Vandsamarbejde Sjælland - supplerende materiale vedr. et fælles selskab

Transkript

1 Vandsamarbejde Sjælland - supplerende materiale vedr. et fælles selskab Page 1 of 2 Gitte Schack Fra: Analyse- og Erhvervssektionen [Analyse@herlev.dk] Sendt: 7. februar :52 Til: Cc: Emne: Albertslund: Finn Aaberg; Ballerup: Ove E. Dalsgaard; Brøndby: Ib Terp; Dragør: Allan Holst; Frederiksberg: Mads Lebech; Jesper Bach; Gladsaxe: Karin Søjberg Holst; Glostrup: Søren Enemark; Greve: Hans Barlach; Helle Tiedemann; Hvidovre: Milton Graff Pedersen; Høje-Tåstrup: Michael Ziegler; Ishøj: Ole Bjørstorp; Kjeld Hansen; Køge: Marie Stærke; Lejre: Flemming Jensen; Margit Ørsted; Roskilde: Poul Lindor Nielsen; Rødovre: Erik Nielsen; Tårnby: Henrik Zimino; Vallensbæk: Kurt Hockerup; Arno Hurup Christiansen, Brøndby Kommune; Bent Skov, Ishøj Kommune; Dora Arvidsen, Rødovre kommune; Hanne Enevoldsen, Glostrup Kommune; Henrik Rasmussen, Vallensbæk Kommune; Jan Heine, Lejre Kommune; John I. Allentoft; Jytte Boller, Tårnby Kommune; Knud Edinger, Greve Kommune; Lene Andersen. Køge Kommune; Mogens N. Madsen, Roskilde Kommune; Steen Christiansen, Albertslund Kommune; Albertslund miljø og forsyning; balkom@balk.dk; brondbykom@brondby-kom.dk; dragoer@dragoer.dk; Furesoe; Hvidovre; ishojkommune@ishoj.dk; kommune@glostrup.dk; kommune@htk.dk; kommune@taarnby.dk; kommunen@gladsaxe.dk; Køge forsyning; post@lejre.dk; kommunen@roskilde.dk; Rødovre Kommune; raadhus@greve.dk; raadhus@vallensbaek.dk; raadhuset@frederiksberg.dk pti@pwc.dk; bhp@vhp.dk; koj@ramboll.dk; Svend a. Mortensen; Kim René Hansen; Helle Søeberg; Susanne Skov-Mikkelsen; Jesper Raad Petersen; sjn@balk.dk; Anders Thanning - Hvidovre; Birgit Madsen, Frederiksberg; Hans Christian Olsen - Rødovre ; Hans Dyrby Kloch; Heidi Stranddorf - Lejre ; Helle Søeberg; Henrik Winther Nielsen - Brøndby; Jane B. Madsen, GGladsaxe Forsyning; Jes Møller - Køge; Jesper Brandt, Greve Kommune; Jesper Horn Larsen, Dragør; Jørgen Lerhard - Høje Taastrup; Klaus Ole Møgelvang - Ballerup; Kurt Christoffersen, Frederiksberg; martin.petersen@glostrup.dk; Niels Carsten Bluhme - Albertslund Kommune; Ole Horskær Madsen - Ishøj; Ole Møller, Roskilde; Philip Hartmann, Gladsaxe; Raymond Skaarup - Tårnby; Uffe Juul - Vallensbæk Kommune; Carsten Raad Petersen; Hvidovres journal; Kommunaldirektør, Herlev; Marius Ibsen; Vagn Bech Vandsamarbejde Sjælland - supplerende materiale vedr. et fælles selskab Vedhæftede filer: Spørgsmål og svar2.doc; Bilag1 Uddybning vedr indvindingstilladelser.doc; Bilag 2 opgaver og organisering.doc Til kommunerne i Vandsamarbejde Sjælland Som aftalt på borgmestermødet den 14. januar er nu foretaget forskellige præciseringer især mht. indvindingstilladelser, og der udarbejdet besvarelser vedrørende andre spørgsmål, som er fremsat undervejs i processen, herunder i forbindelse med den kontakt, vi har haft med kommunerne efter borgmestermødet. Materialet er organiseret som et notat med spørgsmål og svar og to bilag om henholdsvis samarbejdet om indvindingstilladelser, mv. henholdsvis et stikordsnotat om opgaver, budget og organisering. <<Spørgsmål og svar2.doc>> og organisering.doc>> <<Bilag1 Uddybning vedr indvindingstilladelser.doc>> <<Bilag 2 opgaver Vi håber nu, at alle kommuner har det fornødne grundlag til at tage stilling til at indgå i selskabet for aftagerkommunerne, så vidt muligt inden udgangen af marts måned. Er der spørgsmål, kan de rettes til: Kommunaldirektør Hans-Henrik Nielsen, tlf , mail: komdir@herlev.dk Carsten Hansen, tlf , mail: analyse@herlev.dk (er ikke til stede i uge 7) eller Carsten Raad Petersen, tlf , mail: crp@hvidovre.dk Man bedes særligt notere sig, at aktionæroverenskomstens frist for indkaldelse af aktionærmøde, jf. punkt 5.4

2 Vandsamarbejde Sjælland - supplerende materiale vedr. et fælles selskab Page 2 of 2 ændres fra 2-8 uger til 4-8 uger. Venlig Hilsen Carsten Hansen Analyse- og Erhvervsafdelingen analyse@herlev.dk

3 Bilag: Spørgsmål og svar2.doc

4 Vandsamarbejde Sjælland Spørgsmål og svar i forbindelse med stiftelse af Vandsamarbejde Sjælland A/S Der er undervejs i processen vedrørende stiftelse af selskabet Vandsamarbejde Sjælland A/S stillet en række spørgsmål og fremsat en række synspunkter. Disse kan opdeles i 7 emneområder, nemlig: 1. Indvindingstilladelser 2. Hvilke opgaver har Vandsamarbejde Sjælland A/S 3. Indflydelse og ejerandel 4. Økonomi 5. Rækkevidden af de forpligtelser, som kommunen som part i Vandsamarbejde Sjælland A/S får. 6. Teknisk-juridiske forhold 7. Forholdet kommune/kommunalt ejede selskaber samt private vandværkers stilling I nedenstående er gengivet de forskellige spørgsmål (og synspunkter) og de svar, vi er nået frem til. 1. Indvindingstilladelser: Spørgsmål: 1. Hvad ligger der nærmere i at samle indvindingstilladelserne? 2. Hvordan påtænkes rettighederne til indvindingstilladelserne forvaltningsmæssigt håndteret. 3. Umiddelbart gives indvindingstilladelsen til den der søger, hvilket i fremtiden vil være et aktieselskab. Kommunen har nogle forvaltningsretslige bindinger til sagsbehandling, og selskabet har jo en indvindingstilladelse som sit eksistensgrundlag. Hvis Vandselskabet (i kommune) ikke kan være sikker på selv at disponere over sin indvindingstilladelse, må det da få betydning for selskabets investeringsvillighed mv. 4. Kan kommunen i sin forvaltning af indvindingstilladelsen give rettigheden til et andet selskab? Eller sig selv? og hvad betyder det for vandselskabet, der skal indvinde vand? 5. Er det Vandselskab Sjælland, der fremover søger og dermed råder over indvindingstilladelserne, og derefter fordeler dem til de enkelte Vandaktieselskaber i en aftale mellem de to selskaber? En sådan konstruktion fremgår imidlertid ikke af materialet. 6. Mister kommunen kontrollen over egen indvinding? 7. I aktionæroverenskomstens pkt redegøres der ikke nærmere for, på hvilke vilkår en kommune afgiver sin vandindvindingsrettighed, og hvad kommunen får igen for afgivelsen. Det må sikres, at den enkelte kommune tillægges ret til at få vand leveret fra selskabet/fællesskabet.

5 2 8. Ejerskabet til vandindvindingsrettigheder ved udtræden skal afklares 9. Er det de tildelte indvindingstilladelser i kommunen eller vandressourcerne i kommunen, der skal indgå i samarbejdet? 10. Hvis en kommune ikke udnytter sine indvindingstilladelser fuldt ud, skal den så afleveres til fællesskabet? Svar: Der henvises til bilag 1 Samarbejde om indvindingstilladelser, mv., som behandler de forskellige spørgsmål. Notatet viser, at det samarbejde der er lagt op til mht. indvindingstilladelser og vandressourcer, ikke medfører, at kommunerne mister kontrollen over deres egen indvinding eller deres egne indvindingstilladelser. 2. Hvilke opgaver har Vandsamarbejde Sjælland Spørgsmål 1. Hvilke konkrete opgaver skal VS A/S varetage? 2. Ikke forstået nødvendigheden af at arbejde i så forpligtende form som et aktieselskab 3. Hvad er begrundelsen for, at stifte et selskab? Kunne man ikke fortsætte med foreningen? 4. Mere vægt på naturbeskyttelse Svar Ad. Spørgsmål 1. Se bilag 2: Opgaver, budget og organisering af henholdsvis samarbejdet med KK/KE, henholdsvis Vandsamarbejde Sjælland A/S Ad spørgsmål 2 og 3 Skulle det blive nødvendigt, at aftagerkommunerne engagerede sig i indvindingstilladelser, herunder i 2010-runden, vil det være nødvendigt med en mere formel og forpligtende organisering end en forening. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at skulle starte en selskabsdannelse op ad hoc med den tidshorisont, der ligger for disse tilladelser. Dannelse af et selskab har signalværdi om handlekraft Dannelsen af et selskab er en forudsætning for at kunne opnå et ligeværdigt samarbejde med KE. Ad spørgsmål 4 Jf. notatet om indvindingstilladelser, mv. samt notatet, Opgaver, budget og organisering af henholdsvis samarbejdet med KK/KE, henholdsvis Vandsamarbejde Sjæl-

6 3 land A/S er naturbeskyttelse et væsentligt indsatsområde, idet opgaven dog varetages i Samarbejdsorganet. 3. Indflydelse og ejerandel Spørgsmål 1. Indskuddet. Det er ikke klart hvorfor aktiekapitalen i selskabet knyttes til det aftag som kommunerne har fra KE i dag. Hvis det hele kommer til at køre, vil denne historiske situation danne baggrund for en evt. fremtidig opløsning eller udgiftsfordeling. De kommuner, der således fremover kommer til at bidrage til fællesskabet med overskud af vand vil reelt stå uden værdi i selskabet da deres indskud i dag er 1000 kr. Tårnby anbefalede i sit tidligere svar, at man fandt en fordelingsnøgle der baserer sig på noget mere varigt, f.eks. befolkningstallet, eller eksempelvis det faktiske vandforbrug i kommunen. Det vil vi gerne foreslå igen. 2. Repræsentanter fra kommunerne fra Greve, Roskilde, Køge og Lejre har tilkendegivet, at disse fire kommuner har for lille en indflydelse i selskabet set i relation til, at de bidrager med en meget stor del af vandet. 3. Der bør argumenteres for fordelingstallet. Svar Ad spørgsmål 1-3 Som det ser ud nu, vil Vandsamarbejde Sjælland A/S tage sig af retssagerne og prisforhandlingerne med KE. Her vil aftag fra KE være en rimelig fordelingsnøgle for indflydelse og økonomisk tilsvar. Det samme kan siges, hvis man skulle komme i den situation, at der skal indledes en ansøgningsproces om de regionale indvindingstilladelser, som først og fremmest berører kommuner med et stort aftag fra KE. Realiteten på aktionærmødet vil dog være, at kommunerne ligesom i foreningen Vandsamarbejde Sjælland taler sig til rette/forhandler som om hver kommune havde én stemme. De administrative opgaver vedrørende indvindingstilladelserne, samt opgaverne vedr. grundvandsbeskyttelse og naturbeskyttelse berører kommunerne mere ligeligt, men disse varetages i Samarbejdsorganet med KK/KE. Fordelingstallet vil blive genovervejet, når aftalen med KK/KE foreligger endeligt. 4. Økonomi Spørgsmål Hvilken økonomi er der i selskabet?

7 4 Det er uklart hvilken økonomi, der efterfølgende bliver i selskabet. Hvad kommer kommunen til at betale til den efterfølgende drift? Svar Der henvises til notatet Opgaver, budget og organisering af henholdsvis samarbejdet med KK/KE, henholdsvis Vandsamarbejde Sjælland A/S. Fordelingsnøglen for udgifterne vil som hidtil være aftag (svarende til ejerandelen i Vandsamarbejde Sjælland). 5. Rækkevidden af de forpligtelser, som kommunen som part i Vandsamarbejde Sjælland A/S får. Spørgsmål 1. Hvilken suverænitetsafgivelse fra kommunen bliver der som følge af selskabet? 2. Hvilken kompetence skal der afgives til selskabet? 3. Kan kommunen eksempelvis efterfølgende forpligtes til at afstå værdier, pumper, vandværk eller lignende, som måtte ligge indenfor vedtægternes formål, hvis det besluttes af det kompetente forum? Svar Ad spørgsmål 1 og 2 Der vil ikke blive afgivet egentlig kompetence eller suverænitet. Hverken Vandsamarbejde Sjælland A/S eller Samarbejdsorganet vil kunne gennemtvinge noget vedr. kommunens vandforsyningsforhold mod kommunens vilje. Dette fremgår af beskrivelserne i notatet vedr. indvindingstilladelser, mv. samt af notatet, der beskriver opgaver, økonomi og organisation. Ad spørgsmål 3 Jf. Kromann Reumert: Grundlæggende kan man sige, at aktionæren, når han først har foretaget indbetaling til selskabet af det tegnede beløb, ikke har yderligere forpligtelser. Et selskabs aktionærer kan derfor ikke tvinge andre aktionærer til at skyde flere kontanter eller aktiver ind i selskabet. Aktionæren kan f. eks. have en forkøbsret eller en køberet, men aldrig en pligt til at udnytte en sådan ret. Omvendt gælder det samtidig, at aktionæren kan sælge sin aktiepost, men når pengene først er indbetalt til selskabet, så har aktionæren heller ikke krav på, at selskabet betaler udbytte. Den situation, du beskriver (majoritet, der beslutter at aktiver skal indskydes), svarer til, at kommunen forpligtes til at indskyde yderligere værdier ved et apportindskud, og ingen aktionærer kan påtvinge andre aktionærer sådanne økonomiske forpligtelser.

8 5 6. Teknisk-juridiske forhold Spørgsmål Forslag om, at indkaldelse til aktionærmøde skal ske med 4 ugers varsel og ikke med 2, da 2 uger er for kort tid til, at der er sikkerhed for, at de respektive kommunalbestyrelser kan nå at behandle indstillingerne med henblik på afgivelse af mandat til aktionærrepræsentanten. Svar Vandsamarbejde Sjællands embedsmandsgruppe er enig heri, og anbefaler, at fristen for indkaldelse til aktionærmøder udvides til 4 uger. (Dette er ikke så betydende en ændring, at kommuner, der allerede har godkendt aktionæroverenskomsten, skal behandle den igen). 7. Forholdet kommune/kommunalt ejede selskaber samt private vandværkers stilling Spørgsmål 1. Relation mellem kommune og et kommunalt ejet selskab 2. Forholdet til private vandværker Svar Ad spørgsmål 1 Det er et politisk valg, at kun kommuner kan være aktionærer i Vandsamarbejde Sjælland A/S. Der er andetsteds argumenteret herfor, nemlig i brev af fra Vandsamarbejde Sjælland. Der vil være behov for/ønske om det kommunalt ejede selskabs medvirken, både i Vandsamarbejde Sjælland A/S og i Samarbejdsorganet med Københavns Kommune/KE. Denne medvirken vil for eksisterende kommunale selskabers vedkommende kunne ske gennem kommunens indflydelse via generalforsamlingen i det pågældende selskab. Generalforsamlingen kan med enkelte begrænsninger træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende selskabets anliggender. Er der tale om dannelse af et nyt selskab, kan det indgå som en bestemmelse for selskabet fra starten. Ad spørgsmål 2 Der vil efterfølgende blive arbejdet på at få klarlagt, hvordan private vandforsyninger, kan blive inddraget. Indtil videre er en mulighed mht. private selskaber, at indgå en aftale mellem kommune og selskab om selskabets medvirken. Er der tale om en ny overdragelse af den kommunale forsyning til et ikke-kommunalt ejet selskab, kunne en mulighed være, at der i sal-

9 6 get blev stillet betingelser om medvirken i Vandsamarbejde Sjælland A/S og Samarbejdsorganet med KK/KE. Herudover kan det være en mulighed at inddrage private vandværker via lokale vandsamarbejder, som samarbejdsorganet er med i.

10 Bilag: Bilag1 Uddybning vedr indvindingstilladelser.doc

11 Vandsamarbejde Sjælland Bilag 1 Samarbejde om indvindingstilladelser, mv. Indledning På borgmestermødet den 14. januar 2008 i Vandsamarbejde Sjælland aftaltes, at der skulle udarbejdes et notat, der nærmere beskrev, hvad der lå i at samle indvindingstilladelserne, og hvilke forpligtelser det medførte for de berørte parter. Forudsætninger: Der er i øjeblikket tre hovedudfordringer på vandforsyningsområdet for store dele af Sjælland, nemlig: sikring af en tilstrækkelig forsyning med drikkevand, miljømæssig bæredygtig indvinding samt at undgå flere retssager vedrørende prisen på vand. For at imødekomme disse udfordringer pågår der drøftelser i flere sammenhænge, herunder i Vandsamarbejde Sjælland samt mellem Vandsamarbejde Sjælland og Københavns Kommune/Københavns Energi. Da de gældende regler på vandforsyningsområdet formentlig ikke rummer mulighed for en egentlig overdragelse af indvindingstilladelser til et fællesorgan, satses der på et aftalebaseret samarbejde. Ejerskabet til indvindingstilladelser fastholdes altså decentralt. Der er ved at blive udarbejdet et forslag til et bredt samarbejde mellem Københavns Kommune/KE og Vandsamarbejde Sjælland på følgende områder: indvindingstilladelser grundvandsbeskyttelse naturbeskyttelse i relation til indvinding af vand medbestemmelse vedrørende budget og priser på vand leveret af KE til dækning af de faktiske omkostninger størrelsen af leverancer fra KE under udarbejdelse Det forventes, at der i første halvdel af 2008 indgås en sådan samarbejdsaftale med KK/KE vedrørende disse områder, og det forventes hermed tillige, at det overordnede samarbejde vil finde sted indenfor disse rammer. Der vil blive oprettet et samarbejdsorgan til formålet. Samarbejdet vedrørende indvindingstilladelserne vil være baseret på, at man som udgangspunkt som hidtil udnytter egne vandressourcer og at kommunerne herudover

12 2 (eventuelt via generalforsamlingen i et kommunalt ejet forsyningsselskab) forpligter sig til at anvende sine tilladelser i overensstemmelse med drøftelser i fællesskabet. Nærmere om indholdet i et aftalebaseret samarbejde om indvinding, mv: Kommunen er forpligtet til en aktiv indsats mht. at udnytte/lade udnytte sine vandressourcer Kommunen er under hensyntagen til naturbeskyttelse/bæredygtighed forpligtet til at stille ledige vandressourcer til rådighed for de øvrige parter i fællesskabet Forinden en kommune/forsyning iværksætter en proces der medfører en udvidelse eller indskrænkning i sine indvindingstilladelser eller iværksætter væsentlige ændringer i indvindingsmængden indenfor de gældende tilladelsers rammer, forpligter kommunen/forsyningen sig til at forelægge det for og drøfte det i samarbejdsorganet Fortsat den enkelte forsyning/kommune, der står som ansøger på en indvindingstilladelse Fortsat den enkelte forsyning/kommune, der står til ansvar for at opfylde krav i en tilladelse. Indhold i ansøgninger aftales i samarbejdsorganet Forløbet af drøftelser med myndigheder fastlægges af samarbejdsorganet. Samarbejdsorganet forestår efter nærmere aftale forhandlinger med myndigheder, herunder i relation til VVM og statslige handleplaner Den enkelte kommune medvirker til og medfinansierer, at samarbejdsorganet udarbejder analyser af: o Hvor og i hvilke mængder indvinding skal ske og rammerne for den konkrete udformning af indvindingen under hensyntagen til bæredygtighedsbetragtninger og de enkelte deltagere forsyningssikkerhed o Alternative muligheder for vandindvinding o Optimering af forsyningen i relation til økonomisk effektivitet, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Parterne deltager i en prioriteret indsats mht. beskyttelse i de indvindingsområder, der har væsentlig betydning for opretholdelsen af fællesskabets vandforsyning. Det drejer sig om forebyggende initiativer som eksempelvis afværgetiltag og skovrejsning Som en væsentlig del af forvaltningen af en bæredygtig grundvandsressource foretages i fællesskab en intensiv overvågning af f. eks. grundvandskvalitet og påvirkning af vådområder Indsatsen finansieres over vandprisen, eksempelvis med 70 øre pr. m 3 Samarbejdet indebærer ikke en udligning af vandpriserne. Priserne fastsættes stadig på grundlag af de faktiske omkostninger ved den konkrete indvinding

13 Bilag: Bilag 2 opgaver og organisering.doc

14 Vandsamarbejde Sjælland Bilag 2 Opgaver, budget og organisering vedrørende henholdsvis samarbejdet med Københavns Kommune/KE, henholdsvis Vandsamarbejde Sjælland A/S Indledende bemærkninger Der foregår forhandlinger med Københavns Kommune omhandlende indvinding, grundvandsbeskyttelse og miljø i relation til indvinding samt om økonomisk medbestemmelse for vand leveret af KE. Forhandlingsresultatet vil til sin tid blive forelagt for aftagerkommunerne til kommentering og godkendelse. Notatet rummer en foreløbig beskrivelse af de fælles opgaver og opgaverne i Vandsamarbejde Sjælland. Opgavesammensætningen vil blive forelagt efterfølgende. Fælles opgaver Opgaver Administrativt samarbejde i forbindelse med ansøgninger, mv. om indvindingstilladelser o Kontakt til og forhandlinger med myndigheder o Udarbejdelse af fælles retningslinier o Fælles ageren omkring VVM o Kommentere de foreløbige vandplaner i efteråret 2008 Analyser og drøftelser vedr. indvinding, herunder: o Hvor, og i hvilke mængder indvinding skal ske og de konkrete rammer herfor under hensyntagen til bæredygtighedsbetragtninger og de enkelte deltageres forsyningssikkerhed o Eventuel opstilling af grundvandsmodel o Alternative muligheder for vandindvinding o Optimering af forsyningen i relation til økonomisk effektivitet, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Grundvandsressourcen o Fælles kortlægning og overvågning af grundvandsressourcen o Fælles finansiering vedrørende grundvandsbeskyttelse o Etablering og drift af vandsamarbejder, herunder fortsættelse af eksisterende samarbejder o Fælles supplerende forureningskortlægning Miljøpåvirkning/vådområder o Overvågning af effekt på natur,

15 2 o Fælles finansiering vedrørende beskyttelse af naturområder, der har relation til vandindvinding Økonomi Afhængigt af, præcist hvilke opgaver, der skal varetages skønnes et budget på ca. 50. mio. kr., Den langt overvejende del forventes at gå til grundvandsbeskyttelse og overvågning/tiltag vedr. vådområder. Det der over vandprisen pt. betales til KE til grundvandsbeskyttelse tænkes at indgå heri. Lønbudget, ca. 4,5 mio. kr. (udgifter som kommunerne/selskaberne under alle omstændigheder skal afholde) Konsulentbistand (ligeledes udgifter, som kommunerne ellers selv ville skulle afholde) Finansieringsmodel skal drøftes nærmere. Et bidrag pr. kubikmeter vandforbrug kunne indgå i finansieringen. Organisation Organiseres som et selskab Bestyrelse på 6, hvoraf 3 er udpeget af KK/KE og 3 af kommunerne i Vandsamarbejde Sjælland Den nærmere ejerfordeling skal aftales Evt. embedsmandsudvalg med 1 repræsentant fra hver kommune Teknikerudvalg efter behov Direktør Sekretariat med 5-7 ansatte Opgaver i Vandsamarbejde Sjælland A/S Opgaver Interessevaretagelse generelt på vandforsyningsområdet i det omfang, der er behov for det Juridisk person, der om nødvendigt kan stå for ansøgning af indvindingstilladelser Forhandlinger og indgåelse af aftaler om priser og aftag med KK/KE Færdiggørelse af vandprissagerne Bemærkning: selskabets rolle i forhold til Samarbejdsorganet med KK/KE vil der blive taget stilling til efterfølgende. Økonomi Det skønnes: 2008: Advokatbistand til retssagerne, skøn: 0,5 mio. kr.

16 3 Advokatbistand i forbindelse med stiftelse af Vandsamarbejde Sjælland A/S (noget er allerede betalt via foreningen Vandsamarbejde Sjælland): 0,1 mio. kr. Konsulentbistand i forbindelse med retssagerne samt indgåelse af samarbejdsaftale i øvrigt, skøn: 0,5 mio. kr. Lønudgift: 0,6 mio. kr., Husleje, mv.: 0,1 mio. kr. Sum 2,0 mio. kr. Bemærkning: foreningen Vandsamarbejde Sjælland havde i 2007 et budget på 0,6 mio. kr. Denne udgift vil stort set bortfalde i 2008, når omkostningerne overgår til selskabet. 2009: Lønudgift: 0,6 mio. kr. Konsulentbistand 0,2 mio. kr. Husleje, mv. 0,2 mio. kr. Sum ca. 1,0 mio. kr. Bemærkning: Under forudsætning af, at der ikke skal ansøges om indvindingstilladelser. Udgiften til foreningen Vandsamarbejde Sjælland forventes at være bortfaldet. Organisation Organiseres som et aktieselskab Fordelingstal efter aftag fra KE Direktør/sekretariat Aktionærmøder, mv. Økonomigruppe bestående af sekretariat og 2-3 fra kommunerne