Biogasanlæg nordøst for Vrå
|
|
- Hilmar Olesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljørapport Biogasanlæg nordøst for Vrå - Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) - Miljøvurdering (MV) Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet
2 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING IKKE TEKNISK RESUMÉ BESKRIVELSE AF ANLÆGGET ALTERNATIVER MILJØPÅVIRKNINGER SOCIOØKONOMISKE FORHOLD BEFOLKNING OG SUNDHED REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER OG AFVÆRGEFORANSTALTNINGER SAMMENFATTENDE VURDERING PROJEKTBESKRIVELSE PLANGRUNDLAG VEJADGANG BIOGASANLÆGGET JORDVOLD OG BEPLANTNING KONSTRUKTION OG MATERIALER FUNKTION OG DISPONERING Anlæggets disponering Luftrensning Administration Halmlager Afgasningsproces Placering af anlægget Nabohensyn Placering i landskabet Placering i forhold til afsætningsmulighederne af biogassen Vej og tilkørselsforhold Råvarer og beliggenhed i forhold til husdyrgødning Andre hjælpestoffer Døgnproduktion Håndtering af gas SKØN OVER EMISSION OG RESTSTOFFER Ammoniak Anden luftforurening Overfladevand Spildevand Biomasse fra biogasanlægget Projektets støj- og vibrationspåvirkning af omgivelserne i anlægsfasen Luftemissioner under anlæg Anlægsfasen ALTERNATIVER NUL-ALTERNATIVET ALTERNATIVE PLACERINGER Placering ved industriområdet ved AAV Placering ved Ilbro/Hjørring, LBT Agro, Dammen Placering ved Rønnovsholm Alternativ placering Asdal Side 2 af 107
3 1. Indledning Placering længere mod nordvest LOVGRUNDLAG OG VVM PROCES PLANLOVEN LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER MILJØBESKYTTELSESLOVEN NATURBESKYTTELSESLOVEN HABITATDIREKTIVET/FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIV MUSEUMSLOVEN JORDFORURENINGSLOVEN EKSISTERENDE FORHOLD LANDSKAB, GEOLOGI OG KULTURMILJØ Kommunale udpegninger Bygge- og beskyttelseslinjer GRUNDVAND OVERFLADEVAND FLORA, FAUNA OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED områder Natura 2000 områder Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre beskyttede arter REKREATIVE INTERESSER KULTURHISTORISKE INTERESSER LANDBRUG TRAFIK OG TRANSPORT Uheld LUGT LUFT OG KLIMA STØJ MILJØPÅVIRKNINGER LANDSKAB, GEOLOGI OG KULTURMILJØ Placering i eksisterende landskab Arkitektonisk udtryk Beplantning Visualiseringer Bygge- og beskyttelseslinjer Kommunale udpegninger GRUNDVAND OVERFLADEVAND FLORA OG FAUNA, SAMT BIOLOGISK MANGFOLDIGHED områder Natura 2000-områder Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter REKREATIVE INTERESSER KULTURHISTORISKE INTERESSER LANDBRUG TRAFIK OG TRANSPORT LUGT OML-beregninger lugt Resultat af lugtberegninger LUFT OG KLIMA Side 3 af 107
4 1. Indledning NO x, CO 2 og Støv STØJ OG VIBRATIONER JORD UHELD OG RISICI RESSOURCER OG AFFALD (RÅSTOFFER OG MATERIALER) SOCIOØKONOMISKE FORHOLD BEFOLKNING OG SUNDHED FORANSTALTNINGER TIL REDUKTION AF MILJØPÅVIRKNINGER STØJ LUFT/STØV/ LUGT BESKYTTELSE AF JORD OG GRUNDVAND VISUELT KUMULATIVE EFFEKTER KONTROLPROGRAM / OVERVÅGNINGSPROGRAM METODEBESKRIVELSER OML AMMONIAKDEPOSITIONSBEREGNINGER METODEBESKRIVELSE FOR VISUALISERINGSARBEJDET STØJBEREGNINGER TRAFIK AMMONIAKEMISSIONSBEREGNINGER MANGLENDE OPLYSNINGER REFERENCER BILAG BILAG 1 - OML RAPPORT GRØNGAS VRÅ BILAG 2 - STØJRAPPORT OVER ANLÆGSBIDRAG, GRØNGAS VRÅ BILAG 3 - STØJRAPPORT TRAFIKSTØJ, GRØNGAS VRÅ BILAG 4 - BEREDSSKABSPLAN GRØNGAS VRÅ Side 4 af 107
5 1. Indledning 1. Indledning Jens Peter Lunden har sammen med energivirksomheden E.ON etableret et selskab, GrønGas Vrå A/S, der skal stå for opførelsen af biogasanlægget GrønGas Vrå A/S. Nærværende Miljørapport er en fælles redegørelse for VVM-redegørelse og miljøvurdering af lokalplan, iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lokalplan nr L03a Biogasanlæg øst for Vrå og Kommuneplantillæg nr. 31, der skal muliggøre anlægsprojektet GrønGas Vrå A/S. Igangsætningen af biogasanlægget sker med baggrund i Grøn Vækst, som blev vedtaget af Folketinget i 2009, hvor et centralt element er en målsætning om, at 50 pct. af husdyrgødningen kan udnyttes til biogasproduktion i Retningslinjerne i Kommuneplantillæg nr. 31 sikrer, at fælles biogasanlæg placeres under hensyntagen til følgende kriterier: Primær beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab Kulturmiljøer og fredede fortidsminder Vej- og tilkørselsforhold Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.) Nabohensyn Den foreslåede placering af GrønGas Vrå A/S er foretaget, med bistand fra Biogassekretariatet under Naturstyrelsen, under hensyntagen til ovenstående retningslinjer. Forslag til placeringer er valgt af Hjørring Kommune ud fra Biogas-sekretariatets forudgående analyse foretaget i 2011, og fremgår også af Kommuneplantillæg nr. 31. Forventningen er, at det planlagte biogasanlæg skal producere ca mio. normalkubikmeter (forkortet Nm³, som er defineret ved 0 C og mbar) biogas. Biogassen vil erstatte ca mio. m 3 naturgas i naturgasnettet, hvilket vil reducere CO 2 -udslippet med ca tons CO 2 pr. år, svarende til udledningen fra ca parcelhuse. Der ønskes etableret et anlæg til behandling af maksimalt tons biomasse pr. år. Hovedparten af biomassen udgøres af husdyrgødning og energiafgrøder. Anlægget opbygges, så det kan modtage gylle, dybstrøelse, energiafgrøder og halm. Den 24. september 2013 traf Hjørring Kommune afgørelse om, at der for det anmeldte biogasanlæg GrønGas Vrå A/S, skal udarbejdes en VVM-redegørelse (VVM-pligt). Biogasanlæg er ikke opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 (tvungen VVM-pligt). Anlægget er imidlertid omfattet af bilag 2, 12 litra b Anlæg til bortskaffelse af affald og skal derfor screenes for eventuel VVM-pligt. Biogasanlægget skal behandle ca t biomasse årligt. Hjørring Kommune har tidligere screenet et tilsvarende biogasanlæg med samme placering til ikke at være VVMpligtigt. Dette anlæg skulle behandle t biomasse årligt. Side 5 af 107
6 1. Indledning Natur- og Miljøklagenævnet (NMK ) har imidlertid den 12. september 2013 underkendt ovennævnte screeningsafgørelse og truffet afgørelse om, at etablering af biogasanlægget forudsætter udarbejdelse af VVM-redegørelse (VVM-pligt). I forbindelse med foroffentlighedsfasen, hvor alle borgere kan komme med idéer til projektet, er der indkommet 22 bemærkninger blandt andet til alternative placeringer af biogasanlægget. Derudover blev der gjort opmærksom på bekymringer over miljøpåvirkningen af et biogasanlæg for så vidt angår trafik, lugt, støj, natur og de landskabelige forhold og biogasanlæggets påvirkning på de omkringliggende kirker, samt på eventuelle luftforurenings påvirkninger af kirkernes kalkmalerier. I denne miljørapport beskrives og vurderes ovenstående påvirkninger på miljøet i forbindelse med etablering af GrønGas Vrå A/S. Redegørelsen omfatter biogasanlægget med tekniske anlæg. Biogasgylle og fiberfraktion til udspredning på arealer håndteres efter de til enhver tid gældende regler. Udbringning af biogasgylle og fiberfraktion fra anlægget indgår således ikke i Miljørapporten. Side 6 af 107
7 2. Ikke teknisk resumé 2. Ikke teknisk resumé 2.1. Beskrivelse af anlægget GrønGas Vrå A/S ønsker at etablere et biogasanlæg inkl. opgraderingsanlæg til fremstilling af bionaturgas og biomassekedel på et areal på ca. 8 hektar øst for Vrå ved rundkørslen ved Ålborgvej og Vråvej/Vrejlev klostervej. Der skal udarbejdes et tillæg til den eksisterende lokalplan (lokalplan L03a), da bygningshøjden i nogle af lokalplanens byggefelter skal være højere og byggefelterne udvides ud mod Aalborgvej. Der skal gives mulighed for en fyldestation med gas til virksomhedens egne biler og for at beplantning flyttes til ydersiden af volden, der omgrænser planområdet. I praksis betyder det, at der udarbejdes en ny lokalplan med bestemmelse om disse emner samtidig med at lokalplan L03 fortsat er gældende. Projektet er i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme Biogasanlægget skal primært afgasse husdyrgødning kombineret med energiafgrøder, halm og andre organiske restprodukter. Husdyrgødningen leveres til anlæggets indleveringstanke, hvorfra det pumpes til de primære reaktorer og blandes med faste biomasser, der blandes i blandetanke i procesbygningen. Den biologiske afgasning foregår i anlæggets primære og sekundære reaktorer. Afgasset biomasse udleveres fra anlæggets udleveringstanke. Selve biogasproduktionen er en såkaldt termofil proces, hvor der sker bakteriel (biologisk) omsætning af de organiske næringsstoffer i biomassen ved ca. 52 C i de primære reaktortanke. Herefter pumpes biomassen videre til de sekundære reaktortanke, hvor den biologiske omsætning af næringsstoffer fortsætter. Der tilføres maksimalt t biomasse til biogasproduktion årligt. Herudover anvendes der op til t halm i anlæggets biomassekedel til procesvarme til dels biogasanlægget og dels opgraderingsanlægget. Der produceres ca mio. m 3 biogas årligt, svarende til 9-12 mio. m 3 methangas (bionaturgas). Den producerede biogas behandles på anlægges opgraderingsanlæg, hvor CO 2 (kultveilte) skilles fra methangas (CH 4 ). Methangas (også kaldet bionaturgas) afsættes via en MR-station øst for anlægget til naturgasnettet og derfra til slutbrugeren (naturgasfyr eller transport). Der etableres en fyldestation på anlægget, som skal servicere anlæggets transportmidler med drivmiddel (gas til transport). Biogasanlægget vil være i drift døgnet rundt alle årets dage. Dog vil transport til og fra anlægget hovedsagelig foregå i dagtimerne (kl. 7 til kl. 18) på hverdage og anlægget forventes idriftsat i Alternativer Nul-alternativet Nul-alternativet er, at biogasanlægget ikke opføres. Konsekvensen ved dette scenarie er at Side 7 af 107
8 2. Ikke teknisk resumé den eksisterende håndtering af råvarer som gylle, dybstrøelse og restprodukter fra lokalområdets landbrug og andre virksomheder fortsætter som hidtil. Den største effekt er dog, at den producerede biogas ikke opgraderes og tilføres naturgasnettet. Dermed vil påvirkningen af udledningen af klimagasser ikke blive reduceret med ca. op til tons CO 2, svarende til CO 2 -udledningen fra op til danske husstande Alternative placeringer I forbindelse med idefasen er der foreslået en række alternative placeringsmuligheder i enten lokalområdet eller andre steder indenfor kommunegrænsen. Det er fælles for de foreslåede placeringer, at de enten vil komme til at ligge tættere ved bynære områder eller nabobeboelser i landzone, har vejadgang til små veje, eller i områder hvor der allerede er etableret biogasanlæg, og hvor konkurrencen om biomassen derfor vil være uhensigtsmæssig. Adgangen til tilstrækkelige mængder biomasse og adgang til velegnede veje (trafikale forhold) har været afgørende for den valgte placering øst for Vrå. Ingen af de alternative placeringer vurderes at ville give færre gener eller være til mindre risiko for påvirkning af omgivelserne end den valgte Miljøpåvirkninger Landskab, geologi og kulturmiljø Biogasanlægget består af en række tanke, bygninger med procesanlæg inkl. skorstene, opgraderingsanlæg, lager, administrations- og mandskabsfaciliteter samt lagerfaciliteter til energiafgrøder m.m. Det højeste større bygningselement på biogasanlægget er de primære reaktorer som er ca. 25 m høje. De sekundære reaktorer og lagertankene vil være m høje. Det absolut højeste bygningselement på anlægget er skorstenen til biomassekedlen, der er 40 m. Placeringen af bygningselementerne på anlægget er fastlagt ud fra anlæggets store udstrækning og et ønske om at få anlægget passet ind i landskabet og de eksisterende linjer i området. Byggefeltet er parallelt med Ålborgvej. På den måde fremstår biogasanlægget i et samspil med landskabets eksisterende linjer. Der skal etableres en jordvold rundt om anlægget, som skal være en afskærmning af anlægget og en afværgeforanstaltning mod udslip. Som yderligere afskærmning, skal der etableres et beplantningsbælte udenfor for volden. Beplantningen opføres som et 5-rækket læbælte på min. 5 m med hjemmehørende arter i min. 12 m højde. Beplantningsbæltet og voldens form er udformet således at anlægget som helhed opleves som et klart defineret landskabeligt element. Anlægget planlægges placeret lavt i terrænet i forhold til det omgivende landskab. Anlægget vil dog fremtræde tydeligt i landskabet fra nogle positioner. Særligt når man er tæt på og indtil 0,5 km fra anlægget, vil det være markant. På længere afstand vil forskellige landskabstræk medvirke til at skjule anlægget. Ligeledes vil farvevalget i grålige dæmpede farver medvirke til, at anlægget falder mere i med himlen og horisonten. Side 8 af 107
9 2. Ikke teknisk resumé Farve og arkitektonisk udtryk De høje dele af anlægget (primære reaktorer), procesbygningen og administrationen holdes i en mørkegrå farve. Tagfladerne på procesbygning og administrationsbygning er sorte, ikke reflekterende plader. Sekundære reaktorer og indleverings- og udleveringstanke opføres som traditionelle gyllebeholdere med lysegrå teltoverdækning. Bygge- og beskyttelseslinjer Ved etablering af vejanlæg fra rundkørslen ind til biogasanlægget skal der dispenseres fra åbeskyttelseslinjen ved Vrejlev Mølle Å. Det er alene indkørselsvejen, der ligger indenfor åbeskyttelseslinjen. Vejen ligger i samme højde som det eksisterende terræn, og den eneste forskel er således, at der befæstes i terrænet. Der vil ikke etableres andre tekniske anlæg indenfor åbeskyttelseslinjen. Dispensationen behandles i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse. Den østlige del af biogasanlægget ved Ålborgvej ligger indenfor vejbeskyttelseslinje, som der skal dispenseres fra. Der skal indenfor vejbeskyttelseslinjen etableres beplantning, voldanlæg, indhegning og en del af plansiloanlægget til oplagring af fast biomasse. Dispensation behandles i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse. Kommunale udpegninger Projektområdet berører udpegningen af en våd økologiske forbindelse på et lille område i den nordlige ende af planområdet, men inddrager kun et areal, der i dag fremstår som agerjord. Placeringen af anlægget i kanten af udpegningen til våd økologisk forbindelse vil ikke danne barrierer for spredningen af dyr og planter. Etableringen sker på dyrket landbrugsareal og der etableres et plantebælte rundt om anlægget, der vil være med til at skabe ledelinjer for blandt andet flagermus. Grundvand Projektområdet ligger umiddelbart indenfor område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og Nitratfølsom indvindingsområde (NFI), men udenfor indvindingsopland til almene vandværker. Lerlaget har en tykkelse på 5-15 meter og redoxgrænsen ligger 0-5 meter under terræn. Redox grænsen er den zone, hvor nitrat omsættes kemisk til frit kvælstof, jo dybere redoxgrænsen ligger jo mindre beskyttet er grundvandet. Samlet set er nitratsårbarheden vurderet til nogen sårbarhed, hvilket betyder at grundvandsressourcen er beskyttet i nogen omfang, som lertykkelsen og redoxgrænsen også indikerer. I forbindelse med etablering af anlægget vil 8 ha landbrugsjord blive taget ud af drift. Kvælstofudvaskningen og en eventuel påvirkning af nitrat fra dette område vil blive kraftigt reduceret, hvilket alt andet lige vil gavne grundvandet. Beholdere, der er hævet over jordoverfladen, står på et fundament, så det er muligt at se evt. udsivninger. Side 9 af 107
10 2. Ikke teknisk resumé Andre nedgravede tanke forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønd, hvorfra der jævnligt skal foretages visuel kontrol og der kan udtages prøver ved mistanke om utætheder. Alle gyllebeholdere er omfattet af 10-års beholderkontrol. De primære reaktorer bliver inspiceret udvendigt og indvendigt mindst hvert 10. år for at kontrollere reaktortankenes tilstand. Herudover vil de primære reaktortanke mindst hvert 20. år kontrolleres for styrke og tæthed. Af- og pålæsning af flydende biomasse sker på et befæstet areal, hvorfra evt. spild opsamles via kloak til modtagetanke for flydende biomasse. Generelt laves omlæsningsarealer i materialer, der er bestandige og uigennemtrængelige for fugtighed (asfalt), der kan holde til, at køretøjer og andre redskaber anvender pladserne. Overfladevand Fra de rene zoner på biogasanlægget ledes overfladevand via et forsinkelsesbassin/reservoir til Vrejlev Mølle Å. På grund af udtagning af landbrugsjord reduceres den samlede kvælstofufledning til Vrejlev Mølle Å, og forsinkelsesbassinet bevirker, at Vrejlev Mølle Å ikke påvirkes uacceptabelt med tilførsel af hurtigstrømmende vandmængder (hydraulisk). Overfladevand fra biogasanlæggets urene zone ledes tilbage til biogasanlæggets tankanlæg. Arealet, hvor biogasanlægget skal etableres, er i forvejen drænet. Det forventes ikke, at der vil være behov for yderligere dræning af arealet. Flora og fauna, samt biologisk mangfoldighed 3- områder Der er ingen naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 indenfor projektområdet. Beregninger viser, at der er et meget begrænset nedfald af ammoniak på de nærmest beliggende 3-områder. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil påvirke naturtilstanden i 3- naturområderne væsentligt. Natura 2000 områder Projektområdet ligger ikke i Natura 2000-område og så langt fra Natura 2000-områderne, at støjniveauet og den begrænsede ammoniakemission ikke vil kunne påvirke natur i områderne. Med baggrund i vurderingen af, at anlægget ikke vil påvirke habitatområderne, vil der ikke være behov for yderligere konsekvensvurdering i relation til Habitatdirektivet. Habitatdirektivets bilag IV-arter og andre arter Der er ikke fundet bilag IV-arter og andre beskyttede arter på selve arealet. Det vurderes, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af levesteder udenfor selve arealet. Rekreative og kulturhistoriske interesser Fra Klosterrutens vestligste stier er der kig til det nye biogasanlæg. Her ligger det i sammenhæng med det øvrige landbrugs- og virksomhedsbyggeri i området herunder flere store animalske produktioner placeret omkring rundkørslen samt industribygninger ved Side 10 af 107
11 2. Ikke teknisk resumé indkørslen til Vrå. Flere steder på Klosterruten medvirker læbælter til afskærmning af lokalplanområdet. Det vurderes, at ammoniakemissionen fra biogasanlægget ikke vil give anledning til forringelse af kalkmalerierne i Vrejlev Kirke. Der er ingen fredninger, beskyttede jord- eller stendiger eller fortidsminder registreret i eller umiddelbart omkring projektområdet. Nærmeste fortidsminder er en gruppe gravhøje beliggende ca. 400 m nordøst for projektområdet. Der kan forekomme skjulte fortidsminder på arealet. Vendsyssel Historiske Museum undersøger arealet for fortidsminder inden etablering af biogasanlægget. Trafik og transport Etablering af GrønGas Vrå vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet med ca. 29 transporter til anlægget og 29 transporter fra anlægget dagligt, samlet ca transporter til og fra anlægget årligt. I forhold til den nuværende belastning svarer det til en stigning af trafikken ved rundkørslen i størrelsesordenen 0,2-0,4 %. Der bliver etableret direkte adgang til GrønGas Vrå via et 5. ben i rundkørslen Ålborgvej/Vråvej/Vrejlev Klostervej af ny vej GrønGas Vej umiddelbart syd for anlægget. Adgangsvejen fra rundkørslen til biogasanlægget udlægges i en bredde af 12 m og anlægges som en 8 m bred asfaltvej. GrønGas Vej fra rundkørslen til brovægten udenfor biogasanlægget bliver mere end 150 meter lang. Dermed kan flere lastvogne hurtigt komme ud af rundkørslen og ind på GrønGas Vej, så trafikale gener i rundkørslen og på indfaldsvejene til rundkørslen minimeres. Det vurderes, at vejnettet uden væsentlige problemer for trafikken vil kunne afvikle transporterne i forbindelse med biogasanlægget. Lugt Der vil være en indkøringsfase af anlægget på ca. 3 måneder, hvor lugtpåvirkningen vil være af en anden karakter og muligvis øget i forhold til den normale driftssituation. Under normale omstændigheder renses ventilationsluften effektivt gennem kemisk luftrenseanlæg og gennem forbrænding af afgangsluft i biomassekedlen. Specielt det kemiske luftrenseanlæg kræver en indkøringsperiode af en vis varighed, før den fulde effekt kan opnås. Højden på lugtafkast er fastlagt gennem en såkaldt OML-beregning og dokumenterer, at lugtkrav til anlægget kan overholdes. Etableringen af biogasanlægget sker i et område med en del større landbrug. Derfor er vurderingen af lugtpåvirkningerne af naboerne sket med udgangspunkt i beregninger af den samlede lugtpåvirkning af de virksomheder der afgiver lugt i projektområdet. Etablering af biogasanlægget medfører en lille forøgelse af lugten omkring anlægget i forhold til i dag. Til gengæld vil lugten i forbindelse med udbringningen af afgasset gylle, til Side 11 af 107
12 2. Ikke teknisk resumé forskel fra rå gylle, medføre reduceret lugt i et stort område omkring biogasanlægget i forhold til i dag. Støj På selve biogasanlægget vil der være en række faste anlæg og kørselsaktiviteter, der bidrager til støj i omgivelserne. De faste installationer, som har den største støjmæssige betydning i omgivelserne, dæmpes, så de vilkår Hjørring Kommune vil stille til støj i omgivelserne overholdes i normaldrift. Støjgrænserne i kampagneperioden, hvor der transporteres majsensilage til oplagring i plansiloerne på anlægget vil dog ikke kunne overholde de vejledende støjgrænser i forhold til nærmeste beboelse øst for anlægget. Dette forhold håndteres i miljøgodkendelsen. Ændringerne i støjbelastningen, som følge af transport til og fra GrønGas Vrå, vil være stærkt begrænset for boligerne langs Ålborgvej/Vråvej/Vrejlev Klostervej, da forøgelsen af trafik på vejene vil være meget begrænset. Jord I projektområdet er der ikke udlagt råstofgraveområde eller råstofinteresseområde, hvorfor der ikke vurderes nærmere på muligheden for at indvinde råstoffer på anlægsarealet inden opførelse. Eventuel overskudsjord i forbindelse med anlæggelse af anlægget vurderes på nuværende tidspunkt at blive anvendt på området til voldanlæg og lignende. Det forventes ikke, at der skal køres jord bort. Der er ikke konstateret forurenet jord i området. Uheld og risici På GrønGas Vrå vil mængden af oplagret biogas udgøre maksimalt m 3 / kg biogas, og dermed ikke være omfattet af den såkaldte Risikobekendtgørelse. I tilfælde af, at opgraderingsanlægget ikke kan opgradere den mængde biogas der produceres (driftsstop på opgraderingsanlæg) er der etableret dels et gasfyr og en gasfakkel, der kan afbrænde den biogas, der produceres. Den største miljømæssige risiko i forbindelse med uheld vurderes at være brud på tanke på biogasanlægget eller brud på rørføringer til og fra anlæggets tanke. Primære reaktorer er opført i stål mens alle andre opbevaringsanlæg til flydende biomasse er opført i beton som normale gylletanke. Beholdere der er hævet over jordoverfladen står på et fundament, så det er muligt at se evt. udsivninger. Andre nedgravede tanke forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønd, hvorfra der kan foretages visuel kontrol og der kan tages prøver ved mistanke om utætheder. Alle beholdere er omfattet af løbende beholderkontrol til inspicering af tankenes tilstand. Alle omlæsningsarealer laves i bestandige materialer, der er svært gennemtrængelige for væsker. Affald Affald der fremkommer ved anlæggets drift vil blive opbevaret og bortskaffet i henhold til de til enhver tid gældende regler. Side 12 af 107
13 2. Ikke teknisk resumé 2.4. Socioøkonomiske forhold Der er ikke erhverv i lokalområdet omkring GrønGas Vrå, der kan blive uacceptabelt påvirket ved anlæggets etablering. Der er heller ikke identificeret trafikale problemer, der kan have betydning for andre erhverv. Et andet biogasanlæg har i idefasen udtrykt bekymring om, at der med etableringen af et nyt stort biogasanlæg vil opstå mangel på biomasse i form af husdyrgødning i lokalområdet. En analyse af antallet af husdyr og dermed adgangen til biomasse i form af husdyrgødning i Hjørring Kommune viser, at der er ca DE, svarende til ca m 3 husdyrgødning i en radius af 10 km fra den planlagte placering af GrønGas Vrå A/S, og dermed et tilstrækkelig stort biomassegrundlag. Anlægget vil få en positiv effekt på beskæftigelsen i og omkring Vrå. Der skal ansættes ca. 10 personer til driften, og anlægget vil især være medvirkende til, at beskæftigelsen isoleret set øges i såvel landbrugserhvervet som afledte erhverv. Fødevareøkonomisk Institut har lavet en analyse af de samfundsøkonomiske forhold ved etablering af biogasanlæg. Af analysen fremgår det, at et fællesbiogasanlæg med kapacitet til at behandle 550 m 3 husdyrgødning om dagen har et samfundsmæssigt nettoresultat på knap 5,8 mio. kr. om året. GrønGas Vrå forventes at kunne behandle 820 m 3 biomasse dagligt Befolkning og sundhed Befolkningen påvirkes mest direkte af trafikale gener og lugt, jf. tidlige afsnit herover. Der udledes ikke sundhedsskadelige stoffer som f.eks. tungmetaller eller dioxin, der ville kunne give anledning til en negativ påvirkning af sundheden Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Støj Kedelanlæg og andre støjmæssigt betydende installationer vil blive støjdæmpet i nødvendigt omfang for at sikre en overholdelse af de forventede støjgrænser. Lugt Lugtudledning begrænses gennem etablering af et kemisk luftrenseanlæg og forbrænding af afgangsluft fra specifikke lugtkilder i biomassekedlen inden afledning af begge luftstrømme (kemisk luftrenseanlæg og forbrænding) via biomassekedlens 40 m høje skorsten. Den anvendte teknik sikrer overholdelse af de grænser til lugtbidrag til omgivelserne, der fastsættes i miljøgodkendelsen. Beskyttelse af jord og grundvand Der bliver etableret voldanlæg rundt om biogasanlægget, som i tilfælde af en lækage på en tank kan rumme indholdet af det største tankvolumen. Hertil kommer, at der også stilles vilkår om håndtering og opbevaring af affald og biomasse i miljøgodkendelsen, herunder indretning af anlægget, så at risiko for forurening af jord og grundvand minimeres. Olietanke etableres, vedligeholdes og kontrolleres jf. reglerne i olietanksbekendtgørelsen. Side 13 af 107
14 2. Ikke teknisk resumé 2.7. Sammenfattende vurdering Der må forventes en større lugtudledning fra anlægget i opstartsfasen, og dermed et lugtbidrag til omgivelserne, som kan vare ca. 3 måneder. I normaldrift vil lugtudledning og øvrig luftemission fra anlægget overholde de vilkår, der stilles af Hjørring Kommune i miljøgodkendelsen. Tilsvarende vil støj hos naboerne overholde de forventede grænseværdier, dog undtaget i kampagneperioden, hvor der transporteres majsensilage til anlægget som oplagres i anlæggets plansiloer. Trafikken til og fra anlægget vurderes kun at have meget begrænset betydning for forholdene på vejene i nærheden af området. Eneste gennemførte foranstaltning er etablering af et 5. ben i rundkørslen ved Ålborgvej/Vråvej/Vrejlev Klostervej. Anlægget vil være synligt set fra alle verdenshjørner, idet de højeste bygninger og skorstenene vil være tydelige elementer i landskabet. Beplantninger udføres med hjemmehørende arter, der medfører, at beplantningen ikke vil ses som fremmede elementer landskabsområdet. Anlægget påvirker ikke internationale fuglebeskyttelsesområder eller anden beskyttet natur, og det vurderes heller ikke at påvirke overfladevand og grundvand eller øvrige miljøforhold. Side 14 af 107
15 3. Projektbeskrivelse 3. Projektbeskrivelse Dette kapitel indeholder en beskrivelse af biogasanlæggets tekniske opbygning og funktion, samt forudsætningerne for at biogasanlægget kan etableres på den planlagte placering Plangrundlag Lokalplanen er i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme og i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen for etablering af biogasanlægget. Formålet med den gældende planlægning er at skabe det planmæssige grundlag for etablering af et biogasanlæg nordøst for Vrå og sammen med lokalplanen for området sikre, at biogasanlægget kan fungere under hensyntagen til natur, landskab og naboer. Projektet har siden 2012 ændret sig, således at der forventes at blive behandlet ca tons biomasse om året i stedet for ca tons biomasse/år. Der skal udarbejdes et tillæg til den eksisterende lokalplan (lokalplan L03a), da bygningshøjden i nogle af lokalplanens byggefelter skal være højere, og byggefelterne udvides ud mod Ålborgvej. Der skal gives mulighed for en fyldestation med gas til virksomhedens egne biler, og for at beplantning flyttes til ydersiden af volden, der omgrænser planområdet. I praksis betyder det, at der udarbejdes en ny lokalplan med bestemmelse om disse emner, samtidig med at lokalplan L03 fortsat er gældende. Den producerede biogas skal opgraderes og afsættes til det eksisterende naturgasnet. Lokalplanen sikrer, at der i forbindelse med opførelse af et biogasanlæg m.m. samtidig etableres hensigtsmæssige adgangsveje til området Vejadgang Rundkørslen, hvor landevej 190 Ålborgvej og Landevej 593 Vråvej/Vrejlevklostervej krydser hinanden cirka 1,7 km øst for Vrå by, vil udgøre nærmeste vej. Området er afgrænset mod øst og syd af henholdsvis Ålborgvej og Vråvej, hvor Hjørring Kommune er vejmyndighed. Mod nord og vest afgrænses området af landbrugsarealer. Der bliver etableret direkte adgang til GrønGas Vrå A/S via et 5. ben i rundkørslen Ålborgvej/Vråvej/Vrejlev Klostervej af en ny vej GrønGas Vej umiddelbart syd for anlægget. Adgangsvejen fra rundkørslen til biogasanlægget udlægges i en bredde af 12 meter og anlægges som en 8 meter bred asfaltvej. GrønGas Vej fra rundkørslen til brovægten udenfor biogasanlægget bliver mere end 150 meter lang, dermed kan flere lastvogne hurtigt komme ud af rundkørslen og ind på Grøn- Gas Vej, så trafikale gener i rundkørslen og på indfaldsvejene til rundkørslen minimeres. Derudover etableres en 5 meter bred nødvej, der forbindes med Ålborgvej i den nordøstlige del af lokalplanområdet. Nødvejen skal kun anvendes i nødstilfælde og vil ikke blive anvendt i den daglige drift. Side 15 af 107
16 3. Projektbeskrivelse Figur 1. Oversigt over planlagt vejadgang til biogasanlægget, ved at etablere et femte ben i rundkørslen Ålborgvej/Vråvej/Vrejlev Klostervej Biogasanlægget Biogasanlægget etableres på basis af modtagelse af husdyrgødning, energiafgrøder og anden biomasse i form af organiske biprodukter/restprodukter og halm. Som det fremgår af nedenstående principskitse, vil anlægget bestå af: Fortanke Reaktortanke Efterlagertanke Side 16 af 107
17 3. Projektbeskrivelse Opgraderingsanlæg Figur 2. Principskitse af et typisk biogasanlæg og visualisering af det påtænkte anlæg. Opgraderingsanlægget er ikke visualiseret. Husdyrgødningen modtages i anlæggets fortanke, hvorfra det pumpes videre ind i reaktortanken, hvor biogassen dannes. Den afgassede biomasse sendes i efterlagertanke. Gassen renses og sendes videre til opgraderingsanlæg og distribueres til forbrugeren via naturgasnettet. Tørstoffet i husdyrgødning består bl.a. af kulstof. I biogasprocessen omdannes dette kulstof til en blanding af methan (CH 4 ) og CO 2, hvorimod næringsstofferne lades tilbage i gødningen. Biogasanlægget modtager både husdyrgødning og anden organisk biomasse. Gødning og biomasse blandes i anlæggets fortank, inden det opvarmes til C og pumpes over i reaktortanken, hvor selve biogasproduktionen foregår. Blandingen af gødning og biomasse skal altså være så flydende, at den kan pumpes. Al transport rundt i anlægget foregår med pumper i et lukket rørsystem. Biomassen opholder sig i reaktortanken i 2 3 uger. Da er ca. halvdelen af tørstoffet blevet omdannet til biogas. Resten af tørstoffet er så svært at omsætte, at det ikke er økonomisk at forlænge opholdstiden i reaktortanken yderligere. Men selv efter, at gylleblandingen forlader reaktortanken, sker der en vis produktion af biogas. Side 17 af 107
18 3. Projektbeskrivelse En betydelig del af denne efterproduktion opsamles i efterlagertankene, inden den nu afgassede gylle transporteres tilbage til landmændene. Biogassen opsamles altså både fra reaktortanken og fra efterlageret. Opgraderingsanlægget er et såkaldt amin-opgraderingsanlæg, der gennem fysiske og kemiske operationer skal fjerne CO 2 -indholdet i biogassen. Kapaciteten af anlægget er mellem m³ biogas pr. time. Denne type anlæg består af en vaskesektion og en regenereringssektion. Fysisk kemisk optagelse med aminer er kendetegnet ved en fysisk optagelse af reaktive gasarter i en væskefase efterfulgt af en kemisk reaktion mellem væskefasens komponenter og den optagede gas. Hermed opnås en høj kapacitet i væskefasen, og gassernes binding til væskefasen er betydeligt mere stabil end andre opgraderingsmetoder. Den kemiske reaktion er stærkt selektiv, og mængden af methan, der optages i væsken, er også meget lav. Hermed opnås et meget beskedent methanspild. På et aminanlæg vil methantabet til opgivelserne ved opgraderingsprocessen være < 0,1 %, hvor tabet typisk er større ved andre metoder. På grund af den høje reaktivitet, af især kuldioxid på aminerne, kan driftstrykket af aminskrubbere holdes væsentligt lavere end på eksempelvis skrubbersystemer. Amin-anlæg drives normalt på trykket i den tilførte biogas, og således er et kompressortrin unødvendig. Den effektive binding af gas til amin-opløsningen modsvares i sagens natur af en vanskelig afgivelse af gassen, i den sektion hvor amin-opløsningen regenereres. Skrubbervæsker kræver opvarmning for at afgive de bundne gasarter, og væsken opvarmes til op mod 160 C under regenereringen - dog afhængigt af den valgte teknik. Herved frigives kuldioxid, der aflastes fra regenereringsanlægget, normalt som en næsten ren CO 2. Der er løbende behov for tilsætning af vand og amin, da der tabes væske til opgraderet methan og under regenereringen. Rester af svovlbrinte i den tilførte gas vil også blive optaget, men er vanskeligere at drive af i regenereringen. Derfor fjernes svovl effektivt foran amin-anlægget i et separat kulfilter (gennemgående luftstrøm uden afkast), der renser gassen for evt. lugtstoffer herunder svovlbrinte forud for selve opgraderingsprocessen. Det aktive kul udskiftes efter behov. Opgraderingsanlægget vil give anledning til udledning af lugtstoffer gennem skorstenen ved opgraderingsanlægget. Afgangsluft (CO 2 ) fra opgraderingsanlægget afledes via toppen af en af opgraderingsanlæggets kolonner. Denne luftstrøm er medregnet i OML-rapporten. Vandet, der bruges i processen, afledes til lagertankene. Metoden er skematisk gengivet herunder. Opgraderingsanlægget ejes af GrønGas Vrå A/S, men drives i sammen med HMN Naturgas I/S og E.ON. Side 18 af 107
19 3. Projektbeskrivelse Figur 3. Principskitse over amin-opgraderingsanlægget (Kilde: Purac AB) Figur 4. Eksempel på opgraderingsanlæg. Biogas består primært af methan (CH 4 ) og kuldioxid (CO 2 ). Opgraderingsanlægget skiller CO 2 fra methan i biogassen, hvorefter methan under tryk kan distribueres via naturgasnettet. Samlet vil der være tale om modtagelse af maksimalt tons biomasse årligt (eksklusiv halm til biomassekedel, som udgør ca tons). Hovedparten af biomassen til for- Side 19 af 107
20 3. Projektbeskrivelse gasning udgøres af husdyrgødning, energiafgrøder samt andre organiske bioprodukter/restprodukter. Af biomassen forventes det, at der produceres mio. Nm³ biogas. (Normalkubikmeter er gasfylde ved 0 C og millibar tryk, forkortet Nm 3 ). Dette svarer til ca mio. Nm³ methangas, som ledes via rørledninger direkte til opgraderingsanlægget og videre til naturgasnettet. I tilknytning til biogasanlægget vil der blive etableret et kedelanlæg med en effekt på 10 Megawatt (MW) primært til fremstilling af procesvarme til opvarmning af biomassen under afgasningsprocessen og til procesvarme til opgraderingsanlægget. Herudover er biomassekedlen dimensioneret til forbrænding af fiberfraktion efter separation af den afgassede biomasse ved sambrænding med halm. Derudover opstilles et gasfyr på 3 Megawatt (MW) på anlægget, som supplement til biomassekedlen, der i tilfælde af driftsstop på biomassekedlen vil kunne fremstille varme til den varmekrævende opgraderingsproces og procesvarme til biogasanlægget. I tilfælde af driftsstop på opgraderingsanlægget vil gasfyret kunne forbrænde biogas og fremstille varme til biogasanlægget eller afsætte varmen til andre parter. Ved anlæggets sydligste del opstilles en fyldestation til påfyldning af gas til lastbilerne, der skal transportere biomasse til og fra anlægget. Fyldestationen vil udelukkende betjene anlæggets egne lastbiler. Figur 5. Eksempel på fyldestation fra København. Side 20 af 107
21 3. Projektbeskrivelse 3.4. Jordvold og beplantning Rundt om anlægget anlægges en afskærmende jordvold med en højde på mellem 1,5 og 2,0 meter med en hældning på 1:2. Jordvolden tilsås med græs og beplantes med buske og enkeltstående træer. Lige udenfor jordvolden etableres et min. 5 meter bredt 5-rækket læbælte, der opnår en højde på minimum 12 meter. Til læbæltet vælges naturligt hjemmehørende træarter, der består af både stedsegrønne- og løvfældende træer og buske. Figur 6. Placering af jordvold (rød markering) og beplantning (grøn markering) Konstruktion og materialer Anlæggets flade tankanlæg (fortanke, sekundære reaktorer og slutlagre) konstrueres som præfabrikerede betonelementtanke, der fremstår i beton med dets naturlige farve. Mem- Side 21 af 107
22 3. Projektbeskrivelse branen over de flade tanke holdes i en neutral grå med et minimum af refleks. De primære reaktortanke opføres i stål og holdes i grånuancer. Det er hensigten, at farverne på anlæggets mest markante dele skal tage skær og nuance af himlen, og derved både falde ind i landskabet og samtidig fremstå afvekslende, når de følger døgnet og årstidernes rytme. 1. Gylletank 2. Tank til flydende biomasse 3. Procesbygning 4. Plansilo til biomasse 5. Roe tanke 6. Feeding moduler 7. Primære reaktortanke 8. Sekundære reaktortanke 9. Dekantercentrifuge 10. Udleveringstanke 11. Opgraderingsanlæg 12. Biomassekedel m skorsten på 40 m 13. Fakkel 14. Halmbygning 15. Brovægt 16. Administration og mandskabsfaciliteter 17. Asfalteret kørevej 18. Beplantning 19. Voldanlæg 20. Fyldestation Figur 7. Dispositionsforslagets situationsplan. Former på bygninger og tanke er velkendt geometri med cylindriske reaktortanke og en rektangulær procesbygning. Der er et tydeligt hierarki mellem anlæggets høje, markante reaktorer og de sekundære, lave tankanlæg. På afstand er det primært de høje reaktortanke og procesbygningen, der tegner anlægget i landskabet. Anlæggets placerer sig over et område på ca. 8 hektar (ha) svarende til ca. 200 x 400 meter. Bygningsmassen består af: Procesbygning på ca m 2, nr. 3 på anlægstegning Halmlagerbygning på m 2, nr. 14 på anlægstegning Brovægt, nr. 15 på anlægstegning Side 22 af 107
23 3. Projektbeskrivelse Plansiloer, nr. 4 på anlægstegning Mandskabsfaciliteter og administrationsbygning ca. 250 m 2 i grundplan, nr. 16 på anlægstegning Bygning til opgraderingsanlæg (modulbygning), nr. 11 på anlægstegning Asfalteret kørevej, rangeringsområder, nr. 17 på anlægstegning Hegn og voldanlæg (ca. 2 m høj), nr på anlægstegning Biogassen findes i toppen af primære reaktorer, under gastæt dug (gaslager) i toppen af sekundære reaktorer og i tilsluttede rørsystemer. Modtagefaciliteter 1 stk m 3 gylletank (lufttæt), nr. 1 på anlægstegning 1 stk m 3 tank til flydende biomasse (eksempelvis glycerin) (lufttæt), nr. 2 på anlægstegning Faste biomasser håndteres i procesbygning, nr. 3 på anlægstegning Plansiloer til eksempelvis majs- og/eller græsensilage, nr. 4 på anlægstegning 2 stk m 3 tanke til opbevaring af roer, nr. 5a+5b på anlægstegning Procesfaciliteter 3 stk. 35 m 3 feeding moduler (procesbygning undertryk), nr. 6 på anlægstegning 2 stk m 3 primær reaktor (gastætte), nr. 7a+7b på anlægstegning 2 stk m 3 sekundær reaktor (gastætte), nr. 8a+8b på anlægstegning Biomasse efterbehandling og udlevering Dekantercentrifuge (procesbygning), nr. 9 på anlægstegning 2 stk m 3 udleveringstanke (lufttætte), nr. 10a+10b på anlægstegning Gasudnyttelse og varmeanlæg Opgraderingsanlæg (biogas til bionaturgas), nr. 11 på anlægstegning Biomassekedel (kedelbygning) - skorsten op til 40 meter, nr. 12 på anlægstegning 1 stk. fakkel, nr. 13 på anlægstegning Fyldestation til gasbiler (lastvogne) nr. 20 på anlægstegningen Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og afgasset biomasse vil primært være udført af beton eller stål, så de kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt biomassens nedbrydende egenskaber Funktion og disponering Anlæggets disponering Anlægget arrangeres i parallelle linjer efter de funktionelle led i biomassens afgasningsproces. Procesbygningen placeres på en sammenhængende flade. Tankene placeres vest for procesbygningen ud mod markerne, mens oplagsplads for biomasse, i form af køresiloer, placeres øst for procesbygningen ud mod Ålborgvej. Side 23 af 107
24 3. Projektbeskrivelse Luftrensning Anlægget forsynes med to typer luftrensning, hhv. forbrænding af afgangsluft og behandling af luft i kemisk luftrenseanlæg. Fortrængningsluft fra de mest lugtpåvirkede lokaliteter forbrændes. Det vil sige at pålæsning af biler, afsug fra blande- og opvarmningsmodulerne i procesbygningerne og punktafsug fra procesbygningen samt udsugning hvor biomassen klargøres til blandetanken, føres til biomassekedlen, hvor luften forbrændes, inden den går op gennem skorstenen på min. 40 meter. I procesbygningen opbevares faste biomasser som møg, fiberfraktion fra separeret gylle og lignende i separate betonceller. Ventilationsluft fra procesbygningen føres til et kemisk luftrenseanlæg, inden afgangsluften fra renseanlægget føres op gennem skorstenen ved biomassekedlen. Der er to rør i skorstenen, hvor hhv. røggas fra kedlen og ventilationsluft fra biologisk eller kemisk filter føres gennem separate rør. Det kemiske luftrenseanlæg vil være et såkaldt skrubberanlæg, der er udstyret med fyldlegemer indenfor en afgrænset flade (stål- eller kunststof), der sikrer en stor kontaktflade mellem luft og rensevæsken. Væsken cirkuleres i systemet og tilsættes kemikalier ud fra en kontinuerlig måling af processen, der sikrer, at kun den nødvendige mængde kemikalier tilsættes. Ved brug af kemikalier omsættes/omdannes lugtstofferne i afgangsluften fra procesbygningen. Afløb fra skrubberen indeholder neutrale salte, som afledes til slutlagrene. Skrubberen er typisk opdelt i tre trin, som renser for basiske lugtstoffer som ammoniak og aminer, rensning for sure lugtstoffer såsom eddikesyre og smørsyre og til sidst fjernelse af svolvbrinte og merkaptaner. Luftmængderne giver et svagt undertryk, som forhindrer utilsigtet udbredelse af lugt. Da luftrensningen sker via forbrænding og ad kemisk vej, vil indkøringsperioden være meget kort. Aflæsning af flydende biomasse foregår udendørs. Lugt i forbindelse med aflæsning håndteres ved, at der ved leverance pumpes gylle fra lastvogne til modtagetanken. Fortrængningsluft fra modtagetanken reguleres gennem den indre og ydre dug (to lag). Dugene holdes udspændte af et lille tryk på dugen fra indvendig side ved at pumpe luft ind mellem den indre og ydre dug. Dette tryk fastholdes ved, at der pumpes mindre luft ind mellem indre og ydre dug. Den luft, der fortrænges i den frie luft, har ikke været i direkte kontakt med gyllen og er ren. Ved udpumpning fra lagertanke opsamles fortrængningsluften fra lastvogne, ved at der suges (punktudsugning) ved koblingen mellem sugetip og lastvognens sugekran. Samtlige beholdere til opbevaring og håndtering af husdyrgødning og biomasse er gastætte. Eneste kilde til udledning af ammoniak er skorstenen, hvor både luften fra forbrænding og kemiske renseanlæg ledes ud Administration Administrationsbygningen er placeret mod syd ved ankomst til anlægget tæt på brovægten. Side 24 af 107
25 3. Projektbeskrivelse Figur 8. Administrationsbygning fremhævet med rødt Halmlager Halmlageret er placeret mod syd i forlængelse af procesbygningen. Halmen anvendes til opvarmning af procesvand i bygningen (12) ved siden af halmlageret. Side 25 af 107
26 3. Projektbeskrivelse Figur 9. Halmlager fremhævet med rødt. Side 26 af 107
27 3. Projektbeskrivelse Afgasningsproces Den flydende biomasse fra anlæggets indleveringstanke pumpes til de primære reaktorer, hvor afgasningsprocesserne sættes i gang. Efter biomassen har afgasset i ca. tre uger i de primære reaktorer, pumpes den til de sekundære reaktorer, hvor afgasningen fortsætter, og tankenes indre dug fungerer som gaslager. Figur 10. Reaktortankene er fremhævet med rødt, mens sekundære reaktortanke er fremhævet med grønt. Side 27 af 107
28 3. Projektbeskrivelse Efter afgasning af biomassen kan biomassen separeres med en dekantercentrifuge, der skal stå i procesbygningen. Graden af separering med centrifugen afgøres af efterspørgslen på afgasset separeret væskefraktion. Etableringen af dekantercentrifugen igangsættes tidligst, når det er muligt at forbrænde fiberfraktionen i biomassekedlen. På GrønGas Vrå A/S etableres der derfor to udleveringstanke, der kan indeholde enten væskefraktion eller afgasset biomasse. Fiberfraktionen påtænkes efter separation af afgasset biomasse forbrændt i biomassekedlen. Det vil forventeligt være i størrelsesordenen t fiberfraktion, der skal forbrændes i biomassekedlen. Ved at sambrænde halm, eller en tilsvarende biomasse med fiberfraktionen, sikres det, at der er mulighed for at oprense fosfor fra asken. Dermed sikres det, at fosfor kan forblive i kredsløb. Fiberdelen fra biogasproduktionen er ikke i dag omfattet af bilaget til biomassebekendtgørelsen, der fastsætter hvilke typer af affald der uden kommunal anvisning kan afbrændes i et varmeproducerende anlæg, der er indrettet til fyring med fast brændsel. Det betyder at fiberdelen med den nugældende lovgivning skal håndteres på anden vis enten ved forbrænding på et godkendt affaldsforbrændingsanlæg eller jordbrugsmæssig anvendelse. Den flydende afgassede biomasse benyttes efterfølgende som gødning, der har den væsentlige fordel, at den, pga. afgasningen, giver markant reducerede lugtgener i det omkringliggende landskab i sammenligning med rågylle. Side 28 af 107
29 3. Projektbeskrivelse Figur 11. Udleveringstanke fremhævet med rødt Placering af anlægget Området, som biogasanlægget er tænkt placeret på, er efter grundig analyse af biogassekretariatet og Hjørring Kommune valgt efter retningslinjerne i Tillæg nr. 31 til kommuneplan 2009, der sikrer, at fælles biogasanlæg placeres under hensyntagen til følgende kriterier: Primær beliggenhed i forhold til gylle/husdyrgrundlag Natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og beskyttet landskab Kulturmiljøer og fredede fortidsminder Vej- og tilkørselsforhold Distributionsledninger (naturgasnettet og lign.) Nabohensyn Nabohensyn Nærmeste beboelse er en kvægejendom ca. 70 meter øst for planområdet (ca. 150 fra skorstenen, der er kilden til lugtemission). Afstanden til øvrige beboelser fra skorsten er større end 500 meter, mens det nærmeste boligområde i Vrå by ligger ca. 1,5 km fra skorstenen og 1,3 km vest for planområdet. Indenfor meter ligger 11 huse/landejendomme i åbent land. Side 29 af 107
30 3. Projektbeskrivelse Figur 12. Oversigtskort over afstand til naboer målt fra skorstenen, der er kilden til lugtemissionen Placering i landskabet Biogasanlægget placeres generelt lavt i forhold til det omgivende terræn, som er forholdsvis fladt. Biogasanlægget vil specielt fra nord og syd blive synligt i stor afstand. Byggefeltet ligger i ca. kote meter. Mod nord og øst stiger terrænet op mod Vrejlev Kloster til ca. kote meter. Syd for Vråvej er terrænet fladt den første kilometer, hvorefter terrænet stiger til ca. kote 30. Vest for den planlagte placering falder terrænet et par meter, før det igen stiger op mod Vrå by til ca. kote 28. Anlæggets mest karakteristiske elementer er de to primære reaktorer, samt den lange procesbygning. Ved at placere disse store elementer langs med Ålborgvej fremstår de rolige og enkle i landskabet. Det nye anlæg stiller krav om en jævn byggeflade til bygninger og tankanlæg, og det flade terræn giver mulighed for en præcis og veldefineret flade til det nye anlæg Placering i forhold til afsætningsmulighederne af biogassen Anlægget placeres tæt på naturgasledningen, som går tæt forbi anlæggets sydlige del. Gassen opgraderes på anlægget og føres direkte ned i naturgasledningen via MR stationen øst for anlægget, hvorfra det distribueres til slutbrugeren via naturgasledningen Vej og tilkørselsforhold Anlægget placeres tæt ved landevej 190 Ålborgvej og landevej 593 Vråvej/Vrejlev Klostervej. Begge veje har en stor kapacitet i området. Side 30 af 107
Tillæg nr 3 Biogasanlæg Vrå
Tillæg nr 3 Biogasanlæg Vrå Forslag Status Forslag KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 3 Biogasanlæg Vrå plannr Tillæg nr 3 Dato for offentliggørelse af forslag 20. december 2013 Høring start 20. december
Læs mereSilkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg. torsdag den 23. februar VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 8600 Silkeborg Mio Schrøder Mobil +45 22824376 ms@planenergi.dk torsdag den 23. februar 2017 VVM anmeldelse for biogasanlæg - Lemming Hermed anmeldes et nyt
Læs mereEtablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES
Etablering af Andekærgård Biogas OFFENTLIG HØRING OG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL PLAN- OG MILJØVURDERINGS-PROCES Ideer og forslag ønskes Andekærgård Biogas har søgt om at etablere et biogasanlæg
Læs mereDebatoplæg Forslag til ombygning og udvidelse af biogasanlæg Løjstrupvej 12B, Langå. Adresse: Løjstrupvej 12B, 8870 Langå. Dansk Biogasrådgivning A/S
Debatoplæg Forslag til ombygning og udvidelse af biogasanlæg Løjstrupvej 12B, Langå Visualisering fremstillet Debatperiode: 21. marts - 18. april 2017 af: O:\Administration\123 Nyt Logo LMO\logo LMO 2014.jpg
Læs mereDebatoplæg. Etablering af biogasanlæg øst for Vrå. Forudgående offentlighed 2. marts marts Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet
B I O G A S A N L Æ G - V R Å S K I T S E F O R S L A G N O V. 2 0 1 0 Forudgående offentlighed 2. marts - 30. marts 2011 Debatoplæg Etablering af biogasanlæg øst for Vrå V r å v e j ANLÆG - HOVEDDISPOSITION
Læs mereScoping Planen- og projektets indvirkning på miljøet
Forslag til lokalplan nr. 900.3160-L15 Erhvervsområde (Biogasanlæg) ved Vrejlev Møllevej 11, Vrå samt tillæg til miljøgodkendelse på samme adresse Scopingdato: 10. oktober 2017 Tjek- og vurderingsskema
Læs mereKOM MED DINE IDEER OG FORSLAG
PLAN, BYG OG MILJØ KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG til planlægning for Biogasanlæg Lerchenfeldvej 231, Kalundborg Brokkebjerg Brokkebjerg Kalundborg Ideer og forslag skal være Kalundborg Kommune i hænde
Læs mereBiogasanlæg - del af GreenLab Skive
WH-PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK-5660 Skanderborg Tel.: +45 8745 3900 CVR.: 2791 6929 www.wh-pa.dk Biogasanlæg - del af GreenLab Skive 6. marts 2017 Debatoplæg Side 1 af 7 Indhold 1 Indledning... 3 2
Læs mereVVM-tilladelse. for. Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune
VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro i Esbjerg Kommune November 2013 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 VVM-tilladelse for Biogasanlæg ved Korskro... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Beskrivelse
Læs mereBilag 1: Tegningsmateriale
Bilag 1: Tegningsmateriale Bjerrevej Eksisterende husdyrbrug, Bjerrevej 116 Bilag 2: Procesforløb / Beregningsverifikation Procesforløb: Beregningsverifikation: Kunde: Sjoerd Ydema, Bjerrevej 116, Rødkærsbro
Læs mereSAMMENFATTENDE REDEGØRELSE. Miljøvurdering af planforslag Lokalplan nr og kommuneplantillæg nr. KP Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø
SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Miljøvurdering af planforslag Lokalplan nr. 1086 og kommuneplantillæg nr. KP17-214-006 Biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø INDHOLD Den sammenfattende redegørelses indhold 3 Indledning
Læs mereHØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER
IDÉOPLÆG HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER EMNER, DER SKAL BELYSES I MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR UDBYGNING AF SOLRØD BIOGAS Solrød Biogas A/S Åmarken 6, 4623 Lille Skensved Side 2 af 5 Januar
Læs mereSide 1 af 3. Plan og Erhverv. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg
Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for et biogasanlæg på Kragekærvej, Tåsinge, 5700 Svendborg Plan og Erhverv Svendborg Kommune har modtaget en ansøgning om at opføre et biogasanlæg
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg
Indkaldelse af idéer og forslag til emner, der skal belyses i miljøkonsekvensrapport for udbygning af Sinding-Ørre Biogasanlæg Herning Bioenergi, Sinding-Ørre Biogasanlæg, Rosmosevej 4, 7400 Herning Oktober
Læs mereBiogasanlæg ved Østervrå
Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg
Læs mereSammenfattende redegørelse
Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering
Læs mereIglsø Agro og Biogas a/s Ø. Børstingvej Stoholm Att. Flemming Nielsen. (sendt til
Teknik & Miljø Byggeri og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Iglsø Agro og Biogas a/s Ø. Børstingvej 6 7850 Stoholm Att. Flemming Nielsen byggeriogmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk (sendt
Læs mereBiogasanlæg ved Køng Mose Næstvedvej Lundby
Biogasanlæg ved Køng Mose Næstvedvej 416 4750 Lundby Køng Lundby Biogas A/S ansøger om lov til at opføre et biogasanlæg ved Næstvedvej i den sydlige del af Vordingborg Kommune. Biogasprojektet omfatter
Læs mere1. Scoping af Videbæk Biogas
N O T A T Til TMU Kopi Fra Land, by og kultur Arla Videbæk Biogas A/S Emne Scoping VVM-redegørelse og miljøvurdering for Videbæk Biogas 1. Scoping af Videbæk Biogas 1.1 Indledning Dette scopingnotat er
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018 Høring indtil: 15. februar 2019 Informationsmøde: 29. januar 2029 kl. 19:00 i Svend Gønge Hallen AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk
Læs mereBeholder (tidligere gyllebeholder) til opbevaring af slam fra spildevandsanlæg. FMT A/S, Hammerholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Kalundborg Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.
Læs mereScopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod
Plan og Byudvikling Bytoften 2, 6800 Varde 79947431 Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod Formel baggrund Som følge af VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1440 af 23. november 2016
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Herning Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Solfangeranlæg til brug for supplering
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Ikast-Brande Kommune. Basis oplysninger
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Ikast-Brande Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af gårdbiogasanlæg Navn og adresse på bygherre
Læs mereSkema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 629 Planens indhold Den eksisterende lokalplan, nr. 58 Gadstrup Erhvervspark,
Læs mereDer er derfor udarbejdet en miljørapport, der indeholder både miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg samt VVMredegørelse.
Ole Bang Ølgod Bioenergi Dansk Gasdistribution Plan og Vækst Bytoften 2, 6800 Varde 79947431 VVM-tilladelse til etablering af et biogasanlæg syd for Hjeddingvej 8, 6870 Ølgod 28-02-2018 meddeler hermed
Læs mereSkuldelev Energiselskab a.m.b.a. Egevej 27, Skuldelev 4050 Skibby Tlf (mobil )
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opsætning af solfangeranlæg i tilknytning til Skuldelev Kraftvarmeværk Navn og
Læs mereVVM-Myndighed. Halsnæs Kommune. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse
VVM-Myndighed Halsnæs Kommune Basisoplysninger Projektbeskrivelse Virksomheden bliver drevet af A. Henriksens Shipping A/S. Virksomheden ligger på en grund lejet af Hundested Havn I/S. Virksomheden ønsker
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]
Bilag A Skema til brug for screening (VVMpligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Halsnæs Kommune (journalnummer: 2015/0017880 ) Basis oplysninger Projekt
Læs mereTillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan 2013-2024
Tillæg nr. 38 til Rammeområde 72.T1 Solfangeranlæg og Kølkær Varmecentral nord for Kølkær. Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen er ikke direkte bindende
Læs mereVVM-screening af etablering af recyclingsafdeling. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen den 12. maj 2016.
Afgørelse om ikke VVM-pligt for [anlæg] er indsat i godkendelsen af recyclingsafdelingen og findes sammen med revurderingen af miljøgodkendelsen for hele Grundfos A/S Bilag A Skema til brug for screening
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Herning Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Solfangeranlæg til brug for supplering
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt
Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt Lokalplanforslag nr. 657 I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Lov nr. 448
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg
Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på
Læs mereOpførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.
Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Faxe Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- ) Basis oplysninger Projekt
Læs mereSammenfattende redegørelse
Sammenfattende redegørelse af kommuneplantillæg nr. 10 til Silkeborg Kommuneplan 2017-2028 og lokalplan nr. 15-009 For et område til teknisk anlæg ved Allingvej 13, 8632 Lemming Februar 2018 UDKAST Titel:
Læs mereGårdbiogasanlæg på Hejsager Næs
Gårdbiogasanlæg på Hejsager Næs Hoptrup Efterskole 4. april 2019 Dansk Biogasrådgivning A/S Glarmestervej 18 B 8600 Silkeborg Telefon 5338 1400 www.danskbiogasraadgivning.dk Agenda Indledning og præsentation
Læs mereAfgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal igennem en VVM-proces.
Teknik & Miljø Byggeri og Miljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Sjoerd og Martine Ydema Fårupvej 7 8840 Rødkærsbro byggeriogmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk (sendt til sjoerd.ydema@post.tele.dk)
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereVedr.: Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af Nature Energy Korskro
BILAG 1 Dato: 23. januar 2017 Projektnavn: Nature Energy Korskro Projekt nr.: Udarbejdet af: Katharina Hammer Kvalitetssikring: Carl Stephansen Modtager: Esbjerg Kommune Side: 1 af 7 Vedr.: Ansøgning om
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af
Læs mereVindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller
Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS
Læs merePlanens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:
Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,
Læs mereScoping. Ved Gert Johansen
Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,
Læs mereBioselskabet ApS, Foersom
PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK 8660 Skanderborg Tel.: +45 4030 1420 www.planaction.dk Lars Baadstorp Tel.: +45 2943 7445 lars.baadstorp@planaction.dk Bioselskabet ApS, Foersom 6. juli 2016 Kort projektbeskrivelse
Læs mereTillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup
Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg
Læs mereet erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge
Bilag 3 til lokalplanforslag 599 December 2015 Svendborg Kommune Erhverv, Bolig og Natur Miljøvurdering af lokalplan 599 et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge 1 Miljøvurdering
Læs mereFOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af VVMredegørelse for fælles biogasanlæg ved Asnæsvej, Kalundborg KORT LUFTFOTO
PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af VVMredegørelse for fælles biogasanlæg ved Asnæsvej, Kalundborg KORT LUFTFOTO Ideer og forslag mv. skal være Kalundborg
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt)
Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Graugaard I/S ønsker i forbindelse med eksisterende biogasanlæg at: Opsætte en ny biogasmotor i container. Motoren
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag til planlægning af et biogasanlæg i erhvervsområde nord for Thorning. Debatoplæg
Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning af et biogasanlæg i erhvervsområde nord for Thorning Debatoplæg Deltag i debatten Silkeborg Kommune har igangsat planlægningen for et biogasanlæg i et erhvervsområde
Læs mereNy produktion på Statens Serum Institut
Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune
Læs mereVVM-screening af ansøgning om miljøgodkendelse af varmeværket Maglevad 3.
VVM-screening af ansøgning om miljøgodkendelse af varmeværket Maglevad 3. 1. Projektbeskrivelse Ansøger Egedal Fjernvarme A/S Anlæg Varmeværk Maglevad 3 Placering Dam Holme 4B, 3660 Stenløse Ejer Egedal
Læs mereVVM-screening. Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt.
VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning
Læs mereViborg Bioenergi. Mette Tranholm Frøst/ PlanEnergi, Århus
Viborg Bioenergi Mette Tranholm Frøst/ PlanEnergi, Århus 1. Projektforslag Der er i opstartsfasen blevet arbejdet med indpasning af anlægget i landskabet Hensyn til funktionalitet og anlæggets fremtoning
Læs mereA) Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning x Ikke relevant idet der er tale om et udendørs anlæg.
A) Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning idet der er tale om et udendørs anlæg. Sundhedstilstand Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Planen vil medvirke til at
Læs mereScreening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 391 og Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til erhvervsformål ved Tøstrupvej,
Læs mereOmråde Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.
SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende
Læs mereVesthimmerlands Kommune. Teknikbygning: Størrelsen af teknikbygningen reduceres.
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skema til brug for screening (VVM-pligt) Vesthimmerlands Kommune Der er ansøgt om tekniske ændringer af anlæg på Holmevej 98,
Læs mereMiljøscreening Ophævelse af Lokalplan B12-1
DERING Miljøscreening B12-1 Blandet Bolig- og Oversigtskort Kort 1: Område omfattet af Lokalplan B12-1l. 2 Bilag - miljøscreening MILJØVURDERING Indledning Loven om miljøvurdering af planer og programmer
Læs mereBør under- relevant. 1. Arealbehovet i ha: Anmeldt skovrejsning omfatter ca. 15 ha Tjek tallet
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Skovrejsning ved Brylle Navn og adresse på bygherre Det Danske Hedeselskab, Klostermarken
Læs mereBilag 2: Tjekliste til MV-screening
Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Titel: Kommuneplantillæg nr. 6 Til Fae Kommuneplan 2009 Rammeområde Å-T12 Stenknuseri ved Fae Kalkbrud Sagsbehandler: ANFR Dato: 12.10.2011 Sagsnr: 09/25495 Beskrivelse
Læs mereAnsvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Læs mereByrådet Beslutningsprotokol
Byrådet Beslutningsprotokol 28-08-2017 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Lars Munksø (UP) Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk 11 (Offentlig) Godkendelse af forslag
Læs mereBORGERMØDE OM PLANFORSLAG TIL BIOGASANLÆG VED SNÆVRE VEST, SAMT ERHVERVSOMRÅDE SYD FOR REGSTRUP. Knabstrup Hallen, 24. april 2019
BORGERMØDE OM PLANFORSLAG TIL BIOGASANLÆG VED SNÆVRE VEST, SAMT ERHVERVSOMRÅDE SYD FOR REGSTRUP Knabstrup Hallen, 24. april 2019 Dagsorden for mødet 1. Kort om processen indtil nu og fremadrettet ved leder
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Tårnby Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Læs mereSide 1 af 8. Center Natur og Miljø. Journalnr: P Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar Basis oplysninger
Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-22-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 5. januar 2016 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af fjernvarmeledninger
Læs mereAnmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.
Center Natur og Miljø Journalnr: 01.16.04-P19-14-15 Ref.: Lene Lauridsen Dato: 11-11 2015 VVM Myndighed Rebild Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt)
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Favrskov Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Ny reaktortank Navn og adresse på bygherre Thorsø biogasanlæg, Kongensbrovej
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019
Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1
Læs mereForeløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.
Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan 599 et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge
April 2018 Svendborg Kommune Plan og Erhverv Miljøvurdering af lokalplan 599 et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge 1 Miljøvurdering af lokalplan 599 et erhvervsområde
Læs mereKommuneplantillæg nr. 14
Kommuneplantillæg nr. 14 Biogasanlæg på Rustedmøllevej ved Rybjerg By- og Landsbyudvikling - Vedtaget sept. 2011 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og
Læs mereBorgermøde om Viborg Bioenergi
Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation
Læs mereVVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé
VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.
Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse
Læs mereVVM-screening af udvidelse af autoophug. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen 1. december 2017
VVM-screening af udvidelse af autoophug. Afgørelsen er meddelt i miljøgodkendelsen 1. december 2017 VVM Myndighed Basis oplysninger Viborg Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Virksomheden
Læs mereScreening for miljøvurdering af:
Screening for miljøvurdering af: Forslag til tillæg nr. 16 til spildevandsplan 2010 2020 Udarbejdet den 18. oktober 2017 S c r e e n i n g f o r m i l j ø v u r d e r i n g S i d e 2 I N D H O L D S F
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereAnmeldelse efter VVM-bekendtgørelsen
Anmeldelse efter VVM-bekendtgørelsen 1. Projektbeskrivelse VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opbygning af nyt filterarrangement i ekstraktionsafdelingen bygning med oliebehandling
Læs mereVVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur
Notat Skive Kommune Byg & Miljø Sags id.: 779-2015-36060 Ref.: BKHA Den 24. november 2015 VVM-screening af opførelse af Vaskeplads med olieudskiller på Blegagervej 3, 7884 Fur Indledning Skamol A/S har
Læs merePlanlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads
Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn
Læs mereProjektbeskrivelse. Solceller Tryggevælde Mark
Projektbeskrivelse Solceller Tryggevælde Mark September 2018 1 Projektansøger: Christian Danneskiold Lassen Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde Godskontor Holmegaardsvej 71 4684 Holmegaard e-mail: cdl@holmegaardgods.dk
Læs mereResultatet af afgrænsningen er samtidigt et forslag til ansøgers disposition for miljøkonsekvensrapporten.
Miljøvurdering af lokalplan, kommuneplantillæg samt udvidelse af Sindal Biogas Dato: 26. februar 2019 Journalnr.: 09.02.11-P19-3-18 Sagsbehandler: ARJ Afgrænsningsnotat for miljøvurdering af Sindal Biogas
Læs mereBeskrivelse af rev. Ikke relevant. indvirkning. indvirkning Neutral. Negativ
Udarbejdet af mn661 19.12.2016 Plan nr.: lokalplan nr. 5 Tekst: Ophævelse af del af lokalplan nr. 5 Skema status Dato Udfyldt/rev. af Beskrivelse af rev. Bygherre A Team Plan B 19.12.2016 Mn661 Miljøvurderingsgruppen
Læs mereUDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1
UDKAST Forslag til Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1-3, 7 a, stk. 1, 16, 44, stk. 1, og 92, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVVM-screening 29/ VVM Myndighed. Basis oplysninger. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre
VVM-screening 29/8-2017 VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Sønderborg Kommune. Projekt beskrivelse jf. anmeldelse
Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Sønderborg Kommune Graugaard I/S ønsker i forbindelse
Læs mereKommuneplantillæg nr. 32
Forslag til ændringer Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.00-P16-11-16 Ref.: Mikael Jensen Dato: 31-05-2017 Kommuneplantillæg nr. 32 Indhold, s. 1 Hele Ravnkilde by er udpeget som et område med særlige
Læs mereKommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune
Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1 til Kommuneplan 2013 BIOGAS INDHOLD Kommuneplantillæg Redegørelse Kommuneplantillæg 1 Biogas... 3 Læsevejledning... 3 Hvad er et kommuneplantillæg?... 3 Kommuneplan
Læs mereVVM-screenings skema ny vej fra den nye by Nye og til Høvej s krydsning af Letbanen Nye
VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
Læs mereDebat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune
Debat om lokalisering af fælles biogasanlæg i Randers Kommune 1 2 Baggrund Kommuneplan 2013 skal som noget nyt planlægge for fælles biogasanlæg. Det er et statsligt mål, at halvdelen af husdyrgødningen
Læs mereDebatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing
Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april
Læs mereHERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012
HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende
Læs mere