Grundvand og drikkevand Ny Ellebjerg Station Vestvolden Vestvolden-Baldersbrønde. 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Transkript

1 Grundvand og drikkevand 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet

2

3 3 Grundvand og drikkevand Ny Ellebjerg Station Forord Forord Dette fagnotat omhandler grundvand og drikkevand for 5. sporsløsningen mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden og mellem Vestvolden og Baldersbrønde. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af COWI og Atkins som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Grundvand og drikkevand Ny Ellebjerg Station Indhold Indhold Forord 3 Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Metode for undersøgelserne 11 Eksisterende forhold 12 Geologi 12 Drikkevandsinteresser 12 Indsatsområder 13 Grundvandsmagasiner 13 Dæklag/sårbarhed 14 Vandindvinding 15 Kildepladszoner 15 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 17 Grundvandssænkning 17 Nedlæggelse af drikkevandsboringer 21 Spildhændelser 22 Mellemdeponering af jord 23 Vurdering 24 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 27 Grundvandssænkning 27 Nedlæggelse af vandforsyningsboringer 27 Spildhændelser 28 Vurdering 28 0-alternativet 31 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 33 Referencer 35 Bilag 37

6

7 7 Grundvand og drikkevand Indledning Indledning I nærværende fagnotat beskrives grund- og drikkevandsforholdene i tilknytning til projektet Kapacitetsudvidelse København-Ringsted, 5. sporsløsning". Undersøgelsen omfatter strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Baldersbrønde. Fagnotatet skal danne grundlag for udarbejdelsen af to miljøredegørelser, hvorfor den undersøgte delstrækning er inddelt i to, hvor den ene går fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden og den anden fra Vestvolden til Baldersbrønde. I fagnotatet beskrives de eksisterende forhold inden for en 1000 m bred undersøgelseskorridor på begge sider af den eksisterende jernbane. Der er foretaget en beskrivelse af områdets geologiske opbygning og af de grundvandsmagasiner, hvorfra der indvindes grundvand. Grundvandsmagasinernes sårbarhed over for forurening er samtidigt vurderet. Der er endvidere foretaget en kortlægning af kildepladser og indvindingsboringer langs banen. Derudover er der foretaget vurderinger af miljøkonsekvenserne for grundvandet i driftsfasen og anlægsperioden. I den forbindelse vurderes eventuelle konflikter mellem grundvandsniveauet i det sekundære og primære grundvandsmagasin og konstruktioner. Endelig er der stillet forslag til forebyggende foranstaltninger og til dels også afværgeforanstaltninger mod jord- og grundvandsforurening. Fagnotatet er udarbejdet i perioden januar maj 2008 og indgår som baggrundsmateriale for den miljøredegørelse, der forventes i offentlig høring i efteråret Følgende løsninger er vurderet for de to delstrækninger: Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Grundløsning. Der anlægges et 5. spor langs den eksisterende bane mellem Hvidovre Fjern og Vestvolden. Løsningsmulighed Overdækning af banerarealet Rødovre-Brøndbyøster. Løsningsmuligheden er ikke vurderet i dette fagnotat, men vurderes i separat notat. Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup. Som grundløsningen, men uden flyover ved Baldersbrønde. Vestvolden Baldersbrønde Grundløsning. Der anlægges et 5. spor langs den eksisterende bane mellem Vestvolden og Taastrup, og der etableres en flyover ved Baldersbrønde. Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup. Som grundløsningen, men uden flyover ved Baldersbrønde.

8

9 9 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Formålet med denne undersøgelse er at beskrive grund- og drikkevandsforholdene i tilknytning til projektet Kapacitetsudvidelse København-Ringsted, 5. sporsløsning samt vurdere projektets betydning for drikkevandsinteresserne i området. Idet undersøgelsen skal danne grundlag for udarbejdelsen af to miljøredegørelser, er undersøgelsesstrækningen inddelt i to. Undersøgelsen omhandler både anlægs- og driftsfase. Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Delstrækningen ligger dels i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, dels i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Delstrækningen gennemskærer ingen kildepladszoner. Lerdæklaget over det primære grundvandsmagasin er på størstedelen af strækningen 5-10 m. Der findes dog mindre områder, hvor lerdækklagstykkelsen er 2-5 m og to områder omkring henholdsvis Rødovre Station og Brøndbyøster Station, hvor lerdæklagstykkelsen er m. Det vurderes, at eventuelle spild med f.eks. olie og benzin vil kunne udgøre en risiko for de terrænnære sekundære grundvandsmagasiner. Spild vil også kunne udgøre en risiko for de dybereliggende primære grundvandsmagasiner, særligt syd for den eksisterende jernbane. Overordnet set vurderes det dog, at risikoen for forurening af det primære magasin som følge af spild er begrænset. Det vil i forbindelse med anlægsarbejderne ikke blive nødvendigt at nedlægge eller midlertidigt at nedlægge drikkevandsboringer. Det vurderes desuden, at det ikke bliver nødvendigt med permanente grundvandssænkninger og, at eventuelle midlertidige grundvandssænkninger ikke vil påvirke drikkevandsindvindingen i området. Der skal udarbejdes beredskabsplaner for anlægget, som skal sættes i værk ved større spildhændelser. Beredskabsplanen skal ligge klar, inden jernbanen tages i drift. Erfaringer fra lignende anlægsarbejder på jernbanen viser, at den største kilde til kraftig forurening af jorden med olie har været entreprenørens uhensigtsmæssige omgang med mobile entreprenørtanke. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler m.v. står parkeret gennem længere tid, vil ofte blive forurenet med olie i større eller mindre grad. Forurening af jord og grundvand med olie under anlægsarbejdet søges undgået ved at stille krav til entreprenørerne om: så vidt muligt at etablere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i ikke-sårbare områder. Hvis uheldet skulle ske, er skadevirkningen minimal at etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede at undgå at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke at sikre regelmæssig vedligehold af entreprenørmaskinerne, herved kan oliespild imødegås som f.eks. fra defekte hydraulikslanger. Overordnet set vurderes det, at projektet Kapacitetsudvidelse København-Ringsted, 5. sporsløsning på delstrækningen ikke vil ændre betydeligt på risikoen for forurening af grund- og drikkevand. Endvidere vil projektet heller ikke ændre på mulighederne for drikkevandsindvinding langs delstrækningen Ny Ellebjerg Station Vestvolden. Vestvolden Baldersbrønde

10 10 Grundvand og drikkevand Ikke-teknisk resumé Delstrækningen Vestvolden Baldersbrønde ligger dels i et område med almindelige drikkevandsinteresser, dels i et område med særlige drikkevandsinteresser. Delstrækningen tangerer yderkanten af to kildepladszoner, der er områder, som er udpeget som særligt sårbare områder. Miljømyndighederne skal afgøre, om de for at beskytte grundvandet inden for kildepladszonerne, vil stille krav om, at jernbanen udføres således, at der ikke sker nedsivning af drænvand fra jernbanen til undergrunden. Lerdæklaget over det primære grundvandsmagasin er på delstrækningen fra Vestvolden til Store Vejleådalen 5-10 m i vertikal udstrækning, dog med enkelte områder bl.a. omkring Albertslund Station, hvor lerdæklaget er m. Omkring Store Vejleådalen findes et område, hvor lerdæklaget kun er fra 0-5 m. Efter Store Vejleådalen og frem til Taastrup Station er lerdæklagets mægtighed 5-10 m i vertikal udstrækning. Fra Taastrup Station og til Baldersbrønde stiger dæklagstykkelsen til m med et mindre område midt mellem Høje Taastrup Station og Baldersbrønde, hvor dæklaget er m. Det vurderes, at eventuelle spild med f.eks. olie og benzin vil kunne udgøre en risiko for de terrænnære sekundære grundvandsmagasiner. Større spild vil også kunne udgøre en risiko for de dybereliggende primære grundvandsmagasiner. Overordnet set vurderes det dog, at risikoen for forurening af det primære magasin som følge af større spild er begrænset, idet risikoen for større spild vurderes lille. Dog vurderes det, at større spild i og omkring Store Vejleådalen vil kunne udgøre en risiko for det primære grundvandsmagasin, idet lerdæklaget i dette område kun er 1-2 m tykt. Der skal udarbejdes beredskabsplaner for anlægget, som skal sættes i værk ved større spildhændelser. Beredskabsplanen skal ligge klar, inden jernbanen tages i drift. Det vil i forbindelse med anlægsarbejderne ikke blive nødvendigt at nedlægge eller midlertidigt at nedlægge drikkevandsboringer, og det vurderes, at eventuelle grundvandssænkninger ikke vil påvirke drikkevandsindvindingen i området. Erfaringer fra lignende anlægsarbejder på jernbanen viser, at den største kilde til kraftig forurening af jorden med olie har været entreprenørens uhensigtsmæssige omgang med mobile entreprenørtanke. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler m.v. står parkeret gennem længere tid, vil ofte blive forurenet med olie i større eller mindre grad. Forurening af jord og grundvand med olie under anlægsarbejdet søges undgået ved at stille krav til entreprenørerne om: så vidt muligt at etablere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i ikke-sårbare områder. Hvis uheldet skulle ske, er skadevirkningen minimal at etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er ordentligt spildsikrede at undgå at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke at sikre regelmæssig vedligehold af entreprenørmaskinerne, herved kan oliespild imødegås som f.eks. fra defekte hydraulikslanger. Overordnet set vurderes det, at projektet Kapacitetsudvidelse København-Ringsted, 5. sporsløsning på delstrækningen ikke vil ændre betydeligt på risikoen for forurening af grund- og drikkevand. Endvidere vil projektet heller ikke ændre på mulighederne for drikkevandsindvinding langs delstrækningen Vestvolden Baldersbrønde.

11 11 Grundvand og drikkevand Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne De geologiske basisdatakort over området har sammen med geotekniske boringer fra Banedanmark dannet grundlag for den geologiske og hydrogeologiske beskrivelse suppleret med oplysninger fra GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) database Jupiter, som indeholder data fra samtlige drikkevandsboringer foretaget i Danmark. På baggrund af udtræk fra Jupiterdatabasen, er drikkevands- og afværgeboringer identificeret. Drikkevands- og afværgeboringerne er udvalgt ud fra kriterier om, at de er pejlet efter år 2000, og at der samtidig skal være registreret oppumpning af vand fra boringen. Oplysninger om ydelse, sidste pejling samt grundvandsspejlets niveau er også indhentet fra Jupiterdatabasen. Oplysninger om grundvandspotentialet er baseret på oplysninger fra kommunerne som strækningen gennemkrydser, idet de via Vestegnens Vandsamarbejde udarbejder et periodisk nivellement af grundvandspotentialet. Den sidste pejlerunde er afsluttet i oktober Vestegnens Vandsamarbejdes monitering dækker ikke hele Høje Taastrup Kommune, og der er derfor indhentet oplysninger om grundvandspotentialet fra Høje Taastrup Kommune. Oplysninger om grundvandspotentiale fra Høje Taastrup Kommune er fra Fra Vestegnens Vandsamarbejde er det desuden forsøgt at indhente kortmateriale, der viser udbredelsen af spændte og frie grundvandsmagasiner. Dette er Vestegnens Vandsamarbejde dog ikke i besiddelse af. Der er fra Miljøcenter Roskilde indhentet oplysninger om dæklagstykkelsen i området til en vurdering af sårbarhed. Grundvands- og drikkevandsforholdene er beskrevet med baggrund i regionplaner andre tilgængelige skriftlige kilder, som rapporter, kortdata og andre relevante oplysninger fra kommunerne.

12 12 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold Eksisterende forhold Geologi I de efterfølgende afsnit beskrives geologien langs jernbanestrækningerne Ny Ellebjerg Station-Vestvolden og. De geologiske basisdatakort over området har sammen med geotekniske boringer fra Banedanmark dannet grundlag for den geologiske beskrivelse af området suppleret med oplysninger fra GEUS (Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelse) database Jupiter. Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Prækvartær Den overordnede geologiske lagfølge i området består nederst af prækvartære aflejringer, som på delstrækningen Ny Ellebjerg Station-Vestvolden udgøres af bryozokalk. Kalken har i området en tykkelse på omkring 25 m. Den prækvartære overflade ligger i området lige syd for jernbanen i kote +3 til -3, mens den lige nord for jernbanen ligger i kote +5 til +10 /1/,/2/. Kvartære aflejringer De prækvartere aflejringer overlejres af kvartære aflejringer fra sidste istid, som hovedsagelig består af moræneler med enkelte indslag af ferskvandssedimenter, primært er gytje /1/,/2/. Mellem de prækvartære sedimenter og moræneleret findes der ifølge geotekniske boringer ofte et 2-4 m tykt lag af smeltevandssand og grus. De kvartære aflejringer har ifølge de geologiske basisdatakort en mægtighed på 2,5 til 7 m i området syd for jernbanen, mens de nord for jernbanen er op til 15 m tykke /1/,/2/. Postglaciale aflejringer De kvartære aflejringer overlejres langs jernbanestrækningen af fyld hidrørende fra etableringen af den eksisterende jernbane samt tørv/gytje, som generelt findes i forbindelse med vandløb og dødishuller. Der findes bl.a. et område med ferskvandstørv omkring Hvidovre Station og lige umiddelbart øst for Vestvolden. Prækvartær Den overordnede geologiske lagfølge i området består nederst af prækvartære aflejringer, som på delstrækningen Vestvolden Baldersbrønde udgøres af skrivekridt overlejret af bryozokalk. Den prækvartære overflade ligger på begge sider af jernbanen i kote +7 til 0. Kvartære aflejringer De prækvartære aflejringer overlejres af kvartære aflejringer fra sidste istid, som hovedsagelig består af moræneler med enkelte indslag af ferskvandsler, smeltevandssand og grus samt gytje /1/,/2/. Mellem de prækvartære sedimenter og moræneleret, findes ofte et 2-4 m tykt lag af smeltevandssand og grus. De kvartære aflejringer i området har ifølge de geologiske basisdatakort en tykkelse på 7 m til 10 m /1/,/2/. Postglaciale aflejringer De kvartære aflejringer overlejres langs jernbanestrækningen af fyld hidrørende fra etableringen af den eksisterende jernbane samt tørv/gytje, som generelt findes i forbindelse med vandløb og dødishuller, bl.a. Store Vejleådal. Der findes i henhold til de geotekniske boringer ti områder med aflejringer af ferskvandstørv på strækningen, hvoraf et af disse er i Store Vejleådal. Drikkevandsinteresser Som et led i bestræbelserne på at beskytte grundvandet er landet inddelt i Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder), Områder med almindelige

13 13 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold drikkevandsinteresser (OD-områder) og Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD-områder). I OSD-områder skal alt grundvand beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Dette medfører, at den nuværende arealanvendelse ikke må ændres, hvis ændringen vil føre til en ringere grundvandsbeskyttelse. I områder med særlige drikkevandsinteresser skal det sikres, at der ikke sker forurening af grundvandet ved placering af aktiviteter eller anlæg. Såfremt der etableres nye grundvandstruende aktiviteter på eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv., kan dette kun ske under skærpede vilkår. Ved skærpede vilkår stilles krav til indretning, drift og kontrol, som sikrer mod forurening /3/. OD-områder er områder, hvor grundvandet beskyttes af hensyn til vandværkernes aktuelle eller fremtidige indvinding. Der findes dog ingen reserveområder af regional betydning i OD-områder. I OD-områder skal der i videst muligt omfang sikres en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource /3/. OBD-områder er områder, hvor grundvandet af kvalitetsmæssige årsager kun kan anvendes i begrænset omfang /3/. Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Af bilag 1 ses, at delstrækningen fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser (OD-område). Dog ligger den allerførste del af strækningen fra Ny Ellebjerg Station til udfletningen efter Vigerslev Station i et område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD-område) /4/. Af bilag 2 ses, at delstrækningen fra Vestvolden til Motorring 4 ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser (OD-område), mens delstrækningen fra Motorring 4 til Baldersbrønde ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område) /4/. Indsatsområder Rent grundvand og dermed rent drikkevand er ikke længere en selvfølge. Nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer bliver stadig oftere fundet i grundvandet og truer med at gøre det uegnet som drikkevand. I 1999 besluttede Folketinget, at der skal udarbejdes lokale indsatsplaner for at sikre, at vandets kvalitet fortsat er god eller forbedres således, at grundvandet også i fremtiden vil kunne bruges til drikkevand uden avanceret vandbehandling. Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Af bilag 3 ses, at delstrækningen fra Ny Ellebjerg Station til Hvidovre Station ligger i et område, hvor der ikke er/bliver udarbejdet indsatsplaner, mens delstrækningen fra Hvidovre Station til Vestvolden ligger i et område, hvor det er planlagt at igangsætte indsatsplanlægning i /4/. Af bilag 4 ses, at delstrækningen fra Vestvolden til umiddelbart efter Albertslund Station ligger i et område, hvor det er planlagt at igangsætte indsatsplanlægning i , mens strækningen fra Albertslund Station og til Baldersbrønde ligger i et område, hvor indsatsplanlægningen er påbegyndt. Dette kan betyde, at der i fremtiden vil blive stillet andre og mere skærpede krav i forbindelse med anlægsprojekter på strækningen. Grundvandsmagasiner I området mellem Ny Ellebjerg Station og Baldersbrønde udgøres det primære grundvandsmagasin af prækvartære aflejringer (bryozokalk, kalksandskalk, kridt og kalksten). Såfremt der oven på kalken findes et lag med smeltevandssand, vil dette også fungere som en del af det primære grundvandsmagasin.

14 14 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold De sekundære grundvandsmagasiner findes i de usammenhængende høj permeable aflejringer (eksempelvis smeltevandssand), som findes i moræneleret. Placeringen af de sekundære grundvandsmagasiner er ikke kendt/kortlagt i detaljer på nuværende tidspunkt. Grundvandsspejlet i de sekundære grundvandsmagasiner fluktuerer ofte en del med årstiden. Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Ved den seneste pejling udført af Vestegnens Vandsamarbejde i oktober 2007 kan det konstateres, at grundvandspotentialet langs strækningen varierer fra kote +2-3 m omkring Ny Ellebjerg Station til kote m omkring Vestvolden (se bilag 5). Grundvandets hovedstrømning i det primære magasin er sydøstlig i den østlige del af undersøgelsesområdet og sydlig i den vestlige del af undersøgelsesområdet med lokale variationer afledt af lokale forhold. Det primære grundvandsmagasin vurderes på basis af de geologiske basisdatakort at være spændt på delstrækningen /1/,/2/. Vestvolden Baldersbrønde Ved den seneste pejling udført af Vestegnens Vandsamarbejde i oktober 2007 kan det konstateres, at grundvandspotentialet langs strækningen varierer fra kote m omkring Vestvolden til kote +17 m omkring Baldersbrønde (se bilag 6). Grundvandets hovedstrømning er sydlig i den østlige del af undersøgelsesområdet og østsydøstlig i den vestlige del af undersøgelsesområdet. Det primære grundvandsmagasin vurderes på basis af de geologiske basisdatakort at være spændt på delstrækningen Vestvolden Baldersbrønde/1/,/2/. Dæklag/sårbarhed Ny Ellebjerg Station-Vestvolden På baggrund af oplysninger fra det geologiske basisdata kort /1/ kan det konstateres, at det primære grundvandsmagasin findes i bryozokalken. Bilag 7 viser lerdæklagstykkelsen på delstrækningen. Tykkelsen af lerdæklaget er på størstedelen af strækningen 5-10 m. Der findes dog mindre områder på delstrækningen, hvor lerdæklagstykkelsen er 2-5 m og to områder omkring henholdsvis Rødovre Station og Brøndbyøster Station, hvor lerdæklagstykkelsen er m. Det vurderes, at eventuelt spild med f.eks. olie og benzin vil kunne udgøre en risiko for de terrænnære sekundære grundvandsmagasiner. Større spild vil også kunne udgøre en risiko for de dybere liggende primære grundvandsmagasiner særligt syd for den eksisterende jernbane. Overordnet set vurderes det dog, at risikoen for forurening af det primære magasin som følge af større spild er begrænset, idet risikoen for større spild vurderes lille. På baggrund af oplysninger fra det geologiske basisdata kort /1/ kan det konstateres, at det primære magasin findes i bryozokalken. Bilag 8 viser lerdæklagstykkelsen på delstrækningen Vestvolden - Baldersbrønde. På strækningen fra Vestvolden til Store Vejleådalen er lerdæklagstykkelsen primært 5-10 m med enkelte områder bl.a. omkring Albertslund station, hvor lerdæklagstykkelsen er m. Omkring Store Vejleådalen findes et område, hvor dæklagstykkelsen varierer fra 0-1 m og op til 5 m. Lige efter Store Vejleådalen og frem til Taastrup Station er lerdæklagstykkelsen 5-10 m. Fra Taastrup til Baldersbrønde stiger dæklagstykkelsen til m, dog findes der midt mellem Høje Taastrup Station og Baldersbrønde et mindre område, hvor dæklagstykkelsen er m. Det vurderes, at eventuelt spild med f.eks. olie og benzin vil kunne udgøre en risiko for de terrænnære sekundære grundvandsmagasiner. Større spild vil også kunne udgøre en risiko for de dybereliggende primære grundvandsmagasiner. Overordnet set

15 15 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold vurderes det dog, at risikoen for forurening af det primære magasin som følge af større spild er begrænset, idet risikoen for større spild vurderes lille. Dog vurderes det, at større spild i og omkring Store Vejleådalen vil kunne udgøre en risiko for det primære grundvandsmagasin, idet lerdæklaget i dette områder kun er 1-2 m tykt. Vandindvinding I bilag 9 og 10 ses en tabel med vandindvindingsboringer på begge sider af banestrækningerne Ny Ellebjerg Station-Vestvolden og. Vandindvindingsboringerne er fundet via udtræk i Jupiter databasen, hvori alle private og offentlige vandindvindingsboringer er registreret. Vandindvindingsboringerne er udvalgte ud fra kriterier om, at de er pejlet efter år 2000, og at der samtidig skal være registreret oppumpning af vand fra boringen. I bilag 9 ses de boringer, som ligger på delstrækningen Ny Ellebjerg Station- Vestvolden, mens bilag 10 viser boringerne, der ligger på strækningen fra Vestvolden til Baldersbrønde. Bilag 9 og 10 indeholder to tabeller hver, hvor den ene tabel dækker de boringer, som ligger inden for en undersøgelseskorridor på op til 700 m på hver side af den eksisterende jernbane, mens den anden dækker de boringer, som er placeret i en afstand af op til m på begge sider af den eksisterende jernbane. Af bilag 9 og 10 fremgår grundvandsspejlets niveau (m.u.t.), og det vises, hvor stor en oppumpning der foretages. Beliggenheden af drikkevandsboringerne ses af bilag 11 og 12. Der er ingen afværgeboringer i funktion på de to delstrækninger Ny Ellebjerg Station Vestvolden og Vestvolden Baldersbrønde. Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Af bilag 9 og 11 fremgår det, at der på delstrækningen fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden ikke findes drikkevandsboringer inden for undersøgelseskorridoren på m på hver side af den eksisterende jernbane. Der findes inden for undersøgelseskorridoren på m to drikkevandsboringer. Boring nr ligger ca. 750 m fra sporet og boring nr ligger ca. 800 m fra den undersøgte delstrækning, men inden for 100 m fra jernbanen på delstrækningen Vestvolden- Baldersbrønde (se nedenstående afsnit) /5/. Af bilag 10 og 12 fremgår det, at der på delstrækningen fra Vestvolden til Baldersbrønde findes 12 drikkevandsboringer inden for undersøgelseskorridoren på m. Der er fire drikkevandsboringer, som ligger inden for en afstand af 100 m fra den eksisterende jernbane (Boring nr , , og E). Disse boringer ligger på den del af strækningen, hvor der allerede er etableret et 5. spor, og hvor der derfor ikke skal laves anlægsarbejder. De øvrige drikkevandsboringer i undersøgelseskorridoren på m ligger mere end 500 m fra den eksisterende jernbane. Inden for undersøgelseskorridoren på m fra den eksisterende jernbane findes tre drikkevandsboringer /5/. Kildepladszoner På Sjælland har det været nødvendigt at udpege kildepladszoner, idet hovedparten af Sjælland er udlagt som områder med særlige drikkevandsinteresser. Kildepladszoner er de højest prioriterede områder i beskyttelsen af grundvandet, idet en forurening tæt på f.eks. et vandværks indvindingssted umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for grundvandskvaliteten og dermed også for vandforsyningen. Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg i kildepladszonen. Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelse mv. I

16 16 Grundvand og drikkevand Eksisterende forhold det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening /3/. På bilag 1 og 2 ses placering af kildepladszoner omkring den eksisterende jernbanestrækning mellem Ny Ellebjerg Station og Baldersbrønde. Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Delstrækningen fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden gennemløber ingen kildepladszoner, jf. bilag 1. Af bilag 1 ses, at der på delstrækningen Ny Ellebjerg Station-Vestvolden er et område med kildepladszoner ca. 500 m syd for Hvidovre Station og et ca. 300 m sydvest for Brøndbyøster Station. Delstrækningen fra Vestvolden til Baldersbrønde gennemløber yderkanten af to kildepladszoner, jf. bilag 2. Den ene kildepladszone er placeret ca. 350 m vest for Albertslund Station og omfatter en strækning på ca. 550 m af banen. Det andet område er placeret hvor Store Vejleå og Holbækmotorvejen krydser jernbanen og omfatter en strækning på ca. 300 af banen. Af bilag 2 ses, at der er yderligere to kildepladszoner langs jernbanestrækningen. Den ene er placeret ca. 150 m syd for Albertslund Station og den anden ca. 550 m sydøst for Taastrup Station.

17 17 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen I de efterfølgende afsnit gives en beskrivelse af grund- og drikkevandsmæssige miljøkonsekvenser, som projektet Kapacitetsudvidelse København og Ringsted, 5. sporsløsning vil give anledning til i anlægsfasen på delstrækningerne Ny Ellebjerg Station Vestvolden og. Grundløsning og Løsningsmulighed vil blive behandlet. Derudover gives forslag til afværgeforanstaltninger og endelig gives en samlet vurdering. Grundvandssænkning I forbindelse med udgravning til fundamenter til nye bygværker (broer og tunneler mm.) eller bygværker som udvides/ombygges, må det forventes, at der midlertidigt skal bortledes/oppumpes grundvand. Det vurderes, at det ikke bliver nødvendigt med permanente grundvandssænkninger. Det bemærkes, at der i nedenstående ikke er taget hensyn til eventuelle fremtidige stigninger i grundvandsspejlet som følge af eksempelvis ophør af grundvandsindvinding, havstigninger osv. Desuden må der påregnes en generel usikkerhed på ± 1 m. Grundløsning Det forventes, at udgravning til fundamenter til nye bygværker eller bygværker, som udvides/ombygges i forbindelse med Grundløsningen, hovedsageligt vil påvirke de sekundære grundvandsmagasiner. Hvorvidt det bliver nødvendigt med en midlertidig grundvandssænkning, eller om lænsning er tilstrækkelig, vides ikke på nuværende tidspunkt. Det vil i høj grad afhænge af de faktiske forhold i anlægsfasen såsom det sekundære grundvandsspejls niveau. Det vides således heller ikke, hvor store mængder vand, der ville skulle bortledes i forbindelse med en eventuel grundvandssænkning og/eller lænsning. Dybden til grundvandet i de sekundære magasiner er ikke kendt/kortlagt i detaljer på nuværende tidspunkt. Grundvandsspejlet i sådanne magasiner fluktuerer ofte en del med årstiden. Grundvandsspejlets dybde vil derfor variere en del afhængig af, hvornår på året anlægsarbejdet finder sted. Bliver pågældende sommer nedbørsfattig, vil det måske ikke blive nødvendigt at foretage midlertidige grundvandssænkninger. En sænkning af det sekundære grundvand i forbindelse med anlægsarbejderne vil kunne have betydning for spredning af forureningskomponenter i området, såfremt der eksisterer betydelige forureninger i området. Desuden må det forventes, at det grundvand, som skal bortledes i forbindelse med anlægsarbejdet, vil kunne være forurenet med miljøfremmede stoffer, såfremt der eksisterer forureninger i området. Det må forventes, at der kan stilles krav til rensning af vandet fra grundvandssænkningen/lænsning, inden det udledes til det offentlige spildevandssystem. På strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden findes ingen V1- og V2-kortlagte arealer, som vil blive direkte berørt af anlægsarbejdet. Ifølge Banedanmarks forureningsarkiv og oplysninger modtaget fra Trafikstyrelsen er der registreret en reel forurening på Brøndbyøster Station og to potentielle forureninger på henholdsvis Hvidovre og Rødovre stationer (se Fagnotat: Jord og jordforurening samt materialeforbrug og affald). Det vurderes derfor, at der kan være en risiko for spredning af forureningskomponenter i forbindelse med en eventuel midlertidig grundvandssænkning. I områder med reelle og potentielle forureninger er der desuden en risiko for, at grundvand, der skal bortledes i forbindelse anlæggelse af fundamenter til nye bygværker (broer og tunneller mm.) eller i forbindelse med udvidelse af bygværker, kan være forurenet med miljøfremmede stoffer.

18 18 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Tabel 1 viser de bygværker, som skal konstrueres eller ombygges i forbindelse med Grundløsningen. Af tabellen ses, at der generelt er mere en 3 m fra underside af fundament til grundvandspotentialet. Kun i forbindelse med konstruktionen af en ny bro ved Avedøre Havnevej når bygværket koten for grundvandspotentialet. I dette tilfælde er underside af fundament og grundvandspotentialet placeret i ca. kote +7,8. For konstruktionen af den nye bro vil der antageligt være behov for en midlertidig grundvandssænkning og/eller trykaflastning evt. kombineret med lænsning, idet det vurderes, at gundvandsspejlet kan overstige funderingsniveauet og at der jf. tabel 1 ses, at der mellem underside af fundament og kalken kun er ca. 1 m moræneler, hvilket kan betyde, at der her er risiko for bundbrud eller opblødning af bunden. Overordnet set vurderes det følgelig, at det primære grundvandsmagasin vil blive berørt i forbindelse med konstruktionen af en ny bro ved Avedøre Havnevej. For de øvrige bygværker ses, at der generelt er et dæklag på mere end 3 m moræneler mellem underside af fundament og kalken. I de tilfælde, hvor tabellen viser, at geologien er ukendt, viser Bilag 7, at lerdæklagstykkelsen er m og da grundvandsspejlet befinder sig ca. 8 m.u.t. vurderes det, at der også her er minimum 2 m moræneler mellem underside af fundament og grundvandsspejlet. Disse bygværker vurderes ikke at kræve grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin, og der vurderes ligeledes ikke at være risiko for bundbrud. Tabel 1. Bygværker som konstrueres eller ombygges i forbindelse med Grundløsningen Bygværk Underside af fundament Grundvands -potentiale Geologi ifølge geoteknisk boring Dæklag mellem fundament og kalk Gangtunnel v. Rødovre St. forlænges Ca. +11,0 +6,8 Rørtunnel v. Rødovre St. skal muligvis forlænges +10,7 +7,0 Avedøre Havnevej, konstruktion af en ny bro ved siden af den eksisterende +7,8 +7,8 Gangtunnel v. Brøndbyøster St. forlænges +13,6 +9,0 Konstruktion af stitunnel ved siden af den eksisterende bro v Brøndbyøstervej ikke under +15,9 +8,8 Gang- og cykeltunnel v. Nørregårdsskolen forlænges nuværende kote +14,6 +8,0 moræneler til bund af boring i +5,3 moræneler til bund af boring i +5,3 moræneler til 9,0, evt. morænesand ved overgang til kalk. Herefter kalk til bund af boring Ingen geoteknisk boring Ingen geoteknisk boring moræneler til bund af boring i +10,8 Ca. 5,7 m minimum 5,4 m minimum 1,2 m minimum 3,8 m Midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med projektet skal gennemføres således, at hverken det offentlige spildevandssystem eller recipienter tilføres skadelige stoffer. Grundvandssænkninger og udledning af oppumpet grundvand til recipient eller det offentlige spildevandssystem skal ske efter aftale med de lokale miljømyndigheder. Grundvand indeholder ofte ferro- og manganoioner (reduceret tilstand). Når grundvandet pumpes op, vil der ske en oxidation (iltning) og ferri- og manganoioner kan blive udfældet som okker. Der skal derfor tages højde for eventuelle okkerproblemer i forbindelse med eventuel midlertidig oppumpning og udledning af grundvand. Okkerproblemer kan undgås ved, at der etableres et midlertidigt anlæg til beluftning og filtrering af det oppumpede grundvand. Okker vil primært være et problem i de primære magasiner. Idet det forventes, at der på delstrækningen Ny Ellebjerg Station Vestvolden maksimalt vil skulle grundvandssænkes i det primære magasin i ét tilfælde, vurderes eventuelle okkerproblemer kun at få en begrænset karakter.

19 19 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Løsningsmulighed Det vurderes, at Løsningsmuligheden vil medføre det samme antal grundvandssænkninger som Grundløsningen, og Løsningsmuligheden vil således have de samme miljømæssige konsekvenser som beskrevet i ovenstående afsnit. Grundløsning Det forventes, at udgravning til fundamenter til nye bygværker eller bygværker som udvides/ombygges i forbindelse med Grundløsningen primært vil påvirke de sekundære grundvandsmagasiner. Hvorvidt det bliver nødvendigt med en midlertidig grundvandssænkning eller om lænsning er tilstrækkelig, vides ikke på nuværende tidspunkt, og det vil i høj grad afhænge af de faktiske forhold i anlægsfasen såsom grundvandsspejlets placering. Det vides således heller ikke, hvor store mængder vand, der ville skulle bortledes i forbindelse med en eventuel grundvandssænkning og/eller lænsning. Dybden til grundvandet i de sekundære grundvandsmagasiner er ikke kendt/kortlagt i detaljer på nuværende tidspunkt. Grundvandsspejlet i sådanne magasiner fluktuerer ofte en del med årstiden og mængden af grundvand, som skal oppumpes, vil derfor variere en del afhængig af, hvornår på året anlægsarbejdet finder sted. Bliver pågældende sommer nedbørsfattig, vil det måske ikke blive nødvendigt at foretage midlertidige grundvandssænkninger. En sænkning af det sekundære grundvand i forbindelse med anlægsarbejderne vil kunne have betydning for spredning af forureningskomponenter i området, såfremt der eksisterer betydelige mobiliserbare forureninger i området. Desuden må det påregnes, at det grundvand, som skal bortledes i forbindelse med anlægsarbejdet, vil kunne være forurenet med miljøfremmede stoffer, hvis der eksisterer forureninger i området. Det må forventes, at der kan stilles krav til rensning af vandet fra grundvandssænkningen/lænsning, inden det udledes til det offentlige spildevandssystem. På strækningen fra Vestvolden til Baldersbrønde findes fire V1-kortlagte grunde, som vil blive berørt i forbindelse med anlægsarbejdet. De fire grunde er matrikel 77a (Glostrup By, Glostrup), 125a (Taastrup-Valby By, Taastrup Nykirke), 98 (Høje Taastrup By, Taastrup Nykirke) samt 95A (Høje Taastrup By, Høje Taastrup). De fire lokaliteter dækker stationsområderne for Glostrup Station, Taastrup Station og Høje Taastrup Station. På Glostrup Station og Taastrup Station er der for Banedanmark udarbejdet historiske kortlægninger. I de historiske kortlægninger er der registreret 13 reelle og 21 potentielle forureninger på Glostrup Station og en reel og 6 potentielle forureninger på Taastrup Station (se Fagnotat: Jord og jordforurening samt materialeforbrug og affald ). Ifølge oplysninger modtaget fra Trafikstyrelsen skulle der desuden være to potentielle forureningskilder på Albertslund Station. Det vurderes derfor, at der kan være risiko for spredning af forureningskomponenter i forbindelse med en eventuel midlertidig grundvandssænkning. Desuden kan det grundvand, som skal bortledes i forbindelse anlæggelse af fundamenter til nye bygværker (broer og tunneller mm.) eller i forbindelse med udvidelse af bygværker, være forurenet med miljøfremmede stoffer. Tabel 2 viser de bygværker, som skal konstrueres eller ombygges i forbindelse med Grundløsningen. Af tabellen ses, at der i langt de fleste tilfælde er mere end 2,5 m fra underside af fundament til grundvandsspejlet i det primære magasin. Desuden er der for størstedelen af bygværkerne et dæklag af moræneler på mere end 2,5 m. Disse bygværker vurderes ikke at kræve grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin. Der vurderes ligeledes ikke at være risiko for bundbrud i forbindelse med disse konstruktioner.

20 20 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Tabel 2. Bygværker, som konstrueres eller ombygges i forbindelse med Grundløsningen Bygværk Underside af fundament Bro v. Motorring 3 ombygges og sideudvides +10,4 +7,8 Grundvands -potentiale Geologi ifølge geoteknisk boring Moræneler til mellem +5,2-+6,2, under +9 m ofte morænesand. Alle boringer viser moræneler over grundvandsspejlet Dæklag mellem fundament og kalk Minimum 4,2-5,2 m Flyover v. Glostrup St. udvides med et fag gl. fundament +12,0 det nye ca. +11,5 +7,5 To rør mellem Glostrup St. og Vallensbæktorvevej, som muligvis skal forlænges kendes ikke +7,2 Moræneler til bund af boring i +4,0 Moræneler til bund af boring i +4,0 minimum 7,5 m Bro v. Vallensbæk Torvevej ombygges +12,8 +7,0 Rampe v. Albertslundcenteret forlægges ca. +9,0 +7,0 Ny bro ved siden af den eksisterende v. Vridsløsevej nuværende kote +6,7 +4,6 Spunsning omkring tunnel v. Store Vejleådalen +5,5 +4,4 Sideudvidelse af bro v. Holbækmotorvejen +7,5 omkring +5,0 Sideudvidelse af gangtunnel Øststien +11,1 +5,6 Gang- og cykeltunnel Grøndalsvænge Haveforening forlænges Ny bro ved siden af den eksisterende v. Køgevej syd, Taastrup Hovedgade 2 stk. gangtunnel v. Taastrup St. skal evt. afkortes nuværende kote +12,8 +9,0 nuværende kote +13,3 +9,6 +16,0 +15,9 +9,6 Moræneler fra terræn til +8,?? Ikke relevant Fyld til +6,0, herefter moræneler til +1,2 minimum 7,8 m Moræneler til ca. +9 m. Herunder morænesand og grus til ca. +6 underlejret af (minimum 1,7-0,7 kalk m)* Skiftende aflejringer af moræneler, grus og Minimum muld til +2,8-+2,0 2,7-3,5 m Skiftende aflejringer af moræneler, grus og muld til +5,0 minimum 2,5 m Skiftende aflejringer af moræneler, grus og muld til +5,0 minimum 6,1 m Skiftende aflejringer af moræneler, ler og muld til bund af boring i +6,6 Moræneler til mellem +6,8-+7,0 evt. morænesand ved overgang til kalk efterfølgende kalk Moræneler til mellem +6,8-+7,0 efterfølgende er der kalk Boringerne, når hverken kalken eller grundvandspotentialet Ny godstogsflyover over Motorring 5 kendes ikke +9,6 * Dæklaget består fortrinsvis af permeable lag af sand, grus og morænesand. minimum 6,2 m minimum 9,2-8,9 m Minimum 9,2-8,9 m I fire tillfælde er afstanden fra underside af fundament til grundvandspotentialet mindre end 2,5 m, og dæklagtykkelsen mellem underside af fundament og kalken er i tre af tilfældene mindre end 2,5 m. Det drejer sig om følgende bygværker: Rampe ved Albertslundcenteret Ny bro ved Vridsløsevej Spuns ved Store Vejleådalen Sideudvidelse af bro ved Holbækmotorvejen. Det gælder for flere af bygværkerne, at dæklaget mellem underside af fundament og kalken består af skiftende aflejringer af moræneler, morænesand, grus og muld. Det vurderes, at det i disse tilfælde kan blive nødvendigt med grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin. Dette gælder specielt for ny bro ved Vridsløsevej. Derudover vurderes det også, at der kan være risiko for bundbrud.

21 21 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med projektet skal gennemføres således, at hverken det offentlige spildevandssystem eller recipienter tilføres skadelige stoffer. Grundvandssænkninger og udledning af oppumpet grundvand til recipient eller det offentlige spildevandssystem skal ske efter aftale med de lokale miljømyndigheder. Grundvand indeholder ofte ferro- og manganoioner (reduceret tilstand). Når grundvandet pumpes op, vil der ske en oxidation (iltning) og jern- og mangan kan blive udfældet som okker. Der skal derfor tages højde for eventuelle okkerproblemer i forbindelse med eventuel midlertidig oppumpning og udledning af grundvand. Okkerproblemer kan undgås ved, at der etableres et midlertidigt anlæg til beluftning og filtrering af det oppumpede grundvand. Okker vil primært være et problem i de primære magasiner. Idet det forventes, at der på delstrækningen Vestvolden Baldersbrønde maksimalt vil skulle grundvandssænkes i det primære magasin i fire tilfælde, vurderes eventuelle okkerproblemer kun at blive et begrænset. Løsningsmulighed Det vurderes, at løsningsmuligheden vil medføre det samme antal midlertidige grundvandssænkninger som Grundløsningen, og Løsningsmuligheden vil således have de samme miljømæssige konsekvenser som beskrevet i ovenstående afsnit. Nedlæggelse af drikkevandsboringer Grundløsning Det vurderes, at Grundløsningen kan gennemføres på delstrækningen Ny Ellebjerg Station Vestvolden uden, at det bliver nødvendigt at nedlægge eller midlertidigt at nedlægge drikkevandsboringer i området, idet ingen af drikkevandsboringerne ligger nærmere end 700 m på den eksisterende jernbane. Eventuelle midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejdet vurderes ikke at ville påvirke vandindvindingsmulighederne i området i nævneværdig grad. Eventuelle midlertidige grundvandssænkninger vil primært kunne komme på tale i forbindelse med udgravning til og støbning af fundament og vil for størstedelens vedkommende ske i det sekundære magasin. Som nævnt i afsnit kan det i ét tilfælde blive nødvendigt at grundvandssænke i det primære magasin. Dette vurderes også at være uden betydning for drikkevandsindvindingen i området, da der ikke findes drikkevandsboringer tættere end 700 m fra den eksisterende jernbane. Det er muligt, at vandværker i området som følge af forurening eller andet bliver nødsaget til at lukke drikkevandsboringer i nærheden af delstrækningen Ny Ellebjerg Station-Vestvolden. Dette vil bevirke ændringer i grundvandspotentialet, og det kan ikke udelukkes, at dette vil påvirke bygværker på delstrækningen Ny Ellebjerg Station- Vestvolden. Det vurderes dog, at en eventuel ændring i grundvandspotentialet kun vil have en ringe påvirkning, idet den nærmeste drikkevandsboring er placeret mere end 700 m fra jernbanen. Løsningsmulighed Det vurderes, at Løsningsmuligheden vil medføre de samme påvirkninger på drikkevandsindvindingen som Grundløsningen. Grundløsning Det vurderes, at Grundløsningen kan gennemføres på delstrækningen Vestvolden Baldersbrønde uden, at det bliver nødvendigt at nedlægge eller midlertidigt at nedlægge nogen af drikkevandsboringerne i området. Der findes fire boringer (se afsnit 4.6.2), som ligger nærmere end 100 m på den eksisterende jernbane, men disse ligger langs den delstrækning, hvor 5. sporet allerede er etableret, og hvor der derfor ikke skal laves anlægsarbejder. Eventuelle midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsarbejdet vurderes ikke at ville påvirke vandindvindingsmulighederne i området i

22 22 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen nævneværdig grad. Eventuelle grundvandssænkninger vil primært kunne komme på tale i forbindelse med udgravning til og støbning af fundament og vil for størstedelens vedkommende ske i de sekundære magasiner. Som nævnt i afsnit kan det muligvis blive nødvendigt at grundvandssænke i det primære magasin i fire tilfælde. Dette vurderes også at være uden betydning for drikkevandsindvindingen i området, da der ikke findes drikkevandsboringer tættere end 500 m fra jernbanen. Det er muligt, at vandværker i området som følge af forurening eller andet bliver nødsaget til at lukke drikkevandsboringer i nærheden af delstrækningen Vestvolden- Baldersbrønde. Dette vil bevirke ændringer i grundvandspotentialet, og det kan ikke udelukkes, at dette vil påvirke bygværker på delstrækningen Vestvolden- Baldersbrønde. Løsningsmulighed Det vurderes, at Løsningsmuligheden vil medføre de samme miljømæssige påvirkninger på drikkevandsindvindingen som Grundløsningen. Spildhændelser Ved gennemførelsen af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser med benzin og olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning fra entreprenørtanke. Såfremt der sker spild, er det vigtigt, at dette håndteres hurtigt og korrekt, således at forureningens omfang begrænses, og risikoen for forurening af grundvandet minimeres mest muligt. Det må forventes, at der vil blive stillet skærpede krav i forbindelse med anlægsarbejde i kildepladszoner (se afsnit 5.3.2). Under anlægsarbejderne etableres en række midlertidige arbejdspladser og skurbyer. I tilknytning til arbejdspladsarealerne vil der være oplag af brændstof og andre kemikalier. Erfaringer fra lignende anlægsarbejder ved jernbanen viser, at den største kilde til kraftige olieforureninger stammer fra entreprenørers uhensigtsmæssige omgang med mobile entreprenørtanke. Områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler m.v. står parkeret gennem længere tid, vil ofte blive forurenet med olie i større eller mindre grad. Forurening af jord og grundvand med olie under anlægsarbejdet søges undgået ved at stille krav til entreprenørerne om: så vidt muligt at etablere midlertidige arbejdspladser og skurbyer i ikke-sårbare områder. Hvis uheldet skulle ske, er skadevirkningen begrænset at etablere brændstof- og kemikaliedepoter på centrale steder, som er korrekt spildsikrede så vidt muligt at undgå at flytte for meget rundt på mobile entreprenørtanke at sikre regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskinerne, så f.eks. dryppende hydraulikslanger undgås. Grundløsning På delstrækningen Ny Ellebjerg Station-Vestvolden anlægges en række arbejdspladser, hvoraf én er placeret i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, mens de resterende ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser. Ingen af arbejdspladserne er placeret i umiddelbar forbindelse med kildepladszoner. Det forventes derfor ikke, at myndighederne vil stille skærpede krav i forbindelse med udformningen af arbejdspladsen. Løsningsmulighed Det vurderes, at Løsningsmuligheden vil medføre de samme miljømæssige konsekvenser som Grundløsningen på delstrækningen Ny Ellebjerg Station-Vestvolden.

23 23 Grundvand og drikkevand Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Vestvolden Baldersbrønde Grundløsning På delstrækningen anlægges én midlertidig arbejdsplads vest for Taastrup Station. Dette er i et område med særlige drikkevandsinteresser og ikke umiddelbart i forbindelse med en kildepladszone. Det må dog forventes, at myndighederne vil kunne stille skærpede krav til udformningen af arbejdspladsen på grund af dens placering i et område med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse med anlægsarbejde i områder, der er udpeget som kildepladszoner, må det også forventes, at myndighederne vil stille skærpede krav. Ifølge Miljøcenter Roskilde må det forventes, at miljømyndighederne vil stille krav om, at der inden for kildepladszonerne ikke må ske nedsivning af drænvand langs jernbanestrækningen. I forbindelse med etablering af et 5. spor i områder, som er udpeget til kildepladszoner, må det derfor forventes, at der skal etableres et afvandingssystem, som kan opsamle regnvand og lede det til recipient uden for kildepladszonen. Nedsivning af drænvand fra banen kan f.eks. forhindres ved at etablere en form for membran (evt. af ler). Af hensyn til recipienten vil det ofte være nødvendigt at etablere et forsinkelsesbassin. Såfremt forsinkelsesbassiner etableres inden for kildepladszoner, skal disse etableres med fast bund. En del af delstrækningen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (se bilag 2). I områder med særlige drikkevandsinteresser uden for kildepladszoner, forventes det, at myndighederne i forhold til drift af en jernbane ikke vil stille krav om specielle byggetekniske anlæg for at sikre mod nedsivning ved spild. Der kræves i stedet, at der udarbejdes en beredskabsplan, der kan føre til en hurtig indsats, såfremt der sker et spild. Det vurderes desuden, at større spild i og omkring Store Vejleådalen vil kunne udgøre en risiko for det primære grundvandsmagasin, idet lerdæklaget i dette områder kun er 1-2 m tykt. Løsningsmulighed Det vurderes, at Løsningsmuligheden vil medføre de samme miljømæssige konsekvenser som Grundløsningen på delstrækningen. Mellemdeponering af jord I forbindelse med anlægsarbejdet vil det blive nødvendigt at foretage mellemdeponering af muligt forurenet jord. Dette skal foregå miljømæssig korrekt, således at der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet. Jord fra anlægsprojektet skal håndteres i henhold til Jordforureningsloven /6/, Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord /7/. Håndtering af jord er endvidere underlagt bestemmelserne i Jordplan Sjælland med rettelsesblade fra maj 2004 og december 2005 /8/. Det vurderes, at der kun i meget begrænset omfang vil blive foretaget mellemdeponering, idet langt størstedelen af jorden vil blive transporteret til ekstern modtagestation (se Fagnotat: Jord og jordforurening samt materialeforbrug og affald). Grundløsning Som nævnt i afsnit vil der i forbindelse med Grundløsningen blive anlagt en række arbejdspladser på strækningen Ny Ellebjerg Station-Vestvolden. Det forventes, at der i begrænset omfang vil blive anlagt mellemdepoter/arbejdsdepoter til forurenet jord i forbindelse med disse arbejdspladser (se Fagnotat: Jord og jordforurening samt materialeforbrug og affald ). Det vurderes, at såfremt arbejdspladserne og de midlertidige jorddepoter anlægges efter myndighedernes forskrifter, vil de ikke udgøre en miljømæssig risiko. Løsningsmulighed Det vurderes, at Løsningsmuligheden vil have de samme miljømæssige konsekvenser som Grundløsningen på delstrækningen Ny Ellebjerg Station-Vestvolden.