Balleskolen - en sundhedsfremmende skole -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Balleskolen - en sundhedsfremmende skole -"

Transkript

1 Balleskolen - en sundhedsfremmende skole - Indhold Beskrivelse af sundhedsfremmende tiltag på skolen Indledning side 3 Mål for sundhedsprojektet side 3 Definitioner side 4 Skoleboden side 5 Spisekultur side 6 Psykisk og social velvære side 7 Venskabsklasser side 8

2 Legepatrulje side 10 Bevægelse i skolen: Power Pause side 12 Bevægelse i skolen: I fagene side 12 Bevægelse i skolen: Udeskolen side 14 Bevægelse i skolen: Motionsdagen side 15 Bevægelse i skolen: Idrætsdag og julefodbold side 15 Bevægelse i skolen: Cykling side 17 Udviklingsprojekt på 7. årgang side 18 Skolesundhedsplejen side 19 Trinmål for sundhed efter 3., 6. og 9. Klassetrin side 21 Indledning På vej mod en Sundhedspolitik På baggrund af et forældrearrangement i 2008 i skolebestyrelsesregi samt et caféarrangement i pædagogisk råd d. 26. august 2009 foreligger her et oplæg til videre drøftelse i elevråd, pædagogisk udvalg, pædagogisk råd og skolebestyrelsen om Balleskolen som den sundhedsfremmende skole. Især Caféarrangementet har dannet baggrund for de følgende sider, men også enkeltpersoner har præget det, der kom til at stå på papiret. Kommende drøftelser og erfaringer vil indgå i formuleringen af politikken samt udformningen af afledte handleplaner. Vi ønsker med dette arbejde at lægge op til, at du som elevrådsrepræsentant, pædagog, lærer eller skolebestyrelsesmedlem får mulighed for at øve indflydelse på den demokratiske proces og dermed tage et medansvar for såvel proces som resultat.

3 For ikke at alle pålægges en større forpligtelse, har vi forestillet os, at det fortrinsvis vil være i pædagogisk udvalg, arbejdet udføres. Materialet behandles på martsmødet i Pædagogisk råd og skolebestyrelsen orienteres løbende. KF og HF Okt Mål 1. At afklare, hvad vi sammen forstår ved sundhed. 2. At skabe en skole, der hviler på sundhed og at formulere en sundhedspolitik. 3. At opprioritere aktiviteter i hverdagen/undervisningen/fritiden, hvor sundhed er i fokus. 4. At videreudvikle de igangværende tiltag. 5. At få alle skolens organer til at arbejde sammen om opgaven. Definitioner og begreber Sundhedsbegrebet Det positive og brede sundhedsbegreb har fokus på 2 dobbeltheder: - Dels at sundhed både handler om forebyggelse af sygdom og om fremme af fysisk, psykisk og social velvære - Dels at såvel livsstil som levevilkår spiller en betydningsfuld rolle for sundheden. 1 Side 3 Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt. 2 1 Den sundhedsfremmende skole et inspirationsmateriale i teori og praksis v/karsten Sørensen og Børge Koch s Fælles Mål 2009, faghæfte 21, s. 16

4 Sundhedsfremme Sundhedsfremme i skolen skal vurderes på skolens undervisning i sundhed, elevernes læring om sundhed samt skolens sundhedsundervisnings bidrag til elevernes demokratiske dannelse. 3 Sundhedsfremme og skolens undervisning: Undervisning i sundhed er et timeløst fag i skolen og dermed en typisk klasselæreropgave. Derudover er sundhed relevant i forbindelse med tværfagligt arbejde og projektorienteret undervisning, samt som perspektiv for undervisning i de forskellige fag. 4 Sundhedspolitik En skoles sundhedspolitik skal basere sig på et positivt og bredt sundhedsbegreb. Dette betyder at sundhedspolitikken skal forholde sig til såvel forebyggelse af sygdom som fremme af fysisk, psykisk og social velvære. Desuden skal sundhedspolitikken forholde sig til såvel livsstil som levevilkårsfaktorer. En skoles sundhedspolitik skal være handlingsanvisende for, hvordan forebyggelse og velvære samt livsstil og levevilkår kan påvirkes og forandres. 5 Skoleboden Status Vi har gennemført en mindre kampagne, der lægger op til, at børnene medbringer en sund madpakke. : Vi har opsat koldtvandsautomat. Vi har ændret sortimentet i skoleboden, så det er blevet sundere. Økonomien i mange hjem er lidt mere anstrengt? Resultatet er siden 1. Januar 2009: - At der er ophobet et underskud på kr. - At salget er faldet jævnt. Fra caféen lyder det bl.a.: De små er bange for at komme ind i køerne. 3 Den sundhedsfremmende skole s. 9 4 Den sundhedsfremmende skole, s Fælles Mål 2009, faghæfte 21, s Side 4

5 Indskoling og mellemtrin har gode og sunde madpakker med. Overbygning vil ha varmt mad. Vi skal holde fast i sundhedstemaet. Overbygningen mangler et sted en kantine med læreropsyn. De fysiske forhold omkring skoleboden er ikke gode nok. Sundhed fylder meget i undervisningen. Bevægelse og mad Vi kan lære noget af 7. årgangs forsøg. 1. Er der behov for en skolebod? 2. Hvilken type bod er der i bekræftende fald brug for? 3. Hvilket vareudbud? 4. Fysiske rammer? 5. Øvrige forslag og kommentarer. Ansvarlig: Ledelsen + alle Spisekultur Side 5 Børns spisevaner - skolens og forældrenes roller Det er forældrenes ansvar at efterleve, at deres barn er fyldt op, dvs har spist morgenmad, har madpakke med, har vand med eller med i mælkeordning. Og det er også forældrenes ansvar, at børnene har gode vaner/god opførsel vi skal nok følge op. Vi skal ikke være fanatiske og forbyde en figenstang eller en chokolademad. Men lærerne skal ikke være bange for at påpege manglende morgenmad eller madpakker forældrene skal vide, hvordan manglen påvirker deres barn negativt også i læringsøjemed. Lærerne skaber rammerne, og skolen skal sende klare signaler om sund linje, dvs. sørge for ordentlig/reel sundt udvalg i Boden samt at give henstillinger/oplysninger om skolens indsatsområde Sund Kost i Bask, på forældreintra, til forældremøder mv., og det er fint, at det nu er forbudt at gå i REMA og ikke forlade skolens grund. Skolebestyrelse og/eller allerbedst klasserepræsentanterne kunne opfordres til at tage initiativ til en aften om Sund Kost. Skolen eller allerbedst klasserne kunne lave en side i husavisen med mange roser om elevernes gode madpakker DER ER RIGTIG MANGE ELEVER fra 0. til og med 5.klasse, der har dejlige madpakker med.

6 Det vigtigste er, at FORVENTNINGERNE til forældrenes og skolens rolle vedr. spisevaner indbyrdes er afklaret allerhelst nedskrevet i f.eks. klassegrundlov, som jævnligt skal reguleres. Spisefrikvarter Spisekultur: Gode rammer en et MUST for en god spisekultur. I indskolingen er børnene sultne kl. 10 og 12, spiser med forskellig hastighed og får lov at gå ud at røre sig. Der er dog en spisekultur sidde ned at spise, ro på og alm. gode vaner. Lærerne og/eller SFO sørger for det. På mellemtrinnet opleves et stærkt ønske om at komme ud at røre sig efter (stillesiddende) undervisning, så der knapt er tid til at spise. Det er ikke hyggeligt/ikke en god spisekultur, når een lærer i indevagten går rundt i tre klasser (nærmest som en politibetjent/uropatrulje). Og hvis eleven går i boden, bruges meget tid på venten og spisen på gangene, og så er indetiden gået, han bliver tvunget ud. Spisekulturen smuldrer på mellemtrinnet. 1. Lærerne har også brug for pauser, måske kunne tiden til middagspausen øges ved at gøre pausen fra kortere? 2. Hvordan virker det på mellemtrinnet, hvis lærerne spiser med eleverne fra ? 3. Hvordan højne spisekulturen på mellemtrinnet generelt? 4. Skal klasserne udarbejde en Klassegrundlov vedr. spisning og sunde madpakker? Ansvarlig: Alle + forældre Side 6 Psykisk og social velvære Mobning Forældrekontakt er vigtigt. Der skal tales med klassen. Lærer og elever skal sammen afdække, hvad der sker, og hvad vi sammen kan gøre. Læreren til klassen: I er nødt til at hjælpe mig. Vi skal have klaret det her! Eleverne skal have et medansvar for at alle har det godt, og at mobning stoppes. Klassemøder kan bruges: Hvad skete Vigtigt at eleverne er trygge ved at tale om problemer, og at de ved de får hjælp. Elevrådet: Hvordan sikre, at alle har nogle at dele oplevelserne med, og at de, der ser/oplever mobning bliver hørt. Mobning vil altid dukke op igen. Nogle mener, at det er en del af den menneskelige natur. Derfor skal vi blive ved med at arbejde med mobning. Pigemobning er ekstra svært at opdage. Kønsopdelte samtaler kan bruges.

