hele befolkningen 90,2 % 2,9 % 0,3 % 4,6 % 2,0 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund, jf. tabel 1.1. Det fremgår også af tabellen, at indvandrergruppen (7,5 pct.) stadig udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). 17

20 1.2 Oprindelseslande Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør knap 67 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Personer med baggrund i et EU-land udgør 26 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Den resterende gruppe af indvandrere og efterkommere kommer fra vestlige lande uden for EU. Fordelingen af indvandrere og efterkommere på oprindelseslande er grafisk illustreret i figur 1.1. Figur 1.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar ,3% EU15 66,9% 9,7% 7,1% Nye EU-lande Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Note: EU 15 er de 15 EU-lande, der var medlemmer af EU før 1. maj 2004: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Nye EU-lande er de 12 lande, der blev medlemmer af EU efter 1. maj 2004: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Personer med tyrkisk baggrund udgør den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 1.2. Knap 11 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark har således en tyrkisk baggrund. Herefter kommer personer med tysk og irakisk baggrund, der udgør henholdsvis 5,7 pct. og 5,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. 18

21 Tabel 1.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslande, pr. 1. januar 2010 Indvandrere Efterkommere I alt Andel af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet ,9 % Tyskland ,7 % Irak ,4 % Polen ,2 % Libanon ,4 % Bosnien-Hercegovina ,1 % Øvrige Afrika ,0 % Pakistan ,8 % Jugoslavien (eks.) ,1 % Somalia ,1 % Norge ,0 % Øvrige Asien ,8 % Iran ,8 % Sverige ,8 % Vietnam ,6 % Storbritannien ,4 % Afghanistan ,3 % Sri Lanka ,0 % Syd- og Mellemamerika ,9 % Marokko ,8 % Kina ,8 % Nordamerika ,8 % Thailand ,7 % Filippinerne ,7 % Island ,7 % Øvrige lande ,3 % Alle lande ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 19

22 Faktaboks 1.1: Indvandrere og efterkommeres oprindelsesland variation mellem kommuner Der er forskel på indvandrersammensætningen i de forskellige kommuner. Ses der på gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, udgør personer med pakistansk baggrund eksempelvis den største gruppe i Københavns Kommune, mens indvandrere og efterkommere fra Libanon udgør den sjette største indvandrergruppe i kommunen. I Århus Kommune er det indvandrere og efterkommere fra Libanon, som udgør den største gruppe, mens indvandrere og efterkommere fra Pakistan ikke er blandt de seks største indvandrergrupper i kommunen. De kommunale nøgletal på indeholder en række informationer om indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner, herunder oplysninger om oprindelsesland, aldersfordeling, opholdstid, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. 1.3 Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Hvert år rejser nye borgere ind i Danmark, mens andre forlader landet. I 2009 var der en positiv nettoindvandring på knap indvandrere. Det vil sige, at der var flere, der indvandrede, end personer, der udvandrede. Blandt efterkommerne var der en mindre negativ nettoindvandring på godt 200 personer, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2009 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Ikke-vestlige lande Indvandrere Efterkommere Vestlige lande Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Note: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningsvæksten. En vigtig grund til dette er dødsfald, samt at nettoindvandringen ikke tager højde for de folk, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. I de seneste 30 år har der været vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Samlet set er antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark vokset med ca personer siden 1980, jf. figur 1.2. I 2009 steg antallet med ca personer, eller hvad der svarer til 3,2 pct. 20

23 Antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er steget med ca personer siden I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse med ca personer, hvilket svarer til 2,7 pct. Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande er steget med knap personer i perioden fra 1980 til I 2009 steg antallet af personer i denne gruppe med godt personer eller 4,1 pct. en væsentlig mindre stigning end i 2008, hvor gruppen steg med 10,1 pct. Siden 1980 er det således især antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er steget. Inden for de seneste år er det dog stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. Figur 1.2: Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29, og Danmarks Statistik, BEF3. Note: Data vedr. befolkningsudviklingen i kan findes i bilag B, tabel B1-3. I takt med, at antallet af indvandrere og efterkommere er steget i løbet af de seneste 30 år, er de også kommet til at udgøre en større andel af den danske befolkning, jf. figur 1.3. Indvandrere og efterkommeres andel af Danmarks samlede befolkning er således nået op på 9,8 pct. pr. 1. januar

24 Figur 1.3: Udvikling i indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning fordelt på oprindelse, % 4% 3% 2% 1% 0% Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF2, og Danmarks Statistik, BEF3. Note: Data vedr. befolkningsudviklingen i kan findes i bilag B, tabel B1-3. Det er særligt stigningen i antallet af indvandrere og efterkommere fra Polen og Rumænien, som har bidraget til befolkningsvæksten i Danmark det seneste år. Gruppen af rumænere og polakker steg med henholdsvis og personer fra 1. januar 2009 til 1. januar 2010, jf. tabel 1.4. Befolkningstilvæksten i de to grupper udgør således godt 11 pct. af den samlede befolkningsvækst i landet i

25 Tabel 1.4: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, Befolkning 1. jan jan Vækst Vækst: Antal personer Befolkningsgruppens vækst Gruppens andel i den samlede befolkningstilvækst Indvandrere og efterkommere Rumænien ,9 % 5,9 % Polen ,4 % 5,2 % Tyrkiet ,8 % 4,4 % Filippinerne ,9 % 4,3 % Litauen ,1 % 4,1 % Bulgarien ,7 % 3,4 % Letland ,2 % 2,8 % Thailand ,4 % 2,4 % Tyskland ,7 % 2,3 % Alle indvandrere og efterkommere ,2 % 71,7 % Dansk oprindelse ,1 % 28,3 % Hele befolkningen ,4 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose 6 forventes det, at hele Danmarks befolkning vil vokse fra personer i 2010 til personer i 2050, svarende til en stigning på 9,2 pct. Danmarks Statistik skønner, at andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den samlede befolkning vil stige fra 6,6 pct. i 2010 til 7,6 pct. i 2020 og 10,2 pct. i 2050, jf. tabel 1.5. Hvor der i dag er godt personer med ikke-vestlig oprindelse i Danmark, forventes dette tal at stige til knap personer i 2050, svarende til en stigning på 70 pct. Andelen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i den samlede befolkning forventes at stige fra 3,2 pct. i 2010 til 3,7 pct. i 2020 og 5,0 pct. i 2050, jf. tabel 1.5. Hvor der i dag er godt personer med vestlig oprindelse i Danmark, skønnes dette antal at stige til knap personer i 2050 svarende til en stigning på 66,9 pct. 6 Befolkningsfremskrivningen er beregnet af Danmarks Statistik og er baseret på en række forudsætninger om fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring mm., som er nærmere beskrevet i bilag B, faktaboks B1. 23

26 Ifølge prognoserne vil antallet af personer med dansk oprindelse stige med knap personer fra 2010 til 2050, eller hvad der svarer til en stigning på 2,7 pct. Tabel 1.5: Forventet befolkningsudvikling fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010, 2020 og Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke-vestlige lande ,6 % ,6 % ,2 % Indvandrere ,6 % ,1 % ,1 % Efterkommere ,0 % ,6 % ,1 % Vestlige lande ,2 % ,7 % ,0 % Indvandrere ,9 % ,3 % ,7 % Efterkommere ,3 % ,5 % ,3 % Alle indvandrere og efterkommere ,8 % ,4 % ,2 % Dansk oprindelse ,2 % ,6 % ,8 % Hele befolkningen % % % Kilde: Danmarks Statistik, FRDK110. Den forventede befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse er grafisk illustreret i figur

27 Figur 1.4: Forventet befolkningsudvikling fordelt på herkomst og oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere:, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 ( ), samt Danmarks Statistik, BEF3 ( ) og FRDK210 ( ). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Danmark forventes samlet at falde fra ca. 3,56 mio. personer i 2010 til ca. 3,52 mio. personer i 2050 et fald på knap personer. Dette skyldes alene et forventet fald i antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder på ca personer. I samme periode forventes antallet af indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder at stige med godt personer, jf. tabel 1.6. Antallet af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes således at stige fra godt i 2010 til ca i Antallet af efterkommere med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe forventes også at stige fra knap i 2010 til godt i

28 Tabel 1.6: Forventet udvikling i antallet af årige fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2010, 2020 og Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Ikke-vestlige lande ,2 % ,4 % ,0 % Indvandrere ,3 % ,1 % ,0 % Efterkommere ,0 % ,3 % ,1 % Vestlige lande ,9 % ,6 % ,2 % Indvandrere ,7 % ,2 % ,7 % Efterkommere ,2 % ,3 % ,5 % Alle indvandrere og efterkommere ,2 % ,9 % ,3 % Dansk oprindelse ,8 % ,1 % ,7 % Hele befolkningen ,0 % ,0 % ,0 % Kilde: Danmarks Statistik, FRDK110. Note: Andelen af årige angivet i tabellen er beregnet som andelen i den samlede gruppe af årige. Den forventede udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder fordelt på oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.5. Det fremgår af figuren, at antallet af indvandrere i den erhvervsaktive alder forventes at stige frem mod ca. 2030, hvorefter stigningen vil flade ud. Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vil endog falde svagt fra 2030 og frem mod Antallet af efterkommere med henholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder forventes at stige i hele perioden fra 2010 til

29 Figur 1.5: Forventet udvikling i antallet af hhv årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 ( ), samt Danmarks Statistik, BEF3 ( ) og FRDK110 ( ). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. Den forventede udvikling i andelen af personer i den erhvervsaktive alder fordelt på herkomst og oprindelse er grafisk illustreret i figur 1.6. Det fremgår af figuren, at det især er efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som i de kommende år vil nå den erhvervsaktive alder. Andelen af efterkommere i den erhvervsaktive alder forventes, som en naturlig følge af efterkommernes nuværende unge aldersprofil (jf. afsnit 1.5), at stige markant i de kommende år. 27

30 Figur 1.6: Forventet udvikling i andelen af årige fordelt på herkomst og oprindelse, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Efterkommere, vestlig oprindelse Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF29 ( ), samt Danmarks Statistik, BEF3 ( ) og FRDK110 ( ). Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag B, faktaboks B1 nævnte forudsætninger. 1.5 Aldersfordeling Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 1.7. Mest markant er det, at efterkommere har en markant yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og at en større del af indvandrere sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder. 28

31 Figur 1.7: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar % 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. Størstedelen af indvandrerne i Danmark er mellem 20 og 49 år, jf. tabel 1.7. Ud af de godt indvandrere udgør de årige godt personer svarende til en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de årige kun 38 pct. af alle personer med dansk oprindelse. Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 15 år, jf. tabel 1.7. Knap ud af i alt godt efterkommere er under 16 år gamle det svarer til en andel på 66 pct. Til sammenligning udgør de 0-15-årige godt 19 pct. af alle personer med dansk oprindelse. I de kommende år vil antallet af efterkommere i ungdomsårgangene derfor stige markant. 29

32 Tabel 1.7: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst, pr. 1. januar 2010 Aldersgruppe Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse 0-4-årige ,9 % ,0 % ,9 % 5-9-årige ,4 % ,1 % ,9 % årige ,1 % ,9 % ,5 % årige ,5 % ,4 % ,6 % årige ,1 % ,1 % ,4 % årige ,4 % ,3 % ,5 % årige ,5 % ,9 % ,1 % årige ,3 % ,9 % ,0 % årige ,8 % ,8 % ,8 % årige ,7 % 777 0,6 % ,4 % årige ,3 % 724 0,6 % ,2 % årige ,0 % 867 0,7 % ,7 % årige ,5 % 550 0,4 % ,5 % årige ,5 % 352 0,3 % ,1 % årige ,4 % 300 0,2 % ,7 % 70-årige og derover ,5 % 781 0,6 % ,6 % I alt ,0 % ,0 % ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF Geografisk fordeling Koncentrationen af indvandrere og efterkommere er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Nordjylland, jf. tabel 1.8. Indvandrere og efterkommere udgør 15,4 pct. af Region Hovedstadens samlede befolkning og 5,5 pct. af Region Nordjyllands samlede befolkning. 30

33 Tabel 1.8: Befolkningssammensætning i de fem regioner, pr. 1. januar 2010 Region Samlet befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande Antal personer Andel af regionens befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere, vestlige lande Andel af regionens befolkning Indvandrere og efterkommere i alt Antal personer Andel af regionens befolkning Hovedstaden ,7 % ,7 % ,4 % Midtjylland ,2 % ,7 % ,9 % Syddanmark ,1 % ,0 % ,1 % Sjælland ,7 % ,1 % ,7 % Nordjylland ,3 % ,2 % ,5 % Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. De følgende landkort (figur 1.8a og 1.8b) viser personer med henholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner. Det fremgår af figur 1.8a, at koncentrationen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse er størst omkring de større byer. Den højeste koncentration af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse findes således i Odense, Århus og Hovedstadsområdet. Af figur 1.8b ses det endvidere, at den største koncentration af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse findes omkring den dansk-tyske grænse og i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland. 31

34 Figur 1.8a: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar ,01 procent og derover (6) 10,01-12,00 procent (7) 8,01-10,00 procent (5) 6,01-8,00 procent (7) 4,01-6,00 procent (21) 2,01-4,00 procent (41) 0,00-2,00 procent (11) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. Note 1: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Note 2: Data vedr. antallet og andelen af indvandrere og efterkommere i samtlige kommuner pr. 1. januar 2010 kan findes i bilag B, tabel B4. 32

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Indvandrere i Danmark 2014 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Imageselect Papirudgave Pris 160

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Den ny arbejdskraftindvandring

Den ny arbejdskraftindvandring 28. maj 2008 Den ny arbejdskraftindvandring Der er siden 2003 sket et markant skift i indvandringen til Danmark. I dag ankommer flere indvandrere fra vestlige lande til Danmark end fra ikke-vestlige lande.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard. Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Christophe Kolodziejczyk & Hans Hummelgaard Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser Publikationen Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige uddannelser

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere