N09 er en del af neurologisk afdeling på Hospitalsenhed Midt med nedenstående opdeling:

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering N09 er et akut sengeafsnit, der modtager dels almen neurologiske patienter og dels apopleksipatienter efter det akutte stadie til vurdering af genoptræning. N09 er en del af neurologisk afdeling på Hospitalsenhed Midt med nedenstående opdeling: På Regionshospitalet Viborg findes:» Neurologisk afsnit N09 (akut neurologisk modtagerafsnit)» Neurofysiologisk afsnit» Neurologisk ambulatorium» Neuropsykologisk funktion» Akutklinikken for Neurologiske sygdomme/tci klinik» Det tværfaglige udgående apoteam På Regionshospitalet Skive findes:» Hukommelsesklinik» Neurorehabiliteringsafsnit» Neuropsykologisk funktion Derudover er Vestdansk Center for Rygmarvsskade også en del af Neurologisk Afdeling, og er selvstændigt beliggende ned til Søndersø. Den daglige sygeplejefaglige ledelse på N09 varetages af en afdelingssygeplejerske Neurologisk afdeling er en af landets bredeste specialisere og leverer sammenhængende sundhedsydelser indenfor forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje, palliation og rehabilitering af patienter med neurologiske sygdomme. Afdelingen har: hovedfunktion indenfor forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje, palliation og neurorehabilitering inden for multipel sklerose, neuromuskulære sygdomme, parkinsonisme, demens, epilepsi, hovedpine, neurogene smertetilstande, infektioner i nervesystemet, neurologiske tumorer, ukompliceret søvnapnø samt neurovaskulære sygdomme med udredning af TCI-patienter. regionsfunktion indenfor amyotrofisk lateral sklerose, svære demenstilstande, patenter med kombineret udviklingshæmning og epilepsi, søvnsygdomme, identifikation af patienter/familier med arvelige neurologiske sygdomme, hovedpinesygdomme, neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og klinisk neurofysiologi. højt specialiseret funktion indenfor behandling, pleje og rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Neurologisk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastlagt af hospitalsledelsen. Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger, neurologisk afdeling og N09. Side 1 af 12

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Pleje- og behandlerteamet på neurologisk afsnit N09 består af læger, sygeplejersker, socialog sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykolog, socialrådgiver, talepædagoger, sekretærer, portør samt sygeplejestuderende og elever. Der er desuden mulighed for at snakke med hospitalspræst og diætist. Vi tilstræber, at det hovedsageligt er det samme personale, der er tilknyttet den enkelte patient. Hver patient får tildelt kontaktpersoner; en læge og en sygeplejerske. Denne kontaktperson er ansvarlig for patientens indlæggelsesforløb. Derudover vil der være en daglig kontaktperson, en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent, der er den ansvarlige for forløbet den enkelte dag. Der er et tæt samarbejde med neurologisk ambulatorium, rehabiliteringsafsnittende samt neurologisk afdeling i Århus og Holstebro. Derudover er der et tæt samarbejde med primær sektoren, Hammel Neurocenter, Vestdansk Center for Rygmarvsskadede, neurokirurgisk afdeling og onkologerne i Ålborg og Århus, samt med det palliative team på Regionshospitalet Viborg og hospice Flere faste personale har en nøglefunktion indenfor et bestemt fokusområde, og har ansvaret for formidling og at være ajourført med det givne speciale. Derudover findes der to specialeansvarlige sygeplejerske på afdelingen, 3 kliniske vejledere og 1 praktikvejleder. N09 er et uddannelsessted for både sygeplejestuderende, social- og sundheds elever, fysioterapeut studerende, ergoterapeut studerende og medicinstuderende, så hele personalegruppen har stor funktion i formidling, planlægning og evaluering af de uddannelsessøgende. Patientkategorier/borgerkategorier Patienter der modtages i afdelingen har lidelser i centralnervesystemet, som kan være: Blodpropper eller karbristninger i hjernen i det sub-akutte forløb(apoplexia-cerebri) Blodpropper eller karbristninger i rygmarven Svulster i hjerne og rygmarv Hjernehindeblødninger Epilepsi Betændelse i hjerne og rygmarv Komplicerede cerebrale følger efter ulykker Funktionelle lidelser (sygdomme uden fysisk forklaring) Parkinson myastenia gravis dissemineret sclerose polyradikulitis amytrofisk lateralsclerose (ALS) migræne og hovedpine Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittet er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier og patientforløb. Der tages udgangspunkt i patientens kontekst, og tilstræbes samarbejde og medinddragelse af de pårørende, således at patienten er i centrum. De centrale kliniske problemstillinger i afsnittet retter sig mod: Side 2 af 12

3 Grundlæggende kliniske problemstillinger: Skabe optimale forhold for patientens fysiske behov med hensyn til personlig hygiejne, respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, søvn og hvile. Identificere sygeplejebehov ved dataindsamling og opstille mål og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til de fysiske behov ved patienter, som f.eks.: Sygepleje til ernæringstruede patienter og patienter med dysfagi (synkeproblemer) Sygepleje til patienter med inkontinens og urinretention Sygepleje til patienter med obstipation Sygepleje til patienter med afasi (taleproblemer) Sygepleje til patienter med behov for hjælp til mobilisering og lejring Sygepleje til patienter med temperaturforhøjelse Sygepleje til patienter med forstyrrelser i kredsløbet f.eks. forhøjet BT Sygepleje til patienter med respirationsproblemer Sygepleje til patienter der er tryksårs truet Neuropædagogisk sygepleje (pædagogisk tilgang til patienter med hjerneskade f.eks. den specielle kommunikation) Sygepleje og omsorg for akut syge patient og dennes pårørende. Sygepleje og omsorg for kroniske syge patienter og deres pårørende. Støtte, informere og vejlede patienten og pårørende i forhold til at leve med en kronisk sygdom Undervisning i behandlingstiltag Sygepleje til patienten med behov for væsketerapi og intravenøs medicinsk behandling. Sygepleje og omsorg for patienten og pårørende med anden etnisk baggrund. Information, vejleding og undervisning af patienten og pårørende. Kliniske problemstillinger i forhold til etiske dilemmaer f.eks. genoplivningsproblematikker Sygepleje og omsorg ud fra patientens krav og ressourcer. Sygepleje til patienten og de pårørende i krise. Omsorg til pårørende ved til eller fravalg af behandlingstiltag. Sygepleje ved indlæggelse og udskrivelse, samarbejde med pårørende. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Sygeplejens fokus er at betragte mennesket som en helhed, hvor krop, psyke og ånd ikke kan adskilles. Sygeplejen tager afsæt i, at patienten skal opleve et pleje- og behandlingsforløb med kontinuitet, kvalitet, høj patientsikkerhed samt veldokumenteret pleje og behandling. Patienten og dennes pårørende skal være velinformerede om de muligheder, der er for pleje Side 3 af 12

4 og behandling af sygdommen og bør mødes med en ligeværdig kommunikation som grundlag for medinddragelse i de beslutninger, der foretages i forhold til sygdomsforløbet. Patienten bør opleve en sammenhængende og kompetent sygepleje fra forløbets start til det afsluttes og uafhængigt af patientens behov for afdelingsskift undervejs i forløbet. Igennem observation, deltagelse i plejen, refleksion og i samarbejde med vejleder kan den studerende opnå forskellige kompetenceniveauer i udførelsen af grundlæggende sygepleje. Der kan opnås kompetenceniveauer af en vis sikkerhed og i nogle tilfælde sikkerhed af nedenstående læringsudbytte. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinjer mm 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre og forklare sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5. De fysiologiske behov er bl.a.: Personlig hygiejne: Kan indsamle data om patientens vaner Kan foretage sengebad og guide/hjælpe patienten med brusebad Kan udføre nedre hygiejne Kan udføre pleje i forhold til:hud, øjne, øre, næse, mund, tænder, hår, skæg, fødder og negle Kan guide/hjælpe patienten med af- og påklædning Kan udføre sengeredning og skifte sengelinned Kan foretage oprydning og udluftning på stuen Respiration: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til respirationen Kan indsamle data om patientens respiration Kan observere og vurdere: Respirationsfrekvens, mønster (f.eks. apnøperioder), lyde, dyspnøe, hoste og hudens farver Side 4 af 12

5 Kan måle og vurdere iltsaturation Kan observere og vurdere ekspektorat, mængde, farve, udseende og lugt Kan opsamle og sende diverse ekspektorat prøver Kan støtte og hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalationer og udluftning Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer Kender risikofaktorer i miljøet, f.eks. Rygningens betydning for vejrtrækningen (Astma/allergi, rygestop/ erstatningspræparater) Kan lejre en patient med respirationsproblemer Cirkulation: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til cirkulationen Kan udføre trombose profylakse Kan måle og vurdere puls og blodtryk manuelt og elektronisk Kan observere og vurdere hudens farve og temperatur Ernæring: Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder - patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand - specielle behov i forhold til ernæring - patientens oplevelse af spisesituationen - madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion ) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kostindtag Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser i forhold til f.eks. patienter med apraksi og patienter med facialisparese) Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Kan give sondemad Har kendskab til specielle diæter Få kendskab til patienter med dysfagi (synkeproblemer) / mundstimulation, terapeutisk spisning og kost med forskellige konsistenser Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til vandladning/defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observere urin/afførings mængde, lugt og udseende Kan stikse og vurdere en urin Kan opsamle og sende urin- og afføringsprøver Kan foretage blærescanning og vurdere resultatet Kan hjælpe og støtte patienten der er obstiperet og/eller har diarré Kan administrere forskellige former for laksantia Kan anlægge og pleje katheter Kan give patienten ble/bækken/urinkolbe/sætte uridom på Kan udføre steril intermitterende katherisation (SIK) Hjælpe patienten med opretholdelse af naturlige toiletvaner f.eks. faste toilettider Side 5 af 12

6 Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til smerter Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske smerteteorier Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika (f.eks. neurogene - og sårsmerter) Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om kvalmens og opkastningens fysiologi og kan forklare konsekvenser for sundhedstilstanden Har viden om årsager til kvalme og opkastning Kan identificere og forklare symptomer på kvalme og opkastning Kan forklare og udføre sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af patienten med kvalme og opkastning Kan forebygge, lindre, behandle og/eller minimere patientens kvalme og opkastning Kan varetage hygiejniske principper omkring kvalme og opkastning Aktivitet/immobilitet: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan bevare patientens integritet og værdighed ved mobilisering/ aktivitet Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Kan indtænke mobiliseringens betydning i alle daglige aktiviteter f.eks. måltider, toiletbesøg og personlig pleje Kan hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling som giver velvære Kan observere, vurdere og forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Kan hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan hjælpe patienten til at føle velvære trods feberen Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige metoder at måle temperatur på Seksualitet: Side 6 af 12

7 Har viden om hvilke faktorer, der kan påvirke patientens seksualitet efter en hjerneskade eller en kronisk neurologisk sygdom Har kendskab til hvilke faktorer der er indvirkning på seksualitet som f.eks. medicin. Har viden om, hvilke overvejelser der er forbundet med samtaler med patienten og eventuel ægtefælle omkring seksuelle problemstillinger Sanseindtryk: Har viden om hjerneskadede patienters ændrede sanseindtryk og evt. forstyrrelser i disse Hvordan omgivelsernes påvirkning af sensible patienters humor og adfærd kan skærme patienten for unødig støj og skabe en rolig atmosfære for patienten Forestående død: Har kendskab til: o Genoplivningsproblematik /NTR (no treatment required) o Åndelige behov hos patient og pårørende o Personalets omsorg for patient og pårørende o Personalets/den studerendes omsorg for sig selv 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsrisikovurdering). Kan udføre en ernæringsscreening Kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejemetoder 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: o Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. o Data kan komme fra f.eks.: Patienten Pårørende/ bekendte Papirjournal EPJ Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: o Kan opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje o Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål o Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: o EPJ o Observationsskemaer: Glasgow Coma skema Afføringsskema Blodsukker skema Væskeskema Ernæringsskema Vendeskema Abstinens-score Side 7 af 12

8 Klokkeslætsskema til f.eks. hudcremer og øjendråber 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. I forhold til at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: o Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse o Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikkerne: o Samarbejdsrelationer og o Tværfaglige og tværsektorielle forhold 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, temp, BMI og blodsukker. Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være: måle BT, temp, BMI og blodsukker For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre, forklare og argumentere for de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o egen uniformsetikette o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter der indlægges på afsnittet har lidelser i centralnervesystemet som enten kan være akut opstået, udviklet sig over nogle dage eller være pga. en kronisk lidelse. Når patienten indlægges tilses patienten af de relevante faggrupper. Ved indlæggelsen er patienten først og fremmest i kontakt med læger, sygeplejerske og social og sundhedsassistenter. Derefter rekvireres de øvrige relevante faggrupper som tilser patienten inden for de første dage. De første dage laves der en plan for patienten som stiler mod udskrivelsen. Der bestilles relevante undersøgelser som f.eks. MR-scanning, CT-scanning, EEG, diverse blodprøver eller lumbal punktur. Der skal tages stilling til hvad patienten skal efter udskrivelse hjem, rehabilitering, aflastningsplads eller plejehjem. Er det f.eks. en patient der har været ramt af en apopleksi, kan patienten blive tilknyttet vores apo-team, som sørger for at patienten kommer hjem til de rette omgivelser og apo-teamet følger op på patientens situation efter udskrivelsen. Side 8 af 12

9 Pt. observeres tæt under indlæggelsen og vi er i tæt dialog med de øvrige faggrupper, patienten og dennes pårørende. Patienterne er typisk indlagt mellem ½ døgn til 3-4 uger. Nogle patienter indlægges i deres terminale forløb, hvor der eksempelvis skal etableres kontakt til hospice. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening, braden skala, TOKS og KRAM Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Afsnittet er under kraftig udvikling, hvor vi tilstræber at blive endnu bedre indenfor vores speciale. Der arbejdes med udvikling af forskellige diagnosegrupper som f.eks. parkinson, epilepsi, sclerose og hjernetumor. Endvidere findes der forskellige grupper som arbejde med udviklingstiltag som stuegangsfunktionen, ernæring, dokumentation, immobilisation, TOKS og kontaktpersonsordning. I øjeblikket har vi specielt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, kontaktpersonsordningen og fornyelse af vores retningslinje ift. sondeernæring ved en nyanlagt PEG sonde. Der er flere superbrugere af EPJ. Der uddannes sygeplejersker til kliniske vejledere og socialog sundhedsassistenter til praktikvejledere. Der arrangeres undervisning og der sendes gerne personale på kursus. Der afholdes årlige MUS samtale. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Vi oplever, at der kan være stort læringsudbytte ved at gå med sin kliniske vejleder i aftenvagt, weekendvagt eller nattevagt, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Vi tilstræber, at du møder på afdelingen i dag vagter kl. 07:00. Vi er fleksible, og eventuelle specielle hensyn kan imødekommes. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer om ugen. Side 9 af 12

10 Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand. Side 10 af 12

11 Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt inddrage andre kliniske metoder Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler kan fungere som en del af en større personalegruppe udviser samarbejdsevne, tolerance, ydmyghed og åbenhed Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Side 11 af 12

12 At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på N09 Ledelsesansvarlig: afdelingssygeplejerske Helle Kristensen Juni 2012 Godkendt af: oktober 2012 Side 12 af 12