Hjælp til selvhjælp. Kofoeds Skoles pædagogiske grundprincip og dets overordnede betydning for arbejdet med kerneydelsen i hverdagen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp til selvhjælp. Kofoeds Skoles pædagogiske grundprincip og dets overordnede betydning for arbejdet med kerneydelsen i hverdagen."

Transkript

1 JAB Hjælp til selvhjælp Kofoeds Skoles pædagogiske grundprincip og dets overordnede betydning for arbejdet med kerneydelsen i hverdagen Kofoeds Skoles: Værdigrundlag Mission og vision Mål og målgrupper Principper i elevarbejdet Særkender ved Kofoeds Skole Identitet som en humanistisk organisation 1

2 1. Værdigrundlag Kofoeds Skole er en selvejende institution, oprettet i 1928 af kordegn Hans Christian Kofoed med det formål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker med sociale problemer. Skolens mål: At udføre socialt arbejde på et pædagogisk udviklingsorienteret grundlag, således at skolens elever hjælpes til at udvikle deres egne muligheder for at leve et tilfredsstillende socialt og personligt liv. Skolen ønsker at møde enhver elev som et ligeværdigt medmenneske med forståelse for dets særlige situation og behov, og den ønsker at bidrage til, at dette medmenneske får mulighed for at finde sin egen plads i fællesskabet. Midlerne: Betegnelserne skole og elev udtrykker et pædagogisk grundsyn, der lægger vægt på elevens egen aktive medvirken til en udvikling og en ændring. Skolen ønsker ikke at tilbyde passiv omsorg eller behandling af eleverne, men lægger vægt på et ligeværdigt samarbejde i alle de aktiviteter, der sigter mod at øge elevens selvtillid og evne til at tage vare på sin egen tilværelse. Skolens værdigrundlag: Skolens arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste kærne i denne holdning er den kristne næstekærlighed og solidaritet, der ikke skal forkyndes i ord, men vises gennem varme og respekt i alle skolens aktiviteter. 2. Mission og Vision for Kofoeds Skole Organisation og finansiering Skolens hjemsted er København. Skolen ledes af en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for skolen, og herunder også for skolens økonomi. Der er i henhold til lov om social service 178 indgået en driftsoverenskomst mellem Kofoeds Skole og Indenrigs- og Socialministeriet om ydelser efter servicelovens 103, 104 og 110. Siden 1976 har Kofoeds Skole haft egen bevilling på finansloven som tilskud til skolens hovedvirksomhed. En del af skolens virksomhed finansieres af privatindsamlede midler, indtægter fra kontraktydelser eller pulje- og fondsmidler. Indenrigs- og Socialministeriet fører tilsyn med skolens virksomhed. Mission Skolen har til formål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker, der har sociale vanskeligheder. Skolen arbejder med undervisning og uddannelse, optræning og resocialisering, akuthjælp og støtte til personlig udvikling, behandling og botræning. Skolen ønsker gennem sin indsats at hjælpe den enkelte elev til at udvikle øgede ressourcer og kompetencer til at kunne leve et socialt og personligt bedre liv som integreret medborger i samfundet. Kofoeds Skole yder med dette udgangspunkt et bidrag til forbedrede vilkår for samfundets vanskeligst stillede 2

3 grupper af socialt udsatte, herunder personer som er marginaliserede i bred forstand. Dette sker ligeledes ved formidling af skolens erfaringer og arbejdsmetoder, således at disse kan udnyttes i socialt arbejde andre steder til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed. Vision Kofoeds Skole ønsker at fastholde og udvikle skolen som en institution, hvor mennesker kan komme med en berettiget forventning om at få den hjælp, de har brug for til selv at overvinde sociale vanskeligheder. Skolen vil tilbyde en mangesidet og helhedsorienteret indsats efter princippet om Hjælp til selvhjælp. Tilbuddene til eleverne skal være fleksible og udviklingsorienterede med udgangspunkt i og fokus på den enkelte elevs individuelle behov, muligheder og ressourcer. Elevernes ressourcer udnyttes gennem involvering i skolens daglige arbejde og udvikling. Eleverne skal opleve, at skolen også er deres, at de bliver inddraget i beslutninger på skolen, og at de ved at bruge skolen opnår indflydelse på deres eget liv. Skolens formål og mission søges virkeliggjort og omsat til konkrete aktiviteter under hensyntagen til skiftende tiders sociale behov og aktuelle målgrupper. I de senere år er formålet forstået som en bredt anlagt aktivering og resocialisering med aktiv inddragelse af eleverne. Skolen ønsker hermed at yde social hjælp på et pædagogisk grundlag, hvor der i en værksteds- og undervisningskultur appelleres direkte til elevernes lyst, evner og anlæg for at fremme deres personlige udvikling og dygtiggørelse. Skolens centrale pædagogiske redskaber understøttes af rådgivning og vejledning, terapi, materiel hjælp og botræning. Hovedformål Kofoeds Skoles mission realiseres gennem følgende 9 hovedformål: Undervisning, optræningsværksteder, beskæftigelsesværksteder, rådgivning, akuthjælp og omsorg, bofunktioner, erhvervstræning af særligt udsatte grupper, landsdækkende grønlænderarbejde, hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. Skolen har endvidere afdelinger uden for København i Århus, Aalborg og Esbjerg og har siden 1990 erne arbejdet i udlandet. Der er for tiden 19 selvejende Kofoeds Skoler og samarbejdsprojekter i udlandet. Skolen formidler viden og erfaringer om socialt arbejde til Polen, Estland, Litauen, Tjekkiet, Ukraine, Rumænien, Armenien, Slovenien og Bulgarien. 3. Mål og målgrupper Gennem årene har skolen udviklet sig til en art socialt multicenter - et åbent hjælpesystem, spændende fra det helt praktiske omsorgs- og nødhjælpsorienterede til intensive optrænings-, undervisnings- og behandlingsforløb. For ikke at brændemærke eleverne er skolens begreber og sprog taget fra det civile samfund i modsætning til behandlingsverdenen. Derfor benævnes stedet en skole, og de, der benytter Kofoeds Skole, kaldes for elever. Skolens aktiviteter refererer ikke til elevers diagnosticerede mangler, men tværtimod til deres interesser og ønske om at komme ud af en underprivilegeret situation. 3