7 I idræt er det svært at være dårlig. 3 lærere til mange børn i mange aktiviteter gør, at mobning nemt finder sted. En dygtig elev mobbes sjældent? DCUM termometer-test er netop nu gennemført på skolen. Elevgrundloven Nogle cafégæster mente, at elevgrundloven skulle kasseres og erstattes af samværsregler udarbejdet af den enkelte klasse eller hus. Ejerskab er kodeordet. En god klasse Trivsel kommer af velvære og succes! Pædagogisk udviklingsarbejde Skolen har i år fået bevilliget et udviklingsarbejde om Medbestemmelse og ansvar, som er i gang fra dette efterår med bl.a. termometertesten: Hvor står vi, hvad er vi gode til, hvad skal vi arbejde mere med. Herudover sætter udviklingsarbejdet fokus på elevernes/elevrådets deltagelse i relevante beslutningsprocesser, hvor det bl.a. skal beskæftige sig med en handleplan mod mobning, ordensregler samt et elevberedskab til konfliktløsninger. 1. Hvordan definerer vi mobning: Hvad er dril/hvad er mobning? 2. Skal vi have et kort kursus om klassemøder? (Nogen mener, at der ikke er mobning i klasser, der kører klassemøder) 3. Skal vi deltage i skolernes årlige trivselsdag hvert år den første fredag i marts? (Sammen mod mobning + det gode skoleliv, klassens regler mv.) 4. Hvordan kan vi forbedre idræt for de fagligt svage elever? Specialundervisning? 5. Skal elevgrundloven skrottes eller kan den danne udgangspunkt for klassens udarbejdelse af egne klasseregler? Side 7 Ansvarlig: SC + repr. for faserne + alle Venskabsklasser Idéen med venskabsklasser er

8 At skabe positive relationer mellem store og små elever hvilket på sigt kan være med til at øge trivslen på skolen. At binde skolen sammen lodret. At lade de store være rollemodeller for de små. At give de store ansvar og medbestemmelse i forhold til de små. I 2008/09 blev bl.a. følgende afprøvet: Gøglermarked, fællessamling med sang og musik, legedag, adfærdsel, læsning, fælleslege, Gamle lege, højtlæsning af eventyr, julekagebagning. Målet var/er at lave små overkommelige projekter, hvor både små og store skal yde og nyde. Tilbagemeldinger fra elever og lærere har på baggrund af erfaringerne fra det første år samstemmende været, at både de store og de små har glæde af projekterne: De store lærer at lære fra sig, at forklare sig, at trøste og rose og at samarbejde om opgaverne. De små overskrider grænser og nyder i det hele taget samværet med større elever. De fortæller glade hver gang, de har mødt deres store venner på gangene(rø) Erfaringerne bliver afsæt for samarbejdet mellem store og små i skoleåret 09/10, hvor følgende initiativer er taget/overvejes: Lad mig vise dig din skole m. flere idéer se næste side(0.abc-5.abc) Aktivitetsdag, musiksamlinger, juleklip/bagning(1.abc-6.abc) Idrætsdag med forskellige læringsstile(2. abc-7.abc) Adfærdselsprojekt(3.abc-8.abc) Idrætsarrangement(4abc-9abc) Ansvarlige: LK, GB, RD, BH, KF Side 8 Legepatruljer Legepatruljeidéen startede som pilotprojekt i skoleåret 2008/9 i forbindelse med et udviklingsarbejde om krop, mad og bevægelse. 8. årgang og 6. årgang var legepatruljer for henh. vis 3. og 1. årgang. De store elever blev uddannet til opgaven af en eller flere af husets lærere. Både store og små melder positivt tilbage om legepatruljen. Legepatruljen fungerer som hjælpere i nogle frikvarterer for indskolingseleverne: - Trøstere(afhjælpe små konflikter, sætte plaster på). - Igangsættere(sætte gang i frikvartersaktiviteter og dermed fremme bevægelse i skolen). - Forbilleder og inspiratorer for mindre elever. Legepatruljen er udstyret med gule veste, og de har deres egen legetaske med bolde, bånd mv.

9 I 2009 er 9. årg. gået ud af opgaven og legepatruljeidéen formidles til den nye 6. årg.(v/kf) således at der er legepatruljer på 6. og 7. årgang, idet mange mener, at de ældste skal friholdes. Elever på 6. og 7. årgang kan altså fremover melde sig til at være med i legepatruljen. De kommende legepatruljer vil ikke blive tilkoblet en bestemt lille årgang, men skal gå ind mere bredt med henblik på elever fra forskellige små klasser. Dette skyldes, at mange små gerne vil være med i legepatruljens aktiviteter, og at det er nemmere, hvis legepatruljen er for alle der har lyst. Nye legepatruljer planlægger sammen med en lærer, hvilke aktiviteter de vil stå for. I starten af skoleåret er de rundt i indskolingen for at præsentere sig og fortælle om legepatruljen. Tilbagemelding fra 8. Klasse om legepatruljen Efter at 8. Klasserne havde haft et kort forløb i idræt/gamle lege og spil, introducerede de store elever disse for 3. klasserne. Efterfølgende oprettede vi 8 legepatruljer med 3 store elever i hver gruppe. Fra efterårsferien og frem til jul fungerede grupperne på skift som legepatrulje i indskolingen hver tirsdag i 10 og 12-pausen. Der var positiv feedback fra 8. klasse eleverne, der havde stort udbytte af at være sammen med de små(rd) 1. Skal 5. årgang med i legepatruljen? 2. Skal legepatruljen kunne råde over salen i vinterperioden? 3. Bør venskabsklasseidéen fortsætte over i legepatruljen, så der kun er legepatrulje i 1. og 2. klasse med henh. vis 6. og 7. klasse? Ansvarlig: GB, LK, KF Side 10 Bevægelse i skolen Power pause Alle elever vil have glæde af pauser i undervisningen, hvor de kan koble fra, bevæge sig og dermed få mere energi til hjernen. Det er vigtigt at vi inddrager bevægelse i fagene når som helst, det er muligt. Power pauser er små, ikke tidskrævende tiltag i timerne a la Chris McDonalds musestep-pause i hallerne i august. Bemærk: Der kan bl.a. hentes idéer fra pjecen Power Pause, som lægges ud i alle huse/2 eksemplarer efter efterårsferien 09. I øvrigt Den bedste idé kommer måske fra din kollega efter mund-til-mundmetoden. Eleverne selv ligger ofte inde med mange gode idéer. I Posthuset har man en kasse med bevægelseskort til en 5-10 min. pause. Den hedder Gang i muskulettet og er fra Gyldendahl.

10 Bevægelse i fagene En lufter på aftalt løberute er populær hos de små. Simon says Tvekampe Frugtsalat, men f.eks. med ordklasser. Gamle lege: Tre mand høj, banke bøf, ståtrold, 2 mand frem for en enke. Undersøgelser viser, at selv om der går tid fra fagene, så er tiden til bevægelse givet godt ud. Motion gør eleverne mere undervisningsparate. Der efterlyses flere spil/konkrete materialer, som inspirerer til bevægelse. Men vi skal også blive bedre til at dele gode erfaringer med bevægelse i fagene med hinanden. Bemærk: Idéer findes i kompendiet Motion i klassen et projekt i Faglighed for Alle fra Københavns Kommune. Alle kan få et eksemplar. Også Kampagnematerialet fra Aktiv rundt i Danmark, GetMoving og Sæt skolen i bevægelse rummer mange idéer til, hvordan bevægelse kommer ind i undervisningen. 1. Findes der en foredragsholder, der kunne komme og fortælle os om de gode erfaringer med bevægelse i undervisningen? 2. Kan 12-pausen rykkes, så den varer 45 min, hvor 20 min er motion(forskellige idrætsaktiviteter), 20 min til spisning. Mere ro til begge dele. 3. Kan man indføre 20 min motion hver morgen eller efter 10-pausen uden badefaciliteter? Ansvarlig: Alle Side 12 Udeskole Idéen er, at børn lærer bedre, når de har hele kroppen med, og at mange boglige færdigheder kan læres uden at sidde ved et bord med papir og blyant. Aktiviteterne er ofte sjovere for børnene ude og fremmende for deres nysgerrighed. Der er mindre uro, fordi der er mere plads. Hertil kommer, at det er godt for en åbenplanskole, at bevægelsesaktiviteter foregår udenfor(kan støje). Oplagte emner bør ud i naturen: - Naturens matematik. - Bill. + eng. Kan kombineres og bringes ud i naturen tale om det, der tegnes. - Da: Tag ud og oplev og skriv om det. Bevægelsesopgaver skal ud. - Hist + geo: Faglige undersøgelse, eks. Byudvikling. - Nt: Faglige opgaver i naturen.

11 NB! Kan stille store krav til ansvarlighed hos eleverne, idet de skal arbejde mere selvstændigt under friere rammer. Ønskeliste -Udendørs arbejdspladser(langborde+bænke). -Legeplads. -Tal- og alfabettavler i alle skolegårde på fliser og vægge. -Et vandhul. -Træområde v. boldbane bør gøres lækkert! Ansvarlig: Alle + ledelsen især mht. ønsker Side 14 Motionsdag Der er en tradition, at, skolen hvert år deltager i skolernes motionsløb fredag i uge 41. De seneste år har eleverne på 9. eller 8. årgang med succes stået for arrangementet. Se programmet for 2009 på næste side. I programmet er der og vil der fremover blive skelet til forslagene fra cafémødet d. 26/ kl. løber på kondibanen på 2 km. Hver løbet kilometer registreres. En udviklingsmulighed kunne være, at eleverne samler km ind til klassen, således at klasserne konkurrerer indbyrdes om at løbe flest kilometer. Måske kunne man lave et aktivitetsløb med poster for de små, idet der godt må ske noget mere.

12 Ansvarlige: Lærer/lærergruppe/udvalg samt 9. årgang(evt. elever fra 8. årg.) Idrætsdag for Klasse Dagen afvikles i forsommeren, og der er tradition for at komme ud til mange forskelligartede aktiviteter ude i byen: Golf, kajak, kano, yoga, karate m.v. Holdene etableres på tværs af klasser og årgange ud fra elevernes ønsker. Ansvarlig: Udvalg Julefodbold Arrangementet afvikles en fredag formiddag inden jul. Elever på årgang deltager. Ansvarlig: Bo Engang havde vi en idrætsdag for indskolingen. Den var sjov og festlig. Og den var med til at samle indskolingen og styrke kontakten på tværs af årgange. Skal vi lave en sådan idrætsdag igen med eller uden hjælp af store elever? Eller tager venskabsklasserne over ved at lave forskellige idrætsarrangementer de store-små? Side 15 ACTION FRIDAY (SKOLERNES MOTIONSDAG FREDAG ) Orientering til lærere: Dagen er planlagt sammen med seks elever fra 8. klasse. Vi har bestemt at ændre lidt på dagens indhold, men formålet er stadig, at den enkelte elev stiller sig en udfordring, der ligger over det daglige niveau. Der bliver dog ingen ændringer for klasse løb på kondistien (0.-1. kl. med mulighed for at få en medløber fra 8. klasse).

13 4.-7. klasse kan vælge: triatlon (2 km løb, 4 km cykling, 3 km rulleskøjte/løbehjul) eller løb på ruten omkring mosen ved Dalhaven (der løbes fra skolen til Dalhaven (1 km), derefter rundt på ruten (2,5 km) mindst to gange, tilbage til skolen (1 km), d. v. s. mindst 7 km gerne flere!). Af hensyn til logistikken skal alle elever i klasse på forhånd vælge om de deltager i triatlon eller løb. Klasselærerne bedes sørge for, at eleverne får valgt i løbet af uge 40 og aflevere en oversigt til OS senest fredag 2/10. Som sædvanlig er der uddeling af frugt (sponseret af REMA 1000) og vand (tandlægerne) på P-pladsen. Vi forsøger at få etableret vandudlevering ved Dalhaven eller Teknisk Skole Der er udtrækning af sponsorpræmier på startkortet på Torvet kl Kort over ruterne til ophængning i husene og information til eleverne vil blive delt ud i god tid inden dagen. Startkort bliver trykt og ligger til afhentning på pæd. værksted fra 6/10. Der bliver udleveret et diplom pr. hus, så kan I selv tage stilling til om I vil trykke til jeres elever. Langt de fleste lærere har mulighed for at være aktive sammen med eleverne vi skal kun bruge ganske få til at hjælpe 8. klasserne. Boden har åbent kl Orientering til alle elever i klasse bliver lagt på forældre- og elevintra i løbet af weekenden. Orientering til klasse bliver lagt ud i løbet af uge 40. Med venlig hilsen Sille, Kenni, Jesper, Christian, Anja, Kamille og OS Side 16 Cykling På de yngste årgange arbejder man med cyklen som et tværfagligt(mat, da, id, n/t) emne på enten 1. eller 2. trin i forbindelse med den obligatoriske færdselsundervisning. Et cykeltjek indgår som oftest i forløbet. Eleverne cykler på lukket manøvrebane og bruger skolestierne på små hold. Cyklingen kan også foregå i skolens nærområde. Cyklingen er ofte et mål i sig selv. I 3. klasse gennemføres der i samarbejde med 8. årgang et adfærdselsprojekt, hvor eleverne gennemfører en cyklistprøve sammen med deres forældre. I slutningen af 3. klasse har der været tradition for en hyttetur, hvor eleverne prøver deres færdigheder af på en længere cykeltur.

14 På mellemtrinnet bygger vi videre på 3. klasses lille cykelprøve. Dette sker ved at bruge cyklen som transportmiddel og jævnligt at cykle til kulturelle arrangementer i byen og til undervisning ud af huset, som f.eks. til museet, besøg på en gård, Aqua mv. Det er obligatorisk at bruge cykelhjelm, og vi stiller krav om, at eleverne kører korrekt. I 6. klasse forberedes eleverne til den store cykelprøve. Prøven foregår rundt i byen under politiets ledelse. Det er samtidig en konkurrence for alle 6. Klasser i byen om, hvem der kører mest sikkert og korrekt. Efter 6. klassetrin cykler eleverne selv til og fra de forskellige arrangementer efter aftale med læreren. Skolen opfordrer til, at eleverne også på de ældste trin anvender cykelhjelm. ABC: Alle børn cykler En stor del af skolens klasser deltager allerede i ABC, hvis formål det er at få flere børn til at cykle i skole. Kampagnen finder sted 14 dage i begyndelsen af september. Vi skal have fat i forældrene mht. en bevægelsespolitik, idet en del børn stadig bliver kørt til skole. Vi skal ind og gøre en samlet indsats for at motivere dem. De er fri for transport, når barnet transporterer sig selv. Der er også en antifedmegevinst. Pointere at forældrene kan være trygge ved at lade barnet færdes omkring skolen: Skolestierne er sikre, og de er altid ryddet. 1. Bør alle klasser være med i ABC hvert år, idet, vi dermed kan binde noget op på kampagnen. Opfordring til cykling sker lige fra skolestart? 2. Skal vi slå på tromme for vores egen kampagne(- tvang/formaninger)? Ansvarlige: Alle Læsning og morgenmotion Dette er et pilotprojekt, som blev gennemført på 6. årg i skoleåret 08/09. Målet var: At sætte fokus på krop, kost og motion At kickstarte elevernes skoledag At øge kropsbevidstheden At forbedre konditionen Side 17 Der er efter projektet udarbejdet en mindre rapport med konklusionerne fra forsøget. Her kan man bl.a. læse ud af spørgeundersøgelsen, at både børn og forældre har positive tilbagemeldinger på projektet, og at eleverne har udviklet et større ansvar for egen og familiens sundhed.

15 I rapporten kan man desuden læse(citat): Mange undersøgelser viser, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns kognitive kompetencer. 6 Sund kost og fysisk aktivitet øger desuden barnets sundhed, motoriske og sociale evner samt personlige identitet, altså den almene trivsel og velvære. Det er samtidig en kendsgerning, at udviklingen af sunde kost- og motionsvaner i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. De vaner, som grundlægges i barndommen føres ofte med ind i voksenlivet. 7 Projektet fortsætter i på 7. årg. i skoleåret 2009/10 som led i et fælleskommunalt forsøgsarbejde, hvor 4 skoler er valgt ud. Projektet er 3-årigt og hedder Skolesundhedsprojektet og har til formål at undersøge, om fokus på morgenmad og daglig fysisk aktivitet har en positiv effekt på elevernes indlæring, sundhedsmæssige handlekompetence og fysiologiske mål. Indsatsen omfatter: Morgenmad som tema Daglig fysisk aktivitet Udvikling af elevernes handlekompetencer i forhold til at tage sunde valg Opkvalificering af lærernes kompetencer til at undervise i sundhedsrelaterede emner. Projektet inddrager også forældrene og følges af Danmarks Pædagogiske Universitet. Ansvarlige: Projektlærere, kommunen og DPU Side 18 6 Inden for de seneste fem til ti år er der stigende evidens for, at motion er godt for andet end kroppen. For eksempel kan man se, at cellerne i lillehjernen er større hos rotter, der løber på et løbeband, end hos mere passive rotter. Hjerneceller bliver ellers både mindre og færre med alderen, men ikke hvis man får motion. Hjerneforsker Bente Pakkenberg ved Bispebjerg Hospital(fra artiklen: Hjernen motiveres til læring af Helle Lauritsen) 7 Artikel: Skolebørn, kost og motion af: Anette Johansen, cand. Scient. Soc., Statens Institut for Folkesundhed.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Forord Sundhed er i mange forskellige sammenhænge sat på dagsordenen i vores samfund. Sundhedsbegrebet kan anskues fra flere forskellige vinkler.

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Engstrandskolens værdigrundlag

Engstrandskolens værdigrundlag Engstrandskolens værdigrundlag Folderen er udarbejdet af Skolebestyrelsen Pædagogisk Råd samt skolens ledelse i foråret 2009 2 Indhold Indledning s.4 Fællesskab, sundhed og trivsel s.5 Faglighed s.8 Ansvarsbevidsthed

Læs mere

Seminarieskolens Sundhedspolitik

Seminarieskolens Sundhedspolitik Seminarieskolens Sundhedspolitik 2016-18 1 Baggrund for udarbejdelse af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er udarbejdet med inspiration fra Aalborg kommunes Sundhedspolitik 2015-2018, Sundhedspolitikken

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole

Sundhedspolitik for Dronninglund Skole 2007 Revideret april 2012 Sundhedspolitik for Dronninglund Skole En skole sund og sej med glæde sjov og leg Sundhedspolitik for Dronninglund Skole Formålet med sundhedspolitikken på Dronninglund Skole

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Trafikpolitik på Torslev Skole

Trafikpolitik på Torslev Skole Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Ikast Vestre Skoles idræts- og sundhedsprofil

Ikast Vestre Skoles idræts- og sundhedsprofil Ikast Vestre Skoles idræts- og sundhedsprofil WHO: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Ikast Vestre Skoles overordnede visioner:

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Sundhedsvejledning. Rollemodeller:

Sundhedsvejledning. Rollemodeller: Sundhedsvejledning Indledning: Betydningen af sund mad og bevægelse for børns trivsel og udvikling fremhæves i høj grad i disse år. Undersøgelser viser, at sund og varieret mad kombineret med aktive bevægelsesvaner

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011

Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog.

Læs mere

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2

Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2 Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Skabelon til instituionernes sundhedsplan Ifølge politikken skal alle institutioner udarbejde en sundhedsplan for alle tre temaer inden

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Velkommen på Vester Hassing Skole

Velkommen på Vester Hassing Skole Velkommen på Vester Hassing Skole til en god skolestart Velkommen på vores skole! Velkommen! Efter skolens sommerferie starter jeres barn i børnehaveklasse. Jeres barn vil fra børnehaven kende mange af

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

TORSDAGS-NYT. Torsdag den 1. november 2007

TORSDAGS-NYT. Torsdag den 1. november 2007 TORSDAGS-NYT Torsdag den 1. november 2007 Sundhed og trivsel I sidste Torsdagsnyt fortalte jeg kort om skolens fokus på sundhed og trivsel. Fredag før efterårsferien oplevede jeg et sundhedstegn uden lige.

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Vonsild Sogneskole - en skole i balance og bevægelse Sundhed, bevægelse og trivsel mod bedre læring

Vonsild Sogneskole - en skole i balance og bevægelse Sundhed, bevægelse og trivsel mod bedre læring Vonsild Sogneskole - en skole i balance og bevægelse Sundhed, bevægelse og trivsel mod bedre læring Idrætsskole fra 1. august 2008 Baggrund og rammer Politisk besluttet: Team Danmark idrætsby Team Danmark

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3 Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL Kommune ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag

TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag TRIVSELSDAG DCUM anbefaler en trivselsdag for hele skolen, fordi den skaber fokus og inspirerer til skolens fortsatte arbejde med trivsel. En fælles trivselsdag er en begivenhed, som enten igangsætter

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Sønderlandsskolens trafikpolitik

Sønderlandsskolens trafikpolitik Sønderlandsskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre, lærere og pædagoger kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik

Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik Østskolen afd. Hylleholt trafikpolitik Det er Østskolen, afd. Hylleholts ambition at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og medarbejdere kan færdes sikkert omkring skolen i og

Læs mere

Emne. Handling Tidsfrist Ansvarlig

Emne. Handling Tidsfrist Ansvarlig Ødis Skoles trafikpolitik Vi ønsker at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. På vej til skole Mindre morgenmylder

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE. 1 Kære forældre Med denne informationsfolder håber vi at kunne give svar på nogle af de spørgsmål der opstår, når jeres barn starter i skole, og dermed

Læs mere

Årsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde

Årsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde FriisInnovation SUNDHED OG TRIVSEL I FÆLLESSKABER Årsberetninger juni 2013 Skolernes sundhedsfremmearbejde skoleåret 2012-13 Hjerting Skole Horne-Tistrup Skolerne Næsbjerg Skole Sønderrisskolen Ølgod Skole

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder

Læs mere

Sund skole uge. I hele uge 41 møder alle eleverne fra 08:00 13:10, hvor de arbejder med temaet: Sundhed på mange måder.

Sund skole uge. I hele uge 41 møder alle eleverne fra 08:00 13:10, hvor de arbejder med temaet: Sundhed på mange måder. Kalender oktober 2. oktober Sundhedsplejerske i 0. klasse Uge 41 Sund-skole uge alle i skole 08:00-13:10 12. oktober Motionsdagen Uge 42 Efterårsferie HUSK lukkeuge i SFO 23. oktober Sundhedsplejerske

Læs mere

Informationshæfte for. Indskolingen Ørslevkloster Skole

Informationshæfte for. Indskolingen Ørslevkloster Skole Informationshæfte for Indskolingen Ørslevkloster Skole 2014 2015 11. udgave s. 1 En skole i forandring Ørslevkloster skole er en skole i forandring. I vil opleve en skole, som er anderledes, end da I selv

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Inddragelse af Borgernes Idekatalog om Sundhedspolitik i arbejdet med Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Inddragelse af Borgernes Idekatalog om Sundhedspolitik i arbejdet med Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Inddragelse af Borgernes Idekatalog om Sundhedspolitik i arbejdet med Sundhedspolitik for Ringsted Kommune I forbindelse med arbejdet omkring Sundhedspolitik ønsker Ringsted Kommune at arbejde med borgerinddragelse,

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

Læringsmiljø og fællesskab

Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer.

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010

Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Pæd. årsplan for 3.årg 2009 / 2010 Lærere Klasselærere / Kontaktlærere: MP / LS Fagansvarlige: Dansk: MP / LS Matematik: FC / MP Engelsk: MP / KK Kristendom: MP hovedansvarlig Historie: LS hovedansvarlig

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011 INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af

Læs mere

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO Skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen. Trivslen er

Læs mere

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed Baggrund: Politikerne i Skanderborg kommune har valgt at sætte en undersøgelsesrække i gang omkring det pædagogiske fritidstilbud til børn og unge i kommunen. I den forbindelse, har kommunens SFO og klubledere

Læs mere

Dronninglund Skole. Den røde tråd. En koordineret indsats. på Dronninglund Skole

Dronninglund Skole. Den røde tråd. En koordineret indsats. på Dronninglund Skole Dronninglund Skole Den røde tråd En koordineret indsats i den forebyggende og sundhedsfremmende undervisning på Dronninglund Skole Redigeret oktober 2013 Indhold HVAD ER DEN RØDE TRÅD: 2 UNDERVISNINGEN

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Kristrup Skoles trafikpolitik

Kristrup Skoles trafikpolitik Kristrup Skoles trafikpolitik Vores ambitioner er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og skolens personale kan færdes sikkert til og fra skole samt omkring skolen og i lokalområdet

Læs mere

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer

INFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer INFORMATIONSFOLDER BØRNEHAVEKLASSEN PARKSKOLEN Struer www. parkskolen-struer.dk Kære forældre Samarbejde, tryghed og tillid er nogle af de nøgleord, som har stor betydning i skolens hverdag. Det gælder

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

Skolefritidsordningen ved Filial Bredebro

Skolefritidsordningen ved Filial Bredebro Skolefritidsordningen ved Filial Bredebro Velkommen til Bredebro SFO. Det er dejligt at kunne sende denne folder ud til jer, for nu nærmer vi os snart begyndelsen på den nye struktur. Vi glæder os meget

Læs mere

Specialklasserne på Langsøskolen

Specialklasserne på Langsøskolen Specialklasserne på Langsøskolen Videnscenter for børn med specifikke indlæringsvanskeligheder inden for AUTISME og ADHD områderne i Silkeborg. Silkeborg Kommune Heldagstilbuddet i Specialklasserne på

Læs mere

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik

Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo.

Ansvar og fællesskab. Ansvar og fællesskab i børnehaveklassen/sfo. Ansvar og fællesskab er de to værdier Vadgård Skole har valgt som skolens kerneværdier. Vi ønsker at alle på Vadgård Skole udviser og udvikler ansvarlighed, og at alle føler sig som en del af skolens fællesskab

Læs mere

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivsel fremmes gennem ord og handling. I vores målsætning for Grindsted skole skriver vi: Det er målet, at skabe en samværskultur, der er kendetegnet

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Informationsfolder til Kontaktforældre

Informationsfolder til Kontaktforældre SPURVELUNDSKOLEN Informationsfolder til Kontaktforældre Revideret 23. september 2015. Telefon SKOLEN: 6375 2700 Skolens e-mail: spurvelundskolen.buf@odense.dk Skolens hjemmeside: www.spurvelundskolen.dk

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere