Re4aktionr. Rumanlstbekendtq'relaen - en redaktionel kommentar. IndhOldsfortegnelse: fra Institut for Oldtlds- og M1dde181derforsknlAQ~

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Re4aktionr. Rumanlstbekendtq'relaen - en redaktionel kommentar. IndhOldsfortegnelse: fra Institut for Oldtlds- og M1dde181derforsknlAQ~"

Transkript

1

2 AGORA Februar/marts 1985 IndhOldsfortegnelse: ~eddelelser Referat fra IB Referat fra SN om fredaq.seminaret. Re4aktionr Ole lioalav.4a,te~, Marg~ret Skelma.., Dorte Wl11a, G1useppe TOrre.1n, Ranne Lavfr Bansen, S_ren Rind.holm, S_ren Søreneen, S1øon Lauraen, Palle Vlnther, Han. Greqersen~ fra Institut for Oldtlds- og M1dde181derforsknlAQ~ Quo vobis mentes, rectae quae stare aolebant antehac, dementes sese flexere via1? af G. Torre.in. Spilleregler for studiet af oldtidens historie - af Arnaldo Momigliano. Ulc3er rubrikken Ml'eaielelser fra Institut for Oldt1.ds- oq ""Me1a'derfar~" bringes dclajrenter fra 1nati tuttets kollegiale organer og øvrige infomat1aler an iniit1tllttets akuviteter CXJ underv1an.i.j;l. D1sse rredde'e'eer er underskrevet ned navn ledsaget af funktion 1 de pigzld""" a<qaner. Alle øvrige illcllæ; _ Ildelukkerxle urdersi<r1verens/underskrtvemes perocnl.1ge 1II!rl1ng. DEN NYE FORSIDE forestiller mulen Klel0 (KAfw og XAUW er Bom bekendt beslægtede), der lytter og fra cikaderne får at vide, hvem der, som lam 09 slaver, holder en lang, stille slummer, 09 hvem der taler og samtaler (Platons Pha1droa 258 E). Rumanlstbekendtq'relaen - en redaktionel kommentar De gamle grakere oq romere gd., at man akulle lare for livet og ikke for skolen. Nu har direktoratet og minieteriet bestemt, at man akal lara for erhvervslivet I Hvad er der forkert 1 det? Intet. Vi vil aoa det ældste humanistiske faq ikke bevare den elitære holdning, som 1 gamle dage qav anledning til den humanistiske foragt for teknikere og tekniske uddannelser. Vi mener derimod kun, at det er positivt, universitetet uddanner ~ som far plads 1 erhveralivet. Vi er 098& ~~ på, at de unge i dag forlanger en humanistisk baggrund, en qenerel daftftelse 4 f~ de qiver sig 1 kast med at uddanne sig til specielle funktioner. I dette skal man finde ArsAgen til qymnasiets succ6s i disse år. Men den blandninq af humanistiske fag og erhverskompetance, som ministeriet foreslår, er en meningsløs blanding, der hverken kan tilfredsstille erhverslivets kraveller bevare de humanistiske fags videnskabelige niveau oq kulturelle identitet. For det første: Skal det humanistiske fakultet tilfredsstille alle mulige tænkelige erhverv undtagen netop det, der har været det traditionelle og vigtige - SKolen? Det faktum, at der 1 øjeblikket findes en arbejdsløshed blandt humanistiske kandidater, som gymnasiet ikke kan beskæftige, er i alle tilfælde et foreløbigt fænomen. Når vi siger foreløbigt fænomen, tænker vi ikke kun på den reduktion af arbejdstiden, som før eller senere også vil ske i skolen, men også på den udvidelse af kulturen og uddannelsessektoren, som den større fritid vil give anledning til, og sidst men ikke mindst på overvindelsen af den nuværende ØkOnomiske krise.... Det. er i alle tilfzl~ farkert at lade sig påvit.'ke af et foreløbigt fænomen, således at man omstrukture~er hele det humanistiske fakultet og Ødelægger videnskabelige traditioner og studierordninqer. som er blevet opbygget i For det andet: 'rh~dreder.

3 Arbejdsløsheden er ikke på det samme niveau inden for de forskellige humanistiske fag. Fx har vores fag en langt mindre arbejdsløshedsprocent end alle de andre humanistiske fag til trods for alt det. som nogle emsige teknokrater påstår, og som TV og de fleste aviser bilder folk ind. Hvorfor skulle en reform så omfatte alle humanistiske fag på samme måde uden hensyntagen til deres indbyrdes særstilling? Hulighederne for at åbne sig mod anden beskæftigelse end netop skolen er nemlig meget forskellige fra fag til fag, fra moderne sprogfag til fag med muligheder i arkiver (som histørie), i museer (som kunsthistorie), i kulturinstitutioner (som dansk)", Hvordan kan man tro, at ~n eneste model kan presses ned som en Prokustesseng over så forskellige fag og så forskelligartede muligheder? Det kunne være fornuftigt eventuelt at se en kombination af uddannelse til skolen og erhverslivet indenfor nogle fags eksamensordninger. Men hvorfor påtvinge vores fag, som ikke har det samme arbejdsløshedsproblem, og SOffi er så eksklusivt skolerettet, en sådan kombination? Til trods for at latin synes at have været et godt grundlag for beskæftigelse i top-stillinger indenfor frugt- og grøntsagseksport, så er det en kandidats personlige særegenskaber. der kan få ham eller hende til at søge og få stillinger udenfor gymnasiet. Vi skammer os ikke over at sige. at vi forbereder folk til gymnasiet med den højeste professionelle kompetance - og kun til det. Blandingen af sigtet i de humanistiske uddannelser kræver en omlægning af alle examcnsordninger og oprettelse af ordninger, der kun vil blive ben~ ttet af ganske få. Ingen vil forhåbentligt forveksle den rigdom af eksamensordninger og den heftige aktivitet, som omlægningen nødvendigvis vil medføre, med en konstruktiv nyskabningsaktivltet. Det vil kun være kaos! Studenterne skal lære mere på kortere tid. Hvordan er det muligt? Kun ved at sætte det videnskabelige niveau ned. Bl.a. står specialet i fare for at falde bort indenfor de rammer, som Knud Larsen-udvalget har skitse r et. Men niveausænkningen kan også aflæse s af fors l aget fra det a ndet udvalg. l\t. lave om på en defi nition a f ået humanis tiske fak ultet og af stucuernes fermfil, ikke i). ~!. ''".l. kul t.urcj l f' o... cl-i..je\ isningcr. men af smålige Økonomiske hensyn er noget uværdigt og vil plette undervisningsministerens navn 1 al fremtid: Justlnlan lukkede akademiet 1 Athen i 525, Bertel Haarder omstrukturerede hele det humanistiske fakultet ! Med de mørke perspektiver, som disse forslag fremviser overfor dansk kultur, forskning og erhversliv, skulle man tro, at en større reaktion var fremkommet, såvel fra kultur-personligheder som fra lærere og studenter. Men reaktionen har indtil nu ikke været så stor. Er det fordi, vi ud fra vores fagproblematik overdriver farerne, eller er det fordi det danske kultur- og forskningsmiljø er søvnigt og i krise? I alle tilfælde: Hvis ministeren p.g.a. en mangel på opposition vil få lettere ved at gennemføre noget som det foreslåede, vil skaden dog ikke blive mindre og mindre kortvarig af den grund. Red.

4 AARHUS UNIVERSITET INSt'U'U'l' FOR OLDt'IDS- OG NIDDELALDERPORSKNING Dl Referat af møde 1 Institutbestyrelsen mandag den 21. januar kl i instituttets mødelokale. Til stede: Otto Steen Due (bestyre r), Susanne Bejer. Inger Echammari. Erik P. Hjortshøj. Fravarende: Anders Skouvi9 : Fraværende med ~fbud: l) Til referent valgtes le. Ole Thomsen. 2) Referat af mødet den 1.2. november godkendtes. Det bemærkedes dog, at det beløb, der nævnes i referatets pkt. II l) er blevet reduceret til kr ,- idet dog udgifter til konsulentbi.stand og fotosats også fremtidig vil være at afholde over annuum. Det noteredes, at RECAU har nedsat prisen på fotosats. 2 ) Meddelelser: Insti tuttet har modtaget : a) Under 16.. januar retningslinior fra HF for ansøgning vedrørende rejseunderstøttelseskontoen, tjenesterejsekontoen, kontoen for studerendes rejser samt kontoen for videnskabelig assistance. bl Meddelelse om gæsteforelæsning ved prof. Hans Wussing, der den 5. februar vil tale om Historiographie der Mathematik in der DDR. c) Kursusprog~am for 1985 for nordiske lorskcrkurser. d) Under IS. januar indkaldelse af bidrag til informationsnøglen c) Under 14. januar foreløbig fordeling af annuums- og medhjælpsmidler; den endelige fordeling forventes udsendt i midten af februar. EPH vil søge om ekstrabevilling til medhjælp i forbindelse med katalogisering af den nye bogbestand på Indisk bibliotek. fl Plan forslag til program for grundlæggende forskning som støtte for teknologisk udvikling, januar Ligger til gennemsyn på sekretariatet. gi hl Under vedr. t-er. Under ger i 14. janu~r forespørgsel fra konsistoriums miljølæreudvalg miljøunder'lisning ved universiteter og højere læreanstal- 7. januar skrivelse (ra TU-CASU vedr. rapportering af sahenhold til teknologiaftalen. be Videre behandling overlades repræsentanten Cor TAP-gruppen i styrelsen. il Under ll. januar indkaldelse af ansøgninger om rejsegodtgørelse for deltidslærere. forskning. Er besva-ret med, a't" a~ e i "kluaiak Ulolo gi driver forskning med interesse for u-lands~roble.atikk.n. k) Under 2. januar modtaget meddelelse om, at IE agter at P'boqYl\4e sin barselorlov den ll. marts. Instituttet har den 14. januar søgt om vikar for den p~æld~noe periode og instillet, at Grete Plarup Hansen ansættes som barsel_ vikar. l. Under ll. dee. meddelelse om 9tudievejledning O&M har f'et bevilliget 45 timer mere end i 1984 p1 grund af JAU d.v.s. ialt 135 timer. m) Under 10. jan. meddelelse om lengruppe-indplaeering for SG. n) Under 9. jan. indkaldelse til møde i EDS-udvalget til en foreløbig drøftelse af behovet for centrale EDB-faciliteter i NØ-hjørnet. OSD og EL vil deltage i mødet. o) Under 8. jan. skrivelse fra HF, der stiller sig uforstående overfor SN's skrivelse af 12. dee. vedr. oprettelse af nye fa9 og ændring af eksisterende uddannelser. HF Ønsker mere fyldestgørend e svar på flere spørgsm~l. Sagen er videregivet til SN, der vil foretage sig det nødvendige. p) Indisk Afdelings forespørg~el af 16. nov. vedr. bedre lokaleforhold til biblioteket er blevet forelagt husudvalget. Det er besluttet, at Indisk Afdeling udvides til også at omfatte det nuværende FU-lokale (323/31S); et tilsvarende loakle på 4. sal stilles til rådighed for ru og den nyindrettede niche på 4. sal bl~. ver til slipendiatværelse. OSD meddelte i denne forbindelee, at O&M's tidsskrif t afdeling er flyttet ind i nichen på 3. sal, som desuden benyttes af l el. 2 studerende til speciale- oq opgaveskrivning. q) Under 21. dec. skrivelse fra direktoratet om tilskud til undervisningsapparatur i Han enedes om at repetere instituttets tidligere ansøgning om en skærmterminal. Man vil bede BOL tage sig af sagen. r) Under 10. jan. modtaget kopi af kulturaftale mellem Danmark og Bul garien. s) Instituttet har modtaget OT's afhandling i tre bind fra HF med anmodning om, at der fremsæt tes forslag til sammensætninq af bedømmelsesudvalg. Sagen behandles på næste IR-møde den 4. f ebruar. Ifølge almen praksis skulle udvalget bestå af to medlemmer her fra HF og l medlem udefra. OSD vil fremkomme med forslag til IR. t} OSD meddelte, at han af Hogens Herman Hans en var blevet info rm<.:rct om, at denne indstiller, a t klassisk arkæoloqi ikke sløjfes ved KU. Han har derfor ikke behov for en skrivelse herfra i sagen, der må anses for at være gåe t i orden.. u) OSD meddelt.e, at Øivind Anderse n vil h o lde.' gæste[oc[!læsning i april 85 og at man har søg t om også at få G. Arrighet ti fra lt~lien og D.M. Schenkeveld fra Holland hertil.

5 II.t udvalq b~$taende af OSO, EP" og EL blev nedsat til undersøgelse t aullqhederne for udvidelse af sekretariatets kapacitet i forb. ",cd den forest.iende udbygning af Indisk Afdeling. 4J Det vedtoges at fastlægge det konstituerende IR-møde til den 4. februar og evt. at holde ordinært IR-mØde i umiddelbar forlængelse heraf. Mødet s lut t ede kl Inge r Echammar1 referent ANGÅENDE Fr'::~l\GSSEMIN1. C" ved Simon Laursen Den 22. februar mødtes vi for at snakke, om der var nogen mening 1 at have et fre4aq emlnar. 09 hvad vi si skulle putte 1 det. Vi blev enlnq8 om, at der var menlnq 1 at have et, om ikke for andet, el for at snakke.ammen under mere afslappede former. Men vi blev oga& eninqe om, at det kunne vare meget rart, om vi ind imellem kunne fa nogle til at lave.ml oplæq til noget at snakke om, f. eks. referater af, hvad ena tidaqesopqave gir ud pi, eller af ena hovedverk (hvad det handler om, hvordan forfatteren går til værks osv.), eller noget helt tredie. V1 ~diakuterede si, hvor tit det akal sti pi, og blev enige om, at hver anden uge vel nok er det r1mel1gste, oq vi mitte - pi qrund af uflyttelige t1mer (GSK) - og_& se i øjnene, at det ml 11gge fra kl. 3 og fremefter. Som de første til at lave et lille oplæg meldte HANNE ROER slg, og hun vil tale om sin tid.gø.opgave, der handler om SOCIALE FORHOLD I ATHEN I FEIfrE ARHUNDREDE. DEN 8. (OTTENDE) MARTS I ET LOKALE, VI SÆTTER OPSLAG OP OM, og MARGARET SKELMOSE, og hun vil tale om sin tidagelopqave, der handler om MODERNISME - PRIMITIVISME - DEBATTEN, eller rettere nogle nyere positioner inden for den, DEN 22. (TOOGTYVENDE I MARTS I ET LOKALE. VI SÆTTER OPSLAG OP OM.

6 .> ~' ; :; r.~ <-..."( AARHUS UNIVERSITBT STUDIENÆVNET FOR DB KLASSISK PILOLOGISKE FAG Referat af møde i SN mandag den 28. jan. kl. lo?oo i S~! mødelokalet. Til stede: søren Chr. Hindsholm (formand), Holger Friis Johansen, Birgitte Scigh Jørgensen, Hanne Roer, Margaret Skelmose, Giuseppe Torresin (fra kl. 11). Fraværende: Erik Ostenfeld. 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen godkendtes. - O - 2. Godkendelse af referat af mødet den 17. dec Referatet godkendtes. 3. Meddelelser fra formanden. Udover meddelelser anført på indkaldelsen skal følgende tilføjes: ad h) modtagelse af afkrydsningsskemaer til Abent Hus arrangement den 28. februar kl. 10. n) Svar til Studienævnet for de klassisk filologiske fag ved KU angående overførsel af en af vore tidligere studerendes 1. dels eksamen i klassisk filologi. o) Brev fra kvindeforskningsgruppen på tværfag. 4. Dispensationsansøgning. LUkket punkt. S. Humanistbekendtgørelsen. Som svar p~ brev fra Fællesudvalget for d et humanistiske fakultet af 8. januar 1985 har SN udarbejdet et brev, som behandler de forskellige spørgsmål om grunduddannelse og overbygningsmoduler i græsk, latin, oldtidskundskab, byzantinistik, middelalderlatin samt. klassisk. filologi. HFJ foreslog i forbindelse med det foregående en mundtlig konfrontation med Fællesudvalget, når det nye SN tiltræder p r , blandt andet med henblik på problemet omkrina de uafklarede tilv"h, ~,q i. d et h~.c ta':lqt ~r-efllti ':A dl"l,f 0 :: 1 vore b[fa9~ spcciej.t 01::-" \ i qskljlldskilb. h. K0mpcn~ation fra tevlogi. F'vl.manden kuno(: (.:fter at have k orltaktct Schørring oplyse, al det teologiske fakultet var indst i llet på at yde komp.-ns.1'ltjn r or d(: timer BDL havde qivl.!t der E 84. og fors k\:ll iq\' fvrslag t>vc'rvcjedp.s. -;.. 3 :~'! I ~ 'tjn df Ok - ordni.ng. f'~ b'')'j9 cund df dc-! f o rc'slåpd(~ <f'ndringsudkasl fr a de-t nedsatte udvalg erstattes undt'.'r 45 og den "skriftlig-mundtlige prøve i lilvcilg" af "prøve i problembehandlinq".med hensyn til eksamensformen i denne prøve var der overvejende tilslutni ng for forslaq nr. 3, hvor e ksaminanden kan vælge mellem to prøveformer a) skri{tlig mundtlig prøv ~ b) skriftlig prøve. 8. g. Pensumkr:J. v til den mundtlige tekstbehandling 4r,.~ på 1,00., indenfor epos, drama, filosofi og historieskrivning blev god~~~~~ af SN således, at epos: Iliade n og Odysseen skal være rigeligt repræsenteret og filosof isk prosa: fortrinsvis Platon. Aristoteles skal være repræsenteret. Med hensyn til dispensationsmuligheder indenf or 49 var der enighed om at lade afløsningsmuligheden for 41.3 bortfalde. Revisionen overg~r til det kommende studienævn til en sidste afpudsning med henblik på høring i IR. (Gen)ansættelse af studievejleder. Til dette punkt var BSJ inhabil. SN var enig om en qenansættelse uden opslag. Eventuelt. Den afgående formand SCH rettede en tak til det øvrige studienævn for god samarbejdsvilje i den forløbne periode. Ligeledes gav alle studienævnsmedlemmer til kende, al formandskabet havde forvaltet sin post yderst tilfredsstillende. MØdet sluttede kl. 12. Birgitte Seigh Jørgensen referent

7 Ouo vob1s mentes, rectae quae _ stare.olebant antehac, dementes sese flexere via!? Studerende, der har bestiet prøven 1 1nformatik-t11valq (DAT-H) kan nøjes med at opgive halvdelen af det normalt krævede sekundærlitteratur til 4n omrideprøve, hvis de 1 denne omradeprøve har foretaqet under.øgelser vha databehandling - pensumredukt10n kan doq ikke finde sted for specialets vedkommende. (Vedtaget af KØbenhavns Studienævn) Jeg havde fors tiet det siledes at data, computer og lign. skulle lette arbejdet, qøre det hurtigere og lettere at opnl information: al.t kunne laves bedr!! og hurtigere pi kortere tid. Men det synes som om jeg har misforstået det hele. jeg troede vi skulle 'efterligne vores forfædre, humanisterne, som brugte trykkekunsten til en udvidelse af den klassiske tekstmasse. Men jeg ml have taget fejl. Eller mlske er det bæverens teknik - her er fablen med en ikke-xomputerlig oversættelse. Multi viverent si salutia grati. parvi facerent fortunas Canes effuqere cum lam non posait fiber abripere mor.u fertur testiculos sibi quia propter 1110s sentiat sese peei. Divina quod ratione fier! non negem; venator namque simul invenit remedium, omlttit lpsum persequl et revocat canes. Hoc si praestare possent philologi, ut suo vellent carere, tut! posthae Vlverent; haud quisquam insidias nudo faceret corpori. (PerotU 30) Man fortæller, at nar bæveren ikke mere kan løbe hurtigere end hundene, sl ZAK! bider han sine testikler af. Han ved jo at jægeren kun er ude efter ham pga dem. Hvem vil næqte at dette styres af det guddommelige forsyn? Jeg næqter det i hvert fald ikke. Se, Bertel Jæqeren bøjer sig bare en smule og samler mirakel testiklerne op, så standser han jagten og kalder hundene tilbage. Hvis nu filologerne kunne gøre det samme og kunne undvære alt det filologiske, 51 kunne de overleve uden nogen risiko - hvorfor skulle noqen true deres meningsløse og ufarliqe vom? G. Torresin

8 1 ET LILLE FORSKRIFT af Simon Laursen. FØlgende lille sæt spilleregler for historie-studiet tjener som forord til ljiomlglianos "Bibliografisk introduktion til den græske historie indtil Sokrates" (f'iren2e 1915), som e.r gud ved hvad udgave af hans bibliografiske appendix til c.aetano de Sanctis; monumentale Storia dei ~reci. Bibliografien selv er -helt tilfældig", i den betydning, at M. giver, hvad han selv har læst og fundet nyttigt (s. IX), men med en historiker som M. er det heller ikke det værste at få at vide, sa bogen er nyttig nok alligevel. Hans ti små afsnit er ment som en "metodologi for studiet af oldtidens historie". Den henvender s1g altsa efter Momiglianos egen angivelse hovedsageligt til historikere t men da Momigliano som historiker er meget filologisk orienteret - i betydningen mest Alterturnswissenschaft, som det tydeligt fremgår af den hoben problemer, han har udtalt sig om, i de senere år forresten netop meget om filoloaiens historie {seminarer o. 4. om bl. a. H. Usener, r.. Dum~2il (dog historiker) og K. O. MUller) - kan disse metodiske overvejelser vel ud over deres almindelige interesse nok sige noget meget specielt til ~ også. Jeg giver her "overskrifter" til de ti kapitler, som jeg tror, de skal være: l Om sekundærlitteraturs rette anvendelse. II Epistemologiske forudsætninger. III Historisk fortolkning. IV Hypoteser. V Kildernes forståelighed.,~ Skrevne og ikke-skrevne, navn~ivne og ano~yme kilder. VII Forfalskninger. VIII Problemet. IX Historikeren. X Historie sejr' fortolkning af virkelighed. (NB! Intern ra ~ i nc rin g : ) ARNALDO ~~IGLIANO SPILLEREGLER FOR STUDIET AF ANTIKKENS HISTORIE I En bibliografi kan have den sa~me virkning som et bedøvels smiddel og opfordre til synd: den synd at "læse rooderne studier i stedet for originale kilder, når man taler om fortiden. cvs, om historie. Disse indledende sider skal altså give en modgift: en og anden hastig betragtning over fortolknln~en af dokumenter - af kilderne - 1 udforskningen af den klassiske oldtids historie. ~an kan jo håbe, at disse betragtninger kan anvendes også i studiet af middelalderen og af moderne tid: men her taler vi blandt folk, der arbejder med oldtldshlstorie. De moderne værker om oldtiden må vurderes som og kan i givet fald kun anses for pålidelige, hvis deres fortolkning af de antikke dokumenter viser Sig at være korrekt. At vurdere et moderne arbejde over græsk-romersk historie uden at kende de antikke kilder er - 1 bedste fald - et impressionistisk forehavende; i værste og hyppigste fald er det et te?n p& arrogant uvidenhed. Meget af, hvad man h~rer sagt om Gibbon, Niebuhr, Grote, Ed. Meyer, Rostovtzeff - for nu ikke at tale om de mindre og de helt arna - er, da det ikke baserer sig på et kendskab til de dokumenter. som disse historikere har benyttet helt unyttigt. At sige, at en historiker X virker overbev~send:. fordi han er nlebuhrianer eller marxist eller braudelianer betyder i bedste fald, at man antager, at han er dygtig, fordi han ko~~er af en god skole: i værste (og hyppigste) fald betyder det, at X er dyqti~. ferdi han tænker ligesom jeq, og jeg er jo selvfølgelig dygtig. II Epistemoloqis_ke problemer om vor objektive erkendelse af virkeligheden - dens natur, gyldighed, begrænsninger - har kun indirekte betydning for den historiske analyse. Historikeren arbejder ud fra den forudsætnin~, at han kan rekonstruere og forsta fortidens kendsgerninqer. Hvis en episternolog slipper afsted med at overbevise haw om det modsatte, bør historikeren skifte bestilling. Hvis en eplstemolo~ kan vise ham uoverstigeliqe begrænsninger i erkendelsen (f. eks. at rr,an ikke kan lære fol};s hensigter at kende, eller at kun sandsynligheden, DS" H.ke sikkerheden, finde s), mla historikere n ~odt nok ta ~c he nsyn der til, men kun for at af~rænsc sit arbejde rr.e r e pr ~cjst.

9 3 Historikerens nøjagtige virkefelt er givet ved eksistensen af oplysninger og dokumenter om fortiden, som må fortolkes og kombineres, f "or at vi kan fa at vide og forstat hvad der er sket. Histo rikere ns nøjagtige problemer er givet af forholdet mellem det, som kilderne er. og det, som han vil vide. Derudove r kan historikerens, som alle andre d~del1ges. udsagn verificeres, fordi de kan falsificeres: dvs. han kan tage fejl, og man kan vise ham, at han har taget fejl. III En metodologi for studiet af oldtidens historie er væsentligt en diskussion af den rigtige måde at fortolke kilderne, som har naet os fra oldtiden, på: litterære, epigrafiske, papyrologiske tekster, mønter, arkæologiske levninger, endog de klassiske sprogs enkelte ord. Skriver man samtidshistorie, dvs. den umiddelbart foregående fortids historie, er situationen en anden, fordi der føjer sig en ny kilde til: den direkte, personlige oplevelse, at man var til stede. At have deltaget i en begivenhed (f. eks. et slag) er en oplevelse, der ikke kan gentages, medens l!2 utallige gange kan læse en beskrivelse 3f dette slag og utallige gange besøge det sted, hvor det fandt sted. Skønt oldtidshlstorikeren per definition ikke nogensinde personligt har deltaget i de begivenheder, har fortæller om, betjener han sig alligevel af vidnesbyrd fra personer, der gjorde. Ja, for visse af de største græske historikere, som Thukydid og Polyb, var det direkte kendskab til forholdene, vundet ved personlig tilstedeværelse eller for e sp~r g sler hos folk, der havde været personll<?t tilstede ved en be9ivenhed (den såkaldte autopsi), den bedste informationskilde: derfor er deres historleværker fortrinsvis samtidshistorier. Y! er holdt o p med at betragte de samtidige hæn.delser som særligt erindrinqsværdlqe: vi interesserer os for de mest forskelligartede aspekter af fortiden. ~en spørqsrnalene om værdien af direkte iagttagelse af hændelserne er fortsat af betydning for os af tre grunde: (l) fremfor alt, som det alle.rede er a.ntydet i det. vi har sagt, afspejles vores vurdering af den direk t e iac.:ttacfelses meto.de uundqå.etligt i den tillid, som vi er villiqe ti l at vie dt" antikke historikere, som baserede s1g på den direkte iagttagelse. ( 2) Studiet af sarr,tidigc samfund. so:!' f oreqår vcd direkte ia~tta ge ls E.' i form af soci.ologiske el J er antropo loa.iskc umll' rs{'i qel scr, s}l.aber unders~gcl sesmodel- ler, som med fordel kan benyttes ogsa i ~ oldtidshlstorien. Enhver direkte iagttagelse ~f landbrug, tribal organisation eller kunstnerisk virksolf'hed i et samfund fra det tyvende århundrede antyder nye fortolkninger af de antikke samfund. (3) Det er umuligt at adskille de spørgsmal, som rejser sig i forbindelse ~ed der. direkte iagttagelse, med de indlysende begrænsninger i det, som et individ kan se eller høre i et givet øjeblik, fra de problemer, der rejser sig i forbindelse med den mundtlige overlevering af det, som man har iagttaget eller lært. Problemerne med "autopsi" forbinder sig snævert med problemerne ~ed "mundtlig overlevering". For øvrigt m! man straks tilføje, at kritisk stillingtagen til et samtidigt Vidne (for os) ikke grundlæggende adskiller sig fra den kritiske stillingtagen til en nedskreven overlevering eller et arkæologisk kompleks. I ethvert tilfælde vil vi vide (l) hvad et vidnesbyrd siger pi den umiddelbare meddelelses plan J (2) med hvilke midler man kan Sikre, at det er ægte og taler sandt, (3) i hvilken historisk kontekst det må indsættes, dvs. hvad det betyder, hvis man kombinerer det med andre informationer pj den riqtige måde. Iv Forskellen pa en romanforfatter og en historiker er, a.t det står romanforfatteren fr~t for at opfinde kendsgerninger (selv om han kan blande dem med virkelige kendsgerninger i en historisk roman), mens historikeren ikke opfinder kendsgerninger. For si vidt som historikerens bestilling er at samle og fortolke dokumenter tted henblik pi at rekonstruere 09 forstå fortidige hændelser, er der, hvis der ikke er dokumenter. heller ingen historie. Viser dokumenterne Sig utilstrækkelige til at oplyse, hvad man vil vide, er historien utilfredsstillende. Vanskeligheden ved at skrive historie er altsl dobbelt: (l) et større antal dokumenter betyder bedre historie, og derfor er det i teorien altid muli~t af forbedre ens arbejde som historiker ved at finde yderligere dokumentation; (2) et mindre antal dokumenter betyder d&rli9"ere historie, men udelukker ikke en og anden hypotetisk forti'. for historie. Ethvert dokument, også det mest mistænkelige, inviterer til at blive fortolket, sætter historikerens tanker i bevægelse. Denne forsøg e r at finde forklaringer. hypoteser. indtil en af disse hypot e ser foreko~~er ham så overbevisende, at han kan offentli9søre den SOrT: den bedste f ortolkning af det doku~ent, der behandles.

10 5 En historike rs dygtighe d kendes ved, at han ikke lader det usikre gælde f o r s ikkert og ikke generaliserer det i solerede tilfælde. l vis s e tilfælde bør historikeren sige: jeg forstår det ikke. I andre vil han, med tøven, prøve sig frem med en hypotese. Men det er ikke nok, at e n hypotese er plausibel. De n hypotese, man fre msætt e r, bør være den ~est plausible hypotese af alle. FØr han f remsætter en hyp o tes~ må historike r e n gø re sig de n anstrengelse at søg e og vurde re alternative hy pote s ~ r. Enhver seriøs historiker rådføre r sig i tvivlstilfælde med sine kolleger, fremfor alt de kolleger. der har ry for at være skeptis ke og u bønhørlige. Sig mig, hvilke venner du har, og jeg skal sige dig, hvad du er for en historiker. Det er altså karakterisktisk for det historiske arbejde, at der findes en uendelig række overgange mellem nul-punkts-kendskabet, s om s kyldes fraværet af ethvert dokument, og det fuldkomne kends kab (som i kke kan opnås), som skyldes, at hele dokumentationen er fuldstændigt ove rleveret og fuldstændigt forstået. Historikeren arbejder almindeligvis pa den forudsætning, at han fortolker et begrænset antal dokumenter. Oldtidshistorlkeren især arbejder på den forudsætning, at hans materiale er utilstrækkeligt, undtagen i sjældne tilfælde (knap s~, sjældne i assyriologien, pa gr. af det store antal kune1forme tavler). FØlgelig fremsættes der flere hypoteser 1 oldtidens historie end i den moderne historie, og følgelig er der en større risiko for at fremsætte hypoteser. der ikke har hold i virkeligheden. Oldtidens historie er et gunstigt revir for charlataner. V Typerne af dokumenter, med hvilke historikeren arbejder, er utallige. Distinktionen mellem skrevne kilder (litterære og arkivare), mønter, arkæologiske rester, kunstværker. skjuler andre distinktioner, for eksempel mellem mundtlig og skriftlig overlevering. mellem dokument betragtet for dets indholds skyld og dokument som lingvistisk vidne. mellem mønt som stilistisk dokument og mønt som byttemiddel osv. osv. Hver ~ype dokument har sine egne vanskeligheder. Frembyder et dokument pa italiensk fra 1873 allerede srn! fortolkningsproblemer for en italiener anno 1973, kan man vel forestille s1g. hvad der skal til at forstå de t græske fra 450 f. Kr. eller det latinske fra 100 f. Rr. I arkæolog i en e r der e n tilsvarende vanskelighed ve d at forstå a nve nde lse af gens t a nde og bygninger, som i kke har sidestykke 'i den verd ~ n, v i l pver 1. I ma nge tilfælde består vanskeligheden ~kke kun i at fortolke det, som vi har, men i at fortolke (t. eks. i en lakune i et manuskript eller en indskrift, i en itubrudt statue eller et halv Øde l agt bygningsværk) det, s om mere e,ller mindre åbenbart mangler. Hedens de t er indlyse nde, at det dokume nt, s om staiflmer fra den periode, vi studerer (et samtidigt dokument), almindeligvis er mere oplysende end et sent vidnesbyrd, findes der sene dokumenter, som afspejler ældre faser. De politiske, retslige og religiøse institutioner - 09 sproge t selv - bevare r rester af institutioner og sproglige former, som ikke længe re er i almindeligt brug. Men også en s e n historiker kan være vel informeret, hvis han benyttede gode kilder. Streng kronologi og streng geografisk opdeling redder fra fejl; men en mek anisk anvendelse af reglen, at det, som er nærmest i fører til tåbeligheder. tid og i rum er mere pålideligt, VI Ethvert dokument er e~ produkt af en bestemt situation og siger noget om denne. Endog et enkelt o rd kan anvendes med forskellig betydning i forskellige sammenhænge af forskellige personer (og endda af en og samme person) på forskellige tidspunkter. Historikerens mål er at kunne qenskende den bestemte situation, som tillader at anbringe dokumente t i dets nøjagtige sammenhæng, i rum og tid. Nogle, ikke strenge, men fornuftige, distinktioner er vigtige. Dokumenterne kan være enten skrevne eller uden skrift. Et dokument uden skrift (f. eks. en statue uden indskrift, resten af et hus, et stykke værktø j ) siger mere om et samfund som helhed end om en bestemt person eller en bestemt begivenhed. En skreven tekst afslører altid noget om den, der skrev den (r. eks. hvilket sprog han talte, eller hans dannelses niveau). Det er dog indlysende, at en kunstner vil efterlade tegn på sin personlighed ogsa pa en skulptur eller et ~aleri, som ikke er signeret (men det vil rejse problemet om tildelingen til ham), medens et dokument uden skrift, so~ Trajans søjle, vil kunne fortælle en krig lige sa godt som en historisk tekst. I praksis er de skrevne tekster vigtigst for den politiske og institutionelle historie, de ikke skrevne dokumenter for den Økonomisk-sociale: men det e r en konstatering a f særdeles ringe rækkevidde. VII t-'le d e nhve r type dokume nt er der mul igheden for f o rfalsy.ni ng, dvs. a t en el ler anden f remst i lle r de t me d den hensigt at narre

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Kom godt i gang med internettet

Kom godt i gang med internettet Kom godt i gang med internettet Hver udgave af Kom godt i gang med internettet introducerer til et nyttigt eller interessant sted på internettet eller en lidt mere avanceret funktionalitet på dukapc en.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium

Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium Bestyrelsen Borupgaard Gymnasium M ø d e r e f e r a t Dato: den 20.juni 2012 Tid: kl. 16 Sted: rektors kontor Til stede: Peter Speldt Niels Erik Parbst Charlotte Broen Christensen Birgitte Lind Andreas

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

og Middelalderforskning:

og Middelalderforskning: - 5 - - l 9 8 5 AGORA 1965-5 7. årgang august 1985 INDHOLDSFORTEGNELSE: Velkomst til de nye studerende - ved redaktionen ~~eddele18er fra Institut for Oldtids Fællesuqen 1985 - af Dorte Wille Referat fra

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Tilstedeværende: Cindy Knudsen Jesper Simonsen Kirsten Ørnsbjerg Jensen Lene Mosegaard Maria Riber-Hansen Markus Klinger Mette Schmøkel Stine Kristensen

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Studentersamfundet - For alle studerende

Studentersamfundet - For alle studerende Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 16. december 2010 Møde i Uddannelsespolitisk Forum Den 13. december 2010 kl. 17.00 Lokale 407, Studenterhuset Revideret dagsorden 1.Formelt (B) [10 min] 2. SU (O)

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015 SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Erik Alstrup, Erik S. Christensen, Anders Dalsager, Anneli Fuchs, Anders H. Johnsen (fra kl. 15), Lise Kapper, Jan Skytte,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Stk. 4 Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne.

Stk. 4 Formanden skal sørge for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sagerne. DEFF 15/334 Forretningsorden for DEFF s styregruppe Fastsat i henhold til vedtægter for DEFF af 15. august 2014. Ordinære og ekstraordinære møder, skriftlig behandling 1 Styregruppen udøver sin virksomhed

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Side 1 af 13 Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i det aktivitetskatalog, der blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i 2013. Erfaringer opnået ved

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

3. Lejlighedstalen konfirmationstalen, bryllup, jubilæum: Enten at rose eller dadle.

3. Lejlighedstalen konfirmationstalen, bryllup, jubilæum: Enten at rose eller dadle. Møde i kommunikationsudvalget, 30.03.09 Tilstede: Leif El, Kim, Per E, Leif J, Per K, Sofie Referent: Sofie Oplægsholder: Nickles M. Köhling, Københavns Universitet Nickles er retorikstuderende og skolelærer.

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B September 2000 Senest revideret juli 2007 2 Sidefagsuddannelsen i oldtidskundskab

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Klassisk Latin. 1998-ordningen

Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Klassisk Latin. 1998-ordningen Studieordning for den 2-årige kandidatuddannelse i Klassisk Latin 1998-ordningen under 1995-bekendtgørelsen Inkl. katalog over studieelementer Justeret 2008 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Vedtægter for Djøf Studerende

Vedtægter for Djøf Studerende DJØF STUDERENDE Djøf Studerendes vedtægter Vedtægter for Djøf Studerende Vedtægterne er godkendt af Djøf Studerendes bestyrelsen d. 29. august 2010 og efterfølgende godkendt af Hovedbestyrelsen den 1.

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Referat. Komitestyrelsesmøde d. 1. april 2016 kl på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle.

Referat. Komitestyrelsesmøde d. 1. april 2016 kl på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle. Referat Komitestyrelsesmøde d. 1. april 2016 kl 11.00-15.00 på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle. Deltagere: Fmd. Poul Erik Kandrup (PEK), næstfmd. Knud Jepsen (KJ), Gudrun Aspel (GA), Lars Petersen,

Læs mere

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen.

Dekanen har foreslået, at uddannelsesledere bliver sektionsledere. Pia Bramming informerer UFU, når der er nyt i sagen. Møde den: 13 november 2013 kl. 12-16. ekstra tid pga. undervisningsplaner Lok. B101a i Emdrup og lok. 2113-252 på Trøjborg Møde i Uddannelsesfagudvalget for Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab REFERAT

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet I henhold til 22, stk.6, i vedtægten for Københavns universitet, fastsætter Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.3.2014 COM(2014) 193 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede Udvalg,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden

Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 18.7. 2002 Jeg kom som adm. overlæge til afdelingen i 1996 og deltog i et forløb med konsulentfirma betinget af forholdene i afdelingen i tiden inden Tidlig opmærksomhed

Læs mere

på F/Billedkunst%20-%20stx.aspx kan du læse:

på  F/Billedkunst%20-%20stx.aspx kan du læse: FAQ om eksamen v/ Mart Tiemensma FAQ maj 2009 1. må eksaminanderne bruge andre elevers tegninger? I læreplanen står: Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner

Læs mere