Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel"

Transkript

1 Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka ha i Danmark. Den stadigt stigende interesse for reduceret jordbearbejdning skyldes i dag primært et ønske om at spare tid og at øge kapaciteten til afgrødeetablering. Det er især på større ejendomme over 300 ha, at reduceret jordbearbejdning finder udbredelse. Kornpriserne er igen blevet lave, og omkostningerne til blandt andet gødning er steget kraftigt. Det er derfor aktuelt at se på, om indsatsen i marken kan mindskes. Mange års forsøg med reduceret jordbearbejdning og pløjefri dyrkning har vist, at der Dyrkning ved reduceret jordbearbejdning Strategi For at undgå udbyttetab ved reduceret jordbearbejdning er det især vigtigt at sætte kort stub ved høst og enten fjerne halmen eller snitte den kort samt sprede halm og avner jævnt, have avnespreder på mejetærskere, der er større end cirka 20 fod/6,6 meter, gennemføre en stubbearbejdning inden såning, som er tilpasset den anvendte såteknik, modvirke opformering af græsukrudt gennem sædskifte og en målrettet bekæmpelse, være opmærksom på angreb af sygdomme, specielt hvedebladplet og Fusarium, sørge for at opretholde en god jordstruktur. Strategi Fordele ved reduceret jordbearbejdning En forbedret etablering på den meget svære jord, JB 7 til 9. Markens bæreevne forbedres. Markerne bliver mere jævne, hvilket er en fordel ved lejesæd og store mejetærskere. Færre problemer med manganmangel. En forbedret vandhusholdning - flere afgrøderester på overfladen betyder mindre udtørring ved etablering. Effekten forsvinder hen over dyrkningssæsonen. Bedre afdræning, primært på grund af flere kontinuerte makroporer. Mindre jorderosion, bedre infiltrationsevne (evne til at opsuge nedbør). Ulemper ved reduceret jordbearbejdning Krav om sædskifte for at håndtere græsukrudtsproblemer. Maskiner til reduceret jordbearbejdning kræver stor trækkraft måske nye investeringer. For at kunne udnytte den større kapacitet og herved få lavere omkostninger pr. ha kræver det mange hektarer. Svampesygdomme som hvedebladplet og Fusarium er svære at styre. Problemer med at styre spildkorn specielt et problem på fremavlsarealer. På ejendomme med mange sten skal man de første år være villig til at samle mange sten. 259

2 kan opnås de samme udbytter som ved traditionel dyrkning, hvis man tilpasser dyrkningsstrategien til forholdene. Omvendt viser flere års forsøg også, at reduceret jordbearbejdning kan medføre tab, hvis der er en brist i dyrkningsstrategien. Forsøgsresultater Mange af forsøgsserierne inden for jordbearbejdning slutter i år, og der er således lavet sammendrag af forsøgene for de år, de har været udført. I 2009 påbegyndes et projekt, som blandt andet skal belyse jordpakningens indflydelse på udbyttet. Jordløsning Forsøgene fra 2006 til 2008 med mekanisk og biologisk jordløsning viser ingen statistisk sikker forskel på udbyttet i forhold til de forskellige jordløsninger. Forsøgene med mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning fra 2008 understøtter tidligere års forsøgsresultater (forsøg fra perioden 1984 til 1993), som har vist, at der ikke er et generelt behov for løsning af dansk landbrugsjord. Jordbearbejdning og svampeangreb i Fire års forsøg fra 2005 til 2008 har ikke vist en statistisk sikker sammenhæng mellem udbytte og jordbearbejdning. Forsøgene har heller ikke vist, om der er sammenhæng mellem jordbearbejdning og svampeangreb. Discountdyrkning af vårbyg Seks års forsøg i vårbyg viser, at man i gennemsnit kun taber 2,5 i udbytte, når man harver udsæden ned i stedet for at pløje og så. 260

3 Jordbearbejdningssystemer I tabel 1 er vist resultatet fra tre fastliggende forsøg, hvor de samme jordbearbejdningssystemer er anvendt gennem ni år. Forsøgene er gennemført i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Forskningscenter Bygholm og LRØ. Forsøgene er i 2008 sået med en HORSCH tandskærssåmaskine. De anvendte behandlinger og maskiner er beskrevet i tabel 1 og 2. Forsøgene i 2008 har i lighed med de fleste tidligere års forsøg ikke vist signifikante forskelle mellem behandlingerne. I det ene af årets forsøg har der været en stor bestand af græsukrudt i forsøgsled 3. I dette forsøgsled er der kun stubharvet og ikke sprøjtet med glyphosat. Se Tabelbilaget, tabel O1. Det har været muligt at fastholde udbytteniveauet uden pløjning gennem mange år. Disse fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning har vist, at der ikke er en statistisk sikker effekt af den gennemførte jordbear- Tabel 1. Fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning. (O1, O2) Reduceret jordbearbejdning Udbytte, 2000, vårbyg 2001, Udbytte og merudbytte, 2002, vårbyg 2003, 2004, Antal forsøg Pløjning. Kombiharve/såmaskine 1) 68,1 88,4 52,1 72,4 80,9 2. Tung tallerkenharve. Kombiharve/såmaskine (Dalbo) 71,5 70,6-0,2-7,6-1,0 0,9 3. Stubharvning. Skiveskærssåmaskine (Kultiseeder) 69,2 68,9-0,7-4,2 5,9 1,4 4. Stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) 76,2 70,3-0,1-5,2 6,2 1,2 5. Direkte såning. Vingeskærssåmaskine (Köckerling) 2) 76,9 74,8 1,4-6,7 9,1 2,1 LSD ns ns ns ns ns ns Reduceret jordbearbejdning 2005, vårbyg Udbytte og merudbytte, 2006, vinterbyg 2007, vinterraps 2008, Forholdstal for udbytte, gns. over 7 år , 2008 korn Antal forsøg Pløjning. Kombiharve/såmaskine 68,8 72,1 43,0 92, Pløjning efter 5 år uden pløjning. Kombiharve/såmaskine 3) 1 gang stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) (2006) 4) 0,0-3,3 1,2 7, gange stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) -2,3-2,8-2,5 1, gange stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) 4) -2,0-2,5-0,2-2, gang stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) 4) -1,0-2,4-1,6-0,5 100 LSD ns ns ns ns 1) Intet resultat. 2) Fra og med 2003 er der gennemført en stubbearbejdning lige efter høst. 3) Pløjet den 14. december ) Hvert år sprøjtet med glyphosat efter høst. Tabel 2. Anvendte maskiner i forsøget i tabel 1 Forsøgsled Maskine Fabrikat Type Arbejdsbredde Listepris, kr. 1. Plov Kverneland 4-furet 16" 1,6 m Kombiharve Doublet Record CombiDan ,0 m Såmaskine Nordsten NS ,0 m Stubharve Horsch Terrano 5,0 m Plov Kverneland 4-furet 16" 1,6 m Kombiharve Doublet Record CombiDan ,0 m Såmaskine Nordsten NS ,0 m Stubharve Kongskilde VibroTill ,0 m Tandsskærssåmaskine Horsch Sprinter 4ST 4,0 m og 5. Stubharve Horsch Terrano 5,0 m Tandsskærssåmaskine Horsch Sprinter 4ST 4,0 m

4 bejdning, når det vurderes ud fra udbyttet. I tabel 2 er vist de maskiner, der er anvendt i de enkelte forsøgsled i De fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning er i 2008 sået med en Horsch tandskærssåmaskine. (Foto: Henrik Mortensen, Forskningscenter Bygholm). Fastliggende demonstrationer med pløjning kontra ingen pløjning I tabel 3 og 4 er vist en oversigt over fastliggende demonstrationsarealer, hvor udbyttet efter pløjning er sammenlignet med udbyttet uden pløjning. Demonstrationerne er anlagt i storparceller med tre gentagelser i hele markens længde. Den pløjefri dyrkning er gennemført med forskellige teknikker på de enkelte demonstrationsarealer. Foruden udbytte er der registreret forekomst af ukrudt og sygdomme, ligesom en del af arealerne er inddraget i forskellige forskningsprojekter, hvor Tabel 3. Oversigt over ni års demonstrationer af reduceret jordbearbejdning. (O3, O4) Reduceret jordbearbejdning Svinninge/Jerslev Nakskov Hillerød Forholdstal for udbytte, JB 7 Forholdstal for udbytte, JB 7 Forholdstal for udbytte, JB demonstration Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterraps Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Fabriksroer 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterhvede Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterhvede Vinterhvede Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Markært Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Sukkerroer Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Sukkerroer Vinterhvede Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterhvede Vårbyg Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning

5 Tabel 4. Oversigt over fastliggende demonstrationsarealer, seks til syv år. (O5, O6) Reduceret jordbearbejdning Udbytte og merudbytte, demonstration, Aulum, JB 3 Triticale Vinterbyg Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Vinterbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 53,1 49,6 47,7 73,1 63,8 53,8 71,6 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -0,8 1,2-10,7 1,7-12,5-4,1-2,4 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,2 0,7-0,2 0,5 1,8 2,6-8,2 Reduceret jordbearbejdning Hadsund Randers Vipperød Udb. og merudbytte, Udb. og merudbytte, Udb. og merudbytte, demonstrationer Vinterhvede Udgået Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 95,2 50,1 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -39,1 16,3 3. Pløjning hvert andet år, pløjning ,5 16, demonstrationer Vinterhvede Udgået Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 83,8 61,0 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -7,4-1,7 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,1-5, demonstrationer Vinterhvede Udgået Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 86,5 72,5 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -7,0 9,9 3. Pløjning hvert andet år, pløjning ,3 13, demonstrationer Vinterrug Vinterraps 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 60,9 20,0 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -2,2 11,4 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,6 7, demonstrationer Vinterhvede Vinterraps Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 91,4 27,0 56,7 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -1,6-10,4-2,9 3. Pløjning hvert andet år, pløjning ,8 12,5 2, demonstrationer Vinterhvede Vårbyg Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 81,9 33,9 79,9 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning 7,1-0,8-7,2 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,5-0,2-9,4 man undersøger konsekvenserne af at undlade pløjning i en årrække. Demonstrationsarealerne, som er anlagt i 2002, indeholder desuden et led, hvor konsekvensen af at pløje hvert andet år er undersøgt. Resultaterne af disse forsøg fremgår af tabel 4. På demonstrationsarealet i Svinninge/Jerslev på Sjælland har årets afgrøde været efter vinterraps. Udbyttet har været 88,1 i det pløjede led og 80,2 hkg pr. ha i det upløjede led. Arealet i Nakskov er udgået. I Aulum har afgrøden dette år været vinterbyg efter vårbyg. Led 1, det pløjede led, har givet 71,6, led 2, det upløjede led, har givet 69,2, mens led 3, pløjning hvert andet år, ingen pløjning 2007/2008, har givet 63,4. I led 2 har der været det største ukrudtstryk. I Hadsund har årets afgrøde været efter. Udbyttet har været 95,2 hkg i det pløjede led, 56,1 hkg i det upløjede led og 93,7 i led 3, som dette år er pløjet. Det lave udbytte i de pløjede led skyldes, at der har været meget græsukrudt. I Vipperød har årets afgrøde været vårbyg efter vårbyg. I det pløjede led har udbyttet været 50,1, i det upløjede led har udbyttet været 66,4 og i led 3, der dette år er pløjet, 66,1. 263

6 Grubbesåning af vinterraps Årets forsøg viser som tidligere års, at jorden bør løsnes før såning af vinterraps. I årets forsøg ser skiveskærssåning, tandskærssåning og grubbesåning ud til at være jævnbyrdige, når såningen finder sted efter harvning til 20 cm dybde eller pløjning. Resultaterne fra forsøget i 2008 er vist i afsnittet Raps, tabel 8. I praksis er der mange marker, der er mislykket som følge af blandt andet snegleangreb, hvor der er grubbesået. Det afspejles ikke helt i de gennemførte forsøg. Jordløsning Der er i 2008 kun gennemført ét forsøg med mekanisk og biologisk jordløsning forud for vårbyg. Forsøgene har kørt i perioden 2006 til I 2007 blev der målt eftervirkning i to forsøg fra Der er ingen statistisk signifikante forskelle på udbyttet efter de forskellige jordløsninger. Der er en tendens til et større udbytte i forsøgsled 3, hvor der er udsået olieræddike før høst, men det er ikke muligt at sige, om denne udbyttefremgang er på grund af en jordløsnende effekt eller på grund af en kvælstofopsamling fra olieræddiken. Resultaterne kan ses i Tabelbilaget, tabel O7. Der er i år gennemført tre forsøg med mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning, et forsøg i havre og to i vårbyg. Resultaterne er vist i tabel 5. Jordløsningen er foretaget i 30, 40 og 60 cm dybde. Kun det ene forsøg har givet merudbytte for jordløsning. Afgrøden i forsøget har været vårbyg, og merudbyttet har været henholdsvis 2,8, 5,4 og 6,9 ved henholdsvis 30, 40 og 60 cm jordløsning. Se Tabelbilaget, tabel O8. Tabel 5. Mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning. (O8) Mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning Udbytte og merudbytte, Udbytte og merudbytte, Antal forsøg 1 2 Afgrøde Havre Vårbyg 1. Ingen jordløsning 32,3 46,1 2. Heva, 30 cm jordløsning -1,1 0,3 3. Marsk Stig, 40 cm jordløsning -0,4 1,8 4. Marsk Stig, 60 cm jordløsning -1,4 3,2 LSD ns ns Denne udbyttefremgang ved jordløsning er ikke set i de to andre forsøg. Et gennemsnit af forsøgene viser således ingen statistisk signifikante forskelle i udbytterne set i forhold til dybden af jordløsningen. Dette understøtter tidligere års forsøgsresultater (forsøg fra perioden 1984 til 1993), som har vist, at der generelt ikke er behov for løsning af dansk landbrugsjord. Jordbearbejdning og svampeangreb i Reduceret jordbearbejdning kan medføre en øget forekomst af svampesygdommene hvedebladplet og Fusarium samt af skadedyr som snegle. Disse skadevoldere kan påvirke udbyttet i negativ retning og samtidig forringe foderkvaliteten. Der har i fire år været gennemført forsøg for at belyse en eventuel sammenhæng mellem jordbearbejdning, svampeangreb og udbytte. Resultaterne af årets forsøg er vist i tabel 6 sammen med tidligere års resultater. Det har været nødvendigt at kassere to af årets fire forsøg på grund af tørke. Der har i årets forsøg været ret store merudbytter i de pløjede forsøgsled i forhold til de ikke pløjede forsøgsled. I årets to godkendte forsøg er der kun registreret svage angreb af hvedebladplet, men en tendens til, at der er mindre hvedebladplet i det pløjede forsøgsled. Se Tabelbilaget, tabel O9. En stor udfordring ved reduceret jordbearbejdning er risikoen for opformering af aksfusarium på kernerne. Store mængder af ikke omsatte halmrester i det øverste jordlag eller oven på jorden forøger risikoen for smitte, når hveden blomstrer. Aksfusarium angriber akset og kernerne, specielt ved megen regn under afgrødens blomstring. Der er udført Fusariumanalyser i forsøgene i det forsøgsled, hvor der er harvet øverligt, anvendt svampestrategi A, og halmen er snittet, altså det forsøgsled, hvor man kunne forvente det største angreb af aksfusarium. Indholdet af toksinet deoxynivalenol (DON) har ligget langt under grænseværdien for korn til human ernæring, som er på µg pr. kg. Der er derfor ikke foretaget yderligere analyser for aksfusarium i forsøgene. Den tørre 264

7 Tabel 6. Jordbearbejdning og svampeangreb i. (O9, O10) Procent dækning med hvedebladplet Udbytte, hkg kerne pr. ha Vinterhvede Halm snittet Halm fjernet Halm snittet Halm fjernet 1) 2) 1) 2) 1) 2) 1) 2) Antal forsøg Pløjning, rotorharvesåning 0,3 0,01 0,6 0,03 95,5 96,8 94,8 96,7 2. Ingen jorbehandling, tandskærssåning 3 0,7 3 0,4 74,9 75,8 76,3 79,2 3. Efter høst stubharvning 4 cm, tandskærssåning ,5 86,5 86,2 89, Efter høst stubharvning 4 cm, nedmuldning lige før såning 9 cm, tandskærssåning ,5 88,1 88,5 90,3 93,3 LSD 1 = 6,5; LSD 2 = ns; LSD 3 = ns Antal forsøg Pløjning, rotorharvesåning ,5 77,1 76,4 78,8 2. Ingen jorbehandling, tandskærssåning ,8 70,9 70,8 74,6 3. Efter høst stubharvning 4 cm, tandsskærsåning ,8 74,7 76,2 76,8 4. Efter høst stubharvning 4 cm, nedmuldning lige før såning 9 cm, tandskærssåning ,9 74,7 75,8 78,5 LSD 1 = 2,0; LSD 2 = 1,4; LSD 3 = 1,4 1) Svampestrategi A i 2008: st. 31: 0,1 liter Opus + 0,15 liter Tern; st : 0,25 liter Opus; st : 0,25 liter Opus. 3) 2) Svampestrategi B i 2008: st. 31: 0,25 liter Zenit 575 EC; st : 0,2 liter Proline EC 250; st : 0,4 liter Proline EC ) 3) For kan svampestrategi A hhv. B findes i forsøgsplanerne for de enkelte år. Indekstal Fyn Sjælland Indeks for goldfodssyge Traditionel Øverlig, halmnedmuldn. Midtjylland Sønderjylland Direkte Gennemsnit Figur 1. Indekstal for goldfodssyge. Der er udtaget stubprøver i tre forsøgsled. Forsøgsled 1, traditionel jordbearbejdning; forsøgsled 2, direkte såning og forsøgsled 3, øverlig stubbearbejdning og halmnedmuldning. Alle tre prøver er udtaget i forsøgsled med svampestrategi B og snittet halm. Der er ingen systematisk variation i angrebet af goldfodssyge. Gennemsnittet viser stort set ingen forskel i angrebet i forhold til jordbehandlingen. forsommer har formentlig medvirket til, at angrebsniveauet af aksfusarium har været lavt. I et af forsøgene fra 2007 blev der observeret en væsentligt større forekomst af goldfodsyge i de pløjede forsøgsled. Derfor er der i årets forsøg lavet en stubanalyse for at undersøge, om der har været forskel på angreb af goldfodsyge i forsøget. Der er udtaget stubprøver i tre forsøgsled. Forsøgsled 1, traditionel jordbearbejdning; forsøgsled 2, direkte såning og forsøgsled 3, øverlig stubbearbejdning og halmnedmuldning. Alle tre prøver er udtaget i forsøgsled med svampestrategi B og snittet halm. Analyserne har ikke vist systematik i angrebet af goldfodsyge i forhold til forsøgsbehandlingerne. Indekstallene for goldfodsyge har været meget forskellige fra forsøg til forsøg, mens gennemsnittet viser nærmest ingen forskel på indekstallene. Se figur 1. Der er endvidere foretaget en omfattende statistisk analyse af udbyttedata fra alle år for at undersøge, om der er behandlinger i forsøget, der har givet positive effekter på udbyttet. Det har ikke været muligt at påvise med statistisk sikkerhed. Der er en svag, positiv tendens til, at udbyttet stiger, hvis man pløjer, fjerner halmen og anvender strategi B som svampesprøjtning. Den overstiger dog ikke 5. Der er en svag tendens til, at direkte såning, øverlig jordbearbejdning og halmnedmuldning har en negativ indvirkning på udbyttet i forhold til pløjning, en enkelt observation 265

8 Aksfusarium i hvede. Store mængder halmrester forøger risikoen for smitte. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret, Planteproduktion). helt ned til -12, men det er ikke det generelle billede. Det er årsspecifikt, om disse tendenser er signifikante eller ikke signifikante. Konklusionen på de fire års forsøg er, at der ikke kan påvises nogen statistisk sikker sammenhæng mellem udbytte og jordbearbejdning. Forsøgene har heller ikke kunnet påvise, om der er en sammenhæng mellem jordbearbejdning og svampeangreb. Discountdyrkning af vårbyg Seks års forsøg viser, at man i gennemsnit kun taber 2,5 i udbytte, når man i vårbyg harver udsæden ned i stedet for at pløje og så. Se tabel 7. Forsøgene er gennemført på JB 1 til 4. I 2008 er der gennemført tre forsøg, hvoraf det ene er udgået til høst på grund af tørke. Der er i 2008 tilføjet et forsøgsled 4 i forsøgsplanen, som det fremgår af tabel 7. Årets resultater er vist i tabel 7 sammen med resultaterne seks år tilbage. I 2008 har der ikke været signifikant forskel på udbytterne i forsøgene. Et gennemsnit af alle årene viser, at der er en statistisk signifikant nedgang i udbyttet, både i forsøgsled 2 og 3, i forhold til forsøgsled 1. I afsnittene Vinterhvede og Vårbyg kan man læse mere om discountdyrkning. Det er interessant at se på dyrkningsomkostningerne i forsøget. I tabel 8 er vist et bud på omkostningerne ved de tre dyrkningssystemer. Udbytterne er de faktiske udbytter fra forsøgene. Kornprisen svarer til den pris, som er anvendt i Oversigt over Landsforsøgene de enkelte år. De øvrige omkostninger er fastsat ud fra Budgetkalkuler de pågældende år. Selv om den almindelige dyrkning med pløjning i forsøgsled 1 har et udbytte, der er mere end 7 større end forsøgsled 3, discountleddet, så er nettoresultatet 188 kr. pr. ha ( kr. pr. ha) højere ved discountdyrkning. Dette er under forudsætning af fuld tilpasning af maskinkapaciteten. Der er kun en begrænset forskel på omkostningerne mellem systemerne til udsæd, gødning og kemikalier. Derimod er der væsentlig forskel i omkostningerne til maskiner. Se figur 2, hvor der er regnet med de marginale Tabel 7. Discountdyrkning af vårbyg. (O11) Vårbyg Plantebestand, planter pr. m gns. alle år Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha gns. alle år Antal forsøg Pløjning, såning kombisæt, bejdset udsæd, kvælstof efter norm, svampebekæmpelse ,2 48,0 58,2 41,1 52,7 41,0 49,5 2. Ingen pløjning, udsæd nedharvet, bejdset udsæd, kvælstof efter norm, svampebekæmpelse ,2-2,8-2,8-5,1-0,2-2,8-2,5 3. Discountdyrkning: Ingen pløjning, udsæd nedharvet, egen ubejdset udsæd, 90 kg N pr. ha, ingen svampebekæmpelse ,2-17,2-5,9-4,7-6,5-7,9-7,3 4. Ingen pløjning, såning kombisæt, egen ubejdset udsæd, 90 kg NH 4 -N pr. ha i gylle, svampebekæmpelse 251 5,3 LSD ns 7,8 ns ns 2,8 ns 2,4 266

9 Tabel 8. Et bud på omkostningerne ved de tre dyrkningssystemer i vårbyg, som er beskrevet i tabel 7 Behandling Årstal Udbytte, Kornpris, kr. pr. hkg Bruttoudbytte, kr. pr. ha Omkostninger til udsæd, gødning og kemikalier, kr. pr. ha Marginale maskinomkostninger, kr. pr. ha Nettoudbytte, kr. pr. ha , , Led 1: Pløjning, såning kombisæt, bejdset udsæd, kvælstof efter , norm,svampebekæmpelse , , , Gennemsnit 49, , , Led 2: Ingen pløjning, udsæd nedharvet, , bejdset udsæd, kvælstof efter norm, svampebekæmpelse , , , Gennemsnit 47, , , Led 3:Ingen pløjning, udsæd nedharvet, , egen ubejdset udsæd, 90 kg N pr. ha, ingen svampebekæmpelse , , , Gennemsnit 42, Kr. pr. ha Gennemsnit Led 1 Led 2 Led 3 Marginale maskinomkostninger Nettoudbytte Omkostninger til udsæd, gødning og kemikalier Figur 2. Det høstede bruttoudbytte og beregnet nettomerudbytte for almindelig dyrkning med pløjning (1), dyrkning uden pløjning (2) og discountdyrkning (3) af vårbyg. Den samlede søjle viser det høstede bruttoudbytte som gennemsnit af årene 2003 til Den røde kasse viser omkostningerne til udsæd, gødning og kemkalier. Den grønne kasse viser de marginale maskinomkostninger. Kr. pr. ha Kornprisens betydning 85 kr. pr. hkg 120 kr. pr. hkg 185 kr. pr. hkg Normal Uden pløjning Discount Figur 3. Kornprisens betydning for nettoudbytte ved dyrkning af vårbyg. Ved en kornpris på 85 kr. pr. hkg er der bedst økonomi i discountdyrkning. Ved en kornpris på 120 kr. pr. hkg er de tre systemer næsten ligeværdige, mens en kornpris på 185 kr. pr. hkg betyder, der ikke er økonomi i at dyrke vårbyg efter discountmetoden. 267

10 maskinomkostninger. Der er kun medtaget de maskinomkostninger, som er forskellige mellem systemerne, det vil sige mejetærskning, halmbjærgning etc. er ikke medtaget, men forudsat ens. Kornprisen har betydning for, om det kan betale sig at anvende discountdyrkning. Ud fra data i tabel 8 er der i figur 3 regnet på nettoresultatet for de enkelte forsøgsled ved en kornpris på henholdsvis 85, 120 og 185 kr. pr. hkg. I figur 3 er vist nettoresultatet i kr. pr. ha ved de tre behandlinger og de tre kornpriser. Ved en kornpris på 85 kr. pr. hkg er der bedst økonomi i discountdyrkning. Ved en kornpris på 120 kr. pr. hkg er de tre systemer næsten ligeværdige, mens en kornpris på 185 kr. pr. hkg betyder, at der ikke er økonomi i at dyrke vårbyg efter discountmetoden. Læplantning I sæsonen 2007 til 2008 er der i alt anvendt cirka planter til etablering af levende hegn og småplantninger. Dette svarer til en halvering i forhold til sæsonen 2006 til 2007, hvor det samlede plantetal var på cirka 1,7 mio. Tallene i tabel 9 er oplyst af Plantning og Landskab, Landsforeningen. Hertil kommer en del individuelle plantninger, der ikke fremgår af denne statistik. brede 6-rækkede læhegn. De mindre plantninger indgår i opgørelsen under de brede 6-rækkede læhegn i tabel 9. Der har været tilbagegang for den kollektive plantning. Tilbagegangen gælder for både de 3-rækkede og 6-rækkede læhegn på henholdsvis cirka 60 og 10 procent. Tilbagegangen i forhold til sidste år skyldes først og fremmest den lavere tilskudsramme. Plantning og Landskab, Landsforeningen oplyser, at andelen af planter med tilvalg for særligt miljøindhold fortsat er stigende, og andelen af nyplantninger uden forudgående rydning er fortsat høj. Dette underbygges af statistikkerne for tilskuddenes størrelse i år, hvor 63 procent af de 3-rækkede læhegn er etableret med et særligt miljøindhold. I de brede hegn, det vil sige seks rækker eller mere, er det hele 84 procent, der har inddraget de særlige miljøindhold. Ny bekendtgørelse Den 19. juli 2007 trådte der en ny bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger i kraft. Den kan findes på hjemmesiden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (www.ferv. fvm.dk) Med denne bekendtgørelse vil administrationen af loven fremover blive varetaget af FødevareErhverv, Tønder. Kollektiv plantning Statistikken for dette års opgørelse af læhegn følger ikke samme struktur som tidligere år. I år er opdelingen fortaget på mindre hegn (under 150 m), smalle 3-rækkede læhegn samt Tabel 9. Kollektive læplantningsaktiviteter Region Mindre hegn, 1000 planter Mindre hegn, km Kollektiv læplantning rækkede læhegn, planter 3-rækkede læhegn, km 6-rækkede læhegn inkl. små plantninger, planter 6-rækkede læhegn inkl. små plantninger, km Nordjylland Midt-Vest Sydjylland Østjylland Øerne Øst Fyn Danmark

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning FarmTest - Planteavl nr. 11-2004 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Strukturskader markbrugets store problem

Strukturskader markbrugets store problem Strukturskader markbrugets store problem Planteavlsafdelingen afholder demonstration på Bramstrup Videncenter, Bramstrup 1, 5792 Årslev tirsdag den 8. oktober 2013. Kl. 13.00 bydes der velkommen, og de

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012

FlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012 FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning

Maskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Maskiner og planteavl nr. 109 2009 FarmTest Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Titel: Metoder til måling og besparelser af energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs...

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs... Svampebekæmpelse i hvede... 6 Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9 Klokkeklare resultater i majs... 13 Flere foderenheder i majs... 14-15 Indhold Heldigvis er priserne på vej op 2 Beskyt kornet

Læs mere

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde

Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af

Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger. bilag, mens fastsættelse af Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger En realistisk vurdering af maskinernes kapacitet er nødvendig for at lave en god maskinanalyse. Tema > > Specialkonsulent Michael Højholdt,

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Terra Biosa Landbrug

Terra Biosa Landbrug Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020.

Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Høringsvar: Jeg sender her er høringsvar vedr udkast af 23 dec om Landdistriktprogrammet 2014-2020. Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke på lokale aktionsgrupper

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning

Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR

STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Teleledninger i landbrugsjord

Teleledninger i landbrugsjord Teleledninger i landbrugsjord 2009 Foto på forsiden: Frits Halvorsen A/S Indhold side Aftalens omfang... 3 Servituterstatning... 3 Afgrødeerstatning... 3 Erstatning for strukturskader... 4 Erstatning for

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig

Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp

Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning af hamp Marts 2013 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon Vejledning til ansøgning om tilladelse til dyrkning

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni

HBL Markbrug I/S. Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni HBL Markbrug I/S Få maskinomkostningerne ned! Mandag d. 26 juni V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Tlf. (dir.) 74 36 50 87 eller mobil 30 56 00 25 HBL Markbrug

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Idekatalog FarmTracking

Idekatalog FarmTracking Idekatalog FarmTracking FarmTracking Hvad er formålet? Projektet har til formål at give landmanden information og beslutningsstøtte på rette sted og tidspunkt. Dette ved at udnytte eksisterende data sammenholdt

Læs mere

Etablering af vintersæd

Etablering af vintersæd Plantenyt nr. 25 d. 21. august 2013 - Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker

Læs mere