Kofoeds Skole. April du lunefulde måned! Det er svært at finde det rette tøj at gå med når man er ude eller inde

Transkript

1 Kofoeds Skole April du lunefulde måned! Det er svært at finde det rette tøj at gå med når man er ude eller inde Den ene dag er kold og grå, den næste dag er himlen blå, og solen skinner, dejlig varm på blomsten i min vindueskarm. Og når du sender sne og frost med fader Vinters kolde post, så får jeg ondt i begge arme og længes efter sol og varme April du er en lystig fyr. Du fjerner himlens kolde skyer, og vårens glade fuglekor fortæller os på Moder Jord om årets gang med jubelsang 1 Marts 2002 jhp.

2 FARVEL TIL DE GAMLE SPØGELSER Samtidig med at Kofoeds Skole har sat en række nye aktiviteter i gang både herhjemme og i udlandet, har Skolen de sidste par år stået voldsomt for skud i medierne. Rigsrevisionen har nu afleveret sin rapport, og her er kritikken yderst afdæmpet. Jens Aage Bjørkøe, Forstander, Kofoeds Skole Det forløbne år har været et af de sammensatte. I dagligdagen har vi en skole, som er fuld af aktivitet, liv og varme. De forrige års udviklingslinier er fortsat. Indadtil er der sat gang i en række nye aktiviteter. Udadtil er den nye Kofoeds Skole i Ålborg blev officielt indviet sidste forår, og en ny er formentlig på vej i Århus. Grønlænderarbejdet er i voldsom udvikling i en række af de store byer, og i udlandet er de nye skoler på vej ind i en stabiliseringsfase, mens vi arbejder med at forberede nye skoler i flere lande. Det gælder Armenien, Tjekkiet, Polen og Estland. Uddannelsesaktiviteterne for medarbejdere fra kommuner og institutioner i 2 den sociale sektor over hele landet er i en god gænge, og en stadig strøm af besøgende fra nær og fjern reagerer overstrømmende, når de har set Skolen: Hvor er det spændende, det troede vi ikke kunne lade sig gøre. Bare vi havde sådan noget hjemme hos os. Kulegravning fra Rigsrevisionen Samtidig har vi været under stærkt kritik i et par år. En langvarig, intensiv kampagne mod Skolen i Jyllands-Posten førte til en række undersøgelser af Skolen og dens ledelse. Især Rigsrevisionen har igennem næsten et år gennemført en meget grundig kulegravning af Skolens virksomhed. Det er værd at bemærke, at kritikken mod Skolen er blevet rettet udefra. Især har et par tidligere medarbejdere, som forlod Skolen for henholdsvis 21 og 17 år siden, været særdeles aktive med henvendelser til myndigheder og presse. 70-fundamentalisterne kalder vi dem undertiden på grund af deres stærke binding til problemstillinger, som for længst har mistet deres aktualitet. Også anonyme klageskrifter har været i spil. Det er velbekendt, at Skolen efter udflytningen til Nyrnberggade i 1975 blev ramt af en række voldsomme interne konflikter om Skolens pædagogiske linie og målgruppe samt ledelse og samarbejde. Disse stridigheder ebbede ud ved udgangen af 80 erne. Den aktuelle kampagne mod Skolen har således ikke haft afsæt i det interne samarbejde heller ikke sådan, at vi blev involveret i dagligdagen, tværtimod kan man sige. Det har været dejligt at få bekræftet, at Skolen og dens medarbejdere repræsenterer en sammenhængende kultur i harmoni med sig selv. Anledningerne til, at skjulte spændinger skulle komme frem til overfladen, har ellers været talrige og oplagte. Afdæmpet kritik Situationens alvor, hvor det efterhånden mere og mere kunne se ud, som om kritikkerne ikke blot gik efter ledelsen, især forstander og bestyrelsesformand, men måske hele Skolens eksistens, har selvfølgelig kastet en skygge ind over os alle, også i hverdagen, men heller ikke mere. Det har krævet en del ressourcer at svare på Rigsrevisionens mange spørgsmål og stå til rådighed med redegørelser, forklaringer og gamle sagsakter. Rigsrevisionens omfattende beretning blev offentliggjort i november. Den kritik, som rettes mod Skolen, er imidlertid yderst afdæmpet. Således anvendes udtrykkes kritisabelt ikke i beretningen. Rigsrevisionen finder enkelte punkter i tilrettelæggel-

