Vands egenskaber i og omkring vandløb Næstved 4. marts 2015

Transkript

1 Disposition: Indledning Hydrologi Vandløbstyper, Vandløbsregulativer, Opmåling af vandløb Vandføringsmåling, hydrometriske målestationer, afstrømningsdata Klimaændringer Vandstand Sammenhæng mellem vandstand og vandføring, Q-h kurver, grøde Vandløbshydraulik Spørgsmål Manningformlen, vandspejlsberegninger, afvandingsanalyser, oversvømmelsesberegninger Kristian Vestergaard 1

2 Fra Vandløb økologi og planlægning. Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium 1984 Kristian Vestergaard 2

3 Vands egenskaber i og omkring vandløb Næstved 4. marts 2015 Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb 3. Regulativet skal indeholde en tydelig betegnelse af vandløbet samt oplysning om målsætningen for vandløbet og om de ved og i vandløbet beliggende anlæg. Regulativet skal være bilagt et kort, der viser vandløbets beliggenhed og er forsynet med identifikation af de enkelte stationeringer. Regulativet skal endvidere indeholde bestemmelser om 1) vandløbets skikkelse og/eller vandføringsevne, herunder regulativvandstande, 2) vandløbets vedligeholdelse, herunder om vedligeholdelsesarbejdets udførelse, om bortskaffelse af fyld og grøde samt om sikring af drænudløb, 3) regler om ændring i retten til sejlads i forhold til lovens 4, 4) beliggenhed, udstrækning m.v. af anlæg m.v., der er etableret i forbindelse med vandløbsrestaurering, 5) friholdelse af arealer langs vandløb, herunder arbejdsareal og 2 m-bræmmer, 6) drift af stemmeværker, 7) hegn og kreaturvanding, 8) beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation, 9) udløb for dræn- og spildevandsledninger, 10) broer, bolværker og lignende, 11) opstemningsanlæg, herunder flodemål m.v., 12) tilrettelæggelse af vandløbsmyndighedens tilsyn, herunder om lodsejeres og andre interesseredes medvirken ved tilsynet samt om samarbejde med andre myndigheder, 13) revision af regulativet og 14) datoen for regulativets ikrafttræden. Kristian Vestergaard 3

4 Husk at: Formålet med opmålingen har betydning for hvorledes den foretages Holde styr på kotesystemet Kristian Vestergaard 4

5 Husk at Et længdeprofil oftest er optegnet udfra relativt få punkter/pejlinger, typisk måles der et tværsnitsprofil for hver meter, mens der indimellem kan foretages ekstra bundpejlinger At forløbet oftest tegnes som lineært mellem de målte punkter At tjekke hvilke punkter man har valgt at lade repræsentere brinker/teræn At brinkforløbet ikke altid viser de laveste brinkområder At bundforløbet typisk optegnes udfra de dybeste punkter i profilet, - der er altså ikke middelbunden der vises, hvilket kan snyde At tjekke hvilket vandspejlsforløb der er tale om opmålt/registreret eller et beregnet At alle tilløb ikke nødvendigvis er blevet registreret Kristian Vestergaard 5

6 Svømmermåling (æblemetoden) Vandføringen = strømningshastigheden ganget med tværsnitsarealet Q = V * A Dette er den mest grundlæggende hydrauliske formel der findes. Tværsnitsarealet findes med at måle bredden af vandspejlet og gange denne med den gennemsnitlige vanddybde A = bredde * dybde (resultat i m 2 ) Svømmermåling (æblemetoden) 2 Strømningshastigheden findes ved at måle hvor lang tid det tager en svømmer (f.eks et æble eller en halvfyldt flaske) at flyde en bestemt længde f.eks 5 meter. Hvis det tager kortere tid end 15 sekunder at flyde de 5 meter, forøges længden. Strømninghastigheden i meter per sekund findes ved at dividere den tilbagelagte længde målt i meter med den målte tid i sekunder. V = længde / tid (resultat i m/sek) Vandspejlsbredde i meter Gennemsnitlig vanddybde i meter Start stopur Stop stopur Længde i meter som svømmeren skal flyde Svømmermåling (æblemetoden) 3 Derfor ganges der med en korrektionsfaktor, hvilket er et tal mellem 0 og 1. Korrektionsfaktoren k afhænger af hastighedsvariationen over tværsnittet, og kan ifølge Hedeselskabet sættes til mellem 0,5 (tværsnit med grøde i siderne) og 0,7 (rent tværsnit). KV har dog erfaring for at værdien i rene tværsnit godt kan være 0,8. Så vores beregningsformel bliver derfor til Q = k * V * A (resultat i m 3 /sek) Eksempel: I et 3 meter bredt vandløb skønnes gennemsnitsdybden til 0,4 meter. Tværsnitsarealet A beregnes til 3 meter * 0,4 meter= 1,2 kvadratmeter En svømmer tager 20 sekunder om at tilbagelægge 8 meter. Strømningshastigheden V beregnes til 8 meter / 20 sekunder = 0,4 meter per sekund Vandløbstværsnittet er nogenlunde rent og korrektionsfaktoren k skønnes til 0,7 Vandføringen beregnes til 0,7 * 0,4 m/sek * 1,2 m 2 = 0,336 m 3 /sek = 336 l/sek Vandføringen er mængden af vand per tid Kært barn har mange navne: Vandføring = flow = volumenstrøm = afstrømning =? Kært barn måles i mange enheder: F.eks. liter per sekund (l/sek) eller kubikmeter per sekund (m 3 /sek) eller kubikmeter per time (m 3 /t) eller kubikmeter per dag (m 3 /d) eller? Omregning mellem enheder: 1 kubikmeter er det samme som 1000 liter (1 m 3 = 1000 l) 1 time er det samme som 60 minutter eller 3600 sekunder 1 dag er det samme som 1440 minutter eller sekunder Eksempler: 100 l/sek = 3600 x 100 l/t = l/time 100 l/sek = 100 / 1000 m 3 /sek = 0,1 m 3 /sek 100 l/sek = / 1000 x 100 m 3 /d = 8460 m 3 /d Kristian Vestergaard 6

7 Vands egenskaber i og omkring vandløb Næstved 4. marts 2015 Stationsdata Administrative oplysninger I nogle vandløbssystemer findes der hydrometriske stationer, hvor vandføringen måles kontinuert. Pga af disse målinger kan der udarbejdes afstrømningsdata, som bl.a. kan danne baggrund for beregning af den specifikke afstrømning Kristian Vestergaard 7

8 Vands egenskaber i og omkring vandløb Næstved 4. marts 2015 Vesthimmerlands kommune: Kristian Vestergaard, Århus Universitet 8

9 Husk at: Afstrømningsmålinger oftest vises som døgnmiddelværdier, hvilket betyder at der er forekommet større eller mindre afstrømninger end de viste Afstrømningsmålinger er baseret på måling af vandspejlskoten, som herefter omregnes til vandføring via en kalibreringsformel/kurve, der er baseret på regelmæssige målinger af vandføringen ved hjælp af f.eks. Vingemålinger Der derfor er en vis usikkerhed på afstrømningsværdierne Hvad gør man hvis der ikke findes en hydrometrisk station i det vandløb, man gerne vil kende afstrømningsværdier for? Man finder en nærliggende hydrometrisk station, hvis opland er sammenligneligt med det aktuelle opland. Dvs. mht topografi, arealanvendelse, bebyggelse og andre forhold som kan have betydning for afstrømningsrytmen. Hvis dette er OK kan man bruge de målte specifikke afstrømninger for det aktuelle opland, da den specifikke afstrømning jo netop er arealvægtet. Hvis der findes enkelte vandføringsmålinger (vingemålinger) i det aktuelle vandløb kan man anvende disse til at justere de overførte værdier. Hvis f.eks. Der i begge vandløb findes en vandføringsmåling fra det samme tidspunkt, og der er en forskel på 10% på de specifikke afstrømningsværdier, da kan man justere de overførte data med 10 %. Men vær opmærksom på at den observerede forskel ikke nødvendigvis behøver at være repræsentativ for alle årstider og afstrømningssituationer, så pas på. Kristian Vestergaard 9

10 Figur fra Vandløb økologi og planlægning, Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium, Eksempler på specifikke afstrømninger (fra DMU, faglig rapport 340, 2000): Kristian Vestergaard 10

11 Eksempler på karakteristiske afstrømninger: Øjebliksvandføring (måles f.eks. ved en vingemåling) Timemiddel Døgnmiddel (typisk værdi fra vandføringsstation) Døgnmaximum Månedsmiddel (simpel middelværdi af månedens døgnmidler) Årsmiddel (simpel middel af årets døgnmidler) Sommermiddel (simpel middel af døgnmidler fra maj til september) Vintermiddel (simpel middel af døgnmidler fra oktober til april) Median (median af døgnmidler over et år = 50 % fraktilen) X%-fraktil (døgnmiddel som x % af årets døgnmidler ligger under) Årsminimum (mindste døgnmiddel i løbet af året) Medianminimum (median af årsminimum over en årrække) Årsmaksimum (største døgnmiddel i løbet af året) Medianmaximum (median af årsmaximum over en årrække) 5-års maximum (årsmaximum som opnås 1 gang hvert 5. år) 10-års maximum (årsmaximum som opnås 1 gang hvert 10. år) 5 døgns minimum (minimum af døgnmiddelvandføringen over 5 døgn) 5 års maximum af 5-døgns glidende minimum + mange mange andre Kristian Vestergaard 11

12 Vandløbshydraulik FVC 2. dec Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling 12

13 Vandløbshydraulik FVC 2. dec Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling 13

14 I gennemsnit ud over landet faldt der hele 321 millimeter nedbør i sommeren Det er 133 millimeter eller 71 % over normalen for Det blev den andenvådeste sommer registreret siden de landsdækkende nedbørmålinger startede i Rekorden for den vådeste sommer er 323 millimeter nedbør fra Den tørreste sommer er fra 1976, hvor der blot faldt 49 millimeter nedbør. Der var store forskelle henover landet. Mest nedbør kom der i regionen Fyn med 372 millimeter i gennemsnit (normal 173 millimeter), mens der i Midt- og Vestjylland kom mindst med 271 millimeter for regionen i gennemsnit (normal 196 millimeter). Alle tre måneder var vådere end normalt. Juli 2011 blev endda den syvende vådeste registreret siden 1874 og august 2011 den ottende vådeste. Større dominerende regnvejr med regn af varierende mængder til hele landet passerede ved fem lejligheder i juni Første gang var den 6. juni med kraftig regn og lokale skybrud i det østlige Danmark. Et par dage efter, den 8-9. juni, blev der registeret kraftig regn og lokale skybrud med hovedvægt i Jylland og på Fyn. Den 16. juni var der regn til hele landet igen med enkelte skybrud og lokalt kraftig regn, mest i det centrale Jylland. Den 22. juni blev det til enkelte skybrud og lokalt kraftig regn, mest på Sjælland og endelig den juni en hel del regn i en stribe ned igennem det centrale Danmark med lokalt skybrud. Store dele af juli 2011 var meget regnfuld med flere store regnvejr specielt i den østlige del af landet. Stort set hele Storkøbenhavn blev tidlig lørdag aften 2. juli 2011 ramt af et overordentligt voldsomt skybrud, der medførte omfattende vandskader på veje og bygninger. Hvis man medtager regnen fra den varmfront der passerede landet tidligere på dagen, kom der op mod 150 millimeter regn i området som det højeste målte. Normalen for København og Nordsjælland er 67 millimeter for hele juli, så det svarer til over to (2) gange månedsnormalen for området. Flere kraftige regnvejr dominerede tillige august Lige i starten af måneden den 1. august trak kraftige byger ned over landet, og i den nord- og østlige del gav det anledning til kraftig regn og spredt torden og flere steder skybrud på Sjælland. Næstved fik endda skybrud to dage i træk. Den 6. august var den gal igen med kraftig regn og skybrud i det syd- og sydøstlige Danmark med en del lyn og torden. Den 8. august gav kraftige byger igen rigelige mængder af regn, igen med skybrud flere steder i landet. Søndag den 14. august fik landet atter masser af vand, igen med skybrud flere steder. Kun Bornholm gik næsten fri. Den august trak regn og torden igen ind over landet. Det gik igen hårdest ud over den sydlige del af landet, hvor enkelte steder fik skybrud. Den august gav en frontpassage kraftigt tordenvejr, masser af regn og flere skybrud til landet. Den 28. fortsatte bygerne, der først klingede af i løbet af den 29 (uddrag fra Kristian Vestergaard 14

15 Klimaændringer Ferskvandscentret 24. nov Fra d. 17/ Tabellen viser de beregnede danske klimaændringer udtrykt som ændring i forhold til perioden for de fire klimascenarier. Tallene for A1B-scenariet er beregnet med en nyere version af DMIs regionale klimamodel (HIRHAM5), end den der er brugt til at beregne tallene for de øvrige scenarier (HIRHAM4). Desuden bygger tallene for A1B på den globale klimamodel ECHAM5, hvor de øvrige bygger på HadAM3H. Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling 15

16 Klimaændringer Ferskvandscentret 24. nov Fra d. 17/ Tabellen viser udvalgte ekstremindikatorer for de fire klimascenarier. Tallene viser forskellen mellem og Tallene for A1B-scenariet er som beskrevet ovenfor beregnet med et andet modelsystem end tallene for de øvrige scenarier. Sidste kolonne viser modellernes nutidsværdi som gennemsnittet mellem de to nutidssimuleringer, der indgår i denne undersøgelse. Modellens nutidsresultater er ikke fuldstændigt identiske med de målte værdier for perioden , men i rimelig overensstemmelse. Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling 16

17 Fra Kristian Vestergaard 17

18 Kristian Vestergaard 18

19 Husk at: Vandstanden målt ved hydrometriske stationer oftest vises som døgnmidler At f.eks den absolutte maksimumsvandstand kan have været væsentlgt højere ved korte intense afstrømningsforløb, f.eks. Forårsaget af stor overfladeafstrømning/tilledning fra urbane områder På samme måde som for vandføringen kan man tale om statistiske værdier for vandstanden eller vandspejlskoten, enten på baggrund af målte eller beregnede vandstande. Et nyligt eksempel herpå er den af Obicon definerede dyrkningsspecifikke afvandingsdybde, som er en afledt værdi af vandstanden i vandløbet. I korte træk er grundlaget for denne følgende: Først beregnes døngmiddelvandføringen i stationen Dernæst beregnes døgnmiddel vandstanden, f.eks vha VASP Så beregnes en 5-døgn glidende middel af den beregnede døgnmiddelvandstand Heraf findes en 5-års maximum, Se yderligere herom i rapporten Konsekvensanalyser Kristian Vestergaard 19

20 Sammenhæng mellem vandføring og vandstand Alt andet lige vil vandstanden i et vandløb stige med stigende vandføring, som illustreret på nedenstående figur. Såfremt strømningsmodstanden er konstant f.eks udelukkende opstår via friktion mod bund og brinker (hvilke normalt kun undergår langsomme ændringer), da vil der eksistere en eentydig sammenhæng mellem vandstand og vandføring. Denne sammenhæng kaldes normalt for en Q-h sammenhæng i grafisk afbildning for en Q-h kurve. Kristian Vestergaard 20

21 Vands egenskaber i og omkring vandløb Næstved 4. marts 2015 Vandstand , , , ,5 Vandføring Kristian Vestergaard, Århus Universitet 21

22 Hydraulisk betydning af grøde: I mange vandløb forekommer der betydende grødemængder. Når vandet skal strømme gennem grøden eller uden om kompakte grødebanker sker der et energitab grøden yder modstand mod strømningen. Det betyder at strømningsmodstanden vokser ved voksende grødemængde, hvilket medfører at vandstanden stiger, jf. nedenstående figur. I mange grødefyldte vandløb er grødemængden og fordelingen af denne den altafgørende faktor for den samlede strømningsmodstand. Dette betyder at der ikke eksisterer en eentydig sammenhæng mellem vandstand og vandføring, dvs. én Q-h kurver, men derimod en hel sværm af Q-h kurver, som repræsenterer hver sin grødesituation. I takt med at grøden vokser skifter Q-h sammenhængen løbende. Kristian Vestergaard 22

23 Vandløbshydraulik FVC 2. dec Varierende grødemængder beskrives ved varierende Manningtal Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling 23

24 Vandløbshydraulik FVC 2. dec Manningtals variation over året kan f.eks findes for vandløbsstrækninger, hvorpå der er beliggende en hydrometrisk målestation. Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling 24

25 Vandløbshydraulik FVC 2. dec Når hensynet til vandføringsevnen indebærer et behov for, at der udføres grødeskæring i et vandløb, skal der også i forbindelse med udformningen af regulativet tages stilling til, hvor præcist skæringens omfang skal beskrives. Ved omfang forstås her den mængde planter, som skal skæres og dermed det frirum i vandløbsprofilet, som efterlades grødefrit efter afsluttet skæring. Da grødeskæring udføres med henblik på at tilgodese de afvandingsmæssige forhold, må det følgelig gælde, at jo større og stærkere de afvandingsmæssig krav er, desto mere præcist bør skæringsomfanget være beskrevet. I det ene yderpunkt er der vandløbet, der gennemløber arealer med marginale afvandingsinteresser. Her gennemgås vandløbet eksempelvis et par gange årligt. Grøden skæres i en eller flere smalle strømrender gennem områder med sammenhængende grødevækst i hele vandløbets bredde. I det andet yderpunkt er der vandløbet, der gennemløber arealer med store afvandingsmæssige interesser. Her stilles der eksempelvis krav til, at delstrækninger skæres i en strømrende, hvor bredden ligger indenfor et fast defineret interval. Det følger af vandløbsloven, at grødeskæring ikke må foregå udenfor det i regulativet fastlagte profil eller i øvrigt øges i forhold til gældende omfang. I givet fald skal der gennemføres en reguleringssag samt muligvis gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. ( notatet s. 37) Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling 25

26 Vandløbshydraulik FVC 2. dec Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling 26

27 UV8 Vandstandsværktøjer BT4MIL forår 2014 Men for at kunne vurdere i hvilken grad grundvandsstanden på de vandløbsnære arealer påvirkes af ændringer i afstrømningsmønstret/størrelsen, da må vandstanden i vandløbet ved de ændrede forhold kunne beregnes/estimeres Hertil findes en lang række velkendte hydrauliske metoder, eksempelvis kategoriseret som ovenfor. Når vandstanden er bestemt i vandløbet, projicerer man ofte denne vandstand ud under de vandløbsnære arealer, under antagelse af at der er en god hydraulisk sammenhæng mellem vandløbet og jordbunden i ådalen. En sådan projektion kan foretages ved hjælp af GIS-værktøjer. Man kan eventuelt antage at der er en vis hældning på grundvandsspejlet, da en grundvandsstrømning mod vandløbebet vil fordre en vis hydraulisk gradient. Dette komplicerer naturligvis GIS-øvelsen, men det er fortsat en velafprøvet teknik. F.eks. er en sådan metode ofte anvendt ved vurdering af de fremtidige afvandingsforhold på arealer omkring nyetablerede vådområder, og resultatet af simuleringerne er blevet lagt til grund for erstatning/kompensation for tabt dyrkningsværdi. Kristian Vestergaard, Århus Universitet 27

28 Bruges til overslagsberegninger og dimensionering/design. Forudsætter at der ikke er variationer i længde- og tværsnitsprofiler I princippet er der ringe sammenhæng med virkeligheden, men med fornøden omhu og forsigtighed kan metoden anvendes i praksis Normalt anvendes en friktionstabsformel, i DK oftest: Manningformlen: V = M * R 2/3 * I 0 1/2 (Q = V * A) Hvor V: Hastighed (m/sek), M: Manningtal (m 1/3 /sek), R: Hydraulisk radius (m), I 0 : Vandspejlshældningen (-), Q: Vandføring (m 3 /sek), A: Tværsnitsareal (m 2 ) Energitabet beskrives ved Manningtallet M, eksempelvis (men større/mindre værdier kan forekomme): Stort vandløb uden grøde: M = (Vandspejlsbredde >10m) Mindre vandløb uden grøde: M = (Vandspejlsbredde 5-10m) Mindre vandløb med grøde: M = Lille vandløb med grøde: M= 5-10 (Vandspejlsbredde < 5m) Disse værdier forudsætter at der anvendes hydraulisk radius Håndregning, lommeregner eller regneark. Modeller kan selvfølgeligt også! Kristian Vestergaard 28

29 Husk at: Et profil opmåles ved hjælp at pejling af et begrænset antal punkter At forløbet mellem punkterne oftest antages at være lineært At der kan være utrolig stor tværsnitsvariation indenfor få meter At opmålerens valg af profil derfor er meget vigtigt og bør tilpasses formålet med opmålingen, f.eks: En kontrolopmåling af et vandløbs skikkelse kan passende ske ved at der udvælges profiler der er repræsentative for en strækning Mens en opmåling der skal anvendes til hydrauliske beregninger helst skal vise alle væsentlige tværsnitsændringer På baggrund af et opmålt profil kan der ske en beregning af tværsnitsparametrene, som skal bruges såfremt der skal foretages hydrauliske beregninger, eller f.eks. sammenlignes tværsnitsarealer. Da der ikke er tale om en veldefineret geometrisk figur, sker beregningen ved en såkaldt numerisk tværsnitsanalyse. For en given vandspejlsplacering kan tværsnittet inddeles i en række simple geometriske figurer, for hvilke f.eks. tværsnitsarealet relativt nemt kan beregnes, hvorefter det samlede tværsnitsareal findes ved at summere delarealerne. Tilsvarende kan den våde perimeter (den længde som vandet er i kontakt med bund/brinker) findes, da der jo findes koordinater for hvert pejlepunkt. Hydraulisk radius er en størrelse der viser forholdet mellem gennemstrømningsarealet og den længde hvorover der er strømningsmodstand pga. friktion mod bund/brinker, og kan derfor lidt hen ad vejen opfattes som et udtryk for vandføringsevnen. Kristian Vestergaard 29

30 Bruges til analyse/konsekvensberegninger. Resultatet er et sammenhængende vandspejlsforløb for en given afstrømningssituation Forudsætter typisk lineære variationer i tværsnitsforhold og Manningtal Kan give virkelighedsnære resultater såfremt der er et rimeligt kendskab til tværsnitsforholdene, variationenen i Manningtal, samt tilstrømningsfordelingen. Eventuelt bestemmes Manningtalsvariationen ved kalibrering. Normalt anvendes energiligningen ( energiregnskab ) Energiniveauet i snit A = energiniveauet i snit B +/- energitabet mellem A og B Energitabet beregnes oftest ved Manningformlen + eventuelt enkelttabsformel Alternativt kan der anvendes en differentialligning for uensformig strømning Manuel beregning er omfattende, men et regneark kan dække behovet i mange tilfælde. Der findes tre danske kommercielle computermodeller på markedet, nemlig VASP (Orbicon), PROKA (NIRAS) og Mike11 (DHI) Kristian Vestergaard 30

31 Vandløbshydraulik FVC 2. dec Fra Brugermanual til VASP 6.0 Kristian Vestergaard, KV MiljøFormidling 31

32 Beregningen er foretaget i vandløbet Hovedgrøften, som løber fra nordkant Malling til Beder, gennem Beder og til udløb i Giber Å. Der er tale om et lille kunstigt anlagt vandløb, som leder en del overfladevand væk fra Malling Nord, hvor der har været konstateret oversvømmelser. Kristian Vestergaard 32

33 UV8 Vandstandsværktøjer BT4MIL forår 2014 Uddrag af anbefalingerne i ovennævnte rapport Kristian Vestergaard, Århus Universitet 33

34 Uddrag af resume fra DCE rapport 2015 Kristian Vestergaard 34

35 Bruges til analyse/konsekvensberegninger. Resultatet er et tidsvarierende vandspejlsforløb for en given variation i tilstrømningen. Forudsætter typisk lineære variationer i tværsnitsforhold og Manningtal Kan give virkelighedsnære resultater såfremt der er et rimeligt kendskab til tværsnitsforholdene, variationenen i Manningtal, samt tilstrømningsfordelingen og dennes tidsvariation. Eventuelt bestemmes Manningtalsvariationen ved kalibrering. Beregningen sker ved numerisk løsning af Saint Venants ligninger Kontinuitetsligningen: Massebevarelse af vand Impulsligning: Balance for bevægelsesmængde/impuls Ligningerne løses numerisk ofte ved finite differenser Manuel beregning er umulig, og anvendelse af regneark vurderes som en yderst krævende opgave Der findes en enkelt dansk kommerciel computermodel på markedet, som kan klare opgaven, og det er Mike11 (DHI) Kristian Vestergaard 35

36 Modellering af vandløbsoversvømmelser: Stationært vandspejl i vandløb trækkes ud i vandløbsdalen Tværsnitsprofiler udvides til at omfatte hele vandløbsdalen Magasineringsfunktion i MIKE11 Vandløbsdalen beskrives ved parallelle vandløb i MIKE11 Vandløbsdalen beskrives ved brede sidetilløb i MIKE11 Vandløbsdalen modelleres særskilt med Mike 21 Hvornår skal man vælge en MIKE FLOOD model og ulemper herved? Tidsvarierende strømning, f.eks. urban afstrømning Når der er behov for at modellere strømningen på terræn/udbredelsen af oversvømmelsen Når der er behov for gode illustrationer Tung beregning store datamængder små tidsskridt Mange trin i opsætningen Formentligt mindre relevant ved store vandflader Risiko for overtolkning af resultater Mange gennemsnitsdata Kristian Vestergaard 36