Jord og jordforurening samt materialeforbrug og affald Ny Ellebjerg Station Vestvolden Vestvolden Baldersbrønde

Transkript

1 Jord og jordforurening samt 5. sporsløsningen København Ringsted projektet 13. juni 2008

2

3 3 Jord og jordforurening samt Ny Ellebjerg Station Vestvolden Forord Forord Dette fagnotat omhandler jord og jordforurening samt materialeforbrug og affald for 5. sporsløsningen mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden og mellem Vestvolden og Baldersbrønde. Det er udarbejdet i efteråret 2007/foråret 2008 af COWI og Atkins som en del af Trafikstyrelsens København-Ringsted projekt. Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og dette er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Fagnotatet er også tilgængeligt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Jan Schneider-Tilli, projektleder.

4

5 5 Jord og jordforurening samt Ny Ellebjerg Station Vestvolden Indhold Indhold Forord 3 Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Ny Ellebjerg Station Vestvolden 9 10 Metoder for undersøgelserne 13 Eksisterende forhold 15 Kortlægning af forurenede arealer 15 Ukendte/ikke-kortlagte forureninger 18 Jordens generelle forureningsgrad 18 Supplerende undersøgelser 19 Jordmængder og jordhåndtering 21 Jordmængder, Ny Ellebjerg Station-Vestvolden 21 Jordmængder, Vestvolden-Baldersbrønde 22 Jordhåndtering, genanvendelse og bortskaffelse 24 Kortlagte arealer 25 Ikke-kortlagte forureninger 26 Mellemdeponering af jord 26 Bortskaffelse af forurenet og ren jord 27 Genanvendelse af overskudsjord 27 Eventuel indbygning af forurenet jord 27 Jordbalance 28 Råstof- og materialeforbrug samt affald 31 Råstof- og materialeforbrug Affald Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 37, Grundløsning 37, Løsningsmulighed 38, Grundløsning 39, Løsningsmulighed 40 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 41 Ny Ellebjerg Station-Vestvolden, Grundløsning 41 Ny Ellebjerg Station-Vestvolden, Løsningsmulighed 41 Vestvolden-Baldersbrønde, Grundløsning 41, Løsningsmulighed 42 0-alternativet 43 Ny Ellebjerg Vestvolden Vestvolden-Baldersbrønde Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 45 Referencer 47 Bilag 49

6

7 7 Jord og jordforurening samt Indledning Indledning Nærværende fagnotat omhandler jordhåndtering og jordforureningsmæssige aspekter samt styper i tilknytning til projektet "Kapacitetsudvidelse København og Ringsted, 5. sporsløsningen". Fagnotatet omhandler strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Baldersbrønde, som, hvis projektet gennemføres, skal udbygges med et 5. spor. Selve det 5. spor etableres først fra Hvidovre Fjern, mens der mellem Ny Ellebjerg Station og Hvidovre Fjern hovedsagligt skal sporjusteres inden for banens areal. Da fagnotatet skal danne grundlaget for udarbejdelsen af to miljøredegørelser, er den undersøgte delstrækning opdelt i to, nemlig henholdsvis Ny Ellebjerg Station til Vestvolden og Vestvolden til Baldersbrønde. I fagnotatet beskrives de eksisterende forhold inden for en 100 m bred undersøgelseskorridor på begge sider af den eksisterende jernbane. I fagnotatet behandles de eksisterende potentielt forurenede og forurenede arealer (kortlagte på V1- og V2-niveau), samt Banedanmarks lokaliteter og områdeklassificerede byområder langs banestrækningen. Grunde kortlagt på V1-niveau omfatter arealer, hvor miljømyndighederne har viden om, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening af jorden og/eller grundvandet. Grunde kortlagt på V2-niveau omfatter arealer, hvor der er påvist forurening ved gennemførelse af egentlige forureningsundersøgelser. De jordmængder, som skal afgraves, genbruges og/eller bortskaffes, er beskrevet. Der er foretaget en vurdering af eventuelle jordforureningers konsekvenser for miljøet både i anlægsfasen og i driftsfasen. Endelig er der stillet forslag til forebyggende foranstaltninger og til dels også afværgeforanstaltninger mod jord- og grundvandsforurening i anlægs- og driftsfasen. De overordnede aspekter i relation til er beskrevet, og der er foretaget en vurdering af miljøkonsekvenser i forbindelse med materialeforbrug og affald i henholdsvis anlægs- og driftsfasen. Vurderingen af miljøkonsekvenserne og forslag til afværgeforanstaltninger er foretaget for grundløsninger og løsningsmuligheder. Fagnotatet er udarbejdet i perioden januar-maj 2008 og indgår som baggrundsmateriale for en miljøredegørelse, der skal i offentlig høring i efteråret Følgende løsninger er behandlet for de to delstrækninger Ny Ellebjerg Station Vestvolden og Vestvolden-Baldersbrønde: Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Grundløsning: Der anlægges et 5. spor langs den eksisterende bane mellem Hvidovre Fjern og Vestvolden. Løsningsmulighed: Overdækning af banearealet Rødovre-Brøndbyøster. Løsningsmuligheden vurderes ikke i dette fagnotat, men vurderes i separat notat Løsningsmulighed: Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup. Denne løsningsmulighed er i princippet udformet som Grundløsningen, men udformningen og placeringen af sporskifterne er en anden. Vestvolden Baldersbrønde Grundløsning: Der anlægges et 5. spor langs den eksisterende bane mellem Vestvolden og Taastrup, og der etableres en flyover ved Baldersbrønde.

8 8 Jord og jordforurening samt Indledning Løsningsmulighed: Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup. Denne løsningsmulighed er i princippet udformet som grundløsningen, men uden flyover ved Baldersbrønde.

9 9 Jord og jordforurening samt Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Formålet med fagnotatet er at anslå jordmængder, størrelsesordenen af jordhåndteringen og vurdere de jordforureningsmæssige aspekter samt materialeforbruget og de producerede affaldstyper i forbindelse med en eventuel etablering af et 5. spor på strækningen mellem og mellem. Ny Ellebjerg Station Vestvolden Forurenede grunde Der er af Region Hovedstaden og Banedanmark registreret et antal ejendomme i undersøgelseskorridoren, som enten er konstateret forurenet eller er under mistanke for at være forurenet. På strækningen fra Vigerslev til Vestvolden findes én grund, der er V1-kortlagt og fire grunde, der er V2-kortlagte. Hertil kommer mulige forureninger omkring olietanke og en enkelt spildhændelse på Brøndbyøster Station. De kortlagte grunde og mulige forureninger vurderes ikke at virke opsættende på de påtænkte entreprenørarbejder. Ligeledes vurderes det ikke sandsynligt, at nærliggende forureninger mobiliseres ved entreprenørarbejderne. Det er sandsynligt, at man vil støde på ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer. Jordmængder I forbindelse med etablering af et 5. spor på strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden skal der samlet afgraves m 3 jord og påfyldes m 3 jord. Der er således et nettooverskud af jord på m 3 på denne strækning. Det forventes dog ikke, at al jorden kan genanvendes, idet det ikke er sandsynligt, at al jorden er geoteknisk egnet eller ren nok. Sandsynligvis vil al klasse 1-jord og kun dele af klasse 2-jorden blive genanvendt. Klasse 3 og klasse 4-jord vil sandsynligvis ikke blive tilladt genindbygget. På baggrund af erfaringstal forventes det, at ca. 60 % af jorden er klasse 1, 30 % er klasse 2, 6 % er klasse 3 og 4 % er klasse 4-jord. På baggrund af erfaringstallene og den nuværende viden om projektet, er der udarbejdet en foreløbig jordbalance for projektet. Jordbalancen viser, at der skal bortskaffes i størrelsesordnen m 3 klasse 1-jord, m 3 klasse 2-jord, m 3 klasse 3-jord og 950 m 3 klasse 4-jord efter genindbygning af klasse 1 og klasse 2- jord. Anlægsfasen Der vil blive stillet krav til entreprenørerne i forbindelse med oplagring af brændstof og kemikalier samt ved påfyldning af brændstof på entreprenørmaskiner m.v. således, at spild så vidt muligt undgås. Ved større oliespild er det vigtigt, at der straks efter uheld iværksættes afværgeforanstaltninger til beskyttelse af grundvandet. Råstof- og materialeforbrug Anlægsarbejdet vil medføre et stort råstofforbrug af bl.a. stål, beton og grusmaterialer. Forbruget vurderes dog ikke at medføre et ressourceproblem bortset fra, at der kan opstå forlænget leveringstid på bl.a. skinner.

10 10 Jord og jordforurening samt Ikke-teknisk resumé Affald En stor del af det producerede affald forventes at kunne blive genanvendt. Det anbefales at gøre en indsats for at udnytte de potentielt genanvendelige materialer frem for at deponere affaldet på affaldsdeponier, da en deponering vil lægge beslag på en del af kapaciteten på affaldsdeponier. Der vil i forbindelse med op- og ombygning af tunneller og broer blive produceret tons byggeaffald (hovedsagligt beton og asfalt). I driftsfasen forventes ikke væsentlige affaldsmængder, bortset fra det som måtte opstå som følge af vedligeholdelsesarbejder m.m. Forurenede grunde Der er af Region Hovedstaden og Banedanmark registreret et antal ejendomme i undersøgelseskorridoren, som er konstateret forurenet, eller hvor der er mistanke om forurening af jord eller grundvand. På strækningen fra findes flere forureninger, der hovedsageligt er lokaliseret til stationsområderne ved Glostrup, Taastrup og Høje Taastrup. På Glostrup Station er der konstateret forurening fra gamle tanke, oliespild på terrænet og slaggeholdigt fyld. På Taastrup Station er der konstateret flere potentielle kilder til jordforurening. De kortlagte grunde og mulige forureninger vurderes ikke at virke opsættende på de påtænkte entreprenørarbejder. På Glostrup Station kan der forventes slaggeholdig jord i forbindelse med etablering af ny sporkasse. Det er sandsynligt, at man vil støde på ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer. Jordmængder I forbindelse med etablering af et 5. spor på strækningen fra Vestvolden Baldersbrønde skal der samlet afgraves m 3 jord og påfyldes m 3 jord. Der er således et nettooverskud af jord på m 3 på denne strækning. Det forventes dog ikke, at al jorden kan genanvendes, idet det ikke er sandsynligt, at al jorden er geoteknisk egnet eller ren nok. Sandsynligvis vil klasse 1-jord og kun dele af klasse 2-jorden blive genanvendt. Klasse 3 og 4 jord vil sandsynligvis ikke blive tilladt genindbygget. På baggrund af erfaringstal forventes det, at ca. 60 % af jorden er klasse 1, 30 % er klasse 2, 6 % er klasse 3 og 4 % er klasse 4. På baggrund af erfaringstallene og den nuværende viden om projektet er der udarbejdet en foreløbig jordbalance for projektet. Jordbalancen viser, at der skal bortskaffes i størrelsesordnen m 3 klasse 1-jord, m 3 klasse 2-jord, m 3 klasse 3-jord og m 3 klasse 4-jord efter genindbygning af klasse 1 og klasse 2-jord. Herudover skal der tilføres ca tons geoteknisk egnet klasse 1-jord til projektet Anlægsfasen Der vil blive stillet krav til entreprenørerne i forbindelse med oplagring af brændstof og kemikalier samt ved påfyldning af brændstof på entreprenørmaskiner m.v. således, at spild undgås. Ved større oliespild er det vigtigt, at der straks efter uheld iværksættes afværgeforanstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand. På strækninger hvor

11 11 Jord og jordforurening samt Ikke-teknisk resumé banen passerer kildepladszoner, vil der blive etableret en form for membran (ler) under banen således, at evt. forurenet drænvand ikke vil kunne trænge direkte ned i undergrunden. Drænvandet ledes i stedet til recipient evt. via forsinkelsesbassin eller olieudskiller. Råstof- og materialeforbrug Anlægsarbejdet vil medføre et stort råstofforbrug af bl.a. stål, beton og grusmaterialer. Forbruget vurderes dog ikke at medføre et ressourceproblem bortset fra, at der kan opstå forlænget leveringstid på bl.a. skinner. Affald En stor del af det producerede affald forventes at kunne blive genanvendt. Det anbefales at gøre en indsats for at udnytte de potentielt genanvendelige materialer frem for at deponere affaldet på affaldsdeponier, da en deponering vil lægge beslag på en del af kapaciteten på affaldsdeponier. Der vil i forbindelse med op- og ombygning af tunneller og broer produceres byggeaffald i størrelsesorden tons (hovedsagligt beton og asfalt). I driftsfasen forventes ikke væsentlige affaldsmængder, bortset fra det som måtte opstå som følge af vedligeholdelsesarbejder m.m.

12

13 13 Jord og jordforurening samt Metoder for undersøgelserne Metoder for undersøgelserne Der er indhentet oplysninger fra Region Hovedstaden om potentielt forurenede og forurenede grunde (V1- og V2-kortlægninger) i en 100 m bred korridor på begge sider af den eksisterende jernbane mellem Ny Ellebjerg Station og Baldersbrønde. Efterfølgende er der søgt om aktindsigt hos Region Hovedstaden i de V1- og V2- kortlægninger, som er beliggende inden for en 30 m bred korridor på begge sider af den eksisterende jernbane, da det vurderes, at det er disse kortlagte arealer, som vil have størst betydning for projektet. Oplysningerne vedrørende kortlagte grunde er rekvireret hos Region Hovedstaden, hvis arkiver senest blev ajourført den 1. januar Der er angivet supplerende V1-kortlagte arealer på Arealifo.dk, som ikke fremgår af materialet fra Region Hovedstaden. Disse er medtaget i denne undersøgelse. Der er endvidere foretaget en gennemgang af Banedanmarks forureningsregistreringer på strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Baldersbrønde ligeledes i en 100 m bred korridor på begge sider af den eksisterende jernbane. Banedanmarks arkiv indeholder oplysninger om kendte og potentielt forurenede lokaliteter på Banedanmarks egne arealer. Vurderingerne af jordens generelle forureningsgrad samt vurdering af jordhåndtering langs jernbanen og på stationsområderne er baseret på erfaringstal fra en række lignende jernbaneanlægsprojekter. Oplysninger om smængder er anslået i samarbejde med de anlægsprojekterende faggrupper.

14

15 15 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Eksisterende forhold Der er i de efterfølgende afsnit foretaget en gennemgang af de kendte og potentielt forurenede arealer langs den eksisterende jernbane mellem Ny Ellebjerg Station og Baldersbrønde. Per 1. januar 2008 har man indført såkaldte områdeklassificeringer. En områdeklassificering dækker områder, der kan betegnes som lettere forurenede, jf. Jordforureningslovens 50a 1. Lettere forurenet jord omfatter jord, som kan være belastet med tungmetaller (eksempelvis bly og cadmium) og tjærestoffer (PAH er), som typisk ikke kan henføres til en bestemt kilde. Forureningen har en mere diffus karakter, som må tilskrives bidrag fra trafik, atmosfærisk nedfald fra industri samt historiske opfyldninger med jord og f.eks. byggematerialer. Indholdet af forurenende stoffer overstiger normalt ikke niveauet for klasse 2/3 jord /1/. Som udgangspunkt har kommunerne langs strækningen valgt at områdeklassificere arealer beliggende i byzonen. Dette medfører, at hele strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden er områdeklassificeret samt, at størstedelen af strækningen mellem Vestvolden og Baldersbrønde er områdeklassificeret, dog med undtagelse af Store Vejleådal ved Ring 4 og en smal korridor ved Baldersbrønde. Kortlægning af forurenede arealer Ny Ellebjerg Station - Vestvolden I Bilag 1a er vist en opgørelse over V1- og V2-kortlagte grunde i en 100 m bred korridor på begge sider af den eksisterende jernbane. Det fremgår af opgørelser, hvilke aktiviteter på grunden som har/kan have medført forurening, hvilke forurenende stoffer man kan forvente at finde og i hvilken afstand fra det sydligste af de eksisterende spor det kortlagte areal ligger /2/. Hele strækningen er områdeklassificeret. De kortlagte arealers geografiske placering fremgår af bilag 2. Grundløsning På strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden findes én matrikel, der er V1- kortlagt og fire matrikler, der er V2-kortlagte (se bilag 1a og bilag 2). Ejendommen Langagervej 64-68/Vigerslevvej 109, Hvidovre er kortlagt på V2-niveau og ligger ca. 100 m syd for det eksisterende sydlige spor. Ejendommen er registreret på baggrund af tilstedeværelsen af en tidligere servicestation. Der er foretaget delvis oprensning, men grundvandet er fortsat forurenet med olieprodukter. Ejendommen Hædersdalsvej 2a, Hvidovre, er kortlagt på V1-niveau og ligger ca. 50 m syd for det eksisterende sydlige spor. Ejendommen er registreret på baggrund af fund af dieselolie og vognmandsaktivitet. Ejendommen Vojensvej 8-20, Hvidovre, er kortlagt på V2-niveau og ligger ca. 100 m nord for det eksisterende sydlige spor. Ejendommen er registreret på baggrund af en konstateret forurening med klorerede opløsningsmidler i det sekundære grundvand og olie på grund af tidligere industriaktivitet. 1 LBK nr 282 af 22/03/2007

16 16 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Ejendommen Vojensvej 26, Hvidovre, er kortlagt på V2-niveau og ligger ca. 40 m syd for det eksisterende sydlige spor. Ejendommen er registreret på baggrund af fund af tungmetaller, idet der tidligere har været galvaniseringsvirksomhed på ejendommen. Ejendommen Rebæk Søpark 1/Immerkær 27, Hvidovre, er kortlagt på V1-niveau og ligger ca. 40 m syd for det eksisterende sydlige spor. Ejendommen er registreret på baggrund af renseriaktivitet og tilstedeværelsen af en olietank. Ingen af de kortlagte matrikler forventes at blive berørt af anlægsarbejdet, og de kortlagte grunde vurderes derfor at være uden betydning for anlægsprojektet. Af bilag 4a fremgår en opgørelse over potentielle og reelle forureninger registreret i Banedanmarks forureningsarkiv i en 30 m bred korridor på begge sider af den eksisterende jernbane. Af bilag 4a fremgår også hvilke aktiviteter, som har/kan have bevirket forurening og, hvilke forureningskomponenter som kan forventes at findes, eller som reelt findes på arealet samt afstanden fra den potentielle/reelle forureningsregistrering til det sydligste af de eksisterende spor på strækningen. På Hvidovre Station er der konstateret en bygningstank (lbnr ). Tanken står inde i en bygning 35 m syd for det eksisterende sydlige spor og anvendes til fyringsolie. Tanken er registreret som potentiel forureningskilde. På Rødovre Station er der konstateret en bygningstank (lbnr ). Tanken står inde i bygning 25 m syd for det eksisterende sydlige spor. Tanken er registreret som en potentiel forureningskilde. På Brøndbyøster Station er der konstateret en bygningstank (lbnr ), som er beliggende i en kælder under S-togsperronen ca. 15 m syd for det eksisterende sydlige spor. I forbindelse med overfyldning af tanken i 1992 blev der ved en senere undersøgelse konstateret forurening med fyringsolie ned til ca. 4 m under kældergulvet. Der blev ikke udført afværgeforanstaltninger, idet det blev konkluderet, at forureningen ikke udgjorde en trussel mod grundvandet. Lokaliteten er registreret som en reel forureningskilde. Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup Denne løsningsmulighed passerer de samme lokaliteter som grundløsningen. I Bilag 1b er vist opgørelse over V1- og V2-kortlagte grunde i en 100 m bred korridor på begge sider af den eksisterende jernbane. Af opgørelsen fremgår, hvilke aktiviteter på grunden som har/kan have medført forurening, hvilke forureningskomponenter, man kan forvente at finde, samt i hvilken afstand fra det sydligste af de eksisterende spor det kortlagte areal ligger /1/. Hele strækningen, undtagen Store Vejleådalen og en smal korridor ved Baldersbrønde, er områdeklassificeret. Området ved Store Vejleådalen, som ikke er områdeklassificeret, strækker sig fra Hyldagerparken i Albertslund til Ring 4. Det ikke-områdeklassificerede område ved Baldersbrønde ligger mellem Ring 5 og Baldersbuen i Hedehusene. Syd for banen strækker det ikke-områdeklassificerede areal sig fra Kraghavevej til den vestlige afgrænsning af undersøgelseskorridoren i Hedehusene. Beliggenheden af de kortlagte arealer fremgår af bilag 3. Grundløsning På strækningen fra Vestvolden til Baldersbrønde findes ni matrikler, der er V1- kortlagte og 20 matrikler, der er V2-kortlagte (se bilag 1b og bilag 3). Kun fire af de kortlagte grunde ligger placeret således, at de kan have betydning for anlægsprojektet. Det drejer sig om følgende ejendomme:

17 17 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Ejendommen (matrikel nr. 77a Glostrup By), Banepladsen 5, Glostrup er kortlagt på V1-niveau og dækker stationsarealet. Ejendommen er registreret på baggrund af aktiviteter forbundet med jernbanedrift. Taastrup og Høje Taastrup Station (matrikel nr. 125a, Taastrup-Valby By, Taastrup Nykirke, 98 Høje Taastrup, Taastrup Nykirke, 95a Høje Taastrup By, Høje Taastrup) er kortlagt på V1-niveau og dækker stationsarealerne for begge stationer med publikumsarealerne, arbejdssporene syd for banen samt S-togsdepotet ved Hveen Boulevard, samt dele af banestrækningerne mod øst og vest. Kortlægningen dækker flere matrikler, og kortlægningen har baggrund i aktiviteter forbundet med jernbanedrift. Det er især området syd for jernbanetraceen, bl.a. arbejdssporene, som vil blive berørt af entreprenørarbejder grundet etablering af en arbejdsplads for projektet. Glostrup og Taastrup Stationer er beskrevet nærmere i Historiske kortlægninger af Glostrup Station og Taastrup Station udarbejdet for Banedanmark /3/ og /4/ En opgørelse over potentielle og reelle forureninger registreret i Banedanmarks forureningsarkiv i en 30 m bred korridor på begge sider af den eksisterende jernbane fremgår af bilag 4b. Af bilag 4b fremgår også hvilke aktiviteter, som har/kan have bevirket forurening og, hvilke forureningskomponenter som man kan forvente at finde på arealet samt afstanden fra den potentielle/reelle forureningsregistrering til det sydligste af de eksisterende spor på strækningen. De konstaterede forureninger er også omfattet af Regionens kortlægninger på V1 niveau, som er nævnt ovenfor. I Banedanmarks forureningsarkiv er der registreret 13 reelle og 21 potentielle forureninger på Glostrup Station. Kun tre reelle og tre potentielle forureningskilder af de i alt 34 mulige kan komme i konflikt med projektet. Femten forureninger ligger nord for de eksisterende fjerntogsspor og er derfor ikke i konflikt med nærværende projekt. En anden del ligger på godsarealet syd for traceet og forventes heller ikke at influere. Følgende forureninger på Glostrup station forventes at kunne påvirke anlægsprojektet /3/ og /4/. Glostrup Station, ved godsterminal (lbnr , ). Der er en nedgravet olietank ved ejendommens østgavl samt en fjernet kældertank beliggende ca. 25 m mod syd for eksisterende sydlige spor. Glostrup Station, ved traktorgarage (lbnr , ). Der er konstateret spild af olie samt bl.a. en olieudskiller. Der har tidligere været en olietank, og der er tidligere bortgravet en olieforurening. Det forurenede område er beliggende ca. 25 m syd for eksisterende sydlige spor. Glostrup Station, ved Søndre Ringvej/Stationparken (lbnr ). Der er påvist et fyldlag med slagger, der er beliggende ca. 25 m syd for eksisterende sydlige spor. På Albertslund Station er der konstateret to potentielle forureningskilder (Lbnr: , ), og ingen af dem kommer i konflikt med projektet. De to potentielle forureningskilder er dog medtaget i bilag 4. På Taastrup Station er der konstateret én reel og seks potentielle forureninger /3/ og /4/. Af disse er kun fire potentielle forureningskilder i risiko for at komme i konflikt med projektet, idet to kilder ligger nord for S-banen og én ligger uden for arbejdsområdet ved den gamle godsterminal. De fire forureninger ligger på arbejdssporene ved Taastrup Station, men arealet vil hovedsagligt være arbejdsplads, og jordarbejderne begrænses til etablering af ny sporkasse, da der allerede er sporareal i dette område. Taastrup Station, Nord for Fredensvej (lbnr , , ), som udgøres af et tankanlæg med nedgravede tanke, mobiltanke til entreprenørmaskiner og en reparationsgrav. Anlæggene ligger mellem m syd for det sydligste hovedspor.

18 18 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup Denne løsningsmulighed passerer de samme lokaliteter som grundløsningen. Ukendte/ikke-kortlagte forureninger Det er sandsynligt, at man vil støde på ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer. Hvis man i forbindelse med anlægsarbejdet træffer ukendte/ikke-kortlagte forureninger, kan myndighederne stille krav om indstilling af arbejdet, indtil en handlingsplan for håndtering af forureningen er godkendt af kommunen/region Hovedstaden. Jordens generelle forureningsgrad Generelt må det forventes, at den eksisterende banestrækning kan være forurenet på grund af oliespild fra tog, smøring af sporskifter m.v. Oliespild fra tog ses dog oftest i sporene ud for perroner, foran signaler ved indkørsel til stationer og andre steder, hvor toget holder stille i længere tid. Denne type forurening vil normalt være typisk på stationsarealer, hvor det nye 5. spor etableres i eksisterende sportraceer, men mere begrænset på strækninger mellem stationerne, hvor der etableres en helt ny sporopbygning. Desuden kan banearealer være diffust forurenet med tjærestoffer (PAH er) som følge af afbrænding af fossile brændstoffer (kul og olieprodukter). Diffus forurening med PAH er kan også ske som følge af diffust spild af olieprodukter i togdriften. Tjærestoffer anses generelt for at være kræftfremkaldende, især stoffet benz(a)pyren har været genstand for mange undersøgelser. Benz(a)pyren findes hyppigt i analyserede prøver fra banearealer. Diffus forurening med PAH og benzo(a)pyren er ofte luftbåren og sker typisk i forbindelse med afbrænding af fossile brændstoffer (kulog olieprodukter) i industrien og i trafikken. Jorden fra banearealer kan også i nogen grad være forurenet med tungmetaller som f.eks. cadmium, kobber og bly, som hovedsagligt stammer fra køreledningsanlægget. Endelig skønnes det, at jorden på området muligvis kan være forurenet med pesticider, som har været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på sporarealer. En eventuel pesticidforurening forventes dog at være begrænset, idet langt størstedelen af de anvendte pesticider forventes at være blevet nedbrudt eller udvasket. Forurenet jord kan i henhold til Jordplan Sjælland klassificeres efter graden af forurening /1/. Erfaringsmæssigt fordeler jord afgravet i forbindelse med jernbaneprojekter sig på nedenstående jordklasser. Fordelingen på jordklasser er baseret på erfaringer fra en række tidligere jernbaneprojekter som f.eks. Udbygning af LOKO-Østerport projektet samt Kystbaneprojektet. Forurenet jord inddeles i fire forureningsklasser: I Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland 2001 ( Jordplan Sjælland ) inddeles jorden i følgende fire forureningsklasser /1/. Forureningsklasse 1 betegner jord, som frit kan anvendes i industri-, by- og boligområder til bygge- og anlægsarbejder uden tilladelse efter miljølovgivningen. Forureningsklasse 2 betegner lettere forurenet jord, som vil kunne genanvendes i bygge- og anlægsarbejder. Dette kræver en tilladelse/godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19, med mindre jorden kan håndteres efter genanvendelsesbekendtførelsen. Forureningsklasse 3 betegner forurenet jord, der skal sendes til rensning eller deponering, med mindre jorden kan håndteres efter genanvendelsesbekendtgørelsen.

19 19 Jord og jordforurening samt Eksisterende forhold Forureningsklasse 4 betegner kraftigt forurenet jord, der skal sendes til rensning med eventuelt efterfølgende deponering, med mindre jorden kan håndteres efter genanvendelsesbekendtgørelsen /2/. Der er tidligere gennemført klassificeringer af forurenet jord på strækninger, der forureningsmæssigt ligner strækningen Ny Ellebjerg Station Baldersbrønde. Disse jordklassificeringer anvendes som beregningsmodel for, hvor meget jord der kan forventes at falde i de fire klasser. Kystbanestrækningen anvendes som model for den mindst forurenede situation, og Østerportstationsområdet anvendes som model for den mest forurenede situation. Den mest sandsynlige fordeling af jordklasser er derefter beregnet som en lineær interpolation mellem de to yderpunkter. Resultatet af denne interpolation er vist herunder. Klasse 1: 60 %, Klasse 2: 30 %, Klasse 3: 6 %, Klasse 4: 4 %. I forbindelse med gennemgangen af de eksisterende forhold på de to delstrækninger er der ikke konstateret forureninger, som direkte berører projektet, og sammenholdt med erfaringstallene vurderes det dermed, at fordelingen mellem jordklasserne er dækkende. Supplerende undersøgelser Der er ikke udført supplerende undersøgelser i forbindelse med udarbejdelse af dette fagnotat.

20

21 21 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Jordmængder og jordhåndtering Opgravning, transport og opbevaring af jord fra anlægsprojektet skal ske under forhold, som er miljømæssigt acceptable. Jord fra anlægsprojektet skal håndteres i henhold til Jordforureningsloven 2, Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord 3. Håndtering af jord er endvidere underlagt bestemmelserne i Vejledning i Håndtering af forurenet jord på Sjælland 2001 ( Jordplan Sjælland ) med rettelsesblade fra maj 2004 og december Jordmængder, jordhåndtering samt genanvendelsesmuligheder for opgravet jord er baseret på oplysninger fra de faggrupper, som arbejder med spor og bygværker i dette projekt. Tilførsel af skærver, underballast og drængrus er behandlet i afsnittet om råstof- og materialeforbrug i kapitel 6.1. I det følgende er behovet for bortskaffelse og tilførsel af jord til sporarbejderne samt eventuelle genanvendelsesmuligheder beskrevet. Genanvendelsesmulighederne for jord i projektet afhænger dels af jordens renhed og geotekniske egenskaber, dels af den tidsmæssige ramme for anlægsprojektet, idet det ikke er sikkert, at det nødvendige jordoverskud skabes på det tidspunkt, hvor der er brug for det. Jordmængder, Ny Ellebjerg Station-Vestvolden Grundløsning I forbindelse med Grundløsningen på strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden skal der afgraves flyttes jord i forbindelse med etablering af bygværker og banearbejder. Tabel 1. Skønnede jordmængder for etablering af bygværker og banearbejder på strækningen Ny Ellebjerg Station Vestvolden, Grundløsning. Aktivitet Påfyldning, banearbejder, m 3 Påfyldning, bygværker, m 3 Afgravning, banearbejder, m 3 Ny Ellebjerg Station Vestvolden Påfyldning, total Afgravning, total Netto, total Afgravning, bygværker, m 3 I alt skal der afgraves m 3 og påfyldes i alt ca m 3 jord. Af de ca m 3, som skal afgraves, kommer ca m 3 fra afgravning til selve det 5. spor, og ca m 3 fra etablering af transversaler og sporskifter. Hertil kommer, at der skal bortgraves ca m 3 jord i forbindelse med etablering af nye bygværker på strækningen. Der er således et nettooverskud af jord på ca m 3 på denne strækning. Det vurderes dog, at al jorden ikke har en sådan beskaffenhed, at den kan genbruges, idet der hovedsagligt er tale om afgravning af overfladenære jordlag på denne strækning. Disse lag vil hovedsagligt indeholde fyld og sandblandet ler, som kan være lettere forurenet og have tvivlsomme geotekniske egenskaber. På baggrund af den forventede fordeling af jord på jordklasser som nævnt i afsnit 4.4, er mængden af afgravet jord, som den kan forventes at fordele sig på de enkelte 2 LBK nr 282 af 22/03/ BEK nr af

22 22 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering klasser, beregnet. Mængderne er beregnet af den totale afgravede jordmængde for grundløsningen. Tabel 2. Skønnede jordmængder, der skal afgraves, fordelt på jordklasser, for etablering af bygværker og banearbejder på strækningen Ny Ellebjerg Station - Vestvolden. Strækning Klasse 1, m 3 (60 %) Klasse 2, m 3 (30 %) Klasse 3, m 3 (6 %) Klasse 4, m 3 (4 %) Ny Ellebjerg Station- Vestvolden Overskuddet af jord vil kun delvist kunne genanvendes til formål, hvor der stilles krav til jordens geotekniske egenskaber eller dens renhed. Jord, som er forurenet eller har ringe geotekniske egenskaber, vil, afhængig af jordens forureningsgrad, enten blive placeret i eksternt slutdepot eller genanvendes på arealer, hvor der ikke stilles krav til de geotekniske egenskaber. Sådanne anvendelser vil typisk være støjvolde eller til terrænmodellering. På strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Vestvolden er der under de nuværende forhold pladsproblemer med hensyn til etablering af det 5. spor, og det er derfor ikke sandsynligt, at der bliver mulighed for etablering af støjvolde og terrænmodellering. I forbindelse med etablering af 5. sporsløsningen anbefales det om muligt at genanvende jorden i forbindelse med etableringen af flyoveren ved Baldersbrønde, idet der her skal anvendes væsentlige jordmængder. Ligeledes skal der anvendes ren råjord med gode geotekniske egenskaber i forbindelse med anlægsarbejderne på dæmningen gennem Store Vejleådalen ved Taastrup. Trafikstyrelsen ønsker at genanvende så meget som muligt af klasse 1 og 2 jorden i nærværende projekt eller i naboprojekter. Genindbygning af klasse 2-jord og klasse 3-jord vil kræve en tilladelse fra Regionen. Det er ikke Trafikstyrelsens intention at genindbygge klasse 4-jord i projektet, og denne type jord vil blive bortskaffet til eksterne slutmodtagere. I områder, som er sårbare med hensyn til grundvand eller natur, såsom Store Vejlådalen og området ved Baldersbrønde, vil der ikke blive genindbygget forurenet jord. I forbindelse med etablering af arbejdspladser og arbejdsveje skal der afrømmes ca m 3 muld. Mulden skal lægges tilbage igen, når arbejdsvejene fjernes, og området bliver retableret, såfremt der ikke er miljømæssige forhold, som forhindrer dette. Mulden kan være lettere forurenet med tjærestoffer og metaller, som bl.a. kan stamme fra trafik. Let forurenet muld vil dog sandsynligvis kunne lægges tilbage på oprindelsesstedet. Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup Jordmængderne for Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup forventes at være i samme størrelsesorden som for Grundløsningen og forventes at fordele sig nogenlunde lige sådan på jordklasser. Jordmængder, Vestvolden-Baldersbrønde Grundløsning I forbindelse med etablering af 5. spor på strækningen fra Vestvolden til Baldersbrønde skal der afgraves og flyttes jord i forbindelse med etablering af bygværker og banearbejder. Tabel 3. Skønnede jordmængder for etablering af bygværker og banearbejder på strækningen Vestvolden-Baldersbrønde, inklusiv godstogsflyover ved Baldersbrønde, Grundløsning. Aktivitet Påfyldning, banearbejder, m 3 Påfyldning, bygværker, m 3 Afgravning, banearbejder, m 3 Afgravning, bygværker, m 3

23 23 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering I alt skal der afgraves m 3 og påfyldes i alt ca m 3 jord. Af de ca m 3, som skal afgraves, kommer ca m 3 fra afgravning til selve 5. sporet, og ca m 3 fra etablering af transversaler og sporskifter. Hertil kommer, at der skal bortgraves ca m 3 jord i forbindelse med etablering af nye bygværker på strækningen. Det forventes, at godssporet mellem Priorparken og Glostrup kan opgraderes til et 5. spor, og denne strækning indgår derfor ikke i opgørelsen af jordmængder. Med hensyn til flyoveren, så er der regnet med en broløsning, og der bliver ikke nogen væsentlig terrænmodellering. Der er således kun regnet med en almindelig jernbanedæmning til brofæstet. Jordmængder til påfyldning i forbindelse med flyover-dæmningerne er derfor indregnet i banearbejderne. Der er således et nettooverskud af jord på ca m 3 på denne strækning. Det vurderes dog ikke, at al jorden har en sådan beskaffenhed, at den kan genbruges, idet der hovedsagligt er tale om afgravning af overfladenære lag på denne strækning. Disse lag vil hovedsagligt indeholde fyld og sandblandet ler, som kan være lettere forurenet og have tvivlsomme geotekniske egenskaber. På baggrund af den forventede fordeling af jord på jordklasser som nævnt i afsnit 4.4 er mængden af afgravet jord, som den kan forventes at fordele sig på de enkelte klasser, beregnet. Mængderne er beregnet af den totale afgravede jordmængde for grundløsningen. Tabel 4. Skønnede jordmængder fordelt på jordklasser for etablering af bygværker og banearbejder på strækningen Vestvolden Baldersbrønde, Grundløsning. Vestvolden- Baldersbrønde Påfyldning, total Afgravning, total Netto, total Strækning Klasse 1, m 3 Klasse 2, m 3 Klasse 3, m 3 Klasse 4, m 3 (60 %) (30 %) (6 %) (4 %) Vestvolden- Baldersbrønde Overskuddet af jord vil kun delvist kunne genanvendes til formål, hvor der stilles krav til jordens geotekniske egenskaber eller dens renhed. Jord, som er forurenet eller har ringe geotekniske egenskaber, vil, afhængig af jordens forureningsgrad, enten blive placeret i eksternt slutdepot eller genanvendes i områder, hvor der ikke stilles krav til de geotekniske egenskaber. Sådanne anvendelser vil typisk være støjvolde eller terrænmodellering. På strækningen mellem Vestvolden og Høje Taastrup er der under de nuværende forhold pladsproblemer med hensyn til etablering af 5. sporet, og det er derfor ikke sandsynligt, at der er mulighed for etablering af støjvolde og terrænmodellering. I forbindelse med etableringen af 5. sporsløsningen anbefales det om muligt at genanvende jorden internt i projektet, f.eks. i forbindelse med etableringen af godtogsflyoveren ved Baldersbrønde, idet der her skal anvendes væsentlige jordmængder. Behovet for genindbygning af jord i flyoveren er i størrelsesordnen m 3 og er medregnet i tabel 3. Ligeledes skal der anvendes ren råjord med gode geotekniske egenskaber i forbindelse med anlægsarbejderne på dæmningen gennem Store Vejleådalen ved Taastrup. Trafikstyrelsen ønsker at genanvende så meget som muligt af klasse 1 og 2 jorden i nærværende projekt eller i naboprojekter. Genindbygning af klasse 2-jord og klasse 3-jord vil kræve en tilladelse fra Regionen. Det er ikke Trafikstyrelsens intention at genindbygge klasse 4-jord i projektet, og denne type jord vil blive bortskaffet til eksterne slutmodtagere.

24 24 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering I områder, som er sårbare med hensyn til grundvand eller natur, såsom Store Vejlådalen og området ved Baldersbrønde, vil der ikke blive genindbygget forurenet jord Der skal afrømmes ca m 3 muld i forbindelse med etablering af arbejdspladser og arbejdsveje inklusiv en arbejdsplads på m 2 ved flyoveren til omlæsning af jord. Mulden skal lægges tilbage igen, når arbejdsvejene fjernes, og området bliver retableret, såfremt der ikke er miljømæssige forhold, som forhindrer dette. Mulden kan være lettere forurenet med tjærestoffer og metaller, som bl.a. kan stamme fra trafik. Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidvore-Høje Taastrup Denne Løsningsmulighed består hovedsagligt i at etablere en ændret drift mellem Ny Ellebjerg Station og Høje Taastrup, hvorved man kan undlade etablering af en flyover ved Baldersbrønde. Tabel 5. Skønnede jordmængder for etablering af bygværker og banearbejder på strækningen Vestvolden-Baldersbrønde, eksklusive godstogsflyover ved Baldersbrønde, Løsningsmulighed. Aktivitet Påfyldning, banearbejder, m 3 Påfyldning, bygværker, m 3 Afgravning, banearbejder, m 3 Afgravning, bygværker, m 3 Såfremt den Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup vælges, reduceres behovet for påfyldning og afgravning. Det betyder, at behovet for jord til påfyldning reduceres med ca m 3, og at behovet for afgravning reduceres med ca m 3. Nettooverskuddet reduceres ligeledes til ca m 3. På baggrund af den forventede fordeling af jord på jordklasser som nævnt i afsnit 4.4, er mængden af afgravet jord, som den kan forventes at fordele sig på de enkelte klasser, beregnet. Mængderne er beregnet af den totale afgravede jordmængde for løsningsmuligheden. Tabel 6. Skønnede jordmængder fordelt på jordklasser, for etablering af bygværker og banearbejder på strækningen Vestvolden Baldersbrønde, Løsningsmulighed Vestvolden- Baldersbrønde Påfyldning, total Afgravning, total Netto, total Strækning Klasse 1, m 3 Klasse 2, m 3 Klasse 3, m 3 Klasse 4, m 3 (60 %) (30 %) (6 %) (4 %) Vestvolden- Baldersbrønde Ligeledes reduceres behovet for afrømning af muld i forbindelse med etablering af arbejdsplads ved godtogsflyoveren. Reduktionen i muldafrømning ligger i størrelsesordenen m 3. Jordhåndtering, genanvendelse og bortskaffelse Ved opgravning skal jorden så vidt muligt sorteres med genanvendelse for øje i forhold til såvel forureningskomponenter som geotekniske egenskaber. For at muliggøre en sortering af jorden foretages enten en forklassificering, før gravearbejdet påbegyndes, eller en kartering efter gravearbejdet er fuldført. Prøvefrekvensen og analyseparametre aftales med de berørte kommuner. Såfremt der graves i områder, som er V1- eller V2-kortlagte eller på stationsarealer, kan det forventes, at kommunen vil stille krav om én prøve pr. 30 ton, mens det er sandsynligt, at myndighederne kan acceptere en mindre prøvetagningsfrekvens uden for stationsområder og kortlagte arealer.

25 25 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Ved genindbygning af jorden i projektet, skal der søges om en 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 4. Vilkårene for prøveantal og parametre i forbindelse med udstedelse af en 19 tilladelse er projektspecifikke og aftales med myndighederne. Det vurderes, at der i lighed med andre anlægsprojekter udført på jernbanearealer skal analyses for følgende parametre: Total kulbrinter opdelt i retentionsintervallerne C6H6-C10, C10-C25 og >C25-C40 (Reflab 4 metoden) PAH (sum af 7 stk. MST) samt enkeltkomponenterne flouranthen, benz(bjk)flouranthen, benz(a)pyren, indeno(1,2,3)anthracen og dibenz(a,h)anthracen. Tungmetallerne cadmium, chrom, kobber, nikkel, bly og zink Evt. udvalgte pesticider. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om den jord, som skal afgraves, vil blive forureningsmæssigt dokumenteret ved forklassificering, eller om jorden vil blive klassificeret efter opgravning ved kartering. Kortlagte arealer Opgravning og flytning af jord fra forureningskortlagte arealer og arealer omfattet af områdeklassificering skal altid meldes til kommunen, inden man påbegynder gravearbejdet. Såfremt der skal graves i et område, der er områdeklassificeret, V1- eller V2-kortlagt, og dette område ligger i et område med drikkevandsinteresser eller særlige drikkevandsinteresser, er det nødvendigt med en 8 tilladelse i henhold til Jordforureningsloven 5.. Strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden ligger i et område med drikkevandsinteresser, og er områdeklassificeret. Al jordhåndtering skal derfor anmeldes til kommunen inden arbejdet igangsættes. Vestvolden-Baldersbrønde. Strækningen fra Vestvolden til Baldersbrønde ligger i et område med både almindelige drikkevandsinteresser og med særlige drikkevandsinteresser /5/. Strækningen mellem Vestvolden og Ring 4 ligger i et område med almindelige drikkevandsinteresser og gennemløber to kildepladszoner ved Albertslund. Strækningen mellem Ring 4 og Baldersbrønde ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Størstedelen af strækningen er områdeklassificeret eller V1-kortlagt med undtagelse af strækningen gennem Store Vejlådalen og den vestligste del af strækningen ved Baldersbrønde. På baggrund af den grundvandsfølsomme placering af projektet samt kortlægningen skal al jordhåndtering anmeldes til kommunen, og der skal søges 8 tilladelse i henhold til Jordforureningsloven. 4 LBK nr.1757 af 22/12/ LBK nr. 282 af 22/03/2007

26 26 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering Ikke-kortlagte forureninger Såfremt det under anlægsarbejdet konstateres, at jorden er forurenet, og at den konstaterede forurening ikke er kortlagt, kan myndighederne pålægge at anlægsarbejdet standses, indtil en handlingsplan for håndtering af forureningen er godkendt af kommune/region Hovedstaden. Der kan være op til fire ugers sagsbehandlingstid. Det anbefales at indgå en aftale med miljømyndighederne om overordnede retningslinjer for, hvad man gør, såfremt man støder på en ukendt forurening således, at anlægsarbejdet ikke forsinkes unødigt længe. Det må påregnes, at det kan blive nødvendigt at gennemføre mindre, selektive oprydninger inden for projektets rammer i forbindelse med konstatering af ikke-registrerede forureninger. Såfremt der foretages forklassificering af jorden forud for anlægsarbejdets igangsættelse, forventes det, at ukendte forureninger vil blive registreret. Risikoen for at anlægsarbejdet må standses som følge af konstatering af ukendte forureninger, vil således blive minimeret. Mellemdeponering af jord Såfremt det bliver nødvendigt at mellemdeponere jord efter opgravning, skal dette også ske miljømæssigt forsvarligt. Der skal indhentes tilladelse fra myndighederne til etablering af mellemdepoter/arbejdsdepoter for jord i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19. Det er endnu ikke klarlagt, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at etablere disse midlertidige mellemdepoter, men som det beskrives herunder, er der ikke mulighed for etablering af store jorddepoter langs strækningen, enten på grund af de bebyggelsesmæssige forhold eller på grund af krav angående natur- eller grundvandsbeskyttelse. Det anbefales, at mellemdepoter/arbejdsdepoter for jord etableres i forbindelse med mellemdepoter/arbejdsdepoter for bagharp og gamle skærver, som skal bortskaffes, idet disse midlertidige depoter ligeledes vil kræve en 19 godkendelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Disse depoter vil dog også have et begrænset omfang og have mere have karakter af omlastningsdepoter, inden endelig bortskaffelse til slutmodtager eller genbrug., Grundløsning På grund af de bebyggelsesmæssige forhold på strækningen fra Ny Ellebjerg Station til Vestvolden er det ikke realistisk, at der etableres store midlertidige depoter, men kun mindre omlæsningsdepoter langs strækningen (fra dumper til lastbil). Det anbefales at anvende eksisterende kommercielle jordhoteller til mellemdeponering af jord, idet de tilbyder en fleksibel løsning, hvor der kun betales efter behov. Der er p.t. jordhoteller beliggende i f.eks. Nordhavnen, på Amager, i Gadstrup og i Sorø. Disse anlæg har eksisterende tilladelser til håndtering af jord, som skal prøvetages og klassificeres inden genanvendelse eller endelig bortskaffelse. Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup Det vurderes, at løsningsmuligheden vil medføre det samme behov for mellemdepoter til jord mv. som Grundløsningen. Vestvolden-Baldersbrønde, Grundløsning På grund af de bebyggelsesmæssige forhold på strækningen fra Vestvolden til Baldersbrønde er det ikke realistisk, at der etableres store midlertidige depoter, men kun mindre omlæsningsdepoter langs strækningen (fra dumper til lastbil). De to eneste områder, hvor projektet ikke er begrænset af bebyggelse, er Store Vejlådalen og det frie land mellem Høje Taastrup og Hedehusene. Begge disse områder er områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet er iværksat, ligesom Store Vejleådalen er et beskyttet naturområde. Der henvises til fagnotaterne Grundvand og drikkevand og Natur og overfladevand. Det er sandsynligt, at mellemdeponering af potentielt forurenet jord

27 27 Jord og jordforurening samt Jordmængder og jordhåndtering ikke vil blive tilladt på disse arealer eller kun tilladt under skærpede krav, såsom supplerende prøvetagning, monitering af grundvand, etablering af bundmembran og opsamling af perkolat. Det anbefales at anvende eksisterende kommercielle jordhoteller til mellemdeponering af jord, idet de tilbyder en fleksibel løsning, hvor der kun betales efter behov. Der er p.t. jordhoteller beliggende i f.eks. Nordhavnen, på Amager, i Gadstrup og i Sorø. Disse anlæg har eksisterende tilladelser til håndtering af jord, som skal prøvetages og klassificeres inden genanvendelse eller endelig bortskaffelse. Løsningsmulighed Fleksibel sporanvendelse Hvidovre-Høje Taastrup Denne løsningsmulighed består hovedsagligt i at etablere en ændret drift mellem Ny Ellebjerg Station og Høje Taastrup, hvorved man kan undlade etablering af en flyover ved Baldersbrønde. Det vurderes derfor ikke, at denne løsningsmulighed medfører ændringer i relation til jordhåndtering udover det i afsnit 5.2 beskrevne. Bortskaffelse af forurenet og ren jord Al jord skal anvises af den kommune, hvori den er opgravet, inden den bortkøres og eller genindbygges i projektet. Jord tilhørende forureningsklasse 3 og forureningsklasse 4 vil blive anvist og bortkørt til jordrens eller til godkendt modtagestation /2/. Jord tilhørende forureningsklasse 1 og 2 vil så vidt muligt blive genanvendt i projektet med de begrænsninger, som er anført i rettelsesbladene til Jordplan Sjælland, juli Klasse 1-jord, som ikke genanvendes i projektet, vil blive søgt afsat til nærliggende anlægsarbejder med henblik på at begrænse transportbehovet. Genanvendelse af overskudsjord Det forudsættes, at så meget af den afgravede jord som muligt genanvendes. Det må forventes, at en del af den muld, som skal afrømmes, ikke kan genanvendes. Ligeledes må det forventes, at en del af den jord, som skal afgraves, ikke er indbygningsegnet på grund af for dårlige geotekniske egenskaber. Det kan normalt ikke anbefales at genindbygge meget lerholdige jordarter i perioden fra september til april, da det vil være forbundet med store vanskeligheder at komprimere denne jord i tilstrækkelig grad. Overskudsjord, som på grund af dårlige geotekniske egenskaber ikke er egnet til indbygning i banedæmninger, kan muligvis være god nok til genindbygning i eventuelle dyrkningssskråninger langs banen. Endelig vil der være en del jord, som er forurenet i sådan en grad, at indbygning ikke kan godkendes af kommunen. Eventuel indbygning af forurenet jord Trafikstyrelsen ønsker at genanvende så meget som muligt af klasse 1 og 2 jorden i nærværende projekt eller i naboprojekter. Genindbygning af klasse 2-jord og klasse 3-jord vil kræve en tilladelse fra Regionen. Det er ikke Trafikstyrelsens intention at genindbygge klasse 4-jord i projektet, og denne type jord vil blive bortskaffet til eksterne slutmodtagere. I områder, som er sårbare med hensyn til grundvand eller natur, såsom Store Vejlådalen og området ved Baldersbrønde, vil der ikke blive genindbygget forurenet jord