Generalforsamling 2013

Transkript

1 Enhedslisten Q København Generalforsamling 2013 Lørdag, den marts 2013 Malernes Fagforening Lygten 10, Nordvest _L_ = * +

2 Københavnsbestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling 2013 for Enhedslisten-København Generalforsamlingen foregår lørdag, den 16. marts 2013 fra til i Malernes Fagforening, Lygten 10, Nordvest. Bestyrelsen foreslår følgende dagsorden for generalforsamlingen 1. Formalia 1.1. Valg af dirigent og refererit 1.2. Vedtagelse af forretningsorden 1.3. Godkendelse af dagsorden 2. Beretninger 2.1. Bestyrelsens beretning 2.2. BR-gruppens beretning 3. Regnskab for Handlingsprogram for Borgerrepræsentationsgruppen Indkomne forslag 6. Opstillingsliste til Borgerrepræsentationen 7. Årsplan for Budget 9. Valg af bestyrelse 9.1. Valg af kasserer 9.2. Valg af fem øvrige bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af revisor 11. Eventuelt Deadlines Opstilling til bestyrelsen skal ske ved per mail at anmelde sit kandidatur med billede til kontoret senest den 6. marts, klokken Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til kontoret senest den 8. marts, klokken Praktisk Du kan tage linje 4A næsten til døren, lige som linje 6A holder ved Bispebjerg Station, hvortil der er tog hver 10. minut.

3 Beretning for Enhedslisten-Københavns bestyrelses arbejde marts 2012 marts Organisatorisk 1.a Københavnsbestyrelsen og lokalafdelingerne i København Året 2012/13 har budt på meget aktivitet i Københavnsbestyrelsen. Det har varet et år med rigtig stort fremmøde fra stort set alle afdelinger som har med faste medlemmer af bestyrelsen. Fremmødestatestik er vedlagt. Arbejdet i bestyrelsen har i det sidste år været konstruktivt og fremadrettet. Enhedslisten København bliver stadig større, og vi har i dag over 3100 medlemmer - 1/3 af alle Enhedslistens medlemmer. Stigningen i medlemstallet er ikke så markant, som sidste år, men Enhedslisten København har haft en god fremgang på 7,7 %. Igen i år er afdeling blevet delt, idet Amagerafdelingen er blevet delt i Amager Vest og i Amager Øst, med Ca. 250 medlemmer ihver. Derudover er de 5 nørrebroafdelinger blevet til 4, idet lokalafdelingen Lundtoftegade og Nørrebro Park er blevet i afdeling. 1.b Skoling af nye medlemmer lntroskolingsgruppen er en gruppe nedsat af Københavnsbestyrelsen, og da dette er en så central del af arbejdet Introgruppen har i 2012 gennemført 5 introforløb med startdatoer 24. januar, 22. marts, 3. september, 4. september og 14. november. De er alle forløbet over i starten 5 senere 6 gange. gruppen udvidede til 6 gange, da deltagerne efterlyste mere tid til debat, uden at det synes, at have givet den ønskede debat. Introskolingen har blandt andet introduceret til, Marx for begyndere, Enhedslistens historie og værdigrundlag, Enhedslisten i dag, kommunalt, regionalt og nationalt og som organisation. Da medlemmerne væltede ind sidst i juni omkring skattereformen besluttede vi allerede i sommerferien at invitere til et forløb med start d. 3. september. Det var overtegnet på 2 uger (vi tager max 30 ind), så vi oprettede et parallelt forløb med start d. 4. september. Dette blev også fyldt næsten helt op. Det var en stor mundfuld at få oplægsholdere, logistik og tid til 2 forløb, især da flere fra introgruppen også kørte eller deltog i kandidatskoling også om tirsdagen.efter efterårsferien startede vi det sidste hold i november, og vi må have ryddet bordet, for her var kun 15 tilmeldte. Det har karakteriseret holdene efter sommerferien, at frafaldet har været stort og for det sidste holds vedkommende var der kun 4 deltagere til afslutningen. Det kan ikke have været indholdet alene, da en del at de tilmeldte aldrig mødte op. Hertil kommer, at flere afdelinger har haft egne introduktionsmøder/forløb uden at koordinere eller tænke dem sammen med forløbene for københavnerne, hvor vi måske heller ikke har fået informeret kontaktpersonerne godt nok. De nye har ikke valgt Rejseholdets regionale møder som alternativ, idet der har været meget få københavnske deltagere på de afholdte 2 møder i Hillerød og det ene i Tåstrup. 1.c Kontaktpersonmøde Bestyrelsen afholdt i august et fællesmøde for kommunens 15 kontaktpersoner og Frederiksberg samt Enhedslistens Organisationsteam med henblik på at være med til at fremme et mere integreret afdelingssamarbejde. Mødet kom primært til at handle om erfaringsudveksling, idé udvikling af aktiviteter og en snak om hvordan afdelingerne bedre kan bruge hinanden. Der var generel stemning for flere fællesmøder. Det er nu lagt op til organisationsteamet at afholde dem, og bestyrelsen har forpligtet sig på at hjælpe med den opgave.

4 1.d Koo-gruppens beretning Københavnerbestyrelsens koordinationsgruppe bestod det første halvår af Jesper V, Adam og Charlotte og det andet halvår af Lars N, Kasper og Charlotte. Den primære opgave forkoo-grupperne har været at forberede bestyrelsesmøder og tage sig af henvendelser til bestyrelsen, herunder ansøgninger om økonomisk støtte på under 2000 kr, pressehenvendelser og kontakten med landsorganisationen. lår blandt andet indebar to møder med Enhedslistens Forretningsudvalg omkring koordinering i København af de landsdækkende kampagner og de københavnske afdelinger, den opgave ligger nu hos organisationsteamet i samarbejde med de 14 kontaktpersoner. Efter beslutning i bestyrelsen træder Koo-gruppen til, når aktiviteterne foregår i kommunalt regi. Ved udpegningen af årets anden koo-gruppe vedtog et flertal af bestyrelsen ikke at opretholde beslutningen om at have et koogruppe-medlem som observatør i BR-gruppens ugentlige morgenmøder på baggrund af manglende udbytte i forhold til tilbagemelding og ingen egentlige bestyrelsesmandater at varetage, I stedet er det besluttet at sende dagsorden og referat fra BRgruppens møder ud, så hele bestyrelsen inddrages i BR gruppens beslutninger. Derudover opretholdes beslutningen om en fast tilbagemelding fra et BR-medlem til bestyrelsesmøderne. Generelt er arbejdet forløbet godt og konfliktfrit 2. Forberedelser til kommunalvalg 2013 Forberedelsen af Kommunalvalget 2013 er allerede godt i gang og bestyrelsen har været i gange det meste af det sidste år. Der er blevet nedsat tre arbejdsgrupper; kandidatskolingsgruppe, valgprogramgruppe og valgkampsgruppe. Derudover har bestyrelsen pr. 1. februar ansat Filip Soos som valgkampssekretær til at koordinere det praktiske arbejde under de retningslinjer og det budget, der er fastlagt af bestyrelsen. 2.a Kandidatskoling I løbet af efteråret blev der afholdt 7 skolingsgange for Københavnske medlemmer som havde en mulig interesse i at blive kandidat til Borgerrepræsentationen. Det var en meget vellykket skolingsrække med over 40 tilmeldte og stort fremmøde. 7 gange, var med til at give en indsigt i livet på Rådhuset, strukturen i kommunen, forvaltningerne og nogle af de konkrete arbejdesgange, opgaver og politikområder som vores nuværende medlemmer af borgerrepræsentationen sidder med. Skolingsrækken blev afsluttet med en 8. gang med glögg og sidste spørgsmål for at afklare deltagernes endelige stillingtagen til opstilling til urafstemningen i januar. 2.b Valgprogramsseminarer Bestyrelsesmødet i april udpegede en gruppe (Karina, Morten, Charlotte, Jesper og Dorte), der skulle komme med udkast til valgprogram KV 13. Dette er senere blevet omdøbt til handlingsprogrammet for Borgerrepræsentationen Gruppen besluttede at afholde seminarer i efteråret for medlemmerne. Seminarerne skulle have emner/områder hvor der skulle udvikles en ny politik, f.eks. skatte- og erhvervspolitik. Seminarerne skulle som udgangspunkt have oplægsholdere udefra, der havde en speciel viden og interesse for emnet. Der blev ved hvert seminar taget referat af oplæg og den efterfølgende debat, som derefter blev brugt i selve udarbejdelsen af handlingsprogrammet. Deltagerantallet var fra begyndelsen god, men desværre aftagende frem mod det sidste seminar. Seminarernes emner var: 22/8 Skat, erhvervsliv og kommunen som arbejdsgiver

5 28/8 Tilgængelighed og trafik 26/9 ldrætsklubber og kulturhuse 25/10 Alternativ ungdomsuddannelse og børn og dagsinstitutioner 13/11 Ældrepolitik og madpolitik 2.c Valgkampsgruppe I oktober blev der nedsat en valgkampsgruppe som pt. består af Bente Lildballe, Jesper Qvist, Filip Soos og Morten Kabell. Gruppens opgave er, på baggrund af en godkendt kampagneplan og budget, at stå for produktion af diverse valgmateriale som plakater, valgfilm, valgavis mm. Gruppen vil løbende holde bestyrelsen orienteret. 2.d Valg af kandidater Urafstemningen om kandidater til Borgerrepræsentationen blev afholdt fra d. 10januar til den 7. Februar. Til urafstemningen stemte 36,6 % af Enhedslisten Københavns medlemmer mod 27,3 i 2009, hvilket må betegnes som positivt. Men det er stadig en lav stemmeprocent, og bestyrelsen skal måske kigge på årsager til det. For første gang er urafstemningen foregået elektronisk, og det er blevet godt modtaget. Der er dog plads til forbedringer som der skal arbejdes med til næste gang. F. eks. var systemet nede 2 gange - den ene gang i flere dage, den anden gang kun en enkelt dag. Der udarbejdes et evalueringsnotat som behandles i bestyrelsen. Bestyrelsen havde på forhånd besluttet en top 20, men da urafstemningen gav kandidat 20 og 21 lige mange stemmer valgte bestyrelsen en top Politisk 3.a Hvad har vi støttet i løbet af året lår har Københavnsbestyrelsen givet tilskud til en masse forskellige arrangementer, som Enhedslistens afdelinger rundt omkring i København har afholdt, dette har bl.a. været Sankt Hans arrangementerne i Utterslev Mose og i Enghaveparken og Sikker Rantzausgade. Til eksterne har vi givet et tilskud til Fransk Dolkepartis nye musikvideo og meget mere som fremgår af regnskabet. 3.b Det for fattigt minikampagrie om fattigdom Københavnsbestyrelsen har gennemført kampagnen Det for fattigt. Kampagnen fokuserede på forskellige vinkler af fattigdom, herunder særligt forholdene for de unge på den lave kontanthjæ(pssats, ungeydelsen. Kampagnen satte også fokus på sammenhængen mellem lave forsørgelsesydelser for arbejdsløse og løndannelsen for beskæftigede. Enhedslisten mener, at ungeydelsen bør afskaffes, da den gør de unge mennesker fattige og ikke hjælper dem til at få overskud og komme videre med uddannelse eller arbejde. Kampagnen blev gennemført i 1. halvår af 2012 med følgende aktiviteter Offentligt møde om fattigdomsproblemerne i Kbh. Her bestod panelet af fattigdomsforsker Morten Ejrnæs, Palle Bisgaard (3F) og Signe Færch (BR). Møde medpianlagt deltagelse af borgerrepræsentationsmedlemmer fra flere partier. Det blev afholdt med Mikkel som oplægsholder men uden hverken RVs, SFs eller Ss deltagelse, da de meldte fra. Uddeling af materialer til kampagnen både rundt om i byen og ved de 5 jobcentre i København.

6 Kampagnen var koordineret med aktiviteter på Rådhuset, hvor Enhedslisten stillede forslag om halv pris for unge på den lave kontanthjælpssats (ungeydelsen) på en række tilbud fra kommunen. Dette blev gjort for at sætte fokus på den urimelig lave ydelse. I forbindelse med den politiske behandling i Borgerrepræsentation var der planlagt en event på Rådhuspladsen med fokus på hjemløse unge og unge der ikke har råd til at gå til tandlægen. Desværre strandede forslaget et sted i mellem forvaltningerne i kommunen, da der ikke var enighed om mellem forvaltningerne om lovligheden af forslaget. Af denne grund er forslaget aldrig blevet realitetsbehandlet i Borgerrepræsentationen. Eventet er derfor heller ikke blevet gennemført. 3.c 1. maj Igen i 2012 blev 1. maj holdt på Blågårds Plads og i Fælledparken. Arrangementet på Blågårds Plads og demoen til Fælledparken blev holdt i det traditionelle og tætte samarbejde med SUF. Det forløb godt i stråelende sol med rekordhøjt antal deltagere. Desværre var vi endnu en gang sent ude med at meddele SF, at vi ikke agtede at afholde et fælles arrangement. Fælledparken blev en stor succes. Teltet var især til det afsluttende musikarrangement proppet langt over bristepunktet, da Enhedslisten kunne byde velkommen til Klumben og Raske Penge. Teltets succes gjorde til gengæld, at der ikke kom så mange penge i baren, cia det simpelt hen ikke var muligt at komme hen til den. De omkringliggende telte lukkede nærmest ned i de to timer, musikken varede, og vi fik tydeligt appelleret til en gruppe, især unge, der måske ikke normalt ville været kommet i Enhedslistens telt. 3.d Kulturnat Et flertal på rådhuset (ikke Enhedslisten) valgte at i år at droppe at partierne deltog i fejringen af kulturnatten. Og det betød, at vi ikke havde den bod, vi plejede. Vi vil kæmpe for at komme tilbage på rådhuset til næste kulturnat. 3.e Debatrække om beskæftigelse Københavnsbestyrelsen har i første kvartal 2013 afholdt en debatrække under overskriften: debatrække om beskæftigelsesvilkår. De 2 første debataftener blev holdt som medlemsmøde i Studiestræde. Der var inviteret oplægsholdere - medlemmer og folk ude fra, der diskuterede beskæftigelsesindsatsen i iobcenter København og Borgerrepræsentationen, forhandlingerne om den kommende kontanthjælpsreform og OK 13 samt en beretning om egne erfaringer med dagpengereformens konsekvenser. Det 3. møde var offentligt, hvor en repræsentant fra Die Linke i Hamburg, der er det tyske venskabsparti med Enhedslisten København, redegjorde for konsekvenserne af Harz IV, og planens implementering på arbejdsmarkedet i Tyskland. Mødet med Die Linke afholdes onsdag den 6. marts kl. 19 i Støberiet Nørrebro. 3.f Presse-sag Københavnsbestyrelsen kom i Berlingske Tidende i oktober, efter den højreradikale hjemmeside Uriasposten bragte et par løsrevne uddrag af den forrige bestyrelses referater omkring den økonomiske støtte til bustransporten til den antifacistsiske demonstration i Salem v. Stokholm i Sverige i På baggrund af dette besluttede bestyrelsen at invitere en repræsentant fra afa for at høre om deres arbejde samt at at lægge beslutningen særskilt på hjemmesiden i sin fulde længde: Enhedslisten-Københavns politik er uændret. Enhedslisten København har i efteråret startet en diskussion om, hvordan vi bruger mulighederne for at give økonomisk støtte og i den forbindelse

7 også diskuteret relationen til landsorganisationen, og hvordan man håndterer uenigheder. Disse diskussioner fortsætter i den kommende bestyrelse.samtidig slår generalforsamlingen for Enhedslisten København fast, at diskussionen selvfølgelig ikke handler om hvorvidt Enhedslisten støtter brugen af vold mod politiske modstandere i Danmark. Enhedslistens strategi for det antifascistiske arbejde bygger, som hidtil, på ønsket om den bredest mulige folkelige mobilisering og benytter sig af ikke-voldelige metoder. 3.g Budgetforhandlinger om budget 2013 Proces Københavnsbestyrelsen begyndte forberedelsen af budgetforhandlinger allerede i forsommeren 2012, hvor der blev taget den første diskussion af mandatet til forhandlergruppen. Det overordnede mandat blev givet inden for to overskrifter: - Et mere lige København - Grøn jobskabelse I løbet afforhandlingsprocessen i september 2012 blev bestyrelsen hyppigt opdateret, herunder både forslag til budgettekst og regneark med selve de foreslåede beløb, afforhandlergruppen. Den sidste del af processen blev gennemført med deltagelse fra en stor del af bestyrelsen, som minutiøst gennemgik budgetteksten og kom med endelige forslag til ændringer. Politisk resultat Enhedslisten besluttede at indgå budgetforlig, da der var væsentlige resultater i forliget ift. fattigdom, udsatte grupper, boligpolitik mm. Her nævnes et udsnit: Ift. bekæmpelse af fattigdom blev grænsen for hvornår fattige kan få hjælp af kommunen øget, så flere kan få hjælp i svære situationer. Herudover sættes der ind overfor familier, der risikerer at blive sat ud af deres bolig og flere børn fra fattige familier får gratis skolemad. For udsatte grupper kan herudover nævnes at ungdomsklubber og daginstitutioner med mange udsatte børn og unge får ekstra penge, og at indsatsen overfor psykisk syge københavnere får et løft. Boligpolitiske forbedringen var opførelsen af flere almene billige boliger og så blev byggestoppet fra 1995 ift. offentlige kollegier i København endelig ophævet. Af kulturpolitiske forbedringer blev det besluttet at genåbne Sjællandsgade Bad, Bevillingen til Pumpehuset og til Warehouse 9. Alle Københavns problemer er ikke løst med budgetforliget, men bestyrelsen og BR-medlemmerne vurderede, at budgettet vil trække i den rigtige røde retning, samtidig med det ikke indholder forringelser. Derfor kunne en enstemmig bestyrelse stemme for deltagelse i budgetforliget. Der har efter budgetforliget kun været positiv feedback fra bevægelser, så som DSF, FLS, BUPL og KFO. Både bestyrelse og BR-medlemmer ville gerne have haft endnu flere forbedringer med i budgettet. I sær på beskæftigelsesområdet viste det sig dog vanskeligt at skabe flertal for de forandringer, som Enhedslisten fremførte ønske om. Folketingets rammer for forhandlingerne Der har fra Enhedslisten Christiansborg været uklare meldinger om, hvordan man kommunalt skulle forholde sig til de snævre rammer for den kommunale økonomi. Skal vi holde os inden for de fastsatte rammer, eller skal vi udfordre og evt, forsøge a sprænge dem? I forsommeren stemte Enhedslistens folketingsmedlemmer for et aktstykke i finansudvalget, der satte de overordnede rammer for kommunernes økonomi i 2013, der bl.a. betød et loft for anlægsinvesteringer i kommunerne i 2013 og en fastfrysning af serviceudgifterne. Københavnsbestyrelsen blev ikke orienteret om denne beslutning før langt senere. Et par dage før budgetforhandlingerne i København blev afsluttet, kom der en nyhed på enhedslisten.dk med budskabet om at mobilisere til kommunalt oprør og kræve et brud med kommuneaftalen i budgetforhandlinger rundt om i kommunerne.

8 Den sene melding om at udfordre rammerne, set i forhold til den tidligere støtte til kommuneaftalen, var et noget forvirrende signal. Da opfordringen til kommunalt oprør kom, var det ikke muligt at agere på den, da forhandlingerne nærmest var afsluttet. Københavnsbestyrelsen har derfor efterfølgende henvendelse til Hovedbestyrelsen med ønsket om, at man evaluerer forløbet, så det næste år kan sikres a) at man informerer og inddrager kommunalt aktive i en beslutning om at støtte en kommuneaftale og b) at Enhedslisten sender enslydende signaler, så det er klart for enhecislisten kommunalt, hvilke overordnede rammer der forhandles inden for. rettet

9 og Beretning fra BR-gruppen Den politiske situation på Københavns rådhus har forandret sig i løbet af det seneste år. Til det bedre. For et år siden var der et bredt budgetforlig hvor alle undtagen Enhedslisten var med. Overborgmesteren fokuserede på bredt samarbejde med de borgerlige, erhvervslivets ønsker og flere parkeringspladser. I dag er der et solidarisk budgetforlig mellem S,SF, EL, radikale (og LA?), hvor de borgerlige partier har sat sig selv udenfor indflydelse. Samarbejdet mellem socialdemokrater, SF ere og Enhedslisten bliver tættere end før. Debatten om kampen mod uligheden i byen spiller en stadig større rolle i den københavnske politiske debat. Dagsordenen er flyttet til venstre på Københavns rådhus. Året der gik I løbet af foråret steg presset på socialdemokraterne og SF erne på Rådhuset i takt med regeringen lavede borgerlige forlig, og tabte stemmer til Enhedslisten. Samtidig gik en række partier sammen om at vise Overborgmesteren at han og socialdemokraterne ikke bestemmer alt på rådhuset. Det skete eksempelvis i debatten om den fremtidige styreform i de store byer, hvor alle partier udenom 5 blokerede for ønsket om at samle magten hos Overborgmesteren. Ligesom i den såkaldte overførselssag, hvor budgetpartierne fordeler sidste års mindreforbrug, blev præget af, at S fik sat stolen for døren af de andre partier. Disse begivenheder betød også at socialdemokraterne og Overborgmesteren opdagede nødvendigheden af at forhandle med andre partier på lige fod. BR-gruppen arbejdede aktivt og bevidst i foråret for at presse 5 & SF til venstre I København. Formålet med et tættere samarbejde var at vise københavnerne, at et rødt flertal også kan føre rød politik. Udover konkrete progressive løsninger var formålet at vise landspolitikerne, at det kan lade sig gøre at skabe solidariske resultater. Samtidig kunne det afmontere den kritik om rene hænder der intet udretter som S & SF ellers gerne rejser af EL. Den landspolitiske situation kombineret med det pres som EL lagde på rådhuset for at få 5 & SF til at gå til venstre, skabte et kursskifte i københavnsk politik. Som gav sig udslag i budgetaftalen for & SF var simpelthen nødt til at samarbejde med Enhedslisten. Fordi resultaterne af højrekursen på landsplan kunne aflæses i meningsmålingerne. Særlig i København, hvor byens borgere traditionelt er en mere venstreorienterede end andre steder. Derfor er særlig socialdemokraterne begyndt at markere sig som...socialdemokrater. Blandt ved at fokusere meget på uligheden i byen. En dagsorden vi tidligere har været ret alene om at rejse, men som nu deles af både 5 & SF. Samtidig har særlig SF været præget af partiets problemer i meningsmålingerne og ikke mindst formandsvalget i efteråret. Hvor de fleste i gruppens ledelse støttede den tabende kandidat, støttede et lille flertal af selve gruppen den vindende. Dette forhold har senere ført til ændringer i ledelsesstrukturen hos SFs gruppe, hvor magtforholdene nu er mere uklare end tidligere. Budget 2013 Enhedslisten gik til forhandlingerne om budgettet for 2Ol3med det klare ønske at lave en aftale. Aftalen skulle mindske uligheden i byen, og skabe flere (grønne) jobs. Udgangspunktet for os var en aftale mellem 5, SF, EL og (nødtvunget) de radikale. Bestyrelsen var inddraget, og deltog meget aktivt i hele processen. Fra de første drøftelser i april måned, til de hektiske septemberdage hvor alle sad på rådhuset i døgndrift. Intet andet parti i København kan prale af så aktivt et baglancf, eller så demokratisk en proces! Oplægget til budgetforhandlingerne var regeringens nulvækstramme og anlægsloft, som betød hårde prioriteringer og svære udskydelser af fornuftige anlægsprojekter og renoveringer.alligevel lykkedes det at lave et rød og solidarisk forlig.

10 Budgetforliget blev indgået mellem 5, SF, EL, RV og til fleres overraskelse LA. Udover få konkrete indrømmelser var LA s deltagelse vel mest udtryk for en taktisk manøvre for at skille sig ud fra de andre borgerlige partier. VKO ønskede skattelettelser og røg derfor hurtigt ud af budgetforhandlingerne, da Socialdemokraterne med støtte fra SF & EL, gjorde dette spørgsmål til brudgrundlag. Budgettet for 2013 er det mest solidariske i mands minde. Indsatsen overfor udsatte øges, eks. overfor psykisk syge i udsatte boligområder, udsættelser skal begrænses. Stofindtagelsesrummet på Vesterbro blev finansieret og rum nummer 2 blev sat på skinner. Der blev afsat ekstra midler til daginstitutioner og fritidsklubber med mange ressourcesvage børn. Der sker massive investeringer i grønne løsninger, cykelstier og i at gøre byen C02-neutral. EL var afgørende for at Istedgade sættes i gang, og fornyelsen af Christianshavns torv. Ligesom Ungdomshuset fortsat får støtte, mens Sjællandsgades bad nu genåbner. Et centralt punkt for EL i budgetforhandlingerne var hjælp til de udfaldstruede Iangtidslediges vilkår. Det radikale Venstre afslørede på dette punkt sit grundlæggende reaktionære og borgerlige syn på økonomi og arbejdsløse, ved at forsøge at blokere hvert eneste forslag vi kom med i forhandlingerne. F.eks. at udfaldstruede skulle have fortrinsret til jobsamtaler og der skulle skabes særlige job til denne gruppe. Efter meget hårde kampe endte forhandlingerne med at kommunen undersøge mulighederne for at gøre en særlig indsats for de udfaldstruede. Og bagefter... Kort efter budgetforliget begyndte socialdemokraterne at markere sig meget på ønsket om at få muligheder for at hjælpe de udfaldstruede. Regeringens initiativ med akutjobpakken. var faktisk nogenlunde det samme som de forslag EL kom med under budgetforhandlingerne. Københavns kommune tager da også opgaven med at skaffe akutjob ganske alvorligt. På trods af modstand fra flere borgerlige partier. Herunder de radikale. De radikale var og er fortsat modstandere af en fornuftige og progressiv beskæftigelsespolitik i København. Hvis en sådan skal skabes skal de radikale ikke være en del af det centrale politiske samarbejde på rådhuset. Efter budgetforliget er samarbejdet mellem 5, Sf & EL blevet bedre. Selvom vi ikke er smeltet sammen. De politiske debatter med de radikale om beskæftigelsespolitikken er fortsat. For dette parti har ikke politisk vilje til at ville støtte de udfaldstruede arbejdsløse. EL har også markeret sig på en række andre områder. Det fører for vidt at nærme alle, men vi har eksempelvis været meget aktive i forhold til det offentligt ejede Metroselskabs ageren. Hvad enten det har handlet om støjgener for naboerne til byggeriet, eller den katastrofale mangel på lærlinge i forbindelse med milliardbyggeriet. Ligesom vi er i front når det gælder problemerne med heldagsskoler, udlicitering af rengøring på kommunens kulturinstitutioner og den stigende fattigdom og hjemløshed blandt unge på ungeydelse. Valgkampen nærmer sig. Valgkampen er nu skudt i gang. Som et af de sidste partier sammensætter Enhedslisten vores kandidatliste på Generalforsamlingen. Vi forventer at både S & V vil arbejde for at valget skal stå mellem rød og blå blok, med henholdsvis Jensen og Allerslev i spidsen. En kamp 5 kun kan vinde på. Enhedsliste vil i valgkampen dels fokusere på at bekæmpe de borgerlige partier, men vi vil også insistere på at diskutere hvordan et rødt flertal styre byen. Fordi det skal gøre en forskel hvem der har flertallet. Derfor er det vores ønsker at byen skal styres af de tre arbejderpartier 5, SF & EL, ligesom Overborgmesteren skal findes inden for disse tre partiers rækker. Det var og er vores vurdering, at hvis ikke et rødt flertal kan betyde røde og grønne resultater er risikoen for apati og frustration på venstrefløjen enorm. Med regeringens højrekurs og deraf følgende passivitet og depression på venstrefløj som resultat er ansvaret for at kunne vise vejen i København blot endnu større. Vi kan forvente at komme meget mere i fokus end vi plejer i valgkampen. Vores forventede fremgang vil tiltrække megen stor opmærksomhed fra medier og fra politiske modstandere. Ligesom vi også skal regne med at vores venner i arbejderbevægelsen ikke frivilligt afgiver stemmer til os. Det er godt fordi vi har mulighed for at komme ud med vores politik. Men det stiller også krav til os alle i hele partiet om at knokle for et godt valg.

11 Enhecjslistens Gruppe på Københavns Rådhus Allan Ahmad, Signe Færch, Morten Kabel4 Rikke Lauritzen og Mikkel Warming politik ud i alle byens hiørner. Så vi sammen kan sikre Enhedslisten et historisk valg i København. I BR-gruppen glæder vi os til i det næste år at knokle sammen med alle partiets medlemmer om at få vor

12 REGNSKAB for 2012 INDTÆGTER Partiskat, BR Partiskat, domsmænd Partiskat, tilforord nede Partiskat, øvrige Egne hensættelser ti! valgkamp Andre tilskud til valgkamp Renter Pa rtistøtte Andre indtægter INDTÆGTER, i alt GF s vedtagne BUDGET Revideret BUDGET REGNSKAB ANDEL 104,7% 99,4% ,5% ,1% 100,0% 101,3% UDGIFTER Sekretariatet Husleje Medlemsudsendelser/annoncering Web og telefon Øvrige kontorudgifter Anskaffelser Løn, pension m.v. Efteruddannelse Sekretariatet, i alt ,3% 73,7% 136,3% 107,2% 97,3% 100,0% 95,3% Interne aktiviteter Generalforsamlingen Øvrige interne møder BR-aktiviteter Bestyrelse Interne møder, i alt ,4% 245,7% 109,6% 152,7% 160,0% Eksterne aktiviteter Valgkamp, kommune Valgkamp, folketing 1. maj Sankt Hans, Utterslev Mose Masonitplader Egne kampagner og øvrige aktiviteter Tilskud til andre organisationer mv. Merchandise og badges Eksterne aktiviteter, i alt ,1% 120,3% 100,0% 76,7% 37,8% 56,0% 86,5% Diverse

13 Gebyrer Kurstab, værdipapirer Øvrige Diverse, i alt ,8% 208,5% -256,8% UDGIFTER, i alt ,1% RESULTAT STATUS AKTIVER Kasse Bank Obligationer Fysiske aktiver Mellemregning, landsorganisationen Mellemregning, øvrige Aktiver i alt PASSIVER Valgfonden Kortfristet gæld Feriepengeforpligtelse Efteruddannelsesforpligtelse Hensat til kommunalvalget Egenkapital, primo Årets resultat Egenkapital, ultimo Passiver i alt

14 Enhedslistens bestyrelse i København indstiller en top 21-liste med kandidater til borgerrepræsentationsvalget til november Listen er udarbejdet på baggrund af urafstemningen og vedtages endeligt på generalforsamlingen i København til marts. Her er listen, som bestyrelsen indstiller. 1. Morten Kabell, 42 år, organisationssekretær, Christianshavn, 643 stemmer 2. Signe Færch, 31 år, socialrådgiver, Nørrebro, 761 stemmer 3. Rikke Lauritzen, 39 år, politisk sekretær, Vesterbro, 478 stemmer 4. Allan Ahmad, 28 år, studerende, Nørrebro, 467 stemmer 5. Ulrik KohI, 40 år, organisationssekretær, Vesterbro, 445 stemmer 6. Ninna Hedeager Olsen, 32 år, adjunkt, Nørrebro, 376 stemmer 7. Allan Mylius Thomsen, 64 år, byhistoriker, Indre by, 353 stemmer 8. Charlotte Lund, 30 år, journalist, Vesterbro, 351 stemmer 9. Anne Mette Omø Carlsen, 37 år, Nørrebro, 323 stemmer 10. John Andersen, 58 år, professor på RUC, Sydhavnen, 316 stemmer 11. Gorm Gunnarsen, 50 år, gymnasielærer, Amager, 313 stemmer 12. Jens Kjær Christensen, 64 år, informationsmedarbejder, Valby, 287 stemmer 13. Dorte Sørensen, 47 år, pædagog, Indre by, 271 stemmer 14. Christian Holtet, 59 år, konsulent, Østerbro, 268 stemmer 15. Karina Vestergaard Madsen, 49 år, kommunikationsmedarbejder, Østerbro, 264 stemmer 16. Knud Holt Nielsen, 43 år, kommunikationsmedarbejder, Vesterbro, 260 stemmer 17. Hassan Nur Wardere, 47 år, socialpædagog, Østerbro, 236 stemmer 18. Signe Trøst Jørgensen, 30 år, sosu-assistent, Nørrebro, 234 stemmer 19. Jean Thierry, 40 år, Økonom, Nordvest, 204 stemmer 20. Anders Gredal Berner, 30 år, selvstændig, Nørrebro, 178 stemmer 21. Kasper Bjerring Petersen, 23 år, studerende, Valby, 178 stemmer Det blev besluttet at udvide til en top 21, da der var stemmelighed om plads nr. 20. Her er fordelingen på de øvrige pladser Arian Odabaei, 33 år, arbejdsløs mag.art., Amager, 155 stemmer Thomas Damkjær Petersen, 57 år, trafikplanlægger, Indre By, 141 stemmer Ronja Cosrnasia Gourlay, 22 år, statskundskabsstuderende, Nørrebro, 140 stemmer Kaj Jessen, 58 år, Sydhavnen, 130 stemmer Tormod Olsen, 29 år, cand.mag. filosofi, Indre By, 129 stemmer Abdirizaq Ibrahim, 40 år, arbejdsløs teletekniker, Nørrebro, 128 stemmer Maria Ciccia Smidl, 47 år, scenograf, Vesterbro 127 stemmer Samuel Ben Israel, 41 år, ph.d./pædagogmedhjælper, Vesterbro 107 stemmer Steen Larsen, 56 år, afdelingschef i DSB, Nordvest, 106 stemmer Torben Conrad, 66 år, forhandlingsleder i FADL, Nørrebro, 77 stemmer Steen Eskildsen, 49 år, arbejdsløs butiksassistent, Vanløse, 62 stemmer Magnus Thomas Nielsen, 22 år, KVUC-elev, Nørrebro, 41 stemmer 1147 medlemmer af Enhedslisten i København stemte til urafstemningen. Stern meprocenten er 36,62 (27,3 i 2009) 33 var opstillet i urafstemningen.

15 og formentlig Forslag fra bestyrelsen til GF om status for spidskandidat Københavnsbestyrelsen diskuterede på bestyrelsesmøde lørdag den 19. januar 2013 (altså før urafstemningsresultatet forelå) hvilken status nummer i på vores kandidatliste skal have. Københavnsbestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at: Nummer i på kandidatlisten også er vores borgmesterkandidat. Bestyrelsen har debatteret to modeller for håndtering af spidskandidaturet: A: Borgmesterkandidat og B: Spidskandidat. Bestyrelsen har på den baggrund valgt at indstille forslag A som den model, Enhedslisten København vælger til kommunalvalget De to modeller vil her blive beskrevet lidt mere udførligt. Forslag A: Borgmesterkandidat Spidskandidaten udpeges som borgmesterkandidat. Altså den person der får Enhedslistens (første) borgmesterpost, uanset hvilket fagområde der er tale om. Motivation På denne måde skabes der ro omkring spidskandidaten og borgmesterposten. Det bliver nemmere at få profileret vedkommende i kampagnen, og der skal ikke bruges tid på at forklare vores procedure for valg af borgmester. Interne debatter om borgmesterposten er afklaret og vil ikke forstyrre valgkampen. Bestyrelsen vil så sammen med borgmesterkandidaten en månedstid før valget kunne lave en prioriteret liste over ønskede borgmesterpost. Forslag B: Spidskandidat Spidskandidaten er blot nummer i på listen. Uden andre forpligtigelser/forventninger/positioner end andre kandidater. Vedkommende er ikke automatisk sikret en borgmesterpost, men kan da sagtens få en, hvis det rigtige område dukker op. Dog vil spidskanciidaten ofte blive inviteret til de store debatter. Beslutning om borgmesterpost tages reelt en måned før valget, når bestyrelsen skal afklare hvilken post man går efter og hvem der vil kunne udfylde denne borgermesterpost bedst. Motivation: Denne model kan gøre det sværere at bruge spidskandidaten offensivt. Spidskandidaten kan forvente mange spørgsmål om borgmesterpost vil ikke kunne svare præcist. Spidskandidaten vil heller ikke kunne svare på om man selv får en post. Det kan risikere at skabe forvirring i offentligheden og kan spærre for at få vores politiske budskaber frem.

16 Årspian for Enhedslisten København marts marts Kommunalvalg kommer til at stå i valgkampens tegn, og med prognoser, der udråber Enhedslisten til byens næststørste parti er der al mulig grund til at give den en kæmpe skalle fra nu af og frem til novem ber. Det potentiale skal udnyttes gennem en slagkraftig valgkamp, I den forbindelse hviler der et stort ansvar på såvel københavnsbestyrelsen som de enkelte afdelinger for at involvere og engage re medlemmerne. Valgkampssekretæren vil fra 1. februar tage på rundtur i de københavnske afdelinger for bl.a. at indsamle lokale forslag og ønsker til kommunalvalgkampen, for på den måde at sikre et ejerskab til valgkampen. Valgkampsgruppen vil forsætte sit arbejde med at udarbejde valgkampsmateriale. Når selv valg kampen går i gang, vil valgkampsgruppen blive erstattet af en valgkampsledelse som består af re præsentanter fra bestyrelsen, top 21 og valgkampssekretæren. Bestyrelsen skal desuden sikre at der gennemføres skoling af kandidaterne til borgerrepræsentati onen, så de er rustet til at præsentere Enhedslisten Københavns politik og stå forrest i en stærk valgkamp med skarpe budskaber og klare politiske visioner for byen. Kulturnat Kulturnatten ligger i år meget tæt på kommunalvalget. Derfor skal Enhedslisten i København bruge det som en del af valgkampen. Vi ved endnu ikke, om det bliver muligt at lave arrangement på rådhuset, men alternativt kan det afholdes i Studiestræde eller at synligt sted i byen. Aktiviteter i november I de sidste uger op til kommunalvalget skal der fuld skrue på Enhedslisten København og de 14 af delingers aktiviteter. Der skal hænges plakater op, deles materialer ud, afvikles events, holdes de batmøder osv. Jo flere medlemmerne, der deltager i denne fase, jo bedre en valgkamp kan vi lave ogjo bedre et resultat kan vi opnå. Derfor er det vigtigt allerede i løbet af forår og sommer at få mest mulig logistik på plads og have fundet flest muligt aktivister. Konstituering og efter valget Forud for valgnatten nedsættes en forhandlingsgruppe. Hurtigt efter vaignatten sker der en konstituering af den kommende BR-gruppe. Der skal også i det kommende år tages en grundig evaluering af Kommunalvalgkampen efter no vember. 2. Introskoling Vi har set nøje på evalueringerne af introforløbene, for at se om vii den kommende periode skal gøre noget på en anden måde. Men da evalueringen af gode grunde foretages af dem, der er til bage og har holdt ved, er den for det meste positiv, selv om vi beder om forslag til forbedringer. Også de, der melder fra angiver personlige grunde (nyt arbejde, sygdom, m. v.) som årsag til ikke at møde op/afbryde forløbet. Vi vil endnu engang forsøge at få et samarbejde med Frederiksberg. Vi vil i kommende forløb mere pointere, ar introforløbet skal give det overblik og kendskab til En hedslistens skelet, som er nødvendigt for at kunne finde de rigtige fora at diskutere og lave poli tik i. Der skal naturligvis stadig diskuteres politik, men det er vigtigt at pointere, at introforlbet li ge så meget skal give de nye medlemmer muligheden for at finde de rigtige steder at gøre det. Ligeledes skal der koordineres bedre med evt, lokale forløb.

17 I det kommende år vil Københavnsbestyrelsen invitere introskolingsgruppen til et møde og disku tere og videreudvikle skolingsforløbet maj 1. maj skal holdes på Blågårds Plads og i Fælledparken igen. Det er kommunalvalgsår, og traditio nen tro vil vi skrue op for arrangementerne de to steder. En arbejdsgruppe er nedsat under kø benhavnsbestyrelsen, og vi arbejder på at gentage det gode samarbejde med SUF. 4. Budgetforhandlinger om budget a Politisk Da budgetforhandlingerne ligger tæt op af det kommende kommunalvalg, vil det få en indvirkning på hele forhandlingsprocessen. Det er sidste store chance for alle partierne til at vise vælgerne, hvad de står for, og hvad de kan give københavnerne. Budgetforhandlingerne må derfor ses som en central del af selve valgkampen. Det overordnede udgangspunkt for Enhedslistens evt, deltagelse i et budgetforlig følger Enhedsli stens princip om parlamentarisk arbejde. Hvad der konkret arbejdes på af forbedringer, fastlægges i det mandat fra bestyrelsen giver forhandlergruppen. 4.b Proces Overordnet ønskes det at gentage processen fra forhandlinger for budget 2013: Tidlig (forår/forsommer) introduktion til fagområderne og de væsentligste problemer. Tidlig (forår/forsommer) overordnet mandatgivning til forhandlergruppen, der gør det muligt at gå i pressen i løbet af sommeren med vores prioriteringer. Hyppige møder i den intensive fase af forhandlingsforløbet i starten af efteråret. Der er fra den afgående bestyrelse herudover ønsket at forbedre processen på følgende punkter: Bedre introduktion til hvordan den intensive del af forhandlingsforløbet fungerer, herunder gen nemgang af både regneark og budgettekst. Der arbejdes på, at det ikke bliver vil være nødvendigt at indkalde bestyrelsen i løbet af almindelig arbejdstid i forbindelse med de afsluttende forhandlinger. Afdelingerne og medlemmerne skal inddrages mere i processen end hidtil. 4.c Nationale rammer for budgettet De nationale rammer for den kommunale økonomi har en stor betydning for handlingsmuligheder i budgetforhandlingerne. Fra 2013 bliver rammerne for kommunernes økonomi fastlagt i en bud getlov, og københavnsbestyrelsen ønsker en tidligere dialog med hovedbestyrelsen om, hvilke mu ligheder og begrænsninger dette giver for forhandlingerne i København. Samtidig ønsker københavnsbestyrelsen, at det bliver understreget tydeligere, at vi er i mod de rammer som tidligere kommuneaftalerne og fremadrettet budgetlovene sætter for de kommunale budgetter, og vi skal holde fast i muligheden for at sprænge de rammer, som en budgetlov sætter. 5. Styreform i København I erkendelse af, at demokratiafsnittet i arbejdsplanen for de nye borgerrepræsentationsmedlem mer, er luftig og alene består af hensigtserklæringer, vil bestyrelsen udarbejde et forslag, der kon kret opridser hvilken form en decentralisering og demokratisering af styret i København skal have. En vision der fremlægges for generalforsamlingen marts Efter valget Kommunalvalget 2013 er omdrejningspunktet for al bestyrelsens arbejde i Frem til GF marts 2014 (og efter) vil politiske konsekvenser af valgresultatet sandsynligvis optage bestyrelsen meget.

18 dan primo Andre temaer kan også vise sig relevante, men det er for tidligt at lægge sig fast udenomparjamentariske Hvis det skønnes formålstjenligt at inddrage medlemmerne i den politi ske proces omkring El s nye rolle på Rådhuset via en møderække, vil bestyrelsen arrangere en så pa. Det er vigtigt at arbejdet i BestyreIse har fokus på samspillet mellem det parlamentariske og

19 Forslag til BUDGET 2013 INDTÆGTER Partiskat, BR Partiskat, domsmænd Partiskat, tilforordnede Partiskat, Øvrige Bidrag fra Regionen Egne hensættelser til valgkamp Valgfond og andre tilskud til valgkamp Renter PartistØtte Andre indtægter INDTÆGTER, i alt UDGIFTER Sekretariatet Husleje Medlemsudsendelser/annoncering Web og telefon øvrige kontorudgifter Anskaffelser Løn, pension m.v. Efteruddannelse Sekretariatet, ialt Interne aktiviteter Generalforsamlingen Introforløb, kursusrækker o.l. BR-gruppen Bestyrelsen Interne møder, i alt Eksterne aktiviteter Valgkamp, kommune Valgkamp, folketing 1. maj Sankt Hans, Utterslev Mose/Enghaveparken Masonitplader Egne kampagner og Øvrige aktiviteter Tilskud til andre organisationer m.v. Merchandise og badges Eksterne aktiviteter, ialt REGNSKAB REGNSKAB BUDGET , , Diverse Gebyrer Kurstab, værdipapirer , Øvrige Diverse, i alt UDGIFTER, i alt RESULTAT FRI EGENKAPITAL, ULTIMO ÅRET