Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Transkript

1 ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver 5. Fagbeskrivelser 6. Eksaminer 7. Tidsfrister 8. Speciale 9. Censur 10. Merit og dispensationer 11. Ikrafttræden og overgangsordning Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 51 af 29. december 1994 om adgangskrav til videregående og højere uddannelser uden for Grønland. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik [Studieordningen er godkendt af Ilisimatusarfiks Akademiske Råd 30.. august 2010] 1. Varighed og titel Kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab er en toårig uddannelse, svarende til 120 ECTS point. Selvstyret kan, efter en indstilling fra Institutrådet, godkende, at en studerende forlænger uddannelsen med henblik på opnåelse af en bestemt erhvervskompetence. En gennemført uddannelse giver ret til titlen cand.scient.adm. (candidatus/candidata scientiarum administrationis). På grønlandsk: Ingerlatsinermut kandidateq. På engelsk: Master in Social Sciences.

2 2. Adgangskrav For at få adgang til at indskrive sig som kandidatstuderende i Samfundsvidenskab, skal en studerende forinden have erhvervet BA-graden i Samfundsvidenskab fra Ilisimatusarfik eller en ækvivalerende kompetence på andre højere uddannelsesinstitutioner. Institutrådet kan dispensere, således at ansøgere, der kan dokumentere kvalifikationer svarende til de krævede, kan optages. 3. Uddannelsens formål Uddannelsens formål er at uddanne kandidater, som, ud over de kvalifikationer der er erhvervet i en BA-uddannelse, har erhvervet sig et dybtgående kendskab til udvalgte emner inden for uddannelsens kerneområder: politologi, økonomi, sociologi og jura. Hvor det er relevant lægges der særligt vægt på grønlandske og arktiske forhold. Kandidater skal på internationalt akademisk niveau kunne beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger. Uddannelsen kan gennemføres med praktik. 4. Struktur Skema 1. samlet oversigt over uddannelsens fag og prøver Fag Vejl. Sidetal U-timer Eksamen Censur ECTS Videregående Opgave Intern 15 Politologi Offentlig Opgave Ekstern 7,5 økonomi Videregående Opgave Intern 15 Sociologi Internationale Mundtlig Ekstern 7,5 retsforhold Speciale - Opgave Ekstern EJ

3 Skema 1 angiver de enkelte fags vægt i ECTS point og hvert point svarer til en tresindetyvendedel studenterårsværk. Ved holdstørrelser på fire eller derunder kan Institutrådet bestemme at undervisningen tilrettelægges med et mindre antal timer end det der fremgår af skema 1. Dette berører ikke fagets vægt i studenterårsværk. Institutrådet fører tilsyn med at pensum i det enkelte fag er i overensstemmelse med beskrivelsen af faget, og det er ansvarligt for at pensum, hvad angår sideantal og sværhedsgrad er i overensstemmelse med dets vægt i ECTS point. Institutrådets formand drager omsorg for at eksamenspensum i overensstemmelse hermed afleveres som bidrag til eksamensplanen. Institutrådet fører tilsyn med pensum i de enkelte fag. 5. Fagbeskrivelser Videregående Politologi Formålet er at videreudvikle de på BA-uddannelsen erhvervede færdigheder i selvstændig analyse og kritisk stillingtagen til politologiske problemer. Dette kan ske ved en dybere behandling af udviklings- og moderniseringsproblemer med særlig indsigt i den betydning globale og regionale processer har for den enkelte nation og for individet (integration og identitet m.m.). Undervisningstimer: 60 timer Pensum, vejledende sidetal: 1800 Eksamen: Fri hjemmeopgave max. 20 sider ekskl. databilag. Censur: Intern ECTS-point: 15 Offentlig økonomi Formålet med faget, hvis engelske betegnelse er public finance, behandler afgrænsningen mellem offentlig og private sektor. Kurset behandler: teorien om offentlige goder og deres finansiering, cost benefit beregninger, skattepolitik, rollefordeling mellem stat, selvstyre og kommuner. Fagets metode bygger på mikroøkonomisk teori. Undervisningstimer: 30 Pensum, vejleden sidetal: 750 Eksamen: En uges bunden hjemmeopgave, max. 15 sider ekskl. databilag Censur: Intern ECTS-point: 7,5 EJ

4 Videregående Sociologi Formålet med kurset er at indføre den studerende i moderne sociologiske teorier og samtidens sociologiske problemstillinger. Der lægges vægt på begrebsanalyse. Undervisningen organiseres sådan, at det sociale system og dets struktur og de handlinger som individer eller aktører foretager sig belyses, og der ses på hvilken årsag/virkning/dynamik der regulerer interaktionen mellem systemer, strukturer og individer. Undervisningstimer: 60 timer Pensum, vejledende sidetal: 1800 Eksamen: Fri hjemmeopgave max. 20 sider ekskl. databilag. Censur: intern ECTS-point: 15 Internationale retsforhold Formålet er at behandle traktatsretten, menneskerettighedsreguleringen og grundlæggende aspekter af EU-retten. I forhold til traktatsretten kan nævnes havrettens/havmiljøets ressortområde og råstofforhold. Orientering om andre retssystemer kan indgå. Undervisning: 30 timer Eksamen: mundtlig, 30 minutter, med forberedelse, med hjælpemidler Pensum, vejleden sidetal: 900 Censur: Ekstern Karakter: efter GGS-skalen ECTS-point: 7,5 Emnefag Institutrådet varetager udbud af emnefag. Institutrådet kan godkende at studerende tager emnefag ved selvstudium, idet nævnet godkender vejleder, emne og valg af litteratur. Institutrådet kan godkende, at emnefag udbydes fælles for bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen, under følgende forudsætninger: - pensum for emnefag, der følges af både bachelorstuderende og kandidatstuderende, er 450 sider fælles, de kandidatstuderende har derudover 150 sider selvvalgt til en fremlæggelse aftalt med underviseren, sidst i semesteret. Undervisningstimer: 30 Pensum, vejleden sidetal: 900 Eksamen: Institutrådet godkender eksamensformen Censur: intern ECTS-point: 7,5 Praktik Emnefag svarende til 15 eller 22,5 ECTS kan erstattes af praktikophold, hvor udbyttet dokumenteres gennem udarbejdelse af en rapport. Institutrådet fastsætter regler for det enkelte tilfælde af praktik, herunder godkender det pensum. Organisation eller virksomhed skal skriftlig over for Institutrådet bekræfte at der er en praktikplads til den studerende og at praktikanten tildeles EJ

5 en kontaktperson. Den studerende skal have en af afdelingens lærere eller en person der godkendes til opgaven af Institutrådet, som vejleder. Undervisningstimer: Institutrådet bestemmer hvor stort et antal lærerarbejdstimer, der skal trækkes på til vejledning. Institutrådet formand kontrollerer at afgørelsen er forenelig med instituttets økonomi. Eksamen: Formen for den rapport der skal afleveres, aftales for det enkelte tilfælde. Censur: intern. Karakter: Bestået/ikke bestået ECTS-point: 15 eller 22,5 6. Eksaminer Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Rektor kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang. Ansøgning om dispensation til at indstille sig fjerde gang til en prøve stiles til rektor og indsendes til Institutrådet som afleverer sagen til rektor med bemærkninger og udtalelse om hvorvidt det er bekendt med særlige forhold vedrørende sagen. Ved prøverne anvendes GGS-skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål er fastlagt af eksaminator(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. Ved fri prøve bortfalder aftalen om emne, når en opgave ikke afleveres inden for den fastsatte afleveringsfrist. Denne regel finder ikke anvendelse ved bachelorprojektet. Ved skriftlige opgaver defineres en normalside til typeenheder. Opgavebesvarelsen kan have en længde på det sidetal der er angivet i fagbeskrivelsen eller mindre. Databilag uden for sidebegrænsningen er materiale som læseren (bedømmeren) kan benytte til opslag, mens tabeller, skemaer og figurer der er led i fremstillingen skal holdes inden for sidebegrænsningen. Afleveres en opgavebesvarelse med flere sider end angivet i sidebegrænsningen, kan opgaven afvises. En opgave der afvises, tæller som ét eksamensforsøg. Prøverne er individuelle, dog kan prøverne i valgfag tilrettelægges som gruppeprøver. Individuel bedømmelse skal finde sted både for en skriftlig og en mundtlig del af en gruppeprøve. Prøver, der afleveres i løbet af semesteret, afleveres til en frist fastsat af eksaminator, dog senest. 30. april / 30. november ved hhv. sommer- og vintereksamen. Bedømmelsen af skriftlige prøver ved sommer- og vintereksamen skal foreligge senest en måned efter eksamens afholdelse. Hvis en opgave afleveres sidste halvdel af juni, er bedømmelsesfristen dog først 22. august. Eksamen afholdes i eksamensterminerne sommer og vinter (juni og januar). Institutrådet kan beslutte, at en eksamen flyttes fra en eksamenstermin til en undervisningsperiode (februar-maj eller september-december). I så fald afholdes der ikke eksamen i faget i den umiddelbart efterfølgende eksamenstermin. EJ

6 Flytning af tidspunktet for en eksamen meddeles til samtlige studerende på kurset og rektor ved semesterets start. Når særlige grunde taler herfor, kan Institutrådet ændre eksamensformen i et fag i forhold til det der er angivet i kapitel 6. Der skal vælges en prøve som er beskrevet i appendiks. Ændringen og begrundelsen herfor skal meddeles til rektor. En studerende, der har været syg eller er dumpet til en ordinær eksamen, kan tilmelde sig den efterfølgende eksamen, der afholdes i kurset. Den studerende tilmeldes ikke automatisk, men skal søge om deltagelse. Den studerende kan også søge om afholdelse af re-eksamen, hvis der ikke er eksamen i kurset i eksamensterminen umiddelbart efter det ordinære eksamensforsøg. Prøve- og bedømmelsesform ved syge- og omeksamen kan være en anden (typisk skriftlig) end ved den ordinære eksamen. 7. Specialet Specialet skal gennemføres ved Ilisimatusarfik, det kan ikke meritoverføres fra andre institutioner. Formålet er at lære den studerende at udarbejde en selvstændig skriftlig fremstilling af et konkret videnskabeligt problem inden for uddannelsens centrale fagområder. Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med er afgrænset fagligt emne. Specialet skal formidles som et videnskabeligt værk på en professionel og anerkendt videnskabelig måde og på et stringent sprog. Emnet for specialet aftales med faglæreren, der således skal godkende problemformulering og disposition for projektet, før den studerende går i gang med skrivning af sit speciale. Specialet må ikke overstige 100 sider i omfang eksklusive databilag. Undervisning: gives som vejledning. Eksamen: Frit afleveringstidspunkt, max 100 sider ekskl. databilag Censur: ekstern ECTS-point: 30 EJ

7 8. Censur Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en censor, som er beskikket af direktoratet. 9. Merit og dispensationer Institutrådet kan godkende fag taget ved andre institutioner, som svarer til uddannelsens fag. I sin vurdering hæfter Institutrådet sig ved det pågældende fags indhold og niveau, herunder forskningsbasering, samt dets vægt i ECTS ifølge studieordning ved den afgivende institution. Ved meritoverførslen gives karakteren bestået med mindre Institutrådet træffer anden afgørelse. Ved meritoverførsel anføres det universitet eller den anden højere uddannelsesinstitution, hvor en prøve er aflagt, på bachelorbeviset. Særligt vedrørende studerende ved andre institutter/afdelinger på Ilisimatusarfik Under forudsætning af at der er plads, kan studerende, som har gennemført mindst ét års studier ved andre institutter/afdelinger, tage dele af bacheloruddannelsen ved afdeling for administration, for så vidt fagene kan meritoverføres til den studerendes uddannelse. Institutrådet kan, når særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelser der alene er fastsat i studieordningen. Ansøgning om dispensation indgives til afdelingslederen, med en begrundelse og en beskrivelse af et fremtidigt studieforløb, der sandsynliggør at en dispensation vil føre til at uddannelsen kan gennemføres. 10. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Studieordningen for kandidatuddannelsen i samfundsvidenskab træder i kraft med starten af studieåret 2010/2011. Studerende, der har påbegyndt deres uddannelse i 2009 eller tidligere, følger 2003 studieordningen. Fra studieåret 2012/2013 er disse studerende henvist til at få merit fra fag på 2010 studieordningen. De tildeles det antal ECTS-point som det erstattede fag på 2003 studieordningen havde. Efter anmodning fra studerende kan studienævnet bestemme vilkår for overførelse til den nye studieordning. EJ