I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

Transkript

1 Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Poul: Det har været lidt forskelligt Man har prøvet lidt forskelligt. I: Har du været i alle enhederne? Poul: Jooo, det har jeg faktisk. I: Og hvordan, er du her hver dag eller hvor mange timer er du sådan cirka om ugen? Poul: Jeg er her 9 timer om ugen.. eller der omkring.. Mandag, tirsdag og onsdag fra 9-12 I: Og det er du glad for? Poul: Ja. I: Hvordan vil du beskrive Fountainhuset? Hvad er det for en størrelse og hvilken betydning har det for dig? Poul: Jeg synes det er meget dejligt at kunne komme ud igen på, at begynde at lære at arbejde igen.. I: Har du været på arbejdsmarkedet førhen eller? Poul: Ja, det har jeg.. Jeg blev overfaldet i 2005 og fik hjerneblødning og er ikke kommet mig helt endnu, det er Jeg har lige været til undersøgelse og det har påvirket det sproglige og hukommelsen, så jeg husker ikke så meget og jeg får også hovedpine, når jeg arbejder. I: Så det er derfor du starter i det små? Og derfor du er kommet her? Poul: Ja, ja. I: Hvordan, hvilke drømme har du for fremtiden eller for livet? Poul: At finde ét arbejde jeg kan håndtere. I: Ved du noget konkret, hvad du kunne tænke dig? Poul: Jeg har altid synes godt om snedkerarbejde.. Møbelsnedker eller lignende.. Noget med hænderne. 1

2 I: Og det er du nok også dygtig til? Poul: Ja.. Altid. I: Men hvad hvis du tænker udover det, udover arbejde, hvad tænker du så, hvilke drømme eller ønsker har du for livet? Poul: Hvad mener du? I: Noget andet du tænker, personligt eller på den måde, som person? Poul: Det er kun at komme frem i livet.. Jeg tror, at det med at arbejde, det er det største ønske. I: Og det er måske også ét stort skridt at tage? Poul: Ja, og det at komme ordentligt i gang igen. Jeg er nogle gange blevet tilbudt at blive førtidspensioneret, men det vil jeg ikke, fordi der er noget jeg kan. I: Hvad tænker du, har du en forventning om, at du hurtigt kommer ud i beskæftigelse? Poul: Jeg tager det som det kommer. I: Du tager det som det kommer? En dag ad gangen? Poul: Yes. I: Så det her er det første skridt? Poul: Jaa I: Hvordan ser du dig eller oplever du dig som person? Er du altid glad eller ked af det eller hvordan? Poul: Næsten altid glad faktisk. I: Altid glad, når du vågner om morgenen og skal ud af døren? Poul: Ja I: Du ser positivt på livet og fremtiden? Poul: Jaa, selvom der er udfordringer Jeg synes man bliver stærkere og stærkere for hver gang. I: For hver dag der går tænker du? Poul: Ja eller for hver nedtur eller for hver forhindring eller således. 2

3 I: Hvad mener du? Poul: For eksempel, når jeg prøver at arbejde.. Jeg har prøvet at være ude i beskæftigelse, ude at sejle og arbejdet som snedker eller bygningssnedker og det magtede jeg ikke, jeg trak mig selv tilbage og så hoppet ud i det igen.. Jeg kæmper imod hele tiden. I: Men hvad er det der gør, at du klarer at blive ved med at kæmpe, at starte igen og hoppe ud i det, ved du hvad årsagen er? Poul: Det tror jeg er viljen. I: Det er viljen? Din egen vilje, der gør at du, at du skal klare det her? Poul: Ja. I: Da du startede her i Fountainhuset, hvilket indtryk havde du af huset, dengang for 1 år siden, husker du det? Poul: Jeg synes det var helt okay, åbent og få lov til at prøve det af, se hvilken interesse det var og så får man også hjælp. I: Jaa, hvad er det, de er behjælpelige med? Poul: Hvis man er i tvivl om noget eller, så har man altid mulighed for at spørge dem. I: Med arbejdsopgaverne, som man har? Poul: Ja, og hvis man ikke kan lide de opgaver man har, så kan man sige til, og så har man mulighed for at få en anden opgave. I: Det vil sige, at det er frit og fleksibelt, at man kan få en anden opgave, har meget at sige? Poul: Ja, og jeg synes det er mere åbent og nemt at finde frem til, hvad man selv formår. I: Ja. Hvordan kom du i kontakt med Fountainhuset dengang? Poul: Det var igennem socialkontoret. De har også været behjælpelige med, at finde arbejde til mig og ja og efter flere prøvelser, så blev jeg tilbudt dette. I: Du blev tilbudt dette og det var det bedste for dig? Poul: Indtil videre er det det. I: Hvordan oplevede du at blive modtaget dengang du startede? Poul: Jeg blev godt modtaget. 3

4 I: Du havde en god følelse og alt var som det skulle? Poul: Ja I: Hvilke tanker havde du inden du startede? Havde du nogle forventninger til Fountainhuset? Poul: Nej jeg kom helt åbent. I: Så der var ikke nogle tanker inden du kom? Du var åben og ikke nogle skeptiske tanker? Poul: Optimist. I: I forhold til at du var så åben, havde du så nogle tanker om, hvordan Fountainhuset kunne hjælpe netop dig? Poul: Ja, altså, det at jeg kunne prøve, jeg får sådan en voldsom hovedpine, hvis jeg løfter noget tungt og det er, her kan jeg ligesom tage nogle pauser. Nu mærker jeg, at det begynder, og hvis det bliver rigtigt tungt, så kan jeg tage hjem eller, so ja, jeg synes det gør det hele meget nemmere. Det er ikke således, at du skal, det er mere åbent. I: Man føler sig måske ikke så presset til at føle, at man skal gøre det, på trods af hovedpinen. Og hvis, nu er du her mandag, tirsdag og onsdag 9-12 og hvis du får hovedpine inden klokken er 12, tager du så hjem eller tager en pause? Poul: En pause først, hvis det ikke bliver bedre, så tager jeg hjem, alt efter hvor lag tid der er tilbage. I: Men dengang du startede, havde du et formål med at starte her? Poul: Ja, at finde en vej ud til arbejdsmarkedet igen. Lige finde ud af, hvad man formår og magter først. I: Men var det noget specielt eller var det, fordi socialkontoret henviste dig til Fountainhuset, at du valgte at starte her? Poul: Det var på grund af socialkontoret. Jeg viste ikke noget om Fountainhuset inden. I: Det var først efter du startede, at du fandt ud af, at det faktisk er et rigtigt godt tilbud? Frit og åbent.. Poul: Jaa. Jeg var også á Dugna, da beskæftigede jeg mig kun med it og sådan noget, at redigere billeder og sådan noget, men der var der meget tidspres, så der fik jeg også hovedpine. I: Fordi du følte dig presset? 4

5 Poul: Ja for eksempel til bryllup og sådan noget, når jeg skulle redigere billeder og der var der stort tidspres, så der fik jeg hovedpine. Der var der mange tunge timer. I: Der kunne du ikke bare holde pause, da skulle det laves? Poul: Nej, igen pause.. I: Nu går jeg lidt videre.. Føler du dig godt tilpas, når du er her? Sammen med de andre, både medarbejdere og medlemmer? Poul: Jaa I: I kalder alle sammen for arbejdere, ikke? Poul: Jo, det gør vi. I: Har du nogle eksempler, hvor du kan fortælle, hvad der har gjort særlig forskel for dig? Poul: Det er, at man kan undersøge sine grænser, at man kan prøve forskelligt. Det er som et regnestykke, for at finde ud af hvordan og hvorledes. I: Er der er speciel arbejdsmetode, som Fountainhuset benytter for at hjælpe jer? Poul: Hvad mener du? I: Således, at I samarbejder eller de hjælper mere eller mindre, ja om de benytter en bestemt metode at arbejde på ved at hjælpe og støtte jer? Poul: Ja, altså, nogle gange er man alene om opgaven og andre gange sammen med andre. Der benytter man sig af begge metoder. I: Og hvad synes du bedre om? Poul: Det er lige meget. I: Du kommer her for at arbejde og ikke så meget eller måske både for at arbejde og det sociale? Poul: Ja, jeg har ikke så nemt med det sociale. I: Må jeg spørge hvorfor? Poul: Det er på grund af skaden jeg fik. Altså, jeg mangler et stort område af hovedet og det gør det svært at være i en samtale og det er ligesom at de bliver så korte, da jeg ikke ved, hvad jeg skal sige og så er det hele overstået Men der har jeg også lavet fremskridt siden jeg startede her. I: Ved du hvordan eller hvorfor det er sket nu? 5

6 Poul: Det er svært at beskrive, men alle samles om morgenen og der har man møde og drikker kaffe sammen. I: Plejer du også at sige noget der på mødet? Poul: Ja, nogle gange inde i samtalerne. I: Men er det bevidst fra din side, at du prøver at være mere social? Poul: Ja. I: Hvad gør du for at blive det? Poul: Jeg prøver at snakke mere. Også derhjemme, jeg var meget indelukket sad kun derhjemme og nu er jeg startet at gå mere ud igen mellem andre mennesker. I: Efter arbejdsdagen og ikke kun være derhjemme? Poul: Jaa I: Kommer du sammen med nogen af dem, som kommer her efter en arbejdsdag? Poul: Ja det gør jeg. I: Og kendte du dem inden eller først efter du startede her? Poul: Bagefter. I: Så du har også fået nogle venner? Da I er sammen efter arbejdstid? Poul: Ja. Ét som også er rimelig godt, jeg har det der post traumatisk stres disorder og efter at man er startet her, så er man blevet lidt tryggere. Hvis nogen prikker på min ryg, så kan jeg godt slå vedkommende uden at vide det. I: Og det er alt blevet bedre siden du startede her? Eller at der er sket fremskridt? Poul: Ja I: Så man kan sige, at fra dengang du blev overfaldet i 2005 og helt indtil du startede her for 1 år siden, så har der været lidt eller er der sket fremskridt helt siden 2005 eller har der været mest det sidste året? Poul: Altså trauma eller angsten kom først for 4-5 år siden og det har været lidt forskelligt siden. Jeg blev mere og mere indelukket, men nu går det den rigtige vej igen. I: Siden du er startede her? Poul: Ja 6

7 I: Men nu har du været medlem her i 1 år og der er sket fremskridt og du har klaret dig godt, men er der noget, du tænker, de ikke har været behjælpelige med? Poul: Nej, det tror jeg ikke. I: Det har kun været positivt? Poul: Ja I: Nu har jeg læst mig til, at Fountainhuset ikke fokuserer på diagnose og sygdom, har det nogen betydning for dig? Poul: Ja, det er faktisk dejligt, at de ikke gør det, det synes jeg. Begge veje faktisk, altså hvis man har en sygdom eller noget og gerne vil snakke med en af dem om det, så må man gerne det, så ja, jeg ved ikke, mere åbent og så får man også mere hjælp af dem, hvis der er behov for det. I: Har du haft behov for at snakke med dem om, hvad der skete med dig? Poul: Ja, det har mest været om angst, ja, jeg har også taget i børn nogle gange og uden at vide det med det samme, det sker så hurtigt, jeg har også slået kammerater ned. I: Uden at du er klar over det eller ved det? Poul: Ja, det stikker helt af. I: Men, da har du måske snakket med dem om det eller og så har de hjulpet dig? Poul: Ja, da har jeg prøvet at sige det til dem og med de andre også. I: Nemlig, så du er åben om dine udfordringer? Da det måske hjælper dig, at andre ved, hvordan din situation er? Poul: Ja, det er meget nemmere at snakke om, altså end at lukke sig inde, fordi man kommer også ud med det. Det gør det bedre for den enkelte. I: Men når I så er her og ikke fokuserer på sygdommen og diagnosen, tænker også sammen med andre medlemmer, lægger i mærke til, at dette er kun en arbejdsplads? Poul: Det synes jeg er svært at svare på. Man accepterer alle. I: Hjælper I hinanden også? Poul: Ja, det tror jeg. I: På hvilken måde hjælper I hinanden? 7

8 Poul: Det ved jeg ikke helt, synes det er svært at forklare, man er næsten som en familie, man er der, hvis nogen har brug for noget. I: At tale eller bare er der sammen med dem? Poul: Ja. Ja, det er nok bedst at forklare det på den måde, nemmest.. I: Det er også interessant, at I føler, at I er en familie. Men er det stor udskiftning i medlemmerne? Har du lagt mærke til det? Poul: Der er nogen der ikke er her i så lang tid. Denne ene pige, som jeg stiftede bekendtskab med, hun er kommet videre. Hun startede efter mig og er kommet videre.. Hun har også venner her, som hun har lært at kende her. I: Hvis du skal sige noget konkret, nu har du sagt lidt om det, men konkret hvordan du har udviklet dig siden du startede her? Poul: Det er, ja mere åben og ja, jeg synes det er det. I: Har du noget eksempel, som du kan fortælle om, hvor du tænker, det var lige der, jeg åbnede mig rigtig meget, et højdepunkt? Poul: Det værste for mig var at fortælle om hovedpinen faktisk, det var ligesom man var så svag og så det at komme ud med det, der har jeg åbnet mig rigtig meget, ikke 100%, men det er. I: Det lyder i hvert fald, som du er åben og fortæller og alle kan vide om, at du har hovedpine og ptsd og at ligesom, at mennesker skal vide det, men det er måske også nemmere at komme her.. I: Synes du, at I har indflydelse på hvad der sker i Fountainhuset? Altså nu har i lige været med til strikkefestival og haft loppemarked for eksempel? Poul: Ja, det har vi lidt, jeg var ikke her, da loppemarkedet fandt sted på grund af angst. I: For mange mennesker? Poul: Ja og også da fødselsdagsfejringen var, da var der også for mange mennesker, men til den der auktion, da kørte jeg med malerierne, hentede dem, så, hjalp til inden det startede, men var ikke her mens det foregik. I: Hjalp I ikke også til med strikkefestivalen? Poul: Jo, jeg var chauffør, jeg kørte den ene dag. I: Er det sådan noget med at køre dem, der skal stå i standen, hvor I sælger kaffe og sådan noget? Poul: Ja, de sælger kaffe. 8

9 I: Så de sælger kaffe og du kører dem frem og tilbage? Poul: Ja, i 6 timer eller der omkring. I: Vi går videre til et andet tema, som omhandler hverdagen i Fountainhuset. Hvordan vil du beskrive en helt almindelig dag i Fountainhuset? Poul: Det er lidt forskelligt, altså mandag for eksempel, der lavede vi prøvekasser til Eysturoyar tunnelen, det tog lang tid, flere dage eller det var næsten hver dag man arbejdede med det, men det ændres hele tiden. Mandage nu, der har jeg vasket bilen og holdt den ren og tirsdage er jeg på et snedkerkunst kursus og det er i cirka 20 timer tilsammen og onsdage er jeg på et, der hedder Remida, det er genbrug.. I: Så det er forskelligt fra dag til dag? Og tømmerarbejde, det er du så også glad for? Det er det du kunne tænke dig at arbejde med? Poul: Ja, jeg synes det er meget spændende. I: Og så har I også møder? Poul: Ja, vi har møde, når vi møder om morgenen kl. 9 og så første torsdag i hver måned, der er der et stort møde, hvor de fleste møder op. I: Plejer du også at spise her sammen med de andre? Poul: Ikke så ofte, jeg har nemlig også en tarmsygdom, så har ikke mulighed for at spise al mad. I: Hvad er det vigtigste for dig i hverdagen, når du er på arbejde? Poul: Det er at løse opgaverne jeg får. I: Hvad så, når du har fri, for eksempel torsdag og fredag? Poul: Der plejer jeg at besøge venner, men det er mest når jeg er færdig på arbejde faktisk. Jeg kender også en bilmekaniker, hvor jeg plejer at komme forbi til kaffe. I: Er der nogen gange, hvor du tænker, at i dag vil jeg gerne bare sove eller står du altid tidligt op om morgenen? Poul: Det er meget forskelligt. I: Hvordan støtter Fountainhuset op om din hverdag? Poul: Jeg synes, det er rigtigt godt, de hjælper med det hele. I: Også hvis det er noget papirarbejde, som skal laves hjemmefra? 9

10 Poul: Ja, eller jeg har ikke haft brug for det, men jeg ved, der er nogle, som måske går i skole, som har brug for lidt hjælp. Det giver meget energi, synes jeg. I: Så du synes, at af at være her, så hjælper det dig, at komme videre med livet? Dette er ét skridt på vejen eller? Poul: En dag ad gangen. Jeg synes man lærer noget nyt hver dag. I: Er det således, at du oplever, at du har forandret dig? Poul: Ja, førhen var jeg vågen/oppe hele natten og sov om dagen, men at få en rytme i hverdagen faktisk. I: Er det også tilfælde, når du har fri? Poul: Ikke altid, alt efter hvad der er på programmet. I: Men du møder op på arbejde, de dage du skal? Poul: Ja, en halv time inden tror jeg. I: Er det også for at få en rytme i hverdagen? Poul: Ja. I: Har du en forventning om, at når du kommer ud på arbejdsmarkedet, at Fountainhuset alligevel vil være en del af dit liv? Altid? Poul: Ja, det tror jeg. Tror jeg vil komme forbi til kaffe eller noget. I: Også hvis du er på arbejdsmarkedet, men føler det bliver for meget, så kommer du måske tilbage hertil? Poul: Ja, det tror jeg. I: Når du er her, er det nogle særlige behov eller ønsker, du har behov for at få dækket udover arbejdsopgaverne? Poul: Jeg tænker mest på at finde ud af, hvad man magter og ikke magter. Der skal jeg lige have hjælp til at finde ud af. I: Og har du fundet ud af noget? Hvad du magter og ikke og hvilken vej du skal gå? Poul: Ikke helt endnu, altså jeg kan godt lide alt med tømrerarbejde og det magter jeg lidt, men ikke når jeg bliver presset. I: For eksempel, hvis du havde fået nogle timer et eller andet sted, så ville det gå fint? Poul: Ja, det tror jeg. 10

11 I: Er der noget arbejde, som du ved om, som du tænker, det vil jeg gerne? Poul: Møbelsnedker, det er næsten uddødt, alle køber billige møbler nu, så ja, hvis det går i stykker, så køber man nyt, billigere, men nu efter jeg har været til det der snedkerkunst, så synes jeg, det er meget spændende, så måske man bliver kunstner. I: Er det en drøm du har? Poul: Nu må man prøve sig frem. I: Synes du, tør du at drømme om at komme på arbejdsmarkedet og få et arbejde fra 8-16? Poul: Jeg tænker over det hver dag. I: Du vil gerne? Poul: Ja, men jeg ved bare ikke.. I: Men en dag skal du ud igen? Poul: Ja I: Når du er sammen med vennerne, snakker du så om Fountainhuset og dine arbejdsopgaver her? Poul: Ja, jeg omtaler det som et almindeligt arbejdsplads. Hvis de spørger, hvad man har lavet og hvis man ved, hvordan man skal fortælle, hvad man har lavet.. I: Har du anbefalet Fountainhuset til nogen du kender, som har behov for det? Poul: Ja det har jeg. I: Hvad er du fortæller dem? Poul: Jamen jeg fortæller bare, at de kan prøve forskelligt, at finde sig selv. I: Som du har fundet dig selv? Poul: Ja, altså alt tager tid, men altså en dag ad gangen. I: Har du en god historie herfra, som du kan komme i tanker om? Poul: Der er mange.. men jeg har ikke den bedste hukommelse.. Der er mange gode oplevelser. I: Er der nogle mindre gode oplevelser? Poul: Nej det tror jeg ikke. 11

12 I: Er der noget du tænker, at jeg burde vide? Om Fountainhuset eller dig eller noget? Poul: Huset er godt. Jeg kan godt lide, at det er så åbent. I: Det er vigtigst for dig? At det er åbent og fleksibelt? Poul: Ja, hvis der er nogle opgaver, som man tænker, det vil jeg gerne prøve, så kan man prøve det og derefter sige til, om man kan lide det eller ej. Hvis man ikke kan lide det, så kan man få en anden opgave. I: Også for at du skal komme dig, så får dette dig til at få en rytme i hverdagen og få erfaring? Poul: Jo I: Jeg tror vi er kommet igennem det hele, men er det noget du vil tilføje? En kommentar? Poul: Nej ikke som sådan. I: Men inden vi startede, var der ét eller andet du ville fortælle, hvad var det? Poul: Nå, jamen det var om min situation. Jeg blev overfaldet i 2005 og der fik jeg hjerneblødning og begge kæbeben gik i stykker og kraniebrud og da mistede jeg hukommelsen, altså alt som var sket inden der, der var17 år væk, jeg begynder at huske nogle situationer, men det er meget lidt, det har også været svært, da jeg har tænkt på fortiden og ikke om fremtiden. Nogle gange får jeg flashbacks og ja, men det begynder at blive mere stabilt. Førhen kunne jeg gå ind i butikken og glemme det ene ting jeg skulle købe, så kom jeg i butikken og viste ikke, hvad jeg lavede der. Men der er det sket fremskridt også, ja.. I: Så det hele er mere positivt og du kommer dig mere og mere? Poul: Ja, ja jeg har været til psykolog også og fået hjælp med traumet og har været til hypnose, fordi jeg havde svært ved at sove, jeg sov måske 2 timer om ugen, fordi jeg havde mareridt hver gang jeg faldt i søvn, det forhindrede mig også i at arbejde, så, så har jeg prøvet at være ude at sejle, 2 eller 3 gange, men mit balancepunkt reagerer kun halvdelen af hvad det skulle, så jeg blev søsyg med det samme, men jeg har ikke opgivet selvom jeg har prøvet 3 gange og jeg tænker at prøve en gang til, det kan jeg godt lide. Jeg har også prøvet på bygningssnedkervirksomheden, men det var for tungt og jeg fik hovedpine af det og så har jeg været på lageret på apoteket og det kunne jeg godt lide, men det var også lidt tungt og der fik jeg også hovedpine og jeg var ikke god til at sige til, fordi jeg følte mig svag. I: Man skal fremstå stærk og klare det hele? Poul: Ja, det var tankegangen.. men det arbejder jeg med. I: Er det noget du selv har lagt mærke til eller er det andre? 12

13 Poul: Nej, jeg fortalte det til min kontaktperson her og hun bad mig om at sige fra, men jeg ved ikke hvorfor jeg har så svært ved at åbne mig og fortælle om netop det, men jeg prøver så godt jeg kan og det går den rigtige vej. I: Snakker du ofte med din kontaktperson? Poul: Ja, man har samtale hver 3 måned, så ja, det skal fornyes gennem socialkontoret, så og så kan man finde ud af om man skal arbejde 1 time til eller hvordan eller om man har lyst til at prøve et arbejde. I: Er det også dem(socialkontoret), som har hjulpet dig med at komme ud i de arbejder du har prøvet allerede? Apoteket, sejle osv.. Poul: Ja det er socialkontoret. I: Har du andre kommentarer? Poul: Nej det tror jeg ikke.. 13