4 Skolen baserer sig på ideen om, at hvis mennesker skal hjælpes socialt skal de hjælpes læringsmæssigt. Muligheden for at komme i en bedre situation vil ofte være baseret på uddannelse og træning. Resocialiseringen kan være fuld resocialisering, men den kan også tage form af delvis eller alternativ resocialisering, udvikling af levekompetencer, hvor eleven fortsat er offentligt forsørget, men opnår at kunne leve en selvstændig og selvorganiseret tilværelse på egne præmisser - uden at være klientgjort og uafhængig af institutionel hjælp. Målet er således: 1) At gøre det muligt - skabe forudsætninger - for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 2) Mindst lige så vigtigt: At give eleverne mere livsmod og større selvværd og selvtillid - mere livskvalitet, sådan at de bliver i stand til i højere grad at leve selvforvaltende og integreret i det omgivende samfund. Kofoeds Skoles arbejde har to hovedspor, to søjler. I det ene hovedspor er aktiviteterne tilrettelagt, så de især kan tage sig af de allersvageste. Her er åbenhed og koncentration omkring her og nu problemer i centrum. Det gælder f.eks. det opsøgende arbejde. Også store dele af grønlænderarbejdet og en række andre tilbud som f.eks. Produktionsværkstedet og De åbne værksteder. Her er formålet ikke primært at komme tilbage til samfundet og arbejdsmarkedet, men empowerment og livskvalitet. I den anden ende af skalaen har vi de ambitiøse og højtprofilerede jobprojekter, som opnår ganske overraskende gode resultater i forhold til, at eleverne kommer i arbejde eller uddannelse. Denne dobbelthed i skolens profil er så afgjort en udfordring i hverdagen og i omverdenens forståelse af vores rolle. Fordelen ved denne spredning og bredde i arbejdet er imidlertid ikke mindst, at vi fungerer som en dynamo for de allersvageste, der ikke blot efterlades i et tomrum præget af passivitet og opgivenhed. De skal også have en udfordring og chance for et bedre liv. Kofoeds Skole møder mennesker, som om de både kan og vil, for så sker der noget, som et motto på skolen lyder. Respekten for medmennesket Derfor skal hjælpen være helhedsorienteret, så den inddrager hele den hjælpsøgende og dennes egne ressourcer i hjælpeprocessen. Dette synspunkt er af afgørende betydning for opfattelsen af målet og metodikken i godt socialt hjælpearbejde efter vores mening. Jeg skal her blot nævne et enkelt centralt element: At den som søger hjælp mødes med respekt og menneskelig varme. At man virkelig tager den anden part, den hjælpsøgende, alvorligt som et medmenneske, der bliver vist respekt som et selvstændigt og fuldværdigt individ og partner i processen med egen identitet og eksistens - ikke som et objekt, der underlægges handlinger og indgreb fra hjælpere med instrumentelle og evt. formynderiske attituder. For eksempel også forkert forstået og realiseret omsorg og barmhjertighed, der i virkeligheden ikke viser andre mennesker respekt. Metoden, som er en egentlig hjælp er derfor "Hjælp til selvhjælp. 4

5 Dermed peges på hjælpens og socialpædagogikkens dialektik og jævnlige dilemma med hensyn til at finde den rette balance mellem varm empati og omsorg på den ene side og konstruktiv og kølig udviklingshjælp, som kan indeholde krav, konfrontation, og konsekvens. At blive set Alle mennesker har behov for at blive set. Det er et nøglebegreb i forældres samvær med deres børn, og det er den første kvalitet i medmenneskeligt fællesskab. Bliver du slet ikke set, eller bliver du set på en forkert måde, går der noget afgørende i stykker. Derfor er det bærende i elevens møde med skolen, at de bliver set som ligeværdige mennesker, som vi møder uden fordomme eller nedvurdering. Og som fuldværdige mennesker, der ikke blot er numre i systemet, tilfælde, som vi, eksperterne, skal behandle og bestemme over. Eleverne ses heller ikke som nogle stakler, som vi udelukkende skal tage os varmhjertet og godt af. Begge disse metoder er i bund og grund formynderiske og gør det andet mennesket ringere og mindre. De er ødelæggende for selvværdet. Derfor er det forbudt for medarbejderne at synes, det er synd for eleverne. Medarbejderen kan selvfølgelig føle det i sit hjerte og udtrykke empati om omsorg, men i den basale pædagogiske situation møder vi ikke eleverne som nogle stakler. Eleverne ses i stedet respektfuldt som partnere i et fællesskab om et projekt, der handler om deres fremtid. Derfor er respekten så afgørende - at der også skal være interesse og varme knyttet til er en selvfølge. Derfor er begreber som frihed, valg og ansvar centrale i vores omgang med hinanden. Princippet om det ligeværdige møde er altafgørende. Håndens og åndens arbejde Der findes på skolen mange aktiviteter og tilbud, som eleverne kan engagere sig i. De gennemgående træk er udfoldelse af kreativitet, erhvervelse af kundskaber samt indøvelse af praktiske samt håndværksmæssige færdigheder. Foruden de indlæringsprægede aktiviteter findes der tilbud, der har til formål at styrke fysikken samt forbedre den personlige hygiejne og fremtræden hos eleven. Disse fysisk prægede tilbud indgår i hovedsagen i rækken af skolens akuthjælpstilbud. Et andet element i arbejdet er en mangesidet rådgivning og vejledning samt de specialiserede, egentlige behandlingstilbud, der især er for de elever, som har brug for denne ekstra støtte samtidig med, at de indgår i de pædagogiske og arbejdsmæssige aktiviteter. I moderne teknokratsprog kan man sige, at Kofoeds Skole er et socialt konglomerat, der rummer mange institutionstyper og tilbudsarter osv. i den samlede helhed. Denne komplekse og mangefacetterede enhed kan egentlig ikke rummes under én samlet betegnelse eller beskrivelse. Men den vigtigste og centrale er ordet skole. Og formålet er dermed myndiggørende og frisættende i forhold til elevernes drømme, mål og muligheder. I moderne sprog hedder det kompetenceudvikling, empowerment og social inklusion. Man kan også sige at mestre livet. Så eleven oplever at være helten i sit eget liv. 5

6 Det holistiske princip, helhedssynet i arbejdet, er bærende i metoden. At man tager helheden af Hoved, hånd og hjerte med i arbejdet. Kort sagt: På Kofoeds Skole ser vi ikke eleverne som en brugt bil, der bare skal repareres lidt eller meget på. Der skal andet og mere til. Det ligner et liv Det er et vigtigt mål, at så mange elever som muligt kommer i arbejde og får deres egne indtægter derfra. Det er endvidere vigtigt at gøre sig klart, at en eventuel manglende realisering af dette mål ikke betyder, at vi skal opgive at træne eleven i - og give ham ansvaret for - udførelsen af dagligdagens pligter, meningsfuld beskæftigelse, arbejde og socialt samvær. Det er således altid et mål, at eleven motiveres til og trænes i selvforvaltning at blive herre over sit eget liv - og så vidt muligt når frem til at finde og realisere sin tilværelses mål og afgørende livskvaliteter. For nogle elever er det også en vigtig opgave at forsone sig med sin tilværelse, dens realistiske muligheder og faktiske forløb. Selvaktivitet er følgelig kernepunktet i en proces, der har eleven som det handlende subjekt og sigter mod størst mulig frigørelse fra de institutionelle rammer for elevens livsudfoldelse. Vi må derfor stadig støtte og hjælpe eleven i arbejdet med at kvalificere sig arbejdsmæssig, at realisere sit ansvar for egen beskæftigelse og arbejde, bolig, økonomi, sociale og nære personlige relationer og forbrug af alkohol og andre rusmidler. Gennem "Hjælp til selvhjælp" skal vi - som Kofoed selv udtrykte det - "virke for selvrespektens opretholdelse, sundhedens bevarelse og dygtiggørelse til livet". Vi skal derfor hjælpe eleven til at bevare - eventuelt genvinde - sin tro og tillid gennem oplevelsen af egenværdi, at kriseagtige tilstande hos eleven sjældnere og sjældnere opstår, og at indgreb udefra ikke så hyppigt er nødvendige. Elevens afmagt og følelse af håbløshed må således overvindes, idet han hjælpes til at opbygge en identitet præget af erfaringer af, at han kan selv, at der er noget, han dur til og leve et ikke-klientgjort liv. Optimisme, respekten for den enkelte elevs basale værdighed og den dertil hørende principielle tiltro til elevens positive muligheder er karakteristiske for skolens arbejde. Den tredje vej Skolens metode kan betegnes som den Tredje vej, et alternativ til den klassiske, diagnosticerende metode i terapi og til den omsorgs/barmhjertigheds- og charity orienterede fremgangsmåde. Begge disse metoder indeholder en subjekt-objekt relation. Den pædagogiske metode har et langt mere fremtrædende element af det gensidige subjekt-subjekt forhold. Det fælles tredje - et samfund i produktivt fællesskab Midlet og metoden i det pædagogiske arbejde betegnes som "det fælles tredje". Udgangspunktet for dette er produktive aktiviteter, hvor begge parters energi og engagement er rettet mod noget uden for dem selv og den specifikt hjælpemæssige situation. Det tilsyneladende centrum i det, der foregår, er en fælles handling om noget fælles tredje. Ved denne metode er hjælperens opmærksomhed rettet mod et fælles arbejde i stedet for mod den modtagende elev. Det sker ud fra den vurdering, at det har en bedre effekt at "gå en omvej" over et møde på mere lige fod end ved en direkte bearbejdning af problemerne. I stedet for den direkte kon- 6

7 frontation med elevens vanskeligheder og personlige og følelsesmæssige konflikter, sættes der konkrete her-og-nu erfaringer. Metoden giver således anledning til nye oplevelses- og erfaringsmuligheder i stedet for en mere traditionel fremgangsmåde, hvor fokus er på direkte konfrontation og bearbejdning af uhensigtsmæssig adfærd i et forsøg på at vænne klienten fra dårlige vaner og ukonstruktiv adfærd. Vi knytter således til ved talemåden, at handling gi r forvandling. Gennem nye erfaringer skabes der et alternativ til den gamle selvopfattelse, der ofte er præget af ringe selvværd og et dårligt forhold til omgivelserne. I de daglige praktiske funktioner er eleverne inddraget som deltagere og "medarbejdere". Så godt som alle funktioner er organiseret som en produktiv aktivitet, pædagogisk udtrykt: Eleverne er i en situation, hvor mødet mellem elev og medarbejder sker gennem "det fælles tredje". Dermed er skolen i meget høj grad også elevernes, og stoltheden og glæden ved at kunne sige: "Det har jeg lavet" mødes ofte i dagligdagen. Eleverne bliver derved assistenter og refererer ofte til, at de "arbejder på Kofoeds Skole". De er ikke klienter eller brugere. "Kom, som du er", er et af arbejdsprincipperne. Skolen kan sammenlignes med et fleksibelt arbejdende system af mere eller mindre finmaskede og indbyrdes forbundne net. Eleven kan således ganske let bevæge sig fra et niveau til et andet og begynde et mere intensivt og målrettet forløb, når tiden er moden. Glider han baglæns og nedad, så opfanges eleven af et grovere net, og der opstår ikke de store brud og ændringer. Processen fremad kan straks gå i gang igen fra et nyt udgangspunkt. Målgruppen Generelt må man sige, at skolens centrale målgruppe er de middelsvært belastede, som har brug for en dygtig og effektiv hjælp. Prognoserne er, at de kan blive helt resocialiserede med eget job, eller delvis med en selvforvaltet livsform, uden at være afhængige af hjælpere, formyndere og institutioner. Betingelsen for at bruge skolen er, at man er villig til at gå ind i Hjælp-tilselvhjælps -metoden. Det er ikke alle, som har brug for at blive aktiveret. Det er måske heller ikke alle, som egner sig til aktivering; men det er skolens erfaring, at langt flere end man umiddelbart ville tro, har gavn af det. Sammensætter man den rigtige blanding af svage og stærke elever, oplever man, at selv meget svage kan hjælpes. Kofoed var ikke i tvivl om, at også for de svageste var det rigtigt med hjælp til selvhjælp. Ved siden af denne centralgruppe har vi så på den ene side de mere velfungerende. Her gør vi især en forebyggende indsats, så en ledighedsperiode ikke bliver destruktiv. Denne gruppe har, når de går ind i grupperne en positiv og frugtbar virkning på helheden. På den anden side har vi de meget tunge, som godt kan være i en gruppe, blot der ikke er for mange af dem. Finessen ved skolen er det brede spektrum, spændende fra det meget enkle til det meget avancerede. Alle er velkomne, hvis de vil aktiveres gennem hjælp til selvhjælp. Skolens målgruppe kan ikke afgrænses snævert, hvilket udviklingen gennem skolens historie tydeligt viser. Næsten hvert tiår har haft sin særlige vægt og karakteristika i elevgruppen. Kofoed beskriver selv målgruppen som meget bredt sammen- 7

8 sat, spændende over arbejdsløse, tilpasningsvanskelige, hjemløse samt husmødre og husfædre. Det ønskelige i, at skolen er fleksibel og åben over for nye elevgrupper, er tidligere udtrykt således: "Skolens åbne og frie karakter gør den til en slags "bufferinstitution", et socialt multicenter, som opsamler de stadig vekslende problemer i befolkningen. Relativt hurtige gennemløb og en broget variation i elevgruppen må følgelig være principielle kendetegn ved skolen." Skolen kan derfor ses som et barometer for nye sociale problemer i samfundet. Et eksempel på en ny elevgruppe eller måske snarere en elevgruppe, som er blevet mere synlig end tidligere, er mennesker med psykiske vanskeligheder. Det er opstået i forbindelse med den stigende isolation i befolkningens levevis og færre psykiatriske sengepladser og oprettelsen af distriktspsykiatri. Bredde og variation Skolens målgruppe er ikke kun de hjemløse og ældre forsorgskrævende kroniske alkoholikere. Det ville føre til, at skolen fik karakter af en social ghetto - netop hvad skolen ikke skal være. Målgruppen er heller ikke gennemsnitsdanskeren. Den kan måske bedst afgrænses til at være centreret om de mest udsatte. Der er en stor gruppe, mennesker, som ikke får den nødvendige hjælp i det offentlige system, og det er en meget bredt sammensat personkreds. Forskellige elevprofiler Historisk set har skolen haft forskellige profiler og elever. Fra de oprindelige, overvejende arbejdsløse, mænd (og deres familier) til 60 ernes og 70 ernes misbrugsprægede elevgruppe og endelig en bredere gruppe karakteriseret af ny fattigdom og immigration. Disse udviklinger er basalt en konsekvens af metoden for optagelse af nye elever. Eleverne kommer til skolen på eget initiativ for langt størstedelens vedkommende. Dette selvmøderprincip, medfører en meget høj grad af brugerbehovsstyring i udviklingen og tilrettelæggelsen af skolens arbejdsformer. Denne styringsfaktor nede fra og op er yderst konkret i skolens daglige liv og kan udtrykkes ved, at aktiviteterne i høj grad formes, idet eleverne stemmer med fødderne. Det gælder både generelt for skolens samlede profil og lokalt for de enkelte aktiviteter. Det fremtvinger en løbende tilpasning til elevernes behov og ønsker. Og de er absolut ikke statiske. Integration af elevgrupperne Integration af elevgrupperne er et mål i sig selv. Generelt satser skolen bevidst på at undgå reservatdannelse og ghettopræg. Det opnås ved at blande elevgruppen i meget høj grad, både hvad angår belastningsgrad, problemtyper og andre baggrundsvariabler. Hvis gruppesammensætningen er rigtig, vil gruppen trække dem op. Dette princip har været til meget stor nytte ikke mindst for de svageste som f.eks. alkoholikerne, de psykisk syge og de hjemløse. Her har vi set resultater, som man aldrig havde troet mulige. De får den bedste hjælp, når de indgår i grupper og fællesskaber med de lidt bedre fungerende. De føler sig mere værdige ved at være 8

9 i en gruppe, hvor nogle klart vil noget. Og de får inspiration ved at møde nye mennesker. For de stærke elever betyder det - måske efter en tilvænningsperiode - at de oplever glæden og selvbekræftelsen ved at være en del af et fællesskab, hvor de naturligt hjælper og støtter andre. Ingen typisk elev Skolen antager, at omkring 75 procent af eleverne er i dén gruppe, hvor målsætningen først og fremmest er resocialisering til en selvstændig og principielt selvforsørgende tilværelse. En mindre gruppe af dem, der kommer på skolen, er så stærkt belastede - det er især psykisk syge og misbrugere, herunder ældre kroniske alkoholikere - at de formentlig resten af livet vil have brug for behandling og forsorg af en eller anden art. En kvalificeret henvisning til egnede behandlings- og forsorgsinstitutioner er særlig vigtig for disse elever, for at de kan få en mere tryg tilværelse i særligt støttede boformer og døgninstitutioner. En anden gruppe er svage førtidspensionister, der bruger skolen som dag- og fritidshjem og på den måde opnår en hverdag præget af aktivitet og fællesskab. Disse elever deltager i alle dele af skolens liv, også de arbejds- og undervisningsprægede, men en resocialisering til arbejdsmarkedet eller lignende er selvfølgelig ikke en del af målsætningen for arbejdet. De får hjælp og støtte til et bedre liv. Den elevtype, som i disse år fylder mest, er en mand eller kvinde, som er yngre eller midt i livet i 30 erne og 40 erne. En person, som har haft en hård og problemfyldt tilværelse, men med den rette hjælp og under gunstige omstændigheder vil have en rimelig chance for at komme til at leve et almindeligt liv - også selv om han evt. er blevet tilkendt førtidspension. Elevernes opholdstid på skolen svinger fra et enkelt besøg til nærmest daglige besøg over en lang årrække. I gennemsnit varer en elevs ophold et år. Mange elever har imidlertid mere end et ophold på skolen. De vender ofte tilbage til skolen, hvis det begynder at gå dem dårligt efter en god periode. I gennemsnit har hver elev tre ophold. Den åbne struktur medfører, at vi ikke ved præcist, hvordan det går eleverne på det lange sigt. Men mange frivillige vidnesbyrd fra tidligere elever tyder på en rimelig blanding af lys og skygge i billedet. Ændringer i elevgruppen I perioder med stor arbejdsløshed har der altid været en tendens til, at elevgruppen bliver bredt sammensat. Da ser vi flere, som ikke har haft held til at få arbejde eller uddannelse. En del skal først og fremmest have støtte til at blive stabiliseret i en overgangs- og venteperiode og så have nogle rimelige muligheder og det rigtige skub. I perioder med lav arbejdsløshed, som under højkonjunkturen sidst i 60 erne og igen nu efter år 2000, bliver skolens klientel snævrere sammensat. Elevgrupper præget af egentlig eksklusion, svære tilpasningsvanskeligheder og f.eks. misbrugsproblemer fylder så mere i billedet. 9

10 Desuden har der altid været en ganske lille del, som falder helt uden for de sædvanlige livsmønstre og levenormer. Det er ekstreme individualister, som ikke har kunnet eller ønsket at tilpasse sig samfundets normale rammer. Det er farverige og iøjnefaldende typer, som for en dels vedkommende lever et liv, der for udenforstående synes præget af ensomhed og fysisk og psykisk elendighed. Nogle holder sig borte fra samfundets hjælpemuligheder og lever et liv som subsistensløse, uden bolig og uden forsørgelse. Det er typisk dem, som vælger at sove på trappegange og i kælderhalse, selv om de har mulighed for en seng. Mange i denne gruppe er kronisk psykisk syge. De kommer af og til forbi og får et bad og rent tøj, et måltid mad eller lignende. De historiske erfaringer understreger nødvendigheden af, at vi ikke lægger os fast på en bestemt elevtype og et bestemt socialt problem som det, Kofoeds Skole netop skulle være oprettet for og indrettet til. Skolen må tværtimod hele tiden være indstillet på at skulle forlade tilvante problemstillinger og være åben for at møde nye. 4. Principper i elevarbejdet Til at knytte Kofoeds Skoles grundlæggende holdning sammen med den daglige praksis er der formuleret tolv principper, som skal udfoldes i det daglige arbejde. Principperne er: 1. Kofoeds Skole skal arbejde med sociale problemer inden for en pædagogisk forståelsesramme. Skolen skal klargøre sig elevarbejdet i dynamiske læringsog udviklingsbegreber. Skolen skal præge eleverne til personlig udvikling og faglig dygtiggørelse. 2. Skolens sprog og begreber om eleverne og elevarbejdet skal hentes fra civilsamfundet. 3. Skolen skal arbejde med bredt anlagte aktiveringsprogrammer med individuelle målsætninger for eleverne. Programmerne skal inddrage såvel personlighedsmæssige som arbejdsmarkedsorienterede perspektiver og med opbygning og udvikling af deltagernes sociale og erhvervsmæssige kompetence. 4. Skolen skal interessere sig for det hele menneske med fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige behov. 5. Eleven skal være i fokus, og aktiviteterne skal tilrettelægges efter elevens behov og interesser. 6. Skolen skal arbejde med en samtidig trestrenget kompetencedannelse, forstået som personlig, social og faglig kompetence. 7. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så eleven er og oplever sig som det handlende subjekt. 8. Der skal i arbejdet med eleven fokuseres på det positive, på fremtiden og på muligheder. 10

11 9. Der skal arbejdes helhedsorienteret med elevens situation f.eks. med ledighed, økonomi, bolig, netværk, misbrug. 10. Skolen skal arbejde efter princippet om, at elev og medarbejder er fælles om opgaven. 11. Skolen skal i sin måde at virke på væsentligt bygge på strukturer, holdninger, normer og krav fra det omgivende samfund, så opholdet på skolen bliver praktisk træning i at tilegne sig arbejdsmarkedets og uddannelsessystemets og normalsamfundets normer og holdninger. 12. Vejledning og rådgivning skal lægge vægt på at finde frem til elevens egne ressourcer og styrker. 5. Særkender ved Kofoeds Skole med særlig relation til elevarbejdet Nedenstående er samlet nogle stikord, som kendetegner det pædagogiske miljø og forholdet til eleverne. 1. Værdigrundlag og menneskesyn. Respekt og varme. Frihed, valg og ansvar. Klare etiske principper på kristent og humanistisk grundlag. 2. Metode. Hjælp til selvhjælp. Pædagogisk institution. Anvendelsen af det fælles tredje. Den tredje vej mellem omsorg og behandling. Procesorienteret. 3. Gennemarbejdet teorigrundlag. Der er udgivet en række bøger om skolens historie, teoretiske grundlag, mål, metoder og resultater. 4. Mangeårig, gennemarbejdet tradition, som gør, at der er en stor fingerspidsfornemmelse for metoden og opgaven. Stabilitet i medarbejderstaben i en årrække. 5. Kulturstyring i institutionen. Internaliserede værdier og metoder hos både medarbejdere og elever. Ikke kontrol, regler, eller topstyring. 6. Værdistyring dominerer, kun sekundært anvendes: 1) regelstyring ud fra en lovparagraf eller administration og 2) vidensstyring: styret af faget og dets traditioner. 7. Tilhører livsverdenen, det civile samfund ikke systemverdenen. 8. Terminologi. Skole, elev, undervisning, arbejde. Ikke brugere, klienter, behandling etc. 9. Aktiviteternes mængde, variation og differentiering både i niveau og art. Der kan findes noget til alle aspekter af mennesket. 11

12 10. Helhedsorienteret i forhold til eleven. Alle behovsdimensioner kan bearbejdes, enkeltvis eller som en helhed. Alle aspekter af Hoved (rationel), Hånd (fysisk og praktisk) og Hjerte (emotionel og kreativ). 11. Ikke skabe ghettoer, men skabe positiv synergieffekt, hvor de stærke hjælper de svage. 12. Blande problemtyperne mellem hinanden i meget høj grad. Det er elevens valg af aktivitet ud fra lyst, behov og mål, som er afgørende. Ikke klassifikation og diagnose fra ekspertens side. 13. Skolen som et minisamfund. Eleverne driver i høj grad skolen. De arbejder på skolen. 14. Æstetisk dimension bruges aktivt. Man kan opleve rammerne gennem arkitektur og kunst, rengøring, hygge etc. som menneskeværdige og respekterende. 15. Skolen tager udgangspunkt i elevens verden. 16. Jeg-Du (subjekt-subjekt) relation. Der er to eksperter til stede. Ikke subjektobjekt relation. 17. Procesorientering i elevforholdet er centralt. Fleksibel og dynamisk i elevforholdet. Der arbejdes med individuelle planer. Eleven er hovedansvarlig for succesen. 18. Fremtids-, ressource- og mulighedsorienteret. Ikke fokus på fortid, mangler, svaghed og problem. 19. Alle kompetencelag inddrages: Jobrelaterede kompetencer, sociale kompetencer, personlige og eksistentielle. 20. Ikke diagnosticerende. Problemerne glemmes ikke, men de er ikke i fokus. 21. Elevens forhold til skolen er frivilligt ikke tvunget. Hvis tvunget gøres meget for at det ikke opleves som en ydmygende, frustrerende og demotiverende tvang. 22. Ubureaukratisk i elevforholdet: Ingen ventetider, ingen tung papirgang, opholdet er ikke en foranstaltning. 23. Trods størrelse opdelt i små enheder, hvor man hører til, kontaktpersoner, kaffebordet, små håndværksvirksomheder. 24. Medarbejderne har højt personligt engagement. Lønarbejderbevidsthed er ikke det centrale. Præget af en forening af dygtighed/viden og engagement. 12

13 25. Ubureaukratisk i organisation. Der er mulighed for improvisation og dynamiske ændringer uden frustration over tunge og langvarige beslutningsprocesser og bevillingsprocedurer, som er lagt uden for huset. 26. Fleksibel og dynamisk kultur vedr. organisation og arbejdsudvikling. 6. Kofoeds Skole som en humanistisk organisation Kofoeds Skole har en opgave at udføre i samfundet. Vi skal, som alle andre, kunne gøre regnskab for, at vi gør nytte, at vi er pengene værd. Men ser man på sociale institutioner og andre organisationer af denne art, kan man pege på tre elementer, som kan være afgørende for deres profil. 1. Institutionen og arbejdet kan være styret af formelle regler, en given lovgivning, som arbejdet er den praktiske realisering af. Dette gælder f.eks. i udpræget grad et socialcenter. 2. Det dominerende element kan også være en faglig-videnskabelig tradition. Hospitalsverdenen er her et oplagt eksempel. 3. Endelig og for det tredje kan det styrende grundlag for arbejdet være en idé, en etik og et menneskesyn på et filosofisk/religiøst grundlag. Dette er ofte tilfældet for frivillige organisationer. For Kofoeds Skoles vedkommende er det klart, at selv om vi får hovedparten af vore penge fra det offentlige, så er det ikke formelle regler i sociallovgivningen, der er det bærende og styrende i vores arbejde. Det påvirker ikke i afgørende grad skolens kultur. For skolen er identiteten klar: Den bygger på et idégrundlag, et menneskesyn på kristeligt og folkeligt grundlag og en pædagogisk vision. Det er det centrale, og dertil knytter sig en stærk faglig og teoretisk metodebevidsthed udviklet i en tradition over årtier. Skolen kan karakteriseres som en humanistisk organisation udsprunget af og tilhørende civilsamfundet. Derfor er det egentlige og centrale i vore resultater ikke samfundsnytten, om skolen kan betale sig gennem sparede udgifter til social-, og sundhedsvæsenet evt. kriminalforsorgen, eller om eleverne kommer til at bidrage til samfundshusholdningen. Vores egentlige opgave er ikke at betjene samfundet, men de mennesker som kommer til os. Visse ting i skolens resultater kan gøres op i nytten for samfundet, og for den enkelte er det selvfølgelig også en stor og vigtig ting at blive selvforsørgende, men det egentlige ligger på et andet plan, man kunne sige: På det personligt eksistentielle område. Derfor er vi en skole, der arbejder bredt med styrkelse af menneskelige ressourcer. Derfor omtalte kordegn Kofoed selv sin skole som Byens Højskole. Skolen er ikke et socialteknokratisk foretagende, men et levende minisamfund med lærende mennesker i vækst på alle planer. 13

14 Kofoeds Skole og empowerment i organisationen Empowerment handler om troen på, at både elever og kolleger skal behandles med den omhu og respekt, som udløser skjulte ressourcer og fører til nye, frugtbare og kreative handlemønstre. Fra skolens start har vi netop arbejdet med eleverne efter princippet om Hjælp til selvhjælp hjælp eleven så han bliver i stand til at hjælpe sig selv. Alt hvad vi foretager os med og for eleverne er netop gennemsyret af hjælp til selvhjælp eller empowerment. Empowerment har som sit mål at tilføre eleven power, kraft eller ressourcer, så han bliver i stand til at tage hånd om sit eget liv på en mere livskraftig måde. Men empowerment er samtidig en metode. V.h.a. aktiv lytning, empati samt rigtig spørgeteknik er det eleven, der kommer på banen og i centrum. Det er eleven, der herved mærker og genfinder sine egne kræfter. Medarbejderen er katalysatoren eller fødselshjælper i processen. Aktiviteterne på skolen tilrettelægges, så eleverne oplever små sejre og følelsen af at beherske et stof. Herved bliver eleven netop empowered. På sin vis skal vi bare overføre og bruge disse tanker på hinanden, på kollegerne. Man kan måske i den forbindelse også nævne Kofoeds motto for skolens arbejde: Gør mod andre, som I vil, at de skal gøre mod jer. Den lærende Organisation i Kofoeds Skole Den omvendte Jantelov er central i elevarbejdet, men lige så vigtig medarbejderne imellem som i alle medmenneskelige forhold. Vi skal agere sådan, at vi er med til at bringe kollegernes ressourcer op til overfladen, så de kan blive brugbare for os alle. Vi skal give hinanden selvværd, rose og anerkende andres resultater og arbejde efter Den omvendte Jantelov dvs. netop anerkende hver enkelt kollegas specielle kvaliteter. Derved får vi alle større selvtillid og selvværd. Vi tør kaste os ud i at afprøve nye ideer og metoder, tør fejle og derved blive stadig klogere på os selv og vores arbejde. Vi vil alle få større livskvalitet og magt over eget arbejde. Det er centrale aspekter ved Den lærende Organisation. Der cirkulerer forskellige versioner af den omvendte Jantelov på skolen. Her er en af dem: Den omvendte Jantelov : Du skal vide, vi andre regner med dig. Du må indse at nogle mennesker - dine nærmeste - er helt afhængige af dig. Du skal vide, at vi véd, at der er noget godt og værdifuldt i dig - noget som vi har brug for. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængig af din indsats. Vi du og jeg kan løse problemerne i fællesskab

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi Kofoeds Skole Værdier Mission Vision Metode Strategi Værdigrundlag Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Svære alkoholskader er ingen hindring for et bedre liv Vores mål er at hjælpe mennesker, der er svært alkoholskadede,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge

Kvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard Støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard for støttekontakttilbud til unge Vision Visionen på det sociale område er at skabe og videreudvikle et fleksibelt og dynamisk tilbud for

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode plejehjemsophold. Forudsætningen for Det gode plejehjemsophold er at alle arbejder for målsætningen

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Læseplaner for grundforløbet:

Læseplaner for grundforløbet: Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold

Læs mere

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Værdig ældrepleje Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Connie Engelund Direktør sygeplejerske Holmegårdsparken Hvorfor debat? Undersøgelse foretaget af DSR, FOA

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 ** -henvisning sker til bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen Overordnet værdighedspolitik. Indledning

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere