Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner"

Transkript

1 FarmTest -Planteavl nr Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF duett skær eller Köckerling AT) eller med skiveskær (Väderstad Rapid).

2

3 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tand-/vingeskær (Horsch CO med PPF duett skær eller Köckerling AT) eller en såmaskine med skiveskær (Väderstad Rapid). Kjeld Vodder Nielsen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Knud Bastholm, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Erik Sandal, Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Telefax

4 Titel: Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Forfattere: Kjeld Vodder Nielsen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Knud Bastholm, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Erik Sandal, Landskontoret for Planteavl Layout: Berit L. Kolind, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Foto: Peter S. Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning, foto side 38 Tryk: Landbrugets Rådgivningscenter Udgave: 1. udgave 2001 Udgiver: Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Telefon fax Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

5 Indholdsfortegnelse Sammendrag og konklusioner... 7 Baggrund Maskiner, bedrifter og anvendte metoder i undersøgelsen...11 Såmaskiner i undersøgelsen...11 Karakterisering af bedrifterne i undersøgelsen Resultater Strategi for stubbearbejdning og såning Etablering af vinterhvede Etablering af vårbyg efter korn Pløjefri etablering af vårsæd efter frøgræs Stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning Stor kapacitet God etablering på stiv lerjord Mindre manganmangel Lavt brændstofforbrug Forudsætter god snitning og spredning af halm og avner Behovet for stubbearbejdning øges Stor indsats mod ukrudt og spildfrø Sygdomme og skadedyr Kræver gode vejrbetingelser ved såning Forudsætter god driftsledelse Fordele og ulemper ved såmaskinerne i undersøgelsen Evne til at så i store halmmængder Benyttet trækkraft og hastighed til såmaskinerne Investeringens størrelse Rækkeafstand og såbåndsbredde Skærtype Vedligeholdelse Flere sten og lidt flere små ujævnheder efter tandsåmaskiner Regulering af sådybde Økonomi Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 5

6 6 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

7 Sammendrag og konklusioner Landmændene i undersøgelsen har valgt pløjefri dyrkning for at øge kapaciteten og reducere omkostningerne. Bedrifterne udnytter maskinerne på et stort areal, idet der i gennemsnit tilsås 400 ha. Det fremhæves at god driftsledelse og en hensigtsmæssig dyrkningsstrategi er en forudsætning for at høste samme udbytte ved pløjefri som ved traditionel dyrkning. Dyrkningsstrategien skal både tage højde for halm, afgrøderester, spildkorn og ukrudt, ligesom det er en forudsætning, at jordbearbejdningen efter høst tilpasses forfrugt, jordstruktur, mængden af planterester og såmaskinen, der anvendes. Den mest benyttede dyrkningsstrategi ved etablering af vinterhvede: 1. Halmen snittes og spredes jævnt ved høst. Godt halvdelen af bedrifterne benytter en avnespreder på mejetærskeren. Der afsættes så kort stub som muligt, det vil sige 8 til 12 cm. 2. Umiddelbart efter høst gennemføres en til to stubbearbejdninger. Stubbearbejdningerne foretages eventuelt parallelt med markens diagonaler for at fordele halmen, jævne marken og udviske spor. 3. Herefter får ukrudt og spildkorn lov til at spire frem, indtil der behandles med en lav dosis Glyphosat. Sprøjtningen med Glyphosat gennemføres en til fem dage før såning. 4. På nogle bedrifter foretages en afsluttende harvning umiddelbart før såning for at tilberede et såbed, hvor jorden glider godt over såskærene. 5. Såning. Det fremhæves, at en god stubbearbejdning er nøglen til et godt resultat ved pløjefri dyrkning. Bedrifter, der benytter Väderstad Rapid eller Horsch CO såmaskinen, stubharver en til tre gange før såning, mens der er tendens til lidt mindre stubharvning, hvor der benyttes en Köckerling såmaskine. Ukrudtet bekæmpes ved en kombination af stubbearbejdning og herbicider. Bekæmpelsen er især rettet imod besværlige ukrudtsarter såsom: kvik, enårig rapgræs, gold og blød hejre, vindaks og agerrævehale, men også spildkorn og rodukrudt kan være generende ukrudt ved pløjefri dyrkning. Enkelte steder er der fundet en utilfredsstillende etablering. Forskellene kan ikke henføres til såmaskinetypen, men derimod til driftsmæssige forhold. Der er især tre forhold, der har givet anledning til en utilfredsstillende etablering af afgrøden og et lavt plantetal: Såning i våd jord. Lejesæd og/eller uensartet fordeling af halm, stub og avner Stor sådybde på ubekvem jord Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 7

8 Pløjefri etablering af vårsæd På bedrifterne er der et langt mindre areal med vårsæd end med vintersæd og derfor er erfaringerne med etablering af vårsæd sparsomme. Dyrkningsstrategien følger i store træk strategien for vinterhvede. Det er dog karakteristisk, at der foretages en intensiv stubbearbejdning om efteråret på bedrifter der benytter Horsch eller Väderstad, mens bedrifter med Köckerling sjældent stubbearbejder om efteråret. På de fleste bedrifter gennemføres der en sprøjtning med Glyphosat sent efterår eller tidligt forår. Om foråret harves en til to gange for at få varme i jorden og for at tilberede et såbed, som såmaskinen kan arbejde i. Harvningen kan desuden have det formål at nedbringe husdyrgødning i jorden. Der er næsten ingen erfaring blandt brugerne med pløjefri afgrødeetablering efter frøgræs eller efterafgrøder. Pløjefri etablering efter frøgræs er vanskelig, og der er risiko for en betydelig fremspiring af spildfrø i den efterfølgende afgrøde. Jordbehandlingen og anvendelsen af herbicider er således især rettet mod bekæmpelse af spildfrø. Stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning Undersøgelsen af pløjefri dyrkning med de nye tandskærsåmaskiner har vist at: Der opnås stor kapacitet. Der er i gennemsnit tilsået 400 ha med hver maskine. Pløjefri dyrkning reducerer omkostningerne, hvis maskinerne udnyttes på et stort areal. Der opnås god etablering af vinterhvede på svær lerjord. Markens bæreevne forbedres, det er eksempelvis en fordel ved udkørsel af gylle. Risikoen for manganmangel reduceres. Brændstofforbruget er lavere end ved pløjning. Tandsåmaskinerne kan så under ret ekstreme forhold med store mængder halm, stub og avner, men for at opnå en sikker etablering og overvintring skal halmen snittes og fordeles jævnt. Behovet for stubbearbejdning øges. En bevidst indsats mod ukrudt og spildplanter er vigtigt for et godt resultat. Pløjefri dyrkning er meget afhænging af tørre forhold ved såning. Mere kemi. Såmaskinerne i undersøgelsen Selvom der er væsentlige forskelle i såprincip og opbygning af de såmaskiner, der indgår i undersøgelsen, så er det karakteristisk, at de alle kan udføre et godt såarbejde, hvis de rette forudsætninger er tilstede. Tandsåmaskinerne har stor evne til at så, hvor der er meget halm og afgrøderester, og de klarer sig gennemgående bedre end skiveskærsmaskiner under disse forhold. Der er ikke konstateret væsentlige forskelle mellem Horschs og Köckerlings evne til at så i store mængder afgøderester. Der har dog været en tendens til, at Horsch såmaskinen efterlader lidt flere små dynger af jord og afgrøderester. Der benyttes stor trækkraft til maskinerne. Det skyldes blandt andet høj arbejdshastighed; km pr. time. Der benyttes 43 kw pr. meter arbejdsbredde til Köckerling, mens der kun anvendes hhv. 31 og 29 kw pr. meter arbejdsbredde til Horsch og Väderstad Rapid. 8 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

9 Der er ikke konstateret væsentlige forskelle i kapaciteten mellem såmaskinerne. På de tidlige modeller af Horsch såmaskinen var der ret stor afstand mellem såbåndene. Dette har givet så meget lys i bunden af afgrøden at enårig rapgræs enkelte steder har udviklet sig voldsomt. Der skal samles flere sten efter tandsåmaskiner end efter skiveskærssåmaskinen. Det er imidlertid både typen af stubharve og såmaskine, der har betydning for antallet af generende sten på marken. Økonomi Økonomiske beregninger viser, at det er muligt at spare ca. 300 kr. pr. ha ved pløjefri dyrkning. Det forudsætter imidlertid, at den forøgede kapacitet bliver udnyttet ved at anvende maskinerne på et stort areal. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 9

10 Baggrund I de senere år er der kommet nye typer af såmaskiner med tand-/vingeskær. Disse maskiner har stor evne til at så på upløjet jord med store afgrøderester, men erfaringerne fra praksis er endnu sparsomme. Ved pløjefri dyrkning er det muligt at reducere omkostningerne til jordbearbejdning og såning. Erfaringer fra praksis og resultater fra markforsøg peger på, at pløjefri dyrkning kan praktiseres uden negativ påvirkning af udbyttet, hvis der benyttes en hensigtsmæssig dyrkningsstrategi. Målet med denne undersøgelse har været at: Undersøge, hvilken dyrkningsstrategi der benyttes ved pløjefri dyrkning hos landmænd, der benytter en af de nye såmaskinetyper til pløjefri dyrkning. Belyse betydningen af stubbearbejdning, halmsnitning og fordelingen af afgrøderester. Belyse stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning med nye tandsåmaskintyper (Horsch og Köckerling) og sammenligne dem med en mere konventionel såmaskine med skiveskær (Väderstad Rapid). 10 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

11 Maskiner, bedrifter og anvendte metoder i undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført ved besøg på 15 bedrifter, der enten benytter Horsch, Köckerling eller Väderstad Rapid til såning. Landmændene har svaret på en række spørgsmål og oplyst, hvilken dyrkningsstrategi der er blevet benyttet. Herefter er der foretaget en vurdering af afgrøden på tre til fem marker for at bedømme fordele og ulemper ved den benyttede strategi og såmaskine. Undersøgelsen bygger først og fremmest på interviews og observationer, der er foretaget i løbet af efteråret 2000 og foråret Vinterhveden er bedømt efterår og forår, mens vårbyggen alene er blevet besigtiget i foråret Det skal bemærkes, at undersøgelsen hovedsageligt bygger på observationer i vinterhvede, fordi bedrifterne kun har et meget lille eller intet areal med vårbyg. Såmaskiner i undersøgelsen I undersøgelsen er tandsåmaskinerne Köckerling og Horsch sammenlignet med en mere almindelig såmaskine med skiveskær: Väderstad Rapid, der også benyttes til pløjefri dyrkning. Stærke og svage sider ved de to ovennævnte tandsåmaskiner er belyst i forhold til skiveskærssåmaskinen. Tabel 1. Oversigt over såmaskinerne i undersøgelsen Köckerling AT Horsch CO Väderstad Rapid Skærtype Brede vingeskær PPF tandskær Skiveskær Individuel ophængning Ja nej (ja) Gummifjederophæng Antal skær pr. meter 2,5 4 8 Vægt pr. skær, ca. kg Pakkeudstyr Rørpakkevalse Gummihjul Gummihjul Bredde af såbånd 2 x 20 cm 2 x 7.5 cm* - Rækkeafstand ,5 cm *På de nye modeller er bredden øget fra ca. 15 til 17,5 cm Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 11

12 Köckerling AT Såmaskinen adskiller sig fra de øvrige ved en meget stor afstand mellem skærene. Der er således en afstand på 0,8 meter i de enkelte tandrækker. Såmaskinen kan derfor arbejde med betydelige mængder halm, uden at der ophobes bunker. Vingeskærene er 45 cm brede og giver fuld gennemskæring. Foran hvert såskær sidder et lodret skiveskær med en bærerulle, der sikrer, at sådybden forbliver ens på de enkelte skær. Udsæden blæses ned bag hvert vingeskær og placeres på fast jord, hvorefter den tildækkes. Udsæden placeres i to ca. 15 cm brede bånd på hver side af skæret. Undersøgelsen omfatter maskiner i 3 og 4 meters bredde. Köckerling AT - et af vingeskærene ses bag dybdehjulet med skriveskær. 12 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

13 På billedet her ses en såtand på en Köcherlingmaskine nedefra. De gule pile illustrerer, hvordan såsæden blæses ud af sårørene. På billedet ses et typisk resultat efter såning med Köckerling. Vinterhveden er etableret i 2 x 20 cm brede bånd efter hvert vingeskær. Der er ingen karakteristiske rækker som ved radsåning. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 13

14 Horsch Airseeder CO med PPF duettskær. PPF-duettskæret på Horsch maskinerne er et kombineret så- og gødningsskær. Gødningsskæret stikker noget dybere end såskærene. Såmaskinen er opbygget med fjederbelastede såtænder. Sådybden bestemmes af to eller flere hjul monteret foran på såmaskinen og en dækpakkevalse efter den sidste tandrække. Der er ikke individuel dybderegulering af de enkelte tænder. Såmaskinen er opbygget i en eller flere sektioner. Den har en god tandplacering med en afstand i de enkelte rækker på 0,75 meter, som gør, at den også kan arbejde i store mængder halm, uden at det slæber. Undersøgelsen omfatter Horsch såmaskiner i 4 og 6 meters bredde. Her ses det gule såaggregat, der er monteret bag på alle såtænder. PPF står for præcis placering af 14 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

15 gødning. Mark tilsået med Horsch. Her ses, at vinterhveden er etableret i karakteristiske parvise såbånd. Horsch såmaskinen placerer såsæden i 15 cm brede bånd efter hver såtand (båndbredden er øget til 17,5 cm på maskiner leveret siden efteråret 2000). Kommentar Der er en række forskelle mellem Horsch og Köckerling. Horsch med PPF duett skær løsner jorden under sådybden og kan tilføre flydende gødning samtidig med såningen. Maskinen giver ikke fuld gennemskæring af jorden som Köckerling, ligesom Horsch ikke har individuel dybderegulering af de enkelte såtænder. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 15

16 Väderstad Rapid Väderstad har skråtstillede og takkede skiveskær, som er monteret med gummiklodser på et stift firkantrør. Gummiklodserne bevirker, at de enkelte skær kan bevæges en smule i forhold til de øvrige. Bærehjulene styrer dybdereguleringen af såskærene. Afstanden mellem såskærene i de enkelte rækker er 25 cm, men skiveskærene har ikke tilbøjelighed til at slæbe, så heller ikke denne maskine har haft slæbningsproblemer. Såmaskinen bæres af en række gummihjul, som også fungerer som pakkevalse. Undersøgelsen har omfattet maskiner i 3 og 4 m bredde. En mark tilsået med Väderstad Rapid. Kornet er etableret i velkendte sårækker. Nærmere specifikationer på såmaskinerne kan ses på: 16 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

17 Karakterisering af bedrifterne i undersøgelsen Bedrifterne der benytter Köckerling eller Horsch er hovedsageligt udvalgt efter henvendelse til forhandlerne af disse såmaskiner. Landmændene repræsenterer i vid udstrækning de første brugere af maskinerne her i landet. Som det fremgår af tabel 2, er det især bedrifter og driftsfællesskaber, som driver store arealer, der har investeret i disse såmaskiner. Arealet, der dyrkes pløjefrit, udgør i gennemsnit 400 ha. Tabel 2: Antal bedrifter i undersøgelsen, erfaring med pløjefri dyrkning og arealet der tilsås med såmaskinen. Såmaskine Antal Antal år med Gennemsnitligt Variation bedrifter pløjefri dyrkning pløjefrit ha Ha Köckerling (1200) Horsch Väderstad Rapid I alt/gns Tabel 3. Oversigt over hovedproduktionen og jordtyper på de besøgte bedrifter. Såmaskine Planteavl Svin Antal Antal og/eller maskinstation JB < 5 JB 5-8 Köckerling Horsch Väderstad Rapid I alt Bedrifterne i undersøgelsen har svin eller planteavl som hovedproduktionsgren. Det er karakteristisk for bedrifterne, at halmen snittes ved høst. Der indgår både lette og svære jordtyper i undersøgelsen, men det er især de svære jordtyper, der er repræsenteret. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 17

18 Resultater I de følgende afsnit præsenteres svar og iagttagelser fra besøgene på de 15 bedrifter i undersøgelsen. I mange afsnit er der endvidere indsat bemærkninger med henblik på at inddrage resultaterne fra andre undersøgelser, herunder resultater fra markforsøg og forskning. Sigtet har været at gengive en dyrkningsstrategi for pløjefri dyrkning, der virker i praksis, og at belyse stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning samt såmaskinerne i undersøgelsen. Strategi for stubbearbejdning og såning Nedenfor er der en oversigt over de mest benyttede fremgangsmåder ved pløjefri etablering af vinterhvede, vårbyg og frøgræs. Etablering af vinterhvede Mest benyttede fremgangsmåde: 1. Halmen snittes og spredes jævnt ved høst. Godt halvdelen af bedrifterne (60 procent) benytter en avnespreder på mejetærskeren. Der afsættes så kort stub som muligt, det vil sige 8 til 12 cm. 2. Umiddelbart efter høst gennemføres en til to stubbearbejdninger. Stubbearbejdningerne foretages eventuelt parallelt med markens diagonaler for at fordele evt. ujævnt spredt halm, jævne marken og udviske spor. 3. Herefter får ukrudt og spildkorn lov til at spire frem, indtil der behandles med en lav dosis Glyphosat. Sprøjtningen med Glyphosat gennemføres en til fem dage før såning. 4. Såning. Alternativ strategi: 1. Halmen snittes ved høst. Halm (og avner spredes) jævnt. Der afsættes så kort stub som muligt, det vil sige 8 til 12 cm. 2. Efter høst gennemføres en til to stubbearbejdninger for at jævne marken, indarbejde halm og stubrester og at fremprovokere spiring af ukrudt og spildkorn. 3. Herefter foretages en behandling med en lav dosis Glyphosat et par dage før såning. 4. Endnu en stubbearbejdning gennemføres umiddelbart før såning for at tilberede et godt såbed, der glider godt over såskærene. 5. Såning. Stubbearbejdning På de bedrifter, hvor der benyttes Väderstad Rapid eller Horsch CO såmaskinen, er der stubharvet fra en til tre gange før såning (gennemsnit 2,1 gange stubharvning), mens der i gennemsnit er harvet lidt mindre, hvor der benyttes en Köckerling såmaskine (nul til to gange - gennemsnit 1,6 gange stubharvning). På den ene bedrift, hvor der er blevet tilsået uden stubbearbejdning, blev det bemærket, at: det er svært at få Köckerling til at gå pænt i den svære lerjord. Harvning forud for såning med Köckerling reducere risi- 18 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

19 koen for, at såmaskiner med vingeskær efterlader sammenhængende jordblokke ovenpå udsæden. Ukrudtsbekæmpelse Ukrudtet bekæmpes ved en kombination af stubbearbejdning og herbicider. Bekæmpelsen er især rettet imod besværlige ukrudtsarter såsom; enårig rapgræs, gold og blød hejre, vindaks, agerrævehale, spildkorn og/eller rodukrudt. Tokimbladet ukrudt anses for at være lettere at bekæmpe. Før såning Der benyttes mellem 0,5 og 1,5 liter Glyphosat pr. ha til bekæmpelse af ukrudt før såning. To bedrifter har gennemført denne behandling allerede før høst af afgrøden. Efter fremspiring Den mest benyttede fremgangsmåde ved ukrudtsbekæmpelsen om efteråret har været en blanding af 1 liter Boxer + 1 liter Stomp. Men også herbiciderne Oxitril, Synergi, DFF m.fl. benyttes på bedrifterne. Forårsbehandling Halvdelen af bedrifterne supplerer ovennævnte efterårsbehandling med en lav dosis af midlerne Starane plus Ally eller Ekspres m.fl. Behandlingsindeks (BI) I tabel 4 er bedrifternes behandlingsindeks mod ukrudt gengivet. BI ligger på samme niveau som på landbrug der indgik i en undersøgelse for høståret Her blev der fundet et gennemsnitligt BI på 1,03 mod ukrudt i vinterhvede (Planteavlsorientering , juni 2001, Landskontoret for Planteavl). Det skal imidlertid bemærkes, at pløjefri dyrkning endnu kun har været praktiseret i relativt få år på bedrifterne, og at der senere kan ske ændringer i behovet for ukrudtsbekæmpelse. Tabel 4. Behandlingsindeks mod ukrudt i vinterhvede på de 15 bedrifter Antal bedrifter Behandlingsindeks Behandlingstidspunkt Pct. BI Før såning 85 0,28 Efter fremspiring 99 0,53 Forår 50 0,50 Vægtet gennemsnit 1,01 Plantetal Der er registreret forskelle i plantetal mellem markerne og indenfor den enkelte mark. Forskellene kan imidlertid ikke henføres til såmaskinetypen. I gennemsnit af markerne er der etableret 250 planter pr. m 2. Planternes vitalitet er imidlertid mindst ligeså afgørende for udbyttet som plantetallet, men vitaliteten er vanskelig at beskrive præcist. Derfor henvises til afprøvninger af maskinerne i markforsøg. Her har der ikke været signifikante forskelle i udbyttet uanset hvilken såmaskine, der er blevet benyttet (Oversigt over Landsforsøgene og LBMnyt på LandbrugsInfo). Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 19

20 Utilfredsstillende etablering/overvintring af vinterhvede ved pløjefri dyrkning. Der er især tre forhold, der har givet anledning til et lavt plantetal og en utilfredsstillende etablering af afgrøden: Såning i våd jord. Lejesæd og/eller uensartet fordeling af halm, stub og avner Stor sådybde på ubekvem jord Såperiode De fleste påbegynder såning af vinterhvede omkring den 10. september og tilstræber at være færdige i begyndelsen af oktober. Når såningen først er påbegyndt omkring 10. september skyldes det, at der skal være tid til at gennemføre stubbearbejdning og den efterfølgende sprøjtning med Glyphosat. Etablering af vårbyg efter korn På bedrifterne er der et langt mindre areal med vårsæd end med vintersæd og derfor er erfaringerne med etablering af vårsæd sparsomme. Der har været anvendt lidt forskellige strategier på bedrifterne afhængig af hvilken type såmaskine, der er blevet benyttet: Strategi, der især benyttes på bedrifter med Horsch såmaskinen: 1. Halmen snittes ved høst. Halm (og avner spredes) jævnt ved høst. Der afsættes så kort stub som muligt 2. Efter høst gennemføres en til to overfladiske stubbearbejdninger for at jævne marken, indarbejde halm og stubrester og at fremprovokere spiring af ukrudt og spildkorn. 3. Herefter bekæmpes fremspiret ukrudt ved en sprøjtning med Glyphosat sent om efteråret eller tidligt næste forår 20 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

21 4. Harvning en til to gange før såning i foråret. Harvningen om foråret gennemføres for at få varme i jorden, for at tilberede et såbed, som såmaskinen kan arbejde i og/ eller for at nedmulde husdyrgødning. 5. Såning. Strategi, der især benyttes på bedrifter med Köckerling såmaskinen 1. Halmen snittes ved høst. Halm (og avner spredes) jævnt ved høst. Der afsættes så kort stub som muligt. 2. Afventer fremspiring af ukrudt, hvorefter der gennemføres en sprøjtning med Glyphosat sent om efteråret eller tidligt næste forår. 3. Harvning en gang eller nedfældning af gylle i foråret. 4. Såning. Pløjefri etablering af vårsæd efter frøgræs Der er næsten ingen erfaring blandt landmændene med pløjefri etablering efter frøgræs eller efterafgrøder. Følgende strategi har været benyttet: Frøgræshalmen fjernes Græssets genvækst afventes Sprøjter med Glyphosat (4-5 liter pr. ha) Harvning to til fire gange i efteråret Harvning en til to gange før såning om forår Såning og eventuelt strigling for at lukke sårækkerne. Pløjefri etablering efter frøgræs er vanskelig, og der er risiko for en betydelig fremspiring af spildfrø i den efterfølgende afgrøde. Jordbehandlingen og anvendelsen af herbicider er således især rettet mod bekæmpelse af spildfrø. Landmændene ser frem til nye herbicider med større effekt overfor græsser. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 21

22 Stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning Interessen for pløjefri dyrkning er stærkt stigende. Denne interesse skyldes et ønske om at reducere omkostningerne, og et behov for at øge kapaciteten ved etablering af afgrøder. Dette behov er især udtalt på større bedrifter. I det følgende gengives stærke og svage sider ved pløjefri dyrkning som de er oplyst af landmændene eller observeret på markerne i undersøgelsen. Landmændene anfører følgende hovedbegrundelser for at praktisere pløjefri dyrkning: Kapaciteten øges og dermed er tidsforbruget mindre vi sparer en mand, de mange små marker var endnu mere tidskrævende dengang vi pløjede, vi købte en naboejendom og skulle over noget mere. Lavere omkostninger og samme udbytte. Har nu jævnere marker maskinstationen vil udbringe gylle til en lavere pris, fordi markerne er mere jævne. Forbedret jordstruktur - Kommer tidligere på marken om foråret og kan køre længere om efteråret, fordi jorden har større bæreevne, næsten ingen spor fra gyllevognen, bedre struktur på stiv lerjord og sandjord. Jævnere arbejdsfordeling - såbedstilberedning sker over en længere periode, mindre spidsbelastning, når vi skal lægge eller tage kartofler op Stiv lerjord, egner sig godt til pløjefri dyrkning, lerjord er for besværlig at pløje. Mindre risiko for sandflugt på lettere jorder. Det fremgår imidlertid også, at pløjefri dyrkning giver en række nye dyrkningsproblemer og udfordringer som driftlederen skal tage stilling til. Landmændene nævner følgende forhold, som kan give problemer: Halm og planterester. Fordel og snit halmen korrekt, halm i bunker og lejesæd ødelagde såbedet til vinterhvede, tror jeg, vi har i hvert fald sået vårsæd i hveden mange steder. Øget ukrudtstryk. Begynd med en øverlig stubharvning straks efter høst for at få ukrudtet til at spire frem med den fugtighed, der er i jorden, nye effektive midler mod græs- og rodukrudt ønskes, et bedre sædskifte bliver nok nødvendigt for at holde græsukrudt i ave Spildkorn. Spildkorn i vinterhvede tog helt overhånd. Der er for lidt viden også hos rådgiverne Rettidighed og driftsledelse Start ikke for tidligt og gør arbejdet bedst muligt, jorden skal være så tør, at den smuldrer og dækker såsæden, hvis der såes i halvvåd jord, så kan den blive som cement, våd og tung jord giver dårlig fremspiring, jorden kan blive for hård, sen høst kan give risiko for, at arbejdet forsinkes i efteråret, driftslederen skal brænde for det. 22 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

23 Stor kapacitet Pløjefri dyrkning giver stor kapacitet ved afgrødeetableringen. Den gennemsnitlige såkapacitet udgør ifølge landmændenes oplysninger ca. 3 ha pr. time for en maskine på 4 meter uanset fabrikat. Som det fremgår af tabel 2, er det karakteristisk at bedrifterne i undersøgelsen tilsår meget store arealer. Tabel 5: Oplyst kapacitet til såning og stubharvnimg Såmaskine Brugernes oplysninger om kapacitet Gns. ha pr. time Ha pr. time 4 m Köckerling 3,3 2,5-4 4 m Horsch 3,3 2,5-4 4 m Väderstad 3,0 2-4 Stubharve 6 m 6,5 5,7-7,5 Kommentar Stor kapacitet til såbedstilberedning og såning har især betydning på ejendomme, hvor der dyrkes store arealer med vintersæd. Her vil det ofte være kapaciteten til etablering af vintersæd, der sætter grænsen for, hvor mange hektar en mand kan passe. På større ejendomme, hvor der ofte benyttes en traktor til pløjning samtidig med en traktor til såning, vil pløjefri dyrkning være et alternativ, fordi en mand og en traktor kan tilså et væsentligt større areal. I afsnittet om økonomi er disse forhold beskrevet nærmere. God etablering på stiv lerjord Det var den svære jord, der gjorde, at pløjefri dyrkning blev forsøgt, er et udsagn, der er gået igen på flere bedrifter. Der er således fundet en relativ god etablering af afgrøden på meget stive lerjorder, hvor jorden vanskeligt kan pløjes med pænt resultat. Bakketop med svær lerjord. Marken er pløjet. Som her på billedet kan resultatet være utilfredsstillende efter pløjning. Der er mange eksempler på, at pløjefri dyrkning har givet en god etablering af vinterhvede på bakker med svær lerjord. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 23

24 Forbedret jordstruktur og jævnere marker Forbedret jordstruktur er et væsentligt argument for pløjefri dyrkning hos mange af landmændene. Endvidere fremhæves forøget bæreevne og jævnere marker som en gevinst ved den pløjefrie dyrkning. Den forøgede bæreevne betyder eksempelvis, at der ikke afsættes så dybe hjulspor ved udkørsel af gylle. En del forventer dog, at det kan blive nødvendigt at løsne jorden i hvert fald i foragrene. Herudover nævnes nedsat risiko for tilslemning og jordfygning som væsentlige fordele. Kommentar Når landmændene anfører, at jorden har bedre bæreevne, skyldes det først og fremmest, at jorden er mere kompakt, når pløjning undlades. Dette gør sig især gældende de første år, hvor der endnu ikke er dannet permanente rod- og regnormegange. En egentlig forbedring af jordstrukturen, med forbedring af afdrænings- og bæreevne pga. regnormegange m.v., kan først forventes efter en årrække. Det er vigtigt, at der ikke køres på den upløjede jord før den er tjenlig (afdrænet til markkapacitet), selv om den synes at kunne bære. Det gælder i særdeleshed ved pløjefri dyrkning af vårsæd, hvor en kompakt jordstruktur kan give anledning til gule og svage afgrøder. Brugernes observationer med mindre risiko for tilslemming og erosion stemmer helt overens med de forsøg og undersøgelser, der foreligger på området. Også ved pløjefri dyrkning, kan de komme dybe hjulspor, hvis der køres, når jorden ikke er tjenlig. Her er det spor i forageren.mekanisk jordløsning afhjælper kun i nogen grad sådanne skader. 24 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

25 Foragrene vil ofte blive kørt meget hårdt sammen. Det er især et problem, hvor der køres med tunge læs som for eksempel gyllevogne. Det kan derfor være nødvendigt at foretage en løsning med en grubber i foragrene. For at en grubning skal få størst effekt, bør den ske umiddelbart efter høst, hvor jorden er tør og derfor lettest danner revner og sprækker. Mindre manganmangel Brugerne anfører, at manganmangel er sjældent forekommende, når der praktiseres pløjefri dyrkning. Ved besøgene er der da også kun set begrænsede symptomer på manganmangel. Det er imidlertid kun få bedrifter, der tidligere har haft problemer med manganmangel, idet de fleste bedrifter i undersøgelsen har relativt svær jord, hvor manganmangel ikke er så udbredt. Kommentarer Manganmangel fremmes især af løs jord. Derfor er det ikke overraskende, at reduceret jordbearbejdning nedsætter risikoen for manganmangel. I forsøg, hvor pløjede arealer kan sammenlignes med upløjede, er der flere steder set mindre manganmangel i de upløjede parceller. Det pløjede areal i forgrunden er helt udvintret på grund af manganmangel i modsætning til arealet i baggrunden, der ikke er pløjet. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 25

26 Lavt brændstofforbrug Landmændene fremhæver, at brændstofforbruget er relativt lavt ved pløjefri dyrkning. Brændstofforbruget til såning er angivet i tabel 6: Tabel 6: Brændstofforbrug til såning Såmaskine Brugernes oplysninger Beregnet brændstofforbrug* liter pr ha liter pr. ha Köckerling Horsch Väderstad Rapid *Dette brændstofforbrug er beregnet på basis af den benyttede trækkraft (tabel 6). Kommentar Ovenstående tal for brændstofforbruget er høje i forhold til andre målinger foretaget af Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm: Pløjning Stubharvning Halmnedmulder Tallerkenharvning Spaderulleharvning Alm. radsåmaskine Harvesåning Direkte såning 19,5 liter pr. ha 4,0 liter pr. ha 7,7 liter pr. ha 7,0 liter pr. ha 4,7 liter pr. ha 2,6 liter pr. ha 3,6 liter pr. ha 4,6 liter pr. ha Ved brug af redskaber med kraftige vingeskær eller redskaber, hvor der flyttes meget jord pr. behandling, vil forbruget være væsentligt større. Det skal endelig bemærkes, at målingerne på Forskningscenter Bygholm er udført med traktorer, hvor effekttab i transmission m.v. sandsynligvis har været væsentligt lavere end på moderne traktorer. Forudsætter god snitning og spredning af halm og avner Fordel og snit halmen korrekt er et gennemgående råd fra mange af landmændene. Såmaskinerne med tand- eller vingeskær har en imponerende evne til at så i jord med store mængder af halm og stub. Skiveskærsmaskinerne har visse begrænsninger under disse forhold, fordi de har en tendens til at trykke halm og afgrøderester ned i sårillen, hvilket giver dårlige spiringsbetingelser. Tommelfingerregler: Undgå lejesæd Der skal afsættes kort stub Halmen skal snittes fint og spredes jævnt Der bør monteres avnespreder på mejetærskeren 26 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

27 I praksis kniber det med en helt ensartet fordeling af halm og avner. Derfor er det interessant med såmaskiner, som kan så under ret ekstreme forhold med store mængder halm, stub og avner. I undersøgelsen har der imidlertid været en usikker etablering og især overvintring af afgrøderne, hvor der har været stor forekomst af afgrøderester, som ikke er blevet ordentligt indarbejdet i jorden. Selv om fremspiringen af vinterhveden var tilfredsstillende her på marken, hvor der blev sået i store mængder halm, var overvintringen utilfredsstillende, og der manglede planter ved optællingen i foråret Behovet for stubbearbejdning øges Landmændene i undersøgelsen gennemfører en intensiv stubbearbejdning, som det fremgår af afsnittet om strategi for etablering af vinterhvede. Mange af bedrifterne eksperimenterer med forskellige metoder til stubbearbejdning, uden dog at have fundet en helt tilfredsstillende løsning. Der anvendes almindelige stubharver, spaderulleharver, tallerkenharver, Dyna Drive og hjemmebyggede stubharver mv. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 27

28 Brugerne har følgende formål med stubbearbejdningen: at nedmulde halm at bekæmpe ukrudt og spildfrø at jævne markerne at tilberede såbedet. Landmændene stræber mod at kunne gennemføre stubbearbejdningen med kun en overkørsel, men de fleste kører i hvert fald et par gange med stubharven, før de er tilfredse med såbedet. Det fremhæves, at en god stubbearbejdning er nøglen til et godt resultat ved pløjefri dyrkning. Kommentarer For at få en effektiv bekæmpelse af ukrudt og spildkorn er det vigtigt, at der er tilstrækkelig tid mellem høst og såning, således at ukrudt og især spildkorn kan nå at spire frem. Spiringen af visse ukrudtsarter og spildfrø fremmes af en øverlig harvning. Hvor der efterfølgende skal etableres vintersæd, er det derfor vigtigt at denne harvning gennemføres umiddelbart efter høst. Nedmuldning af halm fremmer omsætningen af de afgrøderester, som måtte være efterladt fra den tidligere afgrøde. Jo mindre afgrøderester, der efterlades, jo mindre krav stilles der til den teknik, der anvendes i forbindelse med såningen. Hvis der anvendes en skiveskærssåmaskine, kan en stubharvning umiddelbart før såningen gøre det lettere at få dækket kernerne, hvilket har vist sig at give et højere udbyttet. Under visse forhold glider jorden lettere hen over skærene på tandsåmaskinerne, når der foretages en harvning umiddelbart før tilsåning. Hvis denne harvning undlades er der risiko for, at såmaskiner med vingeskær efterlader sammenhængende jordblokke ovenpå udsæden, og dermed er der stor risiko for en utilfredsstillende fremspring. Hvis der er behov for udjævning af dårligt spredt halm, er en almindelig stubharve bedst, idet de svære halmnedmuldere med brede vingeskær og redskaber med roterende arbejdsorganer aldrig slæber og derfor heller ikke flytter halmen. Arbejdsdybden bør ikke være mere end ca. 5 cm ved første behandling Større dybde vil begrave for mange frø så dybt, at de ikke spirer frem, men måske gemmes til senere. Ved den næste behandling kan dybden være seks til otte centimeter, for at give harve-tanden så meget modstand, at tanden vibrerer og derved lettere holder sig ren. Hvis der kommer regn efter en dyb harvning kan marken blive ufremkommelig. Det er derfor vigtigt, at en dyb harvning først gennemføres umiddelbart før såning. Stor indsats mod ukrudt og spildfrø En bevidst indsats mod ukrudt og spildplanter er en vigtig del af dyrkningsstrategien på bedrifterne. Strategien indeholder: Harvning lige efter høst for at fremprovokere spiring af spildfrø og ukrudt. Oftest en sprøjtning med en lav dosis glyphosat 1-5 dage før såning. Anvendelse af herbicider mod ukrudt om efteråret og evt. forår. 28 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

29 Landmændene frygter opformering af græsukrudt, især hvor der kun er vintersæd i sædskiftet. Flere ser frem til nye midler, der effektivt kan bekæmpe græsukrudt i vintersæd. En del forventer dog, at det kan blive nødvendigt med mere vårsæd i sædskiftet Det er karakteristisk, at der opstår en mere flydende overgang mellem markskel og det dyrkede areal ved pløjefri dyrkning. Der peges her på to helt forskellige måder for at undgå spredning af ukrudt fra markskel. Enkelte ønsker at bekæmpe godt ind i vejkanter for at rydde op i ukrudtet (endedyse). Andre ønsker at bevare den naturlige græsvækst i markskellene for at undgå, at der opstår bare pletter, hvor der skabes gode betingelser for opformering af nye agressive ukrudtsarter. Gold hejre Blød hejre Agerrævehale Vindaks Agerrævehale, vindaks, gold og blød hejre er nogle af de mest frygtede græsukrudtsarter ved pløjefri dyrkning. Tidsler, agersvinemælk, mælkebøtter og andet rodukrudt samt spildfrø er ligeledes generende ukrudt ved pløjefri dyrkning. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 29

30 Fremspiringen af vinterbyg har været så voldsom, at byggen nu dominerer på marken, hvor der ellers er sået vinterhvede. Spildfrø fra korn og frøgræs er en væsentlig udfordring på mange pløjefri bedrifter. Kommentarer Spildkorn udgør et særligt problem i forbindelse med pløjefri dyrkning, især ved skift mellem vintersædsarter. Det er derfor nødvendigt at være meget opmærksom på problemet, også ved planlægning af sædskiftet. Spildkorn kan især være et problem, hvor der dyrkes korn til fremavl, samt, hvor vinterhvede dyrkes efter vintebyg. En af de helt afgørende forudsætninger for, at reduceret jordbearbejdning lykkes er, at ukrudt og spildfrø kan kontrolleres. Det er ofte problemer med ukrudt, der får landmænd til at opgive pløjefri dyrkning. Det er vigtigt, at strategien mod ukrudt både omfatter jordbearbejdning og et godt sædskifte, idet et stigende problem med græsukrudt ikke udelukkende kan løses med herbicider. Selv om nye midler som for eksempel Monitor godkendes, vil dette næppe alene løse problemerne med græsukrudt, fordi bekæmpelsen ikke er fuldstændig (spirehvile, begravede frø mv.). En svigtende ukrudtsbekæmpelse har store konsekvenser ved pløjefri dyrkning, fordi der hurtigt kan ske en opformering af ukrudtet, da en stor del af frøene vil have mulighed for at spire fra de øverste jordlag. En effektiv bekæmpelse vil til gengæld hurtig kunne mindske frøpuljen i øverste jordlag. Bekæmpelse af ukrudt i markskel må frarådes, fordi det giver mulighed for opformering af meget agressive ukrudtsarter som for eksempel hejre og burresnerre. Sygdomme og skadedyr Landmændene forventer uændret forekomst af sygdomme og skadedyr ved pløjefri dyrkning. Der er således ikke nogen, der nævner væsentlige problemer med agersnegle. Der er observeret havrerødsot i en enkelt mark. Havrerødsot er en virussygdom, der overføres med bladlus. Sygdommen overlever på spildplanter, indtil lusene overfører sygdommen til den nye afgrøde. Hvis spildplanterne ikke bekæmpes effektivt, er der større risiko for havrerødsot ved pløjefri dyrkning. 30 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

31 Kommentarer Der kan være større risiko for angreb af visse sygdomme og skadedyr som følge af pløjefri dyrkning. Flere af disse problemer kan imidlertid imødegås ved en stubbearbejdning straks efter høst. Ved en fornuftig dyrkningsstrategi er der ikke grund til at forvente øgede problemer med sygdomme og skadedyr ved pløjefri dyrkning. Der er eksempelvis forøget risiko for hvedegulstribe, hvis vinterhvede etableres uden pløjning efter frøgræs, mens der kan etableres vårbyg efter frøgræs, uden at dette problem opstår. Kræver gode vejrbetingelser ved såning Landmændene understreger, at våd og tung jord giver dårlig fremspiring. Såning i tung vandmættet jord, der ikke er pløjet, har i flere tilfælde givet et dårligt resultat; som det fremgå af billederne herunder. Det ses, at afgrøden er væsentlig bedre, hvor tilsåningen er foretaget under gode forhold. Selvom afgrøden har rettet sig noget i løbet af perioden fra oktober 2000 til juni 2001, så er der ikke tvivl om, at der er skåret en god bid af udbyttet, hvor der er sået i vådt føre. Efterår 2000 sået i vådt føre. Efterår 2000 sået under gode forhold. Forår 2001 sået i vådt føre. Såningen skal foregå, når jorden er tjenlig. Alle billeder er fra samme mark. Pløjefri dyrkning er mere følsom overfor ugunstige vejrforhold end traditionel jordbearbejdning. Der er således eksempler på, at såmaskinen på de pløjefri bedrifter har måttet holde stille i dagevis, mens naboer kunne pløje og så med rotorharvesæt. Selvom der er visse begrænsninger i antallet af gode sådage, så har flere af bedrifterne tilsået op til 700 ha vinterhvede med en 4 meter bred såmaskine. Når dette er muligt, skyldes det, at kapaciteten er stor, og at der køres i mange timer pr. dag. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 31

32 Forudsætter god driftsledelse Deltagerne understreger, at pløjefri dyrkning stiller store krav til driftslederen. Man skal brænde for det - ellers lykkes det ikke. Kommentarer Pløjning af jorden retter op på en lang række af de fejl og mangler, der måtte være opstået i en forudgående vækstsæson, og dermed giver pløjning gode betingelser for etableringen af en ny afgrøde. Ved pløjning kan der for eksempel indarbejdes store mængder halm og afgrøderester, spor kan udviskes, jorden løsnes i det øverste lag, og der skabes en skarp adskillelse mellem markskel og dyrkningsflade. Ved pløjefri dyrkning er jordbehandlingen knap så intensiv, så der skal udvises stor omhu i forbindelse med høst, stubbearbejdning og såning for at nå et godt resultat. 32 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

33 Fordele og ulemper ved såmaskinerne i undersøgelsen Selvom der er væsentlige forskelle i såprincip og opbygningen af såmaskinerne, der indgår i denne undersøgelse, så er det karakteristisk, at de alle kan udføre et godt såarbejde, hvis de rette forudsætninger er til stede. I de næste afsnit belyses stærke og svage sider ved såmaskinerne. Målet er at videregive oplysninger og erfaringer, der kan anvendes som beslutningsstøtte, når der skal vælges en såmaskine, der passer til forholdene på den enkelte ejendom. Fra brugerne er der kommet følgende kommentarer til de enkelte maskiner: Horsch God transportbredde på vej, nem at smøre og vedligeholde. Dybderegulering og kontrol af sådybden er vanskelig. Köckerling Individuel regulering af sådybden med hjul foran hvert skær er godt. Svag holdbarhed på markør, mange smøresteder. Hvis kernerne blæses for kraftigt ud under vingeskæret kommer der striber i marken. Väderstad Rapid Tilstrækkeligt tryk på hvert såskær. Såmaskinen er let at trække. Indstilling af udsædsmængden er vanskelig (Importøren bemærker, at der er monteret nye gearkassetyper på modellerne solgt siden 1999, og at indstillingen af udsædsmængden er forbedret på de nye modeller). Evne til at så i store halmmængder Skiveskærsmaskiner har mindre evne til at så, hvor der er store halmmængder, fordi der er risiko for, at halmen trykkes ned i sårillen. Hvor halmen snittes og efterlades på marken, er det derfor et krav, at der sker en grundig indarbejdning af halmen, når der skal sås med skiveskærsmaskiner. Der er ikke konstateret væsentlige forskelle mellem Horsch og Köckerlings evne til at så i store mængder halm og afgrøderester. Der har dog været en tendens til, at Horsch efterlader lidt flere små bunker af jord og afgrøderester, hvor der har været meget halm og stub. Det må konkluderes, at tandskærsmaskiner gennemgående klarer sig bedre end skiveskærsmaskiner på arealer, hvor der er efterladt store mængder halm og afgrøderester, og hvor der kun gennemføres minimal stubbearbejdning. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 33

34 Tandskær eller vingeskær kan arbejde på arealer med store halmmængder. På billedet er der sået direkte i stub med en 6 meter Horsch Airseeder. Tandskærene på Horsch og Köckerling slæber sjældent halm sammen. Benyttet trækkraft og hastighed til såmaskinerne Der benyttes stor trækkraft til maskinerne. Det skyldes blandt andet at hastigheden ved såning er høj (10-15 km pr. time). Til Horsch og Väderstad Rapid anvendes mindst trækkraft hhv. 31 og 29 kw pr. meter arbejdsbredde, mens der benyttes 43 kw pr. meter arbejdsbredde til Köckerling. (Se tabel 7) Tabel 7 Benyttet trækkraft på bedrifterne i undersøgelsen Såmaskine Benyttet trækkraft Variation i benyttet Hastighed kw pr. meter trækkraft km pr. time arbejdsbredde kw pr. meter arbejdsbredde Köckerling Horsch Väderstad Rapid De største bedrifter benytter størst trækkraft pr. meter arbejdsbredde, og den benyttede trækkraft er større på bedrifter med lerjord end sandjord. Endelig er den benyttede trækkraft større på bedrifter med kuperede marker end på bedrifter med sandjord og/ eller flade marker. De store bedrifter har ikke tid til at køre med lav hastighed op ad bakke, fordi maskinen skal udnyttes, når vejret er godt. 34 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

35 Det skal det pointeres, at der ikke er foretaget målinger af trækkraften. Oplysningerne bygger alene på brugernes angivelse af den benyttede trækkraft, men brugerne har oplyst, at der er behov for den benyttede trækkraft, det vil sige oplysningerne forventes at være retningsgivende for sammenhængen mellem traktorstørrelse og såmaskintype. For at få udsæden passende dækket med løs jord er der behov for en ret høj kørselshastighed på såmaskinerne med tandskær. En traktor med 200 kw foran en 6 meter Horsch såmaskine. De største traktorer benyttes til Köckerling, hvor der i gennemsnit anvendes 43 kw pr. meter arbejdsbredde svarende til en traktor på ca. 170 kw til en 4 meter bred maskine Investeringens størrelse Tabel 8. Listepriser for såmaskinerne i undersøgelsen. Såmaskine 3 m 4 m 6 m 9 m Köckerling AT Horsch PPF Väderstad Rapid Som det fremgår af tabel 8 er prisen på såmaskinerne høj, og der er nogen forskel i prisen mellem de forskellige fabrikater. Derfor skal maskinen udnyttes på et areal af en vis størrelse for at opnå en tilpas lav omkostning. Se afsnittet om økonomi. Rækkeafstand og såbåndsbredde Undersøgelsen viser ikke afgørende forskelle som følge af forskellige rækkeafstand eller bredde af såbåndet - dog er der som på billedet herunder fundet en betydelig vækst af enårig rapgræs mellem såbåndene på Horsch såmaskinen. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 35

36 Enårig rapgræs har eksempelvis gode vækstbetingelser, hvis der trænger meget lys ned i bunden af afgrøden. Her er der sået med en Horsch såmaskine, der har ret stor afstand mellem såbåndene - i hvert fald på nogle af de tidlige modeller. Skærtype Köckerlings vingeskær har fuld gennemskæring af jorden, hvilket kan give en god ukrudtsbekæmpelse samtidig med såningen. Enkelte brugere har oplyst, at de ville foretrække vingeskær på Horsch tandsåmaskinen ved etablering af vinterhvede på stiv lerjord, således at kernerne placeres på ubearbejdejdet fast fugtig bund. Der er imidlertid ikke registreret forskelle i plantetallet eller afgrødernes vækst, der kan henføres til en positiv eller negativ virkning af den lidt dybere jordbearbejdning med Horsch PPF duett skær. Hvis der ikke udbringes gødning som for eksempel i forbindelse med såning af vintersæd, vil denne dybe jordbearbejdning være en energikrævende bearbejdning, som tillige slider på tanden. Det kan især være et problem i et tørt efterår. En fordel ved skiveskær er, at disse giver mulighed for isåning af eksempelvis efterafgrøder i vintersæd om foråret. Vedligeholdelse I tabel 9 er angivet sliddele og deres holdbarhed på basis af landmandens oplysninger. Dette giver grundlag for at vurdere vedligeholdelsesomkostningerne pr. ha. Omkostningerne til vedligehold er tilsyneladende lavere for tandsåmaskinerne end for skiveskærsmaskinen. Tabel 9 Omkostninger til vedligeholdelse af såmaskinerne i undersøgelsen (kr. pr. ha eksklusive arbejdsløn) Såmaskine Vedligeholdelse Sliddele Sliddele kr pr. ha antal ha før udskiftning Köckerling AT 15 (6 21) 150 kr. pr. skær Horsch PPF 15 (10-25) To slidplader á 120 kr. pr. skær Väderstad Rapid 24 (20-40) til lejer og skiveskær Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

37 Det skal bemærkes, at når der gennemføres en stubbearbejdning forud for såning, reduceres omkostningerne til vedligehold af såmaskinen. Flere sten og lidt flere små ujævnheder efter tandsåmaskiner Tandsåmaskinerne trækker sten op i modsætning til Väderstad Rapid, der i nogen udstrækning presser sten ned i jorden. Jorden er heller ikke helt så jævn efter tandsåmaskiner som efter skiveskærsmaskiner. Regulering af sådybde Enkelte har sået meget dybt. Det har især været hos førsteårsbrugerne af maskinerne, hvor en uheldig kombination af stor trækkraft og tandsåning har medført, at kernerne er blevet placeret for dybt. Urutinerede brugere har haft større sikkerhed for at opnå en ensartet sådybde med Köckerling, der har individuel dybdekontrol af hvert såskær. Det er nødvendigt at indstille Horsch maskinen på en sådan måde, at såskærerne på forreste og bageste bulle arbejder i samme dybde. Enkelte brugere har sået meget dybt. Sådybden skal under alle omstændigheder kontrolleres. Såning i pløjet jord Der er mange års gode erfaringer med såning i pløjet jord med Väderstad Rapid. Der er i år påbegyndt forsøg, der skal belyse Horsch s og Köckerling s evne til at så i pløjet jord. Hvor indstillingen af såmaskinerne har været korrekt, er der opnået en god etablering af vårbyg også med disse såmaskiner. Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner 37

38 Økonomi De samlede omkostninger ved at benytte de tre forskellige typer af såmaskiner er beregnet og vist i figur 1. Beregningerne bygger på brugernes oplysninger om kapacitet, trækkraft, vedligehold, strategi for stubbearbejdning osv. De samlede omkostninger pr. ha er angivet i forhold til det antal ha, der tilsås. Omkostninger kr. pr. ha Köckerling (4 m) uden stubharvning Horsch (4m) med 2 gange stubharvning (Flachgrubber) Köckerling (4 m) med 2 gange stubharvning (Exaktgrubber) Väderstad (4m) med 2 gange stubbearbejdning Traditionel jordbearbejdning på lerjord - 8 furer Traditionel jordbearbejdning - 4 furer Ha Figur 1. Samlede omkostninger ved stubbearbejdning, sprøjtning og tilsåning. Maskinomkostningerne er beregnet som et gennemsnit over en 10-årig periode. I maskinomkostningerne indgår forrentning, værditab, vedligehold, brændstof og arbejdsløn. Der er regnet med en rente på 7 pct. Det forudsættes, at 2/3 af omkostningerne til forrentning og værditab på traktorerne vedrører jordbearbejdning og såning, mens den resterende trediedel vedrører andre opgaver. I alle beregninger er det forudsat, at maskinerne betjenes af én mand og én traktor. Den nederste kurve (lukkede trekanter) viser omkostningerne pr. ha ved at benytte en 4 meter Köckerling såmaskine. Kurven omfatter både maskinomkostninger og omkostninger til sprøjtning med en lav dosis Glyphosat før såning. Det er forudsat at der investeres i en traktor på ca. 170 kw og en 4 m Köckerling tandsåmaskine. Den samlede investeringer udgør ca. 1,15 mio kr. Direkte såning med Köckerling uden stubbearbejdning er en billig metode, forudsat at den store kapacitet udnyttes. Metoden praktiseres kun hos en af brugerne i undersøgelsen. Den øverste kurve (åbne trekanter) viser omkostningerne når der også investeres i en 5,7 meter Köckerling stubharve, og der gennemføres to stubbearbejdninger. De samlede investeringer ved denne løsning er 1,4 mio. kr. Alle kurver begynder ved det antal ha, der svarer til et samlet tidsforbrug på 100 timer til al jordbearbejdning, og slutter ved et tidsforbrug på 500 timer til jordbearbejdning, sprøjtning og såning. Dermed illustrerer kurverne, at der er stor forskel i kapacitet mellem de to fremgangsmåder. 38 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning FarmTest - Planteavl nr. 11-2004 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Innovativ og robust tandsåteknik

Innovativ og robust tandsåteknik Innovativ og robust tandsåteknik HORSCH Sprinter. Klargøring af såbed, såning og gødskning i én arbejdsgang. HORSCH. Arbejder side om side med landmanden Specialisering, større bedrifter, fællesskaber:

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA

NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA NCS 1100-2100-3100-4100-5100 CS-CSA Demeter Classic CS Kongskilde Demeter Classic er en traditionel hjulsåmaskine med en arbejdsbredde på 3.0 og 4.0 m. Såmaskinen kan bruges alene eller i kombination med

Læs mere

Strukturskader markbrugets store problem

Strukturskader markbrugets store problem Strukturskader markbrugets store problem Planteavlsafdelingen afholder demonstration på Bramstrup Videncenter, Bramstrup 1, 5792 Årslev tirsdag den 8. oktober 2013. Kl. 13.00 bydes der velkommen, og de

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Maskiner og planteavl nr. 109 2009 FarmTest Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Titel: Metoder til måling og besparelser af energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

MULTI JET / COMBI JET

MULTI JET / COMBI JET MULTI JET / COMBI JET Multi Jet/Combi Jet.. er bugserede højkapacitets såmaskiner med knastvalseudmadning og lufttransport af såsæd og gødning til såskærene. Multi Jet/Combi Jet findes i arbejdsbredder

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

alsidig harve med lavt trækkraftbehov

alsidig harve med lavt trækkraftbehov alsidig harve med lavt trækkraftbehov Swift kombinerer høj kapacitet og brænd Swift 2 Swift er en effektiv stubharve med høj kapacitet og lavt brændstofforbrug, designet til stubharvning ned til 15 cm.

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Samtlige funktioner på ét blik. Cenius harven til reduceret jordbearbejdning er universalløsningen til små og mellemstore jordbrug

Samtlige funktioner på ét blik. Cenius harven til reduceret jordbearbejdning er universalløsningen til små og mellemstore jordbrug Cenius harven til reduceret jordbearbejdning er universalløsningen til små og mellemstore jordbrug Cenius den nye generation af liftophængte jordbearbejdningsredskaber! Cenius-grubberen til reduceret jordbearbejdning...

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT:

Kruset skræppe. FORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Fri for rodukrudt BESKRIVELSE AF RODUKRUDT: MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

(Konfuzius ca. 500 f. Kristi.) Alle disse punkter er der taget hensyn til med 50 års

(Konfuzius ca. 500 f. Kristi.) Alle disse punkter er der taget hensyn til med 50 års D9 - AD3 Såteknik fra den førende på markedet Du skal ikke bekymre dig om høsten, men om den rigtige tilberedning af dine marker. (Konfuzius ca. 500 f. Kristi.) az opfylder alle krav! Rationel, kvalitet

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Maestro. Fremtiden inden for pneumatisk enkeltkorns-såteknik

Maestro. Fremtiden inden for pneumatisk enkeltkorns-såteknik Maestro Fremtiden inden for pneumatisk enkeltkorns-såteknik PHILIPP HORSCH: Adskillige års hårdt udviklingsarbejde ligger til grund for Maestro og dens innovative doserings- og separeringssystem. Tusindvis

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland 2010-12 Af Tove Urup Madsen, Søren Søndergaard og Tove Holm Vistedsen September 2012 INDHOLD 1. Sammendrag...

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Intensiv bearbejdning og effektiv planering

Intensiv bearbejdning og effektiv planering Intensiv bearbejdning og effektiv planering 2 NZ Aggressive såbedstilberedning til dig, som stiller høje krav Allerede i 1967 lancerede Väderstad sin første harve. Dette blev starten til en fremgangsrig

Læs mere

Én overkørsel er alt hvad du behøver

Én overkørsel er alt hvad du behøver Én overkørsel er alt hvad du behøver Generel beskrivelse MASKINENS VÆSENTLIGSTE FORDELE Individuel opbygning der er tilpasset det enkelte behov. Crushbar hydraulisk front lamelplanke sikre en ensartet

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Väderstad på Agromek

Väderstad på Agromek Nyheder 2013 Väderstad på Agromek Väderstad skriver historie! For første gang deltager vi på Agromek med vores egen stand. I finder os i hal X Boxen på stand X1130, hvor vi glæder os til at byde jer velkomne

Læs mere

Lettere arbejde og bedre resultater

Lettere arbejde og bedre resultater Nyheder 2015 Lettere arbejde og bedre resultater Vores drivkraft er og har altid været at udvikle og fremstille maskiner, som gør arbejdet lettere for landmændene og sikrer dem øget udbytte af deres afgrødeproduktion.

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret. IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal

Læs mere

Integrerede mekaniske såmaskiner COMBILINER SITERA. www.kuhn.com. be strong, be KUHN

Integrerede mekaniske såmaskiner COMBILINER SITERA. www.kuhn.com. be strong, be KUHN Integrerede mekaniske såmaskiner COMBILINER SITERA www.kuhn.com be strong, be KUHN 2 COMBILINER SITERA 3000 3500 4000 DEN ALSIDIGE MEKANISKE PÅBYGNINGSSÅMASKINE SÅDAN SÅR DU PRÆCIST OG HURTIGT UNDER ALLE

Læs mere

Industrihamp. Etablering

Industrihamp. Etablering Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et

Læs mere

Liftophængte skiveslåmaskiner

Liftophængte skiveslåmaskiner Liftophængte skiveslåmaskiner SB SM SMF SB-skiveslåmaskiner SB-skiveslåmaskiner er udstyret med den glatte JF knivbjælke. JF knivbjælken er kendetegnet ved: Egenskaber: Helt glat underside: JF knivbjælken

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

All-round stubharve til dine marker FO, FO_L, FN, FN_L + ALFA DRILL

All-round stubharve til dine marker FO, FO_L, FN, FN_L + ALFA DRILL All-round stubharve til dine marker FO, FO_L, FN, FN_L + ALFA DRILL FENIX FO, FO_L Generel beskrivelse MASKINENS VÆSENTLIGSTE FORDELE Den dobbelte centralramme (150 100 mm/120 120 mm) giver mulighed for

Læs mere

Pöttinger TERRADISC/ VINODISC

Pöttinger TERRADISC/ VINODISC Svære tallerkenharver Pöttinger TERRADISC/ VINODISC 97+235.07.0605 Lad jorden leve Nye jordbehandlingsmetoder inden for moderne landbrug har styrket tendensen reduceret jordbehandling. Efter høsten skal

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Fokus på jævn spilleflade

Fokus på jævn spilleflade Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Idekatalog Farm Tracking

Idekatalog Farm Tracking Idekatalog Farm Tracking Lidt om projekt farmtracking Projektet har til formål at give landmanden praksisnær information og beslutningsstøtte på rette sted og til rette tid ved at udnytte eksisterende

Læs mere

FarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn

FarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn FarmTest - Bygninger nr. 6-2002 Stålsiloer til korn Stålsiloer til korn Af landskonsulent Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Titel: FarmTest - Bygninger nr. 6. Stålsiloer til korn

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Instruktioner og reservdelsliste. Front-Tiller. serie FT 300-400

Instruktioner og reservdelsliste. Front-Tiller. serie FT 300-400 Instruktioner og reservdelsliste Front-Tiller serie FT 300-400 Ver.1.1 09/01/01 900216-da 2 Ver.1.1 09/01/01 1 Sikkerhedsforhold 1.1 Inden anvendelse af miniharven... 4 1.2 dvarselsmærkning... 4 1.3 ndre

Læs mere

Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Anlægsgartnerens. plejehåndbog Anlægsgartnerens plejehåndbog Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne.

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

TF 1500 / BTF / BTFR / CSC 6000 Fronttank, såenheder og såkombinationer

TF 1500 / BTF / BTFR / CSC 6000 Fronttank, såenheder og såkombinationer TF 1500 / BTF / BTFR / CSC 6000 Fronttank, såenheder og såkombinationer SÅ TE KN IK I TOPK L A S S E! TF 1500 / BTF / BTFR / CSC Uovertruffen kapacitet! Uanset om det drejer sig om selvstændige landmænd,

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

CLC stubharver. Harver til effektiv stubbearbejdning

CLC stubharver. Harver til effektiv stubbearbejdning CLC stubharver Harver til effektiv stubbearbejdning Kverneland stubharver Uanset jordtype, så findes der altid en CLC! CLC Evo CLC Evo Wings 2 CLC pro CLC pro Classic 3 CLC pro Cut Det rigtige grundlag

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere