Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner"

Transkript

1 FarmTest -Planteavl nr Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF duett skær eller Köckerling AT) eller med skiveskær (Väderstad Rapid).

2

3 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tand-/vingeskær (Horsch CO med PPF duett skær eller Köckerling AT) eller en såmaskine med skiveskær (Väderstad Rapid). Kjeld Vodder Nielsen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Knud Bastholm, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Erik Sandal, Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Telefax

4 Titel: Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Forfattere: Kjeld Vodder Nielsen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Knud Bastholm, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Erik Sandal, Landskontoret for Planteavl Layout: Berit L. Kolind, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Foto: Peter S. Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning, foto side 38 Tryk: Landbrugets Rådgivningscenter Udgave: 1. udgave 2001 Udgiver: Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon fax Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

5 Indholdsfortegnelse Sammendrag og konklusioner... 7 Baggrund Maskiner, bedrifter og anvendte metoder i undersøgelsen...11 Såmaskiner i undersøgelsen...11 Karakterisering af bedrifterne i undersøgelsen Resultater Strategi for stubbearbejdning og såning Etablering af vinterhvede Etablering af vårbyg efter korn Pløjefri etablering af vårsæd efter frøgræs Stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning Stor kapacitet God etablering på stiv lerjord Mindre manganmangel Lavt brændstofforbrug Forudsætter god snitning og spredning af halm og avner Behovet for stubbearbejdning øges Stor indsats mod ukrudt og spildfrø Sygdomme og skadedyr Kræver gode vejrbetingelser ved såning Forudsætter god driftsledelse Fordele og ulemper ved såmaskinerne i undersøgelsen Evne til at så i store halmmængder Benyttet trækkraft og hastighed til såmaskinerne Investeringens størrelse Rækkeafstand og såbåndsbredde Skærtype Vedligeholdelse Flere sten og lidt flere små ujævnheder efter tandsåmaskiner Regulering af sådybde Økonomi Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 5

6 6 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

7 Sammendrag og konklusioner Landmændene i undersøgelsen har valgt pløjefri dyrkning for at øge kapaciteten og reducere omkostningerne. Bedrifterne udnytter maskinerne på et stort areal, idet der i gennemsnit tilsås 400 ha. Det fremhæves at god driftsledelse og en hensigtsmæssig dyrkningsstrategi er en forudsætning for at høste samme udbytte ved pløjefri som ved traditionel dyrkning. Dyrkningsstrategien skal både tage højde for halm, afgrøderester, spildkorn og ukrudt, ligesom det er en forudsætning, at jordbearbejdningen efter høst tilpasses forfrugt, jordstruktur, mængden af planterester og såmaskinen, der anvendes. Den mest benyttede dyrkningsstrategi ved etablering af vinterhvede: 1. Halmen snittes og spredes jævnt ved høst. Godt halvdelen af bedrifterne benytter en avnespreder på mejetærskeren. Der afsættes så kort stub som muligt, det vil sige 8 til 12 cm. 2. Umiddelbart efter høst gennemføres en til to stubbearbejdninger. Stubbearbejdningerne foretages eventuelt parallelt med markens diagonaler for at fordele halmen, jævne marken og udviske spor. 3. Herefter får ukrudt og spildkorn lov til at spire frem, indtil der behandles med en lav dosis Glyphosat. Sprøjtningen med Glyphosat gennemføres en til fem dage før såning. 4. På nogle bedrifter foretages en afsluttende harvning umiddelbart før såning for at tilberede et såbed, hvor jorden glider godt over såskærene. 5. Såning. Det fremhæves, at en god stubbearbejdning er nøglen til et godt resultat ved pløjefri dyrkning. Bedrifter, der benytter Väderstad Rapid eller Horsch CO såmaskinen, stubharver en til tre gange før såning, mens der er tendens til lidt mindre stubharvning, hvor der benyttes en Köckerling såmaskine. Ukrudtet bekæmpes ved en kombination af stubbearbejdning og herbicider. Bekæmpelsen er især rettet imod besværlige ukrudtsarter såsom: kvik, enårig rapgræs, gold og blød hejre, vindaks og agerrævehale, men også spildkorn og rodukrudt kan være generende ukrudt ved pløjefri dyrkning. Enkelte steder er der fundet en utilfredsstillende etablering. Forskellene kan ikke henføres til såmaskinetypen, men derimod til driftsmæssige forhold. Der er især tre forhold, der har givet anledning til en utilfredsstillende etablering af afgrøden og et lavt plantetal: Såning i våd jord. Lejesæd og/eller uensartet fordeling af halm, stub og avner Stor sådybde på ubekvem jord Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 7

8 Pløjefri etablering af vårsæd På bedrifterne er der et langt mindre areal med vårsæd end med vintersæd og derfor er erfaringerne med etablering af vårsæd sparsomme. Dyrkningsstrategien følger i store træk strategien for vinterhvede. Det er dog karakteristisk, at der foretages en intensiv stubbearbejdning om efteråret på bedrifter der benytter Horsch eller Väderstad, mens bedrifter med Köckerling sjældent stubbearbejder om efteråret. På de fleste bedrifter gennemføres der en sprøjtning med Glyphosat sent efterår eller tidligt forår. Om foråret harves en til to gange for at få varme i jorden og for at tilberede et såbed, som såmaskinen kan arbejde i. Harvningen kan desuden have det formål at nedbringe husdyrgødning i jorden. Der er næsten ingen erfaring blandt brugerne med pløjefri afgrødeetablering efter frøgræs eller efterafgrøder. Pløjefri etablering efter frøgræs er vanskelig, og der er risiko for en betydelig fremspiring af spildfrø i den efterfølgende afgrøde. Jordbehandlingen og anvendelsen af herbicider er således især rettet mod bekæmpelse af spildfrø. Stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning Undersøgelsen af pløjefri dyrkning med de nye tandskærsåmaskiner har vist at: Der opnås stor kapacitet. Der er i gennemsnit tilsået 400 ha med hver maskine. Pløjefri dyrkning reducerer omkostningerne, hvis maskinerne udnyttes på et stort areal. Der opnås god etablering af vinterhvede på svær lerjord. Markens bæreevne forbedres, det er eksempelvis en fordel ved udkørsel af gylle. Risikoen for manganmangel reduceres. Brændstofforbruget er lavere end ved pløjning. Tandsåmaskinerne kan så under ret ekstreme forhold med store mængder halm, stub og avner, men for at opnå en sikker etablering og overvintring skal halmen snittes og fordeles jævnt. Behovet for stubbearbejdning øges. En bevidst indsats mod ukrudt og spildplanter er vigtigt for et godt resultat. Pløjefri dyrkning er meget afhænging af tørre forhold ved såning. Mere kemi. Såmaskinerne i undersøgelsen Selvom der er væsentlige forskelle i såprincip og opbygning af de såmaskiner, der indgår i undersøgelsen, så er det karakteristisk, at de alle kan udføre et godt såarbejde, hvis de rette forudsætninger er tilstede. Tandsåmaskinerne har stor evne til at så, hvor der er meget halm og afgrøderester, og de klarer sig gennemgående bedre end skiveskærsmaskiner under disse forhold. Der er ikke konstateret væsentlige forskelle mellem Horschs og Köckerlings evne til at så i store mængder afgøderester. Der har dog været en tendens til, at Horsch såmaskinen efterlader lidt flere små dynger af jord og afgrøderester. Der benyttes stor trækkraft til maskinerne. Det skyldes blandt andet høj arbejdshastighed; km pr. time. Der benyttes 43 kw pr. meter arbejdsbredde til Köckerling, mens der kun anvendes hhv. 31 og 29 kw pr. meter arbejdsbredde til Horsch og Väderstad Rapid. 8 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

9 Der er ikke konstateret væsentlige forskelle i kapaciteten mellem såmaskinerne. På de tidlige modeller af Horsch såmaskinen var der ret stor afstand mellem såbåndene. Dette har givet så meget lys i bunden af afgrøden at enårig rapgræs enkelte steder har udviklet sig voldsomt. Der skal samles flere sten efter tandsåmaskiner end efter skiveskærssåmaskinen. Det er imidlertid både typen af stubharve og såmaskine, der har betydning for antallet af generende sten på marken. Økonomi Økonomiske beregninger viser, at det er muligt at spare ca. 300 kr. pr. ha ved pløjefri dyrkning. Det forudsætter imidlertid, at den forøgede kapacitet bliver udnyttet ved at anvende maskinerne på et stort areal. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 9

10 Baggrund I de senere år er der kommet nye typer af såmaskiner med tand-/vingeskær. Disse maskiner har stor evne til at så på upløjet jord med store afgrøderester, men erfaringerne fra praksis er endnu sparsomme. Ved pløjefri dyrkning er det muligt at reducere omkostningerne til jordbearbejdning og såning. Erfaringer fra praksis og resultater fra markforsøg peger på, at pløjefri dyrkning kan praktiseres uden negativ påvirkning af udbyttet, hvis der benyttes en hensigtsmæssig dyrkningsstrategi. Målet med denne undersøgelse har været at: Undersøge, hvilken dyrkningsstrategi der benyttes ved pløjefri dyrkning hos landmænd, der benytter en af de nye såmaskinetyper til pløjefri dyrkning. Belyse betydningen af stubbearbejdning, halmsnitning og fordelingen af afgrøderester. Belyse stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning med nye tandsåmaskintyper (Horsch og Köckerling) og sammenligne dem med en mere konventionel såmaskine med skiveskær (Väderstad Rapid). 10 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

11 Maskiner, bedrifter og anvendte metoder i undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført ved besøg på 15 bedrifter, der enten benytter Horsch, Köckerling eller Väderstad Rapid til såning. Landmændene har svaret på en række spørgsmål og oplyst, hvilken dyrkningsstrategi der er blevet benyttet. Herefter er der foretaget en vurdering af afgrøden på tre til fem marker for at bedømme fordele og ulemper ved den benyttede strategi og såmaskine. Undersøgelsen bygger først og fremmest på interviews og observationer, der er foretaget i løbet af efteråret 2000 og foråret Vinterhveden er bedømt efterår og forår, mens vårbyggen alene er blevet besigtiget i foråret Det skal bemærkes, at undersøgelsen hovedsageligt bygger på observationer i vinterhvede, fordi bedrifterne kun har et meget lille eller intet areal med vårbyg. Såmaskiner i undersøgelsen I undersøgelsen er tandsåmaskinerne Köckerling og Horsch sammenlignet med en mere almindelig såmaskine med skiveskær: Väderstad Rapid, der også benyttes til pløjefri dyrkning. Stærke og svage sider ved de to ovennævnte tandsåmaskiner er belyst i forhold til skiveskærssåmaskinen. Tabel 1. Oversigt over såmaskinerne i undersøgelsen Köckerling AT Horsch CO Väderstad Rapid Skærtype Brede vingeskær PPF tandskær Skiveskær Individuel ophængning Ja nej (ja) Gummifjederophæng Antal skær pr. meter 2,5 4 8 Vægt pr. skær, ca. kg Pakkeudstyr Rørpakkevalse Gummihjul Gummihjul Bredde af såbånd 2 x 20 cm 2 x 7.5 cm* - Rækkeafstand ,5 cm *På de nye modeller er bredden øget fra ca. 15 til 17,5 cm Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 11

12 Köckerling AT Såmaskinen adskiller sig fra de øvrige ved en meget stor afstand mellem skærene. Der er således en afstand på 0,8 meter i de enkelte tandrækker. Såmaskinen kan derfor arbejde med betydelige mængder halm, uden at der ophobes bunker. Vingeskærene er 45 cm brede og giver fuld gennemskæring. Foran hvert såskær sidder et lodret skiveskær med en bærerulle, der sikrer, at sådybden forbliver ens på de enkelte skær. Udsæden blæses ned bag hvert vingeskær og placeres på fast jord, hvorefter den tildækkes. Udsæden placeres i to ca. 15 cm brede bånd på hver side af skæret. Undersøgelsen omfatter maskiner i 3 og 4 meters bredde. Köckerling AT - et af vingeskærene ses bag dybdehjulet med skriveskær. 12 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

13 På billedet her ses en såtand på en Köcherlingmaskine nedefra. De gule pile illustrerer, hvordan såsæden blæses ud af sårørene. På billedet ses et typisk resultat efter såning med Köckerling. Vinterhveden er etableret i 2 x 20 cm brede bånd efter hvert vingeskær. Der er ingen karakteristiske rækker som ved radsåning. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 13

14 Horsch Airseeder CO med PPF duettskær. PPF-duettskæret på Horsch maskinerne er et kombineret så- og gødningsskær. Gødningsskæret stikker noget dybere end såskærene. Såmaskinen er opbygget med fjederbelastede såtænder. Sådybden bestemmes af to eller flere hjul monteret foran på såmaskinen og en dækpakkevalse efter den sidste tandrække. Der er ikke individuel dybderegulering af de enkelte tænder. Såmaskinen er opbygget i en eller flere sektioner. Den har en god tandplacering med en afstand i de enkelte rækker på 0,75 meter, som gør, at den også kan arbejde i store mængder halm, uden at det slæber. Undersøgelsen omfatter Horsch såmaskiner i 4 og 6 meters bredde. Her ses det gule såaggregat, der er monteret bag på alle såtænder. PPF står for præcis placering af 14 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

15 gødning. Mark tilsået med Horsch. Her ses, at vinterhveden er etableret i karakteristiske parvise såbånd. Horsch såmaskinen placerer såsæden i 15 cm brede bånd efter hver såtand (båndbredden er øget til 17,5 cm på maskiner leveret siden efteråret 2000). Kommentar Der er en række forskelle mellem Horsch og Köckerling. Horsch med PPF duett skær løsner jorden under sådybden og kan tilføre flydende gødning samtidig med såningen. Maskinen giver ikke fuld gennemskæring af jorden som Köckerling, ligesom Horsch ikke har individuel dybderegulering af de enkelte såtænder. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 15

16 Väderstad Rapid Väderstad har skråtstillede og takkede skiveskær, som er monteret med gummiklodser på et stift firkantrør. Gummiklodserne bevirker, at de enkelte skær kan bevæges en smule i forhold til de øvrige. Bærehjulene styrer dybdereguleringen af såskærene. Afstanden mellem såskærene i de enkelte rækker er 25 cm, men skiveskærene har ikke tilbøjelighed til at slæbe, så heller ikke denne maskine har haft slæbningsproblemer. Såmaskinen bæres af en række gummihjul, som også fungerer som pakkevalse. Undersøgelsen har omfattet maskiner i 3 og 4 m bredde. En mark tilsået med Väderstad Rapid. Kornet er etableret i velkendte sårækker. Nærmere specifikationer på såmaskinerne kan ses på: 16 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

17 Karakterisering af bedrifterne i undersøgelsen Bedrifterne der benytter Köckerling eller Horsch er hovedsageligt udvalgt efter henvendelse til forhandlerne af disse såmaskiner. Landmændene repræsenterer i vid udstrækning de første brugere af maskinerne her i landet. Som det fremgår af tabel 2, er det især bedrifter og driftsfællesskaber, som driver store arealer, der har investeret i disse såmaskiner. Arealet, der dyrkes pløjefrit, udgør i gennemsnit 400 ha. Tabel 2: Antal bedrifter i undersøgelsen, erfaring med pløjefri dyrkning og arealet der tilsås med såmaskinen. Såmaskine Antal Antal år med Gennemsnitligt Variation bedrifter pløjefri dyrkning pløjefrit ha Ha Köckerling (1200) Horsch Väderstad Rapid I alt/gns Tabel 3. Oversigt over hovedproduktionen og jordtyper på de besøgte bedrifter. Såmaskine Planteavl Svin Antal Antal og/eller maskinstation JB < 5 JB 5-8 Köckerling Horsch Väderstad Rapid I alt Bedrifterne i undersøgelsen har svin eller planteavl som hovedproduktionsgren. Det er karakteristisk for bedrifterne, at halmen snittes ved høst. Der indgår både lette og svære jordtyper i undersøgelsen, men det er især de svære jordtyper, der er repræsenteret. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 17

18 Resultater I de følgende afsnit præsenteres svar og iagttagelser fra besøgene på de 15 bedrifter i undersøgelsen. I mange afsnit er der endvidere indsat bemærkninger med henblik på at inddrage resultaterne fra andre undersøgelser, herunder resultater fra markforsøg og forskning. Sigtet har været at gengive en dyrkningsstrategi for pløjefri dyrkning, der virker i praksis, og at belyse stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning samt såmaskinerne i undersøgelsen. Strategi for stubbearbejdning og såning Nedenfor er der en oversigt over de mest benyttede fremgangsmåder ved pløjefri etablering af vinterhvede, vårbyg og frøgræs. Etablering af vinterhvede Mest benyttede fremgangsmåde: 1. Halmen snittes og spredes jævnt ved høst. Godt halvdelen af bedrifterne (60 procent) benytter en avnespreder på mejetærskeren. Der afsættes så kort stub som muligt, det vil sige 8 til 12 cm. 2. Umiddelbart efter høst gennemføres en til to stubbearbejdninger. Stubbearbejdningerne foretages eventuelt parallelt med markens diagonaler for at fordele evt. ujævnt spredt halm, jævne marken og udviske spor. 3. Herefter får ukrudt og spildkorn lov til at spire frem, indtil der behandles med en lav dosis Glyphosat. Sprøjtningen med Glyphosat gennemføres en til fem dage før såning. 4. Såning. Alternativ strategi: 1. Halmen snittes ved høst. Halm (og avner spredes) jævnt. Der afsættes så kort stub som muligt, det vil sige 8 til 12 cm. 2. Efter høst gennemføres en til to stubbearbejdninger for at jævne marken, indarbejde halm og stubrester og at fremprovokere spiring af ukrudt og spildkorn. 3. Herefter foretages en behandling med en lav dosis Glyphosat et par dage før såning. 4. Endnu en stubbearbejdning gennemføres umiddelbart før såning for at tilberede et godt såbed, der glider godt over såskærene. 5. Såning. Stubbearbejdning På de bedrifter, hvor der benyttes Väderstad Rapid eller Horsch CO såmaskinen, er der stubharvet fra en til tre gange før såning (gennemsnit 2,1 gange stubharvning), mens der i gennemsnit er harvet lidt mindre, hvor der benyttes en Köckerling såmaskine (nul til to gange - gennemsnit 1,6 gange stubharvning). På den ene bedrift, hvor der er blevet tilsået uden stubbearbejdning, blev det bemærket, at: det er svært at få Köckerling til at gå pænt i den svære lerjord. Harvning forud for såning med Köckerling reducere risi- 18 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

19 koen for, at såmaskiner med vingeskær efterlader sammenhængende jordblokke ovenpå udsæden. Ukrudtsbekæmpelse Ukrudtet bekæmpes ved en kombination af stubbearbejdning og herbicider. Bekæmpelsen er især rettet imod besværlige ukrudtsarter såsom; enårig rapgræs, gold og blød hejre, vindaks, agerrævehale, spildkorn og/eller rodukrudt. Tokimbladet ukrudt anses for at være lettere at bekæmpe. Før såning Der benyttes mellem 0,5 og 1,5 liter Glyphosat pr. ha til bekæmpelse af ukrudt før såning. To bedrifter har gennemført denne behandling allerede før høst af afgrøden. Efter fremspiring Den mest benyttede fremgangsmåde ved ukrudtsbekæmpelsen om efteråret har været en blanding af 1 liter Boxer + 1 liter Stomp. Men også herbiciderne Oxitril, Synergi, DFF m.fl. benyttes på bedrifterne. Forårsbehandling Halvdelen af bedrifterne supplerer ovennævnte efterårsbehandling med en lav dosis af midlerne Starane plus Ally eller Ekspres m.fl. Behandlingsindeks (BI) I tabel 4 er bedrifternes behandlingsindeks mod ukrudt gengivet. BI ligger på samme niveau som på landbrug der indgik i en undersøgelse for høståret Her blev der fundet et gennemsnitligt BI på 1,03 mod ukrudt i vinterhvede (Planteavlsorientering , juni 2001, Landskontoret for Planteavl). Det skal imidlertid bemærkes, at pløjefri dyrkning endnu kun har været praktiseret i relativt få år på bedrifterne, og at der senere kan ske ændringer i behovet for ukrudtsbekæmpelse. Tabel 4. Behandlingsindeks mod ukrudt i vinterhvede på de 15 bedrifter Antal bedrifter Behandlingsindeks Behandlingstidspunkt Pct. BI Før såning 85 0,28 Efter fremspiring 99 0,53 Forår 50 0,50 Vægtet gennemsnit 1,01 Plantetal Der er registreret forskelle i plantetal mellem markerne og indenfor den enkelte mark. Forskellene kan imidlertid ikke henføres til såmaskinetypen. I gennemsnit af markerne er der etableret 250 planter pr. m 2. Planternes vitalitet er imidlertid mindst ligeså afgørende for udbyttet som plantetallet, men vitaliteten er vanskelig at beskrive præcist. Derfor henvises til afprøvninger af maskinerne i markforsøg. Her har der ikke været signifikante forskelle i udbyttet uanset hvilken såmaskine, der er blevet benyttet (Oversigt over Landsforsøgene og LBMnyt på LandbrugsInfo). Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 19

20 Utilfredsstillende etablering/overvintring af vinterhvede ved pløjefri dyrkning. Der er især tre forhold, der har givet anledning til et lavt plantetal og en utilfredsstillende etablering af afgrøden: Såning i våd jord. Lejesæd og/eller uensartet fordeling af halm, stub og avner Stor sådybde på ubekvem jord Såperiode De fleste påbegynder såning af vinterhvede omkring den 10. september og tilstræber at være færdige i begyndelsen af oktober. Når såningen først er påbegyndt omkring 10. september skyldes det, at der skal være tid til at gennemføre stubbearbejdning og den efterfølgende sprøjtning med Glyphosat. Etablering af vårbyg efter korn På bedrifterne er der et langt mindre areal med vårsæd end med vintersæd og derfor er erfaringerne med etablering af vårsæd sparsomme. Der har været anvendt lidt forskellige strategier på bedrifterne afhængig af hvilken type såmaskine, der er blevet benyttet: Strategi, der især benyttes på bedrifter med Horsch såmaskinen: 1. Halmen snittes ved høst. Halm (og avner spredes) jævnt ved høst. Der afsættes så kort stub som muligt 2. Efter høst gennemføres en til to overfladiske stubbearbejdninger for at jævne marken, indarbejde halm og stubrester og at fremprovokere spiring af ukrudt og spildkorn. 3. Herefter bekæmpes fremspiret ukrudt ved en sprøjtning med Glyphosat sent om efteråret eller tidligt næste forår 20 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

21 4. Harvning en til to gange før såning i foråret. Harvningen om foråret gennemføres for at få varme i jorden, for at tilberede et såbed, som såmaskinen kan arbejde i og/ eller for at nedmulde husdyrgødning. 5. Såning. Strategi, der især benyttes på bedrifter med Köckerling såmaskinen 1. Halmen snittes ved høst. Halm (og avner spredes) jævnt ved høst. Der afsættes så kort stub som muligt. 2. Afventer fremspiring af ukrudt, hvorefter der gennemføres en sprøjtning med Glyphosat sent om efteråret eller tidligt næste forår. 3. Harvning en gang eller nedfældning af gylle i foråret. 4. Såning. Pløjefri etablering af vårsæd efter frøgræs Der er næsten ingen erfaring blandt landmændene med pløjefri etablering efter frøgræs eller efterafgrøder. Følgende strategi har været benyttet: Frøgræshalmen fjernes Græssets genvækst afventes Sprøjter med Glyphosat (4-5 liter pr. ha) Harvning to til fire gange i efteråret Harvning en til to gange før såning om forår Såning og eventuelt strigling for at lukke sårækkerne. Pløjefri etablering efter frøgræs er vanskelig, og der er risiko for en betydelig fremspiring af spildfrø i den efterfølgende afgrøde. Jordbehandlingen og anvendelsen af herbicider er således især rettet mod bekæmpelse af spildfrø. Landmændene ser frem til nye herbicider med større effekt overfor græsser. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 21

22 Stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning Interessen for pløjefri dyrkning er stærkt stigende. Denne interesse skyldes et ønske om at reducere omkostningerne, og et behov for at øge kapaciteten ved etablering af afgrøder. Dette behov er især udtalt på større bedrifter. I det følgende gengives stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning som de er oplyst af landmændene eller observeret på markerne i undersøgelsen. Landmændene anfører følgende hovedbegrundelser for at praktisere pløjefri dyrkning: Kapaciteten øges og dermed er tidsforbruget mindre vi sparer en mand, de mange små marker var endnu mere tidskrævende dengang vi pløjede, vi købte en naboejendom og skulle over noget mere. Lavere omkostninger og samme udbytte. Har nu jævnere marker maskinstationen vil udbringe gylle til en lavere pris, fordi markerne er mere jævne. Forbedret jordstruktur - Kommer tidligere på marken om foråret og kan køre længere om efteråret, fordi jorden har større bæreevne, næsten ingen spor fra gyllevognen, bedre struktur på stiv lerjord og sandjord. Jævnere arbejdsfordeling - såbedstilberedning sker over en længere periode, mindre spidsbelastning, når vi skal lægge eller tage kartofler op Stiv lerjord, egner sig godt til pløjefri dyrkning, lerjord er for besværlig at pløje. Mindre risiko for sandflugt på lettere jorder. Det fremgår imidlertid også, at pløjefri dyrkning giver en række nye dyrkningsproblemer og udfordringer som driftlederen skal tage stilling til. Landmændene nævner følgende forhold, som kan give problemer: Halm og planterester. Fordel og snit halmen korrekt, halm i bunker og lejesæd ødelagde såbedet til vinterhvede, tror jeg, vi har i hvert fald sået vårsæd i hveden mange steder. Øget ukrudtstryk. Begynd med en øverlig stubharvning straks efter høst for at få ukrudtet til at spire frem med den fugtighed, der er i jorden, nye effektive midler mod græs- og rodukrudt ønskes, et bedre sædskifte bliver nok nødvendigt for at holde græsukrudt i ave Spildkorn. Spildkorn i vinterhvede tog helt overhånd. Der er for lidt viden også hos rådgiverne Rettidighed og driftsledelse Start ikke for tidligt og gør arbejdet bedst muligt, jorden skal være så tør, at den smuldrer og dækker såsæden, hvis der såes i halvvåd jord, så kan den blive som cement, våd og tung jord giver dårlig fremspiring, jorden kan blive for hård, sen høst kan give risiko for, at arbejdet forsinkes i efteråret, driftslederen skal brænde for det. 22 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

23 Stor kapacitet Pløjefri dyrkning giver stor kapacitet ved afgrødeetableringen. Den gennemsnitlige såkapacitet udgør ifølge landmændenes oplysninger ca. 3 ha pr. time for en maskine på 4 meter uanset fabrikat. Som det fremgår af tabel 2, er det karakteristisk at bedrifterne i undersøgelsen tilsår meget store arealer. Tabel 5: Oplyst kapacitet til såning og stubharvnimg Såmaskine Brugernes oplysninger om kapacitet Gns. ha pr. time Ha pr. time 4 m Köckerling 3,3 2,5-4 4 m Horsch 3,3 2,5-4 4 m Väderstad 3,0 2-4 Stubharve 6 m 6,5 5,7-7,5 Kommentar Stor kapacitet til såbedstilberedning og såning har især betydning på ejendomme, hvor der dyrkes store arealer med vintersæd. Her vil det ofte være kapaciteten til etablering af vintersæd, der sætter grænsen for, hvor mange hektar en mand kan passe. På større ejendomme, hvor der ofte benyttes en traktor til pløjning samtidig med en traktor til såning, vil pløjefri dyrkning være et alternativ, fordi en mand og en traktor kan tilså et væsentligt større areal. I afsnittet om økonomi er disse forhold beskrevet nærmere. God etablering på stiv lerjord Det var den svære jord, der gjorde, at pløjefri dyrkning blev forsøgt, er et udsagn, der er gået igen på flere bedrifter. Der er således fundet en relativ god etablering af afgrøden på meget stive lerjorder, hvor jorden vanskeligt kan pløjes med pænt resultat. Bakketop med svær lerjord. Marken er pløjet. Som her på billedet kan resultatet være utilfredsstillende efter pløjning. Der er mange eksempler på, at pløjefri dyrkning har givet en god etablering af vinterhvede på bakker med svær lerjord. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 23

24 Forbedret jordstruktur og jævnere marker Forbedret jordstruktur er et væsentligt argument for pløjefri dyrkning hos mange af landmændene. Endvidere fremhæves forøget bæreevne og jævnere marker som en gevinst ved den pløjefrie dyrkning. Den forøgede bæreevne betyder eksempelvis, at der ikke afsættes så dybe hjulspor ved udkørsel af gylle. En del forventer dog, at det kan blive nødvendigt at løsne jorden i hvert fald i foragrene. Herudover nævnes nedsat risiko for tilslemning og jordfygning som væsentlige fordele. Kommentar Når landmændene anfører, at jorden har bedre bæreevne, skyldes det først og fremmest, at jorden er mere kompakt, når pløjning undlades. Dette gør sig især gældende de første år, hvor der endnu ikke er dannet permanente rod- og regnormegange. En egentlig forbedring af jordstrukturen, med forbedring af afdrænings- og bæreevne pga. regnormegange m.v., kan først forventes efter en årrække. Det er vigtigt, at der ikke køres på den upløjede jord før den er tjenlig (afdrænet til markkapacitet), selv om den synes at kunne bære. Det gælder i særdeleshed ved pløjefri dyrkning af vårsæd, hvor en kompakt jordstruktur kan give anledning til gule og svage afgrøder. Brugernes observationer med mindre risiko for tilslemming og erosion stemmer helt overens med de forsøg og undersøgelser, der foreligger på området. Også ved pløjefri dyrkning, kan de komme dybe hjulspor, hvis der køres, når jorden ikke er tjenlig. Her er det spor i forageren.mekanisk jordløsning afhjælper kun i nogen grad sådanne skader. 24 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

25 Foragrene vil ofte blive kørt meget hårdt sammen. Det er især et problem, hvor der køres med tunge læs som for eksempel gyllevogne. Det kan derfor være nødvendigt at foretage en løsning med en grubber i foragrene. For at en grubning skal få størst effekt, bør den ske umiddelbart efter høst, hvor jorden er tør og derfor lettest danner revner og sprækker. Mindre manganmangel Brugerne anfører, at manganmangel er sjældent forekommende, når der praktiseres pløjefri dyrkning. Ved besøgene er der da også kun set begrænsede symptomer på manganmangel. Det er imidlertid kun få bedrifter, der tidligere har haft problemer med manganmangel, idet de fleste bedrifter i undersøgelsen har relativt svær jord, hvor manganmangel ikke er så udbredt. Kommentarer Manganmangel fremmes især af løs jord. Derfor er det ikke overraskende, at reduceret jordbearbejdning nedsætter risikoen for manganmangel. I forsøg, hvor pløjede arealer kan sammenlignes med upløjede, er der flere steder set mindre manganmangel i de upløjede parceller. Det pløjede areal i forgrunden er helt udvintret på grund af manganmangel i modsætning til arealet i baggrunden, der ikke er pløjet. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 25

26 Lavt brændstofforbrug Landmændene fremhæver, at brændstofforbruget er relativt lavt ved pløjefri dyrkning. Brændstofforbruget til såning er angivet i tabel 6: Tabel 6: Brændstofforbrug til såning Såmaskine Brugernes oplysninger Beregnet brændstofforbrug* liter pr ha liter pr. ha Köckerling Horsch Väderstad Rapid *Dette brændstofforbrug er beregnet på basis af den benyttede trækkraft (tabel 6). Kommentar Ovenstående tal for brændstofforbruget er høje i forhold til andre målinger foretaget af Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm: Pløjning Stubharvning Halmnedmulder Tallerkenharvning Spaderulleharvning Alm. radsåmaskine Harvesåning Direkte såning 19,5 liter pr. ha 4,0 liter pr. ha 7,7 liter pr. ha 7,0 liter pr. ha 4,7 liter pr. ha 2,6 liter pr. ha 3,6 liter pr. ha 4,6 liter pr. ha Ved brug af redskaber med kraftige vingeskær eller redskaber, hvor der flyttes meget jord pr. behandling, vil forbruget være væsentligt større. Det skal endelig bemærkes, at målingerne på Forskningscenter Bygholm er udført med traktorer, hvor effekttab i transmission m.v. sandsynligvis har været væsentligt lavere end på moderne traktorer. Forudsætter god snitning og spredning af halm og avner Fordel og snit halmen korrekt er et gennemgående råd fra mange af landmændene. Såmaskinerne med tand- eller vingeskær har en imponerende evne til at så i jord med store mængder af halm og stub. Skiveskærsmaskinerne har visse begrænsninger under disse forhold, fordi de har en tendens til at trykke halm og afgrøderester ned i sårillen, hvilket giver dårlige spiringsbetingelser. Tommelfingerregler: Undgå lejesæd Der skal afsættes kort stub Halmen skal snittes fint og spredes jævnt Der bør monteres avnespreder på mejetærskeren 26 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

27 I praksis kniber det med en helt ensartet fordeling af halm og avner. Derfor er det interessant med såmaskiner, som kan så under ret ekstreme forhold med store mængder halm, stub og avner. I undersøgelsen har der imidlertid været en usikker etablering og især overvintring af afgrøderne, hvor der har været stor forekomst af afgrøderester, som ikke er blevet ordentligt indarbejdet i jorden. Selv om fremspiringen af vinterhveden var tilfredsstillende her på marken, hvor der blev sået i store mængder halm, var overvintringen utilfredsstillende, og der manglede planter ved optællingen i foråret Behovet for stubbearbejdning øges Landmændene i undersøgelsen gennemfører en intensiv stubbearbejdning, som det fremgår af afsnittet om strategi for etablering af vinterhvede. Mange af bedrifterne eksperimenterer med forskellige metoder til stubbearbejdning, uden dog at have fundet en helt tilfredsstillende løsning. Der anvendes almindelige stubharver, spaderulleharver, tallerkenharver, Dyna Drive og hjemmebyggede stubharver mv. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 27

28 Brugerne har følgende formål med stubbearbejdningen: at nedmulde halm at bekæmpe ukrudt og spildfrø at jævne markerne at tilberede såbedet. Landmændene stræber mod at kunne gennemføre stubbearbejdningen med kun en overkørsel, men de fleste kører i hvert fald et par gange med stubharven, før de er tilfredse med såbedet. Det fremhæves, at en god stubbearbejdning er nøglen til et godt resultat ved pløjefri dyrkning. Kommentarer For at få en effektiv bekæmpelse af ukrudt og spildkorn er det vigtigt, at der er tilstrækkelig tid mellem høst og såning, således at ukrudt og især spildkorn kan nå at spire frem. Spiringen af visse ukrudtsarter og spildfrø fremmes af en øverlig harvning. Hvor der efterfølgende skal etableres vintersæd, er det derfor vigtigt at denne harvning gennemføres umiddelbart efter høst. Nedmuldning af halm fremmer omsætningen af de afgrøderester, som måtte være efterladt fra den tidligere afgrøde. Jo mindre afgrøderester, der efterlades, jo mindre krav stilles der til den teknik, der anvendes i forbindelse med såningen. Hvis der anvendes en skiveskærssåmaskine, kan en stubharvning umiddelbart før såningen gøre det lettere at få dækket kernerne, hvilket har vist sig at give et højere udbyttet. Under visse forhold glider jorden lettere hen over skærene på tandsåmaskinerne, når der foretages en harvning umiddelbart før tilsåning. Hvis denne harvning undlades er der risiko for, at såmaskiner med vingeskær efterlader sammenhængende jordblokke ovenpå udsæden, og dermed er der stor risiko for en utilfredsstillende fremspring. Hvis der er behov for udjævning af dårligt spredt halm, er en almindelig stubharve bedst, idet de svære halmnedmuldere med brede vingeskær og redskaber med roterende arbejdsorganer aldrig slæber og derfor heller ikke flytter halmen. Arbejdsdybden bør ikke være mere end ca. 5 cm ved første behandling Større dybde vil begrave for mange frø så dybt, at de ikke spirer frem, men måske gemmes til senere. Ved den næste behandling kan dybden være seks til otte centimeter, for at give harve-tanden så meget modstand, at tanden vibrerer og derved lettere holder sig ren. Hvis der kommer regn efter en dyb harvning kan marken blive ufremkommelig. Det er derfor vigtigt, at en dyb harvning først gennemføres umiddelbart før såning. Stor indsats mod ukrudt og spildfrø En bevidst indsats mod ukrudt og spildplanter er en vigtig del af dyrkningsstrategien på bedrifterne. Strategien indeholder: Harvning lige efter høst for at fremprovokere spiring af spildfrø og ukrudt. Oftest en sprøjtning med en lav dosis glyphosat 1-5 dage før såning. Anvendelse af herbicider mod ukrudt om efteråret og evt. forår. 28 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

29 Landmændene frygter opformering af græsukrudt, især hvor der kun er vintersæd i sædskiftet. Flere ser frem til nye midler, der effektivt kan bekæmpe græsukrudt i vintersæd. En del forventer dog, at det kan blive nødvendigt med mere vårsæd i sædskiftet Det er karakteristisk, at der opstår en mere flydende overgang mellem markskel og det dyrkede areal ved pløjefri dyrkning. Der peges her på to helt forskellige måder for at undgå spredning af ukrudt fra markskel. Enkelte ønsker at bekæmpe godt ind i vejkanter for at rydde op i ukrudtet (endedyse). Andre ønsker at bevare den naturlige græsvækst i markskellene for at undgå, at der opstår bare pletter, hvor der skabes gode betingelser for opformering af nye agressive ukrudtsarter. Gold hejre Blød hejre Agerrævehale Vindaks Agerrævehale, vindaks, gold og blød hejre er nogle af de mest frygtede græsukrudtsarter ved pløjefri dyrkning. Tidsler, agersvinemælk, mælkebøtter og andet rodukrudt samt spildfrø er ligeledes generende ukrudt ved pløjefri dyrkning. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 29

30 Fremspiringen af vinterbyg har været så voldsom, at byggen nu dominerer på marken, hvor der ellers er sået vinterhvede. Spildfrø fra korn og frøgræs er en væsentlig udfordring på mange pløjefri bedrifter. Kommentarer Spildkorn udgør et særligt problem i forbindelse med pløjefri dyrkning, især ved skift mellem vintersædsarter. Det er derfor nødvendigt at være meget opmærksom på problemet, også ved planlægning af sædskiftet. Spildkorn kan især være et problem, hvor der dyrkes korn til fremavl, samt, hvor vinterhvede dyrkes efter vintebyg. En af de helt afgørende forudsætninger for, at reduceret jordbearbejdning lykkes er, at ukrudt og spildfrø kan kontrolleres. Det er ofte problemer med ukrudt, der får landmænd til at opgive pløjefri dyrkning. Det er vigtigt, at strategien mod ukrudt både omfatter jordbearbejdning og et godt sædskifte, idet et stigende problem med græsukrudt ikke udelukkende kan løses med herbicider. Selv om nye midler som for eksempel Monitor godkendes, vil dette næppe alene løse problemerne med græsukrudt, fordi bekæmpelsen ikke er fuldstændig (spirehvile, begravede frø mv.). En svigtende ukrudtsbekæmpelse har store konsekvenser ved pløjefri dyrkning, fordi der hurtigt kan ske en opformering af ukrudtet, da en stor del af frøene vil have mulighed for at spire fra de øverste jordlag. En effektiv bekæmpelse vil til gengæld hurtig kunne mindske frøpuljen i øverste jordlag. Bekæmpelse af ukrudt i markskel må frarådes, fordi det giver mulighed for opformering af meget agressive ukrudtsarter som for eksempel hejre og burresnerre. Sygdomme og skadedyr Landmændene forventer uændret forekomst af sygdomme og skadedyr ved pløjefri dyrkning. Der er således ikke nogen, der nævner væsentlige problemer med agersnegle. Der er observeret havrerødsot i en enkelt mark. Havrerødsot er en virussygdom, der overføres med bladlus. Sygdommen overlever på spildplanter, indtil lusene overfører sygdommen til den nye afgrøde. Hvis spildplanterne ikke bekæmpes effektivt, er der større risiko for havrerødsot ved pløjefri dyrkning. 30 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

31 Kommentarer Der kan være større risiko for angreb af visse sygdomme og skadedyr som følge af pløjefri dyrkning. Flere af disse problemer kan imidlertid imødegås ved en stubbearbejdning straks efter høst. Ved en fornuftig dyrkningsstrategi er der ikke grund til at forvente øgede problemer med sygdomme og skadedyr ved pløjefri dyrkning. Der er eksempelvis forøget risiko for hvedegulstribe, hvis vinterhvede etableres uden pløjning efter frøgræs, mens der kan etableres vårbyg efter frøgræs, uden at dette problem opstår. Kræver gode vejrbetingelser ved såning Landmændene understreger, at våd og tung jord giver dårlig fremspiring. Såning i tung vandmættet jord, der ikke er pløjet, har i flere tilfælde givet et dårligt resultat; som det fremgå af billederne herunder. Det ses, at afgrøden er væsentlig bedre, hvor tilsåningen er foretaget under gode forhold. Selvom afgrøden har rettet sig noget i løbet af perioden fra oktober 2000 til juni 2001, så er der ikke tvivl om, at der er skåret en god bid af udbyttet, hvor der er sået i vådt føre. Efterår 2000 sået i vådt føre. Efterår 2000 sået under gode forhold. Forår 2001 sået i vådt føre. Såningen skal foregå, når jorden er tjenlig. Alle billeder er fra samme mark. Pløjefri dyrkning er mere følsom overfor ugunstige vejrforhold end traditionel jordbearbejdning. Der er således eksempler på, at såmaskinen på de pløjefri bedrifter har måttet holde stille i dagevis, mens naboer kunne pløje og så med rotorharvesæt. Selvom der er visse begrænsninger i antallet af gode sådage, så har flere af bedrifterne tilsået op til 700 ha vinterhvede med en 4 meter bred såmaskine. Når dette er muligt, skyldes det, at kapaciteten er stor, og at der køres i mange timer pr. dag. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 31

32 Forudsætter god driftsledelse Deltagerne understreger, at pløjefri dyrkning stiller store krav til driftslederen. Man skal brænde for det - ellers lykkes det ikke. Kommentarer Pløjning af jorden retter op på en lang række af de fejl og mangler, der måtte være opstået i en forudgående vækstsæson, og dermed giver pløjning gode betingelser for etableringen af en ny afgrøde. Ved pløjning kan der for eksempel indarbejdes store mængder halm og afgrøderester, spor kan udviskes, jorden løsnes i det øverste lag, og der skabes en skarp adskillelse mellem markskel og dyrkningsflade. Ved pløjefri dyrkning er jordbehandlingen knap så intensiv, så der skal udvises stor omhu i forbindelse med høst, stubbearbejdning og såning for at nå et godt resultat. 32 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

33 Fordele og ulemper ved såmaskinerne i undersøgelsen Selvom der er væsentlige forskelle i såprincip og opbygningen af såmaskinerne, der indgår i denne undersøgelse, så er det karakteristisk, at de alle kan udføre et godt såarbejde, hvis de rette forudsætninger er til stede. I de næste afsnit belyses stærke og svage sider ved såmaskinerne. Målet er at videregive oplysninger og erfaringer, der kan anvendes som beslutningsstøtte, når der skal vælges en såmaskine, der passer til forholdene på den enkelte ejendom. Fra brugerne er der kommet følgende kommentarer til de enkelte maskiner: Horsch God transportbredde på vej, nem at smøre og vedligeholde. Dybderegulering og kontrol af sådybden er vanskelig. Köckerling Individuel regulering af sådybden med hjul foran hvert skær er godt. Svag holdbarhed på markør, mange smøresteder. Hvis kernerne blæses for kraftigt ud under vingeskæret kommer der striber i marken. Väderstad Rapid Tilstrækkeligt tryk på hvert såskær. Såmaskinen er let at trække. Indstilling af udsædsmængden er vanskelig (Importøren bemærker, at der er monteret nye gearkassetyper på modellerne solgt siden 1999, og at indstillingen af udsædsmængden er forbedret på de nye modeller). Evne til at så i store halmmængder Skiveskærsmaskiner har mindre evne til at så, hvor der er store halmmængder, fordi der er risiko for, at halmen trykkes ned i sårillen. Hvor halmen snittes og efterlades på marken, er det derfor et krav, at der sker en grundig indarbejdning af halmen, når der skal sås med skiveskærsmaskiner. Der er ikke konstateret væsentlige forskelle mellem Horsch og Köckerlings evne til at så i store mængder halm og afgrøderester. Der har dog været en tendens til, at Horsch efterlader lidt flere små bunker af jord og afgrøderester, hvor der har været meget halm og stub. Det må konkluderes, at tandskærsmaskiner gennemgående klarer sig bedre end skiveskærsmaskiner på arealer, hvor der er efterladt store mængder halm og afgrøderester, og hvor der kun gennemføres minimal stubbearbejdning. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 33

34 Tandskær eller vingeskær kan arbejde på arealer med store halmmængder. På billedet er der sået direkte i stub med en 6 meter Horsch Airseeder. Tandskærene på Horsch og Köckerling slæber sjældent halm sammen. Benyttet trækkraft og hastighed til såmaskinerne Der benyttes stor trækkraft til maskinerne. Det skyldes blandt andet at hastigheden ved såning er høj (10-15 km pr. time). Til Horsch og Väderstad Rapid anvendes mindst trækkraft hhv. 31 og 29 kw pr. meter arbejdsbredde, mens der benyttes 43 kw pr. meter arbejdsbredde til Köckerling. (Se tabel 7) Tabel 7 Benyttet trækkraft på bedrifterne i undersøgelsen Såmaskine Benyttet trækkraft Variation i benyttet Hastighed kw pr. meter trækkraft km pr. time arbejdsbredde kw pr. meter arbejdsbredde Köckerling Horsch Väderstad Rapid De største bedrifter benytter størst trækkraft pr. meter arbejdsbredde, og den benyttede trækkraft er større på bedrifter med lerjord end sandjord. Endelig er den benyttede trækkraft større på bedrifter med kuperede marker end på bedrifter med sandjord og/ eller flade marker. De store bedrifter har ikke tid til at køre med lav hastighed op ad bakke, fordi maskinen skal udnyttes, når vejret er godt. 34 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

35 Det skal det pointeres, at der ikke er foretaget målinger af trækkraften. Oplysningerne bygger alene på brugernes angivelse af den benyttede trækkraft, men brugerne har oplyst, at der er behov for den benyttede trækkraft, det vil sige oplysningerne forventes at være retningsgivende for sammenhængen mellem traktorstørrelse og såmaskintype. For at få udsæden passende dækket med løs jord er der behov for en ret høj kørselshastighed på såmaskinerne med tandskær. En traktor med 200 kw foran en 6 meter Horsch såmaskine. De største traktorer benyttes til Köckerling, hvor der i gennemsnit anvendes 43 kw pr. meter arbejdsbredde svarende til en traktor på ca. 170 kw til en 4 meter bred maskine Investeringens størrelse Tabel 8. Listepriser for såmaskinerne i undersøgelsen. Såmaskine 3 m 4 m 6 m 9 m Köckerling AT Horsch PPF Väderstad Rapid Som det fremgår af tabel 8 er prisen på såmaskinerne høj, og der er nogen forskel i prisen mellem de forskellige fabrikater. Derfor skal maskinen udnyttes på et areal af en vis størrelse for at opnå en tilpas lav omkostning. Se afsnittet om økonomi. Rækkeafstand og såbåndsbredde Undersøgelsen viser ikke afgørende forskelle som følge af forskellige rækkeafstand eller bredde af såbåndet - dog er der som på billedet herunder fundet en betydelig vækst af enårig rapgræs mellem såbåndene på Horsch såmaskinen. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 35

36 Enårig rapgræs har eksempelvis gode vækstbetingelser, hvis der trænger meget lys ned i bunden af afgrøden. Her er der sået med en Horsch såmaskine, der har ret stor afstand mellem såbåndene - i hvert fald på nogle af de tidlige modeller. Skærtype Köckerlings vingeskær har fuld gennemskæring af jorden, hvilket kan give en god ukrudtsbekæmpelse samtidig med såningen. Enkelte brugere har oplyst, at de ville foretrække vingeskær på Horsch tandsåmaskinen ved etablering af vinterhvede på stiv lerjord, således at kernerne placeres på ubearbejdejdet fast fugtig bund. Der er imidlertid ikke registreret forskelle i plantetallet eller afgrødernes vækst, der kan henføres til en positiv eller negativ virkning af den lidt dybere jordbearbejdning med Horsch PPF duett skær. Hvis der ikke udbringes gødning som for eksempel i forbindelse med såning af vintersæd, vil denne dybe jordbearbejdning være en energikrævende bearbejdning, som tillige slider på tanden. Det kan især være et problem i et tørt efterår. En fordel ved skiveskær er, at disse giver mulighed for isåning af eksempelvis efterafgrøder i vintersæd om foråret. Vedligeholdelse I tabel 9 er angivet sliddele og deres holdbarhed på basis af landmandens oplysninger. Dette giver grundlag for at vurdere vedligeholdelsesomkostningerne pr. ha. Omkostningerne til vedligehold er tilsyneladende lavere for tandsåmaskinerne end for skiveskærsmaskinen. Tabel 9 Omkostninger til vedligeholdelse af såmaskinerne i undersøgelsen (kr. pr. ha eksklusive arbejdsløn) Såmaskine Vedligeholdelse Sliddele Sliddele kr pr. ha antal ha før udskiftning Köckerling AT 15 (6 21) 150 kr. pr. skær Horsch PPF 15 (10-25) To slidplader á 120 kr. pr. skær Väderstad Rapid 24 (20-40) til lejer og skiveskær Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

37 Det skal bemærkes, at når der gennemføres en stubbearbejdning forud for såning, reduceres omkostningerne til vedligehold af såmaskinen. Flere sten og lidt flere små ujævnheder efter tandsåmaskiner Tandsåmaskinerne trækker sten op i modsætning til Väderstad Rapid, der i nogen udstrækning presser sten ned i jorden. Jorden er heller ikke helt så jævn efter tandsåmaskiner som efter skiveskærsmaskiner. Regulering af sådybde Enkelte har sået meget dybt. Det har især været hos førsteårsbrugerne af maskinerne, hvor en uheldig kombination af stor trækkraft og tandsåning har medført, at kernerne er blevet placeret for dybt. Urutinerede brugere har haft større sikkerhed for at opnå en ensartet sådybde med Köckerling, der har individuel dybdekontrol af hvert såskær. Det er nødvendigt at indstille Horsch maskinen på en sådan måde, at såskærerne på forreste og bageste bulle arbejder i samme dybde. Enkelte brugere har sået meget dybt. Sådybden skal under alle omstændigheder kontrolleres. Såning i pløjet jord Der er mange års gode erfaringer med såning i pløjet jord med Väderstad Rapid. Der er i år påbegyndt forsøg, der skal belyse Horsch s og Köckerling s evne til at så i pløjet jord. Hvor indstillingen af såmaskinerne har været korrekt, er der opnået en god etablering af vårbyg også med disse såmaskiner. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 37

38 Økonomi De samlede omkostninger ved at benytte de tre forskellige typer af såmaskiner er beregnet og vist i figur 1. Beregningerne bygger på brugernes oplysninger om kapacitet, trækkraft, vedligehold, strategi for stubbearbejdning osv. De samlede omkostninger pr. ha er angivet i forhold til det antal ha, der tilsås. Omkostninger kr. pr. ha Köckerling (4 m) uden stubharvning Horsch (4m) med 2 gange stubharvning (Flachgrubber) Köckerling (4 m) med 2 gange stubharvning (Exaktgrubber) Väderstad (4m) med 2 gange stubbearbejdning Traditionel jordbearbejdning på lerjord - 8 furer Traditionel jordbearbejdning - 4 furer Ha Figur 1. Samlede omkostninger ved stubbearbejdning, sprøjtning og tilsåning. Maskinomkostningerne er beregnet som et gennemsnit over en 10-årig periode. I maskinomkostningerne indgår forrentning, værditab, vedligehold, brændstof og arbejdsløn. Der er regnet med en rente på 7 pct. Det forudsættes, at 2/3 af omkostningerne til forrentning og værditab på traktorerne vedrører jordbearbejdning og såning, mens den resterende trediedel vedrører andre opgaver. I alle beregninger er det forudsat, at maskinerne betjenes af én mand og én traktor. Den nederste kurve (lukkede trekanter) viser omkostningerne pr. ha ved at benytte en 4 meter Köckerling såmaskine. Kurven omfatter både maskinomkostninger og omkostninger til sprøjtning med en lav dosis Glyphosat før såning. Det er forudsat at der investeres i en traktor på ca. 170 kw og en 4 m Köckerling tandsåmaskine. Den samlede investeringer udgør ca. 1,15 mio kr. Direkte såning med Köckerling uden stubbearbejdning er en billig metode, forudsat at den store kapacitet udnyttes. Metoden praktiseres kun hos en af brugerne i undersøgelsen. Den øverste kurve (åbne trekanter) viser omkostningerne når der også investeres i en 5,7 meter Köckerling stubharve, og der gennemføres to stubbearbejdninger. De samlede investeringer ved denne løsning er 1,4 mio. kr. Alle kurver begynder ved det antal ha, der svarer til et samlet tidsforbrug på 100 timer til al jordbearbejdning, og slutter ved et tidsforbrug på 500 timer til jordbearbejdning, sprøjtning og såning. Dermed illustrerer kurverne, at der er stor forskel i kapacitet mellem de to fremgangsmåder. 38 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning FarmTest - Planteavl nr. 11-2004 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 294 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Brændstofforbrug og arbejdsindsats Villy Nielsen, Henrik S. Mortensen og Karsten Sørensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt

Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Markbrug nr. 246 Januar 2002 Reduceret jordbearbejdning og ukrudt Gitte Rasmussen & Peter Kryger Jensen, Afdeling for Plantebeskyttelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber

Focus TD. Fremtidens bearbejdning i striber Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve

Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Vibro Flex. Stubharve med vibrerende tænder

Vibro Flex. Stubharve med vibrerende tænder Vibro Flex Stubharve med vibrerende tænder Kongskilde Vibro Flex 2000/4200/4300/4000 er kraftige harver til stubbearbejdning og til såbedstilberedning i pløjefri dyrkningssystemer. Harverne fås i arbejdesbredder

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Väderstad Rapid Super XL

Väderstad Rapid Super XL Väderstad Rapid Super XL Universalsåmaskine Fleksibel og præcis - Markedets mest alsidige såsystem, med et ens fordelt skærtryk på over 100kg og en meget præcis dybdestyring af enkelte såskær, hvilket

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Allrounder - classic -

Allrounder - classic - Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

FarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner

FarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner FarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner Maskiner og planteavl 116 vfl.dk farmtest.dk Titel: Placering af handelsgødning med kombisåmaskine Forfatter: Seniorkonsulent Jens J. Høy, AgroTech,

Læs mere

Joker. Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning

Joker. Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning Joker Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning MICHAEL HORSCH: Kompakte tallerkenharver er i de senere år blevet en succesrig del af moderne jordbearbejdningsteknik. Landbrugene

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob. 23383423 Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg Blandinger er vigtige i vårbyg eksempler Blandingspartner

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Erfaringer fra Isbjerg Møllegård Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. . . Isbjerg Møllegård IS I/S kvægbedrift med mine forældre 555 Jersey køer,355 på spalter,200 på dybstrøelse. 465 ha, grovsandet

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere

Strategier for dyrkning af korn Jon Birger Pedersen

Strategier for dyrkning af korn Jon Birger Pedersen Strategier for dyrkning af korn Jon Birger Pedersen Dias 42 Jeg skal i dag i samarbejde med Erik Sandal omtale de emner, der fremgår af denne liste. Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad betyder

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.

Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012 Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Hvordan behandler vi jorden- Jysk Plantedag d. 6 febr. 2013. Hvordan behandler vi jorden- Jysk Plantedag d. 6

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Teknologi Oplev Innovation

Teknologi Oplev Innovation Produktoversigt Teknologi Oplev Innovation Brødrene Heinrich og Friedrich Köckerling lagde grundstenen til den industrielle produktion af jordbearbejdningsmaskiner i Verl i Westfalen (ved Gütersloh/Bielefeld)

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende

Læs mere

Innovativ og robust tandsåteknik

Innovativ og robust tandsåteknik Innovativ og robust tandsåteknik HORSCH Sprinter. Klargøring af såbed, såning og gødskning i én arbejdsgang. HORSCH. Arbejder side om side med landmanden Specialisering, større bedrifter, fællesskaber:

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Cossack OD robust forårsløsning

Cossack OD robust forårsløsning Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

NS

NS NS1100-2100-3100-4100-5100 NS 1100 / NS 2100 Nordstens mekaniske hjulsåmaskiner findes i to serier, NS 1100 med 2,5 og 3,0 m arbejdsbredde samt NS 2100 serien i arbejdsbredderne 3,0 4,0 og 4,5 meter. NS

Læs mere

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig

Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig OptiTill Dyrkningsvejledning for pløjefri dyrkning Bente Andersen - plantekonsulent - Plantekonsulenten Erik Schou Maegaard - landskonsulent

Læs mere

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs

Læs mere

Rebell classic. Kompakt tallerkenharve

Rebell classic. Kompakt tallerkenharve Kompakt tallerkenharve Med REBELL classic tallerkenharve tilbyde Köckerling en kompakt tallerkenharve til den øverlig jordbearbejdning. Denne tallerkenharve har en yderst kompakt opbygning med intrigeret

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere