Re4aktionr. Rumanlstbekendtq'relaen - en redaktionel kommentar. IndhOldsfortegnelse: fra Institut for Oldtlds- og M1dde181derforsknlAQ~

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Re4aktionr. Rumanlstbekendtq'relaen - en redaktionel kommentar. IndhOldsfortegnelse: fra Institut for Oldtlds- og M1dde181derforsknlAQ~"

Transkript

1

2 AGORA Februar/marts 1985 IndhOldsfortegnelse: ~eddelelser Referat fra IB Referat fra SN om fredaq.seminaret. Re4aktionr Ole lioalav.4a,te~, Marg~ret Skelma.., Dorte Wl11a, G1useppe TOrre.1n, Ranne Lavfr Bansen, S_ren Rind.holm, S_ren Søreneen, S1øon Lauraen, Palle Vlnther, Han. Greqersen~ fra Institut for Oldtlds- og M1dde181derforsknlAQ~ Quo vobis mentes, rectae quae stare aolebant antehac, dementes sese flexere via1? af G. Torre.in. Spilleregler for studiet af oldtidens historie - af Arnaldo Momigliano. Ulc3er rubrikken Ml'eaielelser fra Institut for Oldt1.ds- oq ""Me1a'derfar~" bringes dclajrenter fra 1nati tuttets kollegiale organer og øvrige infomat1aler an iniit1tllttets akuviteter CXJ underv1an.i.j;l. D1sse rredde'e'eer er underskrevet ned navn ledsaget af funktion 1 de pigzld""" a<qaner. Alle øvrige illcllæ; _ Ildelukkerxle urdersi<r1verens/underskrtvemes perocnl.1ge 1II!rl1ng. DEN NYE FORSIDE forestiller mulen Klel0 (KAfw og XAUW er Bom bekendt beslægtede), der lytter og fra cikaderne får at vide, hvem der, som lam 09 slaver, holder en lang, stille slummer, 09 hvem der taler og samtaler (Platons Pha1droa 258 E). Rumanlstbekendtq'relaen - en redaktionel kommentar De gamle grakere oq romere gd., at man akulle lare for livet og ikke for skolen. Nu har direktoratet og minieteriet bestemt, at man akal lara for erhvervslivet I Hvad er der forkert 1 det? Intet. Vi vil aoa det ældste humanistiske faq ikke bevare den elitære holdning, som 1 gamle dage qav anledning til den humanistiske foragt for teknikere og tekniske uddannelser. Vi mener derimod kun, at det er positivt, universitetet uddanner ~ som far plads 1 erhveralivet. Vi er 098& ~~ på, at de unge i dag forlanger en humanistisk baggrund, en qenerel daftftelse 4 f~ de qiver sig 1 kast med at uddanne sig til specielle funktioner. I dette skal man finde ArsAgen til qymnasiets succ6s i disse år. Men den blandninq af humanistiske fag og erhverskompetance, som ministeriet foreslår, er en meningsløs blanding, der hverken kan tilfredsstille erhverslivets kraveller bevare de humanistiske fags videnskabelige niveau oq kulturelle identitet. For det første: Skal det humanistiske fakultet tilfredsstille alle mulige tænkelige erhverv undtagen netop det, der har været det traditionelle og vigtige - SKolen? Det faktum, at der 1 øjeblikket findes en arbejdsløshed blandt humanistiske kandidater, som gymnasiet ikke kan beskæftige, er i alle tilfælde et foreløbigt fænomen. Når vi siger foreløbigt fænomen, tænker vi ikke kun på den reduktion af arbejdstiden, som før eller senere også vil ske i skolen, men også på den udvidelse af kulturen og uddannelsessektoren, som den større fritid vil give anledning til, og sidst men ikke mindst på overvindelsen af den nuværende ØkOnomiske krise.... Det. er i alle tilfzl~ farkert at lade sig påvit.'ke af et foreløbigt fænomen, således at man omstrukture~er hele det humanistiske fakultet og Ødelægger videnskabelige traditioner og studierordninqer. som er blevet opbygget i For det andet: 'rh~dreder.

3 Arbejdsløsheden er ikke på det samme niveau inden for de forskellige humanistiske fag. Fx har vores fag en langt mindre arbejdsløshedsprocent end alle de andre humanistiske fag til trods for alt det. som nogle emsige teknokrater påstår, og som TV og de fleste aviser bilder folk ind. Hvorfor skulle en reform så omfatte alle humanistiske fag på samme måde uden hensyntagen til deres indbyrdes særstilling? Hulighederne for at åbne sig mod anden beskæftigelse end netop skolen er nemlig meget forskellige fra fag til fag, fra moderne sprogfag til fag med muligheder i arkiver (som histørie), i museer (som kunsthistorie), i kulturinstitutioner (som dansk)", Hvordan kan man tro, at ~n eneste model kan presses ned som en Prokustesseng over så forskellige fag og så forskelligartede muligheder? Det kunne være fornuftigt eventuelt at se en kombination af uddannelse til skolen og erhverslivet indenfor nogle fags eksamensordninger. Men hvorfor påtvinge vores fag, som ikke har det samme arbejdsløshedsproblem, og SOffi er så eksklusivt skolerettet, en sådan kombination? Til trods for at latin synes at have været et godt grundlag for beskæftigelse i top-stillinger indenfor frugt- og grøntsagseksport, så er det en kandidats personlige særegenskaber. der kan få ham eller hende til at søge og få stillinger udenfor gymnasiet. Vi skammer os ikke over at sige. at vi forbereder folk til gymnasiet med den højeste professionelle kompetance - og kun til det. Blandingen af sigtet i de humanistiske uddannelser kræver en omlægning af alle examcnsordninger og oprettelse af ordninger, der kun vil blive ben~ ttet af ganske få. Ingen vil forhåbentligt forveksle den rigdom af eksamensordninger og den heftige aktivitet, som omlægningen nødvendigvis vil medføre, med en konstruktiv nyskabningsaktivltet. Det vil kun være kaos! Studenterne skal lære mere på kortere tid. Hvordan er det muligt? Kun ved at sætte det videnskabelige niveau ned. Bl.a. står specialet i fare for at falde bort indenfor de rammer, som Knud Larsen-udvalget har skitse r et. Men niveausænkningen kan også aflæse s af fors l aget fra det a ndet udvalg. l\t. lave om på en defi nition a f ået humanis tiske fak ultet og af stucuernes fermfil, ikke i). ~!. ''".l. kul t.urcj l f' o... cl-i..je\ isningcr. men af smålige Økonomiske hensyn er noget uværdigt og vil plette undervisningsministerens navn 1 al fremtid: Justlnlan lukkede akademiet 1 Athen i 525, Bertel Haarder omstrukturerede hele det humanistiske fakultet ! Med de mørke perspektiver, som disse forslag fremviser overfor dansk kultur, forskning og erhversliv, skulle man tro, at en større reaktion var fremkommet, såvel fra kultur-personligheder som fra lærere og studenter. Men reaktionen har indtil nu ikke været så stor. Er det fordi, vi ud fra vores fagproblematik overdriver farerne, eller er det fordi det danske kultur- og forskningsmiljø er søvnigt og i krise? I alle tilfælde: Hvis ministeren p.g.a. en mangel på opposition vil få lettere ved at gennemføre noget som det foreslåede, vil skaden dog ikke blive mindre og mindre kortvarig af den grund. Red.

4 AARHUS UNIVERSITET INSt'U'U'l' FOR OLDt'IDS- OG NIDDELALDERPORSKNING Dl Referat af møde 1 Institutbestyrelsen mandag den 21. januar kl i instituttets mødelokale. Til stede: Otto Steen Due (bestyre r), Susanne Bejer. Inger Echammari. Erik P. Hjortshøj. Fravarende: Anders Skouvi9 : Fraværende med ~fbud: l) Til referent valgtes le. Ole Thomsen. 2) Referat af mødet den 1.2. november godkendtes. Det bemærkedes dog, at det beløb, der nævnes i referatets pkt. II l) er blevet reduceret til kr ,- idet dog udgifter til konsulentbi.stand og fotosats også fremtidig vil være at afholde over annuum. Det noteredes, at RECAU har nedsat prisen på fotosats. 2 ) Meddelelser: Insti tuttet har modtaget : a) Under 16.. januar retningslinior fra HF for ansøgning vedrørende rejseunderstøttelseskontoen, tjenesterejsekontoen, kontoen for studerendes rejser samt kontoen for videnskabelig assistance. bl Meddelelse om gæsteforelæsning ved prof. Hans Wussing, der den 5. februar vil tale om Historiographie der Mathematik in der DDR. c) Kursusprog~am for 1985 for nordiske lorskcrkurser. d) Under IS. januar indkaldelse af bidrag til informationsnøglen c) Under 14. januar foreløbig fordeling af annuums- og medhjælpsmidler; den endelige fordeling forventes udsendt i midten af februar. EPH vil søge om ekstrabevilling til medhjælp i forbindelse med katalogisering af den nye bogbestand på Indisk bibliotek. fl Plan forslag til program for grundlæggende forskning som støtte for teknologisk udvikling, januar Ligger til gennemsyn på sekretariatet. gi hl Under vedr. t-er. Under ger i 14. janu~r forespørgsel fra konsistoriums miljølæreudvalg miljøunder'lisning ved universiteter og højere læreanstal- 7. januar skrivelse (ra TU-CASU vedr. rapportering af sahenhold til teknologiaftalen. be Videre behandling overlades repræsentanten Cor TAP-gruppen i styrelsen. il Under ll. januar indkaldelse af ansøgninger om rejsegodtgørelse for deltidslærere. forskning. Er besva-ret med, a't" a~ e i "kluaiak Ulolo gi driver forskning med interesse for u-lands~roble.atikk.n. k) Under 2. januar modtaget meddelelse om, at IE agter at P'boqYl\4e sin barselorlov den ll. marts. Instituttet har den 14. januar søgt om vikar for den p~æld~noe periode og instillet, at Grete Plarup Hansen ansættes som barsel_ vikar. l. Under ll. dee. meddelelse om 9tudievejledning O&M har f'et bevilliget 45 timer mere end i 1984 p1 grund af JAU d.v.s. ialt 135 timer. m) Under 10. jan. meddelelse om lengruppe-indplaeering for SG. n) Under 9. jan. indkaldelse til møde i EDS-udvalget til en foreløbig drøftelse af behovet for centrale EDB-faciliteter i NØ-hjørnet. OSD og EL vil deltage i mødet. o) Under 8. jan. skrivelse fra HF, der stiller sig uforstående overfor SN's skrivelse af 12. dee. vedr. oprettelse af nye fa9 og ændring af eksisterende uddannelser. HF Ønsker mere fyldestgørend e svar på flere spørgsm~l. Sagen er videregivet til SN, der vil foretage sig det nødvendige. p) Indisk Afdelings forespørg~el af 16. nov. vedr. bedre lokaleforhold til biblioteket er blevet forelagt husudvalget. Det er besluttet, at Indisk Afdeling udvides til også at omfatte det nuværende FU-lokale (323/31S); et tilsvarende loakle på 4. sal stilles til rådighed for ru og den nyindrettede niche på 4. sal bl~. ver til slipendiatværelse. OSD meddelte i denne forbindelee, at O&M's tidsskrif t afdeling er flyttet ind i nichen på 3. sal, som desuden benyttes af l el. 2 studerende til speciale- oq opgaveskrivning. q) Under 21. dec. skrivelse fra direktoratet om tilskud til undervisningsapparatur i Han enedes om at repetere instituttets tidligere ansøgning om en skærmterminal. Man vil bede BOL tage sig af sagen. r) Under 10. jan. modtaget kopi af kulturaftale mellem Danmark og Bul garien. s) Instituttet har modtaget OT's afhandling i tre bind fra HF med anmodning om, at der fremsæt tes forslag til sammensætninq af bedømmelsesudvalg. Sagen behandles på næste IR-møde den 4. f ebruar. Ifølge almen praksis skulle udvalget bestå af to medlemmer her fra HF og l medlem udefra. OSD vil fremkomme med forslag til IR. t} OSD meddelte, at han af Hogens Herman Hans en var blevet info rm<.:rct om, at denne indstiller, a t klassisk arkæoloqi ikke sløjfes ved KU. Han har derfor ikke behov for en skrivelse herfra i sagen, der må anses for at være gåe t i orden.. u) OSD meddelt.e, at Øivind Anderse n vil h o lde.' gæste[oc[!læsning i april 85 og at man har søg t om også at få G. Arrighet ti fra lt~lien og D.M. Schenkeveld fra Holland hertil.

5 II.t udvalq b~$taende af OSO, EP" og EL blev nedsat til undersøgelse t aullqhederne for udvidelse af sekretariatets kapacitet i forb. ",cd den forest.iende udbygning af Indisk Afdeling. 4J Det vedtoges at fastlægge det konstituerende IR-møde til den 4. februar og evt. at holde ordinært IR-mØde i umiddelbar forlængelse heraf. Mødet s lut t ede kl Inge r Echammar1 referent ANGÅENDE Fr'::~l\GSSEMIN1. C" ved Simon Laursen Den 22. februar mødtes vi for at snakke, om der var nogen mening 1 at have et fre4aq emlnar. 09 hvad vi si skulle putte 1 det. Vi blev enlnq8 om, at der var menlnq 1 at have et, om ikke for andet, el for at snakke.ammen under mere afslappede former. Men vi blev oga& eninqe om, at det kunne vare meget rart, om vi ind imellem kunne fa nogle til at lave.ml oplæq til noget at snakke om, f. eks. referater af, hvad ena tidaqesopqave gir ud pi, eller af ena hovedverk (hvad det handler om, hvordan forfatteren går til værks osv.), eller noget helt tredie. V1 ~diakuterede si, hvor tit det akal sti pi, og blev enige om, at hver anden uge vel nok er det r1mel1gste, oq vi mitte - pi qrund af uflyttelige t1mer (GSK) - og_& se i øjnene, at det ml 11gge fra kl. 3 og fremefter. Som de første til at lave et lille oplæg meldte HANNE ROER slg, og hun vil tale om sin tid.gø.opgave, der handler om SOCIALE FORHOLD I ATHEN I FEIfrE ARHUNDREDE. DEN 8. (OTTENDE) MARTS I ET LOKALE, VI SÆTTER OPSLAG OP OM, og MARGARET SKELMOSE, og hun vil tale om sin tidagelopqave, der handler om MODERNISME - PRIMITIVISME - DEBATTEN, eller rettere nogle nyere positioner inden for den, DEN 22. (TOOGTYVENDE I MARTS I ET LOKALE. VI SÆTTER OPSLAG OP OM.

6 .> ~' ; :; r.~ <-..."( AARHUS UNIVERSITBT STUDIENÆVNET FOR DB KLASSISK PILOLOGISKE FAG Referat af møde i SN mandag den 28. jan. kl. lo?oo i S~! mødelokalet. Til stede: søren Chr. Hindsholm (formand), Holger Friis Johansen, Birgitte Scigh Jørgensen, Hanne Roer, Margaret Skelmose, Giuseppe Torresin (fra kl. 11). Fraværende: Erik Ostenfeld. 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen godkendtes. - O - 2. Godkendelse af referat af mødet den 17. dec Referatet godkendtes. 3. Meddelelser fra formanden. Udover meddelelser anført på indkaldelsen skal følgende tilføjes: ad h) modtagelse af afkrydsningsskemaer til Abent Hus arrangement den 28. februar kl. 10. n) Svar til Studienævnet for de klassisk filologiske fag ved KU angående overførsel af en af vore tidligere studerendes 1. dels eksamen i klassisk filologi. o) Brev fra kvindeforskningsgruppen på tværfag. 4. Dispensationsansøgning. LUkket punkt. S. Humanistbekendtgørelsen. Som svar p~ brev fra Fællesudvalget for d et humanistiske fakultet af 8. januar 1985 har SN udarbejdet et brev, som behandler de forskellige spørgsmål om grunduddannelse og overbygningsmoduler i græsk, latin, oldtidskundskab, byzantinistik, middelalderlatin samt. klassisk. filologi. HFJ foreslog i forbindelse med det foregående en mundtlig konfrontation med Fællesudvalget, når det nye SN tiltræder p r , blandt andet med henblik på problemet omkrina de uafklarede tilv"h, ~,q i. d et h~.c ta':lqt ~r-efllti ':A dl"l,f 0 :: 1 vore b[fa9~ spcciej.t 01::-" \ i qskljlldskilb. h. K0mpcn~ation fra tevlogi. F'vl.manden kuno(: (.:fter at have k orltaktct Schørring oplyse, al det teologiske fakultet var indst i llet på at yde komp.-ns.1'ltjn r or d(: timer BDL havde qivl.!t der E 84. og fors k\:ll iq\' fvrslag t>vc'rvcjedp.s. -;.. 3 :~'! I ~ 'tjn df Ok - ordni.ng. f'~ b'')'j9 cund df dc-! f o rc'slåpd(~ <f'ndringsudkasl fr a de-t nedsatte udvalg erstattes undt'.'r 45 og den "skriftlig-mundtlige prøve i lilvcilg" af "prøve i problembehandlinq".med hensyn til eksamensformen i denne prøve var der overvejende tilslutni ng for forslaq nr. 3, hvor e ksaminanden kan vælge mellem to prøveformer a) skri{tlig mundtlig prøv ~ b) skriftlig prøve. 8. g. Pensumkr:J. v til den mundtlige tekstbehandling 4r,.~ på 1,00., indenfor epos, drama, filosofi og historieskrivning blev god~~~~~ af SN således, at epos: Iliade n og Odysseen skal være rigeligt repræsenteret og filosof isk prosa: fortrinsvis Platon. Aristoteles skal være repræsenteret. Med hensyn til dispensationsmuligheder indenf or 49 var der enighed om at lade afløsningsmuligheden for 41.3 bortfalde. Revisionen overg~r til det kommende studienævn til en sidste afpudsning med henblik på høring i IR. (Gen)ansættelse af studievejleder. Til dette punkt var BSJ inhabil. SN var enig om en qenansættelse uden opslag. Eventuelt. Den afgående formand SCH rettede en tak til det øvrige studienævn for god samarbejdsvilje i den forløbne periode. Ligeledes gav alle studienævnsmedlemmer til kende, al formandskabet havde forvaltet sin post yderst tilfredsstillende. MØdet sluttede kl. 12. Birgitte Seigh Jørgensen referent

7 Ouo vob1s mentes, rectae quae _ stare.olebant antehac, dementes sese flexere via!? Studerende, der har bestiet prøven 1 1nformatik-t11valq (DAT-H) kan nøjes med at opgive halvdelen af det normalt krævede sekundærlitteratur til 4n omrideprøve, hvis de 1 denne omradeprøve har foretaqet under.øgelser vha databehandling - pensumredukt10n kan doq ikke finde sted for specialets vedkommende. (Vedtaget af KØbenhavns Studienævn) Jeg havde fors tiet det siledes at data, computer og lign. skulle lette arbejdet, qøre det hurtigere og lettere at opnl information: al.t kunne laves bedr!! og hurtigere pi kortere tid. Men det synes som om jeg har misforstået det hele. jeg troede vi skulle 'efterligne vores forfædre, humanisterne, som brugte trykkekunsten til en udvidelse af den klassiske tekstmasse. Men jeg ml have taget fejl. Eller mlske er det bæverens teknik - her er fablen med en ikke-xomputerlig oversættelse. Multi viverent si salutia grati. parvi facerent fortunas Canes effuqere cum lam non posait fiber abripere mor.u fertur testiculos sibi quia propter 1110s sentiat sese peei. Divina quod ratione fier! non negem; venator namque simul invenit remedium, omlttit lpsum persequl et revocat canes. Hoc si praestare possent philologi, ut suo vellent carere, tut! posthae Vlverent; haud quisquam insidias nudo faceret corpori. (PerotU 30) Man fortæller, at nar bæveren ikke mere kan løbe hurtigere end hundene, sl ZAK! bider han sine testikler af. Han ved jo at jægeren kun er ude efter ham pga dem. Hvem vil næqte at dette styres af det guddommelige forsyn? Jeg næqter det i hvert fald ikke. Se, Bertel Jæqeren bøjer sig bare en smule og samler mirakel testiklerne op, så standser han jagten og kalder hundene tilbage. Hvis nu filologerne kunne gøre det samme og kunne undvære alt det filologiske, 51 kunne de overleve uden nogen risiko - hvorfor skulle noqen true deres meningsløse og ufarliqe vom? G. Torresin

8 1 ET LILLE FORSKRIFT af Simon Laursen. FØlgende lille sæt spilleregler for historie-studiet tjener som forord til ljiomlglianos "Bibliografisk introduktion til den græske historie indtil Sokrates" (f'iren2e 1915), som e.r gud ved hvad udgave af hans bibliografiske appendix til c.aetano de Sanctis; monumentale Storia dei ~reci. Bibliografien selv er -helt tilfældig", i den betydning, at M. giver, hvad han selv har læst og fundet nyttigt (s. IX), men med en historiker som M. er det heller ikke det værste at få at vide, sa bogen er nyttig nok alligevel. Hans ti små afsnit er ment som en "metodologi for studiet af oldtidens historie". Den henvender s1g altsa efter Momiglianos egen angivelse hovedsageligt til historikere t men da Momigliano som historiker er meget filologisk orienteret - i betydningen mest Alterturnswissenschaft, som det tydeligt fremgår af den hoben problemer, han har udtalt sig om, i de senere år forresten netop meget om filoloaiens historie {seminarer o. 4. om bl. a. H. Usener, r.. Dum~2il (dog historiker) og K. O. MUller) - kan disse metodiske overvejelser vel ud over deres almindelige interesse nok sige noget meget specielt til ~ også. Jeg giver her "overskrifter" til de ti kapitler, som jeg tror, de skal være: l Om sekundærlitteraturs rette anvendelse. II Epistemologiske forudsætninger. III Historisk fortolkning. IV Hypoteser. V Kildernes forståelighed.,~ Skrevne og ikke-skrevne, navn~ivne og ano~yme kilder. VII Forfalskninger. VIII Problemet. IX Historikeren. X Historie sejr' fortolkning af virkelighed. (NB! Intern ra ~ i nc rin g : ) ARNALDO ~~IGLIANO SPILLEREGLER FOR STUDIET AF ANTIKKENS HISTORIE I En bibliografi kan have den sa~me virkning som et bedøvels smiddel og opfordre til synd: den synd at "læse rooderne studier i stedet for originale kilder, når man taler om fortiden. cvs, om historie. Disse indledende sider skal altså give en modgift: en og anden hastig betragtning over fortolknln~en af dokumenter - af kilderne - 1 udforskningen af den klassiske oldtids historie. ~an kan jo håbe, at disse betragtninger kan anvendes også i studiet af middelalderen og af moderne tid: men her taler vi blandt folk, der arbejder med oldtldshlstorie. De moderne værker om oldtiden må vurderes som og kan i givet fald kun anses for pålidelige, hvis deres fortolkning af de antikke dokumenter viser Sig at være korrekt. At vurdere et moderne arbejde over græsk-romersk historie uden at kende de antikke kilder er - 1 bedste fald - et impressionistisk forehavende; i værste og hyppigste fald er det et te?n p& arrogant uvidenhed. Meget af, hvad man h~rer sagt om Gibbon, Niebuhr, Grote, Ed. Meyer, Rostovtzeff - for nu ikke at tale om de mindre og de helt arna - er, da det ikke baserer sig på et kendskab til de dokumenter. som disse historikere har benyttet helt unyttigt. At sige, at en historiker X virker overbev~send:. fordi han er nlebuhrianer eller marxist eller braudelianer betyder i bedste fald, at man antager, at han er dygtig, fordi han ko~~er af en god skole: i værste (og hyppigste) fald betyder det, at X er dyqti~. ferdi han tænker ligesom jeq, og jeg er jo selvfølgelig dygtig. II Epistemoloqis_ke problemer om vor objektive erkendelse af virkeligheden - dens natur, gyldighed, begrænsninger - har kun indirekte betydning for den historiske analyse. Historikeren arbejder ud fra den forudsætnin~, at han kan rekonstruere og forsta fortidens kendsgerninqer. Hvis en episternolog slipper afsted med at overbevise haw om det modsatte, bør historikeren skifte bestilling. Hvis en eplstemolo~ kan vise ham uoverstigeliqe begrænsninger i erkendelsen (f. eks. at rr,an ikke kan lære fol};s hensigter at kende, eller at kun sandsynligheden, DS" H.ke sikkerheden, finde s), mla historikere n ~odt nok ta ~c he nsyn der til, men kun for at af~rænsc sit arbejde rr.e r e pr ~cjst.

9 3 Historikerens nøjagtige virkefelt er givet ved eksistensen af oplysninger og dokumenter om fortiden, som må fortolkes og kombineres, f "or at vi kan fa at vide og forstat hvad der er sket. Histo rikere ns nøjagtige problemer er givet af forholdet mellem det, som kilderne er. og det, som han vil vide. Derudove r kan historikerens, som alle andre d~del1ges. udsagn verificeres, fordi de kan falsificeres: dvs. han kan tage fejl, og man kan vise ham, at han har taget fejl. III En metodologi for studiet af oldtidens historie er væsentligt en diskussion af den rigtige måde at fortolke kilderne, som har naet os fra oldtiden, på: litterære, epigrafiske, papyrologiske tekster, mønter, arkæologiske levninger, endog de klassiske sprogs enkelte ord. Skriver man samtidshistorie, dvs. den umiddelbart foregående fortids historie, er situationen en anden, fordi der føjer sig en ny kilde til: den direkte, personlige oplevelse, at man var til stede. At have deltaget i en begivenhed (f. eks. et slag) er en oplevelse, der ikke kan gentages, medens l!2 utallige gange kan læse en beskrivelse 3f dette slag og utallige gange besøge det sted, hvor det fandt sted. Skønt oldtidshlstorikeren per definition ikke nogensinde personligt har deltaget i de begivenheder, har fortæller om, betjener han sig alligevel af vidnesbyrd fra personer, der gjorde. Ja, for visse af de største græske historikere, som Thukydid og Polyb, var det direkte kendskab til forholdene, vundet ved personlig tilstedeværelse eller for e sp~r g sler hos folk, der havde været personll<?t tilstede ved en be9ivenhed (den såkaldte autopsi), den bedste informationskilde: derfor er deres historleværker fortrinsvis samtidshistorier. Y! er holdt o p med at betragte de samtidige hæn.delser som særligt erindrinqsværdlqe: vi interesserer os for de mest forskelligartede aspekter af fortiden. ~en spørqsrnalene om værdien af direkte iagttagelse af hændelserne er fortsat af betydning for os af tre grunde: (l) fremfor alt, som det alle.rede er a.ntydet i det. vi har sagt, afspejles vores vurdering af den direk t e iac.:ttacfelses meto.de uundqå.etligt i den tillid, som vi er villiqe ti l at vie dt" antikke historikere, som baserede s1g på den direkte iagttagelse. ( 2) Studiet af sarr,tidigc samfund. so:!' f oreqår vcd direkte ia~tta ge ls E.' i form af soci.ologiske el J er antropo loa.iskc umll' rs{'i qel scr, s}l.aber unders~gcl sesmodel- ler, som med fordel kan benyttes ogsa i ~ oldtidshlstorien. Enhver direkte iagttagelse ~f landbrug, tribal organisation eller kunstnerisk virksolf'hed i et samfund fra det tyvende århundrede antyder nye fortolkninger af de antikke samfund. (3) Det er umuligt at adskille de spørgsmal, som rejser sig i forbindelse ~ed der. direkte iagttagelse, med de indlysende begrænsninger i det, som et individ kan se eller høre i et givet øjeblik, fra de problemer, der rejser sig i forbindelse med den mundtlige overlevering af det, som man har iagttaget eller lært. Problemerne med "autopsi" forbinder sig snævert med problemerne ~ed "mundtlig overlevering". For øvrigt m! man straks tilføje, at kritisk stillingtagen til et samtidigt Vidne (for os) ikke grundlæggende adskiller sig fra den kritiske stillingtagen til en nedskreven overlevering eller et arkæologisk kompleks. I ethvert tilfælde vil vi vide (l) hvad et vidnesbyrd siger pi den umiddelbare meddelelses plan J (2) med hvilke midler man kan Sikre, at det er ægte og taler sandt, (3) i hvilken historisk kontekst det må indsættes, dvs. hvad det betyder, hvis man kombinerer det med andre informationer pj den riqtige måde. Iv Forskellen pa en romanforfatter og en historiker er, a.t det står romanforfatteren fr~t for at opfinde kendsgerninger (selv om han kan blande dem med virkelige kendsgerninger i en historisk roman), mens historikeren ikke opfinder kendsgerninger. For si vidt som historikerens bestilling er at samle og fortolke dokumenter tted henblik pi at rekonstruere 09 forstå fortidige hændelser, er der, hvis der ikke er dokumenter. heller ingen historie. Viser dokumenterne Sig utilstrækkelige til at oplyse, hvad man vil vide, er historien utilfredsstillende. Vanskeligheden ved at skrive historie er altsl dobbelt: (l) et større antal dokumenter betyder bedre historie, og derfor er det i teorien altid muli~t af forbedre ens arbejde som historiker ved at finde yderligere dokumentation; (2) et mindre antal dokumenter betyder d&rli9"ere historie, men udelukker ikke en og anden hypotetisk forti'. for historie. Ethvert dokument, også det mest mistænkelige, inviterer til at blive fortolket, sætter historikerens tanker i bevægelse. Denne forsøg e r at finde forklaringer. hypoteser. indtil en af disse hypot e ser foreko~~er ham så overbevisende, at han kan offentli9søre den SOrT: den bedste f ortolkning af det doku~ent, der behandles.

10 5 En historike rs dygtighe d kendes ved, at han ikke lader det usikre gælde f o r s ikkert og ikke generaliserer det i solerede tilfælde. l vis s e tilfælde bør historikeren sige: jeg forstår det ikke. I andre vil han, med tøven, prøve sig frem med en hypotese. Men det er ikke nok, at e n hypotese er plausibel. De n hypotese, man fre msætt e r, bør være den ~est plausible hypotese af alle. FØr han f remsætter en hyp o tes~ må historike r e n gø re sig de n anstrengelse at søg e og vurde re alternative hy pote s ~ r. Enhver seriøs historiker rådføre r sig i tvivlstilfælde med sine kolleger, fremfor alt de kolleger. der har ry for at være skeptis ke og u bønhørlige. Sig mig, hvilke venner du har, og jeg skal sige dig, hvad du er for en historiker. Det er altså karakterisktisk for det historiske arbejde, at der findes en uendelig række overgange mellem nul-punkts-kendskabet, s om s kyldes fraværet af ethvert dokument, og det fuldkomne kends kab (som i kke kan opnås), som skyldes, at hele dokumentationen er fuldstændigt ove rleveret og fuldstændigt forstået. Historikeren arbejder almindeligvis pa den forudsætning, at han fortolker et begrænset antal dokumenter. Oldtidshistorlkeren især arbejder på den forudsætning, at hans materiale er utilstrækkeligt, undtagen i sjældne tilfælde (knap s~, sjældne i assyriologien, pa gr. af det store antal kune1forme tavler). FØlgelig fremsættes der flere hypoteser 1 oldtidens historie end i den moderne historie, og følgelig er der en større risiko for at fremsætte hypoteser. der ikke har hold i virkeligheden. Oldtidens historie er et gunstigt revir for charlataner. V Typerne af dokumenter, med hvilke historikeren arbejder, er utallige. Distinktionen mellem skrevne kilder (litterære og arkivare), mønter, arkæologiske rester, kunstværker. skjuler andre distinktioner, for eksempel mellem mundtlig og skriftlig overlevering. mellem dokument betragtet for dets indholds skyld og dokument som lingvistisk vidne. mellem mønt som stilistisk dokument og mønt som byttemiddel osv. osv. Hver ~ype dokument har sine egne vanskeligheder. Frembyder et dokument pa italiensk fra 1873 allerede srn! fortolkningsproblemer for en italiener anno 1973, kan man vel forestille s1g. hvad der skal til at forstå de t græske fra 450 f. Kr. eller det latinske fra 100 f. Rr. I arkæolog i en e r der e n tilsvarende vanskelighed ve d at forstå a nve nde lse af gens t a nde og bygninger, som i kke har sidestykke 'i den verd ~ n, v i l pver 1. I ma nge tilfælde består vanskeligheden ~kke kun i at fortolke det, som vi har, men i at fortolke (t. eks. i en lakune i et manuskript eller en indskrift, i en itubrudt statue eller et halv Øde l agt bygningsværk) det, s om mere e,ller mindre åbenbart mangler. Hedens de t er indlyse nde, at det dokume nt, s om staiflmer fra den periode, vi studerer (et samtidigt dokument), almindeligvis er mere oplysende end et sent vidnesbyrd, findes der sene dokumenter, som afspejler ældre faser. De politiske, retslige og religiøse institutioner - 09 sproge t selv - bevare r rester af institutioner og sproglige former, som ikke længe re er i almindeligt brug. Men også en s e n historiker kan være vel informeret, hvis han benyttede gode kilder. Streng kronologi og streng geografisk opdeling redder fra fejl; men en mek anisk anvendelse af reglen, at det, som er nærmest i fører til tåbeligheder. tid og i rum er mere pålideligt, VI Ethvert dokument er e~ produkt af en bestemt situation og siger noget om denne. Endog et enkelt o rd kan anvendes med forskellig betydning i forskellige sammenhænge af forskellige personer (og endda af en og samme person) på forskellige tidspunkter. Historikerens mål er at kunne qenskende den bestemte situation, som tillader at anbringe dokumente t i dets nøjagtige sammenhæng, i rum og tid. Nogle, ikke strenge, men fornuftige, distinktioner er vigtige. Dokumenterne kan være enten skrevne eller uden skrift. Et dokument uden skrift (f. eks. en statue uden indskrift, resten af et hus, et stykke værktø j ) siger mere om et samfund som helhed end om en bestemt person eller en bestemt begivenhed. En skreven tekst afslører altid noget om den, der skrev den (r. eks. hvilket sprog han talte, eller hans dannelses niveau). Det er dog indlysende, at en kunstner vil efterlade tegn på sin personlighed ogsa pa en skulptur eller et ~aleri, som ikke er signeret (men det vil rejse problemet om tildelingen til ham), medens et dokument uden skrift, so~ Trajans søjle, vil kunne fortælle en krig lige sa godt som en historisk tekst. I praksis er de skrevne tekster vigtigst for den politiske og institutionelle historie, de ikke skrevne dokumenter for den Økonomisk-sociale: men det e r en konstatering a f særdeles ringe rækkevidde. VII t-'le d e nhve r type dokume nt er der mul igheden for f o rfalsy.ni ng, dvs. a t en el ler anden f remst i lle r de t me d den hensigt at narre

og Middelalderforskning:

og Middelalderforskning: - 5 - - l 9 8 5 AGORA 1965-5 7. årgang august 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE: Velkomst til de nye studerende - ved redaktionen ~~eddele18er fra Institut for Oldtids Fællesuqen 1985 - af Dorte Wille Referat fra

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Tilstedeværende: Cindy Knudsen Jesper Simonsen Kirsten Ørnsbjerg Jensen Lene Mosegaard Maria Riber-Hansen Markus Klinger Mette Schmøkel Stine Kristensen

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i et brev af 20. september 2011, bilagt korrespo n- dance med kommunen klaget over, at

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Oldtidskundskab niveau C Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: daglig På mailadressen: rz@kvuc.dk Eller telefonnr.:

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Rådet for Specialpsykologuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 6. marts 2013 Birte Mikkelsen Birte.mikkelsen@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Referat af 5. møde i Rådet for Specialpsykologuddannelsen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl. 10 13 Sted: Lokale REFERAT Til stede fra udvalget: Thomas Harder (formand), Kristina

Læs mere

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT Den 20. januar 2005 Tidspunkt : Torsdag den 6. januar 2005, kl. 16.30 ca. 20.00 Sted : Dir. s kontor 2. sal, Arkitekternes Hus Tilstede : Mette Carstad, Hans Chr. Kirketerp-Møller,

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET Klassiske studier INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 VELKOMMEN PÅ! Først og fremmest: Tillykke med optagelsen på studiet, være det sig Klassisk Filologi, Klassisk Arkæologi, Latin,

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium 1. Rammer for bestyrelsens arbejde a. Bestyrelsen skal varetage Bagsværd Kostskole og Gymnasiums interesser inden for de rammer, der

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Folkets Radio Thoravej 25 2400 Kbh. NV. København den 4. februar 2003

Folkets Radio Thoravej 25 2400 Kbh. NV. København den 4. februar 2003 RADIO- OG TV-NÆVNET Folkets Radio Thoravej 25 2400 Kbh. NV. København den 4. februar 2003 Afgørelse om programudgifter 2002 I besvarelse af Radio- og tv-nævnets afgørelse af 26. november 2002 om Folkets

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen.

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen. Møde den: 13 november 2013 kl. 12-16. ekstra tid pga. undervisningsplaner Lok. B101a i Emdrup og lok. 2113-252 på Trøjborg Møde i Uddannelsesfagudvalget for Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab REFERAT

Læs mere

Referat af møde i landsledelsen for Dansk Fåreavl Mødet afholdtes hos Bjarne Wolfart, Vejle søndag den 01. februar 2015 kl. 10.00

Referat af møde i landsledelsen for Dansk Fåreavl Mødet afholdtes hos Bjarne Wolfart, Vejle søndag den 01. februar 2015 kl. 10.00 Referat af møde i landsledelsen for Dansk Fåreavl Mødet afholdtes hos Bjarne Wolfart, Vejle søndag den 01. februar 2015 kl. 10.00 Tilstede var: Richard Andersen (RA), formand for Dansk Fåreavl. Bjarne

Læs mere

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012

ISRS 4410 DK Assistance med regnskabsopstilling. ifølge dansk revisorlovgivning. ISRS 4410 DK Januar 2012 International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Side 1 af 13 Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i det aktivitetskatalog, der blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i 2013. Erfaringer opnået ved

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.

VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Aaben-en-Thor 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Aaben-en-Thor. Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune. 2. Foreningens formål er at varetage grundejernes nuværende

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem Statsforvaltningens brev af 13. december 2012 til et kommunalbestyrelsesmedlem 1 3-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Du har som kommunalbestyrelsesmedlem klaget over b e- handlingen af en sag om undladelse af

Læs mere

VEDTÆGTER. Gældende fra 5. maj 2011. for Dansk Fjernvarme

VEDTÆGTER. Gældende fra 5. maj 2011. for Dansk Fjernvarme VEDTÆGTER Gældende fra 5. maj 2011 for Dansk Fjernvarme 1 Navn og hjemsted 1. stk. Foreningens navn er Dansk Fjernvarme. Foreningens binavne er Danske Fjernvarmeværkers Forening, Dansk Fjernvarmeforening

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel]

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel] Eksempel på Forretningsorden for løsningsforslag no. 1. Eksemplet på Forretningsorden kræver ikke ændringer i det udarbejdede DNS I/S aftalesæt. Løsningsforslag fremlagt på borgmestermødet den 28. august

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010

Forretningsorden. Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening. Godkendt den 02. september 2010 Forretningsorden Bestyrelsen for Maskinmestrenes Forening Godkendt den 02. september 2010 C:\Users\sb\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\WD98V9XV\2010 09 06 Bestyrelsens

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19

Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Referat af ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19 Den 22. april 2013 kl. 15.00 afholdtes der ordinær generalforsamling hos Investeringsgruppen Danmark A/S, Tuborg Havnevej 18, 1, 2900 Hellerup. Dagsordenen

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 6 Bestyrelsen PROTOKOL 11. møde i bestyrelsen 4. november 2009, kl. 14.00-15.20

E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 6 Bestyrelsen PROTOKOL 11. møde i bestyrelsen 4. november 2009, kl. 14.00-15.20 E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 6 4. november 2009, kl. 14.0015.20 Sted: Tilstede: Virksomhedens adresse Nørrelundvej 10, Herlev. Morten Skovgaard (næstformand, mødeleder), René Tuekær, Peter Hansen,

Læs mere

KABS13 møde 10/10 2013. 1. Formalia. 2. Beskeder. 3. Hvervning af vintervektorer(bals)

KABS13 møde 10/10 2013. 1. Formalia. 2. Beskeder. 3. Hvervning af vintervektorer(bals) KABS13 møde 10/10 2013 1. Formalia a. Referent: Gugliotta b. Ordstyrer: Legenden c. Tilstedeliste: i. Ciabatta ii. Susanne iii. Gugliotta iv. kanna v. Christina vi. Jeppe vii. Maag viii. Bals (Gået kl

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Studienævnssekretær Alex K. Tonnesen

Studienævnssekretær Alex K. Tonnesen I N S T I T U T F O R T V Æ R K U L T U R E L L E O G R E G I O N A L E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T M Ø D E R E F E R A T G O D K E N D T 6. NOVEMBER 2013 Forum: Studienævnet

Læs mere

REFERAT AF REGIONSMØDE Lørdag den 30. maj 2015 kl. 10:00 Kirkebakken 7 8660 Skanderborg

REFERAT AF REGIONSMØDE Lørdag den 30. maj 2015 kl. 10:00 Kirkebakken 7 8660 Skanderborg REFERAT AF REGIONSMØDE Lørdag den 30. maj 2015 kl. 10:00 Kirkebakken 7 8660 Skanderborg Dagsorden Referat 01 Velkomst Formanden bød velkommen og læste formålsparagraffen. 02 Valg af ordstyrer Henrik R

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet RSA Kryptosystemet Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Kryptering med RSA Her følger først en kort opridsning af RSA kryptosystemet, som vi senere skal bruge til at lave digitale signaturer.

Læs mere

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde 1 Forretningsordenens hjemmel og formål Forretningsordenen er fastsat af bestyrelsen, og er kun gældende

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18)

Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Bilag 2 Svar vedr. ekskommunikation af Nyttehavegruppen samt opsigelse af lejemål for nyttehave nr. 7 ved Gustav Nordentoft (8-18) Sagen skitseret fra ABs synspunkt Afdelingsbestyrelsen (AB) for beboerforeningen

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere