Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011
|
|
- Mads Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport for Rønbækskolen 2010/2011 Favrskov kommune. 1. Resumé Målsætninger og initiativer: I år var målet at alle elever skulle deltage i målingerne til SSN. Der var 98 % af skolens elever der deltog. Målsætningen for næste år er atter, at alle elever deltager. Trods en struktureret plan for afviklingen af skridttællingerne for alle skolens elever, var der mange som ikke deltog i denne måling. Vi forventer, at skridttællingen vil forløbe bedre næste år: færre målere bliver væk, og flere elever gennemfører skridttællingen. Fortsat arbejde med at implementere det brede sundhedsbegreb i årsplanerne og praktisere det sundhedsfremmende arbejde i dagligdagen med eleverne. Integration af målingerne i undervisningen. Målet er, at målingerne bliver integreret i undervisningen, således at eleverne arbejder målrettet med at forbedre deres resultater, samt opnår indsigt i hvilken betydning kondition, styrke og BMI har for ens krop. 2. Baggrund for skolens deltagelse i SundSkoleNettet.dk Favrskov kommune vil gerne være en sund kommune, og har derfor sat sundhed på dagsordenen. Det er kommunens mål, at alle skoler deltager i SundSkoleNettet. Vi mener, at deltagelsen vil være med til at fastholde vores fokus på sundhed. Vi håber på sigt, at målingerne til SundSkoleNettet, kan blive brugt som en statusevaluering, samt at der løbende arbejdes målrettet på at forbedre resultaterne. 3. Målingerne På skolen har vi besluttet at alle skolens elever deltager i målingerne til SSN. Der er enkelte elever som ikke er blevet målt. Dette skyldes, at der er elever som fysisk ikke har kunnet gennemføre målingerne, eller fordi eleverne ikke har deltaget i undervisningen på de dage, der er brugt på at gennemføre målingerne. Skolen besluttede at gennemføre målingerne i 4. til 9. klasse i uge 41. En uge med overskriften Sundhed. Dvs. der var sundhed på skoleskemaet for alle skolens klasser i alle timer. Målingerne af 4. til 9. klasserne foregik i løbet af ugen i idrætshallen hvor 3 af skolens lærere strukturerede målingerne, så de blev gennemført hurtigt og effektiv. 0. til 3. klasserne skulle efterfølgende selv gennemføre målingerne, bl.a. fordi det ikke var muligt at nå flere klasser i uge klasserne brugte meget tid på at øve bl.a. konditionstesten, så eleverne forstod, hvordan de skulle gennemføre testen. I 1. til 3. klasserne blev idrætslærerne og dermed idrætstimerne inddraget til at gennemføre hoppe og konditionstesten. Fordele ved at afvikle målinger over 1 uge: Det er super effektivt, der er samlet fokus på skolen, specielt blandt eleverne og ensartethed i målingerne. Side 1 af 6
2 Ulemper ved at afvikle målingerne over 1 uge: Lærerne mangler på årgangene, hallen er booket til målingerne, meget ensformigt arbejde for de lærere der foretager målingerne, få lærere tager ejerskab for målingerne. Skridtmålingerne blev planlagt således at hver klasse har haft en skridttæller pr. elev i en uge. Uge 1, var alle 1.klassernes målingsuge, uge 2. var 2. klassernes osv. Erfaringerne var desværre, at mange af skridttællerne hurtigt blev defekte og en del eleverne mistede deres tællere, hvilket betød at mange elever ikke kunne deltage i skridtmålingen, pga. manglende tællere. Derfor har flere i overbygningen ikke været en del af målingerne. 4. Sundhedsinitiativer Sundhedsinitiativer i undervisningen I forbindelse med udarbejdelsen af årsplanerne, inspirerede sundhedsambassadørerne årgangene til konkrete undervisningsforløb ud fra læseplanen for sundhed på mellemtrinnet. Desuden inspirerede vi lærerne til at tænke det brede sundhedsbegreb ind i målsætningerne for årgangenes sociale mål. Således skal det af årsplanerne på de forskellige årgange fremgå at der arbejdes med sundhed ud fra det brede sundhedsbegreb, i undervisningen og i interaktionen med eleverne. På Rønbækskolen blev der for et par år siden vedtaget, at der skal indgå en bevægelsesaktivitet i alle moduler. Det kan være som en del af undervisningen, hvor en konkret opgave bliver tilrettelagt, så løsningen af opgaven kræver fysisk aktivitet. Det kan også være små gymnastikøvelser fra bogen Power Pause af Thomas Lund Jørgensen. Skolens AKT-team, har samlet inspiration i et hæfte, som er tilgængeligt for lærerne på intra. Derudover er der fokus på udeundervisning. Vi har skov og sø i nærheden, som ligger op til undervisning i det fri, hvor bevægelse ligger lige for. Skolen har, som forsøg i dette skoleår, indført et morgenbånd, hvor de første 20 min. af skoledagen er på årgangen. Dvs. der er mulighed for tværfaglighed og undervisning på tværs af klasserne på en årgang. Flere årgange på skolen har benyttet morgenbåndet til en løbetur som en start på skoledagen. Derudover har de første 20 min. af skoledagen givet mulighed for fælles samtaler på årgangene i forhold til det sociale miljø. Skolen er hvert år tilmeldt Alle børn cykler, som afholdes i september måned. Sundhedsinitiativer udenfor undervisningen Favrskov kommune har uddannet to sundhedsambassadører,(undertegnede) som skal være igangsættende i forhold til sundhedsinitiativer på skolen, samt overordnede ansvarlige for målingerne til SSN. Derudover har klasserne på alle skoler i Favrskov kommune fået tildelt ekstra timer til sundhed i dette skoleår. Det betyder, at vi i dette skoleår har haft en sundhedsuge for hele skolen (uge 41) og en ekstra sundhedsuge for klasserne i foråret, hvor disse klasser i to uger har haft ekstra mange timer. I forbindelse med uge 41 har det været sundhedsambassadørernes opgave, at tilrettelægge de overordnede rammer for ugen, samt komme med inspiration og ideer til sundhedsarbejdet. Skolen Side 2 af 6
3 havde besøg af en stuntman, og to instruktører fra en HaiKiDo-klub. Desuden havde klasserne mulighed for at høre et inspirerende foredrag om dejlig mad og sunde vaner. I uge 41 blev målingerne med elever fra klasse til SundSkoleNettet foretaget. I slutningen af ugen, deltog hele skolen desuden i skolernes motionsdag, hvor der blev løbet 5 km eller 10 km. De ældste elever fik desuden tilbud om at deltage i triatlon. Vi har en legepatrulje, der organiserer og inspirer til leg med de små elever i 10-frikvarteret. De har fået et kursus i, hvordan de skal opfordre til leg og fået ideer til konkrete lege. Skolepatruljen består af en gruppe børn fra 5. og 6. årgang. Det skaber tryghed og ro for de yngste elever, og de større elever får ansvar og glæde ved at lege og hjælpe de yngste elever til et godt frikvarter, desuden medvirker de som konfliktløsere. Skolen har fået en skolebod for et par år siden. I boden er der mulighed for at købe lækkert, sundt og nærende mad hver dag. Skolebestyrelsen og skolen har prioriteret at have en skolebod til trods for, at den ikke kan løbe rundt økonomisk. Desuden er der oprettet en forening, hvor forældrene kan støtte skoleboden økonomisk. Disse støtteindbetalinger giver ikke indbetalerne fordele i forhold til de andre. Elever fra 6. klasse og op hjælper desuden med at passe skoleboden alle ugens dage. Eleverne får frokost til gengæld for deres hjælp. Skolebestyrelsen har i dette skoleår forment de ældste elever udgang fra skolen i frikvartererne. Normalt har eleverne i kunnet forlade skolens område. Erfaringen var, at mange gik til bageren og købte usund mad. Beslutningen er taget for, at bakke op om boden og den sunde mad. Skolens skolegårde har været igennem en omfattende renovering, hvilket betyder, at der er mange gode muligheder for leg både for store og små elever i skolegårdene. De forskellige skolegårde er inddelt efter følgende temaer: Musisk gård, sproglig gård, motorisk gård og naturfaglig gård. Gårdene inspirerer til relevante udeaktiviteter i undervisningen. Skolerne i den tidligere Hinnerup kommune samarbejder stadig om fælleskommunale idrætsdage på klasse. Her mødes alle klasser fra de pågældende årgange og dyrker idræt sammen. 5. årgang på vores skole deltager i en idrætsdag arrangeret af Favrskov kommune og Lions club. Personalet: På personalesiden er der mange arrangementer, både af idrætslig og social karakter. Arrangementerne nyder stor opbakning. F.eks.: Vi cykler på arbejde Volleyballstævne Kollega-fodbold med naboskolen DHL-stafet Frijsenborgløbet Løbeture Restaurantbesøg Biografture Fester Side 3 af 6
4 Skolens sundhedsudvalg Sundhedsudvalget består af sundhedsambadssadørerne og to lærere, som er opsøgende i forhold til samarbejde med sundhedsplejersken, skoleboden, AKT-lærerne og skolens øvrige lærere. Udvalgets opgaver er at foretage målingerne, samt koordinere disse. Planlægge og iværksætte initiativer i forhold til sundhedsugerne, samt løbende komme med ideer til hvordan, vi kan forbedre sundheden på skolen. 5. Årsresultat i SSN BMI indskoling: Fremragende: 2 % Udmærket: 13 % God: 81 % Mindre god: 4 % Ikke god: 0 % 299 elever er målt BMI mellemskoling: Fremragende: 0 % Udmærket: 2 % God: 73 % Mindre god: 22 % Ikke god: 3 % 219 elever er målt BMI udskoling: Fremragende: 0 % Udmærket: 1 % God: 42 % Mindre god: 52 % Ikke god: 5 % 174 elever er målt Vores kommentarer til skolens BMI-målinger: Målingerne viser, at færre og færre har et BMI der ligger i udmærket, god og mindre god jo ældre eleverne bliver. Konditionstal indskoling: Fremragende: 14 % Udmærket: 33 % God: 22 % Mindre god: 10 % Ikke god: 21 % 273 elever er målt Konditionstal mellemskoling: Fremragende: 12 % Udmærket: 52 % God: 33 % Mindre god: 3 % Ikke god: 1 % 217 elever er målt Konditionstal udskoling: Fremragende: 33 % Udmærket: 44 % God: 21 % Mindre god: 2 % Ikke god: 1 % 177 elever er målt Vores kommentarer til konditionsmålingerne: Målingerne viser, at konditionsmæssigt bliver der flere og flere elever der har en Fremragende kondition jo ældre eleverne bliver. I indskolingen er der 31% elever som har en kondition der er Mindre god eller Ikke god, mens der i mellemskolingen og udskolingen kun er hhv. 4% og 3% med konditionen Mindre god og Ikke god. Vi er forundret over at flere elever fra udskolingen har en bedre kondition og et gennemsnitligt dårligere BMI.-tal end eleverne i indskolingen. Side 4 af 6
5 Hoppehøjde alle elever: Fremragende: 5 % Udmærket: 20 % God: 37 % Mindre god: 25 % Ikke god: 13 % 690 elever er målt Vores kommentarer til hoppehøjde: I år har vi haft ca. 1/3 af vores elever til at ligge i mindre god og ikke god. Vi er derfor spændte på, om det kommende skoleårs indsats vil forbedre hoppehøjden for den tredjedel af vores elever, som ikke ligger godt indenfor denne kategori. 6. Mål, planer og visioner Mål for testningen Vi arbejder på at få flere lærere til at integrere målingerne i undervisningen, således at eleverne og lærerne får et større ejerskab overfor projektet i forhold til dette skoleår. Målet er at der arbejdes målrettet med målingerne og resultaterne i hoppehøjde og konditionstesten i idrætstimerne, således at elevernes engagement stiger og de opnår bedre test resultater end i dette skoleår. Desuden arbejder vi på at målingerne bruges i tværfagligt mellem idræt og n/t og biologi så eleverne forstår hvad målingerne fortæller om sundhed. Sundhedsinitiativer næste skoleår De initiativer der allerede er sat i værk forsætter bortset fra de ekstra lektioner, der har været til sundhed i klasserne i indeværende skoleår. Målet er, at sundhedsbegrebet bliver mere implementeret og tydelig i årsplanerne og i det daglige arbejde på skolen. Det nye initiativ for det kommende år er, at skolen tilmeldt Aktivt rundt i Danmark og der er igen i uge 41 sundhed på skemaet. 7. Bemærkninger På den pædagogiske dag i august kort før skolestart er Nicolai Moltke-Leth inviteret. Han laver en kursusdag for skolens personale med fokus på at give lærerne og pædagogerne på skolen redskaber der kan styrke udviklingen af elevernes personlige og sociale kompetencer. Engagementet fra lærere og elever var lavt i forbindelse med skridttællingerne, da opgaven var forholdsvis stor i forbindelse med registreringen af skridtene. Engagementet faldt yderligere pga. udstyrets kvalitet, da mange af skridttællerne ikke talte elevernes faktiske skridt. Desuden mistede flere af eleverne deres skridttæller undervejs i forløbet. Side 5 af 6
6 I det kommende skoleår er det derfor besluttet, at foretage målingen som beskrevet på SundSkoleNettet, så vi kan deltage i skridttællingskonkurrencen. Vi håber, at dette kan øge engagementet hos lærere og elever. Kvaliteten af udstyret til måling af hoppehøjden har også været for lav. Målebåndet og stederne hvor det er fæstnet, kan tydeligvis ikke holde til de mange hop. Derudover er vi meget uforstående over den lille mængde af udstyr der er til så stor en skole som denne. Vi har erfaret, at mængden af udstyr er den samme, uanset skolernes antal af elever. Vi har fået flere henvendelser fra forældre og elever, der ikke har kunnet se resultaterne af målingerne. Efter at have kontaktet SSN, fik vi at vide, at der var tekniske problemer. Der gik efterfølgende lang tid, før målingerne kunne ses af eleverne, hvilket har betydet at elevernes interesse og engagement dalede. Diskussionerne om deltagelsen til SSN har været fraværende, da beslutningen om deltagelsen er truffet i kommunalt regi. Vi har savnet faglige pædagogiske begrundelser for at deltagelsen i målingerne til SSN skulle være specielt sundhedsfremmende i forhold til andre sundhedsinitiativer. I arbejdet med denne rapport har det været frustrerende at diagrammerne af resultaterne ikke kan kopieres og bruges direkte ind i denne rapport. Udarbejdet af sundhedsambassadørerne på Rønbækskolen Kira Schwartz Maria Olesen Side 6 af 6
Lystrup skole - Årsrapport
Lystrup skole - Årsrapport 1. Indledning Dette er årsrapporten for Lystrup skole Århus kommune, over skolens deltagelse i Sundskolenettet.dk i skoleåret 2012-2013. 2. Udviklingsplan Følgende er fra skolens
Læs mereLystrup skole - Årsrapport
Lystrup skole - Årsrapport 1. Indledning Dette er årsrapporten for Lystrup skole Århus kommune, over skolens deltagelse i Sundskolenettet.dk i skoleåret 2011-2012. 2. Udviklingsplan Følgende er fra skolens
Læs mereLystrup skole - Årsrapport
Lystrup skole - Årsrapport 1. Indledning Dette er årsrapporten for Lystrup skole Århus kommune, over skolens deltagelse i Sundskolenettet.dk i skoleåret 2011-2012. 2. Udviklingsplan Følgende er fra skolens
Læs mereÅrsrapport Pedersborg Skole 2013
1. Pedersborg Skole, Sorø Kommune 2. Resumé Pedersborg Skole besluttede foråret 2008 at sætte et særligt fokus på idræt og bevægelse i perioden 2008-2011. Skolens vision er at skabe en skole i bevægelse
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereKonditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon
Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune - Pernille Corell Salomon Formål Sætte fokus på unges motionsvaner omkring 15-års alderen. Øge elevernes bevidsthed om deres kondition og få kendskab
Læs mereDen sundhedspædagogiske cirkel:
Sundhed på tværs Kære forældre og elever. Lilleåskolen har et sundhedsudvalg med repræsentanter for ledelse, lærere (uddannede sundhedsambassadører), pædagog, sundhedsplejerske og tandplejen. Vi varetager
Læs mereInformation om den nye struktur i indskolingen 2012-13
Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med
Læs mereHolme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14
Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent
Læs mereKONTAKTEN Øster Snede Skole
KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2013/2014 Nr. 5 Kalenderen skoleåret 2014 2015 Skolens aktivitetskalender kan ses på forældreintra og skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk/fo Ferieplan for
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereÅrsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde
FriisInnovation SUNDHED OG TRIVSEL I FÆLLESSKABER Årsberetninger juni 2013 Skolernes sundhedsfremmearbejde skoleåret 2012-13 Hjerting Skole Horne-Tistrup Skolerne Næsbjerg Skole Sønderrisskolen Ølgod Skole
Læs mereEt sundt liv i Vallensbæk
Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereSamlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole
Side 1 af 5 Samlet sundhedspolitik for Sdr. Omme Skole Billund Kommunes overordnede politik for mad, måltider og bevægelse Fokusområde 5: - at børn og unge spiser og drikker sundt i institutioner og skoler.
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereKARUP SKOLES TRAFIKPOLITIK
KARUP SKOLES TRAFIKPOLITIK Karup Skoles holdning Det er et fælles ansvar mellem skole og hjem, at børnene lærer at færdes sikkert i trafikken. Vores betragtninger på denne fælles opgave er beskrevet i
Læs mereNørrevangsskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010
Nørrevangsskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereStatus på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1
August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen
Læs mereSUSÅLANDETS SKOLE 2011/12
SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mere2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?
1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer
Læs mereFolkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus
Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs merePå 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.
Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereSøndermarkskolen AFTALE JUNI 2010
Søndermarkskolen AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereFAVRSKOV. Principper
FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik
Læs mereFaglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for
Læs merePrincipper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole
Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7
Læs mereLisberh Thaulow Else Marie Jespersen
NOTAT DATO 10. august 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Lisberh Thaulow Else Marie Jespersen 2 timers ekstra motion pr. uge i folkeskolerne i Kalundborg Nedenstående notat er en tilbagemelding fra kommunalbestyrelsens
Læs mere0. klasserne på Hjallerup Skole
0. klasserne på Hjallerup Skole 2016-2017 Velkommen til Hjallerup Skole Et nyt kapitel starter nu i jeres barns liv. Er det første gang, I sender et barn i skole, vil I få mange nye ting at forholde jer
Læs mereNyt fra skolen. Juni 2014
Nyt fra skolen Juni 2014 På fredag sender vi eleverne på sommerferie! Denne uge er præget af, at noget slutter, og vi er på vej til noget andet. Eleverne rydder op i det gamle klasseværelse og flytter
Læs mereKære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)
Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereSundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009
Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009 Forord Sundhed er i mange forskellige sammenhænge sat på dagsordenen i vores samfund. Sundhedsbegrebet kan anskues fra flere forskellige vinkler.
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Indholdsfortegnelse Sundhedsvisioner for børn og unge i Mejrup.....side 2 Handleplan Mejrup Skole Kost..side 3 Handleplan Mejrup Skole Bevægelse..side 4 Handleplan Mejrup Skole Naturen side 5 Handleplan
Læs mereHaderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
Haderup Skole HVAD ER MOBNING? På en PALS-skole som vores er alle former for uacceptabel. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereMålsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år
Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Brændgårdskolen...
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs merePædagogisk dag Ordrup Skole
Pædagogisk dag Ordrup Skole Lørdag den 22. januar 2011 Værksted: Sundhed FOREBYGGELSE OG SUN DHEDS FREMME Program for værkstedet Sundhed Kl. 11.30. 12.30 Oplæg fra Forebyggelse og Sundhedsfremme Hvorfor
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereBevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers
Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers Mål At give indblik i, hvordan Undervisningsministeriet oplever implementeringen af bevægelse i skoledagen anno 2019? 1. Hvor er vi nu?
Læs mereReferat. Skolebestyrelsesmøde d kl på Vemmedrupskolen.
Afbud fra: Anja, Randi, Tidsramme: kl. 17:30-20:00 Deltagere: Dorthe, Julie, Mette, Dan, Maria, Anni, Torben, Michael, Thomas, elevråd: Rosa. 1. Godkendelse af referat fra d. 8.1.2016 (5 minutter) 2. Velkommen
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs merePEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2012
Undervisningsmiljøvurdering 2012 I foråret 2008 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse fra 5. til 10. klasse. (begge årgange inkl. i alt 281 elever). I undersøgelsen fra 2008 blev fokuspunkterne i relation
Læs mereHEJNSVIG SKOLES VÆRDIER
Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereDagsordenspunkt Referat O/D/B. Generelt synes elevrådsrepræsentanterne, at de bliver hørt som elevråd.
Referat af bestyrelsesmøde på Odense Friskole 20. januar 2015 - Kl. 17.00-20.00 Til stede: Birgit, Ann-Louise, Magnus, Stig, Lisbet, Torsten Bo, Hanne, Thomas H., Thomas A, Louise, Tommy Fraværende: Bjarne
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017 Skolen har denne gang valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, som en længere fælles evaluering gennem samtaler mellem elever og lærere
Læs mereSundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt
Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereEn fælles bestræbelse
Læring i bevægelse Sammen skaber vi nye rammer, bevægelse og udvikling i skolen En fælles bestræbelse Indhold i skolen Helhedsskole på Ørkildskolen Lærere og pædagoger supplerer hinanden med deres fagligheder
Læs mereIndskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre
Indskoling Velkommen - til nye elever og forældre i 0-2Y Kære forældre Vi v il gerne byde jer v elkommen til Ørum skole. Vi ser frem til det kommende samarbejde med jer, så v i sammen kan arbejde for at
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs merePolitikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skoles sundhedsplan Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereOffice Pakken kan fås gennem skolen gratis ved at kontakte Mark på Intra eller på
Forandring: At gå i skole på mellemtrinnet er en forandring i forhold til den dagligdag og de rutiner, du og dit barn har kendt til i indskolingen. En sådan ændring kan gøre dit barn usikkert i en periode.
Læs mereGelsted Skoles Kvalitetsrapport
Nye indsatsområder for både Gelsted skole og SFO Formål med indsatsområde I: Kost- og bevægelsespolitik Formålet er at udvikle en koordineret kostog bevægelsespolitik for Gelsted Skole og SFO Mål: Indsats/handling/aktivitet:
Læs mereKære forældre. Om skolefusionen
Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning 2011/12
Skolebestyrelsen Den 29. maj 2012 Skolebestyrelsens årsberetning 2011/12 Som skolebestyrelse aflægger vi hvert år en beretning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år.
Læs mereSundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen
Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE
Fredag d. 13. oktober 2017 Kære alle Efterårsferien nærmer sig, og det er tid til lidt informationer af forskellig art på tværs af årgange og afdelinger på Absalons Skole. Indvielse af Absalons Torv Mandag
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mereEvaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder
Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereEvaluering af folkeskolereformen
Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse
Evaluering af kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Formålet med kapitlet er at evaluere, hvordan skolen formulerer og justerer undervisningsmålene for skolens fag og fagområder.
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs mereBestyrelsens beretning 2014
Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der
Læs mereHvorfor peger vi i den rigtige retning?
Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele
Læs mereLykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)
Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen
Læs mereGram Skole. Juli Sommerferie. Kommende begivenheder. Kort nyt
Kommende begivenheder Juli 2014 Sommerferie til mandag d. 11.8.2014. kl. 8.00. Nærmere program for dagen følger i uge 32. Gram Skole Slotsvej 6, 6510 Gram E-mail: gramskole@haderslev.dk Tlf.: 74 34 33
Læs mereStrukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014
Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring
Læs mereHvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
Læs mereStatus på. af bevægelse i skoledagen
Status på af bevægelse i skoledagen Webbaseret spørgeskemaundersøgelse Gennemført over 3 uger fra 11. juni til 2. juli 2018 Inviterede: Den bevægelsesansvarlige på Alle folkeskoler Alle fri- og private
Læs mereVelkommen til Rundhøjskolen
Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale
Læs mereFra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011
Fra Kong Gulerod Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune Konference 30. november 2011 Baggrund I 2007 blev der i Lyngby-Taarbæk Kommune nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til fremme af børns sundhed
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED, GOD TRIVSEL, FÆLLESSKAB OG BEVÆGELSE Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en
Læs mereSeminarieskolens Sundhedspolitik
Seminarieskolens Sundhedspolitik 2016-18 1 Baggrund for udarbejdelse af en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er udarbejdet med inspiration fra Aalborg kommunes Sundhedspolitik 2015-2018, Sundhedspolitikken
Læs mere