Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit for lungesygdomme er en del af medicinsk afdeling i. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, gastroenterologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin, dermatologi, reumatologi og palliation. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. De overordnede organisatoriske rammer er fastsat af hospitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, medicinsk afdeling og M13-2. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afsnittet er organisatorisk opdelt i 5 grupper i den daglige pleje og behandling af patienterne. Den ene gruppe har fortrinsvis patienter med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungelidelse) og de andre grupper indeholder fortrinsvis patienter med lungecancer. Alle grupper har tværfagligt personale bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger. Desuden har vi tæt samarbejde med afsnittets tilknyttede fysioterapeuter, ergoterapeuter, KOLsygeplejerske, ilt-sygeplejerske, sekretærer, portører og serviceassistenter. Sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistent-elever og lægestuderende indgår også i samarbejdet. I det daglige samarbejder afsnittets personale tværfagligt både internt med hospitalets øvrige afsnit og eksternt f.eks. hjemmeplejen og akutteamet for at kunne planlægge og udføre et optimalt pleje-, behandlings- og udredningsforløb til den enkelte patient. Vi modtager primært patienter med lungelidelser fra akutafsnittet. Endvidere modtager vi patienter til Non Invasiv Ventilationsbehandling (NIV) fra bl.a. intensiv afdeling. Desuden modtager vi patienter direkte fra hjemmet, hvis patienten har en åben indlæggelse og eventuelt her i samarbejde med hjemmesygeplejersken. I forhold til patienter med cancer pulmonales og pleuradræn samarbejder vi med thoraxkirurgisk afdeling og lungemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Århus. Både i form af lægelige videokonferencer og overflytninger af patienter. Lungeambulatoriet er en tæt samarbejdspartner i forhold til akutte og subakutte indlæggelser, samt opfølgning af patienter efter udskrivelse fra afsnittet. I klinisk fysiologisk afdeling foretages udvidede lungefunktionsundersøgelser mhp. diagnosticering af KOL og astma, samt graden heraf. Fysioterapeuterne her deres daglige gang i afsnittet, hvor de behandler, underviser og vejleder patienterne i forhold til ophobning af sekret i lungerne, mobilisering og håndtering af deres respiration. Ergoterapeuterne kan kontaktes, hvis der er behov for hjælpemidler til den enkelte patient, vurdering af kognitiv formåen og/eller optræningsplan til kommunen. Andre tværfaglige samarbejdspartnere som vi benytter os af for at kunne behandle patienten optimalt er klinisk mikrobiologisk afdeling (blodprøvetagning), biokemisk afdeling, røntgen afdelingen (røntgen, ultralyds scanning, MR scanning, CT scanning mm) og patologisk afdeling (undersøgelse af bl.a. vævsprøver). Side 1 af 13

2 Mange patienter er komplekse og lider ikke kun af én sygdom, hvorfor vi ofte gør brug af eksperter som f.eks.: sårsygeplejersken, diætisten, diabetessygeplejersken, psykolog, socialrådgiver og sygehuspræsten. Desuden samarbejder vi med sygehusapoteket, Midttrafik og Falck. I forbindelse med udskrivelsen af en patient samarbejder vi ofte tværsektorielt med sygehusvisitationen i kommunen og hjemmeplejen. Her tilrettelægges behovet for hjælp, så patienten kan fungere i eget hjem, evt. etableres midlertidige eller permanente boligændringer. Ved behov for hjælpemidler i hjemmet kan der gøres brug af fysioterapeuterne og ergoterapeuterne. Patienterne kan udskrives til hjemmet til iv. behandling. Patienter kan af årsager som, fx smertebehandling og behov for terminal pleje henvises til Hospice Limfjord og det palliative team. I de situationer hvor det vurderes at patienten ved udskrivelsen har behov for ilttilskud, installerer Vital Aire eller AGA ilt i hjemmet efter vores anvisning. Samtidig oprettes der kontakt mellem patient og ilt-sygeplejerske, som fører jævnlige tilsyn med, om patienten får den rette iltbehandling i hjemmet. Hvis patienten ikke har behov for ilt i hjemmet kan denne tilbydes at få besøg af KOLsygeplejersken, som giver råd og vejledning om hvordan sygdommen kan mestres i hverdagen. Patientkategorier/borgerkategorier Vores hovedopgave er at udrede, behandle og pleje patienter med lungemedicinske sygdomme samt patienter med almen medicinske sygdomme. Vore patientkategorier er patienter med: Behov for udredning for cancer pulmonales kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) - emphysem/kronisk bronchitis lungecancer i terminal fase empyem tuberkulose pneumothorax pneumoni astma allergi herunder hyposensibilisering arbejdsbetingede lungelidelser andre specielle lungesygdomme, sarkoidose og lungefibrose andre almen medicinske patienter Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittet modtager hovedsagelige patienter med forskellige lungesygdomme. Sygeplejen retter sig både mod patienter med akutte og kroniske lungesygdomme. Sygeplejen Side 2 af 13

3 tilrettelægges i samarbejde med og tager udgangspunkt i den enkelte patient og deres pårørendes ønsker og behov. Sygeplejens centrale problemstillinger varierer mellem de akutte og ofte kortvarige indlæggelsesforløb og de kroniske og ofte gentagende indlæggelsesforløb, hvor sygdommen har store konsekvenser for den enkelte patients formåen og tilværelse. Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Vi yder sygepleje til akutte og kronisk syge patienter indenfor ovenstående patientkategorier. De centrale kliniske problemstillinger retter sig mod sygepleje til patienter med: Respirationsproblemer Ernæringsproblemer Forstyrrelser i væskebalancen Obstipation / diarré Kvalme / opkastning Immobilitet Nedsat evne til at varetage personlig pleje Smerter Feber Skiftende bevidsthedsniveau Cirkulationsforstyrrelser Problemer med hud og slimhinder Sygeplejen indebærer at identificere sygeplejebehov ved dataindsamling, at opstille mål og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til disse fysiologiske behov ved patienten Sygepleje og omsorg til akutte patienter og deres pårørende. Sygepleje og omsorg med støtte, informering og vejledning af kronisk syge patienter og deres pårørende i forhold til at leve med en kronisk sygdom. Sygepleje til patienter med behov for væsketerapi og intravenøs medicinsk behandling. Sygepleje og omsorg for patienter og pårørende med anden etnisk baggrund. Information, vejledning og undervisning af patienten og pårørende. Kliniske problemstillinger i forhold til etiske dilemmaer f.eks. behandlingsniveau mht. genoplivning, respiratorbehandling og NIV-behandling. Sygepleje til patienter og pårørende i krise. Sygepleje til patienter og pårørende ved til og fravalg af behandlingstiltag. Sygepleje ved indlæggelse og udskrivelse, samarbejde med pårørende. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle Side 3 af 13

4 sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinjer m.m. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5 De fysiologiske behov er bl.a.: Personlig hygiejne: Kan vurdere behov, udføre, begrunde og evaluere den personlige hygiejne Kan indsamle data om patientens vaner, med henblik på personlig hygiejne Kan udføre den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed Kan vurdere behov for hjælp til sengebad, brusebad, øvre og nedre toilette Kan medvirke til at patienten føler velvære, herunder hud og hårpleje, fod og neglepleje, barbering. Af og påklædning Kan gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring inkontinens og begyndende decubitus Kan bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje. Øjen-, øre- og næsepleje Kan undgå smittespredning ved håndhygiejne, skift af sengelinned, oprydning og rengøring af remedier til brug ved personlig hygiejne Kan skabe et rent og behageligt miljø på stuen og bl.a. foretage sengeredning og udluftning Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respirationen Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration Side 4 af 13

5 Respirationsfrekvens, mønster, lyde, dyspnøe, hoste, ekspektorat og hudens farve samt måle og vurdere iltsaturation Kan vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer, lejring/mobilisering og lungefysioterapi. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op Kan opsamle og forsende diverse ekspektorat prøver Kan forebygge smittespredning Korrekt anvendelse og rengøring af devices (inhalationsapparater) Bevidsthed om betydningen af en rolig adfærd omkring patienten med dyspnøe for herved at yde psykisk pleje til patienten Har kendskab til faktorer der påvirker patientens normale respiration, eksempelvis feber, angst, astma og rygning Kendskab til NIV (non invasiv ventilation) Seksualitet: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til seksualitet. Har viden om, hvilke faktorer, der kan påvirke patientens seksualitet Har viden om hvordan sygdom og behandling kan påvirke patientens seksualitet Har viden om og færdigheder i, hvordan man kan vejlede en patient i forhold til dyspnøes påvirkning af patientens seksualitet og mestrings strategier til dette. Cirkulation: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til cirkulation Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra cirkulationen Kan måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur Kan vurdere hydreringstilstand, hudturgor, urinkoncentration/mængde og vægt Kan indsamle data om svimmelhed, øresusen, bleghed, træthed i relation til anæmi Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser, mobilisering, hjælp til støttestrømper Under vejledning kan observere venflon og drop (perifert venekateter) Ernæring: Kan observere, identificere og handle på om patientens ernæringstilstand og kostform er sufficient Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Har viden om kosttilbud især til småtspisende og er i stand til at vejlede patienten i at vælge den mest hensigtsmæssige kost Har viden om patientens normale ernæringsbehov, måle vægt og højde herudfra udregne BMI og udføre ernæringsscreening. Kan føre kost- og væskeskema og dermed medvirke til et sufficient kostindtag Kan observerer patientens mundstatus, tygge-/synkefunktion mhp at lindre eventuelle mundgener, som mundtørhed og svamp Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer bl.a. ved at sikre patienten en god spisestilling Kan sørge for hensigtsmæssigt spisemiljø ved at anrette og servere maden æstetisk og overskueligt Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationen for eksempel ved behov for hjælp til at spise/at blive madet Har kendskab til lungesygdom og ernæringsmæssige sammenhænge ved f.eks. vægttab, appetitløshed/madlede og diabetes Side 5 af 13

6 Under vejledning kan give sondeernæring Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til vandladning og defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observere og vurdere urin/afføringsmængde, lugt og udseende Kan stixe en urin. Opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver i forhold til de hygiejniske principper Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkateter og uridom Kan udføre sygepleje til patienter med stomi Kan vurdere behovet for urinkolbe eller bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation Kan administrere forskellige former for laksantia Kan hjælpe og støtte patienten der har obstipation eller diarre Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning, herunder de hygiejniske principper for nedre toilette Kan anvende bækkenkoger Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til smerter Kan observere og indsamle data omkring smerter Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika, med vægt på akut og kronisk smerte Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og vurdering af patientens situation og tilstand Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning: Opkastningsmåde og tidspunkt for opkastning Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning Kan skabe et æstetisk miljø omkring patienten og dermed varetage de hygiejniske principper Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Side 6 af 13

7 Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed ved mobilisering/aktivitet Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med måltider, toiletbesøg og personlig pleje Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære Har forståelse for værdien af et samarbejde med fysioterapeut Kan observere og vurdere tegn og symptomer på følger af immobilitet Kan forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Sanseindtryk: Har viden om sansernes anatomi og fysiologi Kan observere og vurdere patientens sanseindtryk. Har viden om og kan yde sygepleje ud fra omgivelsernes, sygdommens og behandlingens påvirkning af patientens sanseindtryk. F.eks. stærke dufte fra blomster og parfume, smagsændringer ved mundsvamp og medicinering eller behov for at skærme mod støj. Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Hjælpe patienten til en sufficient hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur At patienten føler velvære trods feberen, sørge for ro og hvile Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på Forestående død: Har viden om symptomer både når døden er forestående og indtruffet Kan medvirke til at skabe et roligt og trygt miljø omkring den døende og dennes pårørende Kan medvirke i observationerne omkring den døendes behov for lindrende pleje herunder f.eks. lejring, væske, mundpleje, beroligende og smertestillende medicin Har viden om hvordan den døde gøres i stand Har kendskab til åndelig omsorg for den døende patient Har kendskab til genoplivningsproblematik Har kendskab til personalets/den studerendes omsorg for sig selv og hinanden i forbindelse med dødsfald Side 7 af 13

8 Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening) kan udføre en ernæringsscreening kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejemetoder Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: Patienten Pårørende/ bekendte Papirjournal EPJ Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere og opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: EPJ Observationsskemaer: o BT, puls og temperaturskema o Blodsukker skema o Væskeskema o Ernæringsjournal og ernæringsscreening o Vendeskema o TOKS (Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom) Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ift. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se: Samarbejdsrelationer, herunder tværfaglige og tværsektorielle Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, puls, temperatur, iltsaturation og BMI. Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: BT, puls, temperatur, iltsaturation og BMI. For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde Side 8 af 13

9 gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Typiske patientforløb/borgerforløb Vores patientforløb i forbindelse med indlæggelse på afsnittet: Patienter med kroniske lungesygdomme og patienter med akut eksacerbation af KOL til optimering af deres behandling, dvs. både af lindrende, forebyggende og rehabiliterende karakter. Vi yder sygepleje hvor patientens mestring af sin sygdom vægtes højt, hvor information, medicinering, rygestop og selvbehandlingsplan er vigtige faktorer patienter med akutte lungesygdomme til udredning, behandling og pleje for respirationsproblemer patienter med lungecancer og patienter i terminalstadiet patienter med almene medicinske sygdomme til udredning, behandling og pleje Vores patientforløb efter udskrivelsen: Patienter kan efter en indlæggelse have behov for opfølgende kontrol eller behandling via egen læge, i lungeambulatoriet, af KOL-sygeplejersken, ilt-sygeplejersken, egen læge eller ved akutteamet. Der kan ind imellem være behov for anden fysisk ramme end hjemmet i form af hospice eller et genoptræningsophold på gæstestue. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, TOKS, ernæringsjournal og ernæringsscreening, VAS-skala, Bradenskala, Trykskaderisikovurdering. Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Side 9 af 13

10 Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Der er udarbejdet kompetenceprofiler for plejepersonalet i afsnittet. Disse er med til at sikre den videre udvikling af personalet. Vi udvikler sygeplejen i afsnittet via sygeplejefaglige diskussioner og deltagelse i relevante kurser samt efteruddannelse. Vi arbejder med rehabilitering til patienter med KOL i form af selvbehandlingsplaner i hjemmet. Det forskningsbaserede projekt Kend din KOL, har været styret af en KOL projektleder, lungemedicinsk overlæge, ilt- og KOL sygeplejerske. Formålet var at følge en patient med KOL i eget hjem efter udskrivelse og give patienten handlemuligheder til at mestre sin sygdom i hverdagen. Dette projekt er nu færdigt og der arbejdes videre med resultaterne i afsnittet. Der er udpeget specialeansvarlige for sygeplejen, som følger med omkring det sidste nye indenfor KOL, ernæring, rygestop, NIV, hygiejne, lungecancer, dræn, sårsygepleje, forflytningsvejleder, sikkerhedsrepræsentant og EPJ ansvarlig. Dette formidles videre til det øvrige personale og via e-dok Afdelingen deltager aktivt i årlige arrangementer i Det virkelige liv med fokus på lungelidelser. (Internationale KOL-dag, Rygestopdag) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Arbejdstiden i dag tiden starter klokken Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer om ugen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Side 10 af 13

11 Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt inddrage andre kliniske metoder. Se under sygeplejemetoder Side 11 af 13

12 Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan Side 12 af 13

13 og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på M13-2 Ledelsesansvarlig: afdelingssygeplejerske Else-Marie Hansen. Januar 2014 Godkendt af: Marts 2014 Side 13 af 13