Tal og fakta. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009"

Transkript

1 Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009

2 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009

3 Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere, 2009 Revideret d.3. juli Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: E-post Udlændingeservice Ryesgade København Ø Tlf.: Fax: E-post Redaktion: Rasmus Bilde Petersen Thomas Hansen Malene Reventlow Zaeem Usman Ashraf Kasper Gehrke Pedersen Redaktionen er afsluttet: 19. juni Forsidedesign: Integrationsministeriet. Layout: Schultz Grafisk

4 Indhold Indledning 6 1. Sammenfatning 7 2. Indvandrere og efterkommere i Danmark Oprindelseslande Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Aldersfordeling Geografisk fordeling Boligforhold Opholdstid Naturalisationer indfødsret Ægteskabsmønstre Bilag 39 5

5 Indledning Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udgiver i samarbejde med Udlændingeservice tre årlige netpublikationer med hovedtitlen Tal og fakta. De tre årlige publikationer dækker tre hovedområder: Tal og fakta på udlændingeområdet - om status og udvikling i antallet af ansøgninger og tilsagn i forbindelse med ophold i Danmark Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere - om den demografiske udvikling på en række områder Tal og fakta - indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet - om integration i forbindelse med arbejde og uddannelse. Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere bygger på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til bl.a. via Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. I publikationens forskellige tabeller og figurer præsenteres en række demografiske tal og fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark. Derudover beskrives udvikling over tid både i form af historiske tidsserier og i form af fremskrivninger, der viser den forventede udvikling af befolkningsgruppen. I bilag A og B gennemgås de statistiske definitioner anvendt i denne publikation. 6

6 1. Sammenfatning Nedenfor fremhæves de væsentligste resultater fra Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere Der er pr. 1. januar 2009 i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9,5 pct. af den samlede befolkning. Den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark er steget med personer siden I det seneste år er antallet steget med godt personer eller hvad der svarer til 5,6 pct. Det er særligt gruppen af indvandrere fra vestlige lande, der bidrager til de seneste års stigninger i antallet af udlændinge i Danmark. Antallet af indvandrere fra vestlige lande steg alene fra 2008 til 2009 med knap personer eller ca. 10 pct. - den største stigning siden Gruppen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er vokset med ca personer fra en stigning på 3,6 pct. Oprindelseslande Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund udgør godt 67 pct. af alle landets indvandrere og efterkommere. Den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark er fra Tyrkiet. Der er ca indvandrere og efterkommere med tyrkisk baggrund, svarende til godt 11 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Den næststørste gruppe af indvandrere og efterkommere kommer fra Tyskland og udgør godt personer. Det svarer til 5,8 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Den tredjestørste gruppe kommer fra Irak og udgør knap personer. Det svarer til 5,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Polakkerne er den gruppe, der er vokset mest i løbet af Fra er antallet af personer med polsk oprindelse steget med godt personer svarende til en forøgelse af befolkningsgruppen på næsten 30 pct. 7

7 Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere Der bor pr. 1. januar 2009 i alt personer i Danmark. Heraf er indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, svarende til 3,1 pct., og er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, svarende til 6,4 pct. Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose skønnes det, at antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande stiger til i 2019 og i Det svarer til, at gruppens andel af befolkningen stiger til hhv. 3,6 pct. i 2019 og 4,4 pct. i Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes ligeledes at stige til i 2019 og i 2050 Det svarer til, at gruppens andel af befolkningen stiger til hhv. 7,4 pct. i 2019 og til 9,6 pct. i Aldersfordeling Efterkommere har en markant yngre aldersprofil end danskere. Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 14 år. Ud af i alt godt efterkommere er ca under 15 år gamle det svarer en andel på 64 pct. En større del af indvandrere sammenlignet med danskere er i den erhvervsaktive alder. Ud af de godt indvandrere udgør de årige ca personer eller en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de årige kun 38 pct. af alle danskere. Geografisk fordeling Hovedparten af indvandrerne og efterkommerne fra ikke-vestlige lande bor i og omkring Danmarks største byer. I Københavns Kommune er andelen på 14,4 pct. I både Ishøj, Albertslund og Brøndby Kommune er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 20 pct. I Odense og Århus Kommune er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på ca. 10 pct. København, Frederiksberg og Aabenraa Kommune har med ca. 6 pct. de største andele af vestlige indvandrere i deres befolkninger. Boligforhold 57,5 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i almennyttigt boligbyggeri. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel 15,4 pct., og for danskere er andelen på 13,9 pct. 8

8 Den procentvise andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der bor i almennyttigt boligbyggeri, har stort set været uændret i perioden 2004 til Godt 24 pct. af samtlige beboere i den almene sektor er indvandrere eller efterkommere. Over 80 pct. af alle somaliske og libanesiske indvandrere og efterkommere bor i almennyttige boliger. Naturalisationer personer opnåede i Folketingsåret dansk statsborgerskab (indfødsret). Ægteskabsmønstre Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift med personer bosat i udlandet, var i 2008 på knap 31 pct. mod ca. 61 pct. i Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der blev gift med etniske danskere, steg samtidig fra ca. 13 pct. i 2001 til ca. 23 pct. i

9 4,5% 2,0% 2,8% 0,3% 2. Indvandrere og efterkommere i Danmark Der er i alt indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 2.1. Det svarer til en andel på 9,5 pct. af hele befolkningen. Den samlede befolkning udgør i alt Tabel 2.1: Hele Danmarks befolkning opdelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2009 Dansk oprindelse Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere Personer Procentdel af hele befolkningen 90,5 % 2,8 % 0,3 % 4,5 % 2,0 % 100 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3 Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund, jf. figur 2.1. Det fremgår også af figuren, at indvandrergruppen med 7,3 pct. stadig udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). Figur 2.1: Hele Danmarks befolkning opdelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar ,5% Indvandrere ikke-vestlige lande Efterkommere ikke-vestlige lande Indvandrere vestlige-lande Efterkommere vestlige lande Dansk oprindelse Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3 10

10 Der er stort set lige dele mænd og kvinder blandt indvandrere i Danmark, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2: Antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på køn og oprindelsesland, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Efterkommere I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Samlet Personer Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Procent af befolkningsgruppen Vestlige lande 2,8 % 2,8 % 0,3 % 0,3 % 3,1 % 3,1 % 3,1 % Ikke-vestlige lande 4,4 % 4,5 % 2,0 % 1,9 % 6,5 % 6,4 % 6,4 % I alt 7,3 % 7,3 % 2,3 % 2,2 % 9,6 % 9,5 % 9,5 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Knap hver tredje indvandrer har dansk statsborgerskab, jf. tabel 2.3. Det samme gælder for ca. syv ud af ti efterkommere. Tabel 2.3: Indvandrere, efterkommere og danskere fordelt på henholdsvis udenlandsk og dansk statsborgerskab, pr. 1. januar 2009 Udenlandsk statsborgerskab Personer Dansk statsborgerskab I alt Udenlandsk statsborgerskab Procent Dansk statsborgerskab Indvandrere Mænd ,4 % 31,6 % 100 % Kvinder ,2 % 31,8 % 100 % Efterkommere Mænd ,6 % 68,4 % 100 % Kvinder ,5 % 69,5 % 100 % Danskere Mænd ,2 % 99,8 % 100 % Kvinder ,1 % 99,9 % 100 % I alt Mænd ,8 % 94,2 % 100 % Kvinder ,8 % 94,2 % 100 % Total ,8 % 94,2 % 100 % I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef1. 11

11 3. Oprindelseslande Personer med ikke-vestlig baggrund udgør godt 67 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 3.1. Personer med baggrund i et EU-land udgør ca. 25 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Tabel 3.1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper og køn, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Efterkommere I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Samlet Personer EU Nye EU-lande Resten af Norden Øvrige vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Procent EU15 20,5 % 18,9 % 6,7 % 6,7 % 17,2 % 16,1 % 16,6 % Nye EU-lande 10,5 % 10,6 % 3,8 % 3,5 % 8,9 % 9,0 % 8,9 % Resten af Norden 4,4 % 6,5 % 2,0 % 2,0 % 3,8 % 5,5 % 4,7 % Øvrige vestlige lande 3,2 % 2,8 % 1,0 % 1,0 % 2,7 % 2,4 % 2,5 % Ikke-vestlige lande 61,3 % 61,1 % 86,6 % 86,9 % 67,4 % 67,1 % 67,2 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Note: Landegrupperingerne forklares i bilag B. Indvandrere og efterkommeres fordeling på oprindelseslande er grafisk illustreret i figur

12 Figur 3.1: Andele af indvandrere og efterkommere fordelt på forskellige landegrupper, pr. 1. januar ,6% EU15 67,2% 8,9% 4,7% 2,5% Nye EU-lande Resten af Norden Øvrige vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Personer med tyrkisk baggrund udgør den største gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark, jf. tabel 3.2. Godt 11 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark har således en tyrkisk baggrund. Herefter kommer personer med tysk og irakisk baggrund, der udgør hhv. 5,8 og 5,5 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark. Tabel 3.2: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2009 Indvandrere Efterkommere I alt Andel af alle indvandrere og efterkommere i Danmark Tyrkiet ,1 % Tyskland ,8 % Irak ,5 % Polen ,2 % Libanon ,5 % Bosnien-Hercegovina ,2 % Øvrige Afrika ,9 % Pakistan ,8 % Jugoslavien ,3 % Somalia ,2 % Norge ,0 % Sverige ,9 % Iran ,8 % Øvrige Asien ,7 % Vietnam ,6 % Storbritannien ,5 % Afghanistan ,3 % Sri Lanka ,0 % 13

13 Syd- og Mellemamerika ,8 % Nordamerika ,8 % Kina ,8 % Thailand ,7 % Island ,6 % Filippinerne ,6 % Ukraine ,2 % Øvrige lande ,3 % Alle lande ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef2. Note: Personer med Jugoslavien som oprindelsesland har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Koncentrationen af indvandrere og efterkommere er størst i hovedstadsregionen, jf. tabel 3.3. Indvandrere og efterkommere udgør 15 pct. af hovedstadens samlede befolkning. Hovedstaden har samtidig også flest indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund: 10,4 pct. af hovedstadens samlede befolkning udgøres af personer med ikke-vestlig baggrund. Tabel 3.3: Befolkningssammensætning i de fem regioner, pr. 1. januar 2009 Region Samlet befolkning Antal personer Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Antal personer Andel af regionens befolkning Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Antal personer Andel af regionens befolkning Indvandrere og efterkommere i alt Antal personer Andel af regionens befolkning Hovedstaden ,4 % ,6 % ,0 % Midtjylland ,1 % ,6 % ,7 % Syddanmark ,0 % ,9 % ,9 % Sjælland ,6 % ,0 % ,6 % Nordjylland ,2 % ,2 % ,4 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3. I tabel 3.4, 3.5 og 3.6 vises de seks største oprindelseslande for indvandrere og efterkommere i landets tre største byer. 14

14 Tabel 3.4: Indvandrere og efterkommere i Københavns Kommune efter oprindelsesland, 1. januar 2009 Oprindelsesland Antal personer Kommunens samlede befolkning: Andel af samlet gruppe af indv. og efterkommere Andel af kommunens samlede befolkning Pakistan ,5 % 1,6 % Tyrkiet ,3 % 1,6 % Irak ,6 % 1,2 % Marokko ,4 % 0,9 % Polen ,1 % 0,9 % Libanon ,0 % 0,9 % Indvandrere og efterkommere i alt ,0 % 21,2 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3. Tabel 3.5: Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune efter oprindelsesland, 1. januar 2009 Oprindelsesland Antal personer Kommunens samlede befolkning: Andel af samlet gruppe af indv. og efterkommere Andel af kommunens samlede befolkning Libanon ,8 % 1,5 % Tyrkiet ,8 % 1,4 % Somalia ,6 % 1,2 % Irak ,7 % 1,1 % Vietnam ,7 % 0,8 % Iran ,2 % 0,7 % Indvandrere og efterkommere i alt ,0 % 14,0 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3. Tabel 3.6: Indvandrere og efterkommere i Odense Kommune efter oprindelsesland, 1. januar 2009 Oprindelsesland Kommunens samlede befolkning: Antal personer Andel af samlet gruppe af indv. og efterkommere Andel af kommunens samlede befolkning Libanon ,3 % 1,3 % Irak ,0 % 1,3 % Tyrkiet ,8 % 1,3 % Vietnam ,5 % 1,1 % Somalia ,2 % 0,9 % Bosnien-Hercegovina ,2 % 0,8 % Indvandrere og efterkommere i alt ,0 % 13,0 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3. 15

15 4. Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark I de seneste ca. 25 år har der været vækst i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i vestlige lande er steget med knap personer i perioden fra 1983 til 2009, jf. figur 4.1. I det seneste år er antallet af personer i gruppen steget med knap personer eller 10,1 pct. den største årlige stigning siden Figur 4.1: Udviklingen i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1. januar Indvandrere: Vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, og Årbogen om udlændinge i Danmark Antallet af indvandrere og efterkommere med baggrund i ikke-vestlige lande er steget med ca personer i perioden fra 1983 til I det seneste år er antallet af personer i gruppen steget med ca personer eller 3,6 pct. Det er således især antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er steget siden Inden for de seneste år har stigningerne dog været højest blandt indvandrere fra vestlige lande. Fra 2008 til 2009 er antallet af personer 1 Detaljerede oplysninger om befolkningsudviklingen fra år til år siden 1983 for de forskellige herkomstgrupper kan findes i bilag E

16 med vestlig baggrund således steget langt mere end personer med ikke-vestlig baggrund (10,1 mod 3,6 pct.). Samlet set er antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark steget med ca personer siden Fra 2008 til 2009 er antallet steget med godt personer eller hvad der svarer til 5,6 pct. Indvandrere og efterkommeres andel af Danmarks samlede befolkning når således i 2009 op på 9,5 pct. Den årlige vækst i antallet af indvandrere og efterkommere har varieret markant i årene siden 1983, jf. figur 4.2. Det fremgår, som også nævnt ovenfor, at især vækstraten for indvandrere med vestlig baggrund har været stigende i de seneste år. Figur 4.2: Årlig vækst i antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, 1. januar % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% % -4% -6% -8% -10% Indvandrere: Vestlige lande Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Indvandrere og efterkommere i alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, Årbogen om udlændinge i Danmark 2005 og egne beregninger. Note: Mere detaljerede oplysninger om befolkningsudviklingen og den årlige vækst siden 1983 for de forskellige herkomstgrupper kan findes i bilag E1-3. Personer fra Polen er den gruppe af indvandrere og efterkommere, som er vokset mest fra , jf. tabel 4.1. Denne gruppe er således vokset med godt personer i perioden en stigning på ca. 17 pct. 17

17 Tabel 4.1: Befolkningstilvækst i befolkningsgrupper opdelt på oprindelseslande, 1. jan jan Oprindelsesland Befolkning Vækst 1. jan jan Vækst: Antal personer Befolkningsgruppens vækst Gruppens andel i den samlede befolkningstilvækst Danmark ,2 % 21,3 % Polen ,2 % 17,2 % Tyskland ,4 % 5,9 % Rumænien ,2 % 3,9 % Filippinerne ,1 % 3,2 % Ukraine ,8 % 3,1 % Tyrkiet ,9 % 3,0 % Litauen ,4 % 2,4 % Kina ,4 % 2,3 % Bulgarien ,0 % 2,0 % Hele befolkningen ,7 % 100,0 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, KRBEF3. Ses der på udviklingen over en fire-årig periode, er det igen gruppen af personer med polsk baggrund, som er vokset mest, jf. tabel 4.2. I periode fra 2005 til 2009 er denne gruppe vokset med ca personer, hvilket svarer til, at antallet er mere end fordoblet i perioden. Store procentvise stigninger i befolkningsantallet kan også ses for personer med baggrund i andre østeuropæiske samt baltiske lande. 18

18 Tabel 4.2: Befolkningstilvækst i befolkningsgrupper opdelt på oprindelseslande, 1.jan jan Oprindelsesland Befolkning Vækst 1. jan jan Vækst: Antal personer Befolkningsgruppens vækst Gruppens andel i den samlede befolkningstilvækst Danmark ,5 % 26,1 % Polen ,3 % 13,7 % Tyskland ,4 % 4,9 % Ukraine ,3 % 4,1 % Tyrkiet ,1 % 3,3 % Filippinerne ,3 % 3,2 % Irak ,7 % 2,6 % Rumænien ,9 % 2,5 % Litauen ,2 % 2,4 % Indien ,7 % 2,1 % Hele befolkningen ,8 % 100,0 % Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank, BEF3 og KRBEF3. 19

19 5. Fremskrivning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose forventes det, at andelen af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande vil stige fra 3,1 pct. i 2009 til henholdsvis 3,6 pct. i 2019 og 4,4 pct. i 2050, jf. tabel Hvor der i dag er godt personer med vestlig baggrund i Danmark, skønnes dette antal at stige til knap personer i Fremskrivningen er baseret på en forudsætning om, at den årlige indvandring af personer fra vestlige lande er personer i hele perioden. Antallet af efterkommere fra vestlige lande forudsættes at stige med 574 personer årligt i 2009 stigende jævnt til personer årligt i Efter 2030 forventes den årlige indvandring at ligge nogenlunde konstant på sidstnævnte niveau. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes at stige fra 6,4 pct. i 2009 til henholdsvis 7,4 pct. i 2019 og 9,6 pct. i 2050, jf. tabel 5.1. Hvor der i dag er godt personer med vestlig baggrund i Danmark, vil dette antal stige til knap i Danmarks Statistik har i prognosen forudsat, at den årlige indvandring af personer fra ikke-vestlige lande er på personer i hele perioden, mens den årlige vækst i antallet af efterkommere forudsættes at stige fra personer i 2009 til personer i 2030, hvorefter niveauet vil være konstant. Tabel 5.1: Udviklingen i befolkningen opdelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar 2009, 2019 og 2050 Personer Hele befolkningen Danskere Indvandrere og efterkommere, vestlige lande Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande Procent Hele befolkningen 100,0 % 100,0 % 100,0 % Danskere 90,5 % 89,0 % 86,0 % Indvandrere og efterkommere, vestlige lande 3,1 % 3,6 % 4,4 % Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande 6,4 % 7,4 % 9,6 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7A09. 2 Befolkningsfremskrivningen er beregnet af Danmarks Statistik og er baseret på en række forudsætninger om fertilitet, dødelighed, ind- og udvandring m.m., som er nærmere beskrevet i bilag F. 20

20 Befolkningsudviklingen for de forskellige oprindelsesgrupper er grafisk illustreret i figur 5.1. Figur 5.1: Befolkningsudviklingen opdelt på oprindelsesgrupper, pr. 1. januar Indvandrere: Vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Indvandrere: Ikke-vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik, Prog7A09. Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag F nævnte kriterier. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Danmark forventes at falde fra 3,56 mio. personer 2009 til 3,39 mio. personer i 2050 et fald på ca personer. Også antallet af indvandrere fra både vestlige og ikkevestlige lande i den erhvervsaktive alder forventes at falde i perioden. 21

21 Tabel 5.2: Den årige befolkning, dvs. arbejdsstyrken, opdelt på oprindelseslandegrupper. Antal og pct. Pr. 1. januar 2009, 2019 og Personer Hele befolkningen Danskere Indvandrere og efterkommere, vestlige lande Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande Procent Hele befolkningen 100,0 % 100,0 % 100,0 % Danskere 89,2 % 86,7 % 83,2 % Indvandrere og efterkommere, vestlige lande 3,8 % 4,3 % 5,4 % Indvandrere og efterkommere, ikke-vestlige lande 7,0 % 8,9 % 11,3 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, PROG7A09. Andelen af efterkommere i den erhvervsaktive alder vil dog, som en naturlig følge af deres nuværende unge aldersprofil, stige markant i de kommende år, jf. figur 5.2. Det er især efterkommere med ikke-vestlig baggrund, som i de kommende år vil nå den erhvervsaktive alder. Figur 5.2: Udviklingen i andelen af årige opdelt på oprindelseslandegrupper, 1. jan % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Danskere Indvandrere: Ikke-vestlige lande Indvandrere: Vestlige lande Efterkommere: Vestlige lande Efterkommere: Ikke-vestlige lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik, Prog7A09. Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag F nævnte kriterier. 22

22 Antallet af efterkommere med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder skønnes således stige fra godt i 2008 til i 2050, jf. figur 5.3. Efterkommere med vestlig baggrund i samme aldersgruppe forventes også at stige markant fra ca i 2008 til knap i Det skønnes, at antallet af indvandrere i den erhvervsaktive alder vil stige frem mod ca. 2030, hvorefter antallet vil flade ud og ende i et svagt fald frem mod Figur 5.3: Forventede udvikling i antallet af hhv. indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder (16-64-år), opdelt på oprindelseslandegrupper, 1. jan Indvandrere vestlige Indvandrere ikke-vestlig Efterkommere vestlige Efterkommere ikke-vestlig Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 og Danmarks Statistik, Prog7A09. Note: Figurens stiplede linjer angiver en fremskrivning som følge af de i bilag F nævnte kriterier. 23

23 6. Aldersfordeling Danskere, indvandrere og efterkommere har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 6.1. Mest markant er det, at efterkommere har en markant yngre aldersprofil end danskere, og at en større del af indvandrere sammenlignet med danskere er i den erhvervsaktive alder. 3 Figur 6.1: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere, efterkommere og danskere, 1. jan % 20% 15% 10% 5% 0% Danskere Indvandrere Efterkommere Alder Kilde: Danmarks Statistik, KRBef3. 3 Se en mere detaljeret opgørelse i bilag D, der viser den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere, efterkommere og danskere i fem-års intervaller. 24

24 En væsentlig andel af indvandrerne i Danmark er mellem 20 og 49 år, jf. figur 6.2. Ud af de godt indvandrere udgør de årige ca personer eller en andel på 65 pct. Til sammenligning udgør de årige kun 38 pct. af alle danskere. Figur 6.2: Den procentvise aldersfordeling blandt indvandrere og danskere, pr. 1. januar år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Indvandrere Personer med dansk oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, KRBef3. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. 25

25 Hovedparten af efterkommerne er i dag mellem 0 og 14 år, jf. figur 6.3. Ud af i alt godt efterkommere er ca under 15 år gamle det svarer en andel på 64 pct. I de kommende år vil antallet af efterkommere i ungdomsårgangene derfor stige markant. Figur 6.3: Den procentvise aldersfordeling blandt efterkommere og danskere, pr. 1. januar år år år år år år år år år år år år år 5-9 år 0-4 år 0% 5% 10% 15% 20% 25% Efterkommere Personer med dansk oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, KRBef3. Note: Summen af procenterne i aldersintervallerne giver 100 pct. for den pågældende befolkningsgruppe. 26

26 7. Geografisk fordeling De følgende landkort viser den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig baggrund i samtlige kommuner i Danmark. Kortene viser andelene af personer med henholdsvis vestlig og ikke-vestlig baggrund i de samlede befolkninger i de enkelte kommuner. I bilag C findes en detaljeret oversigt over antal og andele af indvandrere og efterkommere i alle landets kommuner pr. 1. januar

27 Koncentrationen af personer med ikke-vestlig baggrund er størst i og omkring de større byer, jf. figur 7.1. Figur 7.1: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar Tallene i parentes angiver hvor mange kommuner som tilhører den enkelte gruppering 0,00-2,00 procent (14) 2,00-4,00 procent (41) 4,01-6,00 procent (20) 6,01-8,00 procent (7) 8,01-10,00 procent (8) 10,01-12,00 procent (3) 12,01 procent og derover (6) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 28

28 Koncentrationen af personer med vestlig baggrund er størst i Sønderjylland, i Hovedstadsområdet samt i det nordøstlige Sjælland, jf. figur 7.2. Figur 7.2: Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar Tallene i parentes angiver hvor mange kommuner som tilhører den enkelte gruppering 0,00-2,00 procent (32) 2,01-3,00 procent (43) 3,01-4,00 procent (15) 4,01-5,00 procent (5) 5,01-6,00 procent (1) 6,00 procent og derover (3) Rudersdal Furesø Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13 29

29 8. Boligforhold Indvandrere fra ikke-vestlige lande bor i langt højere grad end etniske danskere i alment boligbyggeri, jf. tabel 8.1. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande bor ca. 54 pct. i alment boligbyggeri mod ca. 14 pct. blandt danskerne. I perioden fra 2004 til 2008 er der kun sket minimale ændringer i denne fordeling. Tabel 8.1: Befolkningsgrupper fordelt på boligtype, oprindelsesland og herkomst, pr. 1. januar 2008 Almennyttig bolig Antal personer Procentdel Ikke-almennyttig bolig Antal personer Procentdel Danskere ,9 % ,1 % Vestlige lande Indvandrere ,6 % ,4 % Efterkommere ,9 % ,1 % I alt ,4 % ,6 % Ikke-vestlige lande Indvandrere ,9 % ,1 % Efterkommere ,7 % ,3 % I alt ,5 % ,5 % I alt ,7 % ,3 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6. Over 80 pct. af alle somaliske og libanesiske indvandrere og efterkommere bor i almennyttige boliger, jf. tabel 8.2. Den tilsvarende procentdel for hele befolkningen i Danmark er knap 17 pct. (jf. tabel 8.1). 30

30 Tabel 8.2: Beboersammensætningen blandt indvandrere og efterkommere fra de 10 oprindelseslande med den højeste procentvise andel af befolkningsgruppen bosat i almennyttige boliger, 1. januar 2008 Oprindelsesland Almen Antal personer I alt Almen Procentdel Ikkealmen Ikkealmen Somalia ,0 % 14,0 % 100,0 % Libanon ,5 % 17,5 % 100,0 % Statsløse ,8 % 21,2 % 100,0 % Syrien ,9 % 23,1 % 100,0 % Irak ,9 % 24,1 % 100,0 % Afghanistan ,1 % 25,9 % 100,0 % Serbien-Montenegro ,4 % 32,6 % 100,0 % Tyrkiet ,2 % 33,8 % 100,0 % Marokko ,0 % 34,0 % 100,0 % Bosnien-Hercegovina ,7 % 34,3 % 100,0 % I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6 Anm: Serbien og Montenegro omfatter også personer fra det tidl. Serbien-Montenegro. Lidt under en fjerdedel af samtlige beboere i den almene sektor har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, jf. tabel 8.3. Tabel 8.3: Beboersammensætningen i den almene sektor, 1. januar 2008 Antal personer Procentdel Indvandrere og efterkommere ,1 % Danskere ,9 % Samlet antal personer i den almene sektor ,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bol6 31

31 9. Opholdstid De forskellige indvandrergrupper i Danmark har meget forskellige indvandringshistorier, og der er derfor typisk stor forskel på, hvor mange år indvandrergrupper i gennemsnit har opholdt sig i Danmark. Opholdstiden i Danmark for indvandrere fra Libanon og Tyrkiet er forholdsvis lang, idet hhv. 81 og 69 pct. har en gennemsnitlig opholdstid på over 15 år, jf. tabel 9.1. Irakere har en kortere opholdstid, idet 55 pct. har under 10 års opholdstid. Tabel 9.1: Opholdstid for indvandrere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pr. 1. januar år 5-10 år år Over 15 år I alt Antal Tyrkiet 8 % 11 % 13 % 69 % 100 % Irak 7 % 48 % 25 % 20 % 100 % Bosnien-Hercegovina 3 % 7 % 90 % 1 % 100 % Libanon 4 % 7 % 8 % 81 % 100 % Iran 9 % 13 % 13 % 64 % 100 % Jugoslavien 2 % 7 % 29 % 62 % 100 % Pakistan 12 % 14 % 13 % 61 % 100 % Somalia 5 % 29 % 48 % 19 % 100 % Alle ikke-vestlige lande 18 % 20 % 22 % 40 % 100 % Alle lande 27 % 17 % 17 % 39 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20 Anm: Gruppen over 15 år er inkl. personer med uoplyst opholdstid. Note: Opholdstiden beregnes bagud i tid på baggrund af opgørelsestidspunktet 1. januar Opholdstiden er et udtryk for antallet af år mellem det tidspunkt, hvor man første gang blev CPR-registeret og 1. januar En opholdstid på 5 år er derfor ikke nødvendigvis det samme som, at man har opholdt sig i Danmark uafbrudt i 5 år. 32

32 Godt 61 pct. af alle indvandrere med en opholdstid på 0-3 år stammer fra vestlige lande, jf. tabel 9.2. Heraf er den største andel, knap 16 pct., fra Polen. Selvom indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt har en længere opholdstid i Danmark end vestlige indvandrere, er der dog undtagelser. Således har knap 70 pct. af alle indvandrere fra Ukraine en opholdstid på under 3 år. Tabel 9.2: Befolkningsgrupper med opholdstid på 0-3 år, fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2009 Oprindelsesland Indvandrere i alt Indvandrere med 0-3 års opholdstid Andel af befolkningsgruppen Andel af samtlige personer med 0-3 års opholdstid Vestlige lande ,2 % 61,3 % - Polen ,0 % 15,6 % - Tyskland ,0 % 8,9 % - Norge ,5 % 3,7 % Ikke-vestlige lande ,3 % 38,7 % - Ukraine ,8 % 4,8 % - Filippinerne ,8 % 3,7 % - Kina ,9 % 3,4 % Indvandrere i alt ,0 % 100,0 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef20 33

33 10. Naturalisationer indfødsret Figur 10.1: Udviklingen i naturalisationer i folketingsårene 1995/1996 til 2008/ / / / / / / / / / / / / / /96 Personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsretsmeddelelse Kilde: Integrationsministeriets Indfødsretskontors opgørelse. Note: Nærværende tabel angiver alene tal for personer omfattet af vedtagne lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Faktaboks 10.1: Opgørelse af naturalisationer Figuren ovenfor indeholder antallet af naturalisationer, dvs. antallet af personer som har opnået indfødsret (dansk statsborgerskab) ved lov i perioden fra folketingsåret 1995/1996 frem til folketingsåret 2007/2008. Statistikken omfatter også personer, som er optaget på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse med betingelse om løsning fra deres tidligere statsborgerskab. I praksis betyder dette, at disse personer skal løses fra deres tidligere statsborgerskab inden den ved loven fastsatte frist for at blive dansk statsborger. Børn, som har opnået indfødsret sammen med deres forældre, fremgår ikke af figuren. Endvidere fremgår udlændinge, som har opnået indfødsret på anden måde end ved naturalisation, herunder ved adoption eller ved afgivelse af en erklæring herom, ikke af figuren. Dette gælder fx tidligere danske og nordiske statsborgere, der under visse betingelser kan opnå dansk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring herom over for et statsamt mv. Faldet fra folketingsåret 2001/2002 til 2002/2003 skyldes en skærpelse af retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsretsmeddelelse, hvorefter bl.a. opholdskravet, længden af karenstider som følge af begået kriminalitet og kravet om dokumentation for en ansøgers danskkundskaber mv. blev ændret. I slutningen af december 2005 blev der indgået en ny aftale mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, hvorefter retningslinjerne for optagelse på lovforslag om indfødsretsmeddelelse blev ændret således, at der blandt andet indførtes et forsørgelseskrav, skærpede krav til dokumentation for en ansøgers danskkundskaber samt indførelse af indfødsretsprøven. Faldet i antallet af naturalisationer fra folketingsåret 2005/06 til 2007/08 kan blandt andet tilskrives gennemførelsen af de nye retningslinjer. 34

34 11. Ægteskabsmønstre Det følgende kapitel beskriver ægteskabsmønstre blandt indvandrere og efterkommere, der blev gift i 2008, og udviklingen i ægteskabsmønstre siden Det skal bemærkes, at kapitlet kun omfatter ægteskaber, som officielt registreres hos de danske myndigheder. Det skal ligeledes bemærkes, at tallene i dette kapitel beskriver antallet af personer, der bliver viet i bestemte år ikke hvor mange personer, der er gift alt i alt i befolkningen. Der er stor forskel på ægteskabsmønstrene blandt etniske danskere og personer med ikke-vestlig baggrund. 4,5 pct. af alle danskere, der blev gift i 2008, var mellem 20 og 24 år. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande, der blev gift i 2008, var 18,4 pct. mellem 20 og 24 år. I gruppen af efterkommere med ikkevestlig baggrund var44 pct. af de personer, der blev gift, mellem 20 og 24 år i Tabel 11.1: Viede personer fordelt på aldersintervaller og herkomst. Antal og pct Danskere Indvandrere fra vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Indvandrere fra ikkevestlige lande Efterkommere fra ikkevestlige lande årige årige årige årige 35-årige og derover I alt ,2 % 4,5 % 20,1 % 26,6 % 48,5 % 100,0 % ,1 % 5,9 % 23,4 % 25,1 % 45,4 % 100,0 % ,6 % 8,0 % 21,0 % 26,7 % 43,8 % 100,0 % ,3 % 18,4 % 30,4 % 20,5 % 29,4 % 100,0 % ,1 % 44,0 % 31,6 % 13,5 % 4,8 % 100,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4 Anm: Tabellen viser antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på dagen hvor vielsen fandt sted. 35

35 Udviklingen i giftealderen blandt herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har ændret sig markant fra 2001 til 2008, jf. figur Der var således relativt færre unge mellem år, som giftede sig i 2008, sammenlignet med Figur 11.1: Viede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fordelt på alder. Pct og % 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år 31 år 32 år Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4 Anm: Tabellen viser antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. De indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på dagen, hvor vielsen fandt sted. 36

36 Andelen af viede herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der gifter sig i års alderen, er faldet markant siden 2001, jf. tabel Relativt flere gifter sig til gengæld fra 22-års-alderen og frem. Således er andelen af viede personer med ikke-vestlig baggrund, der gifter sig som 24-årige, steget med 1,6 procentpoint fra 2001 til Tabel 11.2: Viede indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fordelt på vielsesaldre. Antal og pct. 2001, 2004 og Alder ved vielse Antal Pct. andel Antal Pct. andel Antal Pct. andel 17 år 30 0,6 % 5 0,2 % 4 0,1 % 18 år 148 3,0 % 64 2,0 % 25 0,7 % 19 år 191 3,9 % 92 2,8 % 62 2,1 % 20 år 208 4,2 % 116 3,5 % 115 2,4 % 21 år 196 4,0 % 122 3,7 % 158 3,0 % 22 år 216 4,4 % 120 3,7 % 201 4,7 % 23 år 218 4,4 % 145 4,4 % 213 5,6 % 24 år 222 4,5 % 154 4,7 % 271 6,1 % 25 år 247 5,0 % 187 5,7 % 260 5,6 % 26 år 214 4,4 % 187 5,7 % 272 6,2 % 27 år 203 4,1 % 168 5,1 % 268 5,9 % 28 år 189 3,8 % 182 5,6 % 240 5,1 % 29 år 174 3,5 % 154 4,7 % 235 5,6 % 30 år 174 3,5 % 149 4,6 % 209 5,0 % 31 år 174 3,5 % 98 3,0 % 177 4,3 % 32 år 196 4,0 % 116 3,5 % 151 4,2 % Total, inkl. øvrige aldersgrupper ,0 % ,0 % ,0 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4 Anm: Tabellen viser antallet af viede personer og ikke antallet af vielser. De indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på dagen hvor vielsen fandt sted. 37

37 Andelen af viede herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der bliver gift med personer bosat i udlandet, er faldet fra 61 pct. i 2001 til 31 pct. i 2008, jfr. tabel Det ses samtidig, at andelen af viede herboende indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der gifter sig med etniske danskere, stiger fra 13 pct. i 2001 til 23 pct. i 2008 en stigning på ca. 10 procentpoint. Tabel 11.3: Viede herboende indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund fordelt på ægtefællens baggrund. Antal og pct. 2001, 2004 og Mænd Kvinder I alt Personer Bosat i udlandet Danskere Indvandrere Efterkommere I alt Procent Bosat i udlandet 2 68,1 % 48,2 % 40,3 % 52,2 % 31,7 % 21,5 % 61,1 % 40,2 % 30,7 % Danskere 1 9,0 % 14,1 % 13,1 % 18,7 % 28,3 % 33,3 % 13,3 % 21,0 % 23,4 % Indvandrere 1 19,2 % 29,1 % 33,8 % 26,0 % 32,1 % 35,3 % 22,2 % 30,5 % 34,6 % Efterkommere 1 3,6 % 8,6 % 12,8 % 3,1 % 7,9 % 9,9 % 3,4 % 8,3 % 11,3 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Vielser4 Note 1: Disse danskere samt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark på vielsesdagen. Note 2: Disse personer blev viet til ægtefæller, som var bosat i udlandet på vielsesdagen. 38

38 12. Bilag Bilag A: Forklaring på statistikken Statistikkerne i denne publikation stammer fra følgende kilder: Udlændingemyndighedernes administrative sagsstatistikker (baseret på Udlændingeregistret (UR), som anvendes som arbejdsregister af bl.a. myndighederne på udlændingeområdet). Statistikkerne indeholder bl.a. oplysninger om antallet af asylansøgere og meddelte opholdstilladelser til familiesammenførte. Statistik over antal udlændinge i Danmark (baseret på CPR-registret). Statistikkerne indeholder tal vedrørende antallet af udenlandske statsborgere, f.eks. opdelt på køn, alder, kommune mv. Disse data stammer fra Danmarks Statistik, og data om udenlandske statsborgere i denne årbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Statistik om indvandrere og efterkommere. Der er tale om statistiske begreber, der defineres ved hjælp af oplysninger i CPR-registret om personers fødested, statsborgerskab og forældres fødested og statsborgerskab. Statistikkerne belyser f.eks. antallet af indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland. Disse data stammer fra Danmarks Statistik, og data om indvandrere og efterkommere i denne årbog er hentet i Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Integrationsrelateret statistik (baseret på en kobling mellem CPR-registret og andre registre). Disse statistikker indeholder bl.a. tal vedrørende udenlandske statsborgeres, indvandreres og efterkommeres bolig, uddannelse, indkomst og arbejdsløshed. Statistik vedrørende personer under integrationsloven: Integrationsloven omfatter nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge samt familiesammenførte til andre. Integrationsloven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, EU/EØS-landene eller Schweiz. Desuden omfatter loven ikke udlændinge, som er omfattet af EU s regler om visumfritagelse. Introduktionsprogrammet omfatter udlændinge, der på det tidspunkt, hvor kommunen overtager integrationsansvaret, er fyldt 18 år. Programmet kan dog tilbydes uledsagede flygtningebørn under 18 år. Det bemærkes, at personkredsen den 1. januar 2003 blev ændret, således at familiesammenførte til udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål, heller ikke er omfattet af loven. I Integrationsministeriets vejledning om ydelser efter integrationsloven fra 2004 (www.nyidanmark.dk) findes der en mere udførlig beskrivelse af, hvilke udlændinge der er omfattet af integrationsloven, og hvilke der ikke er. I integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, er rammerne for integrationen af nyankomne udlændinge fastsat. Formålet med loven er bl.a. at bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse samt at give den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Lov om integration af udlændinge i Danmark (Lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006) er tilgængelig på Integrationsministeriets hjemmeside, 39

39 Bilag B: Definitioner anvendt i befolkningsstatistikken om indvandrere og efterkommere Definition af udlændinge, indvandrere og efterkommere: Danmarks Statistiks opdeling af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen på indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister CPR, og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrer, efterkommer og dansker fremgår nedenfor: En person er dansker, hvis mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således ingen betydning om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark 1. Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende: - Indvandrer, hvis personen er født i udlandet. - Efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Som det fremgår, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding født i Danmark 2. Endvidere fremgår det, at det ikke har betydning for den statistiske definition, om udlændinge har dansk statsborgerskab, dvs. at indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selv om de får dansk statsborgerskab. I boksen nedenfor, er det illustreret hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer eller dansker ved hjælp af fem eksempler. Der tages udgangspunkt i oplysningerne om personens forældre. Eksempler på indvandrere, efterkommere og danskere, hvis der findes oplysninger om forældrene Person Personens fødested Personens statsborgerskab Forældrenes fødested A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Mor: Tyrkiet B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Mor: Danmark C Danmark, Tyrkisk Far: Tyrkiet 1972 Mor: Tyrkiet D Danmark, Dansk Far: Tyrkiet 1975 Mor: Danmark E Danmark, Dansk Far: Danmark 1995 Mor: Danmark Forældrenes statsborgerskab Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Tyrkisk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Tyrkisk Mor: Dansk Far: Dansk Mor: Tyrkisk Personens statistiske kategori Indvandrer Indvandrer Efterkommer Dansker Dansker Det er væsentligt at bemærke, at Danmarks Statistiks definition er en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere, og at definitionen ikke tager hensyn til, i hvilken grad den enkelte person er integreret i det danske samfund. F.eks. vil gruppen af indvandrere og efterkommere bl.a. omfatte personer, der synes at være fuldt integreret i Danmark og har opholdt sig her i landet i en lang årrække. Omvendt vil der i gruppen af danskere kunne være personer, der ikke synes at være integreret i samfundet. Den statistiske definition anvendes kun, når der skal udarbejdes statistik, og definitionen har således ingen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har de samme rettigheder uanset deres herkomst i statistikken. 40

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 Fakta om integration Status og udvikling Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017 Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 ClipboardPageNumber FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 Fakta om

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark 2002. Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION SEPTEMBER 2002 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling Udgiver: Ministeriet

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling

Årbog om udlændinge i Danmark Status og udvikling Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2003 Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling MINISTERIET FOR FLYGTNINGE,

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Indvandrere i Danmark 2007

Indvandrere i Danmark 2007 Indvandrere i Danmark 2007 1 2 Indvandrere i Danmark 2007 Udgivet af Danmarks Statistik December 2007 Oplag: 400 Printet hos ParitasDigital Pris: Trykt udgave: Pris: 130,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2011 Statsborgerskab og herkomst 1. juli 2011, fordelt på lokalsamfund Pr. 1. juli 2011 boede der 45.761 borgere med udenlandsk herkomst i Aarhus

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2002 Nr. 7. 22. februar 2002 Befolkning 1. januar 2002 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Datagrundlag og definitioner

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere