Læsning i alle fag. Fredensborg august 09

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsning i alle fag. Fredensborg august 09"

Transkript

1 Læsning i alle fag Fredensborg august 09 1

2 Læsning i alle fag Matematik, dansk og alle de andre fag Læsning og de nye trinmål Forskellige måder at læse på Læsningens hvem gør hvad og hvornår Læseforståelsesstrategier Faglig læsning Når eleven skriver Evaluering i læsning og skrivning Elevplan med læringsmål Noget om læsning i alle fag - matematik og alle de andre 2

3 matematik og alle de andre Præpositioner. Ikke stor forskel på ferie i Grønland eller på Grønland. Men renten nedsættes: til 4% med 4% fra 4 - tre forskellige opgaver matematik og alle de andre Imperativer: Ord og udtryk som mange elever sjældent møder Aflæs, forstør, godtgør osv. 3

4 matematik og alle de andre Passivformer. Der løbes, hentes, bringes osv. Men hvem gør det? matematik og alle de andre Mærkelige ord fra matematikkens verden. Når jeg skal angive, sladrer jeg ikke 4

5 matematik og alle de andre Mærkelige ord fra matematikkens verden. En tangent har ikke noget med et klaver at gøre matematik og alle de andre Mærkelige ord fra matematikkens verden. Et forhold er ikke specielt romantisk 5

6 matematik og alle de andre Mærkelige ord fra matematikkens verden. At forbinde har intet med førstehjælp at gøre Løn som fortjent - frit efter Matt. 20,

7 Løn som fortjent Frit efter Lignelsen om arbejderne i vingården (Matt. 20, 1-16) En vinbonde gik klokken 6 om morgenen ud for at leje arbejdere til sin vingård. I løbet af dagen skulle de på hans 25 ha sydvendte skråning nå at udplante hvidvinssorterne Phønix og Zalas Perle samt rødvinssorten Rondo; sorter der passer storartet til det danske klima med stor sundhed (ingen eller kun let påvirkning af svampesygdomme), stor blomstringssikkerhed, samt tidligt udspring og tidlig modning. Vinen skulle plantes i pæleespalier, op ad mure, i potter, på pergola og i drivhus, så der var et stort dagsværk at udføre. Da han var blevet enig med fem arbejdere om en dagløn på 1200 kroner, sendte han dem hen på skråningen, hvor de begyndte udplantningen. Klokken 9 gik han ud og så fire andre stå ledige ved AF og sagde til dem: Gå I også hen på min skråning. Så skal jeg betale, hvad I har ret til. De gik derhen. Igen klokken 12 og klokken 15 gik han ud og gjorde det samme. Hver gang hyrede han 4 arbejdere, for vin er den mest pasningskrævende plante, man kan plante i jorden og arbejdet skulle gøres færdig på denne dag. Skønt vinbonden hele dagen sad i et vigtigt telefonmøde i Foreningen af Danske Vinavlere om forøgelse af den dyrkningskvote på 99 ha som EU tildelte Danmark i 2000, gik han så sent som klokken 17 igen på AF og fandt to arbejdere stående dér. Han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen, når jeg har manglet arbejdskraft til udplantning? De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård og hjælp til med den sidste udplantning. Det er vigtigt at vi bliver færdige i dag. Da det blev aften, sagde vinbonden til sin bestyrer: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver 1200 kr. Da de arbejdere, der først var hyret, kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver 1200 kroner. Da de fik den, gav de ondt af sig over for vinbonden og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har knoklet hele dagen og plantet langt de fleste planter. Men vinbonden sagde til dem: Mine venner, jeg har ikke gjort noget forkert. Blev I ikke enige med mig om 1200 kroner for en dags arbejde? Tag det, der er jeres, og gå! Jeg vil give de sidste her det samme som jer. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er jeres øjne onde, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste." Matematik Arbejdsdagen var på 12 timer. Hvor mange arbejdere hyrede vingårdsejeren i alt? De fik alle 1200 for dagens arbejde. Hvor meget betalte vingårdsejeren i alt? Hvad var den gennemsnitlige timeløn? Hvor meget fik de forskellige grupper arbejdere i løn i timen? 7

8 Biologi Hvilke druer er særligt velegnede til det danske klima og hvorfor? Samfundsfag Hvor mange ha får Danmark EU-tilskud til? Og hvor længe har danske vinproducenter modtaget tilskud fra EU? Er der indgået kollektiv overenskomst mellem arbejdere og arbejdsgiver? Er der arbejdsforhold som du ville påtale, hvis du var tillidsmand? Hvilken rolle kunne en tillidsmand/fagforening have påtaget sig i konflikten og dens løsning? Dansk Hvilken genre er teksten. Begrund og find særlige genretræk. Karakteriser dialogerne i teksten. Er der anvendt nutidigt talesprog? Hvordan tolker du teksten? Hvad kan du perspektivere teksten til? Kristendomskundskab Hvad kaldes denne type tekst fra NT? Hvad fortæller teksten om Guds forhold til mennesker? Hvordan opfatter du teksten i forhold til begrebet retfærdighed? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste. Hvordan skal denne slutning forstås i kristen sammenhæng? 8

9 Læsning - nu med nye trinmål Trinmål Undervisningsmål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 9

10 Nye trinmål læsning Afkodning Sprogligt udfordrende tekster, læsestrategier Vise forståelse og gengive indholdet Tekster at læse (genrekendskab) Søge ordbetydning Læsehastighed/læseformål Læserutine/læsevaner/læsestrategier Søge læsestof Norsk/svensk Trinmål 2. klasse Læsning efter 2. klasse anvende sikre og automatiserede færdigheder til afkodning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle strategier til læseforståelse genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste 10

11 Trinmål 2. klasse Læsning efter 2. klasse læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger af passende sværhedsgrad nogenlunde ubesværet og begynde at læse sig til viden i faglige tekster og på internet søge forklaring på ukendte ord Læsning efter 2. klasse Trinmål 2. klasse opnå passende læsehastighed og præcision udvikle begyndende læserutiner læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste finde og vælge bøger til egen læsning læse lette norske og svenske ord og sætninger 11

12 Trinmål 4. klasse Læsning efter 4. klasse anvende sikre og automatiserede strategier til afkodning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige strategier til forståelse afpasset læseformål og genre udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt Trinmål 4. klasse Læsning efter 4. klasse læse alderssvarende skøn- og faglitteratur med god forståelse af det læste og læse sig til viden i fagbøger og på internet søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk tilpasse læsehastighed og præcision til formål, genre og sværhedsgrad 12

13 Trinmål 4. klasse Læsning efter 4. klasse udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket til egen læsning læse lette og korte norske og svenske tekster Trinmål 6. klasse Læsning efter 6. klasse beherske sikre og automatiserede strategier til afkodning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læsestrategier fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 13

14 Læsning efter 6. klasse Trinmål 6. klasse læse alderssvarende skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse og læse sig til viden i fagbøger, aviser og på internet søge ordforklaring i ordbøger og ved søgning på nettet til forståelse af ord og fagudtryk tilpasse læsemåden til formål, genre og sværhedsgrad Trinmål 6. klasse Læsning efter 6. klasse udvikle og vedligehold hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster 14

15 Trinmål 9. klasse Læsning efter 9. klasse beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk. Trinmål 9. klasse Læsning efter 9. klasse anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert 15

16 Trinmål 9. klasse Læsning efter 9. klasse læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur Trinmål 9. klasse Læsning efter 9. klasse foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. 16

17 Motivation Motivation Læsning = afkodning x forståelse x motivation 17

18 Fremme af elevers læsemotivation Motivation i forhold til læsning er en afgørende faktor og et forhold, det tager lang tid at ændre på. Specielt for den elev, der har tabt troen på sig selv og lysten til at læse, kan det være meget vanskeligt at ændre indstillingen. Fremme af elevers læsemotivation Særligt to forhold gør sig gældende: for det første må eleverne ikke opleve, at teksterne bliver for svære. Sværhedsgraden skal tilpasses elevens kompetence og især må lidt svage elever ikke få læsetekster, der er for svære. 18

19 Fremme af elevers læsemotivation Lærerens tilbagemelding til eleverne. ikke sammenligne eleverne indbyrdes tilbagemeldingen rettes mod elevens egen læsning og fremskridt roses og påvises. Stilstand begrundes i elevens måske manglende indsats i en forudgående periode. Forskellige måder at læse på 19

20 Forskellige måder at læse på Punktlæsning Skimning Nærlæsning Læse for underholdning Punktlæsning At finde steder i teksten der indeholder bestemt information/punkt (fx navn i tlf.-bog, oplysning i brochure m.m.) 20

21 Skimning At få overblik over indholdet og hovedlinjerne i teksten. Finde frem til steder man fx vil læse grundigere. Daglig læsning (ekstensiv læsning) Læse en avis, et blad, en roman 21

22 Intensiv læsning Studielæsning At læse teksten i detaljer for at genkalde sig indholdet, hente præcise konkrete information og gå i dialog med teksten Sikre forståelse, notere, kommentere, strege under. 22

23 Læseproces Mål for læsning Hvad læseren kan Mål for læsning og læsehastighed Scanning Find et målord Mønstre ord Søge information Skimming Finde hovedindhold Aflæse betydning Skabe overblik Ekstensiv læsning (almindelig læsning) Intensiv læsning Læse for at lære Forstå hele tanker i sætninger Samtale om handling og personer Kunne besvare multiple choice opgaver Perspektivere til kendt stof Få ord og sætninger til at passe sammen Samtale om handling og personer Huske ideer Sammenligne detaljer. Lære rigtigt grundigt: studielæsning Genfortælle i tale eller skrift Perspektivere til Tænke videre ud fra teksten og åbne for nye studieområder 23

24 Læsning - nu med hastighed Læsehastighed På vej mod flydende læsning: 80 ord/minut (Lus 13) 2.klasse Stillelæser 120 ord/minut (LUS 14) (3. klasse) Flydende læsning: 150 ord/minut (LUS 15) (3. klasse) Instruktionslæser: 180 ord/minut (LUS 16) (4. klasse) tv-læser: 200 ord/minut (LUS 17) (5. klasse) Bogsluger : 220 ord/minut (LUS 18a) (6. klasse) Ubesværet læsning : 250 ord/minut (LUS 18b) (7. klasse) Litterær læser: > 300 ord/minut (LUS 18c) (8. klasse) Maksimal læsehastighed: 800 ord/minut 24

25 Læsehastighed - nu med fiksationer Der er afgørende forskel på at se konturerne af et billede og at se de enkelte bogstaver tilstrækkelig tydeligt til at læse ordet. Man kan godt fornemme noget, der bevæger sig, selv om man ikke ser lige på det. Men man kan ikke læse en tekst, hvis man bare ligger lidt ved siden af punktet, hvor man fokuserer. Læseproces Mål for læsning Hvad læseren kan Typisk læsehastighed Scanning/ søgelæsning Finde enkeltinformation i ny Søge efter bestemt 570 ord/min. Mål for eller læsning kendt tekst og information læsehastighed i tekst Skimming Ekstensiv læsning (almindelig læsning) Tilegne sig hovedindholdet i en tekst Fastholde det centrale i teksten og samtale om tid, sted, handling, personer samt det centrale indhold i faglige tekster. Aflæse betydning ved at lade skimmelæse tekst. Skabe overblik Ubesværet læsning uden brug af indre stemme. Flow i læsningen. Anvende hukommelsesstrategier 430 ord/min. 250 ord/min. Intensiv læsning Studielæsning. Gengive tekstens indhold. Vurdere hvad der er vigtigt og mindre vigtigt, sammenfatte og sammenstille ny og gammel information. Gengive indhold i tale eller skrift. Sammernholde med gammelt stof og uddybe med nyt stof Anvende hukommelses- og organisationsstrategier Vælge og anvende passende læsestrategier, herunder elaboreringsstrategier 180 ord/min. 120 ord/min 25

26 Planlægning og rollefordelingen Læsning - i dansk og andre fag 26

27 Læsning og danskfaget Læsning give læseoplevelser i form af oplæsning lære eleverne at læse lære eleverne at læse op læse tekster fælles (nærlæsning i dansk) støtte og opmuntre til selvstændig læsning introducere læsestrategier Læsning og danskfaget Støtte læsning i alle fag: dansklæreren som læsetovholder introducere læsestrategier læseprøver - kontakter elevplan i læsning den enkeltes læseudvikling 27

28 Årsplanen for læseundervisningen årsplanen for læsning overordnede synspunkter på læsning i alle fag Elementer til årsplan i læsning - i alle fag Læseforståelsesstrategier valg af læsestof læsebånd læsekurser læselog læsevaner Læseprøver og -test Fastlægge individuelle læringsmål læsekonference nationale test 28

29 Læsning i 6. a Dansklærer sørger for Klasseteam (alle boglige fag) Strategier i 6. klasse læsestof læsebånd læsevaner Selvstændig før-læse - august Dobbeltnotat - oktober Venn-digram i forhold til egen gammel viden - oktober Aktiv spørgen til egen forståelse november Ina Bruhn: I år er alting anderledes (august) Lene Kaaberbøl: Skammerserien (september) Selvalgt spændingsroman (oktober) Henrik Nilaus: Pinligt (november december) Selvvalgt drenge- eller pigebog (januar) Lena Eilstrup: mig-serie (februar marts) Selvvalg fantasy (april) Selvvalgt roman af Josefine Ottesen (maj- juni) Eleverne skal anvende læselog i forbindelse med læsebånd og læste romaner samt selvvalgt fagligt stof. Sikre at eleverne får læst 3500 sider i skoleåret. Intro: kerne bredde dybdemodel (teammøde august) Selvstændig før-læse - september Dobbeltnotat - november Venn-digram i forhold til egen gammel viden - november Aktiv spørgen til egen forståelse januar Brug af bibliotek og net. Appellere til elevernes aktiv søgen 4 x 4 uger i forskudt daglig læsetime Elever vælger selv læsestoffet læsevaner læseprøver Fastlægge læringsmål læsekonference nationale test Hastighedsprøver i august mht læsekursus for elever under 180 ord/minut Hastighedsprøver i januar mht læsekursus for elever under 180 ord/minut Udspil til status og individuelle læsemål første teammøde i juni Test i maj måned Spørgeskema om elevernes læsevaner efter fulgt af elevlærersamtale om læsning Første teammøde i juni. Udkast til status og læringsmål for 7. klasse. Resultat af nationale test i maj. Evaluering af årets sarnarbejde med læsning i klassen. læselog Hastighedskursus for alle elever på årgangen, der læser langsommere end 180 ord/minut (5-5-5 minutter hver dag i tre uger) I september og gentagelse i februar 29

30 Læsning i alle fag - læseforståelsesstrategier Læsestrategi læsestrategier er, hvad eleven gør før, under og efter læsningen for at forstå indholdet i en tekst og gå i dialog med stoffet. 30

31 Læseforståelsesstategier fra læseplan for faget dansk klasse Der arbejdes med før-læseaktiviteter, underlæseaktiviteter og efter-læseaktiviteter bruge enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold Læseforståelsesstategier fra læseplan for faget dansk klasse Der arbejdes kontinuerligt med, at eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Læseforståelsesstrategi, læsemåde og læseteknik afpasses derefter. bruge enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold videreudvikle læseforståelsesstrategier til at strukturere det læste ved brug af fx nøgleord, noter og begrebskort og forholde sig spørgende til det læste 31

32 Læseforståelsesstategier fra læseplan for faget dansk klasse Grafiske modeller kan være med til at udvikle elevernes overblik og tekstindsigt. Der arbejdes endvidere med elevernes bevidsthed om udbyttet af egen læsning. benytte forskellige læseforståelsesstrategier som at stille sig spørgsmål undervejs i læsningen, opsummere tekstindholdet med egne ord, sammenligne det nye, man møder i teksten med allerede kendt information og anvende forskellige visualiseringsteknikker som ord- og begrebskort Læseforståelsesstategier fra læseplan for faget dansk klasse benytte forskellige læseforståelsesstrategier vælge læsemåde ud fra bevidsthed om forskellige genrer anvende varierede læseteknikker (oversigtslæse, nærlæse og punktlæse) afhængigt af læseformål og genre 32

33 Strategiernes placering i undervisningen i forbindelse med en fælles faglig tekst, hvor den kan være nødvendig at bruge for at fremme forståelsen. (ikke i kursusform) Strategiundervisningen 1. Forklaring af den nye strategi 2. Læreren som model og støtte 3. Støttet praksis 4. Selvstændig praksis 33

34 1 Forklaring af den nye strategi introduceres af læreren introduceres i forbindelse med en fælles faglig tekst, hvor den kan være nødvendig at bruge for at fremme forståelsen. 2 Læreren som model og støtte Læreren demonstrerer brugen af strategien for klassen flere gange i form af modellering, hvor læreren tænker højt elever modellerer og demonstrerer strategien for de elever, der har brug for ekstra støtte. 34

35 En hydrotermfigur er et diagram der viser mængden af nedbør og den gennemsnitlige temperatur for årets måneder for et givent sted på Jorden typisk med nedbøren vist som søjler, og temperaturen som en graf eller "kurve". Sådanne diagrammer kan give et hurtigt overblik over klimaet det pågældende sted, f.eks. om det er koldt eller varmt, kontinental- eller kystklima, om der er en "regntid" på bestemte tider af året, og flere andre ting. Gå til: navigation, søg Fil Filhistorik Filhenvisninger Der findes ingen højere opløsning af billedet 35

36 Forholdet mellem to modaliteter (fx tekst og billede) Uddybning : specificering og fortolkning Udvidelse: genfortæller, kontrasterer og afløser 3. Støttet praksis strategianvendelse ud til elevernes egen brug i flere fag efter aftale med faglærerne. strategien automatiseret pararbejde eller arbejde i mindre gruppe 36

37 4. Selvstændig praksis Strategierne er automatiserede, når eleverne kan arbejde selvstændigt med dem. Antal elever Ydre læsestrategier. Sproglig opmærksomhed Indre Konsolidering læsestrategier. Læseløft Automatisering Kvalificering a 18b 18c 19 L?? 2? 4 6 Punkter i LUS 37

38 Status- og handleplan for grupper i en klasse Gruppe 1 Gruppe 2 Elever der har brug for større udfordringer (udfordringsbørn - grønne) Elever der opfylder trinmålene (fokusbørn - blå) Gruppe 3 Gruppe 4 Elever der har brug for hjælp i det daglige (opmærksomhedsbørn - gule) Elever der har brug for en særlig målrettet indsats (bekymringsbørn - røde) Undervisning i læsning 38

39 Den gode læseundervisning i alle fag Fra nyere klasserumsforkning ved vi, at undervisning i brug af læsestrategier giver bedre læseforståelse hos eleverne samtidig med at eleverne lærer at overvåge deres egen forståelse af en tekst. Den gode læseundervisning i alle fag Fra nyere klasserumsforkning ved vi, at når læreren modellerer læsestrategier, bliver eleverne bedre til at bruge dem 39

40 Den gode læseundervisning i alle fag Fra nyere klasserumsforkning ved vi, at undervisning i læsestrategi integreres i den almindelige faglige undervisning Den gode læseundervisning i alle fag Fra nyere klasserumsforkning ved vi, at det er positivt for elevernes motivation, at de selv får indflydelse på, hvad de skal læse 40

41 Den gode læseundervisning i alle fag Fra nyere klasserumsforkning ved vi, at forskellen mellem stærke og svage elever vokser i løbet af skolegangen Den gode læseundervisning i alle fag Fra nyere klasserumsforkning ved vi, at undervisning tilpasset elevernes behov for forskellige tekster og forskellige behov for færdighedstræning fremmer læseforståelsen 41

42 Den gode læseundervisning i alle fag Fra nyere klasserumsforkning ved vi, at elever, der har øje for egne fremskridt, er mere motiverede end elever, der sammenligner sig med andre elever Faglig læsning -nærlæsning -læseforståelsesstrategier i alle fag 42

43 Faglig læsning -før læsning -under læsning -efter læsning Forforståelse "Ingen kan lære dig noget, som ikke allerede halvvejs slumrer i din videns morgendæmring Kahlil Gibran i Profeten. 43

44 Før-læsning Aktivering af forforståelsen Aktivering af forforståelsen Egen viden (Hvad ved du om emnet i forvejen? Brain storm) Introduktion til nyt emne (Hvad ønsker du at få at vide/lære noget om?) Mind-map (begrebskort) Hvad ved du allerede? (hurtigskrivning/samtale om hvad du ved om emnet) Hvad ønsker du at få at vide? (hurtigskrivning/samtale) 44

45 Brainstorm - dyr dyrenavne dressur skovdyr dyr æder dyr kæledyr bondens dyr dyr hos mennesker mus og rotter farlige dyr fisk bær mad mus hulen levemåde i byer ræven fortællinger om kendetegn 45

46 Før-læsning Aktivering af forforståelsen Ord- og begrebsforståelse Ordforståelse Begrebsudredning af nye faglige ord og udtryk, som eleverne vil møde. (af læreren) Ordkendskabskort Opslag (Find ordene betydning i betydningsordbog) Hjælp (Spørg om ord du ikke kender) 46

47 Hvad betyder????? - nogle ord fra TL1 arrestation facade jonglerer general kostume eskortere laboratorium demonstration renovation atelier manege bandage Elevens førlæseaktiviteter Hvad ved du om ordet? 47

48 Kort til ordleg Giv en definition på ordet Hvad er det? En sammenligning Hvilke egenskaber har det? Demokrati Eksempler 48

49 Hvad er det? Demokrati er en styreform hvor befolkningen har stemmeret, og beslutninger træffes ved flertalsafgørelse En sammenligning Hvilke egenskaber har det? Diktatur, Folkevalgte politikere oligarki, enevælde Demokrati Flertalsafgørelser Eksempler Danmark Det gamle Athen Ord samt elevers bud på ordets betydning snesko sko man lettere kan gå i sne med nomader en gruppe folk der rejser rundt spejder en der ser efter hvad der er 49

50 Solsystemet synonym antonym stav ordet sig ordet i en sætning forklar hvad ordet betyder sæt ordet sammen med et andet ord sig ordets ordklasse find et ord der rimer Kort til ordleg radioaktiv solsystemet atmosfæren aminosyre kolbe 50

51 Før-læsning Aktivering af forforståelsen Ord- og begrebsforståelse Planlægning af egen læseproces Planlægning af egen læseproces Foregribe/forudsige Hvad tror du/i teksten handler om? Gæt ud fra billeder, titel, omtale 51

52 Planlægning af egen læseproces Teksthensigt Vil teksten oplyse dig? Vil den overbevise dig? Vil den underholde dig? Planlægning af egen læseproces Læsemål. Hvad er dit formål med at læse teksten? Hvordan skal du vælge at læse den? Hvilke strategier vil du bruge, mens du læser? 52

53 Læsning - med briller på At læse med forskellige briller Eksempel på målrettet læsning: 53

54 At læse med forskellige briller Hvide briller" når man skal lede efter detaljeoplysninger. At læse med forskellige briller "Røde briller" når målet er at finde følelser. 54

55 At læse med forskellige briller "Grønne briller" når man skal knytte linjer mellem egne erfaringer og teksten - lede efter ideer/associationer (når jeg læser dette, får det mig til at tænke på...). At læse med forskellige briller "Gule briller" passer, når man skal finde gode ord og positive tanker 55

56 At læse med forskellige briller "Sorte briller" bruges, når man leder efter ord/afsnit, som irriterer/ provokerer. At læse med forskellige briller "Blå briller" når man ønsker at få et overordnet perspektiv på teksten - dvs. finde ud af, hvad den egentlig drejer sig om. 56

57 Planlægning af egen læseproces Læsemåde. Hvordan skal du læse teksten? Søgelæsning Skimmelæse Intensiv eller ekstensiv læsning? Mens du læser - nærlæsning 57

58 Hukommelsesstrategier (hvad står der i teksten?) repetere eller gentage information i teksten skrive af (nøgleord, fraser, sætninger mm) for at huske understreg nøgleord 58

59 Livets byggesten. Hvis vi går frem til for 3.8 milliarder år siden, er vi på en jord, hvor hav dækker det meste af kloden, med undtagelse af nogle lavlandede områder. Atmosfæren bestod som før nævnt af Kvælstof, kuldioxid, kulilte, ammoniak, metan og svovlbrinte. Det er vigtigt at bemærke, at der ingen fri ilt var. Denne atmosfære blev tilført energi i form af kraftige elektriske udladninger fra tordenvejr og solens stråler. Den ultraviolette stråling var kraftigere end i dag, da ozonlaget (O 3 ) endnu ikke var dannet. Det var samtidigt et miljø med en væsentlig højere radioaktiv stråling end i dag, da mange af de radioaktive isotoper fra solsystemets dannelse endnu ikke var henfaldet til stabile atomer. Det var i dette miljø, der ved den føromtalte energitilførsel dannedes stoffer, med et højere energiindhold som f.eks. eddikesyre, myresyrer og aminosyrer. Disse forhold blev i 1952 genskabt i et laboratorie af den amerikanske forsker Stanley L. Miller. Han samlede urgasserne i en kolbe, og udsatte dem for elektriske udladninger (lyn) i nogle døgn, og fik hermed opbygget nogle aminosyrer. Organiseringsstrategier (forskellige måder at forholde sig aktivt til stoffet på) Gruppere (styrkenotat) Forbinde (Lav mind-map om indholdet) Argumentationsstrategier (Hvordan forsøger teksten at overbevise) Ordne information (styrkenotat) Lave sammenfatninger (overskrift/resume/ manchet) Skabe sig overblik over indholdet 59

60 Livets byggesten. Hvis vi går frem til for 3.8 milliarder år siden, er vi på en jord, hvor hav dækker det meste af kloden, med undtagelse af nogle lavlandede områder. Atmosfæren bestod som før nævnt af Kvælstof, kuldioxid, kulilte, ammoniak, metan og svovlbrinte. Det er vigtigt at bemærke, at der ingen fri ilt var. Denne atmosfære blev tilført energi i form af kraftige elektriske udladninger fra tordenvejr og solens stråler. Den ultraviolette stråling var kraftigere end i dag, da ozonlaget (O 3 ) endnu ikke var dannet. Notater og kommentarer ca 12 mia efter Big Bang lavlande med bjerge (Var du der Noah?) hvor kom ilten fra? hvordan giver tordenvejr energi? det samme som baggrundsstråling? Esbjerg AGF SIF hold Brøndby offside Fodbold skud teknik træning bold taktik sponsor regler amatør eller prof frispark turnering leg 60

61 1. Dyr Styrkenotat 2. Husdyr 2. Kæledyr 2. Vilde dyr 3. Hund 3. Kat 3. Fugle 4. Schæfer 4. Gravhund 4. Puddel Overvågningsstrategier (bruges til at tjekke sin egen forståelse under læsningen) Tjekke forståelsen, mens man læser (Forklar for dig selv, hvad du lige har læst) (Stil spørgsmål til det du læste og besvar dem selv) Mangelfuld forståelse (Hvis du ikke forstod, hvad du læste, overvej hvad du så kan gøre) Overskrift (Giv det sidste afsnit du læste en passende overskrift) 61

62 Overvågningsstrategier (bruges til at tjekke sin egen forståelse under læsningen) Foregribe/forudsige /gætte (Hvad tror du/i teksten der sker næste afsnit?) Regulere læsningen (Læser du på den rigtige måde? Skal du læse igen? Skal du bruge andre strategier? Få overblik over det du læser (styrkenotat m.m.) Opgaven Julie og Nikolaj har 100 kr. i alt. Julie har 3 gange så meget som Nikolaj. Hvor meget har Julie? 62

63 Procesnotater (matematik) Problem Hvad ved jeg? Tegn Hvad gør jeg? Udregning Svar med tekst Santa og Engen 1996 Problem Hvad ved jeg? Tegn Hvor meget har Julie? At Julie har 3 gange så meget som Nikolaj Julie Nikolaj Hvad gør jeg? Jeg deler 100 med 4. Det giver 25. Så får Julie 75 og Nikolaj 25 Udregning 100:4=25 25 x.3 = 75 Svar med tekst OOO = 3 3+1=4 O = 1 Julie har 75 kroner. 63

64 Hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvordan, hvornår???????? I keep six honest serving men. They taught me all I know. Their names are What and Why and When And Who and Where and How. R. Kipling Stille spørgsmål mens man læser 64

65 Efter læsestrategier Hukommelsesstrategier (hvad stod der i teksten?) Repetere eller gentage information i teksten Skrive af Opsummerer indholdet med egne ord Stil spørgsmål til teksten (Hvad, hvor, hvem, hvornår?) 65

66 Organiseringsstrategier (forskellige måder at forholde sig aktivt til stoffet på) Gruppere (Hvilke ord og udtryk hører sammen? Giv afsnittet en overskrift) Forbinde (Lav mind-map om indholdet) Ordne information (Lav tidslinje og placer centrale begivenheder på den) Argumentationsstrategier (Hvordan forsøger teksten at overbevise) Organiseringsstrategier (forskellige måder at forholde sig aktivt til stoffet på) Lave sammenfatninger (Udtryk indholdet (i et afsnit) i en overskrift, manchet eller resume) Lave sammenligninger(lav Venn-diagram med forskelle og ligheder) Skabe sig overblik over indholdet (Inddel teksten i mindre afsnit og giv dem passende overskrift, tegne m.m.) analogier til forkundskaber (Kommenter vigtige dele af teksten. 66

67 Venn-diagram trekant tre hjørner tre linjer forskellige vinkler areal: ½ x h x l vinkelsum 180 lige linjer flader omkreds areal firkant fire hjørner fire linjer to x to ens linjer areal h x l vinkelsum 360 Venn-diagram De tre bukke bruse Kun dyr Trold Fjeld Sæter Bro Elv 3 dyr Der var engang Snip, snap snude Guldlok En pige Skov Hus Senge Stol Bord 67

68 tid og sted personer hæn problemer ne del ser Elaboreringsstrategier (gøre teksten mere meningsfuld ved at sammenstille den ny viden med nye tanker, nye vinklinger, nye ideer) Eksemplificere (Find de centrale/de vigtigste eksempler i teksten) Inddrage personlige erfaringer (Er der noget i teksten der minder dig om noget, du selv har oplevet? Uddybe (Hvor kan du finde mere stof om det, du lige har læst?) 68

69 Elaboreringsstrategier (gøre teksten mere meningsfuld ved at sammenstille den ny viden med nye tanker, nye vinklinger, nye ideer) Stille videreudvikling spørgsmål. (Stil teksten spørgsmål med hvorfor og hvordan) Konkludere (Hvad kan du slutte dig til på baggrund af teksten?) Videreudvikle i forhold til egen viden og tanker (Minder teksten dig om noget du har læst før? Noget om læsning - rollelæsning 69

70 Rollelæsningnærlæsning i alle fag Der er fire roller: Oplæseren Referenten Overskriftsmesteren/spørgejørgen Sammenhængsmesteren 70

71 Det skrevne sprog - når eleven skriver Skrive i div. genrer Nye trinmål Skrive Indsamle stof at skrive om disponere Skrive varieret Stave layout håndskrift computerskrift Søge på nettet Skrive om tanker 71

72 Trinmål 2. klasse Skrivning efter 2. klasse skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster finde information i tekster og organisere idéer til egen skrivning disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster Trinmål 2. klasse Skrivning efter 2. klasse udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst skrive de små og store bogstaver i håndskrift skrive på computer orientere sig i digitale tekster og anvende tekstbehandling i skriveprocessen bruge skrivning til at fastholde og støtte egne tanker 72

73 Skrivning efter 4. klasse Trinmål 4. klasse skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning strukturere egen tekst kronologisk skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning Trinmål 4. klasse Skrivning efter 4. klasse anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift skrive på computer med enkel skriveteknik anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internet bruge skrivning til at fastholde og strukturere idéer og tanker 73

74 Skrivning efter 6. klasse Trinmål 6. klasse strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikkefiktive genrer indsamle og disponere stof før skrivning samt skrive fra idé til færdig tekst strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper stave alle almindelige ord sikkert, bruge korrekte bøjningsformer og anvende afsnit og hensigtsmæssig tegnsætning Trinmål 6. klasse Skrivning efter 6. klasse layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift skrive på computer med funktionel skriveteknik kunne søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser bruge skrivning bevidst som støtte for tænkning 74

75 Trinmål 9. klasse Skrivning efter 9. klasse beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation Trinmål 9. klasse Skrivning efter 9. klasse skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed 75

76 Trinmål 9. klasse Skrivning efter 9. klasse beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Skriveudviklingen Processkrivning i folkeskolen Den skriftsproglige udvikling Processkrivning og tydelige krav Staveudviklingen Porteføljen i dansk 76

77 Processkrivning IDÉ-fasen: Brainstorm (muligt indhold) Mind-mapping (opliste sammenhænge) Spørgsmål til opgaven /teksten Genremuligheder Skrivekrav (modtager, formål) Hurtigskrivning Del og stjæl" Coaching (lærer-elev) 77

78 Find opgavens fokus Hvad ved jeg allerede INDSAMLINGS-fasen: Indsamling af stof på: Nettet Interview Hvad ved du selv? (tanker, erfaring, følelser, fantasi) Eller måske en bog? Forsøg STRUKTUR-fasen: Liste med hovedpunkter (Disponering) Rød tråd (sammenhæng) Lav en plan Brug fx Indledning indhold afrunding/slutning mind-map til at søge struktur 78

79 SKRIVE-fasen: 1. udkast Skrive hver for sig Skriv bare løs Vent med at slå op/rette Vent med indledningen SKRIVE-fasen: respons Respons i mindre grupper gerne par Hjælp med at gøre teksten bedre Begynd med konkrete opgaver tæt på oplæg 79

80 REDIGERINGS-fasen : Typiske fejl (hvor plejer jeg at lave fejl) Indledning og afslutning Holder de vand? Hænger de sammen? Er de relevante/interessante? Læs korrektur Sæt tegn Layout og billeder Følge skriveråd Følge skriveråd - holde fokus Brug verber med saft og kraft (fx råbe, hviske i stedet for sagde, siger) Skriv sætningerne sammen med ord som når, fordi, men, så, Brug flere beskrivende ord. En ko > en sur, gammel ko Skriv bare løs så du selv kan læse det. Tjek bogstavernes rækkefølge. Sæt talestreg når en person siger noget. Sæt mange punktummer. Stav ordene som de lyder. Skriv de små trykte bogstaver. Hold rigtigt på din blyant. spørg om hjælp i klassen Læs dine tekster op for andre 80

81 AFLEVERINGs-fasen: Publiseringsfasen (lærer-elev) Lærerrespons (portefølje) Elevrespons (kommentere lærerresponsen) Mod nye mål Det skrevne sprog - når eleven staver 81

82 Det danske skriftsprog Det fonematiske princip Lydfølgekonventioner Det morfematiske princip Traditionsprincippet Internationale hensyn 82

83 Trin 1 Omsætning af lyd og bogstaver til ord Ufuldstændig analyse/syntese Unger Blod Planter Ryddet unre bolj platar ryrd Vandbøfler vandbøfter Trin 2 Udnyttelse af det fonematiske princip Fonetiske fejl (staver lydret) Huller Fødte Hvide Stammen Planter håler føte vide sdamen plander 83

84 Trin 3 Udnyttelse af lydfølgeregler Overgeneraliserer og lydstridig brug af regler Vinter Mulig Han Dagen Velforsynet Hospitaler hvindter muglig hand daggen velforsyndet hospitaller Trin 4 Udnyttelse af det morfematiske princip Morfologiske fejl Ligger Engang Årene Løbende Invitere Lykkesmed lægger (rod) indgang (rod) årerne (bøjning) løbene (bøjning) indvitere (afledning) lykkessmed (sammensætning) 84

85 Trin 5 Beherskelse Ondartede ord og retstavningsproblemer Kompetence kompetance Diskussion diskution Indenfor inden for Hierarki hieraki F.eks. Feks Ord der blev ændret 1923: Dansk Retskrivningsordbog bi de Vind > bidevind deminutiv > diminutiv Porre > Porre el. Purre Stif- > Sted- el. Stif- 85

86 1955: Retskrivningsordbog baglængs el. baglæns > baglæns Bjerg el. Bjærg > bjerg Detail > detalje fejg el. fej > fej Handikap > handicap. Ændret igen i 1986 jydsk el. jysk > jysk Kræm > creme. Ændret igen i 1986! Milieu > milieu el. miljø. Ændret igen i 1996 Odensianer > odenseaner Odør > odeur. Ændret modsat i 1986 Sted- el. Stif- > sted- Taksameter > taxameter tredie el. tredje > tredje tumbet > tumpet Vædske > væske 1986: Retskrivningsordbogen checke > checke el. tjekke creme > creme el. krem. Ændret allerede i delvis modsat esdragon > estragon gabflab > gavflab handicap > handicap el. handikap. Ændret allerede i delvis modsat kampere > campere marathon- > maraton spontaneitet > spontanitet viis > vis mayonnaise > majonæse el. mayonnaise odeur > odør. NB ændret modsat i 1955 regie > regi silhouet > silhuet 86

87 1996: Retskrivningsordbogen 2. udgave AIDS > aids Cambodja el. Kampuchea > Cambodja Hirtsholmene > Hirsholmene ID-kort > id-kort i-land > iland milieu el. miljø > miljø tusse (pen) > tus el. tusch 2001: Retskrivningsordbogen 3. udgave bonusen el. bonussen > bonussen checke el. tjekke > tjekke frådse > fråse Gladsakse > Gladsaxe IT > it leddegigt el. ledegigt > leddegigt linie el. linje > linje punktumet el. punktummet > punktummet Ålborg > Ålborg el. Aalborg 87

88 20??: Tænkelige fremtidige ændring festivalen > festivallen gymnasium > gymnasie el. gymnasium leksikonet > leksikonnet Internationale hensyn Importerede ord fra andre sprog Teenager Weekend Tape Facon Chance Online Team (sb) et, team, bf. pl. -ene 88

89 Evaluering i læsning og skrivning For at danne baggrund for en ny og bedre undervisning Se fremad For at betale regningen - se tilbage 89

90 Løbende evaluering 13.2 Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Evaluering Evaluering Vurdering Måling Tests Tests: Hvor godt klarer eleven sig i forhold til gennemsnittet af alle andre? 90

91 Evaluering Evaluering Vurdering Måling Tests Måling: Hvor meget kan eleven i forhold til et mål? Evaluering Evaluering Vurdering Måling Tests Vurdering: Hvordan klarer eleven sig totalt set på et område? 91

92 Evaluering Evaluering Vurdering Måling Tests Evaluering: Hvordan virker systemet? t e s t Hvad fortæller evalueringen? Hvor godt klarer eleven sig i forhold til gennemsnittet af alle andre? m Hvor meget kan eleven i forhold til et mål? å l i n g v Hvordan klarer eleven sig totalt set på et område? u r d e r i n g e Alle forhold omkring eleven (test, motivation, måling, støtte i v hjemmet, evner m.m.) indgår i den samlede evaluering. a l Hvordan afvikles evalueringen? Kontrolleret testsituation. Eleven aktiv. Kontrolleret prøvesituation. Eleven aktiv. Lærer og elev sammen. Lærer og elev i løbende dialog. Lærers løbende iagttagelse af elevadfærd og produkt. Lærer- elevsamtale. Skole-hjem-samtale. Klassekonference. Eksempel i læsning Nationale test TL 1-5 Sl 48 OS 120 LUS Hastighedsprøve LUS Løbende evaluering Sammenfatning af alle former for evalueringer 92

93 Elementer der indgår i sikker og hurtig læsning og forskellige evalueringsformer Tekst - forstå else Afkodning Sprogforståelse Ordkendskab, begrebsforståelse Læsevaner Læsehastighed motivation Viden om verden, sprog, genre m.m. Brug af læsestrategier Nationale test Løbende evaluering Elevens egenevalu ering målinger Spørgeske ma/elevsa mtale Evaluering skolen, klassen, kommunen, landet 93

94 Nationale test + fsa Dansk/læsning Efter 2.,4.,6.og 8. klasse afkodning sprogforståelse tekstforståelse Læsning (fsa) Antal elever Ydre læsestrategier. Sproglig opmærksomhed Indre Konsolidering læsestrategier. Læseløft Automatisering Kvalificering a 18b 18c 19 L?? 2? 4 6 Punkter i LUS 94

95 Fælles evaluering Begynderlæsning Fælles evaluering Begynderlæsning 95

96 Evaluering når eleven evaluerer sig selv Læsning Hvad har du læst i løber af 7. klasse? Og har du læst i omegnen af 10 sider hver dag? Hvordan opleverer du dig selv som læser? Hvad synes du om at læse? Læser du hurtigt og sikkert? Hvad gør du for at huske det, du har læst i dansk og andre fag? Hvordan går det med at koncentrere sig om at læse? Hvad skal du blive bedre til i læsning de næste år? 96

97 Eksempel med markering af strategier eleven skal demonstrere i brug Læs teksten Da pesten kom til Danmark. Hvad gjorde du for at sikre dig, at du forstod teksten? Hvad gjorde du for bedre at huske, hvad teksten handlede om? Streg nøgleord under i teksten Kommenter mens du læser Skriv kort med dine egne ord, hvad teksten handlede om. Lav et Venn-diagram, hvor du sammenligner pesten med en sygdom, du selv bestemmer. Læselogbog Dato. Bogens titel: Læst fra side xx til side xx Koncentration under læsning (fra 1 5 med 5 som det højeste) 23. maj 24. maj 25. maj Busters verden Busters verden Busters verden s. 17 til s s. 56 til s s. 86 til s

98 Navn: Dato: Klasse: Helt enig Næsten enig Mest uenig Helt uenig Jeg er glad for at læse. Jeg er god til at læse Jeg læser 10 sider hver dag. Jeg er glad for at få læst op. Jeg kan huske, hvad jeg har læst. Jeg forstår, hvad jeg har læst. Jeg tænker meget på, hvordan de andre i klassen er til at læse. Jeg kan godt lide at læse med andre. Navn: Dato: Klasse: Helt enig Næsten enig Mest uenig Helt uenig Jeg kan bedst lide at læse alene. Jeg forstår de fleste ord, jeg læser. Jeg kan selv bestemme, hvad jeg skal læse Jeg er med til at bestemme, hvilke bøger jeg skal læse. Jeg får at vide, hvad jeg skal blive bedre til Jeg får at vide, hvad jeg er god til i læsning Jeg vil hellere læse end se fjernsyn De bøger jeg skal læse er alt for svære De bøger jeg skal læse er interessante. 98

99 Læsekompetence - nu med alle fag Mening, Nydelse og Effektiv læring Angst Høj A3 A4 Udfor- dring Lav A1 A2 Kedsomhed 0 0 Lav Kompetence Høj (Knoop, 1997 efter Csikszentmihalyi, 1991) 99

100 Kernestof dybdestof- breddestof dybdestof dybdestof breddestof kernestof 100

101 Fag i skolen Tværgående kompetencer matematisk mundtlighed skrive it Praktisk-musisk læsning Personlige 101

102 Elevplan med læringsmål - Gustav Mening, Nydelse og Effektiv læring Angst Høj A3 A4 Udfor- dring Lav A1 A2 Kedsomhed 0 0 Lav Kompetence Høj (Knoop, 1997 efter Csikszentmihalyi, 1991) 102

103 Elevplanfor Gustav 4. a Udarbejdet ved afslutning af 3. klasse. Målene fastsat for 4. skoleår Læse i alle fag Skrive i alle fag Bruge it i alle fag Bruge matematik i alle fag Arbejde praktisk, musiks og kunstnerisk i alle fag Udvikle sig alsidigt og personligt i alle fag Tale og lytte i alle fag Læse i alle fag Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er en særdeles god læser i alle fag. Han har et meget stort alment og fagligt ordforråd og er god til at spørge, hvad nye ord og udtryk betyder. Han har en meget stor almen og faglig viden og er meget aktiv ved nærlæsning ved at understrege vigtige dele i teksten. Han er meget god til med egne ord at fortælle og skriftligt referere, hvad han har læst. Gustav læser meget og er god til at finde nye udfordringer. Han læser sikkert og med 150 ord/minut. 103

104 Mål for læsning i alle fag Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal lære at gengive hvad han har læst, skelne mellem hvad der er vigtigt og mindre vigtigt samt sammenligne med eksempler fra eget liv eller kendt stof og fortolke, perspektivere og forholde sig til litterære tekster og andre udtryksformer ud fra både umiddelbar oplevelse og analyse. (6. klasse) I sin faglige læsning skal han lære at sammenfatte en faglig tekst i indholds- og kommentarnotater og samle tekstens indhold i en dækkende mind-map. Han skal i alle fag læse tekster af passende sværhedsgrad med god forståelse og med en hastighed på 250 ord/minut. Mål for skrivning i alle fag Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er usædvanlig god til at skrive med lyst og fortællerglæde. Han er meget god til at skrive sammenhængende fiktionsog fagtekster i alle fag. Især er han særdeles god til at skrive engelsk. Han er særdeles god til at stave lydret, men lidt svært ved at anvende lydregler i sin egen stavning. Han er helt sikker i at sætte punktum i egne tekster. Gustav er usædvanlig god til at understrege nøgleord i en tekst. Og han er meget god til at bruge skrivning til at fastholde og strukturere idéer og tanker i alle fag. Faglærerne bekræfter/diskuterer/supplerer udsagnene i forhold til deres eget fag og indsigt. 104

105 Mål for skrivning i alle fag Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal blive bedre til at efterleve aftalte formelle krav. Skal blive bedree til at anvende lydregler og lære at bøje ord korrekt. Han skal blive bedre til at søge informationer og planlægge den efterfølgende skrivning i alle fag. Han skal blive bedre til at skrive med sammenbundet og funktionel håndskrift. Gustav skal lære at udarbejde cirkeldiagrammer og søljediagrammer også på computer. Mål for tale og lytte i alle fag Status for Gustav efter 3. klasse Gustav er meget interesseret i at lytte til og snakke med i fællesskabet. Han er usædvanlig god til at fortælle, forklare, dramatisere og fremlægge med brug af hjælpemidler og er meget god til at samtale med andre for at løse et fagligt problem. Stærk til at forklare hvad tekstopgaver i matematik går ud på. Taler meget og meget gerne engelsk med god intonation. Gustav er usædvanlig god til at lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons og bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe. Faglærerne bekræfter/diskuterer/supplerer udsagnene i forhold til deres eget fag og indsigt. 105

106 Mål for tale og lytte i alle fag Læringsmål for Gustav for 4. skoleår Gustav skal blive bedre til at lytte til andre og snakke med andre og sørge for at alle kommer med. Han skal blive bedre til at argumentere, debattere, improvisere og informere med brug af ithjælpemidler som præsentationsprogrammer i alle fag. Han skal arbejde med tydelig udtale og fortolkende betoning i sin oplæsning på dansk og engelsk.. Han skal arbejde med at få bedre kontakt med tilhørere og samtalepartnere. 106

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 August begyndelsen af september. Pippi Læse skønlitterært, svensk forfatterskab og som oplæg til norsk/svensk-emne. Udvikle ordforråd og begreber. Læse fiktive

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Fagårsplan 2010/11 Fag: Dansk Klasse: 4.a Lærer: SC

Fagårsplan 2010/11 Fag: Dansk Klasse: 4.a Lærer: SC Fagårsplan 2010/11 Fag: Dansk Klasse: 4.a Lærer: SC Fagområde / emne Periode Mål Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluering Spr genrelære: Lyrik prosa Forfattere i fokus: Thorstein Thomsen

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Undervisningsplan for faget dansk

Undervisningsplan for faget dansk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Dansk

Selam Friskole Fagplan for Dansk Selam Friskole Fagplan for Dansk Formål Formålet med undervisningen i dansk er at oplive og at udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik Årsplan Dansk 5. klasse 2015/2016 1. Læsning læse til i. Forberedelse orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Jeg kan tale om tekstens indhold Jeg kan give en personkarakteristik

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse LÆSEPOLITIK Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse Engbjergskolen Herning Kommune Læsepolitik på Engbjergskolen Overordnet formål... 2 Herning Kommune... 2 Morgenbånd...

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Formål for faget. Signalement af faget

Formål for faget. Signalement af faget Formål for faget Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle,

Læs mere

Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter

Humlebæk skole. Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling. Ressourcecenter Humlebæk skole Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling Ressourcecenter Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0. årgang Mål At eleverne kan anvende alfabetet At styrke

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012 Blåhøj skole Blåhøj Skolevej 4 7330 Brande Skoleleder: Susanne Rasmussen Tlf.99603501 Afdelingsleder: Lillian Tøstesen Tlf.99603800 LÆSEPOLITIK Oktober 2012 At eleverne lærer sig at læse og skrive er en

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen Lynghøjskolen Indholdsfortegnelse Indledning Teori afsnit om: - Læsning - en udfordring for alle lærere - Læseundervisning i alle fag - Hvad er læsning? Trinmål, idéer til materialer samt evaluering på

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Råd til læsningen hjemme

Råd til læsningen hjemme Råd til læsningen hjemme Kære forældre! Her følger nogle generelle råd til læsningen hjemme - uanset om jeres barn er lille eller stort. Længere nede på siden finder I gode læseråd inddelt efter klassetrin.

Læs mere

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2 JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Elise Smiths Skoles læseplan for faget dansk

Elise Smiths Skoles læseplan for faget dansk 1 Elise Smiths Skoles læseplan for faget dansk På Elise Smiths Skole er arbejdet med sprog og litteratur danskfagets kerneområder. Grundlaget for undervisningen er dels de faglige dimensioners indbyrdes

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14 Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14 Basis Klassens lærere Kontaktpædagoger Klassen består af 26 elever, 14 drenge og 12 piger. Klassen har 12 ugentlige dansktimer, hvoraf en er afsat til bibliotekstime samt

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012.

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Indhold: 1. Læsning og læseforståelse. Ehris interaktive model. Læsning i alle fag. Specialklasser. 2. Specialcenter. 3. Funktionsbeskrivelse

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Uger 32-33 Fag: Dansk Hold:25 Lærer:RB Undervisnings-mål 9/10 klasse Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Dansk

Årsplan Skoleåret 2012/13 Dansk Årsplan Skoleåret 2012/13 Dansk Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" slut 2009 Årsplan for dansk i 1. klasse 2012

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 9 klasse De humanistiske fag:dansk, Engelsk, Tysk, Historie, Kristendom, Samfundsfag Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere