Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel"

Transkript

1 Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka ha i Danmark. Den stadigt stigende interesse for reduceret jordbearbejdning skyldes i dag primært et ønske om at spare tid og at øge kapaciteten til afgrødeetablering. Det er især på større ejendomme over 300 ha, at reduceret jordbearbejdning finder udbredelse. Kornpriserne er igen blevet lave, og omkostningerne til blandt andet gødning er steget kraftigt. Det er derfor aktuelt at se på, om indsatsen i marken kan mindskes. Mange års forsøg med reduceret jordbearbejdning og pløjefri dyrkning har vist, at der Dyrkning ved reduceret jordbearbejdning Strategi For at undgå udbyttetab ved reduceret jordbearbejdning er det især vigtigt at sætte kort stub ved høst og enten fjerne halmen eller snitte den kort samt sprede halm og avner jævnt, have avnespreder på mejetærskere, der er større end cirka 20 fod/6,6 meter, gennemføre en stubbearbejdning inden såning, som er tilpasset den anvendte såteknik, modvirke opformering af græsukrudt gennem sædskifte og en målrettet bekæmpelse, være opmærksom på angreb af sygdomme, specielt hvedebladplet og Fusarium, sørge for at opretholde en god jordstruktur. Strategi Fordele ved reduceret jordbearbejdning En forbedret etablering på den meget svære jord, JB 7 til 9. Markens bæreevne forbedres. Markerne bliver mere jævne, hvilket er en fordel ved lejesæd og store mejetærskere. Færre problemer med manganmangel. En forbedret vandhusholdning - flere afgrøderester på overfladen betyder mindre udtørring ved etablering. Effekten forsvinder hen over dyrkningssæsonen. Bedre afdræning, primært på grund af flere kontinuerte makroporer. Mindre jorderosion, bedre infiltrationsevne (evne til at opsuge nedbør). Ulemper ved reduceret jordbearbejdning Krav om sædskifte for at håndtere græsukrudtsproblemer. Maskiner til reduceret jordbearbejdning kræver stor trækkraft måske nye investeringer. For at kunne udnytte den større kapacitet og herved få lavere omkostninger pr. ha kræver det mange hektarer. Svampesygdomme som hvedebladplet og Fusarium er svære at styre. Problemer med at styre spildkorn specielt et problem på fremavlsarealer. På ejendomme med mange sten skal man de første år være villig til at samle mange sten. 259

2 kan opnås de samme udbytter som ved traditionel dyrkning, hvis man tilpasser dyrkningsstrategien til forholdene. Omvendt viser flere års forsøg også, at reduceret jordbearbejdning kan medføre tab, hvis der er en brist i dyrkningsstrategien. Forsøgsresultater Mange af forsøgsserierne inden for jordbearbejdning slutter i år, og der er således lavet sammendrag af forsøgene for de år, de har været udført. I 2009 påbegyndes et projekt, som blandt andet skal belyse jordpakningens indflydelse på udbyttet. Jordløsning Forsøgene fra 2006 til 2008 med mekanisk og biologisk jordløsning viser ingen statistisk sikker forskel på udbyttet i forhold til de forskellige jordløsninger. Forsøgene med mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning fra 2008 understøtter tidligere års forsøgsresultater (forsøg fra perioden 1984 til 1993), som har vist, at der ikke er et generelt behov for løsning af dansk landbrugsjord. Jordbearbejdning og svampeangreb i Fire års forsøg fra 2005 til 2008 har ikke vist en statistisk sikker sammenhæng mellem udbytte og jordbearbejdning. Forsøgene har heller ikke vist, om der er sammenhæng mellem jordbearbejdning og svampeangreb. Discountdyrkning af vårbyg Seks års forsøg i vårbyg viser, at man i gennemsnit kun taber 2,5 i udbytte, når man harver udsæden ned i stedet for at pløje og så. 260

3 Jordbearbejdningssystemer I tabel 1 er vist resultatet fra tre fastliggende forsøg, hvor de samme jordbearbejdningssystemer er anvendt gennem ni år. Forsøgene er gennemført i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Forskningscenter Bygholm og LRØ. Forsøgene er i 2008 sået med en HORSCH tandskærssåmaskine. De anvendte behandlinger og maskiner er beskrevet i tabel 1 og 2. Forsøgene i 2008 har i lighed med de fleste tidligere års forsøg ikke vist signifikante forskelle mellem behandlingerne. I det ene af årets forsøg har der været en stor bestand af græsukrudt i forsøgsled 3. I dette forsøgsled er der kun stubharvet og ikke sprøjtet med glyphosat. Se Tabelbilaget, tabel O1. Det har været muligt at fastholde udbytteniveauet uden pløjning gennem mange år. Disse fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning har vist, at der ikke er en statistisk sikker effekt af den gennemførte jordbear- Tabel 1. Fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning. (O1, O2) Reduceret jordbearbejdning Udbytte, 2000, vårbyg 2001, Udbytte og merudbytte, 2002, vårbyg 2003, 2004, Antal forsøg Pløjning. Kombiharve/såmaskine 1) 68,1 88,4 52,1 72,4 80,9 2. Tung tallerkenharve. Kombiharve/såmaskine (Dalbo) 71,5 70,6-0,2-7,6-1,0 0,9 3. Stubharvning. Skiveskærssåmaskine (Kultiseeder) 69,2 68,9-0,7-4,2 5,9 1,4 4. Stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) 76,2 70,3-0,1-5,2 6,2 1,2 5. Direkte såning. Vingeskærssåmaskine (Köckerling) 2) 76,9 74,8 1,4-6,7 9,1 2,1 LSD ns ns ns ns ns ns Reduceret jordbearbejdning 2005, vårbyg Udbytte og merudbytte, 2006, vinterbyg 2007, vinterraps 2008, Forholdstal for udbytte, gns. over 7 år , 2008 korn Antal forsøg Pløjning. Kombiharve/såmaskine 68,8 72,1 43,0 92, Pløjning efter 5 år uden pløjning. Kombiharve/såmaskine 3) 1 gang stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) (2006) 4) 0,0-3,3 1,2 7, gange stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) -2,3-2,8-2,5 1, gange stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) 4) -2,0-2,5-0,2-2, gang stubharvning. Tandskærssåmaskine (Horsch) 4) -1,0-2,4-1,6-0,5 100 LSD ns ns ns ns 1) Intet resultat. 2) Fra og med 2003 er der gennemført en stubbearbejdning lige efter høst. 3) Pløjet den 14. december ) Hvert år sprøjtet med glyphosat efter høst. Tabel 2. Anvendte maskiner i forsøget i tabel 1 Forsøgsled Maskine Fabrikat Type Arbejdsbredde Listepris, kr. 1. Plov Kverneland 4-furet 16" 1,6 m Kombiharve Doublet Record CombiDan ,0 m Såmaskine Nordsten NS ,0 m Stubharve Horsch Terrano 5,0 m Plov Kverneland 4-furet 16" 1,6 m Kombiharve Doublet Record CombiDan ,0 m Såmaskine Nordsten NS ,0 m Stubharve Kongskilde VibroTill ,0 m Tandsskærssåmaskine Horsch Sprinter 4ST 4,0 m og 5. Stubharve Horsch Terrano 5,0 m Tandsskærssåmaskine Horsch Sprinter 4ST 4,0 m

4 bejdning, når det vurderes ud fra udbyttet. I tabel 2 er vist de maskiner, der er anvendt i de enkelte forsøgsled i De fastliggende forsøg med reduceret jordbearbejdning er i 2008 sået med en Horsch tandskærssåmaskine. (Foto: Henrik Mortensen, Forskningscenter Bygholm). Fastliggende demonstrationer med pløjning kontra ingen pløjning I tabel 3 og 4 er vist en oversigt over fastliggende demonstrationsarealer, hvor udbyttet efter pløjning er sammenlignet med udbyttet uden pløjning. Demonstrationerne er anlagt i storparceller med tre gentagelser i hele markens længde. Den pløjefri dyrkning er gennemført med forskellige teknikker på de enkelte demonstrationsarealer. Foruden udbytte er der registreret forekomst af ukrudt og sygdomme, ligesom en del af arealerne er inddraget i forskellige forskningsprojekter, hvor Tabel 3. Oversigt over ni års demonstrationer af reduceret jordbearbejdning. (O3, O4) Reduceret jordbearbejdning Svinninge/Jerslev Nakskov Hillerød Forholdstal for udbytte, JB 7 Forholdstal for udbytte, JB 7 Forholdstal for udbytte, JB demonstration Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterraps Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Fabriksroer 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterhvede Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterhvede Vinterhvede Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Markært Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vårbyg Sukkerroer Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Sukkerroer Vinterhvede Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning demonstrationer Vinterhvede Vårbyg Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning

5 Tabel 4. Oversigt over fastliggende demonstrationsarealer, seks til syv år. (O5, O6) Reduceret jordbearbejdning Udbytte og merudbytte, demonstration, Aulum, JB 3 Triticale Vinterbyg Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Vinterbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 53,1 49,6 47,7 73,1 63,8 53,8 71,6 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -0,8 1,2-10,7 1,7-12,5-4,1-2,4 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,2 0,7-0,2 0,5 1,8 2,6-8,2 Reduceret jordbearbejdning Hadsund Randers Vipperød Udb. og merudbytte, Udb. og merudbytte, Udb. og merudbytte, demonstrationer Vinterhvede Udgået Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 95,2 50,1 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -39,1 16,3 3. Pløjning hvert andet år, pløjning ,5 16, demonstrationer Vinterhvede Udgået Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 83,8 61,0 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -7,4-1,7 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,1-5, demonstrationer Vinterhvede Udgået Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 86,5 72,5 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -7,0 9,9 3. Pløjning hvert andet år, pløjning ,3 13, demonstrationer Vinterrug Vinterraps 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 60,9 20,0 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -2,2 11,4 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,6 7, demonstrationer Vinterhvede Vinterraps Vårbyg 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 91,4 27,0 56,7 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning -1,6-10,4-2,9 3. Pløjning hvert andet år, pløjning ,8 12,5 2, demonstrationer Vinterhvede Vårbyg Vinterhvede 1. Traditionel jordbearbejdning med pløjning 81,9 33,9 79,9 2. Reduceret jordbearbejdning, ingen pløjning 7,1-0,8-7,2 3. Pløjning hvert andet år, ingen pløjning ,5-0,2-9,4 man undersøger konsekvenserne af at undlade pløjning i en årrække. Demonstrationsarealerne, som er anlagt i 2002, indeholder desuden et led, hvor konsekvensen af at pløje hvert andet år er undersøgt. Resultaterne af disse forsøg fremgår af tabel 4. På demonstrationsarealet i Svinninge/Jerslev på Sjælland har årets afgrøde været efter vinterraps. Udbyttet har været 88,1 i det pløjede led og 80,2 hkg pr. ha i det upløjede led. Arealet i Nakskov er udgået. I Aulum har afgrøden dette år været vinterbyg efter vårbyg. Led 1, det pløjede led, har givet 71,6, led 2, det upløjede led, har givet 69,2, mens led 3, pløjning hvert andet år, ingen pløjning 2007/2008, har givet 63,4. I led 2 har der været det største ukrudtstryk. I Hadsund har årets afgrøde været efter. Udbyttet har været 95,2 hkg i det pløjede led, 56,1 hkg i det upløjede led og 93,7 i led 3, som dette år er pløjet. Det lave udbytte i de pløjede led skyldes, at der har været meget græsukrudt. I Vipperød har årets afgrøde været vårbyg efter vårbyg. I det pløjede led har udbyttet været 50,1, i det upløjede led har udbyttet været 66,4 og i led 3, der dette år er pløjet, 66,1. 263

6 Grubbesåning af vinterraps Årets forsøg viser som tidligere års, at jorden bør løsnes før såning af vinterraps. I årets forsøg ser skiveskærssåning, tandskærssåning og grubbesåning ud til at være jævnbyrdige, når såningen finder sted efter harvning til 20 cm dybde eller pløjning. Resultaterne fra forsøget i 2008 er vist i afsnittet Raps, tabel 8. I praksis er der mange marker, der er mislykket som følge af blandt andet snegleangreb, hvor der er grubbesået. Det afspejles ikke helt i de gennemførte forsøg. Jordløsning Der er i 2008 kun gennemført ét forsøg med mekanisk og biologisk jordløsning forud for vårbyg. Forsøgene har kørt i perioden 2006 til I 2007 blev der målt eftervirkning i to forsøg fra Der er ingen statistisk signifikante forskelle på udbyttet efter de forskellige jordløsninger. Der er en tendens til et større udbytte i forsøgsled 3, hvor der er udsået olieræddike før høst, men det er ikke muligt at sige, om denne udbyttefremgang er på grund af en jordløsnende effekt eller på grund af en kvælstofopsamling fra olieræddiken. Resultaterne kan ses i Tabelbilaget, tabel O7. Der er i år gennemført tre forsøg med mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning, et forsøg i havre og to i vårbyg. Resultaterne er vist i tabel 5. Jordløsningen er foretaget i 30, 40 og 60 cm dybde. Kun det ene forsøg har givet merudbytte for jordløsning. Afgrøden i forsøget har været vårbyg, og merudbyttet har været henholdsvis 2,8, 5,4 og 6,9 ved henholdsvis 30, 40 og 60 cm jordløsning. Se Tabelbilaget, tabel O8. Tabel 5. Mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning. (O8) Mekanisk jordløsning i kombination med tandskærssåning Udbytte og merudbytte, Udbytte og merudbytte, Antal forsøg 1 2 Afgrøde Havre Vårbyg 1. Ingen jordløsning 32,3 46,1 2. Heva, 30 cm jordløsning -1,1 0,3 3. Marsk Stig, 40 cm jordløsning -0,4 1,8 4. Marsk Stig, 60 cm jordløsning -1,4 3,2 LSD ns ns Denne udbyttefremgang ved jordløsning er ikke set i de to andre forsøg. Et gennemsnit af forsøgene viser således ingen statistisk signifikante forskelle i udbytterne set i forhold til dybden af jordløsningen. Dette understøtter tidligere års forsøgsresultater (forsøg fra perioden 1984 til 1993), som har vist, at der generelt ikke er behov for løsning af dansk landbrugsjord. Jordbearbejdning og svampeangreb i Reduceret jordbearbejdning kan medføre en øget forekomst af svampesygdommene hvedebladplet og Fusarium samt af skadedyr som snegle. Disse skadevoldere kan påvirke udbyttet i negativ retning og samtidig forringe foderkvaliteten. Der har i fire år været gennemført forsøg for at belyse en eventuel sammenhæng mellem jordbearbejdning, svampeangreb og udbytte. Resultaterne af årets forsøg er vist i tabel 6 sammen med tidligere års resultater. Det har været nødvendigt at kassere to af årets fire forsøg på grund af tørke. Der har i årets forsøg været ret store merudbytter i de pløjede forsøgsled i forhold til de ikke pløjede forsøgsled. I årets to godkendte forsøg er der kun registreret svage angreb af hvedebladplet, men en tendens til, at der er mindre hvedebladplet i det pløjede forsøgsled. Se Tabelbilaget, tabel O9. En stor udfordring ved reduceret jordbearbejdning er risikoen for opformering af aksfusarium på kernerne. Store mængder af ikke omsatte halmrester i det øverste jordlag eller oven på jorden forøger risikoen for smitte, når hveden blomstrer. Aksfusarium angriber akset og kernerne, specielt ved megen regn under afgrødens blomstring. Der er udført Fusariumanalyser i forsøgene i det forsøgsled, hvor der er harvet øverligt, anvendt svampestrategi A, og halmen er snittet, altså det forsøgsled, hvor man kunne forvente det største angreb af aksfusarium. Indholdet af toksinet deoxynivalenol (DON) har ligget langt under grænseværdien for korn til human ernæring, som er på µg pr. kg. Der er derfor ikke foretaget yderligere analyser for aksfusarium i forsøgene. Den tørre 264

7 Tabel 6. Jordbearbejdning og svampeangreb i. (O9, O10) Procent dækning med hvedebladplet Udbytte, hkg kerne pr. ha Vinterhvede Halm snittet Halm fjernet Halm snittet Halm fjernet 1) 2) 1) 2) 1) 2) 1) 2) Antal forsøg Pløjning, rotorharvesåning 0,3 0,01 0,6 0,03 95,5 96,8 94,8 96,7 2. Ingen jorbehandling, tandskærssåning 3 0,7 3 0,4 74,9 75,8 76,3 79,2 3. Efter høst stubharvning 4 cm, tandskærssåning ,5 86,5 86,2 89, Efter høst stubharvning 4 cm, nedmuldning lige før såning 9 cm, tandskærssåning ,5 88,1 88,5 90,3 93,3 LSD 1 = 6,5; LSD 2 = ns; LSD 3 = ns Antal forsøg Pløjning, rotorharvesåning ,5 77,1 76,4 78,8 2. Ingen jorbehandling, tandskærssåning ,8 70,9 70,8 74,6 3. Efter høst stubharvning 4 cm, tandsskærsåning ,8 74,7 76,2 76,8 4. Efter høst stubharvning 4 cm, nedmuldning lige før såning 9 cm, tandskærssåning ,9 74,7 75,8 78,5 LSD 1 = 2,0; LSD 2 = 1,4; LSD 3 = 1,4 1) Svampestrategi A i 2008: st. 31: 0,1 liter Opus + 0,15 liter Tern; st : 0,25 liter Opus; st : 0,25 liter Opus. 3) 2) Svampestrategi B i 2008: st. 31: 0,25 liter Zenit 575 EC; st : 0,2 liter Proline EC 250; st : 0,4 liter Proline EC ) 3) For kan svampestrategi A hhv. B findes i forsøgsplanerne for de enkelte år. Indekstal Fyn Sjælland Indeks for goldfodssyge Traditionel Øverlig, halmnedmuldn. Midtjylland Sønderjylland Direkte Gennemsnit Figur 1. Indekstal for goldfodssyge. Der er udtaget stubprøver i tre forsøgsled. Forsøgsled 1, traditionel jordbearbejdning; forsøgsled 2, direkte såning og forsøgsled 3, øverlig stubbearbejdning og halmnedmuldning. Alle tre prøver er udtaget i forsøgsled med svampestrategi B og snittet halm. Der er ingen systematisk variation i angrebet af goldfodssyge. Gennemsnittet viser stort set ingen forskel i angrebet i forhold til jordbehandlingen. forsommer har formentlig medvirket til, at angrebsniveauet af aksfusarium har været lavt. I et af forsøgene fra 2007 blev der observeret en væsentligt større forekomst af goldfodsyge i de pløjede forsøgsled. Derfor er der i årets forsøg lavet en stubanalyse for at undersøge, om der har været forskel på angreb af goldfodsyge i forsøget. Der er udtaget stubprøver i tre forsøgsled. Forsøgsled 1, traditionel jordbearbejdning; forsøgsled 2, direkte såning og forsøgsled 3, øverlig stubbearbejdning og halmnedmuldning. Alle tre prøver er udtaget i forsøgsled med svampestrategi B og snittet halm. Analyserne har ikke vist systematik i angrebet af goldfodsyge i forhold til forsøgsbehandlingerne. Indekstallene for goldfodsyge har været meget forskellige fra forsøg til forsøg, mens gennemsnittet viser nærmest ingen forskel på indekstallene. Se figur 1. Der er endvidere foretaget en omfattende statistisk analyse af udbyttedata fra alle år for at undersøge, om der er behandlinger i forsøget, der har givet positive effekter på udbyttet. Det har ikke været muligt at påvise med statistisk sikkerhed. Der er en svag, positiv tendens til, at udbyttet stiger, hvis man pløjer, fjerner halmen og anvender strategi B som svampesprøjtning. Den overstiger dog ikke 5. Der er en svag tendens til, at direkte såning, øverlig jordbearbejdning og halmnedmuldning har en negativ indvirkning på udbyttet i forhold til pløjning, en enkelt observation 265

8 Aksfusarium i hvede. Store mængder halmrester forøger risikoen for smitte. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret, Planteproduktion). helt ned til -12, men det er ikke det generelle billede. Det er årsspecifikt, om disse tendenser er signifikante eller ikke signifikante. Konklusionen på de fire års forsøg er, at der ikke kan påvises nogen statistisk sikker sammenhæng mellem udbytte og jordbearbejdning. Forsøgene har heller ikke kunnet påvise, om der er en sammenhæng mellem jordbearbejdning og svampeangreb. Discountdyrkning af vårbyg Seks års forsøg viser, at man i gennemsnit kun taber 2,5 i udbytte, når man i vårbyg harver udsæden ned i stedet for at pløje og så. Se tabel 7. Forsøgene er gennemført på JB 1 til 4. I 2008 er der gennemført tre forsøg, hvoraf det ene er udgået til høst på grund af tørke. Der er i 2008 tilføjet et forsøgsled 4 i forsøgsplanen, som det fremgår af tabel 7. Årets resultater er vist i tabel 7 sammen med resultaterne seks år tilbage. I 2008 har der ikke været signifikant forskel på udbytterne i forsøgene. Et gennemsnit af alle årene viser, at der er en statistisk signifikant nedgang i udbyttet, både i forsøgsled 2 og 3, i forhold til forsøgsled 1. I afsnittene Vinterhvede og Vårbyg kan man læse mere om discountdyrkning. Det er interessant at se på dyrkningsomkostningerne i forsøget. I tabel 8 er vist et bud på omkostningerne ved de tre dyrkningssystemer. Udbytterne er de faktiske udbytter fra forsøgene. Kornprisen svarer til den pris, som er anvendt i Oversigt over Landsforsøgene de enkelte år. De øvrige omkostninger er fastsat ud fra Budgetkalkuler de pågældende år. Selv om den almindelige dyrkning med pløjning i forsøgsled 1 har et udbytte, der er mere end 7 større end forsøgsled 3, discountleddet, så er nettoresultatet 188 kr. pr. ha ( kr. pr. ha) højere ved discountdyrkning. Dette er under forudsætning af fuld tilpasning af maskinkapaciteten. Der er kun en begrænset forskel på omkostningerne mellem systemerne til udsæd, gødning og kemikalier. Derimod er der væsentlig forskel i omkostningerne til maskiner. Se figur 2, hvor der er regnet med de marginale Tabel 7. Discountdyrkning af vårbyg. (O11) Vårbyg Plantebestand, planter pr. m gns. alle år Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. ha gns. alle år Antal forsøg Pløjning, såning kombisæt, bejdset udsæd, kvælstof efter norm, svampebekæmpelse ,2 48,0 58,2 41,1 52,7 41,0 49,5 2. Ingen pløjning, udsæd nedharvet, bejdset udsæd, kvælstof efter norm, svampebekæmpelse ,2-2,8-2,8-5,1-0,2-2,8-2,5 3. Discountdyrkning: Ingen pløjning, udsæd nedharvet, egen ubejdset udsæd, 90 kg N pr. ha, ingen svampebekæmpelse ,2-17,2-5,9-4,7-6,5-7,9-7,3 4. Ingen pløjning, såning kombisæt, egen ubejdset udsæd, 90 kg NH 4 -N pr. ha i gylle, svampebekæmpelse 251 5,3 LSD ns 7,8 ns ns 2,8 ns 2,4 266

9 Tabel 8. Et bud på omkostningerne ved de tre dyrkningssystemer i vårbyg, som er beskrevet i tabel 7 Behandling Årstal Udbytte, Kornpris, kr. pr. hkg Bruttoudbytte, kr. pr. ha Omkostninger til udsæd, gødning og kemikalier, kr. pr. ha Marginale maskinomkostninger, kr. pr. ha Nettoudbytte, kr. pr. ha , , Led 1: Pløjning, såning kombisæt, bejdset udsæd, kvælstof efter , norm,svampebekæmpelse , , , Gennemsnit 49, , , Led 2: Ingen pløjning, udsæd nedharvet, , bejdset udsæd, kvælstof efter norm, svampebekæmpelse , , , Gennemsnit 47, , , Led 3:Ingen pløjning, udsæd nedharvet, , egen ubejdset udsæd, 90 kg N pr. ha, ingen svampebekæmpelse , , , Gennemsnit 42, Kr. pr. ha Gennemsnit Led 1 Led 2 Led 3 Marginale maskinomkostninger Nettoudbytte Omkostninger til udsæd, gødning og kemikalier Figur 2. Det høstede bruttoudbytte og beregnet nettomerudbytte for almindelig dyrkning med pløjning (1), dyrkning uden pløjning (2) og discountdyrkning (3) af vårbyg. Den samlede søjle viser det høstede bruttoudbytte som gennemsnit af årene 2003 til Den røde kasse viser omkostningerne til udsæd, gødning og kemkalier. Den grønne kasse viser de marginale maskinomkostninger. Kr. pr. ha Kornprisens betydning 85 kr. pr. hkg 120 kr. pr. hkg 185 kr. pr. hkg Normal Uden pløjning Discount Figur 3. Kornprisens betydning for nettoudbytte ved dyrkning af vårbyg. Ved en kornpris på 85 kr. pr. hkg er der bedst økonomi i discountdyrkning. Ved en kornpris på 120 kr. pr. hkg er de tre systemer næsten ligeværdige, mens en kornpris på 185 kr. pr. hkg betyder, der ikke er økonomi i at dyrke vårbyg efter discountmetoden. 267

10 maskinomkostninger. Der er kun medtaget de maskinomkostninger, som er forskellige mellem systemerne, det vil sige mejetærskning, halmbjærgning etc. er ikke medtaget, men forudsat ens. Kornprisen har betydning for, om det kan betale sig at anvende discountdyrkning. Ud fra data i tabel 8 er der i figur 3 regnet på nettoresultatet for de enkelte forsøgsled ved en kornpris på henholdsvis 85, 120 og 185 kr. pr. hkg. I figur 3 er vist nettoresultatet i kr. pr. ha ved de tre behandlinger og de tre kornpriser. Ved en kornpris på 85 kr. pr. hkg er der bedst økonomi i discountdyrkning. Ved en kornpris på 120 kr. pr. hkg er de tre systemer næsten ligeværdige, mens en kornpris på 185 kr. pr. hkg betyder, at der ikke er økonomi i at dyrke vårbyg efter discountmetoden. Læplantning I sæsonen 2007 til 2008 er der i alt anvendt cirka planter til etablering af levende hegn og småplantninger. Dette svarer til en halvering i forhold til sæsonen 2006 til 2007, hvor det samlede plantetal var på cirka 1,7 mio. Tallene i tabel 9 er oplyst af Plantning og Landskab, Landsforeningen. Hertil kommer en del individuelle plantninger, der ikke fremgår af denne statistik. brede 6-rækkede læhegn. De mindre plantninger indgår i opgørelsen under de brede 6-rækkede læhegn i tabel 9. Der har været tilbagegang for den kollektive plantning. Tilbagegangen gælder for både de 3-rækkede og 6-rækkede læhegn på henholdsvis cirka 60 og 10 procent. Tilbagegangen i forhold til sidste år skyldes først og fremmest den lavere tilskudsramme. Plantning og Landskab, Landsforeningen oplyser, at andelen af planter med tilvalg for særligt miljøindhold fortsat er stigende, og andelen af nyplantninger uden forudgående rydning er fortsat høj. Dette underbygges af statistikkerne for tilskuddenes størrelse i år, hvor 63 procent af de 3-rækkede læhegn er etableret med et særligt miljøindhold. I de brede hegn, det vil sige seks rækker eller mere, er det hele 84 procent, der har inddraget de særlige miljøindhold. Ny bekendtgørelse Den 19. juli 2007 trådte der en ny bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger i kraft. Den kan findes på hjemmesiden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. (www.ferv. fvm.dk) Med denne bekendtgørelse vil administrationen af loven fremover blive varetaget af FødevareErhverv, Tønder. Kollektiv plantning Statistikken for dette års opgørelse af læhegn følger ikke samme struktur som tidligere år. I år er opdelingen fortaget på mindre hegn (under 150 m), smalle 3-rækkede læhegn samt Tabel 9. Kollektive læplantningsaktiviteter Region Mindre hegn, 1000 planter Mindre hegn, km Kollektiv læplantning rækkede læhegn, planter 3-rækkede læhegn, km 6-rækkede læhegn inkl. små plantninger, planter 6-rækkede læhegn inkl. små plantninger, km Nordjylland Midt-Vest Sydjylland Østjylland Øerne Øst Fyn Danmark

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning

Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning Temperaturmåler på Pløjefri på pløjefri dyrkning v. Planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard dyrkning Ved planteavlskonsulent Annette V. Vestergaard Disposition: Årets forsøg og resultater Lokale erfaringer

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning FarmTest - Planteavl nr. 11-2004 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner

Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden Erik Sandal Udgangspunkt Korndyrkning skal konkurrere på et verdensmarked med nye aktører Udsigt til ændringer i landbrugsstøtten Omgivelserne ændres hele tiden

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2015

Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform

Læs mere

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor

Læs mere

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014

Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014 Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst

Aktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Aksfusarium i hvede Fusarium i hvede Pct. kerner med Fusarium 8 6 4 2 0 2 2,5 mm 2,5 2,75 mm 2,75 3 mm > 3 mm (Piorr, 1991) Aksfusarium

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods

Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Strategier for dyrkning af korn Jon Birger Pedersen

Strategier for dyrkning af korn Jon Birger Pedersen Strategier for dyrkning af korn Jon Birger Pedersen Dias 42 Jeg skal i dag i samarbejde med Erik Sandal omtale de emner, der fremgår af denne liste. Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad betyder

Læs mere

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder Lene Mathiasen, Planterådgiver VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder Disposition Baggrunden for at afprøve VERSUS til Aftenkongressen Ny udbyttefremgang Noget om

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Status efter 8 år uden plov

Status efter 8 år uden plov Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, GCN@SEGES.DK HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Spark afgrøden i gang!

Spark afgrøden i gang! Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Indlæg på Landsplanteavlsmødet - Første del af planteavlskongressen Planteproduktion 2004 i Herning den 13. januar 2004

Indlæg på Landsplanteavlsmødet - Første del af planteavlskongressen Planteproduktion 2004 i Herning den 13. januar 2004 Essensen af årets forsøgsresultater 9. januar 2004 v. Chefkonsulent Carl Åge Pedersen Indlæg på Landsplanteavlsmødet - Første del af planteavlskongressen Planteproduktion 2004 i Herning den 13. januar

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Optimering og risikostyring i planteavlen

Optimering og risikostyring i planteavlen Optimering og risikostyring i planteavlen v/chefkonsulent Finn Olsen Risikostyring Financiering Valutta/spekulation Køb og salg af råvarer Optimering eller risikostyring to sider af samme sag Optimering:

Læs mere

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling

Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 294 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Brændstofforbrug og arbejdsindsats Villy Nielsen, Henrik S. Mortensen og Karsten Sørensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl V/ Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Tlf. 74 36 50 87 / mobil 30 56 00 25 Vejen til Lave omkostninger

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

VINTERHVEDE (MED PLØJNING) IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Fotos: Ib Møller, LMO Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet! Ved Vibeke Fabricius, Planteavlskonsulent, LMO Plantekongres 2016, Herning Kongrescenter Kravet er: Stabilt højere udbytteniveau

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere