Netværksmøde #2. 1. Resume af oplæg. Vært: Viborg Kommune. Tema: Analyser og retningslinjer i det åbne land
|
|
- Thorvald Holm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Netværksmøde #2 Vært: Viborg Kommune Tema: Analyser og retningslinjer i det åbne land Mødet blev afholdt torsdag den 25. september 2008 på Sønder Mølle i Viborg. Med på mødet var 22 deltagere, hvor i alt 10 kommuner var repræsenteret. Netværksmødet rummede dels en række faglige indlæg dels en ekskursion med efterfølgende diskussion. De faglige indlæg omhandlede landskabskarakterkortlægning, oplevelsesværdikortlægning og overgangen til retningslinjer, rammer og redegørelse. 1. Resume af oplæg Viborg kommune - Plan 09 projekt: Bynære landskaber i kommuneplanlægningen Byplanarkitekt Hans Bjerre Landskabsarkitekt Birgitte Strunge Hans Bjerre og Birgitte Strunge beskrev plan09 projektets indhold og fremadrettede fokus på Kommuneplan Forhistorie og ny planlægning i samspil Formålet med Plan 09 projektet i Viborg er at udvikle nye metoder for kommuneplanlægning i de bynære landskaber, der udnytter mulighederne for at planlægge helhedsorienteret på tværs af by og land. Der bygges i Viborg Kommune videre på planlægningen fra dispositionsplanen fra 1974, hvor samspillet mellem Viborg by og de omkringliggende landskaber er defineret. Eksempelvis er Viborgs blå søbånd gennem byen og Den grønne kvadrant fra strukturplanen blevet ikoner på planlægningstilgangen for Viborgs bynære landskaber, der planlægningsmæssigt og politisk har bidt sig fast og derved er med til at styrker den nutidige planlægning. Kortlægningsarbejdet i Viborg Kommune er udført i 2 caseområder. Omkring Viborg og Møldrup er der således blevet identificeret oplevelsesværdier samt udarbejdet landskabskarakterkortlægning. Dette med henblik på at kvalificere planlægningen for de bynære landskaber. Der er omkring de oplevelsesrige landskaber/elementer indlagt bufferzoner på henholdsvis 300, 500 og 700 meter for at illustrere, hvor der er langt til områder med stor oplevelsesværdi. Denne analyse kan give en pejling af hvor der er behov for en styrkende indsats for oplevelsesværdierne. Landskabet omkring byerne er inddelt i karakterområder der er beskrevet. Der er ikke lavet en vurdering og strategi for de enkelte landskabskarakterområder, som landskabskaraktermetoden lægger op til. I stedet er man gået direkte fra inddelingen i karakterområder og beskrivelserne af landskabskarakteren til at områdernes karakteristika sammenvejes med de øvrige planlægningsinteresser. På baggrund af denne 1
2 afvejning er der tegnet en hovedstruktur omkring Viborg, der understøtter visionen for byens udvikling. Områderne er ikke sammenfaldende med landskabskarakterområderne, men er defineret af et navn, der konkretiserer deres nuværende og ønskelige fremtidige karakter. Områderne er afvejet i forhold til fremtidsønskerne til byudvikling, skovrejsning, friluftsaktiviteter og naturgenopretning. Herefter er det hensigten at beskrive områdernes forudsætninger og karakteristika, de specifikkemål for hvert område samt opstille principper/retningslinier for de enkelte områder set i forhold til by, teknik, rekreation, landbrug samt natur og kultur. Overordnet er kommunens erfaringer med metoderne at: Oplevelsesværdikortlægningen og landskabskaratermetoden kan med fordel supplere hinanden Oplevelsesværdikortlægningen kræver indgående GIS kendskab og store mængder data, som er tidskrævende at indhente og digitalisere. I et komplekst landskab kan landskabskaratermetoden være vanskelig udføres i en light-udgave, når der arbejdes på lokalt niveau. Det er Viborg Kommunes vurdering, at analyserne ikke giver de konkrete retningslinier men derimod et solidt beslutningsgrundlag for den fremadrettede kommuneplanlægning. Ringsted Kommune - Landskabskarater- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune Planlægger Sol Strømbo Hansen Sol Strømbo Hansen fortalte om Ringsted Kommunes erfaringer med landskabskortlægning og oplevelsesværdikortlægning, der er udført i samarbejde med phd. Studerende Anton Stahl Olafsson fra Københavns Universitet. Projektresultater og implementering i kommuneplanen I Ringsted Kommune er der stor interesse for byudvikling og erhvervsudvikling, hvilket giver et generelt stort pres på det åbne land og på landskabet langs motorvejen. Ringsted Kommune ønsker at sætte fokus på deres landskab, idet landskabet har stor betydning for borgernes hverdagsoplevelser og bosætningskvalitet samt kommunens identitet. Den øgede interesse for kvalitet i omgivelserne medvirker til et stigende pres på attraktive landskaber og Ringsted Kommune vil sikre, at udviklingen foregår under hensyntagen til landskabelige værdier. I Kommunen er der blevet udført en Landskabskortlægning, herunder en inddeling i karakterområder af hele kommunens landskab. Der er udarbejdet vurdering og opstillet strategiske mål for 3 karakterområder: 2 områder omfattende de bynære arealer og byudviklingsområder omkring Ringsted samt et område i den østlige del af kommunen, hvor fokus er rettet imod lokalisering af landbrugsbyggeri. 2
3 I Kommuneplan 09 overføres retningslinier fra Vestsjælland amt, indtil alle nye analyser er gennemført. Når landskabsanalysen er fuldført vil kommunen revidere kommuneplanens varetagelse af landskabelige interesser. De 10 landskabsområder vil blive zoneret i 3 kategorier med tilhørende strategiske mål og specifikke retningslinier for en fremtidig udvikling: Områder der skal beskyttes og bevares, områder der skal vedligeholdes og styrkes, samt områder der kan ændres eller nyskabes. Der lægges et signal ind i kommuneplan 09 om, hvordan man på sigt vil gøre når landskabsanalysen er på plads. I forlængelse af oplægget blev mulighederne for håndtering af overgangen fra analyser til retningslinier diskuteret. Se under punkt 3 workshop: Retningslinier for landskabet på baggrund af landskabskarakterkortlægning. Der er ligeledes blevet udført en oplevelsesværdikortlægning. Det er Kommunens overbevisning at der er god synergi mellem analysemetoderne. Kortlægningen skaber grundlag for et udkast til Ferie og fritid i kommuneplanen, herunder visioner og mål for stiplanlægning, tilgængelighed, formidling, sundhed og turisme. På lang sigt ønsker Ringsted Kommune at bruge kortlægningen til at revurdere udpegningen af de regionale besøgsområder og løbende forbedre stinettet og adgangen til væsentlige natur- og kulturområder. Morsø Kommune - Plan09 projektet, Helheder og kompetencer i det åbne land Marianne Davidsen Galsgård. Planlægger, Arkitekt maa, Marianne Galsgård fortalte plan09 projektets indhold og de fremtidige planer for hvordan analysearbejdet konverteres til kommuneplanretningslinjer. Analysearbejdet og overgangen til kommuneplan I Morsø Kommune udarbejdes en fuld landskabskarakteranalyse og vurdering med henblik på indarbejdelse i kommuneplanen og især som grundlag for landzoneadministrationen. Forud for selve landskabsanalysearbejdet blev udarbejdet en række faktablade, som samlede eksisterende viden om kulturmiljøer, natur, geologi og friluftsliv. Formålet var her at skabe grundlaget for at tænke i synergier i planlægningen af nævnte temaer. Er der områder, hvor naturgenopretning og ekstensivering af landbrugsdriften vil styrke landskabsoplevelsen og samtidig opfylde vandplanernes krav? Er der områder hvor oplevelsen af kulturmiljøer og landskab rummer potentiale for særlige oplevelser for friluftsliv og turisme? Udover faktabladene blev afholdt et borgermøde, med det formål at indsamle borgernes syn på landskabet hvor har vi de særlige oplevelser, hvor er landskabet mindre interessant og hvad forstyrrer i disse områder landskabsoplevelsen. Dette er blevet indarbejdet i landskabsvurderingerne. Centralt for landskabsarbejdet på Mors har været en intern landskabsuddannelse af kommunens medarbejdere. I feltbesigtigelserne og udarbejdelsen af landskabskarakterbeskrivelserne har været involveret medarbejdere fra natur-, landbrugs- og planteamet. Dette har givet diskussioner på tværs af fagligheder og skabt en fælles forståelse og et fælles sprog for landskabet. 3
4 Et konkret output af analysearbejdet bliver en oversigt over eksisterende og potentielle oplevelser for friluftsliv og turisme. Overgangen fra analyse til retningslinjer sker i forbindelse med en to workshops. På den første formulerer kommunens medarbejdere retningslinjer for landskabet. På den følgende workshop afprøves de formulerede retningslinjer på nogle af kommunens landzonesager for at teste om retningslinjerne fungerer i praksis. 2. Besigtigelse Viborg Kommune havde planlagt en besigtigelse rundt i de bynære landskaber omkring Viborg. Besigtigelsen fokuserede på kommunens byudviklingsområder set i relation til landskabskarakteranalysen og på de forskellige typer af oplevelser som oplevelsesværdikortlægningen har skabt overblik over. Frokost i nordisk park, nye boliger i naturskønt område ved Hald Ege og genskabt udsigt over Hald Sø. 3. Resumé af workshop Dagen blev afsluttet med en opsamlende diskussion, hvor landskabskaraktermetoden, oplevelsesværdikortlægningen og formulering af retningslinjer blev diskuteret. I det følgende samles de diskussionens konklusioner. Landskabs Karakterkortlægning light? Det var enighed om at det er vigtigt at der skabes et grundlag som er så fyldestgørende at det kan give modspil til og stå stærkt i forhold til øvrige interesser i det åbne land og det pres der er på landskabet. Derfor var der blandt en del af deltagerne enighed og at det er uhensigtsmæssigt, eller i hvert fald kan give nogen problemer på sigt, at skære for kraftigt i metodens indhold. I Viborg arbejdes imidlertid uden det trin hvor der formuleres strategiske mål på landskabets præmisser alene. Diskussionen afspejlede at den tiltænkte anvendelse af analysen er betydende for hvilken model, der er mest hensigtsmæssig. Endvidere blev der rejst spørgsmålet om det ville lette arbejdet først at udarbejde sårbarhedsvurderingen når et givet område står overfor en given udvikling. De tre projekter, som blev præsenteret på netværksmødet, repræsenterer tre forskellige tilgange til at optimere tidsforbruget: 1. Fokus på områder med særligt pres Viborg. 2. Bredere fokus med input til flere planlægningstemaer Morsø. 3. Løbende færdiggørelse af LKM arbejdet Ringsted. 4
5 For at sikre landskabskarakteranalysens anvendelighed på sigt og i forskellige planlægningssammenhænge er det vigtigt også at have det trin med som handler om de strategiske mål samt forslag til handlinger og initiativer, som repræsenterer et rent landskabeligt planlægningsinput. Dette kan fungere som input til en bred vifte af planlægningstemaer også på langt sigt. Det er vigtigt at have fokus på formidlingen af landskabskarakterarbejdets produkter i forhold til politikerne, bredt i administrationen og befolkningen. Der opnås let et meget fag tungt produkt, som det er nødvendigt at bløde op for at sikre en bredere formidling og forståelse af arbejdet blandt politikere og kolleger. Arbejdsprocessen vil kunne lettes for kommunerne hvis der fandtes på forhånd definerede skabeloner for opbygningen af de tabeller (MapInfo eller ArcMap), som knytter sig afgrænsningen af landskabskarakterområderne og vurderingerne. Endvidere kan det være tidskrævende at finde det rette materiale. GODE RÅD: Lav en grundig projektbeskrivelse med grundige overvejelser omkring tidsforbrug Klarlæg behovet her og nu og opfyld det fokuser på delområder hvor der er særligt pres, løbende færdiggørelse eller sikre input til andre planlægningstemaer. Hvis der ønskes en bred anvendelse af landskabsarbejdet på sigt i forbindelse med planlægning og administration, giver udarbejdelsen af de strategiske mål et godt redskab. Skabeloner for tabellernes opbygning til download, vil lette på tidsforbruget. Sammenhæng mellem Landskabs Karakterkortlægning og Oplevelsesværdikortlægning I Viborg er oplevelsesværdikortlægningen udarbejdet forud for landskabskarakteranalysen mens forløbet i Ringsted har været omvendt. I Viborg har oplevelsesværdikortlægningen fungeret som input til landskabskarakterkortlægningens vurdering af særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det har vist sig at være mere tidskrævende at udarbejde oplevelsesværdikortlægningen end forventet, primært fordi det har været svært at tilvejebringe det rette vidensgrundlag. I Ringsted Kommune kommer oplevelsesværdikortlægningen til at fungere som et supplement til den viden om landskabet, som landskabskarakterkortlægningen har givet. Når der arbejdes denne vej rundt bliver det muligt at sætte oplevelsesværdierne ind i en landskabelig kontekst af større sammenhængende landskaber. De to tilgange har hver deres fordele den første letter vurderingen af de særlige visuelle oplevelsesmuligheder mens den anden giver overblik over de landskabelige sammenhænge og den kontekst, som oplevelserne skal ses i, fra starten. Der blev sat spørgsmålstegn ved om det forholdsvist store tidsforbrug, som knytter sig til oplevelsesværdikortlægningen giver noget nyt til LKM eller om der mest er tale om dobbeltkonfekt. Dette blev ikke diskuteret til bunds. GODE RÅD: Overvej nøje tidsforbruget, som knytter sig til de to metoder. Overvej hvad oplevelsesværdikortlægningen giver af ny viden til landskabsarbejdet. Overvej kommunens vidensbehov og fastlæg herfra den indbyrdes vægtning af de to metoder. Retningslinjer for landskabet på baggrund af Landskabskarakterkortlægning Metoder til indarbejdelse af landskabskarakterarbejdets produkter i kommuneplanen blev diskuteret. Især med fokus på hvordan den løbende færdiggørelse håndteres. Forskellige løsningsmuligheder blev diskuteret: Skal retningslinjerne omformuleres i overensstemmelse med landskabskarakterarbejdet. Skal retningslinjerne fra regionplanen beholdes og landskabskarakterarbejdet skrives ind i redegørelsen. Skal landskabskarakterarbejdet holdes helt ude af kommuneplanen og alene benyttes i administrationen. Der blev sat spørgsmålstegn ved om det vil give forskelsbehandling i sagsbehandlingen hvis der administreres efter den delvist færdiggjorte landskabskarakteranalyse. I byernes arbejdes f.eks. med 5
6 bydelsplaner, som kun dækker dele af byen på samme måde vil det være en mulighed at have særlige planlægningsgrundlag for dele af kommunens åbne land. Det blev endvidere påpeget at det mest reelle overfor borgerne vil være at lægge åbent frem at LKM anvendes som administrationsgrundlag, hvis det er det der er tilfældet. GODE RÅD/FORSKELLIGE MULIGHEDER: Landskabskarakterarbejdet holdes helt ude af kommuneplanen og benyttes alene i administrationen. En tilkendegivelse indskrives i redegørelsen vedrørende intentionen om at landskabskarakterarbejdet indarbejdes i kommuneplanen på sigt (Herning modellen). Retningslinjerne fra regionplanen beholdes og landskabskarakterarbejdet skrives ind i redegørelsen. Indskriv i Redegørelsen at/hvis landskabskarakterarbejdet inddrages i landzoneadministrationen i de dele af kommunen hvor landskabsarbejdet er færdiggjort. Retningslinjerne omformuleres i overensstemmelse med landskabskarakterarbejdet, Erstat først regionplanens retningslinjer med LKM retningslinjer, når LKM arbejdet er færdiggjort. Får vi valuta for pengene? LKM arbejdet er tidskrævende men det giver kommunens planlæggere en god og detaljeret viden om landskabet og skaber et solidt grundlag for planlægning og administration. For at sikre landskabsarbejdet en central plads i kommunens arbejde er det vigtigt at inddrage fagligheder på tværs af kommunens administration og koble det til planlægning og administration, som Morsø Kommune. Landskabsarbejdet, hvis det tilrettelægges rigtigt, kan endvidere skabe et fælles sprog både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænserne omkring landskabet og dets kvaliteter. Et solidt landskabsarbejde gør det lettere for de ansvarlige personer for andre fagligheder at tage hensyn til de landskabelige interesser, og vil forhåbentlig også lette dialogen med miljøcenteret både i tilfælde hvor regionplanens udpegninger justeres og i de tilfælde, hvor der ønskes foretaget ændringer i det åbne land, som kan forventes at få indvirkning på landskabet. En god landskabsanalyse, kan afklarer i hvilket omfang en given ændring vil påvirke landskabet. GODE RÅD: Inddrag en bred tværfaglig gruppe i landskabsarbejdet det sikrer bred forståelse og et fælles sprog internt i kommunen. Skab et formidlingsvenligt produkt det letter kommunikationen internt i kommunen, med politikerne og borgerne. Skab et produkt som kan anvendes på langt sig - både politisk, strategisk, som redskab til sagsbehandling og som grundlag for dialog med miljøcenteret. 6
Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune
Landskabskarakter- og oplevelsesværdikortlægning i Ringsted Kommune Plan09 netværksmøde #2, Viborg 25. september 2008 Planlægger Sol Strømbo Hansen, Ringsted Kommune, i samarbejde med phd-studerende Anton
Læs mereindarbejdelse af et kompetenceudviklingsforløb for kommunens medarbejdere i forbindelse med analyser, planlægning og sagsbehandling i det åbne land
Notat PLAN 09 PROJEKT HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 PROJEKTPLAN
Læs meresom element i planlægningen
Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen
Læs mereMorsø Kommune og Plan09 PLAN09-PROJEKTET HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND SAMMENFATNING AF PROJEKTFORLØB OG EVALUERING AF LANDSKABSUDDANNELSE
Morsø Kommune og Plan09 PLAN09-PROJEKTET HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND SAMMENFATNING AF PROJEKTFORLØB OG EVALUERING AF LANDSKABSUDDANNELSE juni 2009 Udarbejdet i juni 2009 af NIRAS Konsulenterne
Læs mereOVERBLIK over Landskabskaraktermetoden
OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann - vne@life.ku.dk Indhold Baggrund for LKM lidt historik Metoden og dens 4 faser: Formål og anvendelsesmuligheder Eksempler mest
Læs mereLandskabskaraktermetoden
Baggrunden for udviklingen af landskabskaraktermetoden Præsentation af metoden Præsentation af eksempler på anvendelse af landskabskaraktermetoden Findes på internettet: www.blst.dk Baggrund for udvikling
Læs mereHelheder og kompetencer i det åbne land
Struktur og forløb Landskabsanalyse Kirstine Kjær, Byplan Omsat til kommuneplan 2209-21 Tidsplan og projektforløb Opstartsmøde Natur og miljø marts 08 workshops Feltbesigtigelse, analyse, beskrivelser,
Læs mereNETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg
NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,
Læs mereLokaliseringsplanlægning af landbrugsbyggeri
Projektbeskrivelse Lokaliseringsplanlægning af landbrugsbyggeri - et Realdania udviklingsprojekt i Ringsted Kommune 19-062007 Niels Helberg 1 Problemformulering Udviklingsprojektet er et samarbejdsprojekt
Læs mereNATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
Læs mereLandskabskaraktermetoden lokalt
Landskabskaraktermetoden lokalt Lidt om Vejen Kommune Hvorfor en landskabskortlægning? Hvordan kommer vi i gang? Caseområde: Kongeådalen Erfaringer Gode råd Hvordan kommer vi videre? Åben land konferencen
Læs mereLandskabskarakter i praksis. Ole Hjorth Caspersen
Landskabskarakter i praksis Ole Hjorth Caspersen Indholdet i præsentationen Hvordan bliver den brugt, vores første erfaringer Kommuner VVM Lokal anvendelse undervisning Eksempler fra forskellig skala Plus
Læs mereFremtidens Landskaber
Fremtidens Landskaber Kommuneplanlægning Jammerbugt Kommune Det åbne land i kommuneplanen Tirsdag d. 31. maj SEGES, Aarhus N Udgangspunktet for udvikling af metoden Metoden er baseret på en landskabskarakterkortlægning
Læs mereNETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 opsamling
NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 opsamling Tema: Planlægning i det åbne land - Fra regionplanlægning til kommuneplanlægning Vært: Odense Kommune Netværksmøde #01 blev afholdt mandag den 23. juni
Læs mereKværs landsby. - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden
Kværs landsby - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden Hæfte udarbejdet af Thing & Wainø landskabsarkitekter aps. Primo 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... Landskabsanalysen KARAKTEROMRÅDER...
Læs mereKommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri
Det kan landskabskaraktermetoden også kan anvendes til: Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, KU Rådgivende udvalg 24.10.08 Fokus på 2 forskningsområder
Læs mereDet åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning
Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land
Læs mereLANDSKABSKARAKTERMETODEN
LANDSKABSKARAKTERMETODEN Erfaringer med brug af metoden Hanne Brendstrup Nielsen, NIRAS HVORFOR LAVE EN LANDSKABSANALYSE - ny viden, nye muligheder Landskabskarakteranalyse Kommuneplan / lokalplan / temaplan
Læs mereKOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009
DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:
Læs mereBilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering
Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Dato 15. december 2014 Dok.nr. 168946-14 Sagsnr. 13-13395 Ref. Slyn Sammenfattende redegørelse inklusivt overvågningsprogram supplement til miljøvurderingen
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereDET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver
Læs mereOversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 25 HØJBY-ØRBÆK MORÆNEFLADE Højby-Ørbæk Moræneflade ligger centralt på Fyn i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Omkring halvdelen af karakterområdet ligger i nabokommunerne
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereRumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden
Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereKommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur
Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne
Læs mereHOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE
Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest
Læs mereRekreativ stiplanlægning i kommuner
Skov & Landskab Rekreativ stiplanlægning i kommuner Anton Stahl Olafsson, postdoc, ph.d. (asol@life.ku.dk) Skov & Landskab Fr.berg 6.9.2012 Rekreativ stiplanlægning i kommuner Hvad er status for planområdet?
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs mereMorsø Kommune
LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret
Læs mereKøbenhavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan
university of copenhagen Københavns Universitet Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine Published in: Byplan Publication date: 2012 Document
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for
Læs merePlanlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen
Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-
Læs mereKan vi optimere bruge af det åbne land?
Kan vi optimere bruge af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER Klima Biodiversitet Miljø Rekreation og fritid Bosætning Erhverv og produktion
Læs mereStatus på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017
Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereSammenfattende redegørelse til miljøvurderingen
Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen Indledning Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering af en plan, hvis det vurderes, at den kan have en
Læs mereTillæg nr. 30 til Kommuneplan for Viborg Kommune
Tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinje og rammebestemmelser for VIBS.B3.02_T30 og VIBS.R1.01_T30, Viborg Syd Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Tillæg nr. 30 2 Tillæg
Læs mereKommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Læs mereTillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.
Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommune Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40 Forslag Tillæggets område KOMMUNEPLANTILLÆG Forslag til tillæg nr. 40 Forslag til
Læs mereDet åbne land i kommuneplanen
Det åbne land i kommuneplanen Mai-Britt Helle Jensen Faaborg-Midtfyn Kommune Nye temaer i Kommuneplanen Benyttelse Byudvikling Arealanvendelse i kystnærhedszonen Landbrugsområder der Skovrejsning Tekniske
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHjælpen er nær. Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder
Et hjælpehæfte til udfyldelse af skema til kortlægning og vurdering af landskabskarakterområder Udarbejdet af Esbjerg og Vejen Kommuner Dette hæfte er udarbejdet på initiativ af Gitte Kisbye, Vejen Kommune
Læs mereLandskabsinteresser i planlægningen
Landskabsinteresser i planlægningen Mai-Britt Helle Jensen afdelingsleder Udvikling og Kultur Faaborg-Midtfyn Kommune Tidligere regionplanlægger gger i Fyns Amt Udfordringer Størstedelen af landets kommuner
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN
HEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN PLAN 09 Den klimatilpassede kommuneplan er udvalgt som eksempelprojekt af plan09 og støttet økonomisk Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet
Læs mereVejledning om udviklingsområder. Planlægning og byudvikling
Vejledning om udviklingsområder Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Planlægning og byudvikling Indledning Med moderniseringen
Læs mere"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"
Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereIndhold og procesplan for planstrategien
Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:
Læs mereFrederikssund Kommune Kommuneplan
Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas
Læs mereLandskabsanalysen som planlægningsredskab
Landskabsanalysen som planlægningsredskab Haraldsholm Landskabsanalyse som planlægningsredskab Vejen Kommunes metode til landskabsvurdering ved etablering af nye husdyrbrug eller udvidelser af eksisterende.
Læs mereVindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening
Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning
Læs mereDen samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013
Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereKommuneplanlægningen Status og centrale emner
Kommuneplanlægningen Status og centrale emner 1. Status på Kommuneplanen opbygning og indhold 2. Befolkningsprognose og demografisk udvikling 3. Boliger og erhverv status på areal og salg af bygge grunde
Læs mereMetoder og planer i Landskabet
Metoder og planer i Landskabet Lisbet Mærsk-Møller Kommuneplan Hvad I får fornøjelse af de næste 45 min Planloven Landskab og metode Landskabskaraktermetoden (LKM) Udpegning med LKM Værdifulde landskaber
Læs mereVejledning om udviklingsområder
Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.
Læs mereDe regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007
De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereKommuneplan. Hvad er en kommuneplan? Hvad er nyt i 2013? Hvordan bruger jeg den digitale kommuneplan?
Kommuneplan 2013 Hvad er en kommuneplan? Hvad er nyt i 2013? Hvordan bruger jeg den digitale kommuneplan? Har du spørgsmål om Kommuneplan 2013 er du velkommen til at kontakte Helsingør Kommune, Center
Læs merePlads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune
NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde
Læs mereTilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009
Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske
Læs mereVelkommen til Anebjergspillet
Velkommen til Anebjergspillet Bo Riis Duun Arkitekt MAA GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps, Kolding Formål med spillet: at omsætte planstrategiens visioner til virkelighed at skabe en ny form
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,
Læs mereKommuneplanlægning i Odense. Fremtidens kommuneplan
1982 1986 1993 1997 Fremtidens kommuneplan 2000? 2004 2009 2013 Inddeling af kommunen i lokale kommuneplanområder Rammehæfte for hvert lokalområde Høj grad af fortælling om / og beskrivelse af lokalområderne
Læs mereOversigt over anbefalede ændringer af Kommuneplanforslag 2013-2025
Oversigt over anbefalede ændringer af Kommuneplanforslag 2013-2025 Nærværende dokument giver et overblik over de ændringer, som anbefales indarbejdet i den endelige udgave af Kommuneplan 2013-2025 for
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereMODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Læs mereGodkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse)
Punkt 5. Godkendelse af kommuneplantillæg 9.015 Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse) 2016-053895 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Kommuneplantillæg
Læs mereKan vi optimere brugen af det åbne land?
Kan vi optimere brugen af det åbne land? Planlovsdage 2019 Trine Eide, planlægger, Herning Kommune FLERSIDIGE AREALINTERESSER LANDSKAB UNDER PRES Klima Biodiversitet Miljø Energi Infrastruktur Rekreation
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereHelhedsorienteret planlægning i det åbne land
Helhedsorienteret planlægning i det åbne land Særlig fokus: Landbrugsbygninger og landskab - nye planredskaber for konsulenter og kommuneplanlæggere Vibeke Nellemann Skov & Landskab, KU Københavns Universitet
Læs mereForslag. Kommuneplantillæg 20. Forslag. Kommuneplantillæg 20
Forslag Kommuneplantillæg 20 Forslag Kommuneplantillæg 20 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger hermed Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2017, Varde Kommune i offentlig høring i 8 uger fra
Læs mereBilag 2. NOTAT - Indkomne bemærkninger til tillæg til Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune
Bilag 2 Teknik & Miljø 30. august 2019 Sags-ID: 19/4292 Sagsbehandler: Marianne Bay Andersen NOTAT - Indkomne bemærkninger til tillæg til Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune Notatet indeholder et
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereForslag til tillæg nr. 13 Pavillon på Torvet Kommuneplan August 2017
Forslag til tillæg nr. 13 Pavillon på Torvet Kommuneplan 2013-2025 August 2017 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl
Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl By & Landskab Rådhustorvet 7 6400 Sønderborg Tlf 88 72 40 72 E-mail by-landskab@sonderborg.dk Læsevejledning
Læs mereFra vision til plan Hedensted Kommune - Niels Rauff Kystkonferencen 21.september 2011
Hedensted En vækstorienteret landkommune, hvor udviklingen bygger på de særlige muligheder i de enkelte lokalsamfund, og hvor borgerne er tæt på demokratiet, fritidslivet og kommunens service. Fra vision
Læs mereseptember 2016 STRATEGISKE LANDSKABER - RÅOPSAMLING PÅ TEMADAG
september 2016 STRATEGISKE LANDSKABER - RÅOPSAMLING PÅ TEMADAG 1 DISKUSSIONSRUNDE 1: MULTIFUNKTIONALITET ELLER PRIORITERING Grp. 1: Eksempel Vadehavet: Græsning øger naturkvalitet og lokale producerer
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereSkematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan
Skematisk oversigt ændringer i Forslag til Kommuneplan 2017-29 Nedenstående oversigt er en oversigt over ændringer i Forslag til Kommuneplan 2017-29. Oversigten følger kommuneplanens inddeling i: Hovedstruktur
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereKommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 2
Tillæg nr. 2 Forslag Oktober 2018 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen skal tages op til vurdering
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereSkabelon for udvikling af borgerplaner
Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at
Læs mere