3 sen af Skolens virksomhed, der kan forbedres, og det vil selvfølgelig ske. Skolen får i øvrigt megen anerkendelse for sit arbejde i de senere år med udviklingen af moderne ledelses- og administrationsformer. Så hvad angår anklagerne vedrørende den daglige drift er der nærmest tale om en frifindelse, hvis man ellers kan bruge det begreb i denne sammenhæng. Elever i alle aldre Rigsrevisionen konkluderer, at Skolens arbejde er i overensstemmelse med dens vedtægter og formål. Der er dog en enkelt sag: Rigsrevisionen sætter lys på en gammel og velkendt vanskelighed i Skolens vedtægter. Problemet er snart 50 år gammelt og knyttet til vedtægtsbestemmelserne fra 1953, hvor Skolens målgruppe blev begrænset til unge. Dette har imidlertid aldrig har været realiteten. Kordegn Kofoed, som døde i 1952, interesserede sig meget for de unges problemer, men eleverne har gennem alle årene været en blandet aldersgruppe. Dette problem med vedtægterne har Kofoeds Skoles bestyrelse og repræsentantskab i nogle år ihærdigt søgt at få ændret, men uden held. Tilsynsmyndigheden, som skal godkende en ændring i formålsparagraffen, er fortsat Civilretsdirektoratet. Det ser nu ud til, at Rigsrevisionens kritik af dette punkt bliver en god hjælp for Skolen, så vi omsider kan få en dækkende formålsparagraf. Kritik af tilsynet Socialministeriets tilsyn med Kofoeds Skole blev også undersøgt af Rigsrevisionen. Her er kritikken mere skarp. Særligt sættes der lys på det forhold, at ministeriet efter Rigsrevisionens opfattelse ikke har været tilstrækkelig omhyggelig med at tydeliggøre forskellige bevillingsretslige forhold og bringe dem i orden i takt med, at Skolens arbejde har udviklet sig gennem årene. Det gælder især omlægningen af døgntilbuddene på hovedskolen i Nyrnberggade fra afvænningsklinik for alkoholikere til boafdeling for svært belastede unge i perioden Rigsrevisionen noterer, at Socialministeriet har været fuldt orienteret om Skolens forhold og løbende har godkendt de ændringer, som har fundet sted. Rigsrevision peger også på et andet gammelt problem: Grundlaget for Skolens tilskud på Finansloven. Statens tilskud er i 25 år, siden vi i 1976 fik den første foreløbige driftsoverenskomst, blevet givet med hjemmel i bestemmelserne om døgninstitutioner for hjemløse, nemlig forsorgshjem og herberger mv. Imidlertid har Kofoeds Skole ikke på noget tidspunkt i særlig grad været en døgninstitution. Skolen har en del døgnfunktioner, men det er kun en mindre del af den samlede virksomhed. Tyngdepunktet har stedse været i dagaktiviteterne med først og fremmest undervisning og værksteder som det dominerende. Skolens døgntilbud har endvidere primært været af specialiseret, herunder behandlingsmæssig art, mens herbergs- og forsorgsfunktionen kun har været perifer. Rigsrevisionen udtrykker tilfredshed med, at Socialministeriet vil tage initiativ til, at Skolens hjemmel for tilskud på Finansloven bliver tydeliggjort. Derved vil et gammelt ønske fra Skolen blive virkeliggjort. Punktum og videre Således er der forhåbentlig sat et tydeligt punktum for disse spøgelser fra fortiden. Energitabet, som denne særlige situation med angreb og undersøgelser har medført, er uden tvivl betragteligt måske især for de særligt implicerede. En mærkværdig uvirkelighedsfølelse har lejlighedsvis været en del af billedet. Helt absurd har det været, når den heftige og undertiden personligt meget nærgående kritik af Skolens arbejde og dens ledelse er faldet sammen med begejstrede reaktioner fra besøgende og opfordringer til at komme og lære fra os i forskellige sammenhænge, herunder med ønsker om at oprette tilsvarende aktiviteter. Jens Aage Bjørkøe, forstander Kofoeds Skole er fortsat fuld af liv, varme og aktivitet i dagligdagen. Også besøgende udefra er begejstrede: Bare vi havde sådan noget hjemme hos os, lyder reaktionerne. (Foto: Svend Borg) 3

4 SMÅ SKRIDT DER TÆLLER Tillid og tålmodighed er vigtigt i Kims Clemens job. Han arbejder blandt hjemløse på gaden i København, og her er det de små ting, der tæller. Ånden står som røgsignaler mod vinterhimlen. I sin røde skijakke, solide vandrestøvler og med turrygsækken på ligner Kim Clemen mest af alt én, der er på vej på bjergvandring. Men det er han ikke. Ikke i bogstavelig forstand i hvert fald. Kim Clemen er opsøgende medarbejder på Kofoeds Skole. Med base i skolens Ny Værksted er det hans job at gå rundt på gaden i det indre København og skabe kontakt til hjemløse og andre, som har brug for hjælp, og som kunne være interesseret i Kofoeds Skoles tilbud. Den gule og sorte rygsæk er fyldt med termokander med kaffe og varmt vand, der hurtigt kan blive til en gang pulversuppe. Sukker og fløde og en kiks til kaffen mangler heller ikke. For som Kim siger: En kop kaffe er altid en god måde at komme i kontakt med folk på. Fast rute Første stop i dag er hjørnet af Linnesgade og Nørre Voldgade, hvor Projekt Udenfor holder parkeret med deres gule folkevognsrugbrød. Det gør de hver formiddag mellem 10 og 11, og det ved de hjemløse, der har brug for at tale med en gademedarbejder eller en sygeplejerske. Kim får en lille snak med kollegerne og hilser på to gamle kendinge, som tør op over en kop kaffe inde i bilen. Vi arbejder sammen. Projekt Udenfor har ikke selv tilbud om beskæftigelse, så hvis de møder en, de tror kunne have glæde af Kim Clemen (tv.) stikker som regel lige hovedet forbi Projekt Udenfors bil på sin faste tur rundt i byen. Det er også en måde at få kontakt til hjemløse, der kunne have glæde af Kofoeds Skoles tilbud. (Foto: Karen Pedersen) Kofoeds Skole, ringer de til mig, fortæller Kim, mens vi går videre over mod Nørreport Station. En lille flok mennesker er søgt indenfor i glassalen med deres hunde og håndbajere. Er der nogen, der vil ha en kop kaffe?, Kim hiver termokanden op af rygsækken og langer de dampende plastickrus rundt. Stemningen er munter, det er tydeligt, at folk kender Kim og ved, hvor han kommer fra. Ja, Kofoeds Skole, det var der, jeg mødte min mand i 1987, siger Lillian og hiver fat i sin Anton. Vi har et sted at bo, men jeg tigger en gang imellem her på Nørreport. Vi ses! Efter en hurtig kop kaffe og en lille snak er Kim videre. Jeg går den samme runde hver dag, så folk gradvist lærer mig at kende. Når jeg føler, at tilliden er der, tager jeg en snak med dem, fortæller han. Og når isen først er brudt, bliver han brugt til lidt af hvert. Det kan være en kontakt til socialforvaltingen, fordi der er kludder med bistanden, en opringning til belysningsvæsenet for at få en afdragsordning, eller det kan være, at han bliver bedt om at tage en tur med på hospitalet. Sådan lidt frem og tilbage På vej ned ad Frederiksborggade holder Kim et vågent øje med porte, bænke og trappeopgange, men ingen opholder sig frivilligt udendørs i dag. Heller ikke det ellers så faste slæng på hjørnet ved Trinitatis Kirke eller de grønlænderne, der plejer at holde til på Kultorvet, som i dag er 4

5 dækket af et tykt tæppe is. Kim har en drøm En drøm om at få en kaffe-suppe-vogn på hjul. Jeg kunne godt tænke mig at tage rundt i byen, måske sammen med en socialrådgiver fra skolen. Prøve at få fat i folk, inden det går helt galt, og gøre dem opmærksom på vores tilbud. Jeg tror, der går mange unge rundt og gemmer sig. Man kan ikke altid se på folk, om de er hjemløse. De yngre holder normalt til på Gammeltorv, men også her er der som støvsuget i dag. Først da vi når Vesterbrogade, møder Kim en grønlænder, han kender. Hej, og godt nytår, hvordan går det? Jo, tak, sådan lidt frem og tibage, svarer manden, der også er ude at lede efter bekendte. - Der er ikke nogen på hovedbanen i dag, meddeler han. Okay, men hvis du ser finnen, så hils fra mig og sig, at jeg har noget tøj liggende til ham ude på skolen. Takus! Takus. Det er grønlandsk og betyder vi ses, forklarer Kim, som tidligere har arbejdet i grønlændersektionen og på autoværkstedet på Kofoeds Skole. Tålmodighed Hans nye job er noget anderledes. Man skal være tålmodig. Meget tålmodig. Det tager lang tid at komme i kontakt med folk, og lang tid, før Kim kan se resultater af sit arbejde. Hver dag er han i kontakt med mennesker, og på det halve år, han har gået på gaden, har han samlet en 6-8 stykker op, som i dag kommer fast på Kofoeds Skole. Plus Jørgen, som forhåbentlig snart kan begynde i elektrikerværkstedet. Det her er Jørgens, Kim peger på en lille overdækket trækvogn. - Han bor her på Nikolai Plads. Han plejede at sove på risten foran Den Danske Bank, men en dag stak de en seddel ned i soveposen til ham, om han godt ville finde et andet sted. Jeg forsøger Det gælder om at bruge folk til det, de er gode til. Her er Kim Clemen og en gruppe hjemløse, han har mødt på gaden, taget til Kofoeds Skoles kursussted i Sorø for at tage bådene op for vinteren. Senere på året kørte de rundt i Danmark og samlede legetøj ind til børn i Nicaragua. (Foto: Kim Clemen) at hjælpe ham ind på elektrikerværkstedet, men så skal der laves handleplaner, og hvad ved jeg. Som om det ikke er nok, at manden har lyst til at begynde at arbejde! Det er de små skridt, der tæller for Kim. Måske rykker det bare en lille smule, men det har jeg det fint med. Jeg kan godt lide at finde frem til det, folk er gode til. Så er jeg egentlig ligeglad med, om de kommer ud på Kofoeds Skole eller får et andet tilbud. Bare de får det bedre med sig selv. Savner mere samarbejde Nå, politiet er også på gaden i dag. Selv ordensmagten ser ud til at fryse bravt. Jeg synes nogen gange, politiet griber det lidt forkert på den. De giver folk polititilhold for at opholde sig på torvene, men det flytter jo bare problemerne et andet sted hen. Derfor har jeg også taget kontakt til Station 1 og har fået et samarbejde i gang med dem. I stedet for at give folk en bøde, kan de jo tage og ringe til mig, siger Kim. Han samarbejder også med gadepræsten ved Trinitatis Kirke og med de opsøgende medarbejdere fra Aktivitetscentret på Sundholmsvej og socialcentret på Christianshavn. Vi er en del, som går på gaden, og det kunne være fint, hvis vi kunne arbejde lidt mere sammen, måske mødes en gang om ugen og lige orientere hinanden om, hvad vi har gang i. Det er jo for eksempel ikke særlig hensigtsmæssigt, at jeg kører på hospitalet med en, som har tuberkulose, og Projekt Udenfor så kommer bagefter med en anden. Vi kan lige så godt koordinere det lidt. Manglen på boliger er jo også et stort fælles problem. Vi er efterhånden nået tilbage ved Nørreport Station, hvor vi begyndte rundturen for et par timer siden. Med ryggen op ad plankeværket ind mod metrobyggeriet sidder en yngre mand og hans hund, pakket godt ind i et tæppe. Kan du undvære en mønt eller to, appellerer hans lille papskilt. Kim kender ham godt. Jeg har givet ham mit kort tusind gange, men han smider det bare væk Karen Pedersen, journalist 5

6 JEG SKAL VIDERE MED MIT LIV For få måneder siden hørte Henrik Clausen til det faste drukslæng på Gammeltorv i København, men så tog han en beslutning Jeg er pissestædig. Hvis folk siger, at jeg skal noget, gør jeg det ikke, men hvis jeg ikke var kommet på antabus og havde fået abstinensmedicin, havde jeg ikke siddet her i dag. Så havde jeg stadig stået oppe på Gammeltorv. 35-årige Henrik Clausen kan takke sin stædighed for, at han i dag ser lysere på tilværelsen, end han længe har gjort. Det var ham selv, der tog beslutningen om at lægge alkoholen på hylden med hjælp fra Kofoeds Skole. at misbruget tog overhånd for Henrik. For et par år siden blev han skilt, og han slås stadig for at få lov til at se sine to børn på 2 og 5 år. Og sidste sommer mistede han en god kammerat, som døde af kræft. Det tog hårdt på mig, og jeg dulmede det hele med alkohol og hash. Via mit arbejde var jeg i gang med at videreuddanne mig til skibsmekaniker, men brændte skolen af, så det endte med, at jeg blev sagt op. Jeg var bare så langt nede. Mit selvværd var i Jeg har en indre stædighed, og jeg tænkte selvfølgelig også på mine børn. Jeg blev så irriteret på mig selv. Når man er vant til at klare sig selv og have et normalt liv og en familie, er det svært pludselig at rende rundt på gaden. På Gammeltorv havde jeg lagt mærke til Kim (Kofoeds Skoles opsøgende medarbejder, Kim Clemen, red.). Han er meget god, han spiller ikke bussemand, men er der, hvis folk har brug for ham. Jeg bad om at få en snak med ham, fordi jeg gerne ville på antabus. Kim Clemen og Henrik tog sammen ud på Alkoholenheden på Sundby Hospital. Jeg rystede og havde det rigtig dårligt. Jeg har været på antabus før, men da fik jeg bare et glas med hjem i hånden fra lægen. På Aloholenheden fortalte de mig, at når man er så langt ude, som jeg var, kan man ikke bare stoppe fra den ene dag til den anden, så derfor fik jeg også noget medicin for abstinenserne. Jeg har brugt Kofoeds Skole til at komme lidt ovenpå igen, siger Henrik, der blandt andet har brugt mange timer ved computeren i Det ny Værksted. (Foto: Falk Bærentzen) Jeg har været kvartalsdranker i mange år. Når jeg sejlede, havde jeg ikke problemer med at passe mit arbejde, men i de perioder, jeg var hjemme, kom jeg en del på Gammeltorv. Mit sociale netværk var de andre alkoholog stofmisbrugere der. Der var flere ting, der gjorde, bund, og jeg var ligeglad med mine omgivelser, fortællerhenrik, som på det tidspunkt boede i en kammerats lejlighed og drak genstande om dagen. På antabus Alligevel fandt han kræfterne til at hive sig selv op. Ovenpå igen Henrik har nu været på antabus i to måneder, og i den tid er han kommet meget på Kofoeds Skole. Jeg har brugt skolen til at komme lidt ovenpå igen. Det er svært at holde op med at drikke, så jeg har stort behov for kontakt. I begyndelsen kom jeg på skolen næsten hver dag. Sad og rodede med computeren i Det ny Værksted eller arbejdede et par timer i Produktionsværkstedet, så jeg kunne tjene til en spisebillet, en 6

7 pakke smøger eller få vasket mit tøj, fortæller Henrik, som også har fået nye venner på skolen. På værkstedet mødte jeg Gitte. Hun kunne med det samme se, at jeg havde det dårligt. Hun har Parkinsons syge og havde armen i gips, så jeg har besøgt hende og hjulpet hende med at købe ind nogle gange. Vi har fået et godt venskab. Jeg ser også stadig dem fra Gammeltorv, men det gik jo op for mig, at det, vi havde sammen, ikke var et kammeratskab, som jeg troede, men et drukskab. Henrik har også stadigvæk kontakt til Kim Clemen, og han føler sig godt taget imod på Kofoeds Skole. Medarbejderne er der selvfølgelig altid, men hvis man har det ad helvede til, kan det nogle gange være bedre at snakke med en ligestillet. En af de andre elever tog med på Alkoholenheden den første dag. Han havde aldrig mødt mig før, men stak mig 100 kroner, så jeg havde til lidt mad, det synes jeg var flot. I dag er Henrik godt på vej mod en ny tilværelse. Der er gode chancer for, at han snart kan få lov at se sine børn igen, og kommunen har netop bevilget ham et ophold på behandlingshjemmet Bjæverskov, hvor han kan få støtte til at komme ud af sit misbrug. Jeg bruger Kofoeds Skole som et springbræt til Bjæverskov. Jeg er ikke færdig med skolen, men jeg skal videre med mit liv. Det er ikke et sted, jeg skal blive hængende de næste 40 år. Karen Pedersen, journalist KOM OG GØR DET SELV Frit løb for kreativiteten på Kofoed Skoles nye værksted. Bizzzzzzz. Lyden fra slibemaskinen minder mest af alt om et besøg hos tandlægen, men ellers er der ikke meget sterilt over Det ny Værksted, der så småt er ved at vågne op til kreativitet denne morgen. Til gengæld er her høvlebænk, symaskine, pc og maling, træ, stof nok til at gøre enhver gør-det-selv-mand misundelig. Siden Det ny Værksted åbnede i april sidste år, har eleverne da også kreeret og snedkereret til den store guldmedalje. Vi oprettede værkstedet som et tilbud til dem, som måske har svært ved at følge et struktureret forløb på et undervisningshold eller møde fast op på skolens andre værksteder. Her er ingen faste mødetider, man kan komme, når man vil og blive så længe, man har lyst til. Til gengæld optjener man ikke Kofoeddollar, som man gør på Produktionsværkstedet, fortæller Bente Morén, som er leder af Det ny Værksted. Selv om her ikke er krav om mødepligt, er det som alle andre steder på skolen hjælp til selvhjælp, der er i centrum. Det er ikke en varmestue. Folk kommer her og kan arbejde med det, de har lyst til. Som medarbejdere er det vores opgave at snakke os ind på, hvad der er deres behov. Det kan være, at de har brug for at tale med en socialrådgiver, har behov for fodpleje eller hjemmehjælp. Eller måske vil de gerne videre til et andet tilbud på eller uden for skolen, siger Bente Morén. Så god som ny Ikke to dage i værkstedet er ens. Nogle dage er her stille, andre dage vælter det ind. Og det er ikke til at forudsige, hvad eleverne kaster sig over. Vi havde regnet med, at der ville blive kø ved computeren, men i stedet står folk i kø til symaskinen, fortæller Bente Morén. Det er også populært at lave smykker, og flere og flere får smag for at sætte møbler i stand. Det kan være et gammelt bord fra møbeldepotet, der bliver shinet op og solgt i værkstedets nyåbnede butik, eller det kan være en stol hjemme fra dagligstuen, der får nyt liv. Jeg synes, det er dejligt at se, når eleverne kommer slæbende med deres egne gamle ting. Selv om sofaen er gammel og slidt, kan det godt være, at den kan bruges igen, hvis den får et nyt betræk. Sådan er det også med os mennesker. Når man føler sig gammel og udslidt, hjælper det med en slibning og en gang lak. Det er jo i bund og grund, det vi gør her, siger Bente Morén. Det ny Værksted åbnede i april elever brugte værkstedet sidste år. Karen Pedersen, journalist Et stykke træ får nyt liv i hænderne på Azadl Akhkandi. Azadl er billedskærer og kommer jævnligt på Det ny Værksted. (Foto: Azadl Akhkandi) 7

8 Postbesørget blad KHC. KITSCH I BUTIKKEN Står du liiiige og mangler et helt specielt outfit til partyet på lørdag? Eller en sjov lampe til entreen? Så er det måske en ide at lægge vejen en tur omkring Holmbladsgade på Amager. Her ligger Kofoeds Skoles nye butik Kitsch n Kiks, som er en udløber af Det ny Værksted. Butikken er en slags gammeldags marskandiser med tøj og ting i den kitschede og kiksede afdeling, og for Bente Morén, som er leder af Det Ny Værksted, er det en gammel drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg er selv et rigtigt teatermennesker. Hvis jeg for eksempel skal til Sweetheart-koncert, kan jeg sagtens finde på at tage en skør kjole på til lejligheden. Sådan må der vel også der er andre, der har det, griner hun. Tøjet i butikken stammer fra de mange sække, der bliver indleveret til Kofoeds Skoles tøjdepot. Noget af det bliver sorteret fra undervejs, fordi det er for specielt eller gammeldags til, at eleverne vil gå i det. På samme måde er de møbler, der er til salg i butikken, udrangerede stole, borde, kommoder og andet fra skolens møbeldepot. Møblerne tager sig pludselig helt anderledes attraktivt ud, når de bliver sat i stand og får en gang maling eller bliver betrukket om med et stykke skørt stof. Priserne i butikken er sat så alle kan være med. Det er også tanken, at Kitsch n Kiks vil leje tøj ud til teaterforestillinger og lignende. kap Kitsch n Kiks ligger i Holmbladsgade 118. Butikken har åben torsdag og fredag og lørdag Digtet på forsiden er skrevet af en elev på Skolens skrive- og forfatterværksted. KOFOEDS SKOLE Den selvejende institution Kofoeds Skole, der arbejder på et kristent og folkeligt grundlag, yder hjælp til selv-hjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Formand for Skolens repræsentantskab: Fhv. finans- og socialminister Palle Simonsen Formand for Skolens bestyrelse: Fhv. socialminister Aase Olesen Forstander: Pastor, dr.phil. Jens Aage Bjørkøe Redaktion: Henrik Juhl (ansvar) Claus Clausen Karen Pedersen Marianne Bjørkøe Foto: Falk Bærentzen Sats og tryk: Kofoeds Skoles Trykkeri trykkeriet@kofoedsskole.dk ADRESSER: Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Telefon: Telefax: Postgiro: Kofoeds Skole Aalborg Østre Allé Aalborg Telefon: Holger Nielsens Ungdomsbolig Peder Lykkesvej København S Telefon: Louisestiftelsen Feldskovvej 30 Frederiksberg 4180 Sorø Telefon: Haugegård Sandbjergvej Hørsholm Telefon Kofoeds Skoles nye butik sælger tøj og møbler i den kitschede afdeling alt til rimelige priser. (Foto: Falk Bærentzen) Bladet er trykt i eksemplarer til Kofoeds Skoles støttekreds. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. ISSN