højt specialiseret funktion indenfor behandling, pleje og rehabilitering af patienter med rygmarvsskade.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Neurorehabiliteringsafsnit N2021 er en del af neurologisk afdeling på Hospitalsenhed Midt. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. Neurologisk afdeling er en af landets bredeste specialisere og leverer sammenhængende sundhedsydelser indenfor forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje, palliation og rehabilitering af patienter med neurologiske sygdomme. Afdelingen har: hovedfunktion indenfor forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje, palliation og neurorehabilitering inden for multipel sklerose, neuromuskulære sygdomme, parkinsonisme, demens, epilepsi, hovedpine, neurogene smertetilstande, infektioner i nervesystemet, neurologiske tumorer, ukompliceret søvnapnø samt neurovaskulære sygdomme med udredning af TCI-patienter. regionsfunktion indenfor amyotrofisk lateral sklerose, svære demenstilstande, patenter med kombineret udviklingshæmning og epilepsi, søvnsygdomme, identifikation af patienter/familier med arvelige neurologiske sygdomme, hovedpinesygdomme, neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og klinisk neurofysiologi. højt specialiseret funktion indenfor behandling, pleje og rehabilitering af patienter med rygmarvsskade. Neurologisk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastlagt af hospitalsledelsen. Se Hospitalsenhed Midts hjemmeside, under afdelinger, neurologisk afdeling og N2021. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På afsnittet er ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og en sekretær. Endvidere er der til afsnittet tilknyttet klinisk sygeplejespecialist, læger, ergo- og fysioterapeuter og studerende/elever fra disse grupper samt diætist. Desuden samarbejder vi med logopæder (talepædagoger) og neuropsykologer. Der er tilbud om samtale med psykolog, sygehuspræst og socialrådgiver. Vi samarbejder ligeledes med bioanalytikere, billeddiagnostisk afdeling, diabetes sygeplejerske/læge, sårsygeplejerske, portører, og farmakonomer. I den daglige praksis arbejder vi i teams omkring patienten. Disse teams består i det daglige af en repræsentant fra henholdsvis fys/ergo og en kontaktperson fra plejegruppen samt evt. logopæd ved behov. Vi samarbejder med andre afdelinger ift. specielle undersøgelser, f.eks. FEES på Hammel Neurocenter, diverse ultralydsscanninger på Regionshospital Viborg, EEG og meget andet samme sted. Vi har et stort samarbejde med den primære sektor, fortrinsvis visitatorer i kommunerne under hele indlæggelsesforløbet og især omkring udskrivelse af patienten. Side 1 af 11

2 Patientkategorier/borgerkategorier Vi har primært patienter med apoplexi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning). Endvidere patienter med følger efter kranietraumer eller operative indgreb i hjernen. Nogle af vores patienter er i PTA-fasen, hvilket vil sige, at de er i en opvågningsfase efter et kranietraume. Disse patienter er ofte meget bevidsthedspåvirkede. Desuden har vi ind imellem patienter med andre neurologiske lidelser f.eks. polyneuropati (lammelser og føleforstyrrelser i perifere nervesystem) eller patienter med lammelser af anden årsag. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienter, der er indlagt til rehabilitering efter en apopleksi eller anden neurologisk sygdom befinder sig ofte i en markant ændret livssituation. Dette medfører store ændringer i den hverdag patienten kender og forstår, hvilket ofte fører til stor frustration og sorg for både patienten og eventuelle pårørende. I teamsamarbejdet lægges vægt på at se patientens situation som en helhed og sygeplejen i afsnittet favner bredt. Den studerende får mulighed for at arbejde med mange af de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Rehabilitering er det overordnede mål for vores patientgruppe. Af kliniske problemstillinger har vi: Sygepleje til patienter med parese Sygepleje til immobile patienter Sygepleje til ernæringstruede patienter og patienter med dysfagi (tygge/synkeproblemer) Sygepleje til patienter med inkontinens og urinretention Sygepleje til patienter med obstipation Sygepleje til patienter med afasi (taleproblemer) Neuropædagogisk sygepleje (pædagogisk tilgang til patienter med hjerneskade f.eks. den specielle kommunikation) Sygepleje ved indlæggelse og udskrivelse Samarbejde med pårørende Sygepleje til apopleksipatienter med andre medicinske problemstillinger Sygepleje til apopleksipatienter med smerter Sygepleje til apopleksipatienter med svære kognitive problemstillinger Af og til har vi: Sygepleje til patienter med sår Sygepleje til patienter med stomier Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: Side 2 af 11

3 Vores fokus er at pleje og rehabilitere hjerneskadede patienter, når de er kommet over den akutte fase, så de bliver mest muligt selvhjulpne før udskrivelsen. Vi ønsker at yde en sygepleje, der tager udgangspunkt i patientens totale situation og dennes behov/ ønsker såvel fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt. Vi ønsker at indgå i et respektfuldt samarbejde med patient og pårørende uanset etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund. I al sygepleje på afsnittet indgår rehabilitering i en eller anden form. Derfor kalder vi det neurosygepleje, så sygepleje og rehabilitering bliver en enhed. Vi bruger ABC concepterne (Affolter, Bobath og Coombs). Vi bruger neuropædagogik og vi bruger os selv vores krop, viden om neurosygepleje og empati for patienten og de pårørende. Igennem observation, deltagelse i plejen, refleksion og i samarbejde med vejleder kan den studerende opnå forskellige kompetenceniveauer i udførelsen af grundlæggende sygepleje. Der kan opnås kompetenceniveauer af en vis sikkerhed i nedenstående læringsudbytte. 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i rehabiliteringen og sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet f.eks. rehabiliteringsproblematikker Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinjer m.m. 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. De fysiologiske behov er bl.a.: Personlig hygiejne: Kan indsamle data om patientens vaner Kan guide/hjælpe patienten med brusebad, øvre - og nedre hygiejne eller foretage sengebad Kan udføre pleje i forhold til: Hud, øjne, øre, næse, mund, tænder, hår, skæg, fødder og negle Kan guide/hjælpe patienten med af - og påklædning Kan udføre sengeredning og skifte sengelinned Kan foretage oprydning og udluftning på stuen Kan rengøre remedier anvendt til personlig hygiejne Respiration: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til respirationen Kan indsamle data om patientens respiration Kan observere og vurdere: Respirationsfrekvens, mønster (f.eks. apnøperioder), lyde, dyspnøe, hoste og hudens farver Kan måle og vurdere iltsaturation Kan observere og vurdere ekspektorat, mængde, farve, udseende og lugt Side 3 af 11

4 Kan opsamle og sende diverse ekspektorat prøver Kan støtte og hjælpe en patient med at trække vejret frit, herunder hjælpe med iltbehandling, inhalationer og udluftning Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer Kender risikofaktorer i miljøet, f.eks. Rygningens betydning for vejrtrækningen (Astma/allergi, rygestop/ erstatningspræparater) Kan lejre en patient med respirationsproblemer Cirkulation: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til kredsløbet Kan udføre trombose profylakse Kan måle og vurdere puls og blodtryk manuelt og elektronisk Kan observere og vurdere hudens farve og temperatur Ernæring: Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder o patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand o specielle behov i forhold til ernæring o o patientens oplevelse af spisesituationen madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion ) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kostindtag Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Kan give sondemad Har kendskab til specielle diæter Få kendskab til patienter med dysfagi (synkeproblemer) / mundstimulation, terapeutisk spisning og kost med forskellige konsistenser Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til vandladning/defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observere urin/afførings mængde, lugt og udseende Kan stikse og vurdere en urin Kan opsamle og sende urin- og afføringsprøver Kan foretage blærescanning og vurdere resultatet Kan hjælpe og støtte patienten der er obstiperet og/eller har diarré Kan under vejledning administrere forskellige former for laksantia Kan udføre katheterpleje Kan give patienten bækken/urinkolbe og sætte uridom på Kan udføre steril intermitterende katherisation (SIK) Kan udføre stomipleje Hjælpe patienten med opretholdelse af naturlige toiletvaner f.eks. faste toilettider Smerter: Side 4 af 11

5 Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til smerter Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske smerteteorier Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika (f.eks. neurogene - og sårsmerter) Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om kvalmens og opkastningens fysiologi og kan forklare konsekvenser for sundhedstilstanden Har viden om årsager til kvalme og opkastning Kan identificere og forklare symptomer på kvalme og opkastning Kan forklare og udføre sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af patienten med kvalme og opkastning Kan forebygge, lindre, behandle og/eller minimere patientens kvalme og opkastning Kan varetage hygiejniske principper omkring kvalme og opkastning Aktivitet/immobilitet: Har viden om anatomien og fysiologien knyttet til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan bevare patientens integritet og værdighed ved mobilisering/ aktivitet. Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Kan inddrage ABC-koncepterne i forhold til patientens rehabilitering Kan indtænke mobiliseringens betydning i alle daglige aktiviteter f.eks. måltider, toiletbesøg og personlig pleje Kan hjælpe patienten til en ligge- eller siddestilling som giver velvære Kan observere, vurdere og forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Kan hjælpe patienten til at finde hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur Kan hjælpe patienten til at føle velvære trods feberen Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige metoder at måle temperatur på Sanseindtryk: Har viden om hjerneskadede patienters ændrede sanseindtryk og evt. forstyrrelser i Side 5 af 11

6 disse. Har viden om omgivelsernes påvirkning af sensible patienters humør og adfærd Kan skærme patienten for unødig støj og skabe en rolig atmosfære for patienten Seksualitet: Har viden om de ændringer der kan opstå i patientens kropsopfattelse efter en apopleksi og herunder evt. betydning for patientens seksualitet Har kendskab til faktorer, der evt. kan få indvirkning på patientens seksualitet F.eks. medicin, ændringer i følesans i den paretiske side Har viden om hvilke overvejelser der er forbundet med samtaler med patienten og eventuel ægtefælle omkring seksuelle problemstillinger Har kendskab til afdelingens informationsmateriale omkring seksualitet og apopleksi Postoperativ sygepleje: Kan deltage i modtagelse af patienten efter nyanlagt PEG sonde Kan observere og vurdere patient med henblik på: o Hudtemperatur o Hævelse, farver og sensibilitet o Smerter o Kvalme o Indstikssted og forbinding o BT, P og tp o Måle ph-værdi af ventrikelsekret 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsrisikovurdering). Kan udføre en ernæringsrisikovurdering Kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se forslag til andre kliniske metoder i afsnittet Sygeplejemetoder 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: o Patienten o Pårørende/ bekendte o Papirjournal o EPJ o Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Deltage i udarbejdelse af rehabiliteringsplan tværfagligt Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: o EPJ o Observationsskemaer: BT, puls og tp- skema Blodsukker skema Side 6 af 11

7 Væskeskema Ernæringsskema Klokkeslætsskema til f.eks. hudcremer og øjendråber 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. I forhold til at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: o Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse o Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikken: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, temp, BMI og blodsukker. Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være: måle BT, temp, BMI og blodsukker For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre, forklare og argumentere for de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o egen uniformsetikette o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Typiske patientforløb/borgerforløb Vi har på afsnittet patienter med apoplexi og andre hjerneskader, der indlægges til rehabilitering. Patienterne kommer primært fra akutafsnit på diverse hospitaler eller fra Hammel Neurocenter. Disse patienter kommer til afsnittet, når det er vurderet, at de er ude af den akutte fase og klar til videre rehabilitering. Der er ligeledes patienter, der indkaldes fra hjemmet til Brush-up forløb. Indlæggelsestiden varierer fra et 2 ugers vurderingsophold til omkring 6 ugers intensiv rehabilitering. De fleste patienter udskrives til eget hjem efter udskrivelse til videre træning i kommunalt regi. Nogle patienter udskrives til videre intensiv træning i kommunen på et rehabiliteringscenter. Andre patienter får brug for enten en korttidsplads på et plejecenter til vurdering af det videre forløb eller en fast plejehjemsplads eller plejebolig. Side 7 af 11

8 Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening braden skala, TOKS og KRAM Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Udvikling af sygeplejen til patienter med dysfagi (Coombs concept) Udvikling af sygeplejen til patienter i PTAfasen (post traumatisk amnesi, dvs. hukommelsestab efter traume) Udarbejdelse af materiale og vejledning/støtte til børn af senhjerneskadede Udvikling af tilbud til pårørende af senhjerneskadede Udvikling af informationsmateriale til patient og pårørende Udvikling af KRAM Udvikling af tilbud til parkinsonpatienter Implementering af kliniske retningslinjer Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Side 8 af 11

9 Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt inddrage andre kliniske metoder Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og Side 9 af 11

10 bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio Side 10 af 11

11 anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på N2021 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Margit Kristensen Juni 2012 Godkendt af: oktober 2012 Side 11 af 11