AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript

1 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007

2 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Germansk Filologi, Studienævnet for Germansk. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge den studerendes faglige viden samt øge den studerendes teoretiske og metodiske kvalifikationer og selvstændighed. 3. Kandidatuddannelsen i tysk udbygger den studerendes kundskaber inden for tysk sprog, tysk litteratur, tysk kultur, tysk historie og tyske samfundsforhold, og den sætter den studerende i stand til selvstændigt og med anvendelse af videnskabelige metoder at løse opgaver inden for fagområdet. Stk. 2. Kandidatuddannelsens C-linie ( 42-50) og D-linie ( 51 og 52) kvalificerer til at varetage undervisning i gymnasiet og på tilsvarende niveauer. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i tysk er normeret til 2 årsværk. Den studerende kan vælge mellem følgende 4 linier: A-linien bestående af 2 årsværk inden for kandidatfaget tysk, jf B-linien bestående af 1 årsværk inden for kandidatfaget tysk kombineret med 1 årsværk uden for kandidatfaget eller med et årsværk af perspektiverende karakter inden for kandidatfaget, jf C-linien bestående af 1½ årsværk inden for kandidatfaget tysk kombineret med ½ årsværk i et gymnasiefag uden for kandidatfaget, jf D-linien bestående af ½ årsværk (specialet) inden for kandidatfaget tysk kombineret med et gymnasiesidefag uden for kandidatfaget, jf. 51 og Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i tysk er en bestået bacheloruddannelse i tysk. Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linie er en bacheloruddannelse med 2 års studier i grundfaget tysk kombineret med 1 års studier uden for bacheloruddannelsens grundfag.

3 3 Stk. 3. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linie er en bacheloruddannelse med 3 års studier i grundfaget tysk. Stk. 4. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linie er en bacheloruddannelse med 2 års studier i grundfaget tysk kombineret med et tilvalg af 1 årsværk inden for et gymnasiefag. Stk. 5. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linie er en bacheloruddannelse med 3 års studier i grundfaget tysk, hvor det 3. studieår er afviklet efter Gren 1, jf. Studieordning for bacheloruddannelsen i tysk, Kapitel 3: Eksaminer 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. Prøverne afholdes to gange årligt. Stk. 2. En studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, kan genindstille sig til prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. 8. En studerende kan højst tre gange indstille sig til samme prøve. Studienævnet for Germansk kan ved dispensation tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 9. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver forstås prøver, der bedømmes af eksaminator(erne) eller af eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Ved eksterne prøver forstås prøver, der bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 10. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 11. En prøve kan være bunden eller fri. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og eventuelt censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Specialet kan udarbejdes af flere studerende, dog skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. Specialet kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende.

4 4 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren Bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 2. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet. Stk. 3. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet dokumentation for beståede dele af uddannelsen. 17. Det normerede omfang af pensum til de enkelte prøver og det normerede omfang af skriftlige opgaver, der udarbejdes af den studerende, angives i normalsider. Stk. 2. Ved pensumopgivelser forstås ved en normalside henholdsvis 1400 typeenheder prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller 3- dobbelt. Som typeenhed regnes hvert enkelt bogstav, tegn og mellemrum.

5 5 Stk. 3. Ved skriftlige opgaver, der udarbejdes af den studerende, forstås ved en normalside 2400 typeenheder. Som typeenhed regnes hvert enkelt bogstav, tegn og mellemrum. 18. Studienævnet for Germansk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 19. Den studerende skal ved de prøver, der vedrører kandidatfaget tysk, dokumentere solide kundskaber inden for tysk sprog, tysk litteratur, tysk kultur, tysk historie og tyske samfundsforhold, sikkerhed i at udtrykke sig skriftligt og mundtligt på et korrekt og genuint tysk samt evne til selvstændigt og med anvendelse af videnskabelige metoder at løse opgaver inden for fagområdet. Kapitel 5: Undervisningsformer 20. Undervisningen finder sted i form af forelæsninger, seminarer, projektarbejde og individuel vejledning. Kapitel 6: Oversigt over uddannelsen 21. Kandidatuddannelsen i tysk omfatter 4 forskellige linier, som den studerende kan vælge imellem, jf. 4 og 5. Stk. 2. I det følgende beskrives de 4 linier hver for sig. Beskrivelsen omfatter alene de studieelementer og prøver, der vedrører faget tysk. A-linien: 22. Uddannelsen forudsætter, at den studerende har bestået en bacheloruddannelse med 2 års studier i grundfaget tysk kombineret med 1 års studier uden for faget. Uddannelsen omfatter 2 årsværk (120 point) i kandidatfaget tysk, der fordeler sig på følgende prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Emnestudium, mundtligt ( 26) ekstern 30 point 7-trinsskalaen 3. semester Emnestudium, skriftligt ( 27) Intern prøve intern 30 point Best./Ikke best semester Ekstern prøve ekstern 10 point 7-trinsskalaen semester

6 6 Skriftlig oversættelse ( 28) ekstern 5 point 7-trinsskalaen 4. semester Fri skriftlig sprogfærdighed ( 29) ekstern 10 point 7-trinsskalaen 4. semester Mundtlig sprogfærdighed ( 30) ekstern 5 point 7-trinsskalaen 4. semester Speciale ( 31) ekstern 30 point 7-trinsskalaen 4. semester 23. Uddannelsen omfatter et emnestudium inden for stofområdet tysk sprog og/eller stofområdet tysk litteratur/kultur med en samlet vægt af 70 point, studieelementer inden for skriftlig og mundtlig sprogfærdighed med en vægt af 20 point samt et speciale med en vægt af 30 point. 24. Ved tilrettelæggelsen af emnestudiet kan den studerende vælge sine emner frit inden for de to stofområder tysk sprog og tysk litteratur/kultur og kan vælge alle sine emner inden for et og samme stofområde. Stk. 2. Emnestudiet afvikles dels ved en mundtlig prøve ( 26), dels ved en skriftlig prøve i form af et antal hjemmeopgaver ( 27). Stk. 3. Den studerende kan lade op til 2 germanistiske emner, der er afviklet ved beståede Hauptseminarer ved universiteter i de tysksprogede lande, indgå i emnestudiet med en vægt af 10 point pr. emne. Ved emnestudiets prøver ( 26 og 27) prøves den studerende ikke i disse emner. Dokumentation for beståede Hauptseminarer forelægges for studienævnet, og studienævnet afgør, til hvilket stofområde det enkelte emne efter sit indhold kan henregnes. Efter den studerendes valg henregnes hvert af disse emner enten til den mundtlige emneprøve ( 26) eller til den interne del af den skriftlige emneprøve ( 27). 25. Reglerne for den enkelte prøve er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 26. Emnestudium, mundtlig prøve. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 3. semester. Stk.2. Faglige mål: Den studerende skal opgive et antal forskellige emner med en samlet vægt af 30 point. For hvert emne træffer den studerende aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier.

7 7 Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i et eller flere af de opgivne emner, dog ikke i emner, der er afviklet ved beståede Hauptseminarer ved universiteter i de tysksprogede lande, jf. 24, stk. 3. Eksamenssprog: Eksamenssproget er for det enkelte emne dansk eller tysk efter den studerendes valg. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: De af studienævnet godkendte hjælpemidler. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 45 minutter inklusive censur. Vægtning: 30 point. 27. Emnestudium, skriftlig prøve. Prøven aflægges normalt ved udgangen af semester. Stk.2. Faglige mål: Den studerende skal opgive et antal forskellige emner med en samlet vægt af 40 point. For hvert emne træffer den studerende aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier. Hvis den eksterne prøve skrives på dansk, skal en vurdering af stave- og formuleringsevnen indgå som en modificerende del af bedømmelsen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en intern prøve og en ekstern prøve, der kan afvikles uafhængigt af hinanden. Intern prøve: Prøven består af en række delprøver i emner, der tilsammen skal udgøre 30 point. De enkelte delprøver kan afvikles uafhængigt af hinanden. Der prøves ikke i emner, der er afviklet ved beståede Hauptseminarer ved universiteter i de tysksprogede lande, jf. 24, stk. 3. For den enkelte delprøve gælder: Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave. For et emne a 10 point skal besvarelsen have et omfang af ca. 15 normalsider, og for et emne a 5 point skal den have et omfang af ca. 10 normalsider. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 5 eller 10 point. Ekstern prøve: Prøven omfatter 1 emne a 10 point. Besvarelsen afleveres senest den 10. juni, subsidiært 10. januar. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter den studerendes valg.

8 8 Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave med et omfang af ca. 15 normalsider. Vægtning: 10 point. 28. Skriftlig oversættelse. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves færdighed i oversættelse af normalsproglige danske prosatekster til et korrekt og genuint tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk af en normalsproglig prosatekst på ca. 350 ord. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Varighed: 4 timer. Vægtning: 5 point. 29. Fri skriftlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves en sikker og fri beherskelse af et nuanceret skriftligt tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i fri skriftlig fremstilling på tysk med udgangspunkt i en forelagt tysk tekst. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Varighed: 5 timer. Vægtning: 10 point. 30. Mundtlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves en sikker og fri beherskelse af et nuanceret mundtligt tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven har form af et kort referat efterfulgt af en samtale på baggrund af en forelagt ikke-skønlitterær tysk tekst på ca. 500 ord. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Forberedelsestid: 20 minutter.

9 9 Varighed: 20 minutter inklusive censur. Vægtning: 5 point. 31. Speciale. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende udarbejder en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Specialet skal ligge inden for den germanistiske emnekreds og må indholdsmæssigt ikke falde sammen med emnestudiet. Specialet skal indeholde et resumé på tysk. Hvis specialet skrives på dansk, skal en vurdering af stave- og formuleringsevnen indgå som en modificerende del af bedømmelsen. En vurdering af resuméet skal altid indgå som en modificerende del af bedømmelsen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: De(n) studerende træffer aftale med eksaminator om emne og opgaveformulering. Der gives 1 måned til udarbejdelse af besvarelsen. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter de(n) studerendes valg. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. speciale. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 75 normalsider pr. studerende, også hvis specialet skrives sammen med flere studerende. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 2 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Vægtning: 30 point. B-linien: 32. Uddannelsen forudsætter, at den studerende har bestået en bacheloruddannelse med 3 års studier i grundfaget tysk. Uddannelsen omfatter 2 årsværk (120 point). Stk. 2. Uddannelsens 1. årsværk omfatter de i beskrevne studieelementer og prøver i kandidatfaget tysk.

10 10 Stk. 3. Uddannelsens 2. årsværk kan enten ligge inden for eller uden for faget tysk. Dersom det ligger inden for faget tysk, omfatter det de i beskrevne studieelementer og prøver. 1. år: 33. Uddannelsens 1. år omfatter følgende prøver i kandidatfaget tysk: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Emnestudium, skriftligt ( 37) Intern prøve intern 20 point Best./Ikke best semester Ekstern prøve ekstern 10 point 7-trinsskalaen semester Speciale ( 38) ekstern 30 point 7-trinsskalaen 2. semester 34. Uddannelsens 1. år omfatter et emnestudium inden for stofområdet tysk sprog og/eller stofområdet tysk litteratur/kultur med en samlet vægt af 30 point samt et speciale med en vægt af 30 point. 35. Ved tilrettelæggelsen af emnestudiet kan den studerende vælge sine emner frit inden for de to stofområder tysk sprog og tysk litteratur/kultur og kan vælge alle sine emner inden for et og samme stofområde. Stk. 2. Emnestudiet afvikles ved en skriftlig prøve i form af et antal hjemmeopgaver ( 37). Stk. 3. Den studerende kan lade et germanistisk emne, der er afviklet ved et bestået Hauptseminar ved et universitet i et af de tysksprogede lande, indgå i emnestudiet med en vægt af 10 point. Ved intern prøve i emnestudiet ( 37) prøves den studerende ikke i dette emne. Dokumentation for bestået Hauptseminar forelægges for studienævnet, og studienævnet afgør, til hvilket stofområde det afviklede emne efter sit indhold kan henregnes. 36. Reglerne for den enkelte prøve er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse).

11 Emnestudium, skriftlig prøve. Prøven aflægges normalt ved udgangen af semester. Stk.2. Faglige mål: Den studerende skal opgive et antal forskellige emner med en samlet vægt af 30 point. For hvert emne træffer den studerende aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier. Ved den eksterne prøve skal en vurdering af stave- og formuleringsevnen indgå som en modificerende del af bedømmelsen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en intern prøve og en ekstern prøve, der kan afvikles uafhængigt af hinanden. Intern prøve: Prøven består af en række delprøver i emner, der tilsammen skal udgøre 20 point. De enkelte delprøver kan afvikles uafhængigt af hinanden. Der prøves ikke i emne, der er afviklet ved bestået Hauptseminar ved et universitet i et af de tysksprogede lande, jf. 35, stk. 3. For den enkelte delprøve gælder: Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave. For et emne a 10 point skal besvarelsen have et omfang af ca. 15 normalsider, og for et emne a 5 point skal den have et omfang af ca. 10 normalsider. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 5 eller 10 point. Ekstern prøve: Prøven omfatter 1 emne a 10 point. Besvarelsen afleveres senest den 10. juni, subsidiært 10. januar. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave med et omfang af ca 15 normalsider. Vægtning: 10 point. 38. Speciale. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 2. semester. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende udarbejder en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Specialet skal ligge inden for den germanistiske emnekreds og må indholdsmæssigt ikke falde sammen med emnestudiet. Specialet skal indeholde et resumé på tysk. Hvis specialet skrives på dansk, skal en vurdering af stave- og formuleringsevnen indgå som en modificerende del af bedømmelsen. En vurdering af resuméet skal altid indgå som en modificerende del af bedømmelsen.

12 12 Stk. 3. Eksamensbestemmelser: De(n) studerende træffer aftale med eksaminator om emne og opgaveformulering. Der gives 1 måned til udarbejdelse af besvarelsen. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter de(n) studerendes valg. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. speciale. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 75 normalsider pr. studerende, også hvis specialet skrives sammen med flere studerende. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 2 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Vægtning: 30 point. 2. år: 39. Dersom den studerende vælger at lægge uddannelsens 2. år inden for faget tysk, skal det omfatte studieelementer, der tjener til en perspektivering af faget. Det kan ske ved inddragelse af emner, der har en løsere tilknytning til den germanistiske emnekreds, men som beskæftiger sig med beslægtede problemstillinger, eller det kan ske ved, at den studerende deltager i særligt tilrettelagte kurser og seminarer. Formidlingsaspektet inddrages i behandlingen af de enkelte studieelementer. Stk. 2. Ved starten af 2. år inden for faget tysk får den studerende tilknyttet en vejleder. Sammen med vejlederen aftaler den studerende en plan for studieårets forløb. Planen skal indeholde en oversigt over de valgte studieelementer, deres indhold og deres vægtning samt over de kurser, seminarer og andre aktiviteter, som den studerende agter at deltage i. Senest 2 måneder efter studieårets begyndelse forelægges planen for studienævnet med henblik på godkendelse. Stk. 3. Uddannelsens 2. år omfatter følgende prøver i kandidatfaget tysk: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Faglig perspektivering ( 41) Skriftlig prøve intern 30 point 7-trinsskalaen 4. semester Mundtlig prøve intern 30 point 7-trinsskalaen 4. semester

13 Reglerne for prøven er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 41. Faglig perspektivering. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Stk.2. Faglige mål: Den studerende vælger efter aftale med vejlederen mindst 2 forskellige problemkomplekser af tværfaglig art og med en løsere tilknytning til den germanistiske emnekreds. Den studerende sammensætter efter aftale med vejlederen et pensum på ca normalsider, der skal omfatte både primærlitteratur og sekundærlitteratur. Hvis en af de 2 hjemmeopgaver skrives på dansk, skal en vurdering af stave- og formuleringsevnen indgå som en modificerende del ved bedømmelsen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en skriftlig prøve og en mundtlig prøve, der kan afvikles uafhængigt af hinanden. Der må ikke være indholdsmæssigt sammenfald mellem de to prøver. Skriftlig prøve: Prøven består af 2 hjemmeopgaver, der bedømmes samlet. Den ene hjemmeopgave skal være den studerendes selvstændige redegørelse for et af de studerede problemkomplekser. Den anden hjemmeopgave skal være en anmeldelse af et videnskabeligt værk med relevans for det samme eller et andet af de studerede problemkomplekser. Eksamenssprog: For mindst en af besvarelserne er eksamenssproget tysk. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave, hver med et omfang af ca. 20 normalsider. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: Tilsammen 30 point. Mundtlig prøve: Prøven består i et mundtligt oplæg ved den studerende efterfulgt af en samtale mellem den studerende og eksaminator og eventuelt censor. 14 dage før prøvens afholdelse meddeles det den studerende, hvilket af de studerede problemkomplekser prøven vil omhandle, og hvilken del af problemkomplekset den studerende skal redegøre for i sit indledende oplæg. I den efterfølgende samtale skal forskellige dele af problemkomplekset berøres. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Varighed: 45 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 30 point.

14 14 C-linien: 42. Uddannelsen kvalificerer den studerende til at varetage undervisning i gymnasiet og på tilsvarende niveauer. Stk. 2. Uddannelsen forudsætter, at den studerende har bestået en bacheloruddannelse med 2 års studier i grundfaget tysk kombineret med et tilvalg af 1 årsværk inden for et gymnasiefag. Stk. 3. Uddannelsen omfatter 2 årsværk (120 point), nemlig 1½ årsværk inden for kandidatfaget tysk og ½ årsværk i et gymnasiefag uden for kandidatfaget. De 1½ årsværk i faget tysk fordeler sig på følgende prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Sprogligt emnestudium ( 45) Intern prøve intern 10 point Best./Ikke best semester Ekstern prøve ekstern 10 point 7-trinsskalaen semester Litt./kulturhist. emnestudium ( 46) Intern prøve intern 10 point Best./Ikke best semester Ekstern prøve ekstern 10 point 7-trinsskalaen semester Skriftlig oversættelse ( 47) ekstern 5 point 7-trinsskalaen 3. semester Fri skriftlig sprogfærdighed ( 48) ekstern 10 point 7-trinsskalaen 3. semester Mundtlig sprogfærdighed ( 49) ekstern 5 point 7-trinsskalaen 3. semester Speciale ( 50) ekstern 30 point 7-trinsskalaen 3. semester 43. De 1½ årsværk i kandidatfaget tysk omfatter dels et emnestudium inden for hvert af de to stofområder tysk sprog og tysk litteratur/kultur med en samlet vægt af 40 point, dels studieelementer inden for skriftlig og mundtlig sprogfærdighed med en vægt af 20 point. Stk. 2. Emnestudiets 40 point fordeles med 20 point på hvert af de to stofområder. Stk. 3. Inden for hvert stofområde kan den studerende lade et germanistisk emne, der er afviklet ved et bestået Hauptseminar ved et universitet i de tysksprogede lande, indgå i emnestudiet med en vægt af 10 point pr. emne. Ved den sproglige interne prøve samt ved den litterært/kulturhistoriske interne prøve ( 45 og 46) prøves den studerende ikke i disse emner. Dokumentation for beståede Hauptseminarer forelægges for studienævnet, og studienævnet afgør, til hvilket stofområde det enkelte emne efter sit indhold kan henregnes.

15 Reglerne for den enkelte prøve er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 45. Sprogligt emnestudium. Prøven aflægges normalt ved udgangen af semester. Stk.2. Faglige mål: Der studeres mellem 2 og 4 forskellige sproglige emner med en samlet vægt af 20 point. For hvert emne træffer den studerende aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en intern prøve og en ekstern prøve, der kan afvikles uafhængigt af hinanden. Intern prøve: Prøven består enten af en enkelt prøve i emne a 10 point, eller af to delprøver, hver i emne a 5 point. De to delprøver kan afvikles uafhængigt af hinanden. Den samlede interne prøve kan erstattes af et emne, der er afviklet ved et bestået Hauptseminar ved et universitet i de tysksprogede lande, jf. 43, stk.3. For den enkelte prøve (delprøve) gælder: Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter den studerendes valg. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave i hvert emne. For et emne a 10 point skal besvarelse have et omfang af ca. 15 normalsider, og for et emne a 5 point skal den have et omfang af ca. 10 normalsider. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 10 point. Ekstern prøve: Prøven omfatter 1 emne a 10 point, subsidiært 2 emner a 5 point. Dersom prøven omfatter 2 emner, prøves der i et af emnerne eller i dem begge. Eksamenssprog: Hvis den studerende ved den eksterne prøve under det litterært/kulturhistoriske emnestudium som eksamenssprog vælger tysk ( 46, stk. 3), er eksamenssproget dansk; i modsat fald er eksamenssproget tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: De af studienævnet godkendte hjælpemidler. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 45 minutter inklusive censur. Vægtning: 10 point.

16 Litterært/kulturhistorisk emnestudium. Prøven aflægges normalt ved udgangen af semester. Stk.2. Faglige mål: Der studeres 2 eller 3 forskellige litterære/kulturhistoriske emner med en samlet vægt af 20 point. For hvert emne træffer den studerende aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en intern prøve og en ekstern prøve, der kan afvikles uafhængigt af hinanden. Intern prøve: Prøven består enten af en enkelt prøve i emne a 10 point, eller af to delprøver, hver i emne a 5 point. De to delprøver kan afvikles uafhængigt af hinanden. Den samlede interne prøve kan erstattes af et emne, der er afviklet ved et bestået Hauptseminar ved et universitet i de tysksprogede lande, jf. 43, stk. 3. For den enkelte prøve (delprøve) gælder: Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave. For et emne a 10 point skal besvarelsen have et omfang af ca. 15 normalsider, og for et emne a 5 point skal den have et omfang af ca. 10 normalsider. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 5 eller 10 point. Ekstern prøve: Prøven omfatter 1 emne a 10 point. Der prøves dels i ulæst tekst med tilknytning til emnet, dels i områder inden for emnet. Eksamenssprog: Hvis den studerende ved den eksterne prøve under det sproglige emnestudium som eksamenssprog vælger tysk ( 45, stk. 3), er eksamenssproget dansk; i modsat fald er eksamenssproget tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: De af studienævnet godkendte hjælpemidler. Forberedelsestid: 45 minutter. Varighed: 45 minutter inklusive censur. Vægtning: 10 point. 47. Skriftlig oversættelse. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 3. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves færdighed i oversættelse af normalsproglige danske prosatekster til et korrekt og genuint tysk.

17 17 Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk af en normalsproglig prosatekst på ca. 350 ord. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Varighed: 4 timer. Vægtning: 5 point. 48. Fri skriftlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 3. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves en sikker og fri beherskelse af et nuanceret skriftligt tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i fri skriftlig fremstilling på tysk med udgangspunkt i en forelagt tysk tekst. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Varighed: 5 timer. Vægtning: 10 point. 49. Mundtlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 3. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves en sikker og fri beherskelse af et nuanceret mundtligt tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven har form af et kort referat efterfulgt af en samtale på baggrund af en forelagt ikke-skønlitterær tysk tekst på ca. 500 ord. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Forberedelsestid: 20 minutter. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Vægtning: 5 point. 50. Speciale. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 3. semester. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende udarbejder en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder

18 18 under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Specialet skal ligge inden for den germanistiske emnekreds og må indholdsmæssigt ikke falde sammen med emnestudiet. Specialet skal indeholde et resumé på tysk. Hvis specialet skrives på dansk, skal en vurdering af stave- og formuleringsevnen indgå som en modificerende del af bedømmelsen. En vurdering af resuméet skal altid indgå som en modificerende del af bedømmelsen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: De(n) studerende træffer aftale med eksaminator om emne og opgaveformulering. Der gives 1 måned til udarbejdelse af besvarelsen. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter de(n) studerendes valg. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. speciale. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 75 normalsider pr. studerende, også hvis specialet skrives sammen med flere studerende. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 2 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Vægtning: 30 point. D-linien: 51. Uddannelsen kvalificerer den studerende til at varetage undervisning i gymnasiet og på tilsvarende niveauer. Stk. 2. Uddannelsen forudsætter, at den studerende har bestået en bacheloruddannelse med 3 års studier i grundfaget tysk, hvor det 3. studieår er afviklet efter Gren 1, jf. Studieordning for bacheloruddannelsen i tysk, Stk. 3. Uddannelsen omfatter 2 årsværk (120 point), nemlig ½ årsværk inden for kandidatfaget tysk og 1½ årsværk i et gymnasiefag uden for kandidatfaget. Stk. 4. Uddannelsen omfatter i faget tysk alene specialet (30 point): 52. Speciale. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 1. semester. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende udarbejder en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder

19 19 under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Specialet skal ligge inden for den germanistiske emnekreds og må indholdsmæssigt ikke falde sammen med emnestudiet. Specialet skal indeholde et resumé på tysk. Hvis specialet skrives på dansk, skal en vurdering af stave- og formuleringsevnen indgå som en modificerende del af bedømmelsen. En vurdering af resuméet skal altid indgå som en modificerende del af bedømmelsen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: De(n) studerende træffer aftale med eksaminator om emne og opgaveformulering. Der gives 1 måned til udarbejdelse af besvarelsen. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter de(n) studerendes valg. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af specialet, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende pr. speciale. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 75 normalsider pr. studerende, også hvis specialet skrives sammen med flere studerende. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 2 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Vægtning: 30 point. Kapitel 7: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 53. Nærværende studieordning træder i kraft Studerende, der efter tidligere studieordning har bestået overbygningsuddannelsen i tysk eller dele deraf, kan overføres til nærværende studieordning. Beståede prøver i overbygningsuddannelsen meritoverføres som følger, idet den ved overbygningsuddannelsen opnåede bedømmelse overføres til kandidatuddannelsen: 1½-årig (1987)(2-årig(1986)) Overbyg- Kandidatuddannelsen ningsuddannelse 3.1. (3.1.) Skriftlig oversættelse, 6 28 / 47. Skriftlig oversættelse dansk til tysk 3.2. (3.3.) Fri skriftlig sprogfærdighed 6 29 / 48. Fri skriftlig sprogfærdighed

20 (3.4.) Mundtlig sprogfærdighed 6 30 / 49. Mundtlig sprogfærdighed 3.4. (3.5.) Emneprøver 6 24 / 35 / 43. Emnestudium et emne 6 et emne a 10 point (studienævnet træffer i hvert tilfælde afgørelse om indplacering af overført emne samt om fordeling af eventuelt resterende emner) 3.5. (3.6.) Speciale 6 31 / 38 / 50 / 52. Speciale GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST Redaktionel ændring af 31, 38, 50 og 52 januar Ændring af 31, stk. 3, 38, stk. 3, 50, stk. 3 og 52, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 45, stk. 3 godkendt af Dekanen juli Ikrafttræden 1. september Ændring af 31, stk. 3, 38, stk. 3, 50, stk. 3 og 52, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ophævelse af 5, stk. 6 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 10, 12, 22, 25, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2 og 3, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 33, 36, 37 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 3, 40, 41 stk. 2 og 3, 42 stk. 3, 44, 45 stk. 2 og 3, 46 stk. 2 og 3, 47 stk. 2 og 3, 48 stk. 2 og 3, 49 stk. 2 og 3, 50 stk. 2 og 3 og 52 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september 2007.