Balleskolen - en sundhedsfremmende skole -

Transkript

1 Balleskolen - en sundhedsfremmende skole - Indhold Beskrivelse af sundhedsfremmende tiltag på skolen Indledning side 3 Mål for sundhedsprojektet side 3 Definitioner side 4 Skoleboden side 5 Spisekultur side 6 Psykisk og social velvære side 7 Venskabsklasser side 8

2 Legepatrulje side 10 Bevægelse i skolen: Power Pause side 12 Bevægelse i skolen: I fagene side 12 Bevægelse i skolen: Udeskolen side 14 Bevægelse i skolen: Motionsdagen side 15 Bevægelse i skolen: Idrætsdag og julefodbold side 15 Bevægelse i skolen: Cykling side 17 Udviklingsprojekt på 7. årgang side 18 Skolesundhedsplejen side 19 Trinmål for sundhed efter 3., 6. og 9. Klassetrin side 21 Indledning På vej mod en Sundhedspolitik På baggrund af et forældrearrangement i 2008 i skolebestyrelsesregi samt et caféarrangement i pædagogisk råd d. 26. august 2009 foreligger her et oplæg til videre drøftelse i elevråd, pædagogisk udvalg, pædagogisk råd og skolebestyrelsen om Balleskolen som den sundhedsfremmende skole. Især Caféarrangementet har dannet baggrund for de følgende sider, men også enkeltpersoner har præget det, der kom til at stå på papiret. Kommende drøftelser og erfaringer vil indgå i formuleringen af politikken samt udformningen af afledte handleplaner. Vi ønsker med dette arbejde at lægge op til, at du som elevrådsrepræsentant, pædagog, lærer eller skolebestyrelsesmedlem får mulighed for at øve indflydelse på den demokratiske proces og dermed tage et medansvar for såvel proces som resultat.

3 For ikke at alle pålægges en større forpligtelse, har vi forestillet os, at det fortrinsvis vil være i pædagogisk udvalg, arbejdet udføres. Materialet behandles på martsmødet i Pædagogisk råd og skolebestyrelsen orienteres løbende. KF og HF Okt Mål 1. At afklare, hvad vi sammen forstår ved sundhed. 2. At skabe en skole, der hviler på sundhed og at formulere en sundhedspolitik. 3. At opprioritere aktiviteter i hverdagen/undervisningen/fritiden, hvor sundhed er i fokus. 4. At videreudvikle de igangværende tiltag. 5. At få alle skolens organer til at arbejde sammen om opgaven. Definitioner og begreber Sundhedsbegrebet Det positive og brede sundhedsbegreb har fokus på 2 dobbeltheder: - Dels at sundhed både handler om forebyggelse af sygdom og om fremme af fysisk, psykisk og social velvære - Dels at såvel livsstil som levevilkår spiller en betydningsfuld rolle for sundheden. 1 Side 3 Sundhedsbegrebet kaldes bredt, fordi både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden. Livsstil er den måde, vi lever på vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Sundhedsbegrebet kaldes positivt, fordi sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom. Det er også et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt. 2 1 Den sundhedsfremmende skole et inspirationsmateriale i teori og praksis v/karsten Sørensen og Børge Koch s Fælles Mål 2009, faghæfte 21, s. 16

4 Sundhedsfremme Sundhedsfremme i skolen skal vurderes på skolens undervisning i sundhed, elevernes læring om sundhed samt skolens sundhedsundervisnings bidrag til elevernes demokratiske dannelse. 3 Sundhedsfremme og skolens undervisning: Undervisning i sundhed er et timeløst fag i skolen og dermed en typisk klasselæreropgave. Derudover er sundhed relevant i forbindelse med tværfagligt arbejde og projektorienteret undervisning, samt som perspektiv for undervisning i de forskellige fag. 4 Sundhedspolitik En skoles sundhedspolitik skal basere sig på et positivt og bredt sundhedsbegreb. Dette betyder at sundhedspolitikken skal forholde sig til såvel forebyggelse af sygdom som fremme af fysisk, psykisk og social velvære. Desuden skal sundhedspolitikken forholde sig til såvel livsstil som levevilkårsfaktorer. En skoles sundhedspolitik skal være handlingsanvisende for, hvordan forebyggelse og velvære samt livsstil og levevilkår kan påvirkes og forandres. 5 Skoleboden Status Vi har gennemført en mindre kampagne, der lægger op til, at børnene medbringer en sund madpakke. : Vi har opsat koldtvandsautomat. Vi har ændret sortimentet i skoleboden, så det er blevet sundere. Økonomien i mange hjem er lidt mere anstrengt? Resultatet er siden 1. Januar 2009: - At der er ophobet et underskud på kr. - At salget er faldet jævnt. Fra caféen lyder det bl.a.: De små er bange for at komme ind i køerne. 3 Den sundhedsfremmende skole s. 9 4 Den sundhedsfremmende skole, s Fælles Mål 2009, faghæfte 21, s Side 4

5 Indskoling og mellemtrin har gode og sunde madpakker med. Overbygning vil ha varmt mad. Vi skal holde fast i sundhedstemaet. Overbygningen mangler et sted en kantine med læreropsyn. De fysiske forhold omkring skoleboden er ikke gode nok. Sundhed fylder meget i undervisningen. Bevægelse og mad Vi kan lære noget af 7. årgangs forsøg. 1. Er der behov for en skolebod? 2. Hvilken type bod er der i bekræftende fald brug for? 3. Hvilket vareudbud? 4. Fysiske rammer? 5. Øvrige forslag og kommentarer. Ansvarlig: Ledelsen + alle Spisekultur Side 5 Børns spisevaner - skolens og forældrenes roller Det er forældrenes ansvar at efterleve, at deres barn er fyldt op, dvs har spist morgenmad, har madpakke med, har vand med eller med i mælkeordning. Og det er også forældrenes ansvar, at børnene har gode vaner/god opførsel vi skal nok følge op. Vi skal ikke være fanatiske og forbyde en figenstang eller en chokolademad. Men lærerne skal ikke være bange for at påpege manglende morgenmad eller madpakker forældrene skal vide, hvordan manglen påvirker deres barn negativt også i læringsøjemed. Lærerne skaber rammerne, og skolen skal sende klare signaler om sund linje, dvs. sørge for ordentlig/reel sundt udvalg i Boden samt at give henstillinger/oplysninger om skolens indsatsområde Sund Kost i Bask, på forældreintra, til forældremøder mv., og det er fint, at det nu er forbudt at gå i REMA og ikke forlade skolens grund. Skolebestyrelse og/eller allerbedst klasserepræsentanterne kunne opfordres til at tage initiativ til en aften om Sund Kost. Skolen eller allerbedst klasserne kunne lave en side i husavisen med mange roser om elevernes gode madpakker DER ER RIGTIG MANGE ELEVER fra 0. til og med 5.klasse, der har dejlige madpakker med.

6 Det vigtigste er, at FORVENTNINGERNE til forældrenes og skolens rolle vedr. spisevaner indbyrdes er afklaret allerhelst nedskrevet i f.eks. klassegrundlov, som jævnligt skal reguleres. Spisefrikvarter Spisekultur: Gode rammer en et MUST for en god spisekultur. I indskolingen er børnene sultne kl. 10 og 12, spiser med forskellig hastighed og får lov at gå ud at røre sig. Der er dog en spisekultur sidde ned at spise, ro på og alm. gode vaner. Lærerne og/eller SFO sørger for det. På mellemtrinnet opleves et stærkt ønske om at komme ud at røre sig efter (stillesiddende) undervisning, så der knapt er tid til at spise. Det er ikke hyggeligt/ikke en god spisekultur, når een lærer i indevagten går rundt i tre klasser (nærmest som en politibetjent/uropatrulje). Og hvis eleven går i boden, bruges meget tid på venten og spisen på gangene, og så er indetiden gået, han bliver tvunget ud. Spisekulturen smuldrer på mellemtrinnet. 1. Lærerne har også brug for pauser, måske kunne tiden til middagspausen øges ved at gøre pausen fra kortere? 2. Hvordan virker det på mellemtrinnet, hvis lærerne spiser med eleverne fra ? 3. Hvordan højne spisekulturen på mellemtrinnet generelt? 4. Skal klasserne udarbejde en Klassegrundlov vedr. spisning og sunde madpakker? Ansvarlig: Alle + forældre Side 6 Psykisk og social velvære Mobning Forældrekontakt er vigtigt. Der skal tales med klassen. Lærer og elever skal sammen afdække, hvad der sker, og hvad vi sammen kan gøre. Læreren til klassen: I er nødt til at hjælpe mig. Vi skal have klaret det her! Eleverne skal have et medansvar for at alle har det godt, og at mobning stoppes. Klassemøder kan bruges: Hvad skete Vigtigt at eleverne er trygge ved at tale om problemer, og at de ved de får hjælp. Elevrådet: Hvordan sikre, at alle har nogle at dele oplevelserne med, og at de, der ser/oplever mobning bliver hørt. Mobning vil altid dukke op igen. Nogle mener, at det er en del af den menneskelige natur. Derfor skal vi blive ved med at arbejde med mobning. Pigemobning er ekstra svært at opdage. Kønsopdelte samtaler kan bruges.

7 I idræt er det svært at være dårlig. 3 lærere til mange børn i mange aktiviteter gør, at mobning nemt finder sted. En dygtig elev mobbes sjældent? DCUM termometer-test er netop nu gennemført på skolen. Elevgrundloven Nogle cafégæster mente, at elevgrundloven skulle kasseres og erstattes af samværsregler udarbejdet af den enkelte klasse eller hus. Ejerskab er kodeordet. En god klasse Trivsel kommer af velvære og succes! Pædagogisk udviklingsarbejde Skolen har i år fået bevilliget et udviklingsarbejde om Medbestemmelse og ansvar, som er i gang fra dette efterår med bl.a. termometertesten: Hvor står vi, hvad er vi gode til, hvad skal vi arbejde mere med. Herudover sætter udviklingsarbejdet fokus på elevernes/elevrådets deltagelse i relevante beslutningsprocesser, hvor det bl.a. skal beskæftige sig med en handleplan mod mobning, ordensregler samt et elevberedskab til konfliktløsninger. 1. Hvordan definerer vi mobning: Hvad er dril/hvad er mobning? 2. Skal vi have et kort kursus om klassemøder? (Nogen mener, at der ikke er mobning i klasser, der kører klassemøder) 3. Skal vi deltage i skolernes årlige trivselsdag hvert år den første fredag i marts? (Sammen mod mobning + det gode skoleliv, klassens regler mv.) 4. Hvordan kan vi forbedre idræt for de fagligt svage elever? Specialundervisning? 5. Skal elevgrundloven skrottes eller kan den danne udgangspunkt for klassens udarbejdelse af egne klasseregler? Side 7 Ansvarlig: SC + repr. for faserne + alle Venskabsklasser Idéen med venskabsklasser er

8 At skabe positive relationer mellem store og små elever hvilket på sigt kan være med til at øge trivslen på skolen. At binde skolen sammen lodret. At lade de store være rollemodeller for de små. At give de store ansvar og medbestemmelse i forhold til de små. I 2008/09 blev bl.a. følgende afprøvet: Gøglermarked, fællessamling med sang og musik, legedag, adfærdsel, læsning, fælleslege, Gamle lege, højtlæsning af eventyr, julekagebagning. Målet var/er at lave små overkommelige projekter, hvor både små og store skal yde og nyde. Tilbagemeldinger fra elever og lærere har på baggrund af erfaringerne fra det første år samstemmende været, at både de store og de små har glæde af projekterne: De store lærer at lære fra sig, at forklare sig, at trøste og rose og at samarbejde om opgaverne. De små overskrider grænser og nyder i det hele taget samværet med større elever. De fortæller glade hver gang, de har mødt deres store venner på gangene(rø) Erfaringerne bliver afsæt for samarbejdet mellem store og små i skoleåret 09/10, hvor følgende initiativer er taget/overvejes: Lad mig vise dig din skole m. flere idéer se næste side(0.abc-5.abc) Aktivitetsdag, musiksamlinger, juleklip/bagning(1.abc-6.abc) Idrætsdag med forskellige læringsstile(2. abc-7.abc) Adfærdselsprojekt(3.abc-8.abc) Idrætsarrangement(4abc-9abc) Ansvarlige: LK, GB, RD, BH, KF Side 8 Legepatruljer Legepatruljeidéen startede som pilotprojekt i skoleåret 2008/9 i forbindelse med et udviklingsarbejde om krop, mad og bevægelse. 8. årgang og 6. årgang var legepatruljer for henh. vis 3. og 1. årgang. De store elever blev uddannet til opgaven af en eller flere af husets lærere. Både store og små melder positivt tilbage om legepatruljen. Legepatruljen fungerer som hjælpere i nogle frikvarterer for indskolingseleverne: - Trøstere(afhjælpe små konflikter, sætte plaster på). - Igangsættere(sætte gang i frikvartersaktiviteter og dermed fremme bevægelse i skolen). - Forbilleder og inspiratorer for mindre elever. Legepatruljen er udstyret med gule veste, og de har deres egen legetaske med bolde, bånd mv.

9 I 2009 er 9. årg. gået ud af opgaven og legepatruljeidéen formidles til den nye 6. årg.(v/kf) således at der er legepatruljer på 6. og 7. årgang, idet mange mener, at de ældste skal friholdes. Elever på 6. og 7. årgang kan altså fremover melde sig til at være med i legepatruljen. De kommende legepatruljer vil ikke blive tilkoblet en bestemt lille årgang, men skal gå ind mere bredt med henblik på elever fra forskellige små klasser. Dette skyldes, at mange små gerne vil være med i legepatruljens aktiviteter, og at det er nemmere, hvis legepatruljen er for alle der har lyst. Nye legepatruljer planlægger sammen med en lærer, hvilke aktiviteter de vil stå for. I starten af skoleåret er de rundt i indskolingen for at præsentere sig og fortælle om legepatruljen. Tilbagemelding fra 8. Klasse om legepatruljen Efter at 8. Klasserne havde haft et kort forløb i idræt/gamle lege og spil, introducerede de store elever disse for 3. klasserne. Efterfølgende oprettede vi 8 legepatruljer med 3 store elever i hver gruppe. Fra efterårsferien og frem til jul fungerede grupperne på skift som legepatrulje i indskolingen hver tirsdag i 10 og 12-pausen. Der var positiv feedback fra 8. klasse eleverne, der havde stort udbytte af at være sammen med de små(rd) 1. Skal 5. årgang med i legepatruljen? 2. Skal legepatruljen kunne råde over salen i vinterperioden? 3. Bør venskabsklasseidéen fortsætte over i legepatruljen, så der kun er legepatrulje i 1. og 2. klasse med henh. vis 6. og 7. klasse? Ansvarlig: GB, LK, KF Side 10 Bevægelse i skolen Power pause Alle elever vil have glæde af pauser i undervisningen, hvor de kan koble fra, bevæge sig og dermed få mere energi til hjernen. Det er vigtigt at vi inddrager bevægelse i fagene når som helst, det er muligt. Power pauser er små, ikke tidskrævende tiltag i timerne a la Chris McDonalds musestep-pause i hallerne i august. Bemærk: Der kan bl.a. hentes idéer fra pjecen Power Pause, som lægges ud i alle huse/2 eksemplarer efter efterårsferien 09. I øvrigt Den bedste idé kommer måske fra din kollega efter mund-til-mundmetoden. Eleverne selv ligger ofte inde med mange gode idéer. I Posthuset har man en kasse med bevægelseskort til en 5-10 min. pause. Den hedder Gang i muskulettet og er fra Gyldendahl.

10 Bevægelse i fagene En lufter på aftalt løberute er populær hos de små. Simon says Tvekampe Frugtsalat, men f.eks. med ordklasser. Gamle lege: Tre mand høj, banke bøf, ståtrold, 2 mand frem for en enke. Undersøgelser viser, at selv om der går tid fra fagene, så er tiden til bevægelse givet godt ud. Motion gør eleverne mere undervisningsparate. Der efterlyses flere spil/konkrete materialer, som inspirerer til bevægelse. Men vi skal også blive bedre til at dele gode erfaringer med bevægelse i fagene med hinanden. Bemærk: Idéer findes i kompendiet Motion i klassen et projekt i Faglighed for Alle fra Københavns Kommune. Alle kan få et eksemplar. Også Kampagnematerialet fra Aktiv rundt i Danmark, GetMoving og Sæt skolen i bevægelse rummer mange idéer til, hvordan bevægelse kommer ind i undervisningen. 1. Findes der en foredragsholder, der kunne komme og fortælle os om de gode erfaringer med bevægelse i undervisningen? 2. Kan 12-pausen rykkes, så den varer 45 min, hvor 20 min er motion(forskellige idrætsaktiviteter), 20 min til spisning. Mere ro til begge dele. 3. Kan man indføre 20 min motion hver morgen eller efter 10-pausen uden badefaciliteter? Ansvarlig: Alle Side 12 Udeskole Idéen er, at børn lærer bedre, når de har hele kroppen med, og at mange boglige færdigheder kan læres uden at sidde ved et bord med papir og blyant. Aktiviteterne er ofte sjovere for børnene ude og fremmende for deres nysgerrighed. Der er mindre uro, fordi der er mere plads. Hertil kommer, at det er godt for en åbenplanskole, at bevægelsesaktiviteter foregår udenfor(kan støje). Oplagte emner bør ud i naturen: - Naturens matematik. - Bill. + eng. Kan kombineres og bringes ud i naturen tale om det, der tegnes. - Da: Tag ud og oplev og skriv om det. Bevægelsesopgaver skal ud. - Hist + geo: Faglige undersøgelse, eks. Byudvikling. - Nt: Faglige opgaver i naturen.

11 NB! Kan stille store krav til ansvarlighed hos eleverne, idet de skal arbejde mere selvstændigt under friere rammer. Ønskeliste -Udendørs arbejdspladser(langborde+bænke). -Legeplads. -Tal- og alfabettavler i alle skolegårde på fliser og vægge. -Et vandhul. -Træområde v. boldbane bør gøres lækkert! Ansvarlig: Alle + ledelsen især mht. ønsker Side 14 Motionsdag Der er en tradition, at, skolen hvert år deltager i skolernes motionsløb fredag i uge 41. De seneste år har eleverne på 9. eller 8. årgang med succes stået for arrangementet. Se programmet for 2009 på næste side. I programmet er der og vil der fremover blive skelet til forslagene fra cafémødet d. 26/ kl. løber på kondibanen på 2 km. Hver løbet kilometer registreres. En udviklingsmulighed kunne være, at eleverne samler km ind til klassen, således at klasserne konkurrerer indbyrdes om at løbe flest kilometer. Måske kunne man lave et aktivitetsløb med poster for de små, idet der godt må ske noget mere.

12 Ansvarlige: Lærer/lærergruppe/udvalg samt 9. årgang(evt. elever fra 8. årg.) Idrætsdag for Klasse Dagen afvikles i forsommeren, og der er tradition for at komme ud til mange forskelligartede aktiviteter ude i byen: Golf, kajak, kano, yoga, karate m.v. Holdene etableres på tværs af klasser og årgange ud fra elevernes ønsker. Ansvarlig: Udvalg Julefodbold Arrangementet afvikles en fredag formiddag inden jul. Elever på årgang deltager. Ansvarlig: Bo Engang havde vi en idrætsdag for indskolingen. Den var sjov og festlig. Og den var med til at samle indskolingen og styrke kontakten på tværs af årgange. Skal vi lave en sådan idrætsdag igen med eller uden hjælp af store elever? Eller tager venskabsklasserne over ved at lave forskellige idrætsarrangementer de store-små? Side 15 ACTION FRIDAY (SKOLERNES MOTIONSDAG FREDAG ) Orientering til lærere: Dagen er planlagt sammen med seks elever fra 8. klasse. Vi har bestemt at ændre lidt på dagens indhold, men formålet er stadig, at den enkelte elev stiller sig en udfordring, der ligger over det daglige niveau. Der bliver dog ingen ændringer for klasse løb på kondistien (0.-1. kl. med mulighed for at få en medløber fra 8. klasse).

13 4.-7. klasse kan vælge: triatlon (2 km løb, 4 km cykling, 3 km rulleskøjte/løbehjul) eller løb på ruten omkring mosen ved Dalhaven (der løbes fra skolen til Dalhaven (1 km), derefter rundt på ruten (2,5 km) mindst to gange, tilbage til skolen (1 km), d. v. s. mindst 7 km gerne flere!). Af hensyn til logistikken skal alle elever i klasse på forhånd vælge om de deltager i triatlon eller løb. Klasselærerne bedes sørge for, at eleverne får valgt i løbet af uge 40 og aflevere en oversigt til OS senest fredag 2/10. Som sædvanlig er der uddeling af frugt (sponseret af REMA 1000) og vand (tandlægerne) på P-pladsen. Vi forsøger at få etableret vandudlevering ved Dalhaven eller Teknisk Skole Der er udtrækning af sponsorpræmier på startkortet på Torvet kl Kort over ruterne til ophængning i husene og information til eleverne vil blive delt ud i god tid inden dagen. Startkort bliver trykt og ligger til afhentning på pæd. værksted fra 6/10. Der bliver udleveret et diplom pr. hus, så kan I selv tage stilling til om I vil trykke til jeres elever. Langt de fleste lærere har mulighed for at være aktive sammen med eleverne vi skal kun bruge ganske få til at hjælpe 8. klasserne. Boden har åbent kl Orientering til alle elever i klasse bliver lagt på forældre- og elevintra i løbet af weekenden. Orientering til klasse bliver lagt ud i løbet af uge 40. Med venlig hilsen Sille, Kenni, Jesper, Christian, Anja, Kamille og OS Side 16 Cykling På de yngste årgange arbejder man med cyklen som et tværfagligt(mat, da, id, n/t) emne på enten 1. eller 2. trin i forbindelse med den obligatoriske færdselsundervisning. Et cykeltjek indgår som oftest i forløbet. Eleverne cykler på lukket manøvrebane og bruger skolestierne på små hold. Cyklingen kan også foregå i skolens nærområde. Cyklingen er ofte et mål i sig selv. I 3. klasse gennemføres der i samarbejde med 8. årgang et adfærdselsprojekt, hvor eleverne gennemfører en cyklistprøve sammen med deres forældre. I slutningen af 3. klasse har der været tradition for en hyttetur, hvor eleverne prøver deres færdigheder af på en længere cykeltur.

14 På mellemtrinnet bygger vi videre på 3. klasses lille cykelprøve. Dette sker ved at bruge cyklen som transportmiddel og jævnligt at cykle til kulturelle arrangementer i byen og til undervisning ud af huset, som f.eks. til museet, besøg på en gård, Aqua mv. Det er obligatorisk at bruge cykelhjelm, og vi stiller krav om, at eleverne kører korrekt. I 6. klasse forberedes eleverne til den store cykelprøve. Prøven foregår rundt i byen under politiets ledelse. Det er samtidig en konkurrence for alle 6. Klasser i byen om, hvem der kører mest sikkert og korrekt. Efter 6. klassetrin cykler eleverne selv til og fra de forskellige arrangementer efter aftale med læreren. Skolen opfordrer til, at eleverne også på de ældste trin anvender cykelhjelm. ABC: Alle børn cykler En stor del af skolens klasser deltager allerede i ABC, hvis formål det er at få flere børn til at cykle i skole. Kampagnen finder sted 14 dage i begyndelsen af september. Vi skal have fat i forældrene mht. en bevægelsespolitik, idet en del børn stadig bliver kørt til skole. Vi skal ind og gøre en samlet indsats for at motivere dem. De er fri for transport, når barnet transporterer sig selv. Der er også en antifedmegevinst. Pointere at forældrene kan være trygge ved at lade barnet færdes omkring skolen: Skolestierne er sikre, og de er altid ryddet. 1. Bør alle klasser være med i ABC hvert år, idet, vi dermed kan binde noget op på kampagnen. Opfordring til cykling sker lige fra skolestart? 2. Skal vi slå på tromme for vores egen kampagne(- tvang/formaninger)? Ansvarlige: Alle Læsning og morgenmotion Dette er et pilotprojekt, som blev gennemført på 6. årg i skoleåret 08/09. Målet var: At sætte fokus på krop, kost og motion At kickstarte elevernes skoledag At øge kropsbevidstheden At forbedre konditionen Side 17 Der er efter projektet udarbejdet en mindre rapport med konklusionerne fra forsøget. Her kan man bl.a. læse ud af spørgeundersøgelsen, at både børn og forældre har positive tilbagemeldinger på projektet, og at eleverne har udviklet et større ansvar for egen og familiens sundhed.

15 I rapporten kan man desuden læse(citat): Mange undersøgelser viser, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns kognitive kompetencer. 6 Sund kost og fysisk aktivitet øger desuden barnets sundhed, motoriske og sociale evner samt personlige identitet, altså den almene trivsel og velvære. Det er samtidig en kendsgerning, at udviklingen af sunde kost- og motionsvaner i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. De vaner, som grundlægges i barndommen føres ofte med ind i voksenlivet. 7 Projektet fortsætter i på 7. årg. i skoleåret 2009/10 som led i et fælleskommunalt forsøgsarbejde, hvor 4 skoler er valgt ud. Projektet er 3-årigt og hedder Skolesundhedsprojektet og har til formål at undersøge, om fokus på morgenmad og daglig fysisk aktivitet har en positiv effekt på elevernes indlæring, sundhedsmæssige handlekompetence og fysiologiske mål. Indsatsen omfatter: Morgenmad som tema Daglig fysisk aktivitet Udvikling af elevernes handlekompetencer i forhold til at tage sunde valg Opkvalificering af lærernes kompetencer til at undervise i sundhedsrelaterede emner. Projektet inddrager også forældrene og følges af Danmarks Pædagogiske Universitet. Ansvarlige: Projektlærere, kommunen og DPU Side 18 6 Inden for de seneste fem til ti år er der stigende evidens for, at motion er godt for andet end kroppen. For eksempel kan man se, at cellerne i lillehjernen er større hos rotter, der løber på et løbeband, end hos mere passive rotter. Hjerneceller bliver ellers både mindre og færre med alderen, men ikke hvis man får motion. Hjerneforsker Bente Pakkenberg ved Bispebjerg Hospital(fra artiklen: Hjernen motiveres til læring af Helle Lauritsen) 7 Artikel: Skolebørn, kost og motion af: Anette Johansen, cand. Scient. Soc., Statens Institut for Folkesundhed.