Indholdsplan. Undervisning og samvær Sydvestjyllands Efterskole

Transkript

1 Indholdsplan Undervisning og samvær Sydvestjyllands Efterskole

2 Indholdsplanen er en beskrivelse af undervisningen og samværet i løbet af et efterskoleophold. Indholdsplanen er offentlig tilgængelig på e.dk. Indholdsplanens sprog er et mere officielt sprog end der ellers bruges normalt, da det kan bruges som dokumentation overfor ministeriet. Sydvestjyllands Efterskole ønsker at udleve efterskolernes hovedsigte, nemlig folkeoplysning, demokratisk dannelse og livsoplysning. Skolens historie Sydvestjyllands Efterskole blev oprettet den 9. august 1975 og drives i tilknytning til Indre Mission og KFUM / KFUK i Sydvestjylland. Vi er glade for den tilknytning. Konkret betyder det i vores hverdag, at de kristne værdier præger livet på skolen. Vi sætter vores lid til Bibelen og Guds syn på menneskelivet og samles derfor morgen og aften til andagt. I syv år blev efterskolen drevet i nogle mindre lokaler i Bramming by. Men i 1982 rykkede Sydvestjyllands Efterskole ind på Bramming Hovedgård, som er en gammel herregård fra Men allerede i flere århundreder inden havde der boet adelige slægter på den oprindelige Bramminggård, som brændte under trediveårskrigen i 1600 tallet. Der går således en lang og spændende historie forud for nutidens efterskoleliv. Vi værner om dette stykke Danmarkshistorie, fordi vi mener den hjælper med til at forstå nutiden. Skolen består af tidssvarende bygninger og faciliteter, som f.eks. hal med internationale mål. Vi har løbende renoveret og bygget til, senest i 2012, hvor Dragen og en forlængelse af elevfløjen etableret. I generationer var bygningerne ramme om adelige slægter. I dag er rammerne fyldt med 133 sprudlende unge mennesker. "I fortidens lys forstår vi fremtiden"

3 Skolens vision, værdigrundlag og formål Vision: OPAD FREMAD SE vil være en kristen efterskole, der giver unge et bud på meningen med livet og udruster dem til det! Vi ønsker at være en rummelig kristen efterskole, hvor eleverne ser sig selv i relation til Gud og udfolder egne unikke potentialer. Vi ønsker at udruste til livet gennem et inspirerende læringsmiljø, et trygt fællesskab og autentiske voksenrelationer. I mødet med dette ønsker vi den enkelte kan udvikle sig personligt. Værdigrundlag: Vi mener, alle mennesker er skabt og elsket af Gud, og har en uerstattelig værdi. Vi tror på Gud som Bibelens Gud, at Han er kærlig og uforanderlig, og vi ønsker at alle skal se sig selv som elsket af Ham. Mennesket er ansvarligt og sat fri til at vælge, og vi mener det er vigtigt, at bibringe eleverne mod til at vælge, og at bevidstgøre om, at ethvert valg har konsekvenser. Ethvert menneske har en række iboende muligheder, som udvikles i tryghed og frihed. Vi mener, at faglig viden, oplevelser og forpligtende fællesskaber er med til at udvikle eleverne og give dem større bevidsthed om egne potentialer og om den verden vi lever i. Formål (fra vedtægterne): Institutionens formål er at drive efterskole på kristen grund ud fra den evangelisk lutherske kirkes lære og inden for rammerne af de gældende regler om frie efterskoler. Sydvestjyllands Efterskole formål er indrammet af Lov om folkeskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med de dertilhørende bekendtgørelser og cirkulærer. Sydvestjyllands Efterskole er privilegeret ved at have et solidt bagland hovedsageligt fra IM og KFUM & K.

4 Skolens elever Sydvestjyllands Efterskole har plads til 133 elever mellem 14 og 18 år. En ligelig kønsfordeling tilstræbes. Der optages elever til 9. klasse, prøvefri 10. årgang og Erhvervsklassen. Elevoptagelse Der er adgang for alle elever på Sydvestjyllands Efterskole. Skolen har pt. plads til 133 elever i Elever til de enkelte skoleår optages efterhånden, som man tilmeldes det koster et engangsbeløb på 150 kr. pr. tilmeldt skoleår. Er elevholdet fuldt, kommer man på en venteliste det er gratis, så længe man står der. Der er således 4 ventelister: 9.kl. drenge, 9. kl. piger, 10. årgang drenge, 10. årgang piger, da vi som udgangspunkt ønsker en ligelig fordeling af drenge/piger og 9./10. I efteråret (ca. 1. sept.) før skoleårets begyndelse, modtager de optagne elever et brev om indbetaling af et depositum på 1500 kr., hvor man endelig tilkendegiver, at man ønsker pladsen. 1. juni indbetales 1. rate. Bliver elevholdet ikke fyldt op i den forbindelse tages der ind fra ventelisterne i rækkefølge dog får de elever, der allerede går på skolen i 9. klasse og også står på venteliste til 10. årgang, buddet først. Selvom skolen har ventelister er de ofte ikke reelle, da mange vælger at tilmelde sig flere efterskoler. Det betyder, at man ikke behøver at opgive på forhånd, selvom man står forholdsvis langt nede på ventelisten. Nye elevers aften Hvert år i foråret inviteres de kommende elever til nye elevers aften, hvor efterskoleelever til det kommende skoleår får mulighed for at møde hinanden inden skolestarten i august. Aftenen består af en række informationer om det kommende skoleår, og eleverne vælger linjefag, afleverer sedler omkring sygdom, specielle behov mm. Dagsrytme Morgenløb Morgenmad Lørdag: kl Frivillig morgenmad Alle skal være tjekket mellem kl Elever som ikke kan løbe, tjekkes på Torvet kl Obl. Vi opfordrer eleverne til at indtage mad og væske til morgenmaden.

5 Inden kl Værelsesrengøring Tjek Værelserne tjekkes inden kl Evt. mangler noteres på en seddel, som lægges på værelset og der noteres et kryds på lærerens seddel. 3 krydser udløser en hovedrengøring lektion Se det udleverede skema for undervisningen 2. lektion Forfriskning Nyheder Andagt 3. lektion 4. lektion Medarbejderne afholder på skift morgenandagt Middag Klokken ringer, når eleverne må gå ind i spisesalen lektion 6. lektion 7. lektion Forfriskning 8. lektion 9. lektion Frugt el. lign stilles frem på torvet Rengøring (Klokken ringer) Rengøring på fællesområder ofte i kontaktgrupper. Halvdelen af eleverne gør rent. De to vagtlærere tjekker, hvorefter eleverne må forlade området. Elever der ikke gør rent, skal være på værelserne eller udenfor Aftensmad (Klokken ringer) Måltidet starter med beskeder og en sang. Vagterne styrer hvilke borde der må gå op og tage mad.

6 Eleverne må forlade spisesalen, når de er færdige Stille time (Klokken ringer op og ned) Eleverne skal være på deres værelse eller i lektiecaféen. Grupper samles i dagligstuen og på torvet. Lektiecaféen er i Grøn og er altid bemandet med en vagtlærer. En vagtlærer går rundt på gangene og sørger for ro, hjælper med lektier og samtaler med de elever, der har behov for det. Gruppearbejdet skal aftales med lærerne inden stilletimen eller i løbet af de første 5 minutter af stilletimen. Grupperne, med alle gruppedeltageres navne, samt elever i lektiecafeen, skrives på en seddel udenfor lærerværelset Aftenskaffe 1 stykke forfriskning til hver elev må fadene tømmes Det trådløse net lukker Værksteder lukker Der er net i alle klasselokaler alle ugens dage og aftener til brug til lektielæsning Aftenandagt Elever kan gå tidligt i seng ved at melde det til vagten senest kl (klokken ringer ikke) Alle går på deres egne sogne områder. På lærerværelset er der hængt en dukseplan op. Dukse går i gang med oprydning Go nat! Vagterne går rundt på alle værelser og siger God nat. Alle skal være i deres egen seng Eleverne skal være på deres eget værelse. Torsdag dagsrytme ved medarbejdermøder Middag K lærere spiser sammen med k gruppen Medarbejdermøde eleverne har fri Eftermiddagskaffe sammen med k gruppen på et værelse. Brød/frugt afhentes i spisesalen på forhånd af elever.

7 lektion Evt. teammøde for lærere /Fællestime for elever 7. lektion 8. lektion lektion Undervisning Skolens elever er delt i 3 9. klasser og 3 klasser i Projekt 10 samt Erhvervsklassen. De 133 elever er fordelt således: 59 elever går i 9. klasse, 68 elever i Projekt 10. og 5 elever i Erhvervsklassen. Her er fordelingen af de boglige timer i de 3 klassetyper: Projekt 10. Projekttimer. dansk/kristendom/etik/samfundsfag/historie. 9 Fysik kemi/engelsk/tysk Kursus OBL. 3 Fysik kemi/engelsk/tysk Kursus VALG. 4 Matematik 4 Bibelkundskab 1 Fællestime 1 Sangtime/refleksionstime 1 Erhvervsklasse Dansk 6

8 Matematik 5 Kristendom 1 Fællestime 1 Sangtime/refleksionstime 1 Naturfag 2 Engelsk 2 Praktisk 4 Projekttimer 3 Idræt 2 9. klasse Dansk 6 Matematik 5 Engelsk 3 Fysik/Kemi 3 Biologi 1 Historie 1 Geografi 1 Kristendom 2 Tysk 3 Samfundsfag 1

9 Fællestime 1 Sangtime/refleksionstime 1 Herudover er der linjefag 4 lektioner om ugen, minimum 4 valgfagslektioner. Alle har minimum 32 lektioner pr. uge og de fleste langt flere. Skemaer. (initialer fortæller hvilken lærer, der har klassen/faget)

10

11

12

13

14

15

16

17 Obligatoriske fag 9. klasse 9. klasse Dansk 6 Matematik 5 Engelsk 3 Fysik/Kemi 3 Biologi 1 Historie 1 Geografi 1 Kristendom 2 Tysk 3 Samfundsfag 1 Fællestime 1 Sangtime/refleksionstime 1 Med 9. klasse tilbydes eleven en undervisning, der står mål med folkeskolen og følger de opsatte trinmål for klassetrinet. Vi ønsker dog at nå længere end det, da vi også har en ekstra times kristendom og en fællestime om ugen. Derudover skal 9. klasse også vælge et linjefag med 4 lektioner pr. uge samt mulighed for at vælge en række valgfag. I alt skal der mindst være 32 lektioner pr. uge. Undervisningen i 9. klasse følger de opsatte mål fra Undervisningsministeriet som kan læses i Fælles Mål Maal

18 Erhvervsklassen Erhvervsklassen er et tilbud til den, der tidligere har gået i en specialklasse eller på en specialskole. Her er spændende og udfordrende undervisning i folkeskolens fag, der ofte tager udgangspunkt i virkeligheden i form af projekter eller praktisk arbejde. Undervisningen er særligt tilrettelagt med niveaudeling ud fra den enkelte elevs faglige niveau. I Erhvervsklassen bruger vi IT i undervisningen. Med den bærbare PC vil man møde undervisningsprogrammer og hjælpemidler. I undervisningen tages sammen på ture og ekskursioner, og der vil blive indlagt praktik og brobygning. Der vil endvidere blive taget individuelle hensyn i form af ekstra hjælp fagligt og socialt samt personlig vejledning. For at være elev i Erhvervsklassen gælder følgende praktiske og økonomiske forhold: Du har tidligere modtaget specialundervisning Der skal være udfærdiget en PPR rapport (pædagogisk psykologisk rapport) Hjemkommunen skal være indstillet på at give særlig økonomisk støtte for et helt skoleår. Undervisningen i Erhvervsklassen følger i dansk, engelsk, matematik, kristendom de opsatte mål på individuelle klassetrin fra Undervisningsministeriet som kan læses i Fælles Mål Maal Erhvervsklassen Dansk 6 Matematik 5 Kristendom 1 Fællestime 1 Sangtime/refleksionstime 1 Praktisk 2 Naturfag 2 Engelsk 2

19 Projekttimer 3 Idræt 2 Mulighed for folkeskolens afgangsprøve I Erhvervsklassen er der mulighed for at tilmelde sig til fsa prøven i de fag, der er relevante for den enkelte, og som de har modtaget undervisning i. Dansk Formål : Formålet med danskundervisningen i Erhvervsklassen er at udvikle den enkeltes danskfaglige kundskaber, herunder: Mundtlighed (bl.a. fremlæggelser, diskussion/argumentation) Skriftlighed (bl.a. skrive i forskellig genrer, udarbejde referater, anmeldelser m.m.) Læsning (fx mindre romaner, noveller, tegneserier, digte, eventyr m.m.) Grammatik Analyse og fortolkning Indhold og metode: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes faglige niveau og tilrettelægges til dels sammen med eleven. Meget af undervisningen foregår individuelt for på denne måde at tage mest muligt hensyn til den enkelte og udvikle den enkeltes evner og kunnen bedst muligt. Organisation : Eleverne har 6 dansktimer om ugen. Lærere : JS Praktisk Formål: De 4 elever i Erhvervsklassen har timer med praktisk arbejde eller målrettet indsigt i forskellige erhverv. Målet er at dygtiggøre sig i praktiske opgaver, samt at kvalificere til at fortsætte i en ungdomsuddannelse efter efterskoletiden. Det giver samtidigt eleverne et andet tilbud end klasseundervisning. Indhold og metode: Arbejdet kan være: i skolens mekanikerværksted og sammen med skolens pedel. Praktisk arbejde foregår sammen med læreren, nogle gange vil eleven få lov til at arbejde selvstændig efter grundig instruktion. Organisation: Praktisk arbejde/mekaniker/sløjd er 4 lektioner om ugen i normaluger. Slutmål: At give eleven en god oplevelse af at kunne noget med sine hænder, at give eleven oplevelse af at være en del af et arbejdshold, at lære eleven præcision samt kvalificere sig til den kommende erhvervsuddannelse/ungdomsuddannelse. Lærer: AS Engelsk Formål: At hver enkelt elev i Erhvervsklassen udfordres på sit eget niveau til at opnå så gode engelskkompetencer som muligt.

20 Indhold og metode: Dette opnås ved at tage udgangspunkt i elevens forkundskaber og bygge videre på disse både hvad angår sproglige og grammatiske kompetencer. Der vil særligt blive lagt vægt på at tage udgangspunkt i elevernes hverdag, nærmiljø og interesseforhold. At læringen relaterer sig til det nære og relevante vil fremme lysten til læring. Undervisningen vil konkret tage udgangspunkt i fysiske aktiviteter (sproglige lege), differentierede læringsbøger, snak og udveksling omkring rundbord. Derudover vil der særligt være plads til fordybelse og enearbejde, da det er elever, som kræver struktur og ro for at kunne opnå læring. Didaktisk skal læreren tage højde for, at undervisningen i høj grad vil være afhængig af den enkelte elevs dagsform. Organisation: Undervisningen foregår to time om ugen. Lærer : TM Naturfag Formål: At indgive eleverne en viden om de fysiske og kemiske ting, de møder i deres hverdag. Indhold og metode: Undervisningen vil indeholde ting fra bevægelseslæren, optik, dagligdagens kemi. Der vil blive mulighed for at eleverne selv kan være medbestemmende inden for emnevalget. Organisation: Undervisningen organiseres med to ugentlige lektioner. Lærer : FL Matematik. Formål: Formålet er at alle elever dygtiggøres og udfordres inden for den matematiske verden. Indhold og metode: Undervisningen vil tage udgangspunkt i den enkelte og dennes faglige niveau. Der vil være undervisning såvel inde som ude, alt efter hvad emnerne ligger op til. Computeren vil være en fast del af undervisningen. Indholdet i timerne vil være grundlæggende matematik og emner der har relevans for den enkeltes hverdag eller fremtid Organisation: 5 timer ugentligt heraf en dobbelttime Lærere: KM Projekttimer Formål: Formålet for undervisningen i projekttimerne er at arbejde med den enkelte elevs almene personlige udvikling eller livsduelighed. Indhold og Metode: Fælles for timerne kan det siges at der arbejdes med den enkeltes elevs mulighed for at udvikle sig som menneske, der arbejdes med kundskaber og færdigheder der retter sig mod hverdagslivet, herunder indkøb, tøjvask, personlig hygiejne og andre færdigheder der retter sig mod begreber som livsduelighed eller almen personlig udvikling. Undervisningen tager altid afsæt i den enkelte elevs kompetencer. Organisation: 4 ugentlige lektioner heraf en dobbeltlektion Lærer: TL Kristendom

21 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom på Praktisk Hold er at eleverne for kendskab til grundbegreber og kernehistorier i kristendommen. Samt skabe rum for samtale om disse. Indhold og Metode: Undervisningen tager afsæt i bibelhistorier eller beretninger, og disse bruges som afsæt til samtale om etiske og mellemmenneskelige dilemmaer. Historierne præsenteres enten som fortællinger eller korte film. Organisation: 1 ugentlig lektion Lærer: KM Idræt Formål : At eleverne får grundlæggende idrætsfærdighed. Styrker deres kropsbevidsthed og får smil og motion koblet sammen. Indhold og Metode: Gennem alsidige idrætsaktiviteter præsenteres eleverne for flere måder at dyrke motion på. Organisation : 2 timer ugentligt Lærer : TL Fællestime torsdage kl Formål: Formålet med fællestimer er at give eleverne dannelse, folkelig oplysning og livsoplysning. Gennem forskellige personer enten foredragsholdere bestilt udefra eller egne medarbejdere skal eleverne møde historiske og aktuelle emner. Det kan være emner med oplysning eller til holdningsdannelse. Indhold og metode: Gennem forskellige personer og emner møder eleverne udfordringer, der danner og giver mening. Målet er at alle møder spændende emner og selv tør give deres meninger til kende i en større forsamling Organisation: En time ugentlig Lærer: LK Fællessang/Refleksionsgrupper Organisation : 5. lektion om onsdagen. Udgangspunktet er fællessang, men ca. 1 gang om måneden erstattes fællessang af et møde i refleksionsgrupper. Refleksionsgrupperne består af en halv pige kontaktgruppe og en halv drenge kontaktgruppe og den ene kontaktgruppelærer. Formål, fællessang :Det er et mål gennem fællessang at give eleverne en følelse af fællesskab og glæde ved at synge. Det er et mål at eleverne opdager eller genopdager, at fællessang er for alle, og at det ikke kræver særlige evner eller forkundskaber at kunne deltage i fællessangen. Gennem det bredest mulige repertoire udvides elevernes kendskab til både ældre og nyere sange primært den danske sangskat samt udenlandske sange, evt. i dansk oversættelse. Indhold og metode, fællessang: Der tages udgangspunkt i Efterskolesangbogen, som evt. suppleres med andre relevante sange. Det tilstræbes at præsentere eleverne for et bredt udvalg

22 af sange, samtidig med at vi vil forsøge at oparbejde et kernerepertoire med elevernes favoritter, som man kan vende tilbage til. I hver time tilstræbes at anvende historiefortælling som supplement og gerne oplæg til én eller flere sange. Det kan være en konkret fortælling om, hvordan en sang er blevet til, eller en personlig historie, som kan perspektiveres til en bestemt sang eller noget helt tredje. Det registreres efter hver time, hvilke sange, der er sunget, så eleverne til sidst på året kan få en liste over de sange, de er blevet præsenteret for. Lærere, fællessang : AØ, alle timer. SM/OH hver anden time. Formål, refleksionsgrupper : Målet med refleksionsgrupperne er, at eleverne får et rum, hvor den uformelle samtale om livets store spørgsmål bliver gjort formel i en organiseret samtalegruppe. Eleverne skal lære at se på sig selv og sin egen udvikling i helikopter perspektiv, hvor de får mulighed for at reflektere over sig selv, de andre og disse i fællesskabet. Det er målet, at eleverne bliver udfordret på forskellige eksistentielle og praksisnære udfordringer, hvor læreren er tovholderen. Gruppen kan også arbejde med at tydeliggøre mål, som de mener, der bør formuleres for dannelsen på vores efterskole. Hermed skabes et formelt rum for dannelses samtaler, og eleverne kan udfordres på demokratiske opgaver. Indhold og metode, refleksionsgrupper : Der tages udgangspunkt i skolens kontaktgrupper, som deles i halve og sammensættes med en anden halv, så der opstår nye grupper refleksionsgrupper. Derved opnås det, at der kommer nye input og refleksioner ind i gruppen ift. den mere etablerede kontaktgruppe. De to kontaktlærere fordeles på de to grupper, og der er også mulighed for at samle alle 16 elever, hvis indholdet passer til sådan en gruppe. Om muligt sammensættes en halv pigegruppe med halv drengegruppe. Et udvalg arbejder med en overordnet årsplan for refleksionsgrupper ud fra skolens beskrevne områder for elevernes dannelse, men der gives også mulighed for, at der kan tages aktuelle og/eller presserende emner op, evt. efter ønske fra eleverne. Lærere, refleksionsgrupper : Alle kontaktgruppelærere. Projekt 10 Projekt 10 Projekttimer. Dansk/kristendom/etik/ engelsk/samfundsfag/historie. 9 Matematik 4 Fysik kemi/engelsk/tysk Kursus OBL. 3

23 Fysik kemi/engelsk/tysk Kursus VALG. 4 Bibelkundskab 1 Fællestime 1 Sangtime/refleksionstime 1 Projekt 10 generelt Projekt 10 er et tilbud om at gå på 10. årgang i en klasse, hvor undervisningen og arbejdsformerne er tilrettelagt projektorienteret. Eleverne får mulighed for i højere grad at tage udgangspunkt i egne evner og interesser, og de får mulighed for at arbejde med mange forskellige udtryksformer. Projektarbejde vinder i højere og højere grad indpas på de videregående uddannelser og i erhvervslivet. I Projekt 10. opnår eleverne rutine i den arbejdsform. Projekt 10 er prøvefri; men ikke evalueringsfri, den enkelte elev vil følges og løbende evalueres. Det fritager os fra at skulle nå et bestemt pensum og sætter eleverne fri til i højere grad at fordybe sig i underemner, de selv vælger. Det betyder ikke, at det faglige indhold i undervisningen bliver på et lavere niveau snarere tværtimod. I Projekt 10. vil vi: ruste eleverne til videre uddannelse og til erhvervslivet udfordre eleverne på deres eget niveau give udsyn og give indsigt i egne evner og i samarbejdets muligheder gribe motivationen, der hvor den enkelte elev har den. udfordre eleverne til at udnytte deres potentiale maksimalt styrke elevernes evne til at undres Det forventes at en stor del af eleverne fortsætter på gymnasiale uddannelser. Undervisningen på Projekt 10. læner sig op ad de opsatte mål i matematik, fysik/kemi, tysk, engelsk fra Undervisningsministeriet som kan læses i Fælles Mål Maal Lærere: MM, BP, MS, TM, SM, CS, OH, JS, KM, TL, FL Projekt 10 projekttimer Formål : Formålet med projekttimer på Projekt 10 er:

24 at eleverne får mulighed for at fordybe sig i et emne, der interesserer dem, som har relevans for den enkelte og er valgt af den enkelte. at eleverne gennem forskellige arbejds og udtryksformer motiveres til læring, så de udvikles personligt og rustes til livet, uddannelse og arbejde. at eleverne udfordres på deres eget niveau og udvikles derfra, så de får indsigt i egne evner og samarbejdets muligheder og udfordres til at udnytte deres potentiale maksimalt. Formålet er desuden at give tid til fordybelse, hvorfor projektets timer er samlet i større enheder. Indhold og metode : Dagen indledes altid med Dagens Ord, hvorefter undervisningen tager sin begyndelse det kan være i plenum, større eller mindre grupper eller selvstændigt. Undervisningen og arbejdsformerne er tilrettelagt projektorienteret. I en vekselvirkning mellem lærerstyret undervisning og elevernes selvstændige arbejde og gruppearbejde tilegnes stoffet. Året inddeles i fire perioder. I første periode er det Mennesket, der er i centrum, i anden Samfundet (Danmark) og i tredje Verden. Hver periode afsluttes med et stort projekt, hvor forskellige udtryksformer kræves anvendt. I den fjerde periode skal eleverne udføre/udarbejde deres afgangsprojekter, som evalueres af fagfolk. Slutmål: At eleverne er bedre rustet såvel fagligt som personligt til at fortsætte på en ungdomsuddannelse og at de er afklaret i, hvilken retning de vil gå. At eleverne er afklaret i personlige spidskompetencer og hvilke der skal arbejdes mere med. Organisation : Der er ni projekttimer om ugen. Lærere : TL, SM, MS Afsluttende projektuger i Projekt 10 Formål: Formålet med de afsluttende projektuger er at den enkelte elev skal buge de evner og kompetencer, der er givet i undervisningen. Formålet er ligeledes at styrke samarbejdsevnen og afklare personlige evner. Indhold og metode: Eleverne er i høj grad medbestemmende i hvad deres projekt skal handle om. Lærerne har udstukket retningslinjer og fungerer som vejledere og som undervisere i løbet af ugen. Eleverne er inddelt i grupper som består af elever med forskellige evner og personlighedstyper, som vil være vigtige at have repræsenteret i gruppen. Første periodes afslutningsprojekt handler om Mennesket. og udtryksformen er drama. Anden periodes afslutningsprojekt er et demokratispil. I den tredje periode arbejdes ved Verden og i afslutningsprojektet er udtryksformen indenfor medier herunder film, lyd, billede, avis mv. I elevernes store afgangsprojekt i slutningen af skoleåret vælger de selv, hvad de vil arbejde med og hvilke udtryksformer, de ønsker at benytte. Onsdag i den sidste uge

25 fremlægges projektet for de andre elever og en ekstern person som fagligt er kompetent til at give eleverne feedback. Organisation: Foregår i uge 44, 14 og 18 Lærere: 3 lærere er tilknyttet projekt 10. (SM, TL, MS) Projekt 10. afgangsprojekt (Uge 22 24) Formål:. Formålet med afgangsprojektet er, at eleverne får lejlighed til at vise noget af det, de har lært i Projekt 10, og at de får lejlighed til dels selv at evaluere deres projekt, dels at de får lærernes evaluering af deres projekt og så vidt muligt også en ekstern evaluering fra en fagperson inden for det emne eller den udtryksform, som de har valgt i deres projekt. Med denne evaluering skal eleven gerne kunne dokumentere deres udbytte af Projekt 10 og således kunne opnå optagelse på en ungdomsuddannelse. Indhold og metode: Eleverne må frit vælge emne og udtryksform, indenfor de emner og udtryksformer, som vi har arbejdet med gennem skoleåret. Projektet tager udgangspunkt i elevernes individuelle fremtidsplaner. Afgangsprojektet kan udarbejdes i grupper eller enkeltvis, men eleven vil altid få en individuel evaluering. Organisation: Uge 22 24, Individuelt eller i grupper. Skolens idrætshal bliver omdannet til messehal, med små udstillingsstande, scener, torv m.m. Teater, musicals, elektroniske fremstillingsformer, foredrag og mange andre udtryksformer vil blande sig mellem hinanden. I forberedelsesfasen vil eleverne kunne få vejledning i lettere grad, men eleven skal gerne i afgangsprojektet vise en høj grad af selvstændighed. Lærere: TL, SM, MS Projekt 10 Udveksling med skole i Barcelona uge 46 og 10 Formål : At styrke den internationale relation på Sydvestjyllands Efterskole. At eleverne får større forståelse for berigelsen ved, at forskellige kulturer mødes. At opnå fagligt udbytte i form af styrkelse af sproglige kundskaber, og skabe venskaber på tværs af kulturelle, geografiske afstande. Indhold : Metode og organisation : Under besøget skal eleverne deltage i undervisningen, og dermed opnå kendskab til det spanske skoleform og undervisningskultur. Eleverne fra Barcelona kommer på besøg på Sydvestjyllands Efterskole, hvor de skal indgå i skolens hverdag og besøge eleverne i deres hjem. Lærere: FL TM MS LK Matematik i Projekt 10 Formål: Formålet med matematik i Projekt10 er at sikre, at eleverne har den nødvendige basale viden inden for området, at øve rutinerne samt at indgive ny viden, så eleven er klar til gymnasiet.

26 Indhold og metode: Der tilstræbes et hverdagsrelevant indhold, samt at eleverne oplever at kunne brug matematikken. Fagligt vil vi primært arbejde med de emner, som ligger inden for FS10. Organisation : 4 timer om ugen. Der er ingen afsluttende prøver. Lærere: MM Kursusfag i Projekt 10 Obligatorisk og Valg 3 fag (engelsk, tysk og fysik/kemi) lægges i to blokke,. Kursus Obl. udgør 3 lektioner om ugen og kursusfag Valg udgør 4 lektioner om ugen. I Kursusfag Obl. skiftes der mellem de 3 fag, så faget afsluttes efter ⅓ af skoleåret og erstattes af et af de andre to fag. I Kursusfag Valg udbydes der et nyt tema i de tre fag ca. hver 3 4 uge. Her vælger eleverne frit mellem de tre fag, hvor et tema forløb dog kan gentages, så man skal vælge to ud af tre fag. Engelsk i Projekt 10 Formål: At udvikle det engelsk, som elever i 10. klasse allerede har tilegnet sig. At udvide elevernes viden om engelsktalende landes kultur. At udvikle elevernes skriftsprog Indhold og metode :I kursus engelsk: I engelsk kursusfag kan man i årets løb vælge mellem forskellige kurser. Det kunne fx være Shakespeare, Indien osv. Metoden er et mix af forskellige undervisningsformer: læsning, lytning, projektarbejde, en hel del samtale, skriftligt arbejde samt grammatik. Vi vil lægge vægt på elevernes evne til at aflevere deres opgaver/projekter på et flydende og varieret engelsk. Organisation : Undervisningen er organiseret på tværs af klasserne, og der er to faglærere tilknyttet. Der er ingen afsluttende prøver. Lærere: TM, MS Fysik/kemi i Projekt 10 Formål: Formålet med fysik kemi i Projekt 10 er at sikre, at eleverne har den nødvendige basale viden inden for området, at øve rutinerne samt at indgive ny viden, så eleven er klar til gymnasiet. Indhold og metode: Undervisningen foregår dels som klasseundervisning, dels på tværs af klasser med tilbud inden for forskellige faglige områder. Der tilstræbes en sammenhæng mellem det matematiske og naturfaglige område. Der arbejdes bl.a. med emner som astronomi, energi og energiomsætning, svingninger og bølger samt organisk kemi. Organisation : Undervisningen er organiseret på tværs af klasserne, og der er to faglærere tilknyttet. Der er ingen afsluttende prøver. Lærere: MM FL Tysk i projekt 10 Formål: Formålet med tysk på 10. årgang er, at eleverne dygtiggør sig i såvel skrevet som talt tysk, at de forbedrer deres kommunikative færdigheder, herunder deres evner til at lytte, forstå

27 og ytre sig, og at de udvider deres kendskab til Tyskland herunder særligt landets historie og andre tysktalende lande. Indhold og metode: Ud fra forskellige temaer, teksttyper og film samt gennem en bred vifte af forskellige arbejdsformer skal eleverne tilegne sig det tyske sprog. Eleverne skal arbejde såvel selvstændigt som i grupper, de skal fremlægge projekter på tysk, de skal opføre rollespil mv. Der undervises endvidere i den basale tyske grammatik. Organisation: Der er to kursusfagsblokke af hhv. tre og fire ugentlige timer. Eleverne vælger et vist antal af tysk blokke. Slutmål: At eleverne formår at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt på tysk. Lærere: BP Bibelkundskab i Projekt 10 Formål: Bibelkundskab er et fag, der skal give eleverne mere bredde og dybde i deres forståelse af bibelen og bibelske temaer. Målet er, at eleverne oplever styrket interesse og højere grad af forståelse for nogle af de temaer, der arbejdes med. Indhold og metode: Eleverne kommer til at veksle mellem omlæg, diskussion og gruppearbejde. Der arbejdes med gennemgang af bibelske tekster både fra GT og NT, men også temaer der tager afsæt i etiske eller moralske dilemmaer. Ind imellem kan der også komme gæstetalere, som ved noget helt specifikt om et emne. Derudover vil vi arbejde med, hvordan man kan studere bibelen og forsøge at give råd og vejledning om, hvordan man kan holde personlig andagt. Organisation: En time ugentligt Lærer: TL SM KM Studieretning. Sproglig studieretning Formål: I sproglig studieretning skal eleverne have mulighed for at fordybe sig i såvel dansk som i fremmedsprog. Eleverne skal inspireres til at se bredere på sprogets kulturelle betydning samt sprogets opbygning og udvikling. Målet er også, at eleverne afklares i forhold til ungdomsuddannelse. Indhold og metode: Indholdet bliver præget af udvikling af sproglig bevidsthed, kulturel læring, grammatik, nye fremmedsprog mv. Eleverne skal have mulighed for at fordybe sig i emnerne, læse relevante tekster, diskutere, lave opgaver og fremlægge for hinanden. Vi vil forsøge at skaffe gæstelærere, som kan undervise i nye fremmedsprog. Naturfaglig studieretning Formål: Gennem oplevelser i faget, at eleverne får mulighed for at afsøge og afklare studieretninger ift. ungdomsuddannelserne. At eleverne oplever og begejstres ved det sproglige eller naturvidenskabelige univers. Indhold og metode:

28 Et rum, hvor man kan undersøge og forsøge sig med sprog eller naturvidenskab. Et sted, hvor der også er plads til at fejle Et sted, hvor man kan forsøge sig med ting, som man ikke umiddelbart kan finde svaret/løsningen på, men som man gennem arbejdet (trial, error, refleksion, analyse) kan finde svar på. Et sted, hvor man skaber resultater/produkter Lærere : BP JS CS FL Inklusionsundervisning Formål: At de elever, der har brug for det, dygtiggøres på de områder de oplever som udfordrende. Således at de elever, der har brug for det, modtager specialundervisning, specialpædagogisk bistand, supplerende undervisning eller anden faglig støtte i det omfang og med det indhold, der er brug for det. Indhold og metode: Dette opnås ved at tage udgangspunkt i elevens forkundskaber og bygge videre på disse. Der vil være særligt plads til fordybelse og enearbejde. Der vil udarbejdes en skriftlig plan for hver enkelt elevs inklusion, og denne plan skal underskrives af forældre. Organisation: Undervisningen foregår 1 2 timer ugentlig. Lærer: MM,,MS, JS,BK Dansk som andetsprog Formål: at eleverne tilegne sig talt og skrevet dansk, sådan at de kan anvende det i praksis. Det er desuden et mål, at elevernes lyst til at bruge sproget. Undervisningen skal knytte an til den øvrige undervisning på skolen(se i øvrigt formålet på: og dagtilbud/folkeskolen ). Eleverne skal kunne knytte dansk som fa g og sprog til deres egen sproglige og kulturelle baggrund, således at de får mulighed for at deltage aktivt og ligeværdigt i omkringliggende samfund. Mål for det talte sprog: At eleverne forstår talt dansk inden for hverdags og fagsprog i forskellige medier om kendte og ukendte emner af personlig, faglig, kulturel og samfundsmæssig relevans. At eleverne kan forstå og diskutere indholdet af fx lyd og billedmedier. At eleverne kan afkode andres og tilpasse egen stemme og mimik i en given situation, og at de er reflekterede if. Disse valg. At eleverne kan udtrykke sig klart og flydende if. Fx holdninger, følelser og fantasi i et sammenhængende sprog tilpasset den enkelte situation. Får kendskab til dansk litteratur og egen kulturbaggrund. Får øget deres sans for perspektiver, normer og værdier. Får lyst til at se, læse og lytte for at opleve og tilegne sig viden. Mål for det skriftlige arbejde: At eleverne lærer at læse og forstå skrevne tekster. At eleverne lærer at give udtryk for deres holdning på en nuanceret måde.

29 At eleverne arbejder med forskellige skriftlige udtryksformer. At eleverne får forbedret deres stavefærdighed. At eleverne bliver relativ sikre i brugen af tegnsætning. At eleverne læser og forstår skrevne tekster inden for mange genrer og fagområder. At eleverne lærer at forholde sig aktivt til tosprogethedens betydning og muligheder. Indhold: emnerne kan bl.a. være: tekst og sprogiagttagelse, medier, forfatterskaber, boganmeldelser, grammatik, lyrik, triviallitteratur, billeder, reklameanalyse, historiske perioder, eventyr og myter, kreativ skrivning, rusmidler, ungdomsproblemer, bør unge voksen, u landsproblematik, minoritetsgrupper, sundhed, etik, miljølære, uddannelses og erhvervsorientering. Metode: diskussion, samtale, fortælling, oplæsning, foredrag, bøger, film, dias, video herunder selvproducerede, mundtlige og skriftlige opgaver, stilskrivning, plancher, blanketudfyldning, brevskrivning, teaterbesøg, radioavis, morgensang, dramatik. Organisation: Undervisningen i faget dansk som andetsprog tildeles 2 ugentlige timer. Udbydes ikke i dette skoleår. Vejledning erhvervsvejledning Vejledning Formål: Formålet med vejledning er at afklare eleverne i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg. I gennem samtaler at hjælpe dem og vise dem hvilke muligheder de har for deres fremtid. Formålet er at opfylde de krav som regeringen stiller i forhold til hvor mange procent de gerne ser fortsætte i en ungdomsuddannelse. Indhold og metode: Igennem minimum to samtaler med den enkelte elev i løbet af skoleåret at gøre eleven mere afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Der er også 2 3 dages brobygning for vores tiende klasses elever. Organisation: To samtaler i løbet af skoleåret med en af skolens vejledere. Lærere: AP SM OH Praktik : Vi opfordrer alle der ønsker at komme i erhvervspraktik i skoleåret , at bruge skolernes ferie som fx efterårsferie og vinterferie til at komme i erhvervspraktik. For nogle elever kan det være en god hjælp til at blive afklaret i uddannelsesvalget, og vi vil gerne hjælpe med at finde en praktiskplads, hvis ikke det kan lykkes for jer selv. Det er også muligt, at komme i praktik på andre tidspunkter i de erhverv, der samler praktikken i bestemte uger. Ligger praktikperioden i skoletiden skal du bo på skolen og kan altså som udgangspunkt ikke bo hjemme hos dine forældre eller andre. IT Formål Formålet er at opretholde et velfungerende IT system på skolen, således at undervisning og administration kan fungere hensigtsmæssigt, samt at supervisere eleverne i forhold til deres medbragte computer. Indhold og metode

30 Ved skoleårets start hjælpes med at få PC erne til at køre på skolens IT netværk samt i løbet af året at yde supervision, når PC erne volder kvaler. Det er elevens eget ansvar, at have en velfungerende computer. Organisation Der er afsat to dage i skoleårets start til opstart af PC er. I løbet af skoleåret vil der et par dage om ugen være afsat ca. En time til hjælp til selvhjælp til eleverne. Lærere: MM AØ Linjefag Alle skolens elever vælger en af de 6 linjer, hvor der undervises 4 lektioner pr. uge. Det er 2 x musiklinjen, idrætslinjen, krealinjen, mekanikerlinjen og boldlinjen. Der ønskes et højt fagligt niveau på hver linje, hvor der også er plads til, at den enkelte kan udfolde sig individuelt. Her er en beskrivelse af de enkelte linjer: Musiklinjen Formål: Formålet med musiklinjen er at dygtiggøre elever i deres musikalske evner og øge deres viden om musikteori og musikhistorie. Indhold og metode: Hver lektion begynder med musikhistorisk undervisning i minutter. Derefter går vi oftest ud i sammenspilsgrupper (6 elever på hvert hold). Her undervises eleven både i sammenspil, musikteori og trænes i at stå overfor andre og fremføre noget. Organisation: Foregår 2x2 lektioner ugentligt. Lærere: 3 lærere er tilknyttet musiklinjen CS AØ MaM Idrætslinjen Formål: at prøve flere forskellige idrætsgrene samt at opdage idrættens mangfoldighed og glæden ved at dyrke idræt. Yderligere skal eleverne lære det, der gør dem i stand til at få udbytte af deres træning fremover, samt blive bedre rustet til at gøre en indsats i det frivillige foreningsliv. Indhold og metode: Årsforløbet varierer mellem fordybelse, afprøvning af nye idrætsgrene og selvvalgt elevundervisning. Et fordybelselsområde kan fx. være optræning til og gennemførelse af triathlon som forløber over ca. 6 uger. Herunder indgår teoriundervisning i træningslære, træningsplanlægning samt udøvelse af forskellige træningsformer og til sidst gennemførelse af selve konkurrencen. Nye idrætsgrene introduceres i form af kortere eller længere forløb, f.eks. ultimate i ca. 4 dobbelttimer eller spinning i en dobbelttime. Ved selvvalgt elevundervisning kan eleverne arbejde enkeltvis eller i mindre grupper og sammen vælge den idrætsgren de vil undervise de andre elever i. Der er ingen optagelsesprøve for at kunne komme på idrætslinjen. Organisation: Der er 1 lærer tilknyttet. Læreren laver årsplanen og har kontakterne til eksterne undervisere. Volontøren eller FL vil enkelte gange deltage som ekstra resourceperson..

31 Lærere: AP Mekanikerlinjen Formål: Formålet med mekanikerlinjen er at dygtiggøre eleverne indenfor mekanik og værkstedslære. Indhold og metode: På mekaniker linjen kan man sammen med sine kammerater opleve et væld af muligheder indenfor livet på et værksted. Det kan være at bygge en go kart eller konstruere et eller andet. Det kan være projekter man selv arbejder med, eller det kan være sammen i en gruppe. For at få et godt resultat, vil man få en grundig oplæring i brugen af værkstedet og ikke mindst værktøjet, så man kan sagtens vælge dette fag, selv om man ikke er født en skruenøgle i hånden. Her er nogle af de ting som man vil opleve: Der skal køres folkeræs på Korskrobanen ved Esbjerg. Eleven får en kørelicens, men inden da skal en gammel bil bygges op, så der er noget at køre ræs i. Go karts som vi holder i orden. Måske kører vi en tur på banen, vi har på skolen. Fælles projekter. Indeholder ud over projektet også teori som understøtter det vi skal lave. Egne projekter. Det kan være man er en opfindertyper og har et eller andet, man gerne vil prøve kræfter med. Virksomhedsbesøg. Vi tager ud for at se en virksomhed og får et indblik i dagligdagen på et værksted. Besøg på teknisk skole. Teknisk skole giver et godt indblik i hvad man kan blive indenfor stål og teknik Besøg på bilfabrik. Vi besøger en bilfabrik måske i Tyskland. Organisation: Mekanikerlinjen har 4 lektioner om ugen som er delt op i to dobbeltlektioner. Slutmål: Slutmålet på mekanikerlinjen er at den enkelte elev har forbedret sig, og har fået en større viden og forståelse, for at begå sig i et værksted. Lærer: AS Krealinjen Formål: at give eleverne en inspiration og lyst, som de kan arbejde videre på og dygtiggøre sig i. At åbne elevernes øjne for nye sider i faget og give dem udfoldelsesmuligheder, der udvikler og skærper deres interesse og evner indenfor kreativ udfoldelse. Indhold og metode : Der kan arbejdes med forskellige emner: glas, ikoner, tekstil, farvelære, ler, billedkunst. Når et nyt emne introduceres er det lærerstyret. Derefter skal eleverne selv have tingene i hænderne og eksperimentere. I slutningen af skoleåret planlægger eleverne deres eget projekt, hvor de bruger de teknikker, de har tilegnet sig. Organisation : Eleverne har 4 timer om ugen fordelt på to dage. Derudover er der 4 linjedage. Lærere : MH TM

32 Boldlinjen Formål: Formålet med boldlinjen er at dygtiggøre eleverne indenfor fodbold (ude og inde) og volleyball. At gå i detaljer med finesserne i både fodbold og volleyball, og derigennem dygtiggøre og skabe en lyst hos eleverne til at dyrke de to discipliner. At skabe en lyst og begejstring hos den enkelte elev til at dygtiggøre fra den enkeltes udgangspunkt. Indhold og metode: Indholdet på boldlinjen er hele tiden at have bolden i fokus, hvad enten det er fodbold eller volleyball vi arbejder med. Vi vil arbejde med de forskellige elementer indenfor begge boldspil. I fodbold er det f.eks. at arbejde med indersidespark, 1. berøring, tæmninger osv. Det samme gælder for volleyball f.eks. fingerslag, serv, smash osv. Ved hver enkelt øvelse arbejdes der med alle fokuspunkter. Ved indersidespark er det f.eks. tilløb, støtteben, sparkefod, kropsstilling. I løbet af året er der også stævner for både fodbold og volleyball som vi deltager i for at forstærke konkurrencemomentet. Organisation: Boldlinjen har 4 timer om ugen som er delt op i to dobbeltlektioner. Vi kører altid små forløb inden for fodbold eller volleyball. Op til stævner har vi mere fokus på den disciplin vi skal til stævne i. Slutmål: Slutmålet på boldlinjen er at den enkelte elev har forbedret sig, og har fået en større viden og forståelse, både teknisk og taktisk indenfor fodbold og volleyball. At have fået en masse positive oplevelser gennem fodbold og volleyball. Lærer: FL OH EN Ræk ud linjen Formål: Formålet med Ræk Ud Linjen kan siges at være tredelt. Denne deling hænger sammen med fagets opbygning. Målet er at eleverne får mod og færdigheder til at holde en kristendomstime i en lokal folkeskole og at eleverne oplever glæde ved at deltage i frivilligt socialt arbejde og sidst at eleverne oplever og forholder sig til mennesker der lever i en anden kulturel kontekst. Indhold og metode : Gennem en vekslen mellem teori og praksis arbejdes der på at eleverne bliver rustede til de udfordringer som de kommer til at møde i løbet af året. Ofte vil der være samarbejde med lokale organisationer der arbejder med frivilligt socialt arbejde. Organisation : Eleverne har 4 timer om ugen fordelt på to dage. Derudover er der 4 linjedage. Samt en rejse til Nepal Lærere : TL Valgfag På SE ønsker vi et bredt valgfagstilbud for at styrke de enkelte elevers interesseområder. Det kan også være boglige tilbud, men oftest rammer det meget bredt, så alle får styrket deres interesseområde, hvor de kan dygtiggøre sig og få indsigt. Undervisningen vil pege hen mod et mål og gøre det anvendeligt i tiden efter efterskolen.

33 Idræt og sundhed Idræt og sundhed kan du vælge som dit ugentlige træningspas, altså en slags skemalagt, ugentlig træning. Vi har som udgangspunkt mulighed for at tilbyde styrketræning og konditionstræning (oftest løb), så uanset om du gerne vil opnå bedre kondition, større muskler eller lavere vægt, vil vi sammen lave en træningsplan, som gerne skulle føre dig til målet. For at du får noget ud af faget, er det vigtigt, at du har interesse for træning samt især at du har en vilje til at gennemføre din planlagte træning. Så vil du kunne få stort udbytte af Idræt og sundhed. Lærer: AP Badminton I valgfaget badminton kan du først og fremmest få spillet en masse badminton. Du kan vælge det, selv om du aldrig har prøvet det før, men også hvis du har gået til træning i flere år og egentlig bare mangler at få helt styr på høj baghåndsclear eller bare gerne vil holde spillet ved lige. Du kan få både individuel undervisning og gruppeundervisning og som nævnt en del tid til at spille Lærer: KM Jagttegn Jagt er en spændende hobby, som giver store naturoplevelser. Du får et kursus i våbenbehandling, og du kommer på skydebanen og træne skud til lerduer. Det kræver en del arbejde af dig at bestå jagttegnet, og på jagtholdet motiverer vi hinanden og holder dampen oppe. Du lærer mange dyr og fugle at kende, og du lærer noget om vildtbiologi. Du lærer om alt det, man skal vide for at kunne bestå jagtprøven og for at få mange gode timer med en livslang hobby. Foruden de skemalagte timer, må der påregnes et par dage på skydebanen. Du skal betale en egenbetaling for at deltage i jagtkurset. Desuden skal du selv betale afgift for at gå til prøven. Vi kender endnu ikke priserne for det kommende år. Prøven ligger i april/maj måned, og man skal være fyldt 16 år inden udgangen af 2015 for at kunne komme til prøve. Når du har bestået jagtprøven kan du købe et jagtgevær, men du skal bestå haglskydeprøven, før du må gå på jagt. Denne prøve tilbydes ikke på SE, men du evt. tage den gennem din lokale jagtforening. Lærer: SM Klubleder Kan du lide at være sammen med børn om det vigtigste? Hvis du har lyst til at udfordre dig selv med at være medhjælper i en børneklub, så er muligheden for det her. Vi vil arbejde med, hvordan man laver en bibeltime og kreative aktiviteter for børn. Der vil blive rig mulighed for at være

34 medleder i Bramming IMs børneklub mandag eftermiddag. Lærer: BK Fodbold drenge/piger Om du kan spille fodbold er ligegyldigt bare du har lysten til og gejsten for spillet. Efter opvarmning øves diverse detaljer i boldbehandling. Der vil være skudtræning, småspil og øvelser, som fremmer spilforståelsen. Vi deltager i turneringer og udfordres i forskellige kampe. I vinterhalvåret foregår træningen indendørs, hvor vi målbevidst arbejder frem mod et af årets højdepunkter: DM i indefodbold. Lærer: BP OH Band Kan du spille på et instrument, eller kan du lide at synge, så skal du vælge band. Det vil foregå på den måde, at alle, der får dette valgfag, vil blive inddelt i bands, hvor man spiller et eller to numre, og derefter bliver grupperne blandet igen. Der vil være flere lærere tilknyttet faget, men nogle numre skal eleverne selv indstudere. Genren kan være alt lige fra hård rock til stille jazz. Der er ikke noget krav til, hvor god du skal være. Du skal bare kunne synge eller spille noget uden at lære det fra bunden. Lærer: CS/MaM/OH Gospelkor Kan du li at synge, er gospelkor noget for dig! Vi synger glad og ukompliceret gospelmusik, der sætter gang i kroppen og giver godt humør. Alle kan være med, for alle kan synge! Vi synger til forskellige arrangementer på skolen og afslutter skoleåret med en koncert med professionelle musikere. Lærer: AØ Værkstedsfag Vi har et fantastisk værksted, som giver muligheder for at lave mange ting. Det er faktisk kun din fantasi, der sætter grænsen. Vælger du valgfaget "værkstedsfag", så skal du selv komme med idéen til, hvad du vil lave. Så hjælper vi hinanden. Du kan lave din gamle Puch, bygge en lerdue kaster, et tøjstativ, renovere din traktor, bygge en havetraktor trækker eller lave en raket Der er ingen krav om dine evner, bare du har gå på mod og tør udfordre dig selv. Vi starter med et paragraf 26 kursus og en gennemgang af, hvordan man bruger de forskellige ting, der er på værkstedet. Det vigtigste i værkstedet er

35 gensidig respekt for hinanden, og at vi alle har ansvar for hyggen, og at vi når de mål vi sætter os. Lærer: AS Udeliv Har du lyst til at komme ud i naturen og hygge dig ved et bål? Her har du muligheden for vi skal lave ild, klatre, bygge shelter, lave mad over bål osv. Kort fortalt: bruge det naturen. Du skal ikke være ekspert på forhånd, det bliver vi sammen. IT nørd Naturligvis faget for IT nørder. Fremtiden tilhører de tossede. De tossede er dem, der leger med tingene og lige pludselig ser muligheder, ingen tidligere havde tænkt på. De tossede er dem, der bruger en hammer til alt muligt andet end at slå søm i med, og dermed finde nye anvendelses muligheder. I faget Nørd bygger vi ting i Lego Mindstorm, men vi leger også med en Botn roll One C, der har rigtig mange muligheder i sig. Udgangspunktet for fager er, at vi stiller os selv en udfordring: Kan man lave en maskine, der kan. Kun fantasien sætter begrænsningerne. IT nørd er træning i innovation og nytænkning, som erhvervslivet har rigtig meget brug for. Lærer: MM Madlavning I madlavningsfaget vil vi udforske de forskellige madkulturer, som findes i verden. Vi kommer også til at arbejde med sundhed, sociale aspekter og økologi. Sidst men ikke mindst vil vi arbejde med grundlæggende og mere udfordrende metoder inden for madlavning. Det er et fag, hvor du som elev, selv har indflydelse på, hvilke emner og områder du gerne vil arbejde med. Guitar for begyndere Her kan alle lære at spille guitar fra bunden. Du behøver ikke at kunne noget som helst i forvejen og giver du den gas, kan du blive den helt store guitarist, inden du ser dig om! Det vil være en fordel, hvis du selv kan medbringe guitaren. Lærer: CS Flagfootball Flagfootball er en form for amerikansk fodbold. Her er det vigtigt at man kan lide at løbe, at man har lyst til at lære et nyt spil, samt taktik og regler. Det er et helt nyt boldspil, hvor vi alle starter på lige fod. Du er med til at udvikle spillet og lægge strategier for

36 hvordan spillet skal spilles. Alle kan være med, både piger og drenge. Men du skal ikke være sart, for i det her fag vil vi være udenfor hele året. Hvis du kan lide at blive beskidt, og ikke er bange for jord under neglene, så er Flagfootball lige noget for dig. Lærer: OH Lovsangsband På SE har vi i løbet af året en række lovsangsaftener. I valgfaget lovsangsband får du mulighed for at blive en del af et lovsangsband. Vi vil gribe det meget praktisk an og arrangere lovsangsaftener, hvor vi vil stå for alt det praktiske og at engagere andre elever. Lærer: MaM Håndbold Håndbold er for både drenge og piger. I træningen vil vi fokusere på skudtræning, finter, forsvars og angrebsspil, taktik og fysisk træning. Vi deltager endvidere i en efterskoleturnering hen over vinteren. Alle der har lyst kan være med, og det kræver ikke, at du har spillet tidligere. Træningen vil foregå i stilletimen, så du må lave lektier på et andet tidspunkt den aften. Lærer: MR Volleyball drenge/piger Mange på SE finder ud af, at volley er en fed sport! Her får du lært den grundlæggende teknik, og der er gode muligheder for, at du oplever glæden ved spillet og gør store fremskridt. Der vil blive oprettet skolehold for både drenge og for piger, som møder andre skoler og deltager i efterskolernes turnering. Du vil komme til at spille kamp, hvis du ønsker det uanset hvad du kan i forvejen. Undervisningen vil være på flere niveauer. Der stilles ikke på forhånd krav til dine evner, og valgfaget er altså delt op for drenge og piger. Der er oprettet et klub på skolen, så de bedste hold kan deltage i klubturneringer. Vi forsøger også at nå langt til DM for efterskoler. I 2013/14 har vi haft hold med til VM i Portugal, DM for efterskoler og DM for klubhold. Du kan sagtens vælge dette valgfag, selvom du ikke er på boldlinjen. Lærer: LK FL Ultimate Ultimate er kaldt den ultimative holdsport. Det foregår ikke med en bold men med en frisbee. I løbet af året vil vi spille en masse ultimate og løbende arbejde med at forbedre kaste og gribeteknik samt taktik. Vi oplever ofte, at også spillere der ikke har erfaring fra fodbold og andre kendte holdspil, i løbet af kort tid bliver rigtig gode til spillet, så ultimate er for dig, der synes det er sjovt at kaste med frisbee og godt kunne tænke sig, at blive god til et lidt mindre udbredt spil. Lærer: AP