Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk sengeafsnit M12 er en del af medicinsk afdeling på, som modtager patienter fra akutafdelingen, mave/tarm-, nyreambulatoriet, dialysen og patienter med åben indlæggelse. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, gastroenterologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin, dermatologi, reumatologi og palliation. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. De overordnede organisatoriske rammer er fastsat af hospitalsledelsen. Se s hjemmeside, under afdelinger, Medicinsk afdeling og Medicinsk sengeafsnit M12 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den tværfaglige personalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, diætister, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Sekretærer og serviceassistenter/køkkenpersonale. Sygepleje- og lægestuderende samt social- og sundhedsassistentelever. Afsnittet er inddelt i 2 grupper og plejeformen er gruppepleje med tildelte patienter. Vores nærmeste samarbejdspartnere er Dialysen, Mave/tarm- og Nyreambulatoriet, Endokrinologisk- og Infektionsmedicinsk ambulatorium. Det tværfaglige samarbejde vægtes højt med patienten i centrum: Ved konsultation/stuegang og konference planlægges de individuelle patientforløb i samarbejde med lægerne Sekretærerne varetager dokumentation af behandling, aftaler og beslutninger taget under konsultation/stuegang Dagligt samarbejdes med fysioterapeuter, biokemisk-, mikrobiologisk- og billede diagnostisk afsnit, samt farmaceuter / farmakonomer Sygeplejersker med specialefunktion i afsnittet, inddrages i patientforløb efter behov og varetager undervisning omkring deres speciale Relevante samarbejdspartnere såsom andre speciallæger, diætister og ergoterapeuter inddrages efter behov Der er mulighed for at skabe kontakt til sygehuspræsten, såfremt patienten har et ønske herom Mange specialepatienter har et ambulant forløb i dialysen, nyre- eller mave/tarm ambulatorium, hvor det videre forløb koordineres ved udskrivelse Samarbejde med sygeplejersker på akutafsnittet, ved overflytning af patienter fra afsnittet til M12 Ved specifikke patientforløb kan følgende inddrages f.eks.: sårsygeplejerske, stomisygeplejerske eller KOL sygeplejerske, Kræftens Bekæmpelse, hospitalspræst, Side 1 af 12

2 Modul 4 palliative team, hospice, rusmiddel centret, forsorgshjemmet Vibohøj eller rehabiliteringsafdelingen i Skive/Hammel. Samarbejde med kommunernes visitatorer i forbindelse med udskrivelse, hvor patienten har brug for hjælp i hjemmet eller behov for midlertidig aflastning. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittet modtager både akutte og indkaldte patienter. 1) Udredning og medicinsk behandling til patienter med nyresygdomme fortrinsvis i forhold til: Nyresygdomme Akut og kronisk nyresvigt Dialysepatienter med indlæggelseskrævende behandling Nyretransplanterede med indlæggelsesbehov 2) Udredning og medicinsk behandling til patienter med endokrinologiske sygdomme i forhold til: Nyopdaget diabetes Dysreguleret diabetes Patienter med endokrinologiske sygdomme 3) Udredning og medicinsk behandling til patienter med mave/tarm sygdomme fortrinsvis i forhold til: Patienter med mave/tarm sygdomme: Ulcus duodeni/ventriculi Mb. Chron Colitis ulcerosa Colon/rectum cancer Patienter med lever- og pancreassygdomme: Levercirrose Hepatitis Pancreas cancer Pancreatit, akut og kronisk Patienter med misbrugsproblemer 4) Udredning og medicinsk behandling til patienter med infektionsmedicinske sygdomme fortrinsvis i forhold til: Sepsis Pneumoni Erysipelas Urinvejsinfektioner Clostridium infektioner Udredning og behandling af patienter med infektion uden fokus Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Vi har i afsnittet forskellige patientkategorier og forløb, mange multisyge patienter med

3 Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed komplekse kliniske problemstillinger. I et tværfagligt samarbejde med patienten i centrum, behandler og lindre vi de symptomer, som den enkelte patient har. Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. De centrale kliniske problemstillinger i afsnittet retter sig mod: Feber/sepsis Smerter Kvalme og opkast Dysreguleret diabetes Træthed hos den kronisk syge patient Stomatitis Dyspnø Den konfuse/forvirrede patient Obstipation/diarre Den isolerede patient Anæmi Ernæringsrisikovurderinger og det fagetisk dilemma, i forhold til den svært syge patient Behandlingsniveauet hos den svært syge patient Forstyrrelser i væskebalancen og væskerestriktion Hudkløe Sårpleje Immobilitet Kredsløbsforstyrrelser f.eks. DVT Seksualitet Sanser Krisereaktioner, information og vejledning Pårørendekontakt/samarbejde Planlægning af udskrivelse Den døende patiens symptomer f.eks. uro, smerter, væsketerapi og mundpleje Åndelig omsorg Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Side 3 af 12

4 Modul 4 Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinjer m.m. 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5 De fysiologiske behov er bl.a. Personlig hygiejne: Vurdere behov, udføre, begrunde og evaluere den personlige hygiejne Indsamle data om patientens vaner, med henblik på personlig hygiejne Udfører den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed Vurdere behov for sengebad, brusebad, øvre og nedre toilette Medvirke til at patienten føler velvære, herunder hud og hårpleje, fod og neglepleje, barbering. Af og påklædning Gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring inkontinens, omkring div. katetre, begyndende decubitus Bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje. Øjen- øre- og næsepleje Undgå smittespredning ved håndhygiejne, skift af sengelinned, oprydning og rengøring af remedier til brug ved personlig hygiejne Skabe et rent og behageligt miljø på stuen, ved hjælp af sengeredning, oprydning og udluftning Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respiration Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration. Kan vurdere respirationen ud fra frekvens, mønster, lyde, dyspnø, hoste, ekspektorat og hudens farve samt måle og vurdere iltsaturation Vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer, lejring/mobilisering og lungefysioterapi. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op Kan opsamle og forsende diverse ekspektorat prøver Forebygge smittespredning Korrekt rengøring af inhalationsmasker Bevidsthed om betydningen af en rolig adfærd omkring patienten med dyspnø for herved at yde psykisk pleje til patienten

5 Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Kendskab til faktorer der påvirker patientens normale respiration, eksempelvis feber, angst, astma og stase/overhydrering Kredsløb: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kredsløbet Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra kredsløbet eksempelvis ødemer, åndenød, højt/lavt BT Måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur Indsamle data om svimmelhed, øresusen, bleghed, træthed i relation til anæmi Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser, mobilisering, hjælp til støttestrømper/kompressionsforbindinger Ernæring: Kan observere, identificere og handle på om patientens ernæringstilstand og kostform er sufficient Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Har viden om kosttilbud især til småtspisende og er i stand til at vejlede patienten i at vælge den mest hensigtsmæssige kost Har viden om patientens normale ernæringsbehov, måle vægt og højde herudfra udregne BMI og udføre ernæringsscreening. Kan føre kost- og væskeregistreringsskema og dermed medvirke til et sufficient kostindtag Observere patientens mundstatus, tygge-/synkefunktion med henblik på at lindre eventuelle mundgener, som mundtørhed, svamp og herpes Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer bl.a. ved at sikre patienten en god spisestilling Sørge for hensigtsmæssigt spisemiljø ved at anrette og servere maden æstetisk og overskueligt eksempelvis til småtspisende eller patienter med kvalme Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationen eksempelvis støtte/guidning i at spise, eller at made patienten Har kendskab til nyre- og diabetessygdomme og ernæringsmæssige sammenhænge. Eksempelvis kost til nyrepatienter, diabetespatienter og småtspisende Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til udskillelse Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observerer urin/afføringsmængde, lugt og udseende Kan stixe en urin og handle ud fra observationerne Kan måle, opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver i forhold til de gældende retningslinjer Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkateter, nefrostomikateter Kan udføre sygepleje til patienter med stomi Vurdere behovet for urinkolbe/bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation Kan hjælpe og støtte patienten der har obstipation eller diarre Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning, herunder de hygiejniske principper for nedre toilette. Kan anvende de hygiejniske principper i skyllerummet Side 5 af 12

6 Modul 4 Smerter: Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter Kan observere og indsamle data omkring smerter f.eks. VAS-skala Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika, med vægt på akut og kronisk smerte Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og vurdering af patientens situation og tilstand Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning, samt varetage de hygiejniske principper Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed gennem mobilisering/aktivitet Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau, samt være bevidst om de pædagogiske overvejelser i denne forbindelse Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med eksempelvis måltider, toiletbesøg og personlig pleje Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære og forebygger komplikationer Har forståelse for værdien af et samarbejde med fysioterapeut og ergoterapeut Kan observere og vurdere tegn og symptomer på følger af immobilitet herunder score for risiko for trykskade Kan forebygge følger af immobilitet, så som decubitus, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Hjælpe patienten til søvn/hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur At patienten føler mest mulig velvære trods feberen samt sørge for ro og hvile Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer

7 Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på Seksualitet: Har viden om hvilke faktorer, der kan påvirke patientens seksualitet Har viden om, hvordan sygdom og behandling kan påvirke patientens seksualitet Har viden om, hvordan man kan vejlede en patient i forhold til det f.eks. at have en stomi Sanseindtryk: Har viden om, hvordan forskellige sanseindtryk kan påvirke patienten. Har viden om, hvordan vi kan skærme patienten f.eks. mod støj, lys eller andre patienter 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening) kan udføre en ernæringsscreening kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejemetoder 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens sociale forhold, levevilkår, livsstil, vaner, sygeanamnese og kulturelle baggrunde. Data kan komme fra: patienten pårørende/ bekendte papirjournal EPJ primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere og opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks. EPJ Observationsskemaer: o BT, puls og tp- skema o blodsukkerskema o væskeskema o ernæringsskema 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ift. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp Ift. samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikken samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle for eksempler på samarbejdspartner. Side 7 af 12

8 Modul 4 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere TOKS: BT, puls, saturation, respirationsfrekvens, temperatur. Endvidere vægt og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: BT, tp, vægt og blodsukker For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Typiske patientforløb/borgerforløb I de enkelte patientforløb identificerer vi patientens problemstillinger og behov. Vi vurderer, planlægger, igangsætter og udfører pleje og behandling samt informerer og forbereder patienten til diverse undersøgelser og behandlinger, hvor vi tilstræber, at patienten oplever et sammenhængende patientforløb. De fleste patienter indlægges via akut modtagerafsnit, nogle planlagte. Indlæggelsestiden varierer fra få døgn til flere uger. Eksempler på patientforløb: Observation af afføringsmønster, smerter samt ernæring til patienter under udredning eller med opblussen i kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Forberede patienten til diverse undersøgelser, fx koloskopi. Udredning af patienter, hvor der er mistanke om en cancersygdom, recidiv eller progression af sygdom. Herudover forberedelse til undersøgelser f.eks. ultralyd eller CT-scanning Behandling og pleje af patienter med kendt/ukendt infektionsfokus med diverse antibiotika og forberedelse af undersøgelse f.eks. leukocyt- og/eller knogleskintigrafi. Pleje og behandling af patienter med kvalme, opkastning, diarre og feber. Misbrugsproblematik f.eks. afrusning, esophagus varicer Patient med åben indlæggelse der kommer ind og får udtømt ascites væske og udskrives herefter Patienter indlagt på grund af ernæringsproblematik Ukontaktbar levercirrose patient indlagt til pleje og behandling af levercoma Tilrettelæggelse af undervisning/vejledning af patienter med nyresygdomme og

9 Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed diabetes i forhold til at styrke patientens egenomsorg (guidet egen beslutning) Observationer og behandling af patienter med dysreguleret diabetes Tværfagligt samarbejde med patient og pårørende om tilrettelæggelse af den komplekse udskrivelse Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening, VAS-score, Bradenskala. KRAM-screening, TOKSscreening, sepsis-score, decubitus-screening, checklister i forbindelse med KAG, Nyrebiopsi, Nyrevenekateterisation mm. Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Den Danske Kvalitetsmodel Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Udarbejdelse/redigering af procedurer og sygeplejefaglige retningslinjer i E-dok, som forefindes på Region Midtjyllands hjemmeside Udarbejdelse af standarder i elektronisk patientjournal (EPJ) for at optimere pleje og behandling Oprettelse af studieenhed i afsnittet Opkvalificering/optimering af hjertestopbehandling i afsnittet Projekt Fra stuegang til konsultation Tværfaglig undervisning Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Side 9 af 12

10 Modul 4 Klinisk undervisning i afsnittet er organiseret i en studieenhed, hvor de studerende og socialog sundhedsassistenteleverne er samlet i en gruppe med de kliniske vejledere samt øvrigt personale med interesse for klinisk undervisning. Studieenhedens formål er at skabe et læringsmiljø, der rummer og skaber mulighed for fremadskridende læring for studerende/elever på de forskellige niveauer og med forskellige tilgange til læring. Der tilstræbes, at der altid er en klinisk vejleder tilstede i studieenheden Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Typisk dagvagt fra 7-15, men der vil også forekomme aften- og weekendvagter. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer om ugen. Der vil være mulighed for at deltage i såvel Mave/tarm ambulatoriet samt Nyre- og Endokrinologisk ambulatorium samt Dialyseafsnittet. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere

11 Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt inddrage andre kliniske metoder - Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Deltager i faglig dialog med samarbejdspartnere Oplever og kan håndterer, at god sygepleje ikke behøver at være ens sygepleje Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til 450- Side 11 af 12

12 Modul sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på Medicinsk sengeafsnit M12 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Mona Maria úr Fugloy Januar 2014 Godkendt af: Marts 2014