Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk akademisk tilvalg i henhold til 17 og 23 i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Sidefaget hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Historie og Områdetudier, Studienævnet for Historie. 2. Formålet med sidefaget er at: indføre den studerende i historiefagets videnskabelige discipliner, herunder fagets teori og metode, så den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen, give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer, så den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for historiefagets relevante bestanddele, og opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle historiefagets stofområder. 3. Historiefaget beskæftiger sig med den udvikling, mennesket og samfundet har gennemgået. I faget indgår sociale, økonomiske, ideologiske, politiske og kulturelle forhold, deres indbyrdes sammenhænge og de forandringer, de undergår. Sidefaget er sammensat således, at den både giver et bredt kendskab til verdens og Danmarks historie og sætter den studerende i stand til på et teoretisk bevidst og metodisk forsvarligt grundlag at behandle historiske problemer i dybden. Endelig giver uddannelsen en forståelse for, at historie er fortiden, som den eksisterer for eftertiden. Historie er en vedvarende proces en dialog mellem nutid og fortid. Selvstændige arbejdsformer står centralt i sidefaget i historie. Sidefaget skal sætte de studerende i stand til selvstændigt at definere problemstillinger, indsamle og vurdere informationer, vælge løsningsmodeller og drage konklusioner. Stk. 2. Et sidefag i historie giver derfor den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kendskab til verdens og Danmarks historie i bredden Kendskab til dele af verdens og Danmarks historie i dybden Færdigheder i at overskue og analysere historiske og samfundsmæssige sammenhænge Færdigheder i at opstille en historisk problemstilling og analysere den vha. relevante metoder og kilder Færdigheder i at vurdere og tolke kilder Færdigheder i at forholde sig metodisk og kritisk til eksempler på brug af fortiden Et overblik over historiefagets udvikling og aktuelle teoretiske problemstillinger Evnen til at sætte specifikke forhold ind i deres historiske og kulturelle sammenhæng Evnen til selvstændigt at definere, strukturere og gennemføre et projekt Evnen til systematisk at søge, indsamle, vurdere og sortere i store informationsmængder Evnen til at analysere komplekse forhold i dybden Evnen til bevidst og systematisk at anvende teori i konkrete undersøgelser Evnen til præcist og systematisk at uddrage relevante oplysninger i et materiale Evnen til at argumentere konsistent og velunderbygget Evnen til at strukturere viden med henblik på skriftlig og mundtlig formidling Evnen til at arbejde sammen med andre 2

3 Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til sidefaget i Historie forudsætter 1½ års beståede studier inden for et andet fagligt område. Stk. 2. Studiet forudsætter, at de studerende har eller tilegner sig læsefærdighed i sprogene engelsk og tysk. Kapitel 3: Sidefagets hjemmelsgrundlag 5. Sidefaget er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for sidefaget og deres uddannelse som helhed. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. Sidefaget i historie er tilrettelagt som et humanistisk tilvalg med henblik på at indgå på tredje år af en bacheloruddannelse og første år af en kandidatuddannelse inden for det humanistiske eller andre fagområder. Stk. 2. Sidefaget er samlet normeret til 105 ECTS-point, jf. 17. Stk. 3. Sidefaget er tilrettelagt således, at 45 ECTS aflægges som en del af den studerendes bacheloruddannelse, og 60 ECTS aflægges som en del af den studerendes kandidatuddannelse. 7. Sidefaget er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 8. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 9. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Historie kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige 3

4 forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 12. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 14. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 15. For prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse. Stk. 3. Studienævnet kan fravige de i Stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 4. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 16. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. 4

5 Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som Bestået/Godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 7-trinsskalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. 17. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS point svarer til 1 års heltidsstudier. 18. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 400 ord. Ikke-skriftlige kilder omregnes efter følgende retningslinier: billeder: 2-5 normalsider film: normalsider pr. halve time andre typer af ikke-skriftlige kilder omregnes efter studienævnets nærmere anvisninger 19. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 350 ord. I beregningen indgår noter, men ikke indholdsfortegnelse, litteraturliste og titelblad. Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne omfang i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Stk. 3. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 20. Studienævnet for Historie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Kapitel 6: Samlet oversigt over sidefaget moduler og prøver 21. Sidefaget i historie består af følgende syv moduler: Verdenshistorie/Danmarkshistorie. Modulet vægter 15 ECT point. Historisk Metode. Modulet vægter 20 ECTS point. Historisk Emne S1. Modulet vægter 10 ECTS point. Historisk Emne S2. Modulet vægter 25 ECTS point Historisk Emne S3. Modulet vægter 10 ECTS point. Sidefagsemner. Modulet vægter 20 ECTS point. Historieteori. Modulet vægter 5 ECTS point. Stk. 2. Modulet i Verdenshistorie/Danmarkshistorie består af disciplinerne Verdenshistorie Danmarkshistorie Stk. 3. Modulet i Historisk Metode består af disciplinerne Historisk Metode 1 Historisk Metode 2 Stk. 4. Modulet Historisk Emne S1 består af disciplinen Bredt Emne Stk. 7. Modulet Historisk Emne S2 består af disciplinen 5

6 Kildenært Emne Stk. 8. Modulet Historisk Emne S3 består af disciplinen Historiebrug Stk 9. Modulet Sidefagsemner består af to af disciplinerne: Samfundsvidenskabeligt Emne Historisk Emne X Historisk Emne Y Stk. 10. Modulet Historieteori består af disciplinen Historieteori 22. Skematisk oversigt over sidefaget: Moduler og prøver Censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Verdenshistorie/ Danmarkshistorie: - Verdenshistorie - Danmarkshistorie Historisk Metode: - Historisk Metode 1 - Historisk metode 2 Intern Intern Intern Ekstern trinsskala Best./ikke-best. Best./ikke-best. 7-trinsskala 2. semester 1. semester 1. semester 2. semester Historisk Emne S1 - Bredt Emne Intern 10 7-trinsskala 2. semester Historisk Emne S2 - Kildenært Emne Ekstern 25 7-trinsskala 4. semester Historisk Emne S3 Intern 10 7-trinsskala 3. semester - Historiebrug Sidefagsemner (20 ECTS-points blandt følgende discipliner): - Samfundsvidenskabeligt Emne Intern 10 7-trinsskala 3./4. semester - Historisk Emne X Intern 10 7-trinsskala 3./4. semester - Historisk Emne Y Intern 10 7-trinsskala 3./4. semester Historieteori: - Historieteori Intern 5 Best./ikke-best. 4. semester Kapitel 7: Studieforløb og progression 23. Disciplinerne på tredje og fjerde semester semester af sidefaget kan først aflægges, når bacheloruddannelsen er bestået, da de indgår i den studerendes kandidatuddannelse. 24. For sidefagets prøver gælder, at studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2. Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen 6

