Studieordning Teologiimi Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Teologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Teologiimi Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Teologi"

Transkript

1 Studieordning Teologiimi Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Teologi Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog & Historie Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1

2 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Indledning 4 3. Adgangskrav 4 4. Formål 5 5. Uddannelses opbygning 6 6. Struktur, fag og prøver - en oversigt 7 7. Fagbeskrivelser Idéhistorie og videnskabsteori (15 ECTS) (samlæsningsfag) Teologi på græsk, dansk, og engelsk (7,5 ECTS) Kirkekundskab (7,5 ECTS) Bibelkundskab (10 ECTS) Det Gamle Testamentes Eksegese (10 ECTS) Det Ny Testamentes Eksegese (30 ECTS) Det Ny Testamentes Eksegese 1 (10 ECTS) Det Nye Testamentes Eksegese 2 (10 ECTS) Det Nye Testamentes Eksegese 3 (10 ECTS) Kirke- og teologihistorie (20 ECTS) Kirke og teologihistorie fra begyndelsen til nutiden (10 ECTS) Grønlands og Danmarks kirkehistorie (10 ECTS) Dogmatik 1 (10 ECTS) Dogmatik 2 med økumenisk teologi (10 ECTS) Religionsfilosofi med antropologi (10 ECTS) Etik med sjælesorg (10 ECTS) Grønlandsrelateret emne (10 ECTS) Praktisk teologi (10 ECTS) Bachelorprojekt (20 ECTS) Merit og dispensationer Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 27 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!2

3 1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Ilisimatusarfik og er godkendt af Akademisk Råd, januar Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: - Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!3

4 2. Indledning Det teologiske studium ved Ilisimatusarfik vil formidle et sådant kendskab til kristendommens oprindelse, historie og nutidige problematik, at man bliver i stand til selvstændigt at beskæftige sig med den kristne tradition ud fra nutidens situation. Studiet består af fire hovedområder: eksegese (bibelvidenskab), kirkehistorie, systematisk teologi og praktisk teologi. De teologiske hovedområder dækker følgende fag: Det Gamle Testamentes Eksegese (GT), Det Nye Testamentes Eksegese (NT), Kirke- og Teologihistorie (KH), Dogmatik (DO), Etik og Religionsfilosofi (ER) samt Praktisk Teologi (PT). Bacheloruddannelsen i teologi varer tre år (seks semestre) og omfatter 180 ECTS-point. Der indføres i de teologiske fagområders hovedemner og grundlæggende arbejdsformer, og den studerendes evne til selvstændig og kritisk refleksion indøves. Uddannelsen anerkendes af Den grønlandske Kirke som adgangsvej til et præsteembede via et ½-årigt pastoralteologisk kursus (pastoralseminarium), som afholdes efter kirkens afgørelse. Uddannelsen muliggør tillige fortsatte studier med henblik på erhvervelse af en dansk bachelorgrad i teologi - samt mastergrad, cand.theol.-eksamen eller endnu videre, en ph.d.-grad ved et andet universitet. Afdeling for Teologi kan ud fra individuelle behov sammensætte et studieforløb i religion, der giver sidefagskompetence i faget med henblik på undervisning ved den grønlandske gymnasiale uddannelse. 3. Adgangskrav Adgangskravene er som følger: - Bestået GUX-eksamen - Seminarieuddannelse eller tilsvarende uddannelse Afdeling for Teologi kan dispensere fra adgangskravet for personer med anden relevant faglig baggrund, og hvis det skønnes, at ansøgeren er i stand til at gennemføre uddannelsen. Hvis man ikke har GUX- eller lærereksamen, skal en skriftlig, motiveret ansøgning om dispensation fra adgangskravet vedlægges ansøgning om optagelse på studiet. Det er desuden vigtigt, at man behersker dansk, grønlandsk, og engelsk. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!4

5 4. Formål Målet med bacheloruddannelsen i teologi er, at den studerende opnår kompetence indenfor de teologiske hovedområder og kvalificerer sig til at varetage funktioner i Den grønlandske Kirke og samfundsinstitutioner. Den der har fuldført bacheloruddannelsen i teologi, har ret til at betegne sig BA i teologi, (Bachelor of Art in Theology), Teologiimi Bachelori eller Bachelor i Teologi. En Bachelor i teologi har opnået et sådant kendskab til kristendommen oprindelse, historie og nutidige problematik, at han og hun er i stand til selvstændigt at beskæftige sig med den kristne tradition ud fra nutidens situation. Studiet på Ilisimatusarfik er som andre akademiske teologistudier opbygget over de klassiske teologiske fag: Gammel Testamente, Ny Testamente, Kirkehistorie, Dogmatik, Etik og Religionsfilosofi samt nogle særlige Grønlandske emneområder. Det betyder, at den teologiske bachelor: - er i besiddelse af en grundlæggende viden inden for de teologiske fagområder - har tilegnet sig teologiens arbejdsredskaber og fortolkningsmetoder på et basalt niveau - har tilegnet sig kendskab til fagets traditioner og videnskabelige forudsætninger - er bevidst om forholdet mellem de teologiske discipliner - er orienteret om fagområder og metoder, der grænser op til teologien - er i stand til at orientere sig i aktuelle diskussioner om kristendommens rolle religiøst, kulturelt og socialt og til at inddrage de enkelte teologiske discipliner og faget som helhed i sådanne diskussioner - er i stand til at søge, udvælge og benytte relevant information og litteratur - er i stand til at formidle et fagligt indhold i mundtlig og skriftlig form til både fagfæller og ikke-specialister Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!5

6 5. Uddannelses opbygning I løbet af de første semestre opbygges forudsætninger for de teologiske hovedfag ved sprogstudier, idéhistorie, og kirke- og bibelkundskab. På denne baggrund studeres de teologiske hoveddiscipliner, som afsluttes med et Grønlandsrelateret emne, et praktiskteologisk emne, og et bachelorprojekt. Fagene Teologi på græsk, dansk, og engelsk samt Idéhistorie og videnskabsteori skal være bestået, før man kan indstille sig til eksamen i Dogmatik, Etik og Religionsfilosofi. Kirkekundskab skal være bestået, før man kan indstille sig til eksamen i praktisk-teologisk emne. Bibelkundskab skal være bestået, før man kan indstille sig til eksamen i de øvrige eksegetiske fag. Bachelorprojektet kan først afleveres, når alle andre eksaminer er bestået. Afdeling for Teologi kan dog dispensere fra bestemmelserne om fagenes rækkefølge. Eksaminer fra tilsvarende fag bestået ved andre universiteter kan meritoverføres efter en faglig vurdering foretaget af Afdelingen. Ansøgning om meritoverførsel indgives til Afdelingen. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!6

7 6. Struktur, fag og prøver - en oversigt Fag Timetal Censur Eksamensform ECTS Idéhistorie og videnskabsteori 90 Ekstern Hjemmeopg. v. samlæsning 15 Teologi på græsk, dansk & engelsk 60 Intern Semesteropg., mdt. eksamen 7,5 Kirkekundskab 60 Intern Mundtlig 7,5 Bibelkundskab 48 Intern Mundtlig 10 Det Gamle Testamente 60 Ekstern Mundtlig 10 Det Nye Testamente 1 48 Intern Mundtlig 10 Det Nye Testamente 2 48 Ekstern Skriftlig 10 Det Nye Testamente 3 60 Ekstern Skriftlig 10 Kirke- og teologihistorie 60 Ekstern Skriftlig 10 Grønlands & Danmarks Kirkehistorie 36 Intern Mundtlig 10 Dogmatik 1 48 Ekstern Skriftlig 10 Dogmatik 2 med økumenisk teologi 48 Intern Mundtlig 10 Religionsfilosofi med antropologi 48 Ekstern Skriftlig 10 Etik med sjælesorg 48 Intern Mundtlig 10 Grønlandsrelateret emne 36 Intern Som v. samlæsning 10 Praktisk Teologi 60 Ekstern Semesteropg., mdt. eksamen 10 Bachelorprojekt 20 Ekstern Skr. afhandling & mdt. eksamen 20 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!7

8 7. Fagbeskrivelser 7.1. Idéhistorie og videnskabsteori (15 ECTS) (samlæsningsfag) Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Oldtidens, middelalderens og renæssancens ideer skitseres som forudsætninger for en forståelse af det moderne samfund, men der lægges især vægt på oplysningstidens, romantikkens og det moderne samfunds ideer inden for humaniora, etik, lov og ret, herunder menneskerettighedernes opståen, specielt oprindelige folks rettigheder, samt universiteternes opståen og oplysningens betydning for samfund og det enkelte menneske. Undervisningen tilrettelægges således, at de studerende ser idehistorien som relevant for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation, og ikke mindst som relevant for deres eget fagstudium. Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning for et universitetsstudium, og som er relevante for den enkelte studerendes forståelse af sit fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden. Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfundet. Viden At den studerende: - har overblik over de ideer, videnskabsteoretiske og etiske positioner og samfundsmæssige strukturer, som karakteriserer idéhistorien og videnskabsteorien - har erhvervet sig viden om idéers og videnskabsteoretiske positioners betydning for det grønlandske samfund Færdigheder At den studerende: - kan bruge sin viden på konkrete problemstillinger - kan sammenligne og kritisk vurdere ideer og positioner i begge fag Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!8

9 Kompetencer At den studerende: - er i stand til at vurdere og formidle komplekse problemer i ideernes og videnskabernes udvikling - er i stand til at udøve kritik og samtidigt forholde sig konstruktivt til konkrete problemstillinger både internationalt og i det moderne grønlandske samfund - er i stand til at systematisere og tydeliggøre politiske, videnskabsteoretiske og etiske problemer i samfundsdebatten - Undervisning: 2 semestre á 45 lektioner (90 lektioner) - Pensum: ca sider - Eksamen: en bunden skriftlig hjemmeopgave af en uges varighed i 2. semester. Opgaven stilles af eksaminator inden for det opgivne pensum. Den består af et eller flere spørgsmål, eventuelt med henvisning til tekster, der kan være en del af eksamenspensum eller gives som bilag til opgaveformuleringen. Besvarelsen skal være på mellem 7 og 10 normalsider - Censur: ekstern - Bedømmelse: GGS-skalaen Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!9

10 7.2. Teologi på græsk, dansk, og engelsk (7,5 ECTS) På grundlag af et udvalg af teologiske tekster gives en introduktion til centrale termer og teologiens grundbegreber på græsk, dansk, og engelsk. Den studerende skal: - opnå et basalt kendskab til de centrale græske termer fra Det Nye Testamente og være i stand til at arbejde med dansk og engelsk faglitteratur indenfor de teologiske hoveddiscipliner - kunne redegøre for en central teologisk problemstilling med anvendelse af gængs teologisk terminologi - Undervisning: 1 semester (60 lektioner) - Pensum: litteratur og tekster i alt 600 sider. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: 3 essays og en mundtlig prøve - Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive bedømmelse. Forberedelsestid: 30 minutter med alle hjælpemidler, dog ikke internettet - Censur: intern - Bedømmelse: bestået eller Ikke bestået - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen bestået gives, når den studerende ved prøven demonstrerer et basalt kendskab til teologiske grundbegreber på græsk, dansk, og engelsk og kan redegøre tilfredsstillende for en central teologisk problemstilling med anvendelse af det teologiske fagsprog I løbet af semesteret skriver den studerende tre mindre opgaver efter aftale med underviseren. Det er en forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve, at opgaverne er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!10

11 7.3. Kirkekundskab (7,5 ECTS) Der gives en introduktion til kirkeåret, de grønlandske former for gudstjenester og kirkelige handlinger, samt den grønlandske folkekirkes salmebog, embeder og traditioner i øvrigt. Desuden gives et indblik i den grønlandske folkekirkes organisation og stilling i det grønlandske samfund. Den studerende skal opnå: - fortrolighed med kirkeåret og de grønlandske gudstjenesteformer - kendskab til den grønlandske folkekirkes virksomhed i øvrigt - kendskab til den grønlandske salmebog - et basalt kendskab til den grønlandske folkekirkes organisation og stilling i det grønlandske samfund - Undervisning: 1 semester á 4 ugentlige timer (60 lektioner). Forløbet inddrager gæstelærere fra kirken, ligesom der indgår besøg i den grønlandske kirke til gudstjenester og kirkelige handlinger - Pensum: ca. 400 sider - Eksamen: et essay og en mundtlig prøve - Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive bedømmelse. Forberedelsestid: 30 minutter med alle hjælpemidler, dog ikke internettet - Censur: intern - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen bestået gives, når den studerende ved prøven kan - redegøre tilfredsstillende for en central kirkelig problemstilling, og forholde sig analytisk til de foretagne observationer af den kirkelige praksis I løbet af semesteret skriver den studerende et essay på ca. fem normalsider om et kirkeligt emne. Observationer af den kirkelige praksis kan indgå i opgaven. Det er en forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve, at essayet er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!11

12 7.4. Bibelkundskab (10 ECTS) Der gives en oversigt over Bibelens tekstunivers gennem en indføring i centrale dele af Det Gamle Testamente og hele Det Nye Testamente. Den studerende skal: - opnå grundlæggende kendskab til de bibelske skrifters indhold, genrer og litterære og historiske kontekst - kunne orientere sig i Bibelen - opnå indledende forståelse af de historiske problemstillingers betydning for bibelfortolkning, kunne skelne mellem og karakterisere forskellige skrifter og skriftgrupper - Undervisning: 1 semester (48 lektioner) - Pensum: 800 sider fordelt på ca. 300 sider af Det Gamle Testamente, hele Det Nye Testamente (ca. 300 sider) og ca. 200 sider sekundærlitteratur. De bibelske tekster læses i oversættelse - Pensum: fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: to skriftlige opgaver á maksimalt fem normalsider i løbet af semesteret (en i GT og en i NT) og en mundtlig prøve i slutningen af semesteret - Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. bedømmelse. Forberedelsestid: 30 minutter med alle hjælpemidler, dog ikke internettet - Censur: intern - Bedømmelse: bestået eller Ikke bestået - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen bestået gives når den studerende ved prøven demonstrerer grundlæggende kendskab til Bibelens indhold gennem en redegørelse for hovedpunkterne i et bestemt skrift eller en bestemt problemstilling, grundlæggende forståelse af historiske problemer i forbindelse med bibelskrifternes udlægning, og evne til at gengive et skrifts indhold og særpræg Det er en forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve, at de skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!12

13 7.5. Det Gamle Testamentes Eksegese (10 ECTS) Faget indfører i det eksegetiske studium af Det Gamle Testamente på grundlag af udvalgte tekster fra centrale dele af skriftsamlingen læst på grønlandsk eller dansk. I undervisningen lægges særlig vægt på skabelsesberetninger, profetlitteratur og salmer. Til støtte for det eksegetiske studium indføres desuden i de gammeltestamentlige bifag: Gammeltestamentlig indledning, Israels historie, og gammeltestamentlig teologi. Faget indfører i den gammeltestamentlige receptionshistorie med henblik på Salmernes og profetlitteraturens betydning for kirkens liturgi og øvrige religiøse praksis. Den studerende skal opnå: - indgående historisk, litterær, religionshistorisk og teologisk problembevidst viden om de gammeltestamentlige tekster og deres kontekst - færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegetisk arbejde med støtte i indsigterne fra de gammeltestamentlige bifag - evne til at formidle en gammeltestamentlig tekstfortolkning og hovedpunkter i bifagene - evne til at reflektere over teksternes historiske baggrund og deres senere brug - Undervisning: Et semester (60 lektioner) - Pensum: 40 kapitler fra Det Gamle Testamente læst med støtte i videnskabelige kommentarer. Desuden ca. 400 sider sekundærlitteratur. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: to skriftlige opgaver á maksimalt fem sider i løbet af semesteret og en mundtlig prøve i slutningen af semesteret - Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. bedømmelse. Forberedelsestid: 30 minutter med alle hjælpemidler, dog ikke internettet - Censur: ekstern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives, når den studerende ved prøven demonstrerer indgående viden om et udvalgt tekstafsnit og dets kontekst gennem en præcis parafrase og en nøjagtig kontekstbestemmelse, klar forståelse af et udvalgt bifagstema og af sammenhængen mellem tekstfortolkning og bifag, sikker færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegese, og sikker evne til at formidle fortolkningen af den gammeltestamentlige tekst og hovedpunkterne i bifagene. Sikker evne til at reflektere over forholdet mellem teksternes historie og deres kirkelige brug Det er en forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve, at de skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!13

14 7.6. Det Ny Testamentes Eksegese (30 ECTS) Faget indfører i det eksegetiske studium af Det Ny Testamente på grundlag af udvalgte tekster fra centrale dele af skriftsamlingen læst på grønlandsk eller dansk. Til støtte for det eksegetiske studium indføres desuden i de nytestamentlige bifag: Nytestamentlig indledning, nytestamentlig tidshistorie og nytestamentlig teologi. Faget redegør for den nytestamentlige receptionshistorie, herunder deres brug i kirkeårets tekstrækker. Det Ny Testamentes eksegese består af tre dele, der hver afsluttes med en prøve. I fagene Det Ny Testamentes eksegese 1-3 tilegnes de eksegetiske færdigheder og de nytestamentlige bifag Det Ny Testamentes Eksegese 1 (10 ECTS) Den studerende skal opnå: - indgående historisk, litterær og teologisk problembevidst viden om Markusevangeliet og dets kontekst - færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegetisk arbejde med støtte i indsigterne fra de nytestamentlige bifag - evne til at formidle en nytestamentlig tekstfortolkning og hovedpunkter i bifagene - evne til at reflektere over forholdet mellem teksternes historie og deres kirkelige brug - Undervisning: 1 semester (48 lektioner) - Pensum: Markusevangeliet læst på grønlandsk eller dansk med støtte i videnskabelige kommentarer. Desuden ca. 400 sider sekundærlitteratur. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: to skriftlige opgaver á maksimalt fem normal-sider i løbet af semesteret og en mundtlig prøve i slutningen af semesteret. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. bedømmelse - Forberedelsestid: 30 minutter med alle hjælpemidler, dog ikke internettet - Censur: intern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives når den studerende ved prøven demonstrerer indgående viden om et udvalgt tekstafsnit og dets kontekst gennem en præcis parafrase og en nøjagtig kontekstbestemmelse, klar forståelse af et udvalgt bifagstema og af sammenhængen mellem tekstfortolkning og bifag, sikker færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegese, sikker evne til at formidle fortolkningen af den nytestamentlige Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!14

15 tekst og hovedpunkterne i bifagene, og sikker evne til at reflektere over forholdet mellem teksternes historie og deres kirkelige brug Det er en forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve, at de skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren Det Nye Testamentes Eksegese 2 (10 ECTS) Den studerende skal opnå: - indgående historisk, litterær og teologisk problembevidst viden om Galaterbrevet og Romerbrevet samt deres kontekst - færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegetisk arbejde med støtte i indsigterne fra de nytestamentlige bifag - evne til at formidle en nytestamentlig tekstfortolkning og hovedpunkter i bifagene - evne til at reflektere over forholdet mellem teksternes historie og deres kirkelige brug - Undervisning: 1 semester (48 lektioner) - Pensum: Galaterbrevet og Romerbrevet læst på grønlandsk eller dansk med reference til videnskabelige kommentarer. Desuden ca. 400 sider sekundærlitteratur. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: to skriftlige opgaver á maksimalt fem normal-sider i løbet af semesteret og en skriftlig prøve i slutningen af semesteret. Den skriftlige prøve varer 4 timer. Alle hjælpemidler er tilladt, dog ikke internettet - Censur: ekstern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives når den studerende ved prøven demonstrerer indgående viden om et udvalgt tekstafsnit og dets kontekst gennem en præcis parafrase og en nøjagtig kontekstbestemmelse, klar forståelse af et udvalgt bifagstema og af sammenhængen mellem tekstfortolkning og bifag, sikker færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegese, sikker evne til at formidle fortolkningen af den nytestamentlige tekst og hovedpunkterne i bifagene, og sikker evne til at reflektere over forholdet mellem teksternes historie og deres kirkelige brug Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende skriftlige prøve, at de skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!15

16 Det Nye Testamentes Eksegese 3 (10 ECTS) Den studerende skal opnå: - indgående historisk, litterær og teologisk problembevidst viden om Johannesevangeliet, Lukasevangeliet, og Matthæusevangeliet og deres kontekst - færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegetisk arbejde med støtte i indsigterne fra de nytestamentlige bifag - evne til at formidle en nytestamentlig tekstfortolkning og hovedpunkter i bifagene - evne til at reflektere over forholdet mellem teksternes historie og deres kirkelige brug - Undervisning: 1 semester (60 lektioner) - Pensum: Johannesevangeliet og udvalgte perikoper af Lukasevangeliet og Matthæusevangeliet læst på grønlandsk eller dansk med reference til videnskabelige kommentarer. Sekundærlitteratur studeres i et omfang af ca. 400 sider. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: to skriftlige opgaver á maksimalt fem normal-sider i løbet af semesteret og en skriftlig prøve i slutningen af semesteret. Den skriftlige prøve varer 4 timer. Alle hjælpemidler er tilladt, dog ikke internettet - Censur: ekstern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives, når den studerende ved prøven demonstrerer indgående viden om et udvalgt tekstafsnit og dets kontekst gennem en præcis parafrase og en nøjagtig kontekstbestemmelse, klar forståelse af et udvalgt bifagstema og af sammenhængen mellem tekstfortolkning og bifag, sikker færdighed i kritisk og metodisk reflekteret detaileksegese, sikker evne til at formidle fortolkningen af den nytestamentlige tekst og hovedpunkterne i bifagene, og sikker evne til at reflektere over forholdet mellem teksternes historie og deres kirkelige brug Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende skriftlige prøve, at de skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!16

17 7.7. Kirke- og teologihistorie (20 ECTS) En gennemgang af den vestlige verdens og den dansk-grønlandske kirke- og teologihistorie fra begyndelsen til nutiden Kirke og teologihistorie fra begyndelsen til nutiden (10 ECTS) Den studerende skal: - kunne orientere sig i historien og have overblik over dens samlede forløb - have grundlæggende kendskab til historiens vigtigste kirke- og teologihistoriske temaer og dertil hørende kilder og udvalgte forskningsdiskussioner - kunne identificere og afgrænse et kirke- og teologihistorisk tema og fortolke de tilhørende kilder - skriftligt kunne fremlægge kirke- og teologihistoriske kilder og formidle kirke- og teologihistorisk viden - Undervisning: 1 semester (60 lektioner) - Pensum: ca. 800 sider kilder og sekundærlitteratur. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: to skriftlige opgaver á maksimalt fem normal-sider i løbet af semesteret og en skriftlig prøve i slutningen af semesteret. Den skriftlige prøve varer 4 timer. Alle hjælpemidler er tilladte, dog ikke internettet - Censur: ekstern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives når den studerende ved den afsluttende prøve demonstrerer overblik over historiens samlede forløb, præcist kendskab til kilder og udvalgte forskningsdiskussioner, sikker evne til at fortolke udvalgte kilder, og sikker evne til at formidle kirke- og teologihistorisk viden Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende prøve, at de to skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!17

18 Grønlands og Danmarks kirkehistorie (10 ECTS) Den studerende skal: - kunne orientere sig i Grønlands og Danmarks kirkehistorie og have overblik over dens samlede forløb - have grundlæggende kendskab til de vigtigste kirkehistoriske temaer af betydning for Danmark og dertil hørende kilder og udvalgte forskningsdiskussioner - have indgående kendskab til de vigtigste kirkehistoriske temaer af betydning for Grønland og dertil hørende kilder og udvalgte forskningsdiskussioner - have klart overblik over de nutidige kristne trosretninger og øvrige kirkedannelser repræsenteret i Grønland - kunne identificere og afgrænse et kirkehistorisk tema og fortolke de tilhørende kilder - kunne fremlægge kirkehistoriske kilder og formidle kirkehistorisk viden - Undervisning: 1 semester (36 lektioner) - Pensum: ca. 800 sider kilder og sekundærlitteratur. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: to skriftlige opgaver á maksimalt fem normal-sider i løbet af semesteret og en mundtlig prøve i slutningen af semesteret. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. bedømmelse. Forberedelsestid: 30 minutter med alle hjælpemidler, dog ikke internettet - Censur: intern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives, når den studerende ved prøven demonstrerer overblik over Grønlands og Danmarks kirkehistories samlede forløb, præcist kendskab til kilder og udvalgte forskningsdiskussioner, sikker evne til at fortolke udvalgte kilder, og sikker evne til at fremlægge kilder og formidle kirke- og teologihistorisk viden Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende mundtlige prøve, at de skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!18

19 7.8. Dogmatik 1 (10 ECTS) Faget indfører i dogmatikkens grundproblemer, begreber og arbejdsformer. Dogmatikken behandler den kristne lære og livsforståelse i et historisk og systematisk perspektiv. Dogmatik 1 fokuserer på den apostolske, den nikæno-konstantinopolitanske, og den athanasianske trosbekendelse, på trinitetslære, kristologi, og teologisk antropologi. Den studerende skal opnå: - fortrolighed med dogmatikkens bærende terminologi og grundproblemer - kendskab til centrale dogmatiske teksters oprindelse og brug samt færdighed i fortolkning af fortidige og nutidige dogmatiske tekster - evne til teologisk reflekteret sammenligning og vurdering af forskellige dogmatiske positioner - forståelse af sammenhænge og brudflader i den dogmatiske tradition - evne til at formidle dogmatiske problemstillinger - Undervisning: 1 semester (48 lektioner) - Pensum: ca. 700 sider fordelt på grundbog og tekster. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: to skriftlige opgaver á maksimalt fem normal-sider i løbet af semesteret og en afsluttende skriftlig eksamen - Censur: ekstern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives når den studerende ved den afsluttende hjemmeopgave demonstrerer fortrolighed med fagets bærende terminologi og grundproblemer, indgående viden om og klar forståelse af hovedpunkterne i en udvalgt problemstilling, præcist kendskab til en udvalgt dogmatisk teksts oprindelse og brug samt sikker færdighed i fortolkning af en udvalgt dogmatisk tekst, sikker evne til teologisk reflekteret sammenligning af udvalgte positioner og vurdering af styrker og svagheder i forskellige klassiske og moderne positioner, klar forståelse af sammenhænge og brudflader i den dogmatiske tradition, og sikker evne til formidling af en udvalgt dogmatisk problemstilling Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende skriftlige eksamen, at de skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!19

20 7.9. Dogmatik 2 med økumenisk teologi (10 ECTS) Dogmatik 2 behandler udviklingslinjer i teologiens historie med særligt henblik på reformationstidens kristendomsforståelse som udtrykt i Confessio Augustana og Luthers Katekismer. Studiet relateres til nutidige kristendomstolkninger, kirkeforståelse, sakramentslære, og teologisk antropologi. Til faget hører indføring i økumenisk teologi og forholdet mellem de vigtigste kristne trosretninger. Den studerende skal opnå: - fortrolighed med dogmatikkens bærende terminologi og grundproblemer - kendskab til centrale dogmatiske teksters oprindelse og brug samt færdighed i fortolkning af fortidige og nutidige dogmatiske tekster - evne til teologisk reflekteret sammenligning og vurdering af forskellige dogmatiske positioner - forståelse af sammenhænge og brudflader i den dogmatiske tradition - evne til at formidle dogmatiske problemstillinger - Undervisning: 1 semester (48 lektioner) - Pensum: ca. 700 sider fordelt på grundbog og tekster. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: to skriftlige opgaver á maksimalt fem normal-sider i løbet af semesteret og en afsluttende mundtlig eksamen - Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. bedømmelse. Forberedelsestid: 30 minutter med alle hjælpemidler, dog ikke internettet - Censur: intern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives når den studerende ved den afsluttende prøve demonstrerer fortrolighed med fagets bærende terminologi og grundproblemer, indgående viden om og klar forståelse af hovedpunkterne i en udvalgt problemstilling, præcist kendskab til en udvalgt dogmatisk teksts oprindelse og brug samt sikker færdighed i fortolkning af en udvalgt dogmatisk tekst, sikker evne til teologisk reflekteret sammenligning af udvalgte positioner og vurdering af styrker og svagheder i forskellige klassiske og moderne positioner, sikker evne til at overskue de vigtigste nutidige kristne trosretninger klar forståelse af sammenhænge og brudflader i den dogmatiske tradition, og sikker evne til formidling af en udvalgt dogmatisk problemstilling Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende mundtlige eksamen, at de skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!20

21 7.10. Religionsfilosofi med antropologi (10 ECTS) Faget indfører i religionsfilosofiske grundproblemer, begreber og arbejdsformer. På grundlag af studiet af grundbogslitteratur og udvalgte tekster indføres i et udvalg af de vigtigste religionsfilosofiske forfatterskaber og i den religionsfilosofiske eftertænkning af den virkelighedsforståelse og det menneskesyn, der kommer til udtryk i kristendommen. Den studerende skal opnå: - fortrolighed med fagets bærende terminologi og grundproblemer - evne til fortolkning af klassiske og moderne religionsfilosofiske tekster - evne til at identificere forskellige religionsfilosofiske antropologier - evne til at sammenligne og vurdere forskellige religionsfilosofiske positioner samt til diskussion af deres relevans og konsekvenser for teologien, menneskesynet og samfundssyn - evne til at formidle religionsfilosofiske problemstillinger - Undervisning: 1 semester (48 lektioner) - Pensum: grundbog m. religionsfilosofiske tekster, ca. 500 sider. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: 2 skriftlige opgaver á maksimalt fem normal-sider i løbet af semesteret og en afsluttende skriftlig prøve. Den skriftlige prøve varer 4 timer. Alle hjælpemidler er tilladt, dog ikke internet - Censur: ekstern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives når den studerende ved prøven demonstrerer fortrolighed med fagets bærende terminologi og grundproblemer, indgående viden om og klar forståelse af hovedpunkterne i en udvalgt problemstilling, sikker færdighed i at fortolke en udvalgt tekst, sikker evne til at kunne identificere den teologiske antropologi i en given religionsfilosofi, sikker evne til sammenligning og vurdering af udvalgte religionsfilosofiske positioner samt til diskussion af deres relevans og konsekvenser for teologien, menneskesynet og samfundssynet, og sikker evne til formidling af religionsfilosofiske problemstillinger Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende skriftlige prøve, at de skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!21

22 7.11. Etik med sjælesorg (10 ECTS) Faget indfører i etiske grundproblemer, begreber og arbejdsformer. På grundlag af studiet af grundbogslitteratur og udvalgte tekster indføres i de vigtigste historiske og nutidige positioner indenfor kristen etik. Faget drøfter moralens grundlag og grænser og konkrete aktuelle etiske problemer. Faget indeholder endvidere indføring i studiet af den kristne sjælesorgspraksis og dens teologiske begrundelse samt drøfter sjælesorgens betydning. Den studerende skal opnå: - fortrolighed med fagets bærende terminologi og grundproblemer - evne til fortolkning af klassiske og moderne etiske tekster - evne til at identificere forskellige etiske antropologier - evne til at sammenligne og vurdere forskellige etiske positioner samt til diskussion af deres relevans og konsekvenser for teologien, menneskesynet og samfundssyn - evne til at formidle etiske problemstillinger - viden om den kristne sjælesorgspraksis og dens teologiske begrundelse - evne til at drøfte sjælesorgens betydning - Undervisning: 1 semester (48 lektioner) - Pensum: grundbog og etiske tekster, ca. 500 sider. Pensum fastlægges af faglæreren. Afvigelser fra standardpensum skal godkendes af faglæreren - Eksamen: 2 skriftlige opgaver á maksimalt fem normal-sider i løbet af semesteret og en afsluttende mundtlig prøve. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. bedømmelse. Forberedelsestid: 30 minutter med alle hjælpemidler, dog ikke internettet - Censur: intern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives når den studerende ved prøven demonstrerer fortrolighed med fagets bærende terminologi og grundproblemer, indgående viden om og klar forståelse af hovedpunkterne i en udvalgt problemstilling, sikker færdighed i at fortolke en udvalgt tekst, sikker evne til at kunne identificere den teologiske etik i en given fremstilling, sikker evne til sammenligning og vurdering af udvalgte etiske positioner samt til diskussion af deres relevans og konsekvenser for kristendomsforståelsen, individet og samfundet, og sikker evne til formidling af etiske problemstillinger Det er en forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve, at de skriftlige opgaver er afleveret og bedømt bestået af faglæreren. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!22

23 7.12. Grønlandsrelateret emne (10 ECTS) Studier i et grønlandsrelateret emne med teologisk og kirkelig relevans. og bedømmelseskriterier Den studerende skal opnå: - indgående kendskab til udvalgte grønlandsrelaterede emner med teologisk og kirkelig relevans - evne til kritisk analyse og diskussion af de spørgsmål der relaterer sig til de udvalgte emner - evne til at formidle den opnåede indsigt klart og sammenhængende Undervisning og eksamensforhold Faget absolveres på en af følgende måder: - Deltagelse i et emnekursus ved Afdeling for Teologi (36 lektioner). I løbet af kurset udarbejdes to skriftlige opgaver á maksimalt fem normal-sider, der skal være bedømt som bestået af faglæreren, før den studerende kan indstille sig til den afsluttende mundtlige eksamen. Den varer 30 minutter inkl. bedømmelse. Der gives 30 minutter forberedelsestid med alle hjælpemidler, dog ikke internettet. Pensum er ca. 600 sider. Den mundtlige eksamen bedømmes efter GGS-skalaen med intern censur - Deltagelse i kurser i relevant omfang på mindst bachelorniveau ved andre afdelinger ved Ilisimatusarfik. For sådanne kurser gælder de pågældende afdelingers studieordninger. Det påtænkte forløb skal forhåndsgodkendes af Afdeling for Teologi Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!23

24 7.13. Praktisk teologi (10 ECTS) Faget indfører i den praktiske teologis grundproblemer, begreber og arbejdsformer. Faget udforsker kristendommens praksis- og kommunikationsformer historisk og aktuelt med særligt henblik på den grønlandske kirke, især dennes gudstjeneste, salme- og bønnebog, forkyndelse, kirkelige handlinger, undervisning, sjælesorg, menighedsliv, diakoni, og mission. Undervisningen baserer sig på studiet af en grundbog kombineret med særligt studerede emner. Der kan indgå et praktikophold som en del af undervisningsforløbet efter aftale med underviseren og Afdeling for Teologi. Den studerende skal opnå: - fortrolighed med kristendommens centrale praksis- og kommunikationsformer - indgående kendskab til udvalgte positioner og temaer i nyere praktisk teologi - fortrolighed med teorier og metoder af relevans for de udvalgte positioner og temaer - evne til identifikation, analyse og kritisk diskussion af praktisk-teologiske problemstillinger især fra den grønlandske kontekst - evne til drøftelse af praktisk-teologiske problemstillinger - Undervisning: 1 semester (60 lektioner) - Pensum: ca. 800 sider der fastlægges af faglæreren i samråd med de studerende, sådan at særlige interesser tilgodeses - Eksamen: en skriftlig opgave á maksimalt fem normal-sider i løbet af semesteret eller en praktikrapport på 10 sider og en afsluttende mundtlig prøve. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. bedømmelse. Forberedelsestid: 30 minutter med alle hjælpemidler, dog ikke internettet - Censur: ekstern - Bedømmelse: GGS-skalaen - Bedømmelseskriterier: bedømmelsen A gives når den studerende ved prøven demonstrerer præcist kendskab til kristendommens centrale praksis- og kommunikationsformer, indgående viden om udvalgte positioner og temaer indenfor faget, sikker evne til at udvælge og anvende teorier og metoder af relevans for de pågældende positioner og temaer, sikker evne til identifikation, analyse og kritisk diskussion af praktisk-teologiske problemstillinger, og sikker evne til formidling af praktisk-teologiske problemstillinger Det er en forudsætning for at indstille sig til den mundtlige prøve, at den skriftlige opgave eller praktikrapporten er afleveret og bedømt bestået. Praktikrapporten bedømmes af praktikvejlederen og Afdeling for Teologi i forening. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!24

25 Som led i undervisningen kan den studerende arrangere et praktikophold i Grønland og på den måde arbejde med et praktisk-teologisk emne. Et praktikophold forudsætter, at praktikstedet stiller en praktikvejleder til rådighed efter nærmere aftale med Afdeling for Teologi. Praktikvejlederen skal mindst have en bachelorgrad i teologi eller tilsvarende uddannelse. Praktikforløbet skal forhåndsgodkendes af Afdeling for Teologi og afsluttes med en praktikrapport på ca. 10 sider. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!25

26 7.14. Bachelorprojekt (20 ECTS) Med bachelorprojektet får den studerende lejlighed til kritisk og dybtgående beskæftigelse med et teologisk emne inden for et af de obligatoriske fag (Det Gamle Testamentes Eksegese, Det Nye Testamentes Eksegese, Kirke- og Teologihistorie, Dogmatik med Økumenisk Teologi, Etik og Religionsfilosofi samt Praktisk Teologi) eller med et tværdisciplinært teologisk emne. Bachelorprojektet gennemføres i tilknytning til et bachelorprojektseminar og under vejledning af en faglærer. Den studerende skal opnå: - viden om et afgrænset teologisk emne inden for et eller flere obligatoriske fag - færdighed i søgning, udvælgelse og benyttelse af relevant information og litteratur - færdighed i anvendelse af teologiens arbejdsredskaber og fortolkningsmetoder - færdighed i skriftlig fremstilling på akademisk niveau - færdighed i formidling af et fagligt emne til ikke-specialister - evne til at gennemføre et projekt på begrænset tid - Undervisning og eksamensforhold: 1 semester (20 lektioner) tilrettelagt dels som holdundervisning, dels som individuel vejledning Ved bachelorprojektseminaret ydes der vejledning om informationssøgning og biblioteksbrug, sammensætning af pensum og udarbejdelse af afhandling. Den studerende udarbejder en skriftlig afhandling af et omfang på normalsider inklusive noter, eksklusive litteraturliste, resumé, og en kort præsentation. Afhandlingen udarbejdes på grundlag af sider litteratur. Afhandlingen skal indeholde et resumé og en kort præsentation (1 side), der formidler emnet og de opnåede resultater til ikke-specialister. Resuméet og præsentationen indgår i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet. Titel, problemformulering og litteraturliste skal godkendes af vejleder, før afhandlingen afleveres. Senest tre uger efter afleveringen eksamineres den studerende mundtligt på baggrund af projektopgaven. Den mundtlige eksamen har en varighed af 30 minutter. Derefter gives én samlet karakter for såvel den skriftlige som den mundtlige del af projektarbejdet. - Censur: ekstern - Bedømmelse: GGS-skalaen Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!26

27 8. Merit og dispensationer Afdelingen kan godkende fag taget ved andre uddannelser på Ilisimatusarfik eller ved andre højere uddannelsesinstitutioner eller universiteter. Ved sin vurdering af faget hæfter afdelingen sig ved det pågældende fags indhold og niveau, herunder forskningsbasering, samt dets vægt i ECTS ifølge studieordningen for den pågældende uddannelse. Ved meritoverførsel gives karakteren bestået, med mindre afdelingen træffer anden afgørelse. Ved meritoverførsel anføres den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, på bachelorbeviset. 9. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Denne studieordning gælder for studerende, der begynder uddannelsen ved starten af studieåret 2017/2018 og senere. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!27

DET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen

DET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen DET TEOLOGISKE STUDIUM Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse af 29. juni 20 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Gældende fra 1. september 2012 STUDIENÆVNET

Læs mere

Studieordning af 14. okt. 1997 for

Studieordning af 14. okt. 1997 for Studieordning af 14. okt. 1997 for Institut for Teologi Ilisimatusarfik Revideret juni 1999 og december 2006 1 Adgangskrav 01.01.2004 GU/HF/HHX/HTX-eksamen, lærereksamen eller anden tilsvarende uddannelse.

Læs mere

DET TEOLOGISKE STUDIUM

DET TEOLOGISKE STUDIUM DET TEOLOGISKE STUDIUM 2005-ordningerne i henhold til bekendtgørelse af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Gældende fra 1. september 2009 (2005-ordningerne revideret juni

Læs mere

Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen

Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

Læs mere

Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen

Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

Læs mere

Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen

Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T T E O L O G I S K E F A K U L T E T Det Teologiske Studium Bacheloruddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie

Studieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie Studieordning for bacheloruddannelsen i Teologi og bifag i Religion ved Institut for Kultur, Sprog og Historie Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Det Teologiske Studium Kandidatuddannelsen

Det Teologiske Studium Kandidatuddannelsen KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET Det Teologiske Studium Kandidatuddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

DET TEOLOGISKE STUDIUM Kandidatuddannelsen

DET TEOLOGISKE STUDIUM Kandidatuddannelsen DET TEOLOGISKE STUDIUM Kandidatuddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Gældende fra 1. september 2012 STUDIENÆVNET

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Det Teologiske Studium Kandidatuddannelsen

Det Teologiske Studium Kandidatuddannelsen DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Studium Kandidatuddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog &

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Det Teologiske Studium Kandidatuddannelsen

Det Teologiske Studium Kandidatuddannelsen DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Studium Kandidatuddannelsen 2012-ordningen i henhold til bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2012 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret august 2004 Bachelor-uddannelsen i Historie Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed

Læs mere

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET københavns universitet det teologiske fakultet Dyk ned i livets store spørgsmål TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET og bliv klogere på historie, sprog, religion, filosofi, litteratur, etik og samfund Jeg

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Rammer og kriterier

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori

FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori 0 FAGMODULBESKRIVELSE for Filosofi og videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Filosofi og videnskabsteori... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE  INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC

Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Enkeltfag Åben Uddannelse 3K/VIA UC Det kristendomsfaglige område Februar 2015 3K-uddannelsen ved VIA University College udbyder indenfor loven om åben uddannelse en række enkeltfag. Udbuddet indenfor

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK

Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Godkendt af studienævnet den 26. maj 2008 Godkendt af Akademisk Råd den 3. juni 2008 (1. behandling);

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere