A3: Driftsmæssige reguleringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A3: Driftsmæssige reguleringer"

Transkript

1 Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: commons.wikimedia.org Sprøjtespor kan fungere som transportveje for vand, der afstrømmer på markoverfl aden. Vandet kan erodere sprøjtesporet og dets nærmeste omgivelser, og transportere sediment og næringsstoffer til vandmiljøet. Undlades spor eller løsnes sporene efter en overkørsel, er det muligt at mindske tabsrisikoen. Undlade sprøjtespor på marker eller bearbejde dem efter brug Fosfor og Virkemidler Preben Olsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Beskyt ferskvand mod P-tab Definition Samtidig med såning af en afgrøde er det almindeligt samtidig at etablere sprøjtespor (kørespor). Sprøjtespor vil fremtræde som parvise, ubevoksede striber i afgrøden og etableres i praksis ved afblænding af såtude indbyrdes placeret med en afstand som sporvidden af det maskineri, der senere anvendes til at sprøjte og gødske. Med kørespor er det muligt at arbejde med en større præcision, så overforbrug af gødning og sprøjtemidler undgås. Sporene bidrager dermed til at afgrødens udvikling og kvalitet bliver mere ensartet. Etablering af sprøjtespor i forbindelse med såning af afgrøder, må forventes at være en gængs praksis i den nærmeste fremtid, indtil den eksempelvis bliver afløst af andre måder at præcisionsdyrke jorden på fx automatiske styring af traktorer og andet maskineri med GPS. Formål Undgå at sprøjtespor fungerer som vandsamlende transportkorridorer for overfladisk afstrømmende vand, der kan erodere sporet og dets nærmeste omgivelser, hvorved sediment og næringsstoffer kan blive tabt til vandmiljøet. Redaktion: Brian Kronvang Carl Christian Hoffmann Hans E. Andersen Annette Baatrup-Pedersen Berit Hasler Gitte H. Rubæk Goswin Heckrath Charlotte Kjærgaard Uffe Jørgensen Christen Børgesen Preben Olsen

2 2 Virkemåde Ved selve såningen, og før afgrøden er vokset frem, vil der ikke være store forskelle at se mellem sprøjtesporene og den tilsåede del af marken. Niveauforskelle mellem sprøjtespor og resten af marken fremkommer, når der bliver kørt i sporet, i vinterafgrøder, som oftest ved den første ukrudtssprøjtning. Traktorens hjul kan da sammentrykke jorden så sporet fremtræder mere eller mindre U-formet med pilformede aftryk, afsat af dækkets ribber. Dybden af sporet afhænger af flere forhold som fx dækmontering, dæktryk, jordbearbejdning, tekstur og vandindhold. Med sammentrykningen af jorden i sporet er ikke blot lavet en kanalformet struktur, kanalens bund kan også være gjort mere ugennemtrængelig for vand (komprimeret), hvilket kan gøre ondt værre når vandet begynder at strømme af i sporet. Betydningen af sprøjtespor under markforhold for tab af sediment og næringsstof med vanderosion, er ikke kvantificeret under danske forhold. I England observerede man 385 marker i 5 år mellem 1989 og På 146 af markerne skete der erosion som for 34 % vedkommende skyldtes færdsels- og sprøjtespor (Chambers et al., 2000). Vand, der afstrømmer i kørespor, for siden at samles og koncentreres i slugter og lokale sænkninger, kan give erosion på tværs af kørespor. Som det fremgår af figur 1, er der næppe tvivl om, at sprøjtespor, også under danske forhold, kan være af betydning. Jord er bortskyllet både fra sporene og disses nærmeste opgivelser. Effekter for fosfor I England har man undersøgt betydningen af kørespor og hældningslængde i et 1-årigt parcelforsøg. Spor havde en signifikant, stor og positiv betydning for mængden af overfladisk afstrømning og tabet af sediment og total-p (TP), tabel 1. Med kørespor blev de afstrømningsvægtede koncentrationer af sediment og TP signifikant større end uden spor. Det omvendte var tilfældet når det gjaldt koncentrationerne af total opløst fosfor (ToP) pga. større vandmængde ved spor. Med kørespor var tabet af sediment 116 til 205 kg pr. ha mod bare 9 og 42 kg pr. ha uden kørespor. Tabet af TP med kørespor lå fra 79 til 175 g pr. ha, hvor der uden kørespor var lavere tab 4 til 26 g pr. ha. Når tabet af opløst fosfor blev forholdsmæssigt mindre med kørespor end uden, skyldtes det, at der med kørespor bortskylledes mere sediment, især lerpartikler, hvortil der var bundet fosfor. Størst tab af sediment og total-p skete med årets første afstrømningshændelser jorden var stadig ubevokset. I takt med at afgrøden voksede til, reduceredes tabet af såvel sediment som P. Tabet af sediment steg med hældningens længde hvis der var kørespor, mens den var uden betydning, når der ikke var kørespor. Sprøjtesporenes betydning for vandafstrømning og tab af sediment og P med forskellig jordbearbejdning traditionel pløjning til cm eller tallerkenharvning til 5-8 cm dybde (reduceret bearbejdning) er undersøgt i England over en periode på 2 år på finsandet jord i kombination med tidlig og sen såning af vintersæd (Withers et al., 2006). Figur 1. Sprøjtespor og erosion i vinterbygmark mellem Herning og Silkeborg. Foto: Lars Kelstrup, Maskinbladet.

3 Tabel 1. Akkumuleret afstrømning og tab af sediment og fosfor med og uden kørespor gennemsnit af afstrømningshændelser. (DEFRA, 2005). Kørespor Med Uden Hældningslængde Overfladeafstrømning Sediment Sediment Total-P Total-P Total opløst P Total opløst P (m) (mm) (mg pr. l) (kg pr. ha) (µg pr. l) (g pr. ha) (µg pr. l) (g pr. ha) 10 6, , , ,6 25 8, , , ,6 50 4, , ,8 85 3,2 10 3, , , ,8 25 1, , , ,5 50 0, , , ,1 Med kørespor og traditionel pløjning op og ned ad bakke blev overfladafstrømningen næsten en halv gang større end uden kørespor. Trods det, at afstrømningen med kørespor blot var 1 til 2 mm større, blev der tabt 5 gange så meget sediment (+0,4 t pr. ha) og 4 gange så meget TP (+ 0,3 kg pr. ha). Anvendte man reduceret jordbearbejdning var kørespor uden betydning for såvel afstrømning som tab af sediment og P. Kørespor i tidlig sået vinterhvede efter en pløjning gav dobbelt så stor og tidligere startende afstrømning som med kørespor i samtidig sået vinterhvede efter reduceret jordbearbejdning. I en tidligt sået vinterhvede efter traditionel pløjning var afstrømningen 30 % større, når der var kørespor. Den overordnede tendens var, at det afstrømningsvægtede tab af sediment og TP dermed blev mindre, fordi det tabte blev fortyndet af en større vandmængde. Med sen såning af vinterhvede efter pløjning blev jordoverfladen tilslæmmet. Dermed blev overfladeafstrømningen væsentligt større, end når vinterhveden var sået tidligt efter pløjning. Selv om at der ikke var statistisk forskel i afstrømning hhv. med og uden kørespor, så var de afstrømningsvægtede koncentrationer af sediment, TP og TDP dobbelt så store med kørespor. Det faktiske tab var 650 kg sediment, 548 g TP og 31 g total opløst-p når der var sprøjtespor. Uden sprøjtespor var tabet 270 kg sediment, 210 g TP og 11 g pr. ha opløst total P. De største tab af P og sediment skete der, hvor køresporene var dybe eller selve årsagen til at erosion overhovedet opstod. Kørespor ved sen såning efter pløjning resulterede i 65 % mere overfladeafstrømning end uden kørespor. Mængderne var dog i alle tilfælde små; 2,4 mm pr. ha med kørespor og 1,4 mm pr. ha uden kørespor. Afstrømning af 2,4 mm pr. ha i kørespor resulterede imidlertid i et tab af 70 kg suspenderet stof og 58 g TP pr. ha, hvilket var 4-5 gange mere end uden kørespor. Hvor kan virkemidlet anvendes? Kørespors negative betydning synes iflg. engelske erfaringer at være mindst, når de anvendes i forbindelse med reduceret jordbearbejdning. Generelt bliver køresporene dybere og mere kompakterede på pløjet jord, end hvor de anvendes sammen med reduceret jordbearbejdning (Withers et al., 2006). Både Withers et al. (2006) og DEFRA (2005) observerede at færdselsretningen i køresporene og dermed ribbernes aftryk (pilespidsformet) i jorden, kunne påvirke strømningen af vand og sediment, men forholdet er næppe håndterbart i praktisk jordbrug. Withers et al. (2006) fandt, at køresporene blev mindre dybe, når de blev anlagt, når jorden var tør. Dette taler for tidlig såning af vintersæd, hvorved sprøjtning og eventuel gødskning vil skulle foregå tidligere. Med tidligere såning vil der, ikke mindst under ændrede og varmere forhold om efteråret i Danmark, være risiko for, at afgrøderne udvikles for kraftigt inden vinteren sætter ind. Dette vil kunne øge risikoen for svampe- og frostskader i den kraftigt udviklede afgrøde. Der kan dermed blive behov for sprøjtning mod svampe om efteråret, hvilket ikke sker i nævneværdig grad i dag. Withers et al. (2006) har undersøgt virkningen af at placere sprøjtesporene parallelt med 3

4 4 Figur 3. Erosionsriller der følger den bue traktorer fulgte ved såning af afgrøden. Foto Preben Olsen, DJF. konturlinjerne. Dette har været almindelig praksis gennem mange år i USA, men er ikke praktisk muligt i et småbakket dansk landskab, hvor det sjældent vil være muligt konsekvent at arbejde parallelt med konturerne. I figur 3 er vist, hvordan færdsel, i forbindelse med såning af vinterhvede langs højdekurverne på en skråning, har givet erosion i spor fra maskineriet. Man ser at erosionsrillerne buer der, hvor traktoren har kørt. Såningen langs konturerne synes heller ikke at kunne forhindre erosion på tværs af såretningen, figur 4. En enkelt observation med delvis bevoksning i et kørespor modvirkede erosion ved sen såning efter reduceret bearbejdning, men en anbefaling af fremgangsmåden vil kræve yderligere undersøgelser (Withers et al., 2006). I stedet for at etablere ubevoksede kørespor ved lukning af såtude, kan man vælge at tilså hele marken og siden etablere køresporene, når afgrøden har nået en vis størrelse (Withers et al., 2006). Derved får jorden tid til at sætte sig inden der køres i sporene, som derved trykkes mindre dybe. Virkningen af fremgangsmåden vil dog afhænge bl.a. af jordtype, nedbørsforhold og jordens faktiske vandindhold ved den første sporkørsel. I vinterraps vil fremgangsmåden ikke være anvendelig. Her sprøjtes mod ukrudt de første dage efter såning, før afgrøden er fremspiret. Løsning af sprøjtesporets bund med en eller flere harvetænder efter hjulene på traktoren, eller det redskab der senest forlader sporet, i samme arbejdsgang, som marken overkøres fx ved sprøjtning, er anvendt med succes. Basher og Ross (2001) fandt at fremgangsmåden på en velstruktureret lerjord kunne mindske erosionen i kørespor med op til 95 %. Harvetænderne der løsner jordoverfladen i sporet, øger ruheden og kan derved medvirke til at bremse eller helt forhindre afstrømning i sporet. Fremgangsmåden gør det samtidig nemmere for vandet at infiltrere køresporets bund, hvorved både vandmængde og strømningshastighed reduceres. Tidshorisont for effekt på afstrømningsveje Da kørespor virker som hurtig transportvej vil tiltag der hæmmer afstrømningen medvirke til at begrænse tabet af sediment og fosfor umiddelbart. Usikkerheder Løsning af jorden i køresporet skal foregå med omtanke, da der er en risiko for tilslemning af køresporene, hvis løsningen blev efterfulgt af kraftig regn (Armstrong et al., 1990), ligesom der er observeret forøget tab af jord, når køresporene blev løsnet med en harvetand hvis tandspids glittede jorden i 7-10 cm dybde (Chambers et al., 2000) Effekter for kvælstof Ingen Figur 4. Erosionsriller på tværs af den såede afgrøde. Foto Preben Olsen, DJF. Natureffekter Ingen

5 Andre sideeffekter Tidlig såning af vintersæd og kraftig udvikling af afgrøden før vinteren kan øge risikoen for udvintring af afgrøden. Behov for svampebekæmpelse om efteråret. Begrænsninger Det vil ikke være muligt at udskyde kørsel i sprøjtespor i vinterraps, da et vigtigt ukrudtsmiddel skal udsprøjtes senest 3 dage efter såning. Pleje og vedligeholdelse Ingen. Omkostninger Løsning af jord i sprøjtespor vil give et let forøget brændstofforbrug, ligesom nødvendigt udstyr skal anskaffes og vedligeholdes. Såning af hele marken uden samtidig etablering af spor ved lukning af såtude forøger den nødvendige udsædsmængde. Samspil med andre virkemidler Sprøjtespor kan placeres så eventuel fremkommet afstrømning og eroderet materiale føres til en græsbevokset vandvej virkemiddel A2. Chambers, B.J., Garwood, T.W.D. & Unwin, R.J. 2000: Controlling soil water erosion and phosphorus losses from arable land in England and Wales. Journal of Environmental Quality 29, DEFRA 2005: Towards understanding factors controlling transfer of phosphorus within and from agricultural fields. Final Report Defra Project PE science/project_data/documentlibrary/ PE0111/PE0111_1490_FRP.doc. Accessed 7/3/2007. Withers, P.J.A., Hodgkinson, R.A., Bates, A. & Withers, C.M. 2006: Some effects of tramlines on surface runoff, sediment and phosphorus mobilization on an erosion-prone soil. Soil Use & Management 22, Referenceliste Armstrong, A.C., Davies, D.B. & Castle, D.A. 1990: Soil water management and the control of erosion on agricultural land. In: Soil erosion on agricultural land (eds. Boardman, J., Foster, I.D.L. & Dearing, J.A. ). John Wiley & Sons, Chichester, UK. pp Basher, L.R. & Ross, C.W. 2001: Role of wheel tracks in runoff generation and erosion under vegetable production on a clay loam soil at Pukekohe, New Zealand. Soil & Tillage Research 62,

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF

A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl

Læs mere

A5: Driftsmæssige reguleringer

A5: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via

Læs mere

B2: Arealændringer i risikoområder

B2: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække

Læs mere

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK

Læs mere

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding)

International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) International erfagruppe Faste kørespor (jordbearbejding) FRDK, 28. januar 2014 Hans Henrik Pedersen, tlf: 2171 7737 hanshenrik@ctfeurope.eu, www.ctfeurope.dk Lidt om mig Fra 1992: Konsulent ved Dansk

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

A2: Driftsmæssige reguleringer

A2: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A2: Driftsmæssige reguleringer Foto: Preben Olsen Foto: Preben Olsen Permanent bevoksning af græs mellem mark, vandløb og søer kan hindre eller reducere

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

A1: Driftsmæssige reguleringer

A1: Driftsmæssige reguleringer Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A1: Driftsmæssige reguleringer Reduceret jordbearbejdning kan bidrage til at forbedre jordens struktur og stabilitet. Et såbed efter reduceret bearbejdning

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende anmodning om udtalelse vedr. virkemidler for nedbringelse af jorderosion

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende anmodning om udtalelse vedr. virkemidler for nedbringelse af jorderosion AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende anmodning om udtalelse vedr. virkemidler for nedbringelse af jorderosion NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet

Fosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til

Læs mere

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi?

Jordpakning. Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? Plantekongres 2011, Session C1: Jordpakning og jordbearbejdning Jordpakning Hvordan pakkes jorden, hvad er effekten, og hvordan forebygger vi? P. Schjønning 1 M. Lamandé 1, J.Aa. Nielsen 2, J.J. Høy 2,

Læs mere

B4: Arealændringer i risikoområder

B4: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B4: Arealændringer i risikoområder Foto: Martin Søndergaard Foto: Sten Porse Søer er økosystemer, der naturligt tilbageholder næringsstoffer (fosfor

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13

FUREN. Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker VINTER 2012/13 6 26 36 6 Faste kørespor 26 Dufte og krydderier 36 Sojabønner Made in Sweden VINTER 2012/13 FUREN Mangler der nyt blod i landbruget? Landbrugserhvervet mangler unge mennesker LEDER Kære læser Hvordan kan

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedr. Bistand til besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 477, 479 og 480

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedr. Bistand til besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 477, 479 og 480 AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedr. Bistand til besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 477, 479 og 480 DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor

Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor L.W. de Jonge, G. Heckrath, M. Lamandé, B.V. Iversen, and M. Holmstrup A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Formål Forudsige

Læs mere

AFSTRØMNING/EROSION. God praksis for bedre beskyttelse af vandmiljø. reducer overfladeafstrømning/erosion

AFSTRØMNING/EROSION. God praksis for bedre beskyttelse af vandmiljø. reducer overfladeafstrømning/erosion AFSTRØMNING/EROSION God praksis for bedre beskyttelse af vandmiljø reducer overfladeafstrømning/erosion BEVAR RENT VAND TOPPS prowadis sigter på at reducere risikoen for at plantebeskyttelsesmidler når

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal

Læs mere

Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug

Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium arvense) i økologisk jordbrug 8 februar 2011 National seminar, Flerårige ugras i eng og åker, Sarpsborg, d. 8 feb. 2011 Nye danske resultater med bekæmpelse af Kveke (Elytrigia repens), Hestehov (Tussilago farfara) og Åkertistel (Cirsium

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets

Læs mere

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset

330 hektar om dagen. Lad de andre trække læsset 330 hektar om dagen Lad de andre trække læsset 3 Lad de andre trække læsset En kapacitet på op til 330 ha. dagligt På Adamshøj gods ved Ringsted faldt valget på en liftophængt spreder til udbringning af

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den

Læs mere

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer

Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer 307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid

Læs mere

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad

Læs mere

Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning

Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Økologi-kongres 2011 Temamøde C3: bedre jordstruktur, kulstofopbygning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

B3: Arealændringer i risikoområder

B3: Arealændringer i risikoområder Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B3: Arealændringer i risikoområder Foto: Bent Lauge Madsen Foto: Fyns Amt Langs vandløb og søer kan udlægning af udyrkede bræmmer og brede randzoner

Læs mere

CULTIMER. Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å!

CULTIMER. Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å! CULTIMER Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å! CULTIMER CULTIMER TANDSTUBHARVER Stub-bearbejdning er et vigtigt led i jordbehandlingen mellem afgrøderne.

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 43

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 43 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 43 Vi er nu inde i en tørvejrs periode, og for mange vil det betyde, at der skal tages

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere