Der uddannes foruden sygeplejestuderende også social- og sundhedsassistent elever, og Sekretærelever i afsnittet.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ortopædkirurgisk afsnit T10-3 modtager akutte og elektive patienter med ortopædkirurgiske lidelser og er en del af ortopædkirurgisk afdeling på Hospitalsenhed Midt. Ortopædkirurgisk afdeling har aktiviteter i Skive, Silkeborg og Viborg og behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser, det vil sige lidelser i bevægeapparatet. En meget stor del af de ortopædkirurgiske patienter er akutte. Ortopædkirurgisk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger, Ortopædkirurgisk og T10 3. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Der er i afsnittet ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, afdelingssekretær og rengøringsassistenter. Vores plejeform er gruppepleje. Til hverdag er vi i dagvagten organiseret i 4 grupper: A,B,C og D. I aftenvagten er de 4 grupper samlet til 2: AB og CD. Om natten er plejeformen rundepleje og den varetages af 2-3 uddannede plejepersonaler. I plejegruppen er der specialeansvarlige sygeplejersker i forhold til ryg - specialet, skulder/albue-specialet og alloplastik - specialet. Andre i plejegruppen fungerer som nøglepersoner for blandt andet hygiejne, ernæring og medicin m.m. Der uddannes foruden sygeplejestuderende også social- og sundhedsassistent elever, og Sekretærelever i afsnittet. Vi samarbejder især med følgende: Læger, fysio- og ergoterapeuter, portører og sekretærer Serviceafdelingerne: specielt operation - og anæstesiafdelingen, billeddiagnostisk, afdeling, klinisk biokemisk afdeling, klinisk mikrobiologisk afdeling, klinisk diætist og farmakonom fra sygehus apoteket Ortopædkirurgisk ambulatorium, afsnit T10-1 og Skadestuen Klinisk sygeplejespecialist og projektsygeplejerske Bandagist Centeret Århus Primærsektor i optagerområdet. Ortopædkirurgisk ambulatorium er en integreret del af ortopædkirurgisk afsnit, idet ambulatoriet bemandes af sygeplejersker fra sengeafsnittet. I ambulatoriet varetages udredning, forundersøgelser, efterkontrol samt behandling af ortopædkirurgiske patienter. Læs mere om ortopædkirurgisk ambulatorium på Hospitalsenhed Midts hjemmeside. Patienter som får isat knæ - eller hoftealloplastik tilbydes en tid i ortopædkirurgisk agrafambulatorium ca. 14 dage efter operationen. I ortopædkirurgisk agrafambulatorium varetager sygeplejersken en uddelegeret, selvstændig ambulatoriefunktion i forhold til: Fjernelse af Agraffer, Cikatricetilsyn, Smerteproblematik, Genoptræningsforløb, Fleksion og ekstension af benet, Ødemproblematik i forhold til det opererede ben m.m. Patienter som tilbydes hofte- eller knæalloplastik tilbydes undervisning i hold på et Patientseminar, hvor de gennem undervisning fra læger, anæstesiolog, fysio - og ergoterapeuter samt sygeplejersker forberedes til det accelererede patientforløb. På seminaret indgår også en individuel samtale med en af afdelingens sygeplejersker. Side 1 af 13

2 Blodprøver tages af en bioanalytiker enten på afsnittet eller på klinisk biokemisk afdeling. Blodprøver tages forud for indlæggelsen og som led i opfølgende kontrol. Blodprøverne bestilles overvejende elektronisk. Anæstesiafdelingen foretager anæstesitilsyn præoperativt enten i afsnittet (primært akutte patienter) eller på anæstesiafdelingen (primært elektive patienter). De fleste patienter kommer i røntgenafdelingen til kontrol dagen efter operationen. Patienterne observeres på opvågningsafsnittet i den første postoperative fase, indtil de vurderes stabile til at komme retur til afsnittet. Der gives enten besked om patienten pr. telefon eller patienten følges til afsnittet af en sygeplejerske. Afdelingsportøren bistår ved mobilisering/forflytninger og varetager intern transport af patienter. Portøren varetager også afsnittets depotfunktion og er behjælpelig med forefaldende opgaver. Bandagisten kontaktes ved behov for rygkorset eller andre bandager. Alment praktiserende læge kontaktes telefonisk vedrørende sundhedsoplysninger som patienten eller dennes pårørende ikke kan gøre rede for Primærsektors visitation kontaktes pr. telefon, intern korrespondance eller FAX ved behov for hjemmesygepleje eller hjemmehjælp til patienten efter udskrivelse. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittet varetager pleje og behandling af patienter til rygkirurgi, skulder-/albuekirurgi, patienter fra den Regionale Specialtandpleje og patienter med hoftenærefrakturer. En stor gruppe af vores patienter møder indkaldt til alloplastik- kirurgi i hofte eller knæ. Desuden indlægges patienter til smertebehandling og mobilisering efter faldtraumer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittet er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier og patientforløb. Afsnit T10-3 modtager patienter til både elektive og akutte operationer. Sygeplejen tager udgangspunkt i den enkelte patients behov og ressourcer, og patienten og dennes pårørende medinddrages i plejen og behandlingen i det omfang, det er muligt. De centrale kliniske problemstillinger i afsnittet retter sig mod: Præoperativ sygepleje med modtagelse af patienten, indlæggelsessamtale, måling af værdier, rundvisning og information om operationsforløbet. Opfølgning af blodprøvessvar samt optimering af væskebalancen. Administrative opgaver i EPJ På operationsdagen hjælp til personlig hygiejne, rasering, præmedicinering og opfølgning af præoperative ordinationer. Postoperativ sygepleje. Herunder observation af vitale værdier, operationssår, Side 2 af 13

3 smertebehandling, optimering af væske- og ernæringsbehov, observation og handlinger i forhold til udskillelser, kvalme, opkastning og tidlig mobilisering Planlægning af udskrivelse, med udskrivelsessamtale, med henblik på at forberede og informere patienten om den videre behandling, pleje og genoptræning. Udskrivelsen planlægges tværfagligt og tværsektorielt sammen med fysio- og ergoterapeuter, hjemmeplejen, patienten og dennes pårørende. Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: Patientperspektivet Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner, sociale relationer, og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår, patientens sygdom og handlinger i relation til sundhed og sygdom. Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling. Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. I forhold til at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp Sygeplejeperspektivet At udføre sygepleje: Personlig hygiejne: Kan indsamle data om patientens vaner Side 3 af 13

4 Kan foretage sengebad / hjælpe patienten med brusebad Kan udføre nedre hygiejne Kan udføre pleje i forhold til: Hud, øjne, øre, næse, mund, tænder, hår, skæg, fødder og negle Kan hjælpe patienten med af- og påklædning Kan udføre sengeredning og skifte sengelinned Kan foretage oprydning og udluftning på stuen Respiration: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til respirationen Kan indsamle data om patientens respiration Kan observere og vurdere: Respirationsfrekvens, mønster (f.eks. apnøperioder), lyde, dyspnøe, hoste og hudens farver Kan måle og vurdere iltsaturation Kan observere og vurdere ekspektorat, mængde, farve, udseende og lugt Kan støtte og hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalationer og udluftning Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer Kender risikofaktorer i miljøet, f.eks. rygningens betydning for vejrtrækningen (Astma/allergi, rygestop/ erstatningspræparater) Kan lejre en patient med respirationsproblemer Cirkulation: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til kredsløbet Kan udføre tromboseprofylakse Kan måle og vurdere puls og blodtryk (kender normal værdi) Kan observere og vurdere hudens farve og temperatur Kan udføre og vurdere TOKS Ernæring: Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder o patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand o specielle behov i forhold til ernæring i forbindelse med en operation o o patientens oplevelse af spisesituationen madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Kan ernæringsvurdere en patient Kan udregne BMI Har viden om kosttilbud og -sammensætning Kan tilbyde sufficient kost Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Har kendskab til specielle diæter samt betydningen af mellemmåltider Udskillelse: Side 4 af 13

5 Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til vandladning/defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observere urin- og afføringsmængde, lugt og udseende Kan stikse og vurdere en urin Kan opsamle og sende urin- og afføringsprøver Kan foretage blærescanning og vurdere resultatet Kan hjælpe og støtte patienten, der er obstiperet eller har diarré Kan administrere forskellige former for laksantia Kan anlægge et blærekatheter hos kvinder Pleje en patient med blærekatheter Kan give patienten bækken/urinkolbe Kan udføre steril intermitterende katherisation hos kvinder (SIK) Kvalme og opkastning: Har viden om årsager til kvalme og opkastning Har viden om kvalmens og opkastningens fysiologi og kan forklare konsekvenser for sundhedstilstanden Kan identificere og observere symptomer på kvalme og opkastning Kan forklare og udføre sygepleje opgaver i relation til observation, pleje og behandling af patienten med kvalme og opkastning Kan forebygge, lindre, behandle og/eller minimere patientens kvalme og opkastning Kan varetage hygiejniske principper omkring kvalme og opkastning Smerter: Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske smerteteorier Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika (f.eks. neurogene - og sårsmerter) Kan redegøre for sygepleje opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS og VRS skala) Aktivitet/immobilitet: Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Har kendskab til betydningen af hurtigt postoperativ mobilisering Kan bevare patientens integritet og værdighed ved mobilisering/aktivitet Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Kan hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling som giver velvære Kan observere, vurdere og forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Har forståelse for, og deltager i det tværfaglige samarbejde omkring mobilisering af patienten Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Kan hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behov Side 5 af 13

6 Temperaturregulering: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan hjælpe patienten til at føle velvære ved temperaturforhøjelse (feber) Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige metoder at måle temperatur på Seksualitet: Har viden om hvilke faktorer, der kan påvirke patientens seksualitet Har viden om, hvordan sygdom og behandling kan påvirke patientens seksualitet Har viden om, hvordan man kan vejlede en patient i forholdsregler efter operationen f.eks. efter en hofte eller knæoperation Sanseindtryk: Patientens sanseindtryk Hvordan påvirker omgivelserne patienten? F.eks skærme patienten mod støj Har forståelse for hvordan patienten kan reagere på indlæggelse og operation Præoperativ sygepleje: Kan deltage i klargøring af patient til operation herunder: o Klargøring af seng o Identifikation af patienten (armbånd) o Smykker og værdigenstande o Makeup og neglelak o Rasering o Fasteregler o Information om operationen og efterforløb til patient og evt. pårørende o Præseddel Kan skabe tryghed omkring den enkelte patient og de pårørende Kan måle og vurdere BT, P, temperatur, iltsaturation og foretage urinstix Har kendskab til væsketerapi/ GIK drop Postoperativ sygepleje: Kan deltage i modtagelse af patienten fra operation Kan observere og vurdere patient med henblik på: o Bevidsthedsniveau og almen tilstand o Kredsløb og hudtemperatur o Hævelse, farver og sensibilitet o Vandladning, mængde og udseende o Smerter o Kvalme o Drop, dræn og forbindinger o BT, P, temperatur, iltsaturation og respiration Kan lejre patienten og forebygge sengelejets komplikationer (aktivitet/immobilitet) Side 6 af 13

7 Hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer: Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg Kan finde gældende retningslinjer i e-dok Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: Kan udføre korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) forebyggelse af sygehusinfektioner afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor anvendelse af usterile / sterile handsker personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat sengeredning håndtering af affald, sengelinned og patienttøj håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) isolationspatienter (f.eks. påklædning og affaldshåntering) Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov sker ud fra dataindsamling. Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, pårørende, vejleder eller andet personale Den studerende skal etablere, fastholde og afslutte relationer til patienter og pårørende. Den studerende skal udføre praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger. Praktiske sygeplejehandlinger er nævnt under fysiologiske behov, men det kunne også være observation af cicatrice og skiftning af forbinding. At formidle sygepleje I samarbejde med patienten og evt. pårørende kunne planlægge, udføre og evaluere og dokumentere sygeplejen under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer og risici. Inddrage patienten evt. pårørende i mål, planlægning og udførelse af plejen Kan anvende viden om det at være patient Kan anvende erhvervede kommunikationskompetencer Kan informere og vejlede patienter i forbindelse med f.eks. ernæringsinterventioner, smertescore, sengelejets komplikationer, KRAM mm. Kan give en individuel information eller vejledning Kan vurdere anvendelsen af fagsprog overfor patienten, således at den givne information er forståelig. Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje med anvendelse af fagsprog. Side 7 af 13

8 o I forhold til rapport situationer og konferencer med fysio- og ergoterapeuter o Relevant tilbagemelding til sygeplejersken eller vejleder Kan dokumentere sygeplejen i afdelingens anvendte dokumentationsredskaber o dokumentere i EPJ o observationsskemaer o væskeskemaer og ernæringsskemaer At lede sygepleje Kan planlægge og koordinere individuelle patientforløb Tager ansvar for tildelte patienter Kan prioritere egne sygeplejeopgaver Konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/ sygeplejerske Samarbejder med fysio- og ergoterapeuter og deltager i koordineringen (af f.eks. tidspunkt for fysioterapi og ADL) Kender og overholder sit ansvars- og kompetenceområde i forhold til sygeplejeopgaverne At udvikle sygepleje Skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier mm Hvordan anvendes viden fra bl.a NIP i den daglige pleje Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber Forholde sig til hvorfor vi kan gøre tingene forskelligt, selvom målet er det samme. Anvender erhvervede sygeplejefaglige kundskaber og viden i den faglige argumentation og til udvikling af sygeplejen Kan identificere og reflektere over faglige og etiske dilemmaer i sygeplejen. Anvender e-portfolio til refleksion over oplevede dilemmaer Kan deltage i faglige og etiske refleksioner og diskussioner med afdelings plejepersonale Kan evaluere patientforløb og drøfte specifikke og generelle problemstillinger monoog tværfagligt. Typiske patientforløb Afsnit T10-3 modtager patienter til både elektive og akutte operationer. Desuden modtager afsnittet patienter til smertebahandling og mobilisering. Afsnittet er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier og patientforløb. Følgende giver en kort information om de typiske forløb. Mere udførlige patientforløsbeskrivelser kan findes på e- Side 8 af 13

9 Dok. Patienter med diskusprolaps er ofte elektive patienter, der er forundersøgt i ortopædkirurgisk ambulatorium. Det er typisk en yngre person, som er sygemeldt fra sit arbejde, pga., kroniske smerter med bevægelsesindskrænkning. Lidelsen kan være traumeudløst eller af ukendt årsag. Patienten indlægges dagen før eller på selve operationsdagen til operation. Operationen er et mindre indgreb, som foregår i generel anæstesi. Den postoperative sygepleje består hovedsageligt i smertebehandling, hurtig mobilisering og vejledning i genoptræning. Patienten er typisk indlagt i 1 til 2 døgn Patienter med hoftenære frakturer indlægges akut. Det er ofte en ældre person, der falder pga. dårlig gangfunktion, alderssvækkelse eller kronisk sygdom. Det tilstræbes at patienten opereres indenfor 24 timer efter indlæggelsen. Inden operationen er patienten typisk meget smertepåvirket og udsat for immobilitetens farer. I den postoperative sygepleje er der særlig fokus på kvalme, smerter, delir, mobilisering, hydreringstilstand, ernæring, udskillelser og planlægning af udskrivelse til eget hjem eller en midlertidig på et plejehjem. Indlæggelsestiden varierer fra 3-7 dage Patienter med skulderlidelser har ofte mange smerter og funktionsnedsættelse. Nogle patienter opereres ambulant. Patienter med andre lidelser som f.eks. Diabetes Mellitus og hjerte- kar sygdomme indlægges til operation. I den postoperative fase er der særlig fokus på smertebehandling og vejledning i ADL (Aktivities for Daily Living). De fleste indlæggelses forløb er på 1-2 dage. Patienter indlagt til stivgørende rygoperation (lumbal-deseoperation). De har ofte haft et længerevarende sygdomsforløb med mange rygsmerter De indlægges dagen før operation og forberedes til operation Operationen er et større indgreb, hvor der isættes skruer i ryghvirvlerne. Patienterne har typisk mange smerter de første dage efter operationen og er delvis immobile. I den postoperative sygepleje er der særlig fokus på kvalme, smerter, konfusion, mobilisering, hydreringstilstand, ernæring, udskillelser og planlægning af udskrivelse. Disse patienter udskrives ofte efter en indlæggelsestid på ca. 5 dage Patienter der indlægges til planlagt isættelse af knæ- eller hofteprotese møder i de fleste tilfælde fastende om morgenen på selve operationsdagen. De er tilbudt operation pga. slidgigt i de enkelte led, med deraf følgende smerter og nedsat funktionsniveau. De har oftest deltaget i Patientseminar og er velforberedte på forløbet. Plejen består i hjælp til personlig hygiejne, rasering, præmedicinering og opfølgning af præoperative ordinationer i det omfang, det måtte være nødvendigt. De støttes i at opretholde et højt egenomsorgsniveau mhp. kort indlæggelsestid. De udskrives som regel efter 1-2 døgn. Enkelte patienter indlægges af forskellige årsager til revisions-alloplastik, hvilket er en udskiftning af en tidligere isat protese. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening, smertevurdering VRS og VASskalaer, Braden skala, TOKS og KRAM Side 9 af 13

10 Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med kvalitetsudvikling og dokumentation i forhold til Den danske Kvalitets model. På T10-3 arbejdes der specifikt med følgende udviklingstiltag: At opretholde et godt og motiverende arbejdsklima med en høj arbejdsmoral, engagement og fleksibilitet At vi gennem undervisning og faglige diskussioner forbedrer kvaliteten af vores sygepleje og derved udvikler den enkelte medarbejders faglig viden Kvalitetssikring af plejeforløbene ved bl.a. udarbejdelse af Patientforløbsbeskrivelse til patienter med hoftenære frakturer, patienter med skulderlidelser, discusprolaps og patienter indlagt til isættelse af knæ- og hoftealloplastik Dokumentation i EPJ i afdelingen Implementering af Den Danske Kvalitetsmodel. Udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser, retningslinjer og instrukser for vores specialer. Samt kvalitetssikring af disse bl.a. via interne audits inden for flere områder. NIP -projekt ( Det Nationale Indikatorprojekt) Nip national indikator projekt en kategorisering og registrering af patienter i en national database for at sikre en ensartet behandling på et højt niveau Kontakt person ordning Optimeret patientforløb Implementering og opfølgning på KRAM,TOKS og inklusion af patienter til opfølgende hjemmebesøgsordning. Hvor alment praktiserende læge og hjemmesygeplejersken tilbyder at besøge patienten efter udskrivelsen, til opfølgning af denne. Forbedring og udvikling af er vort tværfaglige samarbejde Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning kan foregå på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er læringsog vejledningsmuligheder. Der vil være mulighed for at følge forløb på patientseminar, agrafambulatoriet, til en operation og i ortopædkirurgisk ambulatorium. Side 10 af 13

11 Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje ved behov Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Side 11 af 13

12 Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt inddrage andre kliniske metoder Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt med et skriftligt oplæg til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen og praksisfællesskabet udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Deltager i vagter, hvis det har relevans for den studerendes læring. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. Side 12 af 13

13 At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere og uddannelsesansvarlig, Afsnit T10-3 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Jette Brodersen September 2012 Godkendt af: oktober 2012 Side 13 af 13