Balleskolen - en sundhedsfremmende skole -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Balleskolen - en sundhedsfremmende skole -"

Transkript

1 Balleskolen - en sundhedsfremmende skole - Indhold Beskrivelse af sundhedsfremmende tiltag på skolen Indledning side 3 Mål for sundhedsprojektet side 3 Definitioner side 4 Skoleboden side 5 Spisekultur side 6 Psykisk og social velvære side 7 Venskabsklasser side 8

2 Legepatrulje side 10 Bevægelse i skolen: Power Pause side 12 Bevægelse i skolen: I fagene side 12 Bevægelse i skolen: Udeskolen side 14 Bevægelse i skolen: Motionsdagen side 15 Bevægelse i skolen: Idrætsdag og julefodbold side 15 Bevægelse i skolen: Cykling side 17 Udviklingsprojekt på 7. årgang side 18 Skolesundhedsplejen side 19 Trinmål for sundhed efter 3., 6. og 9. Klassetrin side 21 Indledning På vej mod en Sundhedspolitik På baggrund af et forældrearrangement i 2008 i skolebestyrelsesregi samt et caféarrangement i pædagogisk råd d. 26. august 2009 foreligger her et oplæg til videre drøftelse i elevråd, pædagogisk udvalg, pædagogisk råd og skolebestyrelsen om Balleskolen som den sundhedsfremmende skole. Især Caféarrangementet har dannet baggrund for de følgende sider, men også enkeltpersoner har præget det, der kom til at stå på papiret. Kommende drøftelser og erfaringer vil indgå i formuleringen af politikken samt udformningen af afledte handleplaner. Vi ønsker med dette arbejde at lægge op til, at du som elevrådsrepræsentant, pædagog, lærer eller skolebestyrelsesmedlem får mulighed for at øve indflydelse på den demokratiske proces og dermed tage et medansvar for såvel proces som resultat.

3 For ikke at alle pålægges en større forpligtelse, har vi forestillet os, at det fortrinsvis vil være i pædagogisk udvalg, arbejdet udføres. Materialet behandles på martsmødet i Pædagogisk råd og skolebestyrelsen orienteres løbende. KF og HF Okt Mål 1. At afklare, hvad vi sammen forstår ved sundhed. 2. At skabe en skole, der hviler på sundhed og at formulere en sundhedspolitik. 3. At opprioritere aktiviteter i hverdagen/undervisningen/fritiden, hvor sundhed er i fokus. 4. At videreudvikle de igangværende tiltag. 5. At få alle skolens organer til at arbejde sammen om opgaven. Definitioner og begreber Sundhedsbegrebet Det positive og brede sundhedsbegreb har fokus på 2 dobbeltheder: - Dels at sundhed både handler om forebyggelse af sygdom og om fremme af fysisk, psykisk og social velvære - Dels at såvel livsstil som levevilkår spiller en betydningsfuld rolle for sundheden. 1 Side 3 Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt. 2 1 Den sundhedsfremmende skole et inspirationsmateriale i teori og praksis v/karsten Sørensen og Børge Koch s Fælles Mål 2009, faghæfte 21, s. 16

4 Sundhedsfremme Sundhedsfremme i skolen skal vurderes på skolens undervisning i sundhed, elevernes læring om sundhed samt skolens sundhedsundervisnings bidrag til elevernes demokratiske dannelse. 3 Sundhedsfremme og skolens undervisning: Undervisning i sundhed er et timeløst fag i skolen og dermed en typisk klasselæreropgave. Derudover er sundhed relevant i forbindelse med tværfagligt arbejde og projektorienteret undervisning, samt som perspektiv for undervisning i de forskellige fag. 4 Sundhedspolitik En skoles sundhedspolitik skal basere sig på et positivt og bredt sundhedsbegreb. Dette betyder at sundhedspolitikken skal forholde sig til såvel forebyggelse af sygdom som fremme af fysisk, psykisk og social velvære. Desuden skal sundhedspolitikken forholde sig til såvel livsstil som levevilkårsfaktorer. En skoles sundhedspolitik skal være handlingsanvisende for, hvordan forebyggelse og velvære samt livsstil og levevilkår kan påvirkes og forandres. 5 Skoleboden Status Vi har gennemført en mindre kampagne, der lægger op til, at børnene medbringer en sund madpakke. : Vi har opsat koldtvandsautomat. Vi har ændret sortimentet i skoleboden, så det er blevet sundere. Økonomien i mange hjem er lidt mere anstrengt? Resultatet er siden 1. Januar 2009: - At der er ophobet et underskud på kr. - At salget er faldet jævnt. Fra caféen lyder det bl.a.: De små er bange for at komme ind i køerne. 3 Den sundhedsfremmende skole s. 9 4 Den sundhedsfremmende skole, s Fælles Mål 2009, faghæfte 21, s Side 4

5 Indskoling og mellemtrin har gode og sunde madpakker med. Overbygning vil ha varmt mad. Vi skal holde fast i sundhedstemaet. Overbygningen mangler et sted en kantine med læreropsyn. De fysiske forhold omkring skoleboden er ikke gode nok. Sundhed fylder meget i undervisningen. Bevægelse og mad Vi kan lære noget af 7. årgangs forsøg. 1. Er der behov for en skolebod? 2. Hvilken type bod er der i bekræftende fald brug for? 3. Hvilket vareudbud? 4. Fysiske rammer? 5. Øvrige forslag og kommentarer. Ansvarlig: Ledelsen + alle Spisekultur Side 5 Børns spisevaner - skolens og forældrenes roller Det er forældrenes ansvar at efterleve, at deres barn er fyldt op, dvs har spist morgenmad, har madpakke med, har vand med eller med i mælkeordning. Og det er også forældrenes ansvar, at børnene har gode vaner/god opførsel vi skal nok følge op. Vi skal ikke være fanatiske og forbyde en figenstang eller en chokolademad. Men lærerne skal ikke være bange for at påpege manglende morgenmad eller madpakker forældrene skal vide, hvordan manglen påvirker deres barn negativt også i læringsøjemed. Lærerne skaber rammerne, og skolen skal sende klare signaler om sund linje, dvs. sørge for ordentlig/reel sundt udvalg i Boden samt at give henstillinger/oplysninger om skolens indsatsområde Sund Kost i Bask, på forældreintra, til forældremøder mv., og det er fint, at det nu er forbudt at gå i REMA og ikke forlade skolens grund. Skolebestyrelse og/eller allerbedst klasserepræsentanterne kunne opfordres til at tage initiativ til en aften om Sund Kost. Skolen eller allerbedst klasserne kunne lave en side i husavisen med mange roser om elevernes gode madpakker DER ER RIGTIG MANGE ELEVER fra 0. til og med 5.klasse, der har dejlige madpakker med.

6 Det vigtigste er, at FORVENTNINGERNE til forældrenes og skolens rolle vedr. spisevaner indbyrdes er afklaret allerhelst nedskrevet i f.eks. klassegrundlov, som jævnligt skal reguleres. Spisefrikvarter Spisekultur: Gode rammer en et MUST for en god spisekultur. I indskolingen er børnene sultne kl. 10 og 12, spiser med forskellig hastighed og får lov at gå ud at røre sig. Der er dog en spisekultur sidde ned at spise, ro på og alm. gode vaner. Lærerne og/eller SFO sørger for det. På mellemtrinnet opleves et stærkt ønske om at komme ud at røre sig efter (stillesiddende) undervisning, så der knapt er tid til at spise. Det er ikke hyggeligt/ikke en god spisekultur, når een lærer i indevagten går rundt i tre klasser (nærmest som en politibetjent/uropatrulje). Og hvis eleven går i boden, bruges meget tid på venten og spisen på gangene, og så er indetiden gået, han bliver tvunget ud. Spisekulturen smuldrer på mellemtrinnet. 1. Lærerne har også brug for pauser, måske kunne tiden til middagspausen øges ved at gøre pausen fra kortere? 2. Hvordan virker det på mellemtrinnet, hvis lærerne spiser med eleverne fra ? 3. Hvordan højne spisekulturen på mellemtrinnet generelt? 4. Skal klasserne udarbejde en Klassegrundlov vedr. spisning og sunde madpakker? Ansvarlig: Alle + forældre Side 6 Psykisk og social velvære Mobning Forældrekontakt er vigtigt. Der skal tales med klassen. Lærer og elever skal sammen afdække, hvad der sker, og hvad vi sammen kan gøre. Læreren til klassen: I er nødt til at hjælpe mig. Vi skal have klaret det her! Eleverne skal have et medansvar for at alle har det godt, og at mobning stoppes. Klassemøder kan bruges: Hvad skete Vigtigt at eleverne er trygge ved at tale om problemer, og at de ved de får hjælp. Elevrådet: Hvordan sikre, at alle har nogle at dele oplevelserne med, og at de, der ser/oplever mobning bliver hørt. Mobning vil altid dukke op igen. Nogle mener, at det er en del af den menneskelige natur. Derfor skal vi blive ved med at arbejde med mobning. Pigemobning er ekstra svært at opdage. Kønsopdelte samtaler kan bruges.

7 I idræt er det svært at være dårlig. 3 lærere til mange børn i mange aktiviteter gør, at mobning nemt finder sted. En dygtig elev mobbes sjældent? DCUM termometer-test er netop nu gennemført på skolen. Elevgrundloven Nogle cafégæster mente, at elevgrundloven skulle kasseres og erstattes af samværsregler udarbejdet af den enkelte klasse eller hus. Ejerskab er kodeordet. En god klasse Trivsel kommer af velvære og succes! Pædagogisk udviklingsarbejde Skolen har i år fået bevilliget et udviklingsarbejde om Medbestemmelse og ansvar, som er i gang fra dette efterår med bl.a. termometertesten: Hvor står vi, hvad er vi gode til, hvad skal vi arbejde mere med. Herudover sætter udviklingsarbejdet fokus på elevernes/elevrådets deltagelse i relevante beslutningsprocesser, hvor det bl.a. skal beskæftige sig med en handleplan mod mobning, ordensregler samt et elevberedskab til konfliktløsninger. 1. Hvordan definerer vi mobning: Hvad er dril/hvad er mobning? 2. Skal vi have et kort kursus om klassemøder? (Nogen mener, at der ikke er mobning i klasser, der kører klassemøder) 3. Skal vi deltage i skolernes årlige trivselsdag hvert år den første fredag i marts? (Sammen mod mobning + det gode skoleliv, klassens regler mv.) 4. Hvordan kan vi forbedre idræt for de fagligt svage elever? Specialundervisning? 5. Skal elevgrundloven skrottes eller kan den danne udgangspunkt for klassens udarbejdelse af egne klasseregler? Side 7 Ansvarlig: SC + repr. for faserne + alle Venskabsklasser Idéen med venskabsklasser er

8 At skabe positive relationer mellem store og små elever hvilket på sigt kan være med til at øge trivslen på skolen. At binde skolen sammen lodret. At lade de store være rollemodeller for de små. At give de store ansvar og medbestemmelse i forhold til de små. I 2008/09 blev bl.a. følgende afprøvet: Gøglermarked, fællessamling med sang og musik, legedag, adfærdsel, læsning, fælleslege, Gamle lege, højtlæsning af eventyr, julekagebagning. Målet var/er at lave små overkommelige projekter, hvor både små og store skal yde og nyde. Tilbagemeldinger fra elever og lærere har på baggrund af erfaringerne fra det første år samstemmende været, at både de store og de små har glæde af projekterne: De store lærer at lære fra sig, at forklare sig, at trøste og rose og at samarbejde om opgaverne. De små overskrider grænser og nyder i det hele taget samværet med større elever. De fortæller glade hver gang, de har mødt deres store venner på gangene(rø) Erfaringerne bliver afsæt for samarbejdet mellem store og små i skoleåret 09/10, hvor følgende initiativer er taget/overvejes: Lad mig vise dig din skole m. flere idéer se næste side(0.abc-5.abc) Aktivitetsdag, musiksamlinger, juleklip/bagning(1.abc-6.abc) Idrætsdag med forskellige læringsstile(2. abc-7.abc) Adfærdselsprojekt(3.abc-8.abc) Idrætsarrangement(4abc-9abc) Ansvarlige: LK, GB, RD, BH, KF Side 8 Legepatruljer Legepatruljeidéen startede som pilotprojekt i skoleåret 2008/9 i forbindelse med et udviklingsarbejde om krop, mad og bevægelse. 8. årgang og 6. årgang var legepatruljer for henh. vis 3. og 1. årgang. De store elever blev uddannet til opgaven af en eller flere af husets lærere. Både store og små melder positivt tilbage om legepatruljen. Legepatruljen fungerer som hjælpere i nogle frikvarterer for indskolingseleverne: - Trøstere(afhjælpe små konflikter, sætte plaster på). - Igangsættere(sætte gang i frikvartersaktiviteter og dermed fremme bevægelse i skolen). - Forbilleder og inspiratorer for mindre elever. Legepatruljen er udstyret med gule veste, og de har deres egen legetaske med bolde, bånd mv.

9 I 2009 er 9. årg. gået ud af opgaven og legepatruljeidéen formidles til den nye 6. årg.(v/kf) således at der er legepatruljer på 6. og 7. årgang, idet mange mener, at de ældste skal friholdes. Elever på 6. og 7. årgang kan altså fremover melde sig til at være med i legepatruljen. De kommende legepatruljer vil ikke blive tilkoblet en bestemt lille årgang, men skal gå ind mere bredt med henblik på elever fra forskellige små klasser. Dette skyldes, at mange små gerne vil være med i legepatruljens aktiviteter, og at det er nemmere, hvis legepatruljen er for alle der har lyst. Nye legepatruljer planlægger sammen med en lærer, hvilke aktiviteter de vil stå for. I starten af skoleåret er de rundt i indskolingen for at præsentere sig og fortælle om legepatruljen. Tilbagemelding fra 8. Klasse om legepatruljen Efter at 8. Klasserne havde haft et kort forløb i idræt/gamle lege og spil, introducerede de store elever disse for 3. klasserne. Efterfølgende oprettede vi 8 legepatruljer med 3 store elever i hver gruppe. Fra efterårsferien og frem til jul fungerede grupperne på skift som legepatrulje i indskolingen hver tirsdag i 10 og 12-pausen. Der var positiv feedback fra 8. klasse eleverne, der havde stort udbytte af at være sammen med de små(rd) 1. Skal 5. årgang med i legepatruljen? 2. Skal legepatruljen kunne råde over salen i vinterperioden? 3. Bør venskabsklasseidéen fortsætte over i legepatruljen, så der kun er legepatrulje i 1. og 2. klasse med henh. vis 6. og 7. klasse? Ansvarlig: GB, LK, KF Side 10 Bevægelse i skolen Power pause Alle elever vil have glæde af pauser i undervisningen, hvor de kan koble fra, bevæge sig og dermed få mere energi til hjernen. Det er vigtigt at vi inddrager bevægelse i fagene når som helst, det er muligt. Power pauser er små, ikke tidskrævende tiltag i timerne a la Chris McDonalds musestep-pause i hallerne i august. Bemærk: Der kan bl.a. hentes idéer fra pjecen Power Pause, som lægges ud i alle huse/2 eksemplarer efter efterårsferien 09. I øvrigt Den bedste idé kommer måske fra din kollega efter mund-til-mundmetoden. Eleverne selv ligger ofte inde med mange gode idéer. I Posthuset har man en kasse med bevægelseskort til en 5-10 min. pause. Den hedder Gang i muskulettet og er fra Gyldendahl.

10 Bevægelse i fagene En lufter på aftalt løberute er populær hos de små. Simon says Tvekampe Frugtsalat, men f.eks. med ordklasser. Gamle lege: Tre mand høj, banke bøf, ståtrold, 2 mand frem for en enke. Undersøgelser viser, at selv om der går tid fra fagene, så er tiden til bevægelse givet godt ud. Motion gør eleverne mere undervisningsparate. Der efterlyses flere spil/konkrete materialer, som inspirerer til bevægelse. Men vi skal også blive bedre til at dele gode erfaringer med bevægelse i fagene med hinanden. Bemærk: Idéer findes i kompendiet Motion i klassen et projekt i Faglighed for Alle fra Københavns Kommune. Alle kan få et eksemplar. Også Kampagnematerialet fra Aktiv rundt i Danmark, GetMoving og Sæt skolen i bevægelse rummer mange idéer til, hvordan bevægelse kommer ind i undervisningen. 1. Findes der en foredragsholder, der kunne komme og fortælle os om de gode erfaringer med bevægelse i undervisningen? 2. Kan 12-pausen rykkes, så den varer 45 min, hvor 20 min er motion(forskellige idrætsaktiviteter), 20 min til spisning. Mere ro til begge dele. 3. Kan man indføre 20 min motion hver morgen eller efter 10-pausen uden badefaciliteter? Ansvarlig: Alle Side 12 Udeskole Idéen er, at børn lærer bedre, når de har hele kroppen med, og at mange boglige færdigheder kan læres uden at sidde ved et bord med papir og blyant. Aktiviteterne er ofte sjovere for børnene ude og fremmende for deres nysgerrighed. Der er mindre uro, fordi der er mere plads. Hertil kommer, at det er godt for en åbenplanskole, at bevægelsesaktiviteter foregår udenfor(kan støje). Oplagte emner bør ud i naturen: - Naturens matematik. - Bill. + eng. Kan kombineres og bringes ud i naturen tale om det, der tegnes. - Da: Tag ud og oplev og skriv om det. Bevægelsesopgaver skal ud. - Hist + geo: Faglige undersøgelse, eks. Byudvikling. - Nt: Faglige opgaver i naturen.

11 NB! Kan stille store krav til ansvarlighed hos eleverne, idet de skal arbejde mere selvstændigt under friere rammer. Ønskeliste -Udendørs arbejdspladser(langborde+bænke). -Legeplads. -Tal- og alfabettavler i alle skolegårde på fliser og vægge. -Et vandhul. -Træområde v. boldbane bør gøres lækkert! Ansvarlig: Alle + ledelsen især mht. ønsker Side 14 Motionsdag Der er en tradition, at, skolen hvert år deltager i skolernes motionsløb fredag i uge 41. De seneste år har eleverne på 9. eller 8. årgang med succes stået for arrangementet. Se programmet for 2009 på næste side. I programmet er der og vil der fremover blive skelet til forslagene fra cafémødet d. 26/ kl. løber på kondibanen på 2 km. Hver løbet kilometer registreres. En udviklingsmulighed kunne være, at eleverne samler km ind til klassen, således at klasserne konkurrerer indbyrdes om at løbe flest kilometer. Måske kunne man lave et aktivitetsløb med poster for de små, idet der godt må ske noget mere.

12 Ansvarlige: Lærer/lærergruppe/udvalg samt 9. årgang(evt. elever fra 8. årg.) Idrætsdag for Klasse Dagen afvikles i forsommeren, og der er tradition for at komme ud til mange forskelligartede aktiviteter ude i byen: Golf, kajak, kano, yoga, karate m.v. Holdene etableres på tværs af klasser og årgange ud fra elevernes ønsker. Ansvarlig: Udvalg Julefodbold Arrangementet afvikles en fredag formiddag inden jul. Elever på årgang deltager. Ansvarlig: Bo Engang havde vi en idrætsdag for indskolingen. Den var sjov og festlig. Og den var med til at samle indskolingen og styrke kontakten på tværs af årgange. Skal vi lave en sådan idrætsdag igen med eller uden hjælp af store elever? Eller tager venskabsklasserne over ved at lave forskellige idrætsarrangementer de store-små? Side 15 ACTION FRIDAY (SKOLERNES MOTIONSDAG FREDAG ) Orientering til lærere: Dagen er planlagt sammen med seks elever fra 8. klasse. Vi har bestemt at ændre lidt på dagens indhold, men formålet er stadig, at den enkelte elev stiller sig en udfordring, der ligger over det daglige niveau. Der bliver dog ingen ændringer for klasse løb på kondistien (0.-1. kl. med mulighed for at få en medløber fra 8. klasse).

13 4.-7. klasse kan vælge: triatlon (2 km løb, 4 km cykling, 3 km rulleskøjte/løbehjul) eller løb på ruten omkring mosen ved Dalhaven (der løbes fra skolen til Dalhaven (1 km), derefter rundt på ruten (2,5 km) mindst to gange, tilbage til skolen (1 km), d. v. s. mindst 7 km gerne flere!). Af hensyn til logistikken skal alle elever i klasse på forhånd vælge om de deltager i triatlon eller løb. Klasselærerne bedes sørge for, at eleverne får valgt i løbet af uge 40 og aflevere en oversigt til OS senest fredag 2/10. Som sædvanlig er der uddeling af frugt (sponseret af REMA 1000) og vand (tandlægerne) på P-pladsen. Vi forsøger at få etableret vandudlevering ved Dalhaven eller Teknisk Skole Der er udtrækning af sponsorpræmier på startkortet på Torvet kl Kort over ruterne til ophængning i husene og information til eleverne vil blive delt ud i god tid inden dagen. Startkort bliver trykt og ligger til afhentning på pæd. værksted fra 6/10. Der bliver udleveret et diplom pr. hus, så kan I selv tage stilling til om I vil trykke til jeres elever. Langt de fleste lærere har mulighed for at være aktive sammen med eleverne vi skal kun bruge ganske få til at hjælpe 8. klasserne. Boden har åbent kl Orientering til alle elever i klasse bliver lagt på forældre- og elevintra i løbet af weekenden. Orientering til klasse bliver lagt ud i løbet af uge 40. Med venlig hilsen Sille, Kenni, Jesper, Christian, Anja, Kamille og OS Side 16 Cykling På de yngste årgange arbejder man med cyklen som et tværfagligt(mat, da, id, n/t) emne på enten 1. eller 2. trin i forbindelse med den obligatoriske færdselsundervisning. Et cykeltjek indgår som oftest i forløbet. Eleverne cykler på lukket manøvrebane og bruger skolestierne på små hold. Cyklingen kan også foregå i skolens nærområde. Cyklingen er ofte et mål i sig selv. I 3. klasse gennemføres der i samarbejde med 8. årgang et adfærdselsprojekt, hvor eleverne gennemfører en cyklistprøve sammen med deres forældre. I slutningen af 3. klasse har der været tradition for en hyttetur, hvor eleverne prøver deres færdigheder af på en længere cykeltur.

14 På mellemtrinnet bygger vi videre på 3. klasses lille cykelprøve. Dette sker ved at bruge cyklen som transportmiddel og jævnligt at cykle til kulturelle arrangementer i byen og til undervisning ud af huset, som f.eks. til museet, besøg på en gård, Aqua mv. Det er obligatorisk at bruge cykelhjelm, og vi stiller krav om, at eleverne kører korrekt. I 6. klasse forberedes eleverne til den store cykelprøve. Prøven foregår rundt i byen under politiets ledelse. Det er samtidig en konkurrence for alle 6. Klasser i byen om, hvem der kører mest sikkert og korrekt. Efter 6. klassetrin cykler eleverne selv til og fra de forskellige arrangementer efter aftale med læreren. Skolen opfordrer til, at eleverne også på de ældste trin anvender cykelhjelm. ABC: Alle børn cykler En stor del af skolens klasser deltager allerede i ABC, hvis formål det er at få flere børn til at cykle i skole. Kampagnen finder sted 14 dage i begyndelsen af september. Vi skal have fat i forældrene mht. en bevægelsespolitik, idet en del børn stadig bliver kørt til skole. Vi skal ind og gøre en samlet indsats for at motivere dem. De er fri for transport, når barnet transporterer sig selv. Der er også en antifedmegevinst. Pointere at forældrene kan være trygge ved at lade barnet færdes omkring skolen: Skolestierne er sikre, og de er altid ryddet. 1. Bør alle klasser være med i ABC hvert år, idet, vi dermed kan binde noget op på kampagnen. Opfordring til cykling sker lige fra skolestart? 2. Skal vi slå på tromme for vores egen kampagne(- tvang/formaninger)? Ansvarlige: Alle Læsning og morgenmotion Dette er et pilotprojekt, som blev gennemført på 6. årg i skoleåret 08/09. Målet var: At sætte fokus på krop, kost og motion At kickstarte elevernes skoledag At øge kropsbevidstheden At forbedre konditionen Side 17 Der er efter projektet udarbejdet en mindre rapport med konklusionerne fra forsøget. Her kan man bl.a. læse ud af spørgeundersøgelsen, at både børn og forældre har positive tilbagemeldinger på projektet, og at eleverne har udviklet et større ansvar for egen og familiens sundhed.

15 I rapporten kan man desuden læse(citat): Mange undersøgelser viser, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns kognitive kompetencer. 6 Sund kost og fysisk aktivitet øger desuden barnets sundhed, motoriske og sociale evner samt personlige identitet, altså den almene trivsel og velvære. Det er samtidig en kendsgerning, at udviklingen af sunde kost- og motionsvaner i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. De vaner, som grundlægges i barndommen føres ofte med ind i voksenlivet. 7 Projektet fortsætter i på 7. årg. i skoleåret 2009/10 som led i et fælleskommunalt forsøgsarbejde, hvor 4 skoler er valgt ud. Projektet er 3-årigt og hedder Skolesundhedsprojektet og har til formål at undersøge, om fokus på morgenmad og daglig fysisk aktivitet har en positiv effekt på elevernes indlæring, sundhedsmæssige handlekompetence og fysiologiske mål. Indsatsen omfatter: Morgenmad som tema Daglig fysisk aktivitet Udvikling af elevernes handlekompetencer i forhold til at tage sunde valg Opkvalificering af lærernes kompetencer til at undervise i sundhedsrelaterede emner. Projektet inddrager også forældrene og følges af Danmarks Pædagogiske Universitet. Ansvarlige: Projektlærere, kommunen og DPU Side 18 6 Inden for de seneste fem til ti år er der stigende evidens for, at motion er godt for andet end kroppen. For eksempel kan man se, at cellerne i lillehjernen er større hos rotter, der løber på et løbeband, end hos mere passive rotter. Hjerneceller bliver ellers både mindre og færre med alderen, men ikke hvis man får motion. Hjerneforsker Bente Pakkenberg ved Bispebjerg Hospital(fra artiklen: Hjernen motiveres til læring af Helle Lauritsen) 7 Artikel: Skolebørn, kost og motion af: Anette Johansen, cand. Scient. Soc., Statens Institut for Folkesundhed.

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder.

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder. august 2012 ABC FOR INDSKOLINGEN ADRESSEÆNDRING AFLEVERING ANSVAR BESTYRELSE BLOMSTENS DAG BIRKEN BØGER CYKLER CYKELHJELM DELETIMER EKSTRA FRI ELEVRÅD Husk at give skolen besked via ForældreIntra om adresse-

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Engdalskolen SKOLENYT

Engdalskolen SKOLENYT Engdalskolen SKOLENYT Maj 2013 Det orange hus Skolens nye tilbygning er ikke længere til at overse - en orange bygning, som skiller vandene i Brabrand, står snart klar til indflytning. På skolen glæder

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012).

Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). Undervisningsmiljø på Skægkærskolen. Udarbejdet maj 2012. (kortlægning via spørgeskemaundersøgelser gennemført jan-feb. 2012). UMVén er gennemført i samarbejde med sikkerhedsudvalget, elevråd og skolens

Læs mere

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse

Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Handleplan for arbejdet med Mad, Måltider og Bevægelse Denne handleplan er en udmøntning af Billund Kommunes overordnede politik for Mad, Måltider og Bevægelse og den indeholder derfor beskrivelser af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO

Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO Velkommen til Lyngholmskolen Lyngholm FFO Vi glæder os til, at I bliver en del af Lyngholmskolen, og til sammen med jer at skabe en rigtig god skole, hvor trivsel og læring er i højsædet. Praktiske oplysninger

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop

Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse. Tyg & hop Til forældre og medarbejdere i skoler, klubber og SFO er - kost & bevægelse Tyg & hop Vidste du, at.....sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende?

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hårup Skole

Antimobbestrategi for Hårup Skole Antimobbestrategi for Hårup Skole Mål På Hårup skole arbejder vi på at skabe et trygt miljø, hvor der er plads til alle. Vi accepterer på ingen måde mobning. Vi arbejder gennem en værdsættende tilgang

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

Pædagogisk dag Ordrup Skole

Pædagogisk dag Ordrup Skole Pædagogisk dag Ordrup Skole Lørdag den 22. januar 2011 Værksted: Sundhed FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME Program for værkstedet Sundhed Kl. 11.30. 12.30 Oplæg fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Hvorfor

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole. Aalborg kommune

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole. Aalborg kommune UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Farstrup skole Aalborg kommune Dato:6-2-2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: februar 2017 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Tryghed. Faglig kompetence. Engagement. Ansvarlighed. Ærlighed. Ligeværd

Tryghed. Faglig kompetence. Engagement. Ansvarlighed. Ærlighed. Ligeværd Tryghed Faglig kompetence Engagement Ansvarlighed Ærlighed Ligeværd CHARLOTTESKOLEN Charlottegårdsvej 1 2640 Hedehusene Tlf.: 43 35 23 40 Fax: 43 35 23 46 E-mail: charlotteskolen@htk.dk www.charlotte-skolen.skoleintra.dk

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2012/2013 Nr. 4 Kalenderen skoleåret 2012 2013 Skolens aktivitetskalender kan ses på Skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk Ferieplan for skolerne - skoleåret

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 16. april 2015 kl. 19-21.30 Frokoststuen Mølleskolen tlf. 87-943100 www.moelleskolen-ry.dk Formand: Marianne Thorhauge Fraværende: Mette er med på telefon 70-2014/15:

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole PLAN Min baggrund Hvorfor sundhedsfremme? De tre indsatsområder Trivsel Kost motion Hvordan får vi flere med? Krydret med lidt øvelser til klasserummet

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011 Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed

Læs mere

Svenstrup Skole Egemarksvej 1, 9230 Svenstrup tlf. 9931 6340 fax 9931 6358

Svenstrup Skole Egemarksvej 1, 9230 Svenstrup tlf. 9931 6340 fax 9931 6358 Til Skolebestyrelsen Svenstrup skole 12-01-2013 MI 12/13 tirsdag,15. januar 2013, kl. 17.00-19.00 DA G S O R D E N Ordstyrer: Jan Madsen Fremmødte: Gitte Sørensen, Birgitte Holm, Jan Hansen, Carsten Mølgaard,

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40

Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Sfo v/ Virum Skole Akvariet og Galaxen Parcelvej 167, 2830 Virum 45 28 44 40 Velkommen til Virum Skoles Sfo Med denne pjece ønsker vi børn og forældre velkommen til vores skolefritidsordning. Vi håber,

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

REFERAT. Med afbud: Michael Schjødt, Maja Villemoes, Jørgen Svensson, Lea Duemose 10B, Nana Jungsholm 10A, Uden afbud:

REFERAT. Med afbud: Michael Schjødt, Maja Villemoes, Jørgen Svensson, Lea Duemose 10B, Nana Jungsholm 10A, Uden afbud: EMNE: SKOLE / INSTITUTION: MØDEDATO: DELTAGERE: FRAVÆRENDE: ORDSTYRER: KOPI TIL: UDARBEJDET AF: REFERAT Skolebestyrelsesmøde Søndersøskolen 12. oktober 2010, kl. 19.00 på afd. Søndersø Anja Kiskov Møller,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC A Nilen ABC Afgangsprøve I 9. klasse er der 2 skriftlige terminsprøver, 1 mundtlig i hver af fagene dansk, matematik, engelsk og tysk, Folkeskolens Skriftlige Afgangsprøve i maj, samt Folkeskolens Afgangsprøve

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere