Hjælp til selvhjælp. Kofoeds Skoles pædagogiske grundprincip og dets overordnede betydning for arbejdet med kerneydelsen i hverdagen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælp til selvhjælp. Kofoeds Skoles pædagogiske grundprincip og dets overordnede betydning for arbejdet med kerneydelsen i hverdagen."

Transkript

1 JAB Hjælp til selvhjælp Kofoeds Skoles pædagogiske grundprincip og dets overordnede betydning for arbejdet med kerneydelsen i hverdagen Kofoeds Skoles: Værdigrundlag Mission og vision Mål og målgrupper Principper i elevarbejdet Særkender ved Kofoeds Skole Identitet som en humanistisk organisation 1

2 1. Værdigrundlag Kofoeds Skole er en selvejende institution, oprettet i 1928 af kordegn Hans Christian Kofoed med det formål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker med sociale problemer. Skolens mål: At udføre socialt arbejde på et pædagogisk udviklingsorienteret grundlag, således at skolens elever hjælpes til at udvikle deres egne muligheder for at leve et tilfredsstillende socialt og personligt liv. Skolen ønsker at møde enhver elev som et ligeværdigt medmenneske med forståelse for dets særlige situation og behov, og den ønsker at bidrage til, at dette medmenneske får mulighed for at finde sin egen plads i fællesskabet. Midlerne: Betegnelserne skole og elev udtrykker et pædagogisk grundsyn, der lægger vægt på elevens egen aktive medvirken til en udvikling og en ændring. Skolen ønsker ikke at tilbyde passiv omsorg eller behandling af eleverne, men lægger vægt på et ligeværdigt samarbejde i alle de aktiviteter, der sigter mod at øge elevens selvtillid og evne til at tage vare på sin egen tilværelse. Skolens værdigrundlag: Skolens arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste kærne i denne holdning er den kristne næstekærlighed og solidaritet, der ikke skal forkyndes i ord, men vises gennem varme og respekt i alle skolens aktiviteter. 2. Mission og Vision for Kofoeds Skole Organisation og finansiering Skolens hjemsted er København. Skolen ledes af en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for skolen, og herunder også for skolens økonomi. Der er i henhold til lov om social service 178 indgået en driftsoverenskomst mellem Kofoeds Skole og Indenrigs- og Socialministeriet om ydelser efter servicelovens 103, 104 og 110. Siden 1976 har Kofoeds Skole haft egen bevilling på finansloven som tilskud til skolens hovedvirksomhed. En del af skolens virksomhed finansieres af privatindsamlede midler, indtægter fra kontraktydelser eller pulje- og fondsmidler. Indenrigs- og Socialministeriet fører tilsyn med skolens virksomhed. Mission Skolen har til formål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker, der har sociale vanskeligheder. Skolen arbejder med undervisning og uddannelse, optræning og resocialisering, akuthjælp og støtte til personlig udvikling, behandling og botræning. Skolen ønsker gennem sin indsats at hjælpe den enkelte elev til at udvikle øgede ressourcer og kompetencer til at kunne leve et socialt og personligt bedre liv som integreret medborger i samfundet. Kofoeds Skole yder med dette udgangspunkt et bidrag til forbedrede vilkår for samfundets vanskeligst stillede 2

3 grupper af socialt udsatte, herunder personer som er marginaliserede i bred forstand. Dette sker ligeledes ved formidling af skolens erfaringer og arbejdsmetoder, således at disse kan udnyttes i socialt arbejde andre steder til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed. Vision Kofoeds Skole ønsker at fastholde og udvikle skolen som en institution, hvor mennesker kan komme med en berettiget forventning om at få den hjælp, de har brug for til selv at overvinde sociale vanskeligheder. Skolen vil tilbyde en mangesidet og helhedsorienteret indsats efter princippet om Hjælp til selvhjælp. Tilbuddene til eleverne skal være fleksible og udviklingsorienterede med udgangspunkt i og fokus på den enkelte elevs individuelle behov, muligheder og ressourcer. Elevernes ressourcer udnyttes gennem involvering i skolens daglige arbejde og udvikling. Eleverne skal opleve, at skolen også er deres, at de bliver inddraget i beslutninger på skolen, og at de ved at bruge skolen opnår indflydelse på deres eget liv. Skolens formål og mission søges virkeliggjort og omsat til konkrete aktiviteter under hensyntagen til skiftende tiders sociale behov og aktuelle målgrupper. I de senere år er formålet forstået som en bredt anlagt aktivering og resocialisering med aktiv inddragelse af eleverne. Skolen ønsker hermed at yde social hjælp på et pædagogisk grundlag, hvor der i en værksteds- og undervisningskultur appelleres direkte til elevernes lyst, evner og anlæg for at fremme deres personlige udvikling og dygtiggørelse. Skolens centrale pædagogiske redskaber understøttes af rådgivning og vejledning, terapi, materiel hjælp og botræning. Hovedformål Kofoeds Skoles mission realiseres gennem følgende 9 hovedformål: Undervisning, optræningsværksteder, beskæftigelsesværksteder, rådgivning, akuthjælp og omsorg, bofunktioner, erhvervstræning af særligt udsatte grupper, landsdækkende grønlænderarbejde, hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. Skolen har endvidere afdelinger uden for København i Århus, Aalborg og Esbjerg og har siden 1990 erne arbejdet i udlandet. Der er for tiden 19 selvejende Kofoeds Skoler og samarbejdsprojekter i udlandet. Skolen formidler viden og erfaringer om socialt arbejde til Polen, Estland, Litauen, Tjekkiet, Ukraine, Rumænien, Armenien, Slovenien og Bulgarien. 3. Mål og målgrupper Gennem årene har skolen udviklet sig til en art socialt multicenter - et åbent hjælpesystem, spændende fra det helt praktiske omsorgs- og nødhjælpsorienterede til intensive optrænings-, undervisnings- og behandlingsforløb. For ikke at brændemærke eleverne er skolens begreber og sprog taget fra det civile samfund i modsætning til behandlingsverdenen. Derfor benævnes stedet en skole, og de, der benytter Kofoeds Skole, kaldes for elever. Skolens aktiviteter refererer ikke til elevers diagnosticerede mangler, men tværtimod til deres interesser og ønske om at komme ud af en underprivilegeret situation. 3

4 Skolen baserer sig på ideen om, at hvis mennesker skal hjælpes socialt skal de hjælpes læringsmæssigt. Muligheden for at komme i en bedre situation vil ofte være baseret på uddannelse og træning. Resocialiseringen kan være fuld resocialisering, men den kan også tage form af delvis eller alternativ resocialisering, udvikling af levekompetencer, hvor eleven fortsat er offentligt forsørget, men opnår at kunne leve en selvstændig og selvorganiseret tilværelse på egne præmisser - uden at være klientgjort og uafhængig af institutionel hjælp. Målet er således: 1) At gøre det muligt - skabe forudsætninger - for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 2) Mindst lige så vigtigt: At give eleverne mere livsmod og større selvværd og selvtillid - mere livskvalitet, sådan at de bliver i stand til i højere grad at leve selvforvaltende og integreret i det omgivende samfund. Kofoeds Skoles arbejde har to hovedspor, to søjler. I det ene hovedspor er aktiviteterne tilrettelagt, så de især kan tage sig af de allersvageste. Her er åbenhed og koncentration omkring her og nu problemer i centrum. Det gælder f.eks. det opsøgende arbejde. Også store dele af grønlænderarbejdet og en række andre tilbud som f.eks. Produktionsværkstedet og De åbne værksteder. Her er formålet ikke primært at komme tilbage til samfundet og arbejdsmarkedet, men empowerment og livskvalitet. I den anden ende af skalaen har vi de ambitiøse og højtprofilerede jobprojekter, som opnår ganske overraskende gode resultater i forhold til, at eleverne kommer i arbejde eller uddannelse. Denne dobbelthed i skolens profil er så afgjort en udfordring i hverdagen og i omverdenens forståelse af vores rolle. Fordelen ved denne spredning og bredde i arbejdet er imidlertid ikke mindst, at vi fungerer som en dynamo for de allersvageste, der ikke blot efterlades i et tomrum præget af passivitet og opgivenhed. De skal også have en udfordring og chance for et bedre liv. Kofoeds Skole møder mennesker, som om de både kan og vil, for så sker der noget, som et motto på skolen lyder. Respekten for medmennesket Derfor skal hjælpen være helhedsorienteret, så den inddrager hele den hjælpsøgende og dennes egne ressourcer i hjælpeprocessen. Dette synspunkt er af afgørende betydning for opfattelsen af målet og metodikken i godt socialt hjælpearbejde efter vores mening. Jeg skal her blot nævne et enkelt centralt element: At den som søger hjælp mødes med respekt og menneskelig varme. At man virkelig tager den anden part, den hjælpsøgende, alvorligt som et medmenneske, der bliver vist respekt som et selvstændigt og fuldværdigt individ og partner i processen med egen identitet og eksistens - ikke som et objekt, der underlægges handlinger og indgreb fra hjælpere med instrumentelle og evt. formynderiske attituder. For eksempel også forkert forstået og realiseret omsorg og barmhjertighed, der i virkeligheden ikke viser andre mennesker respekt. Metoden, som er en egentlig hjælp er derfor "Hjælp til selvhjælp. 4

5 Dermed peges på hjælpens og socialpædagogikkens dialektik og jævnlige dilemma med hensyn til at finde den rette balance mellem varm empati og omsorg på den ene side og konstruktiv og kølig udviklingshjælp, som kan indeholde krav, konfrontation, og konsekvens. At blive set Alle mennesker har behov for at blive set. Det er et nøglebegreb i forældres samvær med deres børn, og det er den første kvalitet i medmenneskeligt fællesskab. Bliver du slet ikke set, eller bliver du set på en forkert måde, går der noget afgørende i stykker. Derfor er det bærende i elevens møde med skolen, at de bliver set som ligeværdige mennesker, som vi møder uden fordomme eller nedvurdering. Og som fuldværdige mennesker, der ikke blot er numre i systemet, tilfælde, som vi, eksperterne, skal behandle og bestemme over. Eleverne ses heller ikke som nogle stakler, som vi udelukkende skal tage os varmhjertet og godt af. Begge disse metoder er i bund og grund formynderiske og gør det andet mennesket ringere og mindre. De er ødelæggende for selvværdet. Derfor er det forbudt for medarbejderne at synes, det er synd for eleverne. Medarbejderen kan selvfølgelig føle det i sit hjerte og udtrykke empati om omsorg, men i den basale pædagogiske situation møder vi ikke eleverne som nogle stakler. Eleverne ses i stedet respektfuldt som partnere i et fællesskab om et projekt, der handler om deres fremtid. Derfor er respekten så afgørende - at der også skal være interesse og varme knyttet til er en selvfølge. Derfor er begreber som frihed, valg og ansvar centrale i vores omgang med hinanden. Princippet om det ligeværdige møde er altafgørende. Håndens og åndens arbejde Der findes på skolen mange aktiviteter og tilbud, som eleverne kan engagere sig i. De gennemgående træk er udfoldelse af kreativitet, erhvervelse af kundskaber samt indøvelse af praktiske samt håndværksmæssige færdigheder. Foruden de indlæringsprægede aktiviteter findes der tilbud, der har til formål at styrke fysikken samt forbedre den personlige hygiejne og fremtræden hos eleven. Disse fysisk prægede tilbud indgår i hovedsagen i rækken af skolens akuthjælpstilbud. Et andet element i arbejdet er en mangesidet rådgivning og vejledning samt de specialiserede, egentlige behandlingstilbud, der især er for de elever, som har brug for denne ekstra støtte samtidig med, at de indgår i de pædagogiske og arbejdsmæssige aktiviteter. I moderne teknokratsprog kan man sige, at Kofoeds Skole er et socialt konglomerat, der rummer mange institutionstyper og tilbudsarter osv. i den samlede helhed. Denne komplekse og mangefacetterede enhed kan egentlig ikke rummes under én samlet betegnelse eller beskrivelse. Men den vigtigste og centrale er ordet skole. Og formålet er dermed myndiggørende og frisættende i forhold til elevernes drømme, mål og muligheder. I moderne sprog hedder det kompetenceudvikling, empowerment og social inklusion. Man kan også sige at mestre livet. Så eleven oplever at være helten i sit eget liv. 5

6 Det holistiske princip, helhedssynet i arbejdet, er bærende i metoden. At man tager helheden af Hoved, hånd og hjerte med i arbejdet. Kort sagt: På Kofoeds Skole ser vi ikke eleverne som en brugt bil, der bare skal repareres lidt eller meget på. Der skal andet og mere til. Det ligner et liv Det er et vigtigt mål, at så mange elever som muligt kommer i arbejde og får deres egne indtægter derfra. Det er endvidere vigtigt at gøre sig klart, at en eventuel manglende realisering af dette mål ikke betyder, at vi skal opgive at træne eleven i - og give ham ansvaret for - udførelsen af dagligdagens pligter, meningsfuld beskæftigelse, arbejde og socialt samvær. Det er således altid et mål, at eleven motiveres til og trænes i selvforvaltning at blive herre over sit eget liv - og så vidt muligt når frem til at finde og realisere sin tilværelses mål og afgørende livskvaliteter. For nogle elever er det også en vigtig opgave at forsone sig med sin tilværelse, dens realistiske muligheder og faktiske forløb. Selvaktivitet er følgelig kernepunktet i en proces, der har eleven som det handlende subjekt og sigter mod størst mulig frigørelse fra de institutionelle rammer for elevens livsudfoldelse. Vi må derfor stadig støtte og hjælpe eleven i arbejdet med at kvalificere sig arbejdsmæssig, at realisere sit ansvar for egen beskæftigelse og arbejde, bolig, økonomi, sociale og nære personlige relationer og forbrug af alkohol og andre rusmidler. Gennem "Hjælp til selvhjælp" skal vi - som Kofoed selv udtrykte det - "virke for selvrespektens opretholdelse, sundhedens bevarelse og dygtiggørelse til livet". Vi skal derfor hjælpe eleven til at bevare - eventuelt genvinde - sin tro og tillid gennem oplevelsen af egenværdi, at kriseagtige tilstande hos eleven sjældnere og sjældnere opstår, og at indgreb udefra ikke så hyppigt er nødvendige. Elevens afmagt og følelse af håbløshed må således overvindes, idet han hjælpes til at opbygge en identitet præget af erfaringer af, at han kan selv, at der er noget, han dur til og leve et ikke-klientgjort liv. Optimisme, respekten for den enkelte elevs basale værdighed og den dertil hørende principielle tiltro til elevens positive muligheder er karakteristiske for skolens arbejde. Den tredje vej Skolens metode kan betegnes som den Tredje vej, et alternativ til den klassiske, diagnosticerende metode i terapi og til den omsorgs/barmhjertigheds- og charity orienterede fremgangsmåde. Begge disse metoder indeholder en subjekt-objekt relation. Den pædagogiske metode har et langt mere fremtrædende element af det gensidige subjekt-subjekt forhold. Det fælles tredje - et samfund i produktivt fællesskab Midlet og metoden i det pædagogiske arbejde betegnes som "det fælles tredje". Udgangspunktet for dette er produktive aktiviteter, hvor begge parters energi og engagement er rettet mod noget uden for dem selv og den specifikt hjælpemæssige situation. Det tilsyneladende centrum i det, der foregår, er en fælles handling om noget fælles tredje. Ved denne metode er hjælperens opmærksomhed rettet mod et fælles arbejde i stedet for mod den modtagende elev. Det sker ud fra den vurdering, at det har en bedre effekt at "gå en omvej" over et møde på mere lige fod end ved en direkte bearbejdning af problemerne. I stedet for den direkte kon- 6

7 frontation med elevens vanskeligheder og personlige og følelsesmæssige konflikter, sættes der konkrete her-og-nu erfaringer. Metoden giver således anledning til nye oplevelses- og erfaringsmuligheder i stedet for en mere traditionel fremgangsmåde, hvor fokus er på direkte konfrontation og bearbejdning af uhensigtsmæssig adfærd i et forsøg på at vænne klienten fra dårlige vaner og ukonstruktiv adfærd. Vi knytter således til ved talemåden, at handling gi r forvandling. Gennem nye erfaringer skabes der et alternativ til den gamle selvopfattelse, der ofte er præget af ringe selvværd og et dårligt forhold til omgivelserne. I de daglige praktiske funktioner er eleverne inddraget som deltagere og "medarbejdere". Så godt som alle funktioner er organiseret som en produktiv aktivitet, pædagogisk udtrykt: Eleverne er i en situation, hvor mødet mellem elev og medarbejder sker gennem "det fælles tredje". Dermed er skolen i meget høj grad også elevernes, og stoltheden og glæden ved at kunne sige: "Det har jeg lavet" mødes ofte i dagligdagen. Eleverne bliver derved assistenter og refererer ofte til, at de "arbejder på Kofoeds Skole". De er ikke klienter eller brugere. "Kom, som du er", er et af arbejdsprincipperne. Skolen kan sammenlignes med et fleksibelt arbejdende system af mere eller mindre finmaskede og indbyrdes forbundne net. Eleven kan således ganske let bevæge sig fra et niveau til et andet og begynde et mere intensivt og målrettet forløb, når tiden er moden. Glider han baglæns og nedad, så opfanges eleven af et grovere net, og der opstår ikke de store brud og ændringer. Processen fremad kan straks gå i gang igen fra et nyt udgangspunkt. Målgruppen Generelt må man sige, at skolens centrale målgruppe er de middelsvært belastede, som har brug for en dygtig og effektiv hjælp. Prognoserne er, at de kan blive helt resocialiserede med eget job, eller delvis med en selvforvaltet livsform, uden at være afhængige af hjælpere, formyndere og institutioner. Betingelsen for at bruge skolen er, at man er villig til at gå ind i Hjælp-tilselvhjælps -metoden. Det er ikke alle, som har brug for at blive aktiveret. Det er måske heller ikke alle, som egner sig til aktivering; men det er skolens erfaring, at langt flere end man umiddelbart ville tro, har gavn af det. Sammensætter man den rigtige blanding af svage og stærke elever, oplever man, at selv meget svage kan hjælpes. Kofoed var ikke i tvivl om, at også for de svageste var det rigtigt med hjælp til selvhjælp. Ved siden af denne centralgruppe har vi så på den ene side de mere velfungerende. Her gør vi især en forebyggende indsats, så en ledighedsperiode ikke bliver destruktiv. Denne gruppe har, når de går ind i grupperne en positiv og frugtbar virkning på helheden. På den anden side har vi de meget tunge, som godt kan være i en gruppe, blot der ikke er for mange af dem. Finessen ved skolen er det brede spektrum, spændende fra det meget enkle til det meget avancerede. Alle er velkomne, hvis de vil aktiveres gennem hjælp til selvhjælp. Skolens målgruppe kan ikke afgrænses snævert, hvilket udviklingen gennem skolens historie tydeligt viser. Næsten hvert tiår har haft sin særlige vægt og karakteristika i elevgruppen. Kofoed beskriver selv målgruppen som meget bredt sammen- 7

8 sat, spændende over arbejdsløse, tilpasningsvanskelige, hjemløse samt husmødre og husfædre. Det ønskelige i, at skolen er fleksibel og åben over for nye elevgrupper, er tidligere udtrykt således: "Skolens åbne og frie karakter gør den til en slags "bufferinstitution", et socialt multicenter, som opsamler de stadig vekslende problemer i befolkningen. Relativt hurtige gennemløb og en broget variation i elevgruppen må følgelig være principielle kendetegn ved skolen." Skolen kan derfor ses som et barometer for nye sociale problemer i samfundet. Et eksempel på en ny elevgruppe eller måske snarere en elevgruppe, som er blevet mere synlig end tidligere, er mennesker med psykiske vanskeligheder. Det er opstået i forbindelse med den stigende isolation i befolkningens levevis og færre psykiatriske sengepladser og oprettelsen af distriktspsykiatri. Bredde og variation Skolens målgruppe er ikke kun de hjemløse og ældre forsorgskrævende kroniske alkoholikere. Det ville føre til, at skolen fik karakter af en social ghetto - netop hvad skolen ikke skal være. Målgruppen er heller ikke gennemsnitsdanskeren. Den kan måske bedst afgrænses til at være centreret om de mest udsatte. Der er en stor gruppe, mennesker, som ikke får den nødvendige hjælp i det offentlige system, og det er en meget bredt sammensat personkreds. Forskellige elevprofiler Historisk set har skolen haft forskellige profiler og elever. Fra de oprindelige, overvejende arbejdsløse, mænd (og deres familier) til 60 ernes og 70 ernes misbrugsprægede elevgruppe og endelig en bredere gruppe karakteriseret af ny fattigdom og immigration. Disse udviklinger er basalt en konsekvens af metoden for optagelse af nye elever. Eleverne kommer til skolen på eget initiativ for langt størstedelens vedkommende. Dette selvmøderprincip, medfører en meget høj grad af brugerbehovsstyring i udviklingen og tilrettelæggelsen af skolens arbejdsformer. Denne styringsfaktor nede fra og op er yderst konkret i skolens daglige liv og kan udtrykkes ved, at aktiviteterne i høj grad formes, idet eleverne stemmer med fødderne. Det gælder både generelt for skolens samlede profil og lokalt for de enkelte aktiviteter. Det fremtvinger en løbende tilpasning til elevernes behov og ønsker. Og de er absolut ikke statiske. Integration af elevgrupperne Integration af elevgrupperne er et mål i sig selv. Generelt satser skolen bevidst på at undgå reservatdannelse og ghettopræg. Det opnås ved at blande elevgruppen i meget høj grad, både hvad angår belastningsgrad, problemtyper og andre baggrundsvariabler. Hvis gruppesammensætningen er rigtig, vil gruppen trække dem op. Dette princip har været til meget stor nytte ikke mindst for de svageste som f.eks. alkoholikerne, de psykisk syge og de hjemløse. Her har vi set resultater, som man aldrig havde troet mulige. De får den bedste hjælp, når de indgår i grupper og fællesskaber med de lidt bedre fungerende. De føler sig mere værdige ved at være 8

9 i en gruppe, hvor nogle klart vil noget. Og de får inspiration ved at møde nye mennesker. For de stærke elever betyder det - måske efter en tilvænningsperiode - at de oplever glæden og selvbekræftelsen ved at være en del af et fællesskab, hvor de naturligt hjælper og støtter andre. Ingen typisk elev Skolen antager, at omkring 75 procent af eleverne er i dén gruppe, hvor målsætningen først og fremmest er resocialisering til en selvstændig og principielt selvforsørgende tilværelse. En mindre gruppe af dem, der kommer på skolen, er så stærkt belastede - det er især psykisk syge og misbrugere, herunder ældre kroniske alkoholikere - at de formentlig resten af livet vil have brug for behandling og forsorg af en eller anden art. En kvalificeret henvisning til egnede behandlings- og forsorgsinstitutioner er særlig vigtig for disse elever, for at de kan få en mere tryg tilværelse i særligt støttede boformer og døgninstitutioner. En anden gruppe er svage førtidspensionister, der bruger skolen som dag- og fritidshjem og på den måde opnår en hverdag præget af aktivitet og fællesskab. Disse elever deltager i alle dele af skolens liv, også de arbejds- og undervisningsprægede, men en resocialisering til arbejdsmarkedet eller lignende er selvfølgelig ikke en del af målsætningen for arbejdet. De får hjælp og støtte til et bedre liv. Den elevtype, som i disse år fylder mest, er en mand eller kvinde, som er yngre eller midt i livet i 30 erne og 40 erne. En person, som har haft en hård og problemfyldt tilværelse, men med den rette hjælp og under gunstige omstændigheder vil have en rimelig chance for at komme til at leve et almindeligt liv - også selv om han evt. er blevet tilkendt førtidspension. Elevernes opholdstid på skolen svinger fra et enkelt besøg til nærmest daglige besøg over en lang årrække. I gennemsnit varer en elevs ophold et år. Mange elever har imidlertid mere end et ophold på skolen. De vender ofte tilbage til skolen, hvis det begynder at gå dem dårligt efter en god periode. I gennemsnit har hver elev tre ophold. Den åbne struktur medfører, at vi ikke ved præcist, hvordan det går eleverne på det lange sigt. Men mange frivillige vidnesbyrd fra tidligere elever tyder på en rimelig blanding af lys og skygge i billedet. Ændringer i elevgruppen I perioder med stor arbejdsløshed har der altid været en tendens til, at elevgruppen bliver bredt sammensat. Da ser vi flere, som ikke har haft held til at få arbejde eller uddannelse. En del skal først og fremmest have støtte til at blive stabiliseret i en overgangs- og venteperiode og så have nogle rimelige muligheder og det rigtige skub. I perioder med lav arbejdsløshed, som under højkonjunkturen sidst i 60 erne og igen nu efter år 2000, bliver skolens klientel snævrere sammensat. Elevgrupper præget af egentlig eksklusion, svære tilpasningsvanskeligheder og f.eks. misbrugsproblemer fylder så mere i billedet. 9

10 Desuden har der altid været en ganske lille del, som falder helt uden for de sædvanlige livsmønstre og levenormer. Det er ekstreme individualister, som ikke har kunnet eller ønsket at tilpasse sig samfundets normale rammer. Det er farverige og iøjnefaldende typer, som for en dels vedkommende lever et liv, der for udenforstående synes præget af ensomhed og fysisk og psykisk elendighed. Nogle holder sig borte fra samfundets hjælpemuligheder og lever et liv som subsistensløse, uden bolig og uden forsørgelse. Det er typisk dem, som vælger at sove på trappegange og i kælderhalse, selv om de har mulighed for en seng. Mange i denne gruppe er kronisk psykisk syge. De kommer af og til forbi og får et bad og rent tøj, et måltid mad eller lignende. De historiske erfaringer understreger nødvendigheden af, at vi ikke lægger os fast på en bestemt elevtype og et bestemt socialt problem som det, Kofoeds Skole netop skulle være oprettet for og indrettet til. Skolen må tværtimod hele tiden være indstillet på at skulle forlade tilvante problemstillinger og være åben for at møde nye. 4. Principper i elevarbejdet Til at knytte Kofoeds Skoles grundlæggende holdning sammen med den daglige praksis er der formuleret tolv principper, som skal udfoldes i det daglige arbejde. Principperne er: 1. Kofoeds Skole skal arbejde med sociale problemer inden for en pædagogisk forståelsesramme. Skolen skal klargøre sig elevarbejdet i dynamiske læringsog udviklingsbegreber. Skolen skal præge eleverne til personlig udvikling og faglig dygtiggørelse. 2. Skolens sprog og begreber om eleverne og elevarbejdet skal hentes fra civilsamfundet. 3. Skolen skal arbejde med bredt anlagte aktiveringsprogrammer med individuelle målsætninger for eleverne. Programmerne skal inddrage såvel personlighedsmæssige som arbejdsmarkedsorienterede perspektiver og med opbygning og udvikling af deltagernes sociale og erhvervsmæssige kompetence. 4. Skolen skal interessere sig for det hele menneske med fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige behov. 5. Eleven skal være i fokus, og aktiviteterne skal tilrettelægges efter elevens behov og interesser. 6. Skolen skal arbejde med en samtidig trestrenget kompetencedannelse, forstået som personlig, social og faglig kompetence. 7. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så eleven er og oplever sig som det handlende subjekt. 8. Der skal i arbejdet med eleven fokuseres på det positive, på fremtiden og på muligheder. 10

11 9. Der skal arbejdes helhedsorienteret med elevens situation f.eks. med ledighed, økonomi, bolig, netværk, misbrug. 10. Skolen skal arbejde efter princippet om, at elev og medarbejder er fælles om opgaven. 11. Skolen skal i sin måde at virke på væsentligt bygge på strukturer, holdninger, normer og krav fra det omgivende samfund, så opholdet på skolen bliver praktisk træning i at tilegne sig arbejdsmarkedets og uddannelsessystemets og normalsamfundets normer og holdninger. 12. Vejledning og rådgivning skal lægge vægt på at finde frem til elevens egne ressourcer og styrker. 5. Særkender ved Kofoeds Skole med særlig relation til elevarbejdet Nedenstående er samlet nogle stikord, som kendetegner det pædagogiske miljø og forholdet til eleverne. 1. Værdigrundlag og menneskesyn. Respekt og varme. Frihed, valg og ansvar. Klare etiske principper på kristent og humanistisk grundlag. 2. Metode. Hjælp til selvhjælp. Pædagogisk institution. Anvendelsen af det fælles tredje. Den tredje vej mellem omsorg og behandling. Procesorienteret. 3. Gennemarbejdet teorigrundlag. Der er udgivet en række bøger om skolens historie, teoretiske grundlag, mål, metoder og resultater. 4. Mangeårig, gennemarbejdet tradition, som gør, at der er en stor fingerspidsfornemmelse for metoden og opgaven. Stabilitet i medarbejderstaben i en årrække. 5. Kulturstyring i institutionen. Internaliserede værdier og metoder hos både medarbejdere og elever. Ikke kontrol, regler, eller topstyring. 6. Værdistyring dominerer, kun sekundært anvendes: 1) regelstyring ud fra en lovparagraf eller administration og 2) vidensstyring: styret af faget og dets traditioner. 7. Tilhører livsverdenen, det civile samfund ikke systemverdenen. 8. Terminologi. Skole, elev, undervisning, arbejde. Ikke brugere, klienter, behandling etc. 9. Aktiviteternes mængde, variation og differentiering både i niveau og art. Der kan findes noget til alle aspekter af mennesket. 11

12 10. Helhedsorienteret i forhold til eleven. Alle behovsdimensioner kan bearbejdes, enkeltvis eller som en helhed. Alle aspekter af Hoved (rationel), Hånd (fysisk og praktisk) og Hjerte (emotionel og kreativ). 11. Ikke skabe ghettoer, men skabe positiv synergieffekt, hvor de stærke hjælper de svage. 12. Blande problemtyperne mellem hinanden i meget høj grad. Det er elevens valg af aktivitet ud fra lyst, behov og mål, som er afgørende. Ikke klassifikation og diagnose fra ekspertens side. 13. Skolen som et minisamfund. Eleverne driver i høj grad skolen. De arbejder på skolen. 14. Æstetisk dimension bruges aktivt. Man kan opleve rammerne gennem arkitektur og kunst, rengøring, hygge etc. som menneskeværdige og respekterende. 15. Skolen tager udgangspunkt i elevens verden. 16. Jeg-Du (subjekt-subjekt) relation. Der er to eksperter til stede. Ikke subjektobjekt relation. 17. Procesorientering i elevforholdet er centralt. Fleksibel og dynamisk i elevforholdet. Der arbejdes med individuelle planer. Eleven er hovedansvarlig for succesen. 18. Fremtids-, ressource- og mulighedsorienteret. Ikke fokus på fortid, mangler, svaghed og problem. 19. Alle kompetencelag inddrages: Jobrelaterede kompetencer, sociale kompetencer, personlige og eksistentielle. 20. Ikke diagnosticerende. Problemerne glemmes ikke, men de er ikke i fokus. 21. Elevens forhold til skolen er frivilligt ikke tvunget. Hvis tvunget gøres meget for at det ikke opleves som en ydmygende, frustrerende og demotiverende tvang. 22. Ubureaukratisk i elevforholdet: Ingen ventetider, ingen tung papirgang, opholdet er ikke en foranstaltning. 23. Trods størrelse opdelt i små enheder, hvor man hører til, kontaktpersoner, kaffebordet, små håndværksvirksomheder. 24. Medarbejderne har højt personligt engagement. Lønarbejderbevidsthed er ikke det centrale. Præget af en forening af dygtighed/viden og engagement. 12

13 25. Ubureaukratisk i organisation. Der er mulighed for improvisation og dynamiske ændringer uden frustration over tunge og langvarige beslutningsprocesser og bevillingsprocedurer, som er lagt uden for huset. 26. Fleksibel og dynamisk kultur vedr. organisation og arbejdsudvikling. 6. Kofoeds Skole som en humanistisk organisation Kofoeds Skole har en opgave at udføre i samfundet. Vi skal, som alle andre, kunne gøre regnskab for, at vi gør nytte, at vi er pengene værd. Men ser man på sociale institutioner og andre organisationer af denne art, kan man pege på tre elementer, som kan være afgørende for deres profil. 1. Institutionen og arbejdet kan være styret af formelle regler, en given lovgivning, som arbejdet er den praktiske realisering af. Dette gælder f.eks. i udpræget grad et socialcenter. 2. Det dominerende element kan også være en faglig-videnskabelig tradition. Hospitalsverdenen er her et oplagt eksempel. 3. Endelig og for det tredje kan det styrende grundlag for arbejdet være en idé, en etik og et menneskesyn på et filosofisk/religiøst grundlag. Dette er ofte tilfældet for frivillige organisationer. For Kofoeds Skoles vedkommende er det klart, at selv om vi får hovedparten af vore penge fra det offentlige, så er det ikke formelle regler i sociallovgivningen, der er det bærende og styrende i vores arbejde. Det påvirker ikke i afgørende grad skolens kultur. For skolen er identiteten klar: Den bygger på et idégrundlag, et menneskesyn på kristeligt og folkeligt grundlag og en pædagogisk vision. Det er det centrale, og dertil knytter sig en stærk faglig og teoretisk metodebevidsthed udviklet i en tradition over årtier. Skolen kan karakteriseres som en humanistisk organisation udsprunget af og tilhørende civilsamfundet. Derfor er det egentlige og centrale i vore resultater ikke samfundsnytten, om skolen kan betale sig gennem sparede udgifter til social-, og sundhedsvæsenet evt. kriminalforsorgen, eller om eleverne kommer til at bidrage til samfundshusholdningen. Vores egentlige opgave er ikke at betjene samfundet, men de mennesker som kommer til os. Visse ting i skolens resultater kan gøres op i nytten for samfundet, og for den enkelte er det selvfølgelig også en stor og vigtig ting at blive selvforsørgende, men det egentlige ligger på et andet plan, man kunne sige: På det personligt eksistentielle område. Derfor er vi en skole, der arbejder bredt med styrkelse af menneskelige ressourcer. Derfor omtalte kordegn Kofoed selv sin skole som Byens Højskole. Skolen er ikke et socialteknokratisk foretagende, men et levende minisamfund med lærende mennesker i vækst på alle planer. 13

14 Kofoeds Skole og empowerment i organisationen Empowerment handler om troen på, at både elever og kolleger skal behandles med den omhu og respekt, som udløser skjulte ressourcer og fører til nye, frugtbare og kreative handlemønstre. Fra skolens start har vi netop arbejdet med eleverne efter princippet om Hjælp til selvhjælp hjælp eleven så han bliver i stand til at hjælpe sig selv. Alt hvad vi foretager os med og for eleverne er netop gennemsyret af hjælp til selvhjælp eller empowerment. Empowerment har som sit mål at tilføre eleven power, kraft eller ressourcer, så han bliver i stand til at tage hånd om sit eget liv på en mere livskraftig måde. Men empowerment er samtidig en metode. V.h.a. aktiv lytning, empati samt rigtig spørgeteknik er det eleven, der kommer på banen og i centrum. Det er eleven, der herved mærker og genfinder sine egne kræfter. Medarbejderen er katalysatoren eller fødselshjælper i processen. Aktiviteterne på skolen tilrettelægges, så eleverne oplever små sejre og følelsen af at beherske et stof. Herved bliver eleven netop empowered. På sin vis skal vi bare overføre og bruge disse tanker på hinanden, på kollegerne. Man kan måske i den forbindelse også nævne Kofoeds motto for skolens arbejde: Gør mod andre, som I vil, at de skal gøre mod jer. Den lærende Organisation i Kofoeds Skole Den omvendte Jantelov er central i elevarbejdet, men lige så vigtig medarbejderne imellem som i alle medmenneskelige forhold. Vi skal agere sådan, at vi er med til at bringe kollegernes ressourcer op til overfladen, så de kan blive brugbare for os alle. Vi skal give hinanden selvværd, rose og anerkende andres resultater og arbejde efter Den omvendte Jantelov dvs. netop anerkende hver enkelt kollegas specielle kvaliteter. Derved får vi alle større selvtillid og selvværd. Vi tør kaste os ud i at afprøve nye ideer og metoder, tør fejle og derved blive stadig klogere på os selv og vores arbejde. Vi vil alle få større livskvalitet og magt over eget arbejde. Det er centrale aspekter ved Den lærende Organisation. Der cirkulerer forskellige versioner af den omvendte Jantelov på skolen. Her er en af dem: Den omvendte Jantelov : Du skal vide, vi andre regner med dig. Du må indse at nogle mennesker - dine nærmeste - er helt afhængige af dig. Du skal vide, at vi véd, at der er noget godt og værdifuldt i dig - noget som vi har brug for. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængig af din indsats. Vi du og jeg kan løse problemerne i fællesskab

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole Stillings og personprofil Forstander Kofoeds Skole August 2011 1 Opdragsgiver Den selvejende institution Kofoeds Skole Adresse Kofoeds Skole Nyrnberggade 1 2300 København S Telefon 32 68 02 00 www.kofoedsskole.dk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Professionalisme og frivillighed - i opsøgende og udgående SKP-arbejde.

Professionalisme og frivillighed - i opsøgende og udgående SKP-arbejde. Professionalisme og frivillighed - i opsøgende og udgående SKP-arbejde. For 10-15 år siden ville ikke ret mange ordentlige gennemgange af det professionelt udførte sociale arbejde med marginaliserede borgere

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere