STIBRO OVER OVERDREVSVEJ, HILLERØD GEOTEKNISK UNDERSGØGELSE

Transkript

1 Til Vejdirektoratet Dokument Rapport nr. 1 Sagsnr Dato februar 2015 Lokalitet Overdrevsvej, Hillerød STIBRO OVER OVERDREVSVEJ, HILLERØD GEOTEKNISK UNDERSGØGELSE

2 GEOTEKNISK UNDERSGØGELSE Revision 0 Revisionsdato Udarbejdet af Anne Jansen, AJ Kontrolleret af Jacob Holte, JCH Godkendt af Anne Jansen, AJ Ref. P:\BROER\2014\ Stibro over Overdrevsvejen\07_Rapporter Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE INDHOLD Undersøgelsens grundlag 1 Projekt 1 Formål 1 Mark og laboratoriearbejde 1 Markarbejde 1 Laboratoriearbejde 2 Geologi og grundvand 2 Tilgængelige oplysninger 2 Jordbundsforhold 3 Vandspejlsforhold 3 Funderingsforhold 5 Projekteringsgrundlag 5 Funderingsniveau 5 Styrke- og deformationsparametre 5 Fundering på sandpude 6 Tørholdelse 6 Midlertidig 6 Permanent 7 Udførelse 7 Sandpude 7 Genindbygning 8 Udgravningsskråninger 8 Indfatningsvægge 8 Geoteknisk kontrol 9 Diverse 9 Referencer 9 BILAG Bilag nr Bilag nr Bilag nr Bilag nr Geoteknisk situationsplan Signaturforklaring og definitioner Boreprofiler udført for Rambøll, 2015, boring B1- B2 Boreprofiler udført for Vejdirektoratet, 1978, boring P1-P2

4 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE UNDERSØGELSENS GRUNDLAG Projekt Rambøll har for Vejdirektoratet udført 2 geotekniske boringer i forbindelse med genetablering af en 1-fags stibro med en spændvide på 30 m over Overdrevsvej i udkanten af Hillerød. Den præcise placering af stibroen er på landevej 529, i st Der henvises til: Data over stibro og historik fra Vejdirektoratets genereleftersynsrapport fra august Geoteknisk rapport udarbejdet i 1978 af Vejdirektoratet, indeholdende to korte boringer til 3-4 m u.t., på hver sin af stibroen. Statiske beregninger af Efsen Consult, juni Tegninger over tidligere stibro og nuværende tilbageværende brofundamenter, udarbejdet af Efsen Consult, marts Formål Formålet med den udførte undersøgelse er at uddybe kendskabet til jordbunds- og grundvandsforholdene, således at der er muligt at: Tilvejebringe et dimensioneringsgrundlag for fundamenterne til stibroen, i overensstemmelse med anvisninger og retningslinjerne i den europæiske geotekniknorm EC7. Overveje genanvendelse af eksisterende brofundamenter i tilfælde af at fundamentsunderkant på eksisterende brofundamenter er funderet på bæredygtige, intakte aflejringer. Rådgive mht. tørholdelsesforanstaltninger MARK OG LABORATORIEARBEJDE Markarbejde Beliggende som vist på situationsplanen, tegning nr , er der udført 2 stk. geotekniske 6 tørrotationsboringer til 6 m og 10 m under terræn (u.t.). Borearbejdet er udført af Per Aarsleff A/S d januar Afsætning, indmåling og kotering af boringen er foretaget med GPS-udstyr af Rambøll, hhv. med reference til System 34 Sjælland og DVR90.

5 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE 2 B1 B2 Figur 2-1: Placering af de to geotekniske boringer i forhold til eksisterende brofundamenter. B1 er placeret vest for Overdrevsvej og B2 er placeret øst for Overdrevsvej. I boringerne er der registeret laggrænser og udtaget poseprøver til geologisk bedømmelse. I kohæsionsjordarter er der udført vingeforsøg til vurdering af den udrænede forskydningsstyrke, c u,k. Vingeforsøg er udført i henhold til DGF Referenceblad 1, jf. Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 14. I friktionsjord er der udført SPT-forsøg (Standard Penetration Test) til vurdering af lejringstætheden og den plane, karakteristiske friktionsvinkel φ pl,k. SPT-forsøg er udført i henhold til DGF Referenceblad 3, jf. Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 14. I boringerne er der etableret Ø25 mm pejlerør. Pejlerørene kan anvendes til fortsat registrering af vandspejlsniveauer. 2.2 Laboratoriearbejde De optagne prøver er i Rambølls laboratorium blevet geologisk bedømt iht. Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 1, og for udvalgte prøver er der foretaget bestemmelse af det naturlige vandindhold. Samtlige resultater fra mark- og laboratoriearbejdet fremgår detaljeret af boreprofilerne, bilagene nr , mens den geotekniske situationsplan samt signaturforklaring og definitioner fremgår af henholdsvis bilag nr og nr GEOLOGI OG GRUNDVAND Tilgængelige oplysninger Den aktuelle stibro, som skal genetableres, krydser statsvejen, Overdrevsvej, i udkanten af Hillerød, og forbinder cykelstien i skoven på hver sin side af Overdrevsvej. Efter påkørsel er stibroen revet ned, og der står nu kun fundamenterne for den tidligere stibro tilbage.

6 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE 3 Ud fra Rambølls egne målinger i forbindelse med indmåling af de geotekniske boringer, ses en terrænforskel fra top af skråning, hvor stibroen er anlagt, (B1= kote +34,1) til bund af skråning/vejniveau (B2= kote +29,3) på 4,8 m. Se yderligere nedenstående figur 4-1, hvor den eksisterende bros fundamenter fremgår af et tværsnit af stibroen. Figur 3-1: Placering af eksisterende stibro og terræn i forhold til stibro. I henhold til målebordsblade (opmålt ) fra Miljøministeriets Geodatastyrelse er der registreret et større sammenhængende eng-/vådområde i nærheden af den aktuelle lokalitet, hvor der desuden træffes mindre søer. I henhold til DGU s geologiske kort for den pågældende lokalitet forventes jordlagene 1 m u.t. at bestå af ferskvandstørv i yderkanten af det aktuelle område, hvor der i øvrigt forventes smeltevandsgrus. I nærheden af stibroen, på den østlige side af Overdrevsvej, forefindes en sø langs med Overdrevsvej. 3.2 Jordbundsforhold Der er tidligere udført to korte geotekniske boringer i 1978 jævnfør geoteknisk rapport udarbejdet af Vejdirektoratet. De to korte boringer til 3-4 m u.t., er udført på hver sin af stibroen. Den omtrentlige placering af de tidligere udførte boringer fremgår af situationsplanen tegn. nr Boringerne angiver begge, at der træffes sandet ler til boringernes bund. Efter kollaps af stibroen er der for nærværende projekt udført to geotekniske boringer. I disse boringer træffes varierende fyldlag af muld, sand og ler til 5,8 m u.t., svarende til kote +28,3 i B1 og til 0,8 m u.t., svarende til kote +28,5 i boring for B2. Herunder træffes hovedsageligt stærk sandet moræneler. I B1 træffes der fra 8,0 m u.t., svarende til kote +25,9, skiftevis morænesand og moræneler til boringens bund. I Boring B2 træffes et mindre indslag af morænesand fra kote +27,0 til kote +26,3, svarende til ca. 2,3-2,9 m u.t. 3.3 Vandspejlsforhold Ved pejling d. 6. februar 2015 svarende til 9 dage efter boringernes udførelse, har vi indmålt vandspejl. Resultaterne af pejlingerne er angivet i nedenstående tabel 4-1. Derudover er pejlinger for de korte boringer i 1978 medtaget i nedenstående tabel 4-1.

7 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE 4 Boring nr. Terrænkote DVR90 m Pejling Pejling m u.t. kote i m m u.t. kote i m P1 +32,7 3,8 +28,9* - - P2 +30,9 tør B1 øvre +34,1 - - tør - B1 nedre +34, ,2 +27,9 B2 +29, ,7 +28,6 Tabel 4-1. Pejlinger af de 4 geotekniske boringer fra henholdsvis 2015 (Rambøll) og 1978 (vejdirektoratet). *= Kotesystem ukendt sandsynligvis DNN GI. Det trufne vandspejlpotentiale er beliggende i kote +27,9 kote +28,9. Vandspejlene vil sandsynligvis være hidrørende fra morænesandet, og kan eventuelt være under indflydelse af den nærliggende sø ud til Overdrevsvej, hvis overflade ligger i nogenlunde samme niveau som de pejlede vandspejl, ca. 0,7 m under vejniveau. De pejlede vandspejl vurderes at repræsentere et sekundært grundvandsmagasin og må påregnes at variere med årstid og nedbør. På potentialekort udarbejdet af Orbicon er potentialet i det primære grundvandsmagasin aflæst til kote (DVR90), hvilket svarer til 3,3-4,3 m under vejniveau, da top af B2 er beliggende i kote +29,3. Det primære vandspejl kan muligvis være i forbindelse med det sekundære pejlede vandspejl. Figur 4-1: Region Hovedstadens kort over det primære grundvandsspejl fra 2008, udarbejdet af Orbicon Vi anbefaler, at der udføres pejlinger frem til byggeriets opførelsestidspunkt for at følge eventuelle vandspejlsvariationer.

8 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE FUNDERINGSFORHOLD Projekteringsgrundlag Brofundamenterne skal dimensioneres og udføres i henhold til Eurocode 7, DS/EN (ref. /1/) med tilhørende nationalt anneks EN DK NA (ref. /2/). Byggeriet kan henføres til geoteknisk kategori 2 og høj konsekvensklasse, CC3. Ved beregning af bæreevnen i brudgrænse- og anvendelsesgrænsetilstanden skal anvendes dimensionsgivende grundvandsspejl beliggende i højeste sikre afdræningsniveau, jf. afsnit 5.2 vedr. permanent tørholdelse. 4.2 Funderingsniveau Fundamenter skal mindst føres til overside bæredygtigt niveau (OSBN), dog minimum frostfri dybde, jf. nedenstående tabel 5-1. Boring Terrænkote OSBN Bemærkninger m DVR90 m u.t. m (DVR90) B1 +34,1 5,7 +28,3 moræneler B2 +29,3 0,8 +28,5 moræneler P1 +32,7* - - Ikke anvendelige P2 +30,9* - - Ikke anvendelige Tabel 5-1 Overside af bæredygtige niveau (OSBN) for fundamenter.*= Kotesystem ukendt sandsynligvis DNN GI. Brofundamenterne skal minimum føres til frostsikker dybde, svarende til 1,2 m under fremtidigt terræn for uopvarmede bygninger/konstruktionsdele. I henhold til de foreliggende tegninger af den tidligere bro er de eksisterende brofundamenter funderet i kote +29,43 (sandsynligvis system DNN GI). Som det ses af ovenstående, kan de eksisterende brofundamenter med fundamentsunderkant i kote +29,43 derfor være funderet på ca. 1,0 m fyldaflejringer/gruspude. Det anbefales på denne baggrund at udføre en prøvegravning ved siden af brofundamenter for at konstatere om brofundamenterne er funderet på intakte aflejringer. 4.3 Styrke- og deformationsparametre Med de aktuelle jordbundsforhold kan der udføres en dyb direkte fundering i kote +28,3 à +28,5. For eventuel etablering af fundamentsunderkant i et højere niveau kan der evt. udføres en gruspudefundering. Skråning skal muligvis også opbygges af en gruspude. Se afsnit 7.1, for gruspudefundering. Funderingen skal dimensioneres i såvel brudgrænsetilstanden som anvendelsesgrænsetilstanden. Fundamenter anbefales dimensioneret for både friktions- og kohæsionstilfældet under anvendelse af nedennævnte karakteristiske styrkeparametre (udrænet og drænet forskydningsstyrke, c u,k / c k i ler samt den drænede friktionsvinkel φ', k for henholdsvis sand og ler) og rumvægte (γ over vandspejlet og effektiv rumvægt γ, under vandspejlet) under fundamentsunderkant (OSBL). I kohæsionstilfældet skal brudgrænsetilstanden omfatte dimensionering i både korttids- og langtidstilstanden. I ler vil det i korttidstilfældet kun være sand som skal regnes med en drænet friktionsdet beregningstilfælde, der resulterer i de største fundamentsdimensioner skal være dimensionsgivende. Ved dimensioneringen kan følgende karakteristiske styrke- og deformationsparametre anvendes:

9 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE 6 Aflejringer aciale aflejringer Rumvægt γ/γ [kn/m³] Kohæsions- tilfældet c u,k / c k [kn/m²] Friktions- tilfældet Morænesand 20/10-36 φ',k [ ] Moræneler 21/11 70/7 32 Tabel 4-1 Jordartskarakteristika på baggrund af geotekniske boringer Ved undersøgelse af deformationsforholdene foreslår vi anvendt følgende skønnede deformationsparametre: Moræneler Morænesand K = 15 MPa K = 30 MPa For en mere detaljeret vurdering af deformationsforholdene skal der udføres konsolideringsforsøg 4.4 Fundering på gruspude Hvis brofundamenter skal funderes på en gruspude og/eller der skal opbygges sand- /grusmaterialer omkring brofundamenterne, skal der anvendes sand- og/eller grusfyld som komprimeres efter retningslinjer som beskrevet afsnit 7.1. Erfaringsmæssigt kan der med komprimering efter retningslinjerne i afsnit 7.1 regnes med følgende rumvægte og karakteristiske styrkeparameter ved fundamentsdimensioneringen i friktionstilfældet: φ' pl,k = 37 / ' = 19/10 kn/m 3 under FUK når følgende forudsætninger opfyldes: at den indbyggede sand-/grusfyld findes ned til en dybde på 0,7 à 1,0 gange den effektive fundamentsbredde ellers skal styrken af den underliggende jord også medtages som et særskilt dimensioneringstilfælde. det indbyggede sand- og/eller grusfyld opfylder kravene til bundsikringsmaterialer kvalitet I eller kvalitet II angivet i ref./3/. Bundsikringslag skal udover kravene til bundsikringsmaterialer kvalitet I eller kvalitet II i ref./3/ have et uensformighedstal U 4,0. Sand- og grusmaterialerne indbygges ved optimalt vandindhold til tæthed mindst som angivet i ref./3/. Der henvises i øvrigt til afsnit 7.1 for udførelse af gruspudeopbygning TØRHOLDELSE Midlertidig Med de trufne vandspejlsforhold, forventes ikke grundvandsgener i forbindelse med udgravning til fundamenter, hvis der funderes i OSBN, som angivet i tabel 5-1. Eventuelt tilstrømmende vand forventes at kunne fjernes ved simpel lænsepumpning fra udgravningens bund. Der skal sikres en hurtig og effektiv bortledning af evt. tilstrømmende vand for at undgå opblødning af de intakte aflejringer. Opblødt og/eller udtørret jord skal udskiftes.

10 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE 7 Såfremt der graves under niveauet for OSBN, skal risikoen for grundbrud vurderes nærmere pga. potentialet i de vandførende sandlag i moræneleret. 5.2 Permanent Med de trufne jordbunds- og grundvandsforhold anbefales det, at brofundamenterne dimensioneres for vandspejl i terræn med mindre der etableres en effektiv afdræning omkring fundamenterne. Såfremt der etableres et effektivt omfangsdræn omkring fundamenter og bag vederlagsvæggene kan der ved fundamentsdimensioneringen påregnes et dimensionsgivende vandspejl i højeste sikre funderingsniveau som angivet i afsnit 4.1, her defineret som højeste placering af omfangsdrænet. Vederlagsvægge anbefales ligeledes drænet, og disse vægdræn forbundet til omfangsdrænet. Omfangsdræn skal forsynes med rensemulighed og tilsluttes en pumpebrønd, der kan bortlede drænvandet. Såfremt vægdræn udføres af sand- og grusmaterialer, skal disse mindst have drænegenskaber som bundsikringsmaterialer kvalitet I jf. AAB, Udbuds- og anlægsforskrifter, Bundsikring af sand og grus, Vejregler, Vejdirektoratet 2003, med følgende supplerende krav til kornkurven: d 20 0,125 mm. Drænsystemet skal udføres i henhold til DS 436, 2. udg., 1993 Dræning af bygværker, og opmærksomheden skal henledes især på afsnit 4,2 Filterkriterier. De opgravede lerede og siltede materialer er uegnede til drænformål, og bør ikke anvendes hertil. I dette notat er ikke foretaget vurdering af bygværkets stabilitet over for opdrift, f.eks. i det tilfælde, at drænarrangementet svigter UDFØRELSE Gruspude Hvor der udføres gruspudefundering, skal gruspuden opbygges ved udskiftning af fyld, muld og organiskholdige aflejringer med velkomprimeret sand-/grusfyld. Udskiftningen skal ske såvel under som udenfor fundamenterne i vandret retning til en mindste afstand på 1,5 gange udskiftningsdybden. Gruspuden føres derudover som minimum 0,5 m i vandret linje fra ydersiden af fundamentet. For al udskiftning gælder generelt, at materialer bør udlægges i lag af maks. 0,3 m s tykkelse, der lagvis komprimeres, og det bør ved komprimeringskontrol sikres, at man opnår den forudsatte fyldrumvægt. Komprimeringskontrol anbefales udført ved repræsentative kontrolafsnit, hvert bestående af et antal komprimeringskontroller samt udtagelse af materiale til bestemmelse af referenceværdier ved standard proctor-/vibrationsforsøg og materialesammensætning. Som retningslinje til komprimeringskrav for indbygning af materialer henvises til angivelser i Vejdirektoratets Udbuds- og anlægsforskrifter for jordarbejder samt for Bundsikring af sand og grus, ref. /3/. Det skal generelt påses, at al komprimering foretages jævnt i såvel planen som i dybden.

11 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE Genindbygning Eksisterende fyldaflejringer af sand og ler er uegnede til genindbygning under fundamenter og bag vederlagsvægge. Al tilfyldning anbefales først foretaget efter nærmere vurdering af en fagkyndig. Muld og organiskholdigt materiale anbefales kun anvendt til terrænregulerende formål. 6.3 Udgravningsskråninger I forbindelse med udgravning ind i skråning mod skoven, kan der ved udgravning i frie (ubelastede) skråninger over vandspejlet regnes med en stabil skråning når der anvendes følgende anlæg, a: Fyld a 1,5 Moræneler: a 0,5 Morænesand: a 1,0 Ved udgravninger til større dybder end 4,0 m anbefales et resulterende skråningsanlæg på 1,0 i intakte aflejringer. I fald udgravningsskråninger belastes fra materialeoplæg, trafik etc. anbefales skråningsanlæg generelt fastlagt ved egentlig stabilitetsberegning. Ved udgravning skal stabiliteten af evt. større træer vurderes og i fornødent omfang sikres. Ved en for stejl udgravning kan det eventuelt overvejes at opføre en midlertidig københavnervæg i en del af skråningen. 6.4 Indfatningsvægge I tilfælde af at der ikke er plads til udgravningsskråninger, kan der evt. etableres en midlertidig københavnervæg. Ved beregning af indfatningsvæggen foreslås anvendt karakteristiske styrkeparametre og rumvægte som angivet nedenfor. Aflejringer Rumvægt γ/γ [kn/m³] c k [kn/m²] Aktivsiden Karakteristiske styrkeparametre φ',k [ ] c k [kn/m²] Passivsiden φ' k [ ] Fyld Muld 18/ Ler og sand 18/ Senglacial/acial Morænesand 20/ Moræneler 21/ Tabel 6-1 Karakteristiske styrkeparametre og rumvægte til brug for dimensionering af byggegrubeindfatninger Indfatningsvægge skal dimensioneres og udføres i henhold til Eurocode 7, DS/EN (ref. /1/) med tilhørende nationalt anneks EN DK NA (ref. /2/). Indfatningsvæggene kan henføres til geoteknisk kategori 2 og middel konsekvensklasse, CC2. Passivt/aktivt jordtryk skal fastlægges under hensyntagen til eventuelle belastninger hidrørende fra fx trafiklast og udgravning på indfatningens passivside.

12 GEOTEKNISK UNDERSØGELSE 9 Indfatningsvægge skal dimensioneres i såvel brudgrænse- som anvendelsesgrænsetilstanden, hvilket bl.a. indebærer, at der skal tages hensyn til den tilladelige deformation af væggene. Dette kan betyde opspænding af væggene til hviletryk, eksempelvis ved nærliggende eksisterende konstruktioner og anlæg, der ikke tillades udsat for deformationer. Tætte indfatningsvægge f.eks. stålspunsvægge uden drænhuller/drænarrangement, skal dimensioneres for et vandtryk svarende til vandspejl i terræn. 6.5 Geoteknisk kontrol I henhold til Eurocode 7, DS/EN1997-1, jf. ref./1/, skal der udføres geoteknisk/geologisk tilsyn i forbindelse med udgravninger for brofundamenter for at sikre, at de ved dimensioneringen valgte forudsætninger overalt er opfyldt. Desuden skal der foretages komprimeringskontrol af indbygget sandfyld under og omkring brofundamenterne for at sikre, at opfyldningsmaterialet og komprimeringsproceduren er i overensstemmelse med det foreskrevne. Rambøll udfører gerne det geotekniske tilsyn. 7. DIVERSE Nærværende undersøgelse har ikke omfattet sløjfning af boringer. Sløjfning af boringer skal foretages i overensstemmelse med Boringsbekendtgørelsen for at undgå lækage til det primære grundvandsmagasin. Det primære grundvandsmagasin forventes ca. 3-4 m under vejniveau, ifølge tidligere nævnte oversigtkort over det primære grundvandsmagasin, hvorfor der muligvis er en forbindelse til det primære grundvandsmagasin. Prøvemateriale optaget i forbindelse med nærværende undersøgelse vil blive opbevaret i 1 måned fra rapportdato, hvorefter det vil blive bortkastet. Rambøll står naturligvis gerne til rådighed for udførelse af videre undersøgelser og inspektionsarbejder i forbindelse med udførelsen af byggeriet. 8. REFERENCER /1/ Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler DS/EN :2007 Dansk Standard /2/ Eurocode 7: Geoteknik Del 1: Generelle regler, Nationalt anneks EN DK NA:2013 /3/ Vejregler. Udbuds- og anlægsforskrifter. Bundsikring af sand og grus Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Vejdirektoratet (November 2003)

13 N Undersøgelsesområde B1 kanten er smadret P2 B2 Hjørnet er væk --> P1 Oversigtskort, 1:25000 Note: Geoteknisk boring Geoteknisk boring udført januar 1978 af Vejdirektoratet Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk SM AJ AJ 12-FEB :56 \\Streep\bredesager\BROER\2014\ Stibro over Overdrevsvejen\09_CAD\03 Drawing\2101-Geo.dgn Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S Projektnr Mål 1:500 Tlf Fax Stibro over Overdrevsvejen, Hillerød Tegning nr. Rev. Geoteknisk situationsplan sm

14 Forsøgsresultater Jordartssignatur Situationsplan Boreprofil FYLD MORÆNESAND Pumpeboring 1 Prøvenummer as prøve MULD MORÆNESILT Miljøboring Boring uden prøver 2 3 Intakt prøve/ rørprøve Omrørt prøve MULD, SAND MORÆNELER Boring med prøver Boring med prøver og vingeforsøg Sondering, rammesonde 4 5 Stor omrørt prøve Laggrænse Kerne prøve SAND, muldet KALK (KRIDT) FLINT CPT Geologiske forkortelser Pejlerør SAND, muldpartier STEN GRUS SAND SILT LER KLIPPE GYTJE SKALLER TØRV TØRVEDYND PLANTERESTER I moræneaflejringer kan der forventes sten og blokke, der ikke ses i boringerne. Dannelsesmiljø Br Brakvand Fe Ferskvand Fl Flydejord etscher Ma Marin Ne Nedskyld O Overjord Sk Skredjord Sm Smeltevand Vi Vindaflejret Vu Vulkansk Alder Kv Pg Sg Al Ig Is Te Ng Pn Pi Mi Ol Eo Pl Sl Da Kt Ms Se Re Kvartær Postglacial Senglacial Allerød acial Interglacial Interstadial Tertiær Neogen Palæogen Pliocæn Miocæn Oligocæn Eocæn Palæocæn Selandien Danien Kridt Maastrictian Senon Recent Pejlerør Tilbagefyld GVS Bentonit Filtergrus Filterrør Definitioner Signatur Begreb Fork. Enhed Definition Vandindhold W % Vand i % af tørstofvægt Flydegrænse WL % Vandindhold ved flydegrænse Plasticitetsgrænse WP % Vandindhold ved platicitetsgrænse Plasticitetsindex IP % WL - WP Rumvægt γ kn/m³ Forholdet mellem totalvægt og totalvolumen ødetab gl % Vægttab ved glødning i % af tørstofvægten Reduceret ødetab glr % gl - ka Kalkindhold ka % Vægt af CaCo3 i % af tørstofvægten -/(+)/+/++ Kalkprøve kp - Reaktion med saltsyre: - kf.: kalkfrit, (+) sv.khl.: svagt kalkholdigt, + khl.: kalkholdigt, ++ st. khl.: stærkt kalkholdigt ++/+/(+) -/--/?/-?/+? Frost ++ Opfrysningsfarlige under alle betingelser + Opfrysningsproblemer, selv under korte frostperioder (+) Ofrysningsproblemer, under længere frostperioder - Ikke opfrysningsfarlig -- Absolut ingen opfrysningsfare? Frostfaren kan ikke bedømmes -?/+? Frostfaren er vanskelig at bedømme H1,H2,H3,H4,H5 Hærdningsgrader H1: Uhærdnet, H2: Svagt hærdnet, H3: Hærdnet, H4: Stærkt hærdnet, H5: Meget stærkt hærdnet Sorteringsgrader U > 7: Usorteret, 3,5 < U < 7: Ringe sorteret, 2 < U < 3,5: Sorteret, U < 2: Velsorteret Vingestyrke, intakt cfv kpa Udrænet forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg i intakt jord Vingestyrke, omrørt crv kpa Udrænet forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg i omrørt jord Sonderingsmodstand: RSP - belastet spidsbor N200 Antal halve omdregninger pr. 200 mm nedsynkning - svensk rammesonde RRS N200 Antal slag pr. 200 mm nedsynkning - let rammesonde RLSD N200 Antal slag pr. 200 mm nedsynkning - SPT-sonde, lukket/åben SPT N300 Antal slag pr. 300 mm nedsynkning Boreprofil - Signaturforklaring

15 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR m 0 W FYLD: SAND, mellem, ringe sort., siltet, sv. gruset, slaggestykker, brun, khl. FYLD: SAND, mellem, ringe sort., siltet, gruset, lerklumper, gråbrun, khl FYLD: SAND, fint - mellem, sort., siltet, sv. gruset, lerklumper, brun, khl. 4 FYLD: LER, siltet, sandet, gruset, grå, khl. 2 Crv Cfv FYLD: LER FYLD: SAND, fint, sort., siltet, store lerklumper, brun, khl. 3 N FYLD: SAND, fint - mellem, sort., siltet, lerklumper, brun, khl. 8 FYLD: SAND FYLD: SAND, fint - mellem, sort., sv. siltet, lerstriber, brun, khl. Tør: FYLD: MULD: LER, siltet, sandet, gytjeholdig, planterester, sortbrun, kfr. 5 Vinge afvist FYLD: LER, siltet, st. sandet, gruset, brun, kfr. 12 FYLD: LER Crv Cfv MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, planterødder, brun, kfr. 14 MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, olivenbrun, sv. khl MORÆNELER MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, grå, khl MORÆNELER - - Crv Cfv 18 MORÆNESAND, leret, siltet, gruset, grå, khl MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, grå, khl W (%) Cfv, Crv (kpa) N (Slag/30 cm) Fortsættes Der må forventes sten og blokke i moræneaflejringer Pejlerør: 1: Ø25mm Pejlerør: 2: Ø25mm Boremetode: Tørboring 6 Koordinatsystem: UTM32E89 X: (m) Y: (m) Plan: Sag: Overdrevsvej, Hillerød Boret af: PAA JJ/PB Dato: Bedømt af: TRLH DGU-Nr.: Boring: Udarb. af: TRLH Kontrol: AJ Godkendt: AJ Dato: Bilag: S. 1/2 GeoGIS RAMBØLL - PSTGDK :55:55 B1 Boreprofil

16 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder Fortsat 9 N MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, grå, khl. 20 MORÆNESAND, leret, siltet, gruset, grå, khl. 10 W MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, grå, khl W (%) Cfv, Crv (kpa) N (Slag/30 cm) Der må forventes sten og blokke i moræneaflejringer Pejlerør: 1: Ø25mm Pejlerør: 2: Ø25mm Boremetode: Tørboring 6 Koordinatsystem: UTM32E89 X: (m) Y: (m) Plan: Sag: Overdrevsvej, Hillerød Boret af: PAA JJ/PB Dato: Bedømt af: TRLH DGU-Nr.: Boring: Udarb. af: TRLH Kontrol: AJ Godkendt: AJ Dato: Bilag: S. 2/2 GeoGIS RAMBØLL - PSTGDK :55:55 B1 Boreprofil

17 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR m 0 W FYLD: MULD: LER, siltet, st. sandet, gruset, teglstykker, planterester, mørk brun, kfr. FYLD: LER, siltet, sandet, gruset, muldpartier, teglstykker, brun, khl MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, muldede partier, brun, khl. 4 MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, brun, khl. 2 Crv Cfv 5 MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, grå, khl MORÆNESAND, leret, siltet, gruset, grå, khl MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, sandlag, grå, khl. 8 MORÆNELER, siltet, st. sandet, gruset, grå, khl. 4 9 MORÆNELER MORÆNELER MORÆNELER W 12 MORÆNELER MORÆNELER Crv Cfv W (%) Cfv, Crv (kpa) Der må forventes sten og blokke i moræneaflejringer Pejlerør: 1: Ø25mm Boremetode: Tørboring 6 Koordinatsystem: UTM32E89 X: (m) Y: (m) Plan: Sag: Overdrevsvej, Hillerød Boret af: PAA JJ/PB Dato: Bedømt af: TRLH DGU-Nr.: Boring: Udarb. af: TRLH Kontrol: AJ Godkendt: AJ Dato: Bilag: S. 1/1 GeoGIS RAMBØLL - PSTGDK :57:11 B2 Boreprofil

18

19