7 Kapitel 8: Eksamensbestemmelser for sidefagets enkelte moduler og discipliner 25. Modulet Verdenshistorie/Danmarkshistorie Modulet i Verdenshistorie/Danmarkshistorie består af følgende discipliner Verdenshistorie Danmarkshistorie Stk. 2. Modulet giver følgende kvalifikationer og kompetencer: Kendskab til væsentlige udviklingslinier og centrale forhold i verdens og Danmarks historie Evnen til at fremdrage og strukturere de relevante oplysninger i en stor mængde tekst Stk. 3. Disciplinbeskrivelse Målet med disciplinerne er, at den studerende erhverver et bredt kendskab til verdens og Danmarks historie fra de tidligste tider til i dag. Pensum er oversigtsværker over henholdsvis verdens og Danmarks historie, og undervisningen har form af forelæsninger. 26. Disciplinen Verdenshistorie Faglige mål Der kræves et kendskab til verdens historie i brede træk. Verdens historie omfatter politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i alle væsentlige civilisationer. Der lægges vægt på, at den studerende er i stand til at fremdrage relevante oplysninger og sætte dem ind i en historisk sammenhæng. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden mundtlig prøve. Der opgives et pensum på sider af oversigtsmæssig karakter. Prøveform: Individuel prøve. Hjælpemidler: Den studerende må medbringe egne notater foruden pensum og eventuelt ordbøger. Varighed: 30 minutters forberedelsestid og 30 minutters eksamination, inklusive votering. Censur og Bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 10 point 27. Disciplinen Danmarkshistorie Faglige mål Der kræves et kendskab til brede træk af Danmarks politiske, økonomiske, sociale og kulturelle historie fra vikingetiden til i dag. Der lægges vægt på, at den studerende er i stand til at fremdrage relevante oplysninger og sætte dem ind i en historisk sammenhæng. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden skriftlig prøve. Der opgives et pensum på 500 sider af oversigtsmæssig karakter. Prøveform: Individuel prøve. 7

8 Hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt Varighed: 2 timer. Censur og Bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 point 28. Modulet Historisk Metode Modulet i historisk metode består af følgende discipliner Historisk Metode 1 Historisk Metode 2 Stk. 2. Modulet giver følgende kvalifikationer og kompetencer: Færdigheder i at besvare historiske problemstillinger ud fra et kildemateriale Færdigheder i at vurdere og tolke kilder Kendskab til forskellige former for historisk-empirisk arbejde Evnen til præcist og systematisk at uddrage relevante oplysninger i et materiale Evnen til at argumentere konsistent og velunderbygget Evnen til at overskue et komplekst materiale og løse en stillet opgave på kort tid. Stk. 3 Disciplinbeskrivelse Disciplinerne omhandler de principielle og praktiske problemer, historikeren møder i arbejdet med litteraturen og kilderne. Det væsentligste mål med undervisningen er at opøve færdigheder i at vurdere og tolke det foreliggende materiale i forhold til en given historisk problemstilling. Undervisningen består væsentligst i gennemgang og diskussion af forskellige tekstsamlinger og kildetyper, men der inddrages også eksempler på konkrete kildebaserede undersøgelser. Undervisningen skal afspejle mangfoldigheden af historisk-empiriske tilgange til kilderne. 29. Disciplinen Historisk Metode 1 Faglige mål Der kræves færdighed i at arbejde med og besvare spørgsmål af kulturhistorisk, socialhistorisk eller anden strukturhistorisk art på grundlag af en kildekritisk analyse af et givet kildemateriale. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsen skal omfatte 4-6 sider pr. deltager. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der opgives ikke pensum. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 5 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 5 point 8

9 30. Disciplinen Historisk Metode 2 Faglige mål Der kræves færdighed i at besvare et eller flere begivenhedshistoriske spørgsmål på grundlag af en kildekritisk analyse af et givet kildemateriale. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave. Der opgives ikke pensum. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 32 timer Censur og Bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 15 point 31. Modulet Historisk Emne S1 Modulet Historisk Emne Emne S1 består af følgende disciplin Bredt Emne Stk.2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kendskab til et længere historisk forløb Færdigheder i at analysere overordnede historiske sammenhænge i en længere tidsperiode. Færdigheder i at vurdere argumenter fremsat på baggrund af historisk materiale Forståelse for at historiske fremstillinger er fortolkninger og ikke autoritative sandheder. Evnen til at skabe overblik og finde sammenhænge Evnen til at analysere og vurdere argumenter og fortolkninger 32. Disciplinen Bredt Emne Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter studiet af et længere historisk forløb. Oversigts- eller synteseprægede fremstillinger indtager en central plads i undervisningen, og der lægges vægt på at inddrage flere fremstillinger med forskellige fortolkninger. Et væsentligt formål er at demonstrere, at historisk viden bygger på fortolkninger. I forlængelse heraf lægges der i undervisningen vægt på at analysere og vurdere de argumenter, som fortolkningerne bygger på. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Stk. 2. Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til pensum, at den studerende kan beskrive og analysere aspekter af længere historiske forløb og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil, herunder forholde sig til fortolkninger. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte sider. Der opgives ikke pensum. Prøveform: individuel prøve Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 10 point 9

10 33. Modulet Historisk Emne S2 Modulet Historisk Emne 2 består af følgende disciplin: Kildenært Emne Stk.2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Et indgående kendskab til et historisk emneområde Færdigheder i at arbejde selvstændigt med kilder Færdigheder at opstille en historisk problemstilling og analysere den vha. relevante metoder og kilder Evnen til selvstændigt at finde og vurdere relevant materiale Evnen til at analysere komplekse forhold i dybden Evnen til at definere, strukturere og gennemføre et projekt sammen med andre 34. Disciplinen Kildenært Emne Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter en dybtgående behandling af et afgrænset historisk emne. Undervisningen skal i særlig grad belyse arbejdet med historisk kildemateriale og vil typisk være koncentreret om specialiserede fremstillinger, hvor henvisninger til kildemateriale indgår, samt om selve det primære kildemateriale. Der indgår i undervisningen en orientering om, hvordan man finder frem til relevant kildemateriale i arkiver eller gennem kildepublikationer. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende og kan i perioder bestå af vejledning i forbindelse med udarbejdelse af eksamensopgaven. Stk. 2. Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til fælles pensum og egne opgivelser, at den studerende kan beskrive og analysere historiske problemstillinger i dybden gennem anvendelse af relevant historisk kildemateriale og ved hjælp af relevant historisk metode. Der kræves endvidere et sådant kendskab til og en sådan forståelse af opgivelserne, at den studerende på grundlag heraf kan beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Der opgives et fælles pensum på 1500 sider samt det materiale, der er benyttet i udarbejdelse af eksamensopgaven. Der opgives altid historisk kildemateriale (af skriftlig og/eller ikke-skriftlig art) til denne disciplin. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig eksamination. Opgaven skal omfatte sider pr. deltager og indeholde et særskilt afsnit med metodiske overvejelser om det benyttede kildemateriale. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle opgavens dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige eksamination omfatter såvel opgaven som det fælles pensum. Den del af eksaminationen, der tager udgangspunkt i opgaven har karakter af en diskussion mellem eksaminanden, eksaminator og censor, ledet af eksaminator. Den del af eksaminationen, der tager udgangspunkt i det fælles pensum, har karakter af en diskussion mellem eksaminanden, eksaminator og censor, ledet af eksaminator. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet 10

11 under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: fri skriftlig opgave samt mundtlig eksamen med individuel bedømmelse. Varighed: 30 minutter, inklusive votering. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Karakteren gives som en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den mundtlige præstation. Ved karaktergivningen vægtes opgaven med 50%, den mundtlige eksamination i denne med 25% og den mundtlige eksamination i det fælles pensum med 25%. Vægtning: 25 point. 35. Modulet Historisk Emne S3 Modulet Historisk Emne S3 består af følgende disciplin: Historiebrug Stk. 2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Færdigheder i at forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af fortiden Fortrolighed i at omgås ikke-skriftligt kildemateriale Evnen til at vurdere og reflektere over egen og andres brug af fortiden Evnen til at præsentere et emne mundtligt Evnen til at løse en opgave sammen med andre 36. Disciplinen Historiebrug Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter studiet af, hvordan historiske forløb har betydning i eftertiden. Et væsentligt formål med undervisningen er at sætte den studerende i stand kritisk at analysere, hvordan fortiden er blevet fortolket og bearbejdet af eftertiden til at fremme en række formål. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende, og ikke-skriftlige kilder skal indgå i undervisningen. Stk. 2. Faglige mål. Det kræves, at den studerende kan dokumentere og analysere eksempler på brug af fortiden. Herunder kræves det, at den studerende har et sådant kendskab til pensum, at den studerende kan relatere eksempler på brug af fortiden til såvel den fortid, der henvises til, som til den eftertid, hvor brugen finder sted. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven er en bunden mundtlig prøve. Der opgives et pensum på 1200 sider, hvori der skal indgå ikkeskriftlige kilder. Eksaminationen har karakter af en fremlæggelse fra den studerendes side, efterfulgt af en diskussion mellem eksaminand, eksaminator og censor, ledet af eksaminator. Prøveform: individuel, mundtlig prøve. Varighed: forberedelsestid 48 timer; eksamination 30 minutter inkl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 10 point. 11

12 37. Modulet Sidefagsemner Modulet Sidefagsemner omfatter 20 ECTS-point blandt følgende discipliner: Samfundsvidenskabeligt Emne Historisk Emne X Historisk Emne Y Stk. 2. Modulet giver den studerende mulighed for at opnå følgende kvalifikationer og kompetencer: Kendskab til samfundsvidenskabelig teori og metode Forståelse for forholdet mellem samfundsvidenskab og historie Kendskab til udvalgte historiske emner Evnen til at anvende samfundsvidenskabelig teori og metode evnen til at opstille og analysere en problemstilling 38. Disciplinen Samfundsvidenskabeligt Emne Disciplinbeskrivelse Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske og kronologiske felter, som studeres med hovedvægten lagt på anvendelsen af samfundsvidenskabelig metode. Formålet med undervisningen er at sætte den studerende i stand til at beherske centrale begreber inden for et eller flere af de centrale samfundsvidenskabelige områder økonomi, politologi og sociologi. Desuden skal den studerende opnå forståelse for forholdet mellem historie og samfundsvidenskab. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Stk. 2 Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til pensum, at den studerende kan beskrive og analysere historiske problemstillinger ved hjælp af samfundsvidenskabelig metode og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Prøveform a (jf. stk. 3 nedenfor) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningforløb af mindst et semesters varighed, jf. 12. Videre kræves det ved prøveform a, at et forarbejde til opgaven på 2-5 sider har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a: Fri skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte sider. Der opgives ikke pensum. Prøveform: Individuel prøve Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 point. b: Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte sider. Der opgives et pensum på 1200 sider. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 7 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 10 point. 12

13 . 39. Disciplinen Historisk Emne X Disciplinbeskrivelse: Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske eller kronologiske felter, og har til formål at opøve den studerendes evne til at identificere og analysere en historisk problemstilling. Stk. 2. Faglige mål: Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til sit emne, at den studerende på grundlag heraf selvstændigt kan beskrive og forklare historiske forhold og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven er en bunden skriftlig hjemmeopgave, som skal omfatte sider pr. deltager. Der opgives et pensum på 1200 sider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 10 point 40. Disciplinen Historisk Emne Y Disciplinbeskrivelse: Disciplinen omfatter et studium af et af fagets tematiske eller kronologiske felter, og har til formål at opøve den studerendes evne til at identificere og analysere en historisk problemstilling. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Stk. 2 Faglige mål Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til pensum, at den studerende kan beskrive og analysere historiske problemstillinger ved hjælp af samfundsvidenskabelig metode og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Aflæggelse af eksamen forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i et undervisningforløb af mindst et semesters varighed, jf. 12. Videre kræves det, at et forarbejde til opgaven på 2-5 sider har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, som skal omfatte sider pr. deltager. Der opgives ikke pensum Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: intern censur, 7-trinsskala Vægtning: 10 point 41. Modulet Historieteori Modulet Historieteori består af følgende disciplin: Historieteori 13

14 Stk.2. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Et overblik over historiefagets udvikling og aktuelle teoretiske problemstillinger Evnen til at analysere de teoretisk-metodiske præmisser i videnskabelige arbejder inden for historiefaget Evnen til at vurdere anvendeligheden af forskellige teoretiske og metodiske tilgange i forhold til konkrete problemstillinger 42. Disciplinen Historieteori Disciplinbeskrivelse: Disciplinen omhandler centrale problemstillinger vedrørende anvendelsen af videnskabelige teorier inden for historiefaget. I undervisningen gennemgås centrale aspekter af historiefagets udvikling og aktuelle teoretiske diskussioner inden for faget. Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende Stk. 2. Faglige mål: Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til historieteori og historiografi, at den studerende opnår et overblik over og en forståelse for historiefagets udvikling og dets aktuelle teoretiske problemstillinger. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven kan aflægges på to måder: a: Den studerende kan bestå prøven ved aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende at have fulgt kurset i historieteori. I løbet af kurset skal den studerende aflevere en skriftlig hjemmeopgaver på 4-6 sider samt holde et mundtligt oplæg. Opgaver og oplæg defineres af underviseren og skal godkendes hver for sig. b: Bunden skriftlig hjemmeopgave; opgaven skal omfatte 6-10 sider. Der opgives et pensum på 600 sider. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 4 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 5 point Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 43. Ordningen træder i kraft 1. september Studerende, der har påbegyndt sidefagssstudiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning i henhold til nednestående: Discipliner i 1999-studieordningen Discipliner i 2006-studieordningen Verdenshistorie/Danmarkshistorie Verdenshistorie og Danmarkshistorie Historisk Metode m. Forskningsteknik Historisk Metode 2 Historisk Emne S.1 Kildenært Emne 14

15 Historisk Emne S.2 Samfundsvidenskabeligt Tema Samfundsvidenskabeligt Emneområde Historisk Tema A Historisk Tema B Videnskabsteori Kildenært Emne Samfundsvidenskabeligt Emne Samfundsvidenskabeligt Emne Historisk Emne X eller Y Historisk Emne X Historieteori 45. Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer disciplinen Historiebrug Godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september Ændring af 29, 29 stk. 2, 30 og 30 stk. 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 5 stk. 1, 11, 14, 16 stk. 2, 22, 26 stk. 1 og 2, 27 stk. 1, 29 stk. 1 og 2, 30 stk. 1 og 2, 32 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 36 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 2 og 3, 40 stk. 2 og 3 og 42 stk. 2 godkendt af Dekanen maj ikrafttræden 1. september

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Historie ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget inden for Kognitiv Semiotik

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget museologiske studier

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Antropologi

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor japanstudier ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i forhistorisk

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret december 2006 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Retorik

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget indenfor Film og Tv ved Aarhus Universitet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE STUDIEORDNING for TILVALGSSTUDIET i HISTORIE 1999-ordningen Ikrafttræden september 1999 INSTITUT FOR HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1. Indledning: 1.1. Uddannelsesdel, fag og

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS.

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS. Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS. 1. Studieordningens rammebestemmelser Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Politisk

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i middelalderarkæologi

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E September 1996 Senest revideret september 2007 2 STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANVENDT DRAMATURGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret september 2007 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: 1-3 Formål Kapitel 2: 4

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Creative Processes/Innovation The 2009 Curriculum

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E September 2001 Senest revideret august 2007 STUDIEORDNING FOR MAGISTERKONFERENSUDDANNELSEN I

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I J A P A N S K September 1996 Senest revideret januar 2005 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i japansk ved

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I U N G A R S K Februar 2001 Senest revideret maj 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Ungarsk ved Aarhus

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to fremmedsprog samt bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog,

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I JAPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Bacheloruddannelse i japansk Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B. September 2000 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B September 2000 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved Handelshøjskolen og Det Teologiske Fakultet.

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved Handelshøjskolen og Det Teologiske Fakultet. Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved Handelshøjskolen og Det Teologiske Fakultet. 1. Studieordningens rammebestemmelser Studieordning for arabiskdelen af

Læs mere