Shakespeare læsekreds materiale til d. 2.2.

Transkript

1 Shakespeare læsekreds materiale til d Velkommen til læsekredsen! Den første aften ser vi en film/ TVudsendelse om Shakespeare. Med udgangspunkt i nedenstående tekst taler vi om Shakespeares liv og forfatterskab meget gerne suppleret af jer. Til d læser vi Hamlet i Niels Brunses oversættelse. Materialet uddeles d. 2.2., og det kan hentes i Konfirmandhuset. For at deltage i læsekredsen skal man ikke vide en masse om Shakespeare i forvejen, og man behøver ikke at komme hver gang. Eneste forventning er en vis portion nysgerrighed. På gensyn! Shakespeare, William Af cand.mag. Caspar Haarløv, ibureauet/dagbladet Information William Shakespeares skuespil har opnået status som en slags sekulær bibel men en bibel blottet for påbud og læresætninger, og som det ikke er nødvendigt at have et andagtsfuldt forhold til. Her møder vi menneskeheden på godt og ondt: fra konger og dronninger til ludere og lommetyve, romerske politikere, græske helte og unge elskende. Alle træder de frem på scenen og viser os deres menneskelighed og formulerer sig guddommeligt. Shakespeares værste skurke kalder på vores medfølelse, og hans største helte er fulde af fejl. Samme dobbelthed findes i stykkernes opbygning med komiske elementer i tragedierne, og en tragisk dimension i komedierne. Hos Shakespeare er der aldrig langt fra de store spørgsmål til de store branderter.

2 Baggrund: William Shakespeare blev født i 1564 i Stratford-upon-Avon som søn af John Shakespeare, en handskemager med sociale ambitioner og illegal handel med uld i bagbutikken. Shakespeares mor, Mary Shakespeare, var i modsætning til faren, født i en velstående familie. Muligvis var Johns far en husmand ved navn Richard, der lejede sin jord af Marys far, Robert Arden. Uanset hvem farfaren var, har Shakespeares forældre tilhørt forskellige sociale klasser. John Shakespeare formåede at komme frem i tilværelsen og blev i 1568 udnævnt til High Bailiff, hvilket har svaret nogenlunde til at være borgmester. Fra 1570 erne har han tilsyneladende været i økonomiske vanskeligheder og måtte i 1586 opgive sin status i byens råd. William har sandsynligvis gået i the King s New School i Stratford, en gratis drengeskole, hvor han har lært latin og læst Æsops fabler, Ovids Metamorfoser, Plautus, Terence, Virgil, Cicerea og muligvis Erasmus af Rotterdam. Shakespeare forlod sandsynligvis skolen som 15- eller 16-årig. Som 18-årig blev han gift med den otte år ældre Anne Hathaway, der seks måneder efter fødte deres første barn, Susanna. To år efter, i 1585, fik parret tvillingerne Hamnet og Judith og fik derefter ikke flere børn. I 1592 findes den første kilde, der refererer til Shakespeare som forfatter i London. Denne henvisning, som har form af en latterliggørelse af en replik fra tredje del af Henry VI og afviser Shakespeare som en ulærd opkomling, er eneste kilde til at bestemme, hvornår han begyndte sit forfatterskab. I 1593 og 94 udgiver han to narrative digte, Venus and Adonis og The Rape og Lucrece, og i 1594 underskriver han en kvittering sammen med to skuespillere fra The Lord Chamberlain s Men, hvilket antyder, at han allerede på dette tidspunkt er en ligeværdig, hvis ikke ligefrem ledende skikkelse i det teaterkompagni, han vedblev at være tilknyttet igennem hele sin karriere. Dernæst er Shakespeares liv mindre ukendt. Shakespeare var en succes i sin levetid. Han både skriver, instruerer, spiller skuespil, investerer i ejendomme, bliver medejer af teaterkompagniet, er sandsynligvis deres forretningsfører og er med til at bygge et teater The Globe fra bunden. Hans søn Hamnet dør i 1596 og begraves i Stratford, hvor hans kone er blevet boende. Shakespeare selv bor i London indtil 1613, hvor han trækker sig tilbage til Stratford. Allerede i 1597 køber han dog et stort hus i fødebyen, og i de følgende år investerer han yderligere i land i området. Hans kone flytter aldrig til London. Shakespeare dør i Stratford den 23. april 1616 mindre end en måned efter at have skrevet sit testamente. Han blev 52 år.

3 Shakespeares værker Af litteraturstuderende Marie Louise Büchert Selvom William Shakespeare ( ) er en af historiens mest berømte dramatikere, er man i dag kun i besiddelse af ganske få biografiske oplysninger om hans person. Sikkert synes det dog, at han ernærede sig som skuespiller og dramatiker i London under Elizabeth I ( ), og at han døde som en velhavende og anerkendt mand. Populariteten skyldes formentlig, at hans omfattende litterære produktion afspejler periodens tanker og problemstillinger såvel i form som indhold. Dette betyder nemlig, at Shakespeares værker på unik vis formåede at række ud mod alle samfundslag. Shakespeares forfatterskab opdeles traditionelt i fire faser. Den første fase udgøres af hans mindre kendte lyriske værker: de episke digte Venus and Adonis (1593) og The Rape of Lucrece (1594), der behandler et mytisk materiale. Og det mest gådefulde af Shakespeares værker, Sonnets (fra 1590'erne), hvori kærligheden til henholdsvis en ung mand og en ukendt kvinde udmales i 154 fascinerende sonetter. Disse poetiske værker modsvarer i høj grad hoffets daværende, modebetingede krav til litterære genrer. Det er på den måde karakteristisk, at den unge Shakespeare kun henvender sig til et snævert, aristokratisk og pengestærkt publikum. Fra 1580'erne møder teaterforestillinger dog stigende efterspørgsel fra de lavere samfundslag, og derved bliver dramatikeres økonomiske situation langsomt mere sikker end digternes. Det er uvist om dette er grunden til, at Shakespeare i 1590 skriver sit første skuespil. Men det er et fact, at han fortsætter produktionen inden for denne genre (der findes i dag 36 bevarede skuespil fra hans hånd). Skuespillene er som helhed nært knyttet til samtidig engelsk dramatik, mens handlingsgangen ofte stammer fra italienske noveller eller fra værker om historiske emner. Forfatterskabets anden fase ( ) er sammensat af en perlerække historiske krønikespil og af en tilsvarende række komedier. Tilsammen giver de stolte krøniker et fuldt billede af Englands ældre historie fra den sidste regent af huset Plantagenet (Richard II), gennem de krigshærgede år under huset Lancaster (Henry IV - V - VI) frem til huset York (Richard III), hvor alt bryder endeligt sammen. Stykkerne udtrykker en forsigtig royalisme fra Shakespeares side. I dag synes der dog at være enighed om at opfatte denne royalisme som ordensdyrkelse, en frygt for kaos, snarere end en forherligelse af enevældig magt. Shakespeare stiller sig alene på fornuftens og rimelighedens side. Komedierne fra 1590'erne er ved første øjekast traditionelle og overfladiske - muntre, romantiske lystspil, der bevæger sig i en fiktiv verden uden at ænse hverdagens problemer (fx. den tidlige Trold kan

4 Tæmmes). Under den optimistiske overflade genfinder man dog Shakespeares karakteristiske melankoli, hans billede af en verden i ubalance. Hovedværket En Skærsommernatsdrøm fremstiller således kærligheden som bedrag, og i eksempelvis Stor Ståhej for Ingenting leder figurerne febrilsk efter deres ukendte fysiske og psykiske identitet. Omkring århundredeskiftet begynder forfatterskabets tredje periode ( ), den tragiske rejse mod total desillusion, hvor Shakespeare viser sin dybeste og mest originale side. Den anden fases få rester af aristokratisk romantik og barok ornamentik er i denne periode totalt erstattet af frygtelige erkendelser og bundløse kvaler. Men Shakespeare har ikke bare frigjort sig fra hoffets krav til kunst; den smertefulde kærlighed i Romeo og Julie, Desdemonas meningsløse død i Othello, Hamlet med sit navnkundige sjæleliv, Kong Lear og Macbeth - alle synes de skrevet til Londonteatrenes store blandede publikum uden hensyn til noget bestemt samfundslag. Den fjerde og sidste fase i Shakespeares udvikling ( ) er en tid med resignation og formildende ro, med tragikomedier, eventyrspil, der endnu engang slår ind på det romantiske. Hovedværkerne Et Vintereventyr og Stormen er rige på dramatiske begivenheder, lidenskabelige opgør og følelsesmæssige kontraster. Sidstnævnte stykke er derfor blevet tolket som den uovertrufne opgørelse over alle samtidens uløste modsætninger og ubesvarede spørgsmål - men også som Shakespeares afsked med kunsten. Tolkningen kan diskuteres, men det er slået fast, at Shakespeare trækker sig tilbage fra teateret fem år før sin død, mens han stadig feteres på toppen. Som man gennemløber Shakespeares fire produktive faser, er det bemærkelsesværdigt, at hans værker henvender sig til, og vinder bifald fra, et stadigt bredere og mere blandet publikum. Dette kan skyldes, at de i stadig større grad afspejler periodens ustabile relativisme såvel i form som i indhold og tendens. Elizabeths England var en tid i opløsning, mærket af en ny erkendelse af at mennesket ikke er universets centrum. Middelalderens stabile værdisæt og absolutte gudsopfattelse var derfor eksistentielt uholdbare i en periode uden alternative levemåder eller normer. I Shakespeares dramatiske værker ses denne frustration som en kompleks flertydighed af ideer og holdninger, af mangeartede (folkelige som aristokratiske) stilistiske og sproglige niveauer. Fra en nutidig vinkel synes det tilsvarende at være denne flertydighed, der fastholder en bred interesse for Shakespeare. Det er hans figurers differentierede psykologi og uimodståelige indre sandhed, der betyder, at de ikke tømmes for mening. Det er hans

5 sammenfletning af realisme og idealisme, blandingen af tragiske og komiske motiver, den grove modsætning mellem det konkrete, sensuelle og det abstrakte, intellektuelle. Shakespeares dramatiske geni og sproglige rigdom gør ham til en ener. Han er selvrådig, umådeholden og frodig - og bekymrer sig ikke om etablerede regelsæt. Deri ligger originaliteten, den magnetiske kraft, der stadigt tiltrækker sig opmærksomhed. Romannet - 1. juli 2001 Shall I compare thee to a summer s day? (Sonnet 18) William Shakespeare, Shall I compare thee to a summer s day? Thou art more lovely and more temperate. Rough winds do shake the darling buds of May, And summer s lease hath all too short a date. Sometime too hot the eye of heaven shines, And often is his gold complexion dimmed; And every fair from fair sometime declines, By chance, or nature s changing course, untrimmed; But thy eternal summer shall not fade, Nor lose possession of that fair thou ow st, Nor shall death brag thou wand rest in his shade, When in eternal lines to Time thou grow st. So long as men can breathe, or eyes can see, So long lives this, and this gives life to